Rådsmøde nr. 3963 (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 10/7-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3963 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2023-17900

Den 28. juni 2023

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 10. juli 2023

SAMLENOTAT

1. Forslag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)

...................................................2

2. Præsentation af det spanske formandskabs prioriteter ................................................................8

3. Evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet ........................................................ 10

Rådsmøde nr. 3963 (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 10/7-23

Forslag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)

KOM(2023) 0336, KOM(2023) 0337, KOM(2023) 0323, KOM(2023) 0335, KOM(2023) 0338.

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde d. 20. juni 2023 sit forslag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)

for 2021-2027.

På rådsmødet (almindelige anliggender) d. 10. juli 2023 forventes en overordnet drøftelse med umiddelbare reakti-

oner på Kommissionens forslag.

Forslaget indebærer nye udgifter for i alt 100 mia. euro (løbende priser), hvoraf 50 mia. euro er målrettet en ny

facilitet mhp. at støtte Ukraine, 15 mia. er målrettet migrationsindsatsen og 10 mia. euro til industristøtte. Hertil

forslås et nyt instrument til at afholde merudgifter til renter uden øvre grænse, som Kommissionen foreløbigt skøn-

ner vil andrage udgifter for i størrelsesordenen 18,9 mia. euro (løbende priser) frem til 2027, ligesom der forslås

øgede finansiering til administration.

Forslaget skønnes at ville øge det danske EU-bidrag med et betydeligt milliardbeløb.

Regeringen finder, at fælleseuropæiske udfordringer, herunder Ruslands krig i Ukraine og migration, kræver fælles

svar. Det er samtidig væsentligt, at offentlige midler anvendes målrettet og effektivt. Regeringen er skeptisk over for

en genåbning af MFF-aftalen, herunder yderst skeptisk over for at justere i de aftalte udgiftslofter.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) nåede d. 21. juli 2020 til enighed om EU’s

flerårige finansielle

ramme for 2021-2027 (Multiannual Financial Framework

–

MFF) samt et instrument (Next Ge-

neration EU

– NGEU) på 750 mia. euro til finansiering af bl.a. EU’s genopretningsfacilitet (Re-

covery and Resilience Facility

–

RRF). I alt indeholder aftalen udgifter for over 1.854 mia. euro

over hele perioden. Det fremgår af Det Europæiske Råds konklusioner af juli 2020, at der ikke

skal foretages en midtvejsevaluering. Kommissionen har på tros af dette fremsat et forslag, der

reviderer de gældende rammer for den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2027.

Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at formålet

med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden

for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode

på mindst fem år, og at de årlige budgetter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den

finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Eu-

ropa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvi-

dere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren træffer de nødven-

dige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til MFF-revision har ifølge Kommissionen primært til formål at styrke

prioriterede politikområder, herunder særligt Ukraine. Kommissionens forslag indebærer nye ud-

gifter for i alt 98,8 mia. euro (løbende priser), skønnet til ca. 85 mia. euro i faste 2018-priser (an-

vendes typisk i retsakterne).

Rådsmøde nr. 3963 (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 10/7-23

Med Kommissionens forslag til revision af MFF-aftalen afsættes nye midler til følgende temaom-

råder (løbende priser):

•

Ukraine i form af lån og ikke-tilbagebetalingspligtig finansiel støtte (tilskud, hensættelser

til garantier mv.) for i alt 50 mia. euro gennem en ny Ukraine-facilitet, finansieret uden for

loft;

•

Migration, hvor Kommissionen foreslår at øge loftet for budgetkategori 4 (Migration og

grænseforvaltning) med 2 mia. euro, loftet for budgetkategori 6 (Naboområder og verden)

med 10,5 mia. euro og Solidaritets- og Nødhjælpsreserven uden for loft med i alt 2,5 mia.

euro mhp. at understøtte grænsekontrol og forebygge de grundlæggende årsager til migra-

tion;

•

EU’s konkurrenceevne

i form af et nyt instrument (Strategic Technologies for Europe

Platform

–

STEP) på 10 mia. euro i nye midler under budgetkategori 1 (Det indre mar-

ked, innovation og det digitale område), budgetkategori 3 (Naturressourcer og miljø) og

budgetkategori 5 (Sikkerhed og forsvar) samt mulighed for at omdirigere strukturfonds-

midler. STEP har til formål at øge investeringer

–

ifølge Kommissionen for i alt op mod

110 mia. euro

–

i europæisk industri mhp. bl.a. at mindske risikoen for kritiske afhængig-

heder. Midlerne foreslås udmøntet via eksisterende programmer;

•

Renteudgifter forbundet med de fælles genopretningslån i form af et nyt instrument uden

for loft og uden øvre grænse til at finansiere merudgifter til renter ud over det hidtil bud-

getterede. Kommissionen anslår for nuværende omfanget til 18,9 mia. euro;

•

Administration, hvor Kommissionen forslår 855 nye ansatte samt en forhøjelse af budget-

kategori 7 (Europæisk offentlig forvaltning) med 1,9 mia. euro;

•

Fleksibilitet i form af en forhøjelse af fleksibilitetsinstrumentet uden for loft med 3 mia.

euro, der kan medgå til at finansiere uforudsete merudgifter.

I tillæg til ovenstående lægges op til at kunne genanvende annullerede forpligtigelser fra forrige

MFF-periode for op til 1,2 mia. kr. under Horisont Europa.

Kommissionens forslag indebærer en genåbning af udgiftsloftet for seks af de syv budgetkatego-

rier under EU’s budget.

Kommissionens forslag om etablering af en facilitet til støtte for Ukraine (Ukraine-facilitet) samt

et forslag om etablering af en platform for strategiske teknologier for Europa (STEP) forelægges

Europaudvalget særskilt iht. den normale EU-beslutningsprocedure.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en revideret flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtel-

sesniveau inkl. instrumenter uden for loft på skønnet 1.189 mia. euro (2018-priser) for perioden

2021-2027, hvilket svarer til en stigning på 85 mia. euro ift. den gældende MFF,

jf. tabel 1.

Rådsmøde nr. 3963 (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 10/7-23

Tabel 1

Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser

Mio. euro (2018-priser)

Gældende MFF

Forslag til MFF-revision

Forskel

2024

167.429

186.978

19.549

2025

168.361

188.759

20.398

2026

157.191

178.924

21.733

2027

160.914

184.260

23.346

Total

2021-2027

1.104.196

1.189.222

85.026

Anm.: Justeringer af lofterne sfa. MFF-forordningens artikel 5(2) er baseret på Kommissionens langsigtede prognose for indtægter og

udgifter i 2025-2027. Renteinstrumentet er medregnet pba. Kommissionens foreløbige skøn for samlede udgifter i 2024-2027 og

antaget fordelt pba. de grænseværdier for renteudgifter, der ifølge forslaget skal placeres inden for loft. Ukraine-reserven er foreslået

med et samlet loft på 50 mia. euro i løbende priser i Kommissionens forslag, hvilket budgetteknisk er lagt til grund. Beløbet er

omregnet til 2018-priser under antagelse om ligelig fordeling over 2024-2027.

Kilde: KOM (2023) 320; KOM (2023) 337; KOM(2022) 315

Stigningen dækker over ca. 21 mia. euro inden for loft samt foreløbigt skønnet 64 mia. euro, der

budgetteknisk placeres uden for udgiftslofterne. Usikkerheden kan grundlæggende henføres til, at

Kommissionen foreslår at oprette et nyt instrument til finansiering af merudgifter til renter for-

bundet med de fælles genopretningslån ud over den hidtidige budgettering. Dette instrument pla-

ceres uden for loft og uden øvre udgiftsgrænse. Kommissionen anslår med betydelig usikkerhed,

at udgifterne vil udgøre 18,9 mia. euro (løbende priser) over perioden 2024-2027, hvilket bereg-

ningsteknisk er lagt til grund.

Forslaget indeholder ligeledes oprettelsen af en Ukraine-facilitet med et samlet loft på 50 mia.

euro (løbende priser). Udmøntningen af denne ramme i lån hhv. øvrig finansiel støtte besluttes

som led i de årlige budgetforhandlinger, hvorfor den samlede ramme foreløbigt er lagt budget-

teknisk til grund for de angivne maksimale udgifter. Det bemærkes, at Kommissionen indikativt

lægger op til 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i ikke-tilbagebetalingspligtig finansiel støtte under

Ukraine-faciliteten (løbende priser).

Kommissionen foreslår endvidere et revideret niveau for betalinger, der inkl. instrumenter uden

for loft skønnes at udgøre 1.168 mia. euro (2018-priser) over perioden 2021-2027, svarende til en

stigning på 75 mia. euro, jf.

tabel 2.

Tabel 2

Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), betalinger

Mio. euro (2018-priser)

Gældende MFF

Forslag til MFF-revision

Forskel

2024

153.737

168.603

14.866

2025

155.976

171.314

15.338

2026

154.976

179.038

24.062

2027

156.976

177.239

20.263

Total

2021-2027

1.093.165

1.167.694

74.529

Anm.: Justeringer af lofterne sfa. MFF-forordningens artikel 5(2) er baseret på Kommissionens langsigtede prognose for indtægter og udgifter

i 2025-2027. Renteinstrumentet er medregnet pba. Kommissionens foreløbige skøn for samlede udgifter i 2024-2027 og antaget fordelt

pba. de grænseværdier for renteudgifter, der ifølge forslaget skal placeres inden for loft. Ukraine-reserven er foreslået med et samlet loft

på 50 mia. euro i løbende priser i Kommissionens forslag, hvilket budgetteknisk er lagt til grund. Beløbet er omregnet til 2018-priser

under antagelse om ligelig fordeling over 2024-2027.

Kilde: KOM (2023) 320; KOM (2023) 337; KOM(2022) 315

Det foreslåede udgiftsniveau inden for forpligtelsesloftet fremgår af

tabel 3

i sammenligning med

den gældende MFF.

Tabel 3

Kommissionens

forslag til ændringer inden for EU’s udgiftslofter, forpligtigelser

Mio. euro (2018-priser)

2024

2025

2026

2027

Total

2021-2027

Rådsmøde nr. 3963 (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 10/7-23

1. Det indre marked, innovation og det

digitale område

2. Samhørighed, resiliens og værdier

3. Naturressourcer og miljø

4. Migration og grænseforvaltning

5. Sikkerhed og forsvar

6. Naboområder og verden

7. Europæisk offentlig forvaltning

Ændringer i alt, inden for loft

777

1.110

333

2.331

132

4.683

762

1.088

264

327

2.286

333

5.060

747

1.067

464

320

2.241

556

5.395

732

1.046

965

313

2.198

600

5.854

3.018

4.311

1.693

1.293

9.056

1.621

20.992

Anm.: Justeringer af lofterne sfa. MFF-forordningens artikel 5(2) er baseret på Kommissionens langsigtede prognose for indtægter og

udgifter i 2025-2027.

Kilde: KOM (2023) 320; KOM (2023) 337; KOM(2022) 315

Foruden forslag til forøgelserne af lofterne, foreslår Kommissionen at forøge de øvre grænser for

to eksisterende instrumenter uden for loft: Solidaritets- og Nødhjælpsreserven foreslås forøget

med 2,2 mia. euro og Fleksibilitetsinstrumentet med 2,6 mia. euro (2018-priser) over perioden

2024-2027. Derudover foreslås det, at der etableres en Ukraine-reserve, som kan finansiere udgif-

terne (ikke-tilbagebetalingspligtig finansiel støtte, herunder evt. rente- og administrationsomkost-

ninger til lån til Ukraine) under den foreslåede Ukraine-facilitet for maksimalt 50 mia. euro i

2024-2027 i løbende priser, skønnet til ca. 43,1 mia. euro i 2018-priser.

Endelig foreslås det, som angivet ovenfor, at der etableres et nyt instrument til finansiering af

merudgifter til renter til de fælles genopretningslån ud over den hidtidige budgettering, uden øvre

udgiftsgrænse.

Tabel 4

Kommissionens forslag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027,

uden for loft

Mia. euro

–

2018 priser

Ukraine-reserve

Renteinstrument

Solidaritets- og Nødhjælpsreserven

Fleksibilitetsreserven

Øvrige instrumenter uden for loft

I alt, uden for loft

MFF 2021-2027

0,0

8,4

6,4

6,3

21,1

Forslag til

MFF-revision

43,1

16,2

10,6

9,0

6,3

85,1

Ændring

43,1

16,2

2,2

2,6

0,0

64,0

Anm.:

Ukraine-reserven er foreslået med et samlet loft på 50 mia. euro i løbende priser i Kommissionens forslag. Beløbet er omregnet til

2018-priser

under

beregningsteknisk

antagelse

ligelig

fordeling

over

2024-2027.

Renteinstrumentet er medregnet pba. Kommissionens skøn for samlede udgifter i 2024-2027 og antaget fordelt pba. de

grænseværdier for renteudgifter, der ifølge forslaget skal placeres inden for loft.

Kilde: KOM (2023) 320; KOM (2023) 337

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets har endnu ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun be-

handles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

Rådsmøde nr. 3963 (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 10/7-23

7. Konsekvenser

En revision af EU’s flerårige finansielle ramme for 2024-2027

vil forventeligt være forbundet

med væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser

vil afhænge af den endelige aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder det overordnede

udgiftsniveau. Da der endnu udestår en længere proces med Kommissionen om en nærmere af-

klaring af forslagets indhold, kan konsekvenserne for det danske bruttobidrag endnu ikke nær-

mere fastslås. Det må dog forventes, at forslaget vil kunne medføre et øget dansk EU-bidrag for

et betydeligt milliardbeløb.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgifterne på de for-

skellige udgiftsområder, vurderes forslaget til revision

MFF’en at have afledte konsekvenser for

dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske virksomheder, forskningsmidler til danske forsk-

ningsinstitutioner, strukturfondsmidler, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv.

De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger især af

hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.

8. Høring

Ikke relevant

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes positioner kendes endnu ikke i detaljen. Der ventes generelt at være opbakning til

at sikre den nødvendige støtte til Ukraine. Særligt de nord- og vesteuropæiske lande har generelt

udtrykt skepsis over for omfanget af Kommissionens revision, med henvisning til at forslaget

bør være mere målrettet mod særligt Ukraine. Omvendt har særligt syd- og østeuropæiske lande i

højere grad peget på MFF-revisionen som en platform til at adressere det stigende migrations-

pres og øget fælleseuropæisk finansiering af yderligere tiltag til at understøtte den europæiske

konkurrenceevne, herunder ift. den grønne omstilling. Der ventes umiddelbart bred modstand

mod at øge udgifterne til administration. Nærmere positioner fsva. det foreslåede renteinstru-

ment kendes ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at fælleseuropæiske udfordringer kræver fælles svar. Det gælder ikke mindst

en fortsættelse af den nødvendige støtte til Ukraine fra 2024 og frem, samt en øget prioritering af

migrationsindsatsen.

Det er samtidig væsentligt, at offentlige midler anvendes målrettet og effektivt. Regeringen er

skeptisk over for en genåbning af MFF-aftalen, herunder yderst skeptisk over for at justere i de

aftalte udgiftslofter.

Det er vurderingen, at nye udfordringer skal adresseres inden for den gældende MFF-aftale i

form af omprioriteringer og øget fleksibilitet inden for budgettet med fokus på, at det nuværende

EU-budget i størst muligt omfang dirigeres mod de største politiske prioriteter på EU-niveau

samt stående forpligtigelser. Tilsvarende bør det fulde potentiale for private investeringer udnyt-

tes, herunder særligt for at fremme vækst og konkurrenceevne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde nr. 3963 (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 10/7-23

Kommissionens forslag til en MFF-revision

blev bragt op under ’siden sidst’ i Folketingets Euro-

paudvalg d. 27 juni 2023 ifm. forelæggelsen af det årlige EU-budget for 2024.

Rådsmøde nr. 3963 (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 10/7-23

2. Præsentation af det spanske formandskabs prioriteter

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Spanien overtog den 1. juli 2023 det roterende formandskab for Rådet. Der forventes på rådsmødet (almindelige

anliggender) den 10. juli 2023 en præsentation af formandskabets prioriteter. Formandskabsprogrammet har fire

overordnede prioriteter: 1) Re-industrialisering

af EU og sikring af EU’s åbne strategiske autonomi, 2) fremme af

den grønne omstilling og miljøtilpasning, 3) fremme af større social og økonomisk retfærdighed samt 4) styrkelse af

europæisk samhørighed. Der forventes ikke nogen drøftelse heraf på selve rådsmødet.

2. Baggrund

Spanien overtog det roterende formandskab for Rådet den 1. juli 2023. Det spanske formandskab

ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 at præsentere sine prioriteter for

arbejdet i Rådet i andet halvår 2023.

3. Formål og indhold

Det spanske formandskabsprogram er centreret omkring fire overordnede prioriteter. Følgende

kan bl.a. fremhæves:

1. Re-industrialisering af EU og sikring af

EU’s

åbne strategiske autonomi

Det spanske formandskab vil fremme dagsordener, som fordrer udvikling af strategiske industrier

og teknologier i Europa, udbygning og diversificering af EU’s handelsrelationer og styrkelse af

forsyningskæder med særlig opmærksomhed rettet mod Latinamerika og EU-CELAC-topmødet.

Derudover vil formandskabet foreslå tiltag til at sikre strategisk fremsyn med henblik på at fremme

økonomisk sikkerhed og EU’s globale lederskab i 2030 samt sikre kontinuitet og dybde til EU-

institutionerne arbejde og det vedtagne roadmap fra Versailles-topmødet i 2022.

2. Fremme af den grønne omstilling og miljøtilpasning

Det spanske formandskab vil

fremme forhandlingerne om en reform af EU’s elmarked med hen-

blik på accelereret udbredelse af vedvarende energi, reduktion af energipriserne og forbedring af

systemets stabilitet. Formandskabet vil desuden arbejde for at fremskynde lovgivning relateret til

Fit for 55-pakken,

herunder brint- og gasmarkedspakken samt energieffektiviseringsregulering.

Derudover vil formandskabet fremme tiltag rettet mod reduktion af affald og mikroplast, design

af bæredygtige produkter og produktion af grønt brændstof.

3. Fremme af større social og økonomisk retfærdighed

Det spanske formandskab vil advokere for etableringen af minimumsharmonisering og fælles stan-

darder for selskabsbeskatning i alle medlemslande. Derudover vil man bekæmpe store multinatio-

nale selskabers skatteundgåelse. Formandskabet vil også arbejde for en passende midtvejsevalue-

ring af MFF’en og for en reform af EU’s finanspolitiske

regler med henblik på at gøre op med

sparepolitik, øge transparens og sikre den rette balance mellem holdbare offentlige finanser og

nødvendige investeringer i den grønne og digitale omstilling. Formandskabet vil desuden arbejde

for udbygning af arbejderstagernes rettigheder på forskellige områder, herunder for sårbare grup-

per såsom børn, kvinder, der lider under vold, og mennesker med handicap.

4. Styrkelse af europæisk samhørighed

Rådsmøde nr. 3963 (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 10/7-23

Det spanske formandskab vil advokere for et styrket indre marked, færdiggørelse af bankunionen

og kapitalmarkedsunionen, konsolidering og forbedring af fælles instrumenter såsom

NextGenera-

tionEU,

en mere effektiv og koordineret håndtering af migration og asylprocesser og en koordine-

ret støtte til Ukraine og andre nabolande. Formandskabet vil også arbejde for at styrke den fælles

europæiske identitet og de fælles værdier.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Præsentationen af formandskabsprogrammet ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle kon-

sekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i forbindelse

med behandlingen af de enkelte forslag inden for prioriteterne.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande forventes at tage formandskabsprogrammet til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage punktet til efterretning, idet der konkret vil blive taget stilling til de enkelte

forslag under prioriteterne, når de fremlægges.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3963 (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 10/7-23

3. Evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Der forventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 en kort præsentation af formandskabets

planer for en evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet. Det er forventningen, at det spanske EU-

formandskab

–

som led i formandskabets generelle prioritet om at styrke den fælles europæiske identitet og fælles

værdier

–

vil ønske at benytte evalueringen af den årlige retsstatsdialog til at føre dialogen i en mere struktureret og

resultatorienteret retning samt konsolidere dialogen under efterfølgende formandskaber. Det er endvidere forvent-

ningen, at evalueringen på et senere rådsmøde under spansk formandskab vil munde ud i drøftelser af rådskonklu-

sioner. Regeringen støtter formandskabets ambition om vedtagelse af rådskonklusioner med henblik på at styrke

og konsolidere Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet.

2. Baggrund

Den 16. december 2014 vedtog Rådet (almindelige anliggender) konklusioner, der understregede

retsstatsprincippet som én af EU’s kerneværdier, og som lagde vægt på Rådets rolle i at fremme

en kultur med respekt for retsstatsprincippet i EU. Det skete blandt andet på baggrund af et initi-

ativ fra bl.a. den daværende danske udenrigsminister, som sammen med en række kolleger i et

fælles brev til kommissionsformanden i marts 2013 havde opfordret til at sikre en bedre monito-

rering og dialog om beskyttelsen af retsstatsprincippet.

Rådskonklusionerne indeholdt en beslutning om at etablere en årlig dialog mellem medlemslan-

dene til at fremme og beskytte retsstatsprincippet inden for traktatens rammer. Den årlige dialog

om retsstatsprincippet i EU skulle baseres på principperne om objektivitet, ikke-diskriminering

og ligebehandling for medlemslandene. Samtidig blev det understreget, at den årlige dialog ikke

skulle skabe overlap men derimod komplementere andre EU-instrumenter samt indsatsen i an-

dre internationale organisationer.

I overensstemmelse med de oprindelige rådskonklusioner fra december 2014 blev Rådets årlige

dialog evalueret første gang på et rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. november 2016.

Der blev dengang opnået enighed om at fortsætte dialogen og at arbejde for mere velforberedte

og resultatorienterede drøftelser. Samtidig blev det besluttet, at dialogen skulle evalueres igen på

rådsmødet (almindelige anliggender) i november 2019 under finsk formandskab.

Grundet manglende enighed i Rådet blev der i november 2019 ikke vedtaget rådskonklusioner

om evalueringen af dialogen. På baggrund af drøftelserne i Rådet fremlagde det finske formand-

skab derimod formandskabskonklusioner, som understregede, at Rådet senest inden udgangen af

2023 ville foretage en ny evaluering.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 forventes der en kort præsentation af

formandskabets planer om at foretage en evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincip-

pet samt videre proces herfor. Det er forventningen, at evalueringen vil være på Rådets dagsor-

den senere i løbet af det spanske formandskab med henblik på drøftelse og evt. vedtagelse af

Rådsmøde nr. 3963 (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 10/7-23

rådskonklusioner. Det er forventningen, at det spanske formandskab vil ønske at benytte evalue-

ringen af den årlige retsstatsdialog til at føre dialogen i en mere struktureret og resultatorienteret

retning samt konsolidere dialogen under efterfølgende formandskaber.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at en række medlemslande vil bakke op om formandskabets ambition om at

styrke Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet. Det er dog samtidig forventningen, at enkelte

medlemslande vil forsøge at modarbejde en styrkelse af dialogen om retsstatssituationen i EU.

En ændring af rammerne for dialogen i form af rådskonklusioner kræver konsensus i Rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier,

herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for

både legitimiteten og effektiviteten af samarbejdet mellem

EU’s medlemslande, inkl. det indre

marked. Derfor støtter regeringen også formandskabets ambition om vedtagelse af rådskonklusi-

oner med henblik på at styrke og konsolidere Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Rådets evaluering af den årlige dialog om retsstatsprincippet har senest været forelagt

for Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 til orientering.