Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 14/7-23 - økofin Bilag 1
Offentligt

4. juli 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 14. juli 2023

Nye indtægtskilder til EU’s budget

KOM(2021) 570 og KOM(2023) 331

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Finansministeriet

2) Forslag om en facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27

KOM(2023) 0200

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet og

Udenrigsministeriet

Reform af EU’s

finanspolitiske og økonomiske regler

KOM(2023) 240, KOM(2023) 241 og KOM(2023) 242

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) Præsentation fra EU-Kommissionen af forslag til reform af EU's toldregler

KOM(2023)257

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

5) Præsentation af det spanske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet og

Skatteministeriet

6) Rådskonklusioner vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

7) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2023)372, KOM(2023)373,

KOM(2023)374

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

8) Forberedelse af G20- og IMF-møder, 11.-15. oktober 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 2 af 95

Dagsordenspunkt 1:

Nye indtægtskilder til EU’s budget

KOM (2021) 570 og KOM (2023)331

1. Resume

Der ventes en generel drøftelse på ECOFIN den 14. juli 2023 af Kommissionens ændrede forslag

af 20. juni 2023 til Kommissionens forslag af 22. december 2021 om introduktion af nye ind-

tægtskilder til EU’s budget.

Kommissionen oprindelige forslag af 22. december 2021 indebar, at der etableres nye indtægtskil-

der baseret på EU’s CO

-kvotehandelssystem (ETS), CO

-grænsetilpasningsmekanisme

(CBAM) samt spor 1 i OECD-aftalen om international selskabsbeskatning.

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 justerer Kommissionens oprindelige forslag, så-

ledes at der lægges op til et højere bidrag fra den foreslåede indtægtskilde

baseret på EU’s CO

kvotehandelssystem samt en ny indtægtskilde baseret på statistikdata om bruttooverskud i selska-

ber i EU-lande. Kommissionens anslår, at det ændrede forslag som helhed kan indebære indtægter

for 36 mia. euro (2018-priser) årligt i perioden 2028-2030.

Forslagene til nye indtægtskilder skal ses i lyset af konklusionerne fra Det Europæiske Råd 17.-

21. juli 2020. Heraf fremgår bl.a., at EU

vil arbejde hen imod en reform af ordningen for EU’s

egne indtægter og evt. indføre nye egne indtægter. Det fremgår endvidere af tidsplanen i den inter-

institutionelle aftale i regi af EU’s flerårige finansielle ramme, at

Rådet skal drøfte anden pakke

af forslagene inden udgangen af juni 2025. ECOFIN havde en statusdrøftelse af den oprindelige

forslagspakke på ECOFIN 17. juni 2022 og 6. december 2022.

Forslagspakken ventes at få betydelige statsfinansielle konsekvenser.

Som udgangspunkt forholder regeringen sig konstruktivt til forslag til nye EU-indtægtskilder så-

fremt der er tale om en statsfinansiel fordel for Danmark, idet man afventer yderligere teknisk

afklaring.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 22. december 2021 en forslagspakke, der indeholdte

forslag til en revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

(nr.

2021/0429 (KOM (2021) 569)) samt forslag til revision af Rådets afgørelse om ord-

ningen for den Europæiske Unions egne indtægter (nr. 2021/0430 (KOM (2021)

570)). For uddybning henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 9. februar 2022.

Kommissionen har den 20. juni 2023 fremsat et ændret forslag (KOM(2023) 331),

der justerer Kommissionens forslag af december 2021 til revision af Rådets afgø-

relse om egne indtægter (KOM (2021) 570).

Forslaget om revision af Rådets afgørelse om ordningen for den Europæiske Uni-

ons egne indtægter er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 311, stk. 3 og behandles

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 3 af 95

efter særlig lovgivningsprocedure. Forslaget vedtages ved enstemmighed i Rådet,

og efter høring af Europa-Parlamentet. Afgørelsen kan først træde i kraft når EU-

landene har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige be-

stemmelser.

Som led i Europa-Parlamentets godkendelse

af EU’s flerårige finansielle ramme for

2021-2027 indgik Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen d. 16. december

2020 en interinstitutionel aftale, hvori Kommissionen forpligtiger sig til en tidsplan

for fremsættelse af forslag om nye indtægtskilder til EU-budgettet:

•

senest juni 2021 en pakke med indtægter baseret på EU’s CO

-kvotehan-

delssystem (ETS) og en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) samt

en digital afgift med hensigt om vedtagelse senest 1. januar 2023.

senest juni 2024 en pakke med indtægter baseret på fx en transaktionsskat

(FTT) og bidrag knyttet til erhvervssektoren eller et nyt fælles selskabs-

skattegrundlag med hensigt om vedtagelse senest 1. januar 2026.

Indtægterne angives at skulle bidrage til tilbagebetaling af de fælles genopretningslån

(NGEU).

Forslaget om en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), der er en del af Kom-

missionens klimalovforslagspakke

Fit-for-55

blev vedtaget 10. maj 2023. Forslaget

om en

revision af EU’s kvotehandelsdirektiv

(ETS), der også er en del af klimalov-

forslagspakke

Fit-for-55

blev vedtaget 1. marts 2023. Der er ikke fremsat forslag om

implementeringen i EU af spor 1 i OECD-aftalen om international beskatning.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslagspakke af 21. december 2021 bestod af forslag til tre nye

indtægtskilder:

Revision af EU’s CO

-kvotehandelssystem (ETS) og indførslen af

en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM). Hertil kommer en ny indtægtskilde

baseret på implementeringen i EU af spor 1 fra OECD-aftalen om international

selskabsbeskatning.

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 indebærer bl.a. et højere bidrag

fra den foreslåede indtægtskilde baseret på ETS samt en ny indtægtskilde baseret på

statistisk data på selskabsoverskud i EU-landene.

Kommissionen skønner, at det ændrede forslag samlet vil generere årlige indtægter

for ca. 36 mia. euro (2018-priser) årligt i perioden 2028-2030, når indtægtskilderne

er fuldt indfaset,

jf. tabel 1.

Heri indgå ikke indtægter fra et bidrag baseret på spor 1

i OECD-aftalen om international beskatning.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 4 af 95

Tabel 1

Kommissionens skøn for gnst. årlige bidrag ifm. nye indtægtskilder til EU’s budget i perioden 2028-2030

Mia. euro, 2018-priser

Indtægtskilde

Bidrag baseret på CO

-kvotehandelssystemet

Bidrag baseret på CO2-grænsetilpasningsmekanismen

Bidrag baseret på spor 1 i OECD-aftalen om international

beskatning

Bidrag baseret på statistikdata på selskabers overskud

I alt

Gennemsnitlig årlige bidrag

1,5

Anm.:

Forbundet med

betydelige usikkerhed.

Kommissionen angiver ikke skøn for bidrag fra indtægtskilde baseret på

spor 1 i OECD-aftalen om international beskatning.

Kilde: Kommissionens meddelelse af 20. juni 2023 om ændret forslag til nye egne indtægter

EU’s indtægtssystem

EU’s

udgifter finansieres i dag af bødeindtægter samt bidrag fra EU-landene baseret

på toldindtægter, momsgrundlag og ikke-genanvendt plast-emballage. Dertil kom-

mer et bidrag

baseret på landenes relative andel af EU’s BNI,

der udgør langt det

største bidrag, og som opkræves i et niveau således, at der er balance mellem udgif-

ter og indtægter. Nye EU-indtægter

–

inden for et givent udgiftsniveau

–

reducerer

andelen af EU’s udgifter,

som finansieres via BNI-bidraget tilsvarende. Nye EU-

indtægter forskyder dermed som udgangspunkt alene sammensætningen af EU-lan-

denes EU-bidrag, og giver ikke i sig selv mulighed for at afholde øgede udgifter.

Ny indtægtskilde baseret på CO

-kvotehandelssystemet (ETS)

Kommissionen foreslog i december 2021, at der etableres en ny indtægtskilde til

EU’s budget baseret på indtægterne fra det eksisterende CO

-kvotehandelssystem

(industri, energi og kollektiv opvarmning,

ETS1)

og det nye, separate CO

-kvote-

handelssystem (vejtransport og individuel opvarmning,

ETS2).

Dertil forslog Kommissionen, at indtægtskilden skal indeholde en korrektionsme-

kanisme, der indebærer et loft og en bund over de enkelte landes bidrag. Loftet

indebærer, at såfremt BNI pr. indbygger i et EU-land er under 90 pct. af EU-gen-

nemsnittet, kan EU-landets finansieringsandel af den ETS-baserede indtægtskilde

ikke overstige 150 pct. af EU-landets andel af EU's BNI. Bunden indebærer, at det

for enhver EU-land gælder, at dens finansieringsandel af den ETS-baserede ind-

tægtskilde ikke kan være mindre end 75 pct. af EU-landets andel af BNI.

Kommissionen foreslår i sit ændrede forslag, at bidraget baseres på 30 pct. af ind-

tægterne fra ETS1 og ETS2 frem for 25 pct. som foreslået i det oprindelig forslag

af december 2021. Forslaget om en korrektionsmekanisme bevares.

Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på CO

-kvotehandelssystemet i

gennemsnit vil have en størrelsesorden på 19 mia. euro (2018-priser) årligt fra 2028

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 5 af 95

pba. den vedtagne revision og udvidelse af kvotehandelssystemet af marts 2023.

Det foreslås, at indtægtskilden baseret på ETS1 får virkning fra 1. januar 2024, mens

virkningen af indtægtskilden baseret på ETS2, der ventes etableret i 2027, udskydes

til 1. januar 2028.

Ny indtægtskilde baseret på en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM)

Kommissionen foreslog i december 2021, at der etableres en ny indtægtskilde til

EU’s budget baseret på 75 pct. af indtægterne fra salg af de såkaldte CBAM-certifi-

kater, som importører til EU vil skulle købe ifm. import af varer, der falder ind

under mekanismens område, som dækker CO

-intensive produkter såsom stål, alu-

minium og gødning. Prisen på certifikaterne skal ifølge forslaget afspejle kvotepri-

sen i EU’s CO

-kvotehandelssystem.

Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på CBAM i gennemsnit vil have

en størrelsesorden på 1,5 mia. euro (2018-priser) årligt fra 2028 pba. den vedtagne

retsakt af maj 2023. Det foreslås i Kommissionens ændrede forslag, at indtægtskil-

den får virkning fra 1. januar 2026.

Ny indtægtskilde baseret på spor 1 i OECD-aftalen om international selskabsbeskatning

Kommissionen foreslog i december 2021, at der etableres en ny indtægtskilde til

EU’s budget baseret på 15 pct. af den såkaldte residualprofit, der allokeres til

EU-

lande ifm. spor 1 i OECD-aftalen om international selskabsbeskatning. Spor 1 ved-

rører omfordeling af beskatningsretten til en del af indkomsten i de største og mest

profitable, globale koncerner.

Kommissionen har i sit ændrede forslag ikke angivet skøn for størrelsesordenen af

indtægtskilden baseret på spor 1 i OECD-aftalen. Kommissionen lægger fortsat op

til, at indtægtskilden får virkning fra enten datoen for indførslen af det bebudede

Kommissionsforslag til direktiv om gennemførelse af OECD-aftalen om omforde-

ling af beskatningsrettigheder, eller fra datoen for den multilaterale konventions

ikrafttræden og virkning, alt efter hvilken dato der er den seneste.

Ny indtægtskilde baseret på statistisk data på selskabsoverskud i EU-landene

Kommissionen foreslår i sit ændrede forslag af juni 2023, at der etableres en ny

indtægtskilde til EU’s budget baseret på 0,5 pct. af

nationalregnskabsdata

for brut-

tooverskud fra finansielle og ikke-finansielle selskaber i EU-lande.

Kommissionen bemærker, at den i sit arbejdsprogram for 2023 (KOM(2022)548)

angiver intention om at fremsætte forslag til BEFIT (Business

in Europe: Framework

for Income Taxation)

i 3. kvartal 2023 om en harmonisering af selskabsskattebasen i

EU og en omfordeling af beskatningsret til store koncerner.. Kommissionen be-

mærker, at den foreslåede indtægtskilde baseret på statistikdata på selskabsoverskud

Efter Europæisk Nationalregnskabssystem 2010-standard (ESA 2010)

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 6 af 95

skal ses som en midlertidig indtægtskilde frem til en mulig etablering af en indtægts-

kilde baseret på et underliggende skatteforslag.

Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på selskabsoverskud vil have en

størrelsesorden på 16 mia. euro (2018-priser) årligt fra 2028. Det foreslås, at ind-

tægtskilden får virkning fra 1. januar 2024.

Kobling til underliggende substansforslag

Forslagspakken er koblet til de underliggende substansforslag, som indtægtsforsla-

gene baseres på, idet en indtægtskilde baseret på fx CBAM som udgangspunkt for-

udsætter, at CBAM indføres. Indtægtsforslagene har derimod ikke betydning for

selve substansforslagene.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet forslag

til ændringer i EU’s udgifter og indtægter alene kan behandles på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ved vedtagelse af forslaget vil Folketinget skulle meddele sit samtykke til Danmarks

godkendelse af Rådets afgørelse om ordningen for EU’s egne indtægter.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag forventes at få betydelige statsfinansielle konsekvenser for

Danmark via det danske EU-bidrag.

Der pågår tekniske afklaringer med Kommissionen om forslagets konsekvenser,

herunder de statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag til nye indtægtskilder

til EU’s budget

skønnes ikke at have

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslagspakken.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 7 af 95

10. Regeringens generelle holdning

Efter vanskelige forhandlinger blev der i 2020 indgået aftale om EU’s flerårige fi-

nansielle ramme for 2021-2027. Regeringen finder det centralt, at denne aftale over-

holdes.

Som udgangspunkt forholder regeringen sig konstruktivt til forslag til nye EU-ind-

tægtskilder, såfremt der er tale om en statsfinansiel fordel for Danmark, idet rege-

ringens endelige stillingtagen afventer yderligere teknisk afklaring af især de statsfi-

nansielle konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens ændret forslag til nye

indtægtskilder til EU’s budget

har ikke tidli-

gere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagen om Kommissionens forslagspakke af december 2021 til nye indtægtskilder til

EU’s budget

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering senest forud

for ECOFIN 6. december 2022. Der henvises til samlenotat om sagen oversendt til

Folketingets Europaudvalg 24. november 2022.

Der henvises dertil til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketingets

Europaudvalg 9. februar 2022.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 8 af 95

Dagsordenspunkt 2:

Forslag om en facilitet til finansiel assistance til

Ukraine 2024-27

KOM(2023) 0338

1. Resume

ECOFIN ventes 14. juli 2023 at drøfte et forslag fra Kommissionen om en Ukraine-facilitet,

som skal yde finansiel assistance til Ukraine. Forslaget er fremsat 20. juni 2023 som led i midt-

vejsevalueringen af EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF).

Faciliteten skal yde finansiel assistance til Ukraine og bidrage til at dække landets finansierings-

behov 2024-27, ligesom faciliteten ifølge Kommissionen skal understøtte Ukraine på landets vej

mod deltagelse i EU-samarbejdet. Den finansielle assistance baseres på en reform- og investerings-

plan for Ukraine, der skal understøtte genopretning, genopbygning og modernisering af Ukraine,

den europæiske integration og gradvis tilnærmelse til EU’s regler og politikker –

en såkaldt Ukra-

ine-plan, som skal godkendes af Rådet. Der afsættes ifølge forslaget op til 50 mia. euro til facili-

teten, indikativt fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i ikke-tilbagebetalingspligtig finan-

siel støtte. Det foreslås, at assistancen og fordelingen fastsættes af Rådet og Europa-Parlamentet

efter forslag fra Kommissionen i den årlige EU-budgetprocedure.

Regeringen er fortsat ved at analysere forslaget, herunder dets finansiering. Regeringen støtter, at

EU-landene i god tid og i samarbejde med alle relevante partnere, sikrer stabil, forudsigelig og

holdbar finansiel assistance til Ukraine efter 2023.

Regeringen støtter en særskilt EU-facilitet til dette formål, givet et betydeligt finansieringsbehov og

den forventede længevarende karakter af assistancen. Forslaget til en Ukraine-facilitet ses foreløbigt

at være et fornuftigt udgangspunkt, hvor den finansielle assistance knyttes til reformer, der under-

støtter Ukraines genopbygning og tættere relation til EU.

Regeringen finder, at forhandlingerne om Ukraine-faciliteten ikke bør foregribe forhandlingerne

om revision af den flerårige finansielle ramme (MFF). Regeringen stiller sig umiddelbart positiv

over for, at EU yder en fortsat betydelig finansiel assistance til Ukraine i 2024-27. Regeringen

er umiddelbart åben for, at den finansielle assistance tager højde for Ukraines situation og behov

og kan antage form af en blanding af lån og anden finansiel støtte. Regeringen støtter især lån på

meget favorable betingelser, da midler herved kan stilles til rådighed

uden at genåbne MFF’en,

hvilket Danmark er skeptisk overfor, og idet lån vil være på linje med hidtidig makrofinansiel

assistance. Lån såvel som anden finansiel støtte bør konstrueres uden at genåbne MFF’en.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) 29.-30. juni 2023 understregede i sine konklusioner

behovet for, at der i samarbejde med partnere sikres stabil, forudsigelig og holdbar

finansiel assistance til Ukraine i de kommende år. EU har gentagne gange fremhæ-

vet et ønske om at indtage en ledende rolle i genopbygningen af Ukraine.

Ruslands krig i Ukraine har haft ødelæggende konsekvenser for Ukraine, dets folk,

økonomi og infrastruktur. Givet omfanget og kompleksiteten af genopbygningen

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 9 af 95

og reformer til at understøtte et fremtidigt EU-medlemskab, ser Kommissionen

behov for langsigtet støtte fra EU til at adressere disse udfordringer.

EU-landene har allerede besluttet omfattende økonomisk støtte til Ukraine, både

via EU-instrumenter og fra EU-landene bilateralt. Ifølge Kommissionen havde EU-

landene i maj 2023 besluttet økonomisk støtte til Ukraine på i alt 70 mia. euro, heraf

38 mia. euro i finansiel assistance, civil assistance mv., 15 mia. euro i militær støtte

og 17 mia. euro til at modtage ukrainske flygtninge.

EU har bl.a. ydet økonomisk støtte gennem EU-instrumentet til makrofinansiel as-

sistance (MFA). Der er

–

udover MFA på i alt 7,2 mia. euro i 2022 (hhv. 1,2 og 6

mia. euro)

–

senest besluttet MFA til Ukraine på 18 mia. euro til støtte i 2023

(MFA+). Den makrofinansielle assistance til Ukraine har karakter af lån på meget

lempelige vilkår. EU-budgettet og EU-landene betaler således lånenes rente- og ad-

ministrationsomkostninger, ligesom man garanterer for lånene. Assistancen bidra-

ger generelt til at holde hånden under de ukrainske offentlige finanser og sikre øko-

nomisk og finansiel stabilitet i Ukraine. Dertil kommer økonomisk støtte til Ukraine

under EU’s naboskabsprogram på 1 mia. euro, hovedsaligt fra

EU-instrumentet for

naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde

–

et globalt Europa

(NDICI - global) i perioden 2021-27, samt finansiering fra Den Europæiske Inve-

steringsbank (EIB) understøttet af EU’s budget.

Kommissionen finder, trods den allerede besluttede økonomiske støtte, at Ukraine

har et fortsat væsentligt udækket finansieringsbehov de kommende år.

Ifølge skøn fra Verdensbanken, FN og Kommissionen har Ruslands krig i Ukraine

pr. 24. februar 2023 (et år efter Ruslands invasion af Ukraine) påført ødelæggelser

og tab, der resulterer i et samlet genopretnings- og genopbygningsbehov i Ukraine

på 384 mia. euro (411 mia. USD) over en tiårig periode, herunder både direkte ska-

der på infrastruktur, energifaciliteter og tab som følge af forstyrrelser af handel og

økonomisk aktivitet. Heraf vurderes behovet at udgøre 142 mia. euro i 2023-27.

Kommissionen peger på, at Den Internationale Valutafond (IMF) i marts 2023 har

skønnet, at den ukrainske stat 2023-27 har et udækket finansieringsbehov på ca. 75

mia. euro. IMF har i den forbindelse indgået aftale med Ukraine om et fireårigt

låneprogram 2023-27, hvor Ukraine i alt modtager 14,5 mia. euro i finansiel assi-

stance i form af lån og skal gennemføre reformtiltag mhp. sunde offentlige finanser,

prisstabilitet og finansiel stabilitet samt sikre velfungerende offentlige institutioner.

På den baggrund har Kommissionen 20. juni 2023 fremsat forslag om en Ukraine-

facilitet, som skal yde finansiel assistance til Ukraine på op til 50 mia. euro 2024-27.

Forslaget er fremsat som led i midtvejsevalueringen af EU’s flerårige finansielle

ramme (MFF).

Forslaget har hjemmel i EU-traktatens artikel 212 og 322. Rådet og Europa-Parla-

mentet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 10 af 95

3. Formål og indhold

Formål og anvendelsesområde

Faciliteten skal ifølge Kommissionen yde finansiel assistance til Ukraine og bidrage

til at dække landets finansieringsbehov 2024-27, ligesom faciliteten ifølge Kommis-

sionen skal understøtte reformer og modernisering af Ukraines økonomi og under-

støtte landets vej mod et fremtidigt EU-medlemskab.

De konkrete formål med faciliteten er:

•

Adressere de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af krigen

og bidrage til genopretning, genopbygning og modernisering af Ukraine.

Fremme social, økonomisk og miljømæssig robusthed og gradvis integra-

tion af Ukraine i EU og i den globale økonomi.

Bistå den gradvise tilnærmelse til EU’s regler, standarder, politikker og prak-

sis, med et fremtidigt EU-medlemskab for øje og derved bidrage til stabili-

tet, sikkerhed, fred, velstand og holdbarhed i Ukraine.

Understøtte økonomisk og finansiel stabilitet og bidrage til at dække Ukra-

ines finansieringsbehov.

Genopbygge og modernisere infrastruktur skadet af krigen, herunder ener-

giinfrastruktur og vandsystemer, genoprette fødevareproduktion, adressere

sociale konsekvenser af krigen og bidrage til fjernelse af miner.

Styrke retsprincippet, demokrati, respekt for menneskerettigheder og

grundlæggende rettigheder.

Fremme den grønne og digitale omstilling af Ukraines økonomi.

Understøtte decentralisering og lokal udvikling.

Ramme og anvendelse af faciliteten

Kommissionens forslag fastlægger en ramme på op til 50 mia. euro til finansiel as-

sistance til Ukraine 2024-27,

jf. tabel 1.

Faciliteten skal yde både lån (som vil skulle tilbagebetales) og ikke-tilbagebetalings-

pligtig finansiel støtte. Den ikke-tilbagebetalingspligtige finansielle støtte under fa-

ciliteten (herefter ’anden finansiel støtte’) vil kunne antage flere former, herunder

tilskud og hensættelser til finansielle instrumenter (garantier mv.). Faciliteten kan

finansiere omkostninger til teknisk assistance, herunder omkostninger ved forvalt-

ning af faciliteten i Kommissionen. Lån finansieres ved, at Kommissionen optager

lån på de finansielle markeder med sikkerhed i EU-budgettet, mens anden finansiel

støtte finansieres af EU-budgettet,

jf. afsnit om finansiering af faciliteten.

Forslaget fastlægger ikke en endelig fordeling mellem lån og anden finansiel støtte.

Det foreslås, at fordelingen fastsættes af Rådet og Europa-Parlamentet efter forslag

fra Kommissionen i den årlige EU-budgetprocedure. Kommissionen afsætter indi-

kativt 33 mia. euro til lån og 17 mia. euro til anden finansiel støtte. Det bemærkes,

at det ifølge Kommissionens

forslag til revision af MFF’en årligt skal tilstræbes at

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 11 af 95

stille mindst 2,5 mia. euro i anden finansiel støtte til rådighed, dvs. mindst 10 mia.

euro i alt 2024-27.

Tabel 1

Ukraine-faciliteten – indikativ finansiel assistance 2024-27 (mia. euro, løbende priser)

Type af finansiel

assistance

Lån

(Søjle I (Ukraine-

planen))

Anden finansiel

støtte

- Heraf Søjle 1

- Heraf Søjle II (En

investeringsramme

for Ukraine)

- Heraf Søjle III

(EU-optagelse og

støttetiltag)

Anden

finansiel

støtte og lån i alt

2024

8,25

4,25

1,50

2,00

2025

8,25

4,25

1,50

2,00

2026

8,25

4,25

1,50

2,00

2027

8,25

4,25

1,50

2,00

I alt 2024-27

33,00

17,00

6,00

8,00

0,75

12,50

0,75

12,50

0,75

12,50

0,75

12,50

3,00

50,00

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Lån og anden finansiel støtte vil blive tildelt under tre overordnede formål (søjler):

Søjle I (Ukraine-planen):

•

Under Søjle I ydes finansiel assistance mhp. stabil og forudsigelig finansie-

ring, der understøtter holdbarheden af Ukraines offentlige finanser. Ukraine

vil for at modtage den finansielle assistance, i samarbejde med Kommissio-

nen og EU-landene, skulle udarbejde og gennemføre en reform- og genop-

bygningsplan

(”Ukraine-planen”). Planen skal ifølge Kommissionen sætte

rammer og retning for Ukraines planer for genopretning, genopbygning og

modernisering af landet og de reformer, som landet har til hensigt at gen-

nemføre som en del af dets proces mod optagelse i EU. Ukraine-planen er

uddybet i afsnit om reformer nedenfor.

Søjle II (En investeringsramme for Ukraine):

•

Under Søjle II etableres en investeringsramme, som har til hensigt at skabe

private og offentlige investeringer til genopretning, genopbygning og mo-

dernisering af Ukraine. Der gives mulighed for investeringer foretaget af

private virksomheder, kommuner, statsejede virksomheder eller andre ak-

tører, som skal bidrage til at fremme de prioriteter, der er identificeret i

Ukraine-planen. Investeringsrammen skal levere finansiering i form af fi-

nansielle instrumenter, budgetgarantier samt en kombination af lån og an-

den finansiel støtte. Investeringsrammen skal give mulighed for at opskalere

finansiering, når forholdene i Ukraine tillader det, og de ukrainske myndig-

heder vil blive inddraget i styringen af investeringsrammen.

•

Som en del af investeringsrammen foreslås det at etablere en ny garantika-

pacitet,

Ukraine-garantien,

på ca. 8,9 mia. euro (garantiens pålydende),

som skal bidrage til at dække risiko forbundet med investeringer og dermed

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 12 af 95

•

fremme investeringer af et større omfang end garantiens pålydende. Ukra-

ine-garantien skal bl.a. dække risiko ved lån, garantier, aktier og andre typer

af finansielle instrumenter. Garantien skal udmøntes inden udgangen af

2027. Der hensættes ifølge forslaget 70 pct. af garantiens pålydende til tab

under EU-budgettet (dvs. 70 pct. af 8,9 mia. euro).

Kommissionen træffer ifølge forslaget beslutning om udmøntning af inve-

steringsrammen, herunder Ukraine-garantien. Kommissionen skal i gen-

nemførelsen af investeringsrammen bistås af et udvalg bestående af repræ-

sentanter fra Kommissionen (formand for udvalget), alle EU-lande og

Ukraine. Udvalget skal rådgive Kommissionen om gennemførelsen og ud-

formning af den finansielle assistance under investeringsrammen.

Det foreslås desuden at inddrage finansiel og teknisk ekspertise fra interna-

tionale finansielle institutioner og multilaterale udviklingsbanker, som også

bør bidrage med egne ressourcer med henblik på at tage del i risikoen for-

bundet med investeringerne.

Søjle III (Støttetiltag og teknisk assistance mhp. EU-optagelse):

•

Under Søjle III ydes teknisk bistand og andre støtteforanstaltninger, der

også er tilgængelige for kandidatlande under

EU’s

førtiltrædelsesinstrument,

som sigter mod gradvis tilpasning til EU-regler, standarder, politikker og

praksis ("acquis") med henblik på fremtidigt EU-medlemskab. Støtten vil

bl.a. indeholde rådgivning om reformer, tilskud til kommuner og andre for-

mer for bilateral støtte og skal bidrage til gennemførelsen af Ukraine-planen.

Assistancen skal også bidrage til kapacitetsopbygning hos ukrainske myn-

digheder med henblik på at styrke korrekt forvaltning af støttemidler, be-

kæmpelse af svig og korruption samt tiltag, der sigter på at imødegå konse-

kvenserne af krigen, fx i forbindelse med krigsskadeerstatning. Sølje III skal

også bidrage til at styrke civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets

parter og lokale myndigheders kapacitet. Søjle III kan også dække rente- og

administrationsomkostninger for lån under Søjle I.

Exceptionelle omstændigheder, betingelser for assistancen mv.

Under exceptionelle omstændigheder, særligt hvor en betydelig forværring af krigen

gør det umuligt for Ukraine at opfylde betingelserne for finansiel assistance under

faciliteten, kan der ydes ekstraordinær finansiel assistance fra faciliteten for at sikre

økonomisk og finansiel stabilitet i Ukraine og fremme formålet med faciliteten.

Ukraine kan her fritages for størstedelen af betingelserne forbundet med assistan-

cen. Den ekstraordinære finansielle assistance skal dog fortsat holdes inden for den

samlede økonomiske ramme for faciliteten på op til 50 mia. euro.

Finansiel assistance under faciliteten vil blive gennemført i overensstemmelse med

andre former for bilateral støtte til Ukraine, som ydes gennem andre EU-instru-

menter, herunder humanitær bistand, samt regional og grænseoverskridende finan-

siering under EU-instrumentet NDICI-Global. Faciliteten vil ikke dække humani-

tær bistand, forsvar eller støtte til ukrainske flygtninge, som fortsat vil blive finan-

sieret via eksisterende instrumenter. Faciliteten vil afløse eksisterende EU-støtte til

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 13 af 95

Ukraine (MFA+, NDICI-Global). Allerede besluttet finansiel assistance fra disse

instrumenter vil blive udmøntet som planlagt.

Det er en betingelse for støtten under faciliteten, at Ukraine respekterer grundlæg-

gende rettigheder som demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk fler-

partisystem, retsstatsprincippet og samtidig garanterer respekt for menneskeret-

tighederne, herunder minoriteters rettigheder. Såfremt disse betingelser ikke efter-

leves, kan Kommissionen træffe beslutning om at suspendere udbetalinger under

faciliteten.

Finansiering af faciliteten

Finansiering af lån:

•

Lån til Ukraine under faciliteten tilvejebringes ved, at Kommissionen be-

myndiges til, på vegne af EU-landene, at optage lån på kapitalmarkederne

eller fra finansielle institutioner (banker m.fl.). Lånene garanteres under EU-

budgettets indtægtsloft, som angiver loftet for årlige betalinger fra EU-lan-

dene til EU-budgettet

(1,4 pct. af EU’s BNI) og derved er højere end de

årlige udgiftslofter for EU-budgettet

(ca. 1 pct. af EU’s BNI). Forskellen

herimellem udgør således en stående garantistillelse fra EU-landene pba.

landenes BNI-andele. Opstår der en situation, hvor Ukraine ikke kan tilba-

gebetale lån under faciliteten, vil EU-landene via EU-budgettet således

skulle tilbagebetale de af Kommissionen optagne lån. EU-budgettet kan, på

anmodning fra Ukraine, ifølge forslaget også bære låneomkostningerne,

dvs. renter og omkostninger forbundet med likviditetsstyring og admini-

stration af lånene, som finansieres gennem Ukraine-reserven.

•

Evt. EU-udgifter ifm. tilbagebetalingen af lån sker uden for EU-budgettets

udgiftslofter. Ifølge forslaget foretages ikke hensættelser på EU-budgettet

til tab på lånene til Ukraine.

Finansiering af anden finansiel støtte:

•

Anden finansiel støtte til Ukraine under faciliteten finansieres ifølge forsla-

get ved et nyt EU-budgetinstrument

–

en såkaldt Ukraine-reserve, som fo-

reslås

oprettet i Kommissionens forslag til revision af MFF’en. Ukraine-

reserven vil have et maksimum på 50 mia. euro.

Reformer knyttet til assistancen

–

Ukraine-planen

Den finansielle assistance baseres på en sammenhængende reform- og investerings-

plan, der skal understøtte genopretning, genopbygning og modernisering af Ukra-

ine, den europæiske integration og gradvis tilnærmelse til EU’s regler og politikker

–

en såkaldt Ukraine-plan.

Ukraine-planen vil udgøre grundlaget for den støtte, der ydes under facilitetens

Søjle I. Ukraine-planens reformkrav vil blive knyttet til:

Væsentlige krav, såsom makrofinansiel stabilitet, budgettilsyn og forvalt-

ning af offentlig finanser. Her vil betingelser for udbetaling af støtten blive

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 14 af 95

ii)

defineret på en måde, så de afspejler tilfredsstillende fremskridt hen imod

opfyldelse af kravene.

Sektorspecifikke reformer og strukturreformer og investeringer, hvor betin-

gelserne vil blive opdelt i trin på en tidslinje hen imod gennemførelse.

Kommissionen lægger op til, at Ukraine-planen først og fremmest gennemføres

som en del af Søjle I. Samtidig vil finansieringen og foranstaltningerne under Søjle

II og Søjle III ifølge Kommissionen understøtte gennemførelsen af Ukraine-planen.

Kommissionen foreslår, at den vil skulle godkende løbende udbetalinger af finansiel

assistance

–

udbetalinger af såvel lån som anden finansiel støtte. Udbetalingen af

den finansielle assistance foreslås at følge en fast kvartalsplan baseret på betalings-

anmodninger indsendt af Ukraine og på kontrol fra Kommissionen af, hvorvidt de

relevante betingelser er opfyldt. Hvis en betingelse ikke er opfyldt, kan Kommissi-

onen trække et tilsvarende beløb fra betalingen. Udbetalingen af de tilsvarende til-

bageholdte midler kan finde sted inden for de næste betalingsvinduer og op til et år

efter den oprindelige frist, der er fastsat i Ukraine-planen, forudsat at betingelserne

er opfyldt. Den kvartalsvise frekvens af betalingsvinduer har til hensigt at sikre både

forudsigelighed af assistancen til Ukraine og en konstant politisk dialog mellem

Kommissionen og Ukraine.

Kommissionen lægger vægt på, at støtten bør bygge på Ukraines ejerskab og ind-

dragelse af regionale og lokale forvaltninger under hensyntagen til deres specifikke

behov for genopretning og genopbygning. Der lægges således vægt på, at Ukraine-

planen skal understøtte decentralisering og princippet om forvaltning på flere ni-

veauer, hvor den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling af Ukraines regi-

oner og kommuner styrkes, og lokal forvaltning bevæger sig mod EU's standarder.

Hertil lægges der op til samarbejde og programmer, der er indlejret i partnerskaber

mellem byer og regioner i EU og byer og regioner i Ukraine.

Kommissionen skal vurdere Ukraine-planen i dialog med ukrainske myndigheder.

Rådet skal godkende Ukraine-planen efter forslag fra Kommissionen til en imple-

menterende rådsbeslutning.

Kontrol med assistancen

Kommissionen vil løbende overvåge implementeringen og gennemførelsen af faci-

litetens aktiviteter. Der lægges op til at indføre et system, hvor Ukraine årligt skal

rapportere til Kommissionen om gennemførelse af Ukraine-planen. Det indebærer

bl.a., at Ukraine skal rapportere om sit interne kontrolsystem og om ethvert beløb,

der uretmæssigt måtte være betalt eller misbrugt og sidenhen tilbagebetalt til EU.

Derudover vil der blive indført rapporteringskrav til modtagere af EU-finansiering

under facilitetens Søjle II og III.

For at sikre gennemsigtighed foreslår Kommissionen, at Ukraine to gange om året

skal offentliggøre data om personer og enheder, der modtager finansiering på over

500.000 euro til gennemførelse af reformer og investeringer specificeret i Ukraine-

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 15 af 95

planen. Der lægges samtidig op til, at oplysningerne ikke skal offentliggøres, hvis

det risikerer at true berørte personers eller organisationers rettigheder og friheder

eller alvorligt vil skade modtagernes kommercielle interesser. Hertil skal Ukraine i

en årlig statusrapport redegøre for gennemførelsen af Ukraine-planen.

Kommissionen foreslår desuden, at der nedsættes et kontroludvalg, som bl.a. skal

bistå Kommissionen i monitoreringen af gennemførelsen af Ukraine-planen. Ud-

valget skal bestå af uafhængige medlemmer udpeget af Kommissionen. Kommissi-

onen kan invitere repræsentanter fra EU-landene og andre donorer til at deltage i

udvalgets aktiviteter. Hertil vil Kommissionen skulle give Europa-Parlamentet, Rå-

det og udvalget en årlig vurdering af gennemførelsen af midler, der stilles til rådig-

hed under faciliteten. Kommissionen vil også foretage en efterfølgende evaluering

af forordningen.

Donorkoordination og mulighed for deltagelse fra andre donorer

Faciliteten vil være fuldt finansieret af EU-landene. I lyset af finansieringsbehovet

og behovet for at koordinere international støtte til genopbygningen af Ukraine

lægges der op til at gøre det muligt for EU-landene (bilateralt), tredjelande, interna-

tionale organisationer, internationale finansielle institutioner eller andre kilder at

give yderligere bidrag til faciliteten. Sådanne bidrag vil være frivillige og vil udgøre

formålsbestemte indtægter til EU-budgettet. Yderligere bidrag vil kunne indgå i så-

vel Søjle I (Ukraine-planen) som i Søjle II (Ukraine-garantien).

Samtidig foreslår Kommissionen, at der gøres brug af G7's donorkoordinations-

platform, der blev lanceret i januar 2023, for at sikre, sammenhæng og komplemen-

taritet i støtten, så tilgængelige ressourcer bruges på den mest effektive og målret-

tede måde for at matche Ukraines behov.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver om forslaget om en Ukraine-facilitet. Europa-

Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at formålet med forslaget om omfattende og vedvarende

finansiel assistance ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af EU-landene på egen hånd

og derfor bedst kan sikres af EU-landene i fællesskab.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder derfor, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er en forordning og ventes ikke at have konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke udarbejdet og fremlagt en konsekvensanalyse samtidig med

forslaget med henvisning til forslagets hastende karakter.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 16 af 95

Kommissionen oplyser, at der vil blive udarbejdet et arbejdsdokument, som præ-

senterer det analytiske baggrundsarbejde og omkostningsestimater inden for tre må-

neder efter, at forslaget er blevet vedtaget.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser for Danmark gennem

EU’s budget.

Faciliteten på op til 50 mia. euro vil ifølge Kommissionens forslag

indikativt være fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i anden finansiel støtte,

idet dette dog besluttes i den årlige budgetprocedure.

EU-budgettets indtægtsloft garanterer for tilbagebetalingen af de lån, som optages

af Kommissionen og udlånes til Ukraine. Det indebærer en betydelig risiko for tab

for EU-budgettet, givet Ukraines situation og konsekvenser af krigen for den ukra-

inske økonomi og offentlige finanser. Dertil kommer, at låneomkostninger kan af-

holdes af EU-budgettet, på anmodning fra Ukraine, hvilket i så fald vil indebære en

udgift. Anden finansiel støtte finansieret af Ukraine-reserven vil også indebære en

udgift, som finansieres af landenes EU-bidrag.

Danmarks marginale finansiering

af EU’s budget udgør

ca. 2,3 pct. Både EU-bud-

gettets garanti for tilbagebetaling af lån og anden finansiel støtte skal ifølge forslaget

finansieres uden for EU-budgettets udgiftslofter.

Såfremt assistancen vil bestå af 33 mia. euro i lån, vil Danmark garantere for ca. 2,3

pct. heraf gennem EU’s budget, svarende til ca. 5,7 mia. kr. (løbende priser), som

løbende kan forfalde til udbetaling, såfremt Ukraine misligholder lånet.

Såfremt Ukraine anmoder om dækning af låneomkostninger, vil dette ligeledes

medføre en omkostning for EU-landene, potentielt indtil lånet er indfriet. Låneom-

kostninger og evt. omkostninger ved ukrainsk misligholdelse af lån er forbundet

med stor usikkerhed.

Såfremt assistancen vil bestå af 17 mia. euro i anden finansiel støtte (finansieres af

Ukraine-reserven), herunder tilskud og hensættelser til garantier, vil Danmark skulle

finansiere ca. 2,3 pct. heraf, svarende til ca. 2,9 mia. kr. (løbende priser) i 2024-2027.

Det bemærkes, at fordelingen mellem lån og anden finansiel støtte er indikativ og

endnu ikke kendes, og at Ukraine-reserven vil have et maksimum på 50 mia. euro.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Finansiel assistance til Ukraine ventes at have betydelige positive samfundsøkono-

miske konsekvenser for Ukraine, idet assistancen vil bidrage til at dække det finan-

sieringsbehov, som er opstået i Ukraine som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Assistancen vil generelt kunne bidrage til at understøtte Ukraines makroøkonomi-

ske, finansielle og politiske stabilitet. Assistancen forventes på den baggrund at have

afledte positive samfundsøkonomiske effekter for EU-landene.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 17 af 95

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. For-

slaget kan have positive afledte konsekvenser for danske virksomheder, i det om-

fang de bidrager til genopbygning af Ukraine.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes blandt EU-landene bred opbakning til en Ukraine-facilitet samt til at

sende et positivt signal til Ukraine om langsigtet økonomisk støtte.

EU-landene ventes generelt at støtte centrale elementer i forslaget, herunder at fi-

nansiel assistance knyttes til reformer, der understøtter Ukraines genopbygning og

et fremtidigt medlemskab af EU. Der ventes ligeledes åbenhed for, at den finansielle

assistance kan antage forskellige former, idet der i nogen grad kan ventes forskellige

holdninger til den nærmere fordeling mellem lån og anden finansiel støtte.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er fortsat ved at analysere forslaget.

Regeringer støtter, at EU fortsat indtager en ledende rolle i støtten til Ukraine, her-

under understøtter landets reformer og genopbygning i tæt samarbejde med ukra-

inske og internationale partnere.

Regeringen støtter, at EU-landene i god tid og i samarbejde med relevante partnere

sikrer stabil, forudsigelig og holdbar finansiel assistance til Ukraine efter 2023. Re-

geringen støtter en særskilt EU-facilitet til dette formål, givet et betydeligt finansie-

ringsbehov og den forventede længevarende karakter af assistancen.

Kommissionens forslag til en Ukraine-facilitet ses foreløbigt at være et fornuftigt

udgangspunkt, hvor den finansielle assistance knyttes til reformer og tiltag, der un-

derstøtter Ukraines genopbygning, modernisering, konvergens og et fremtidigt

medlemskab af EU. Reformtiltag bør generelt tage hensyn til den situation, som

Ukraine står i, og hvilke tiltag, der realistisk vil kunne gennemføres.

Regeringen finder, at forslaget i størst muligt omfang bør understøtte et tæt samar-

bejde med ukrainske og internationale partnere (tredjelande, internationale finan-

sielle institutioner samt private aktører). I lyset af finansieringsbehovets størrelse de

kommende år er det nødvendigt, at alle potentielle aktører bringes i spil.

Regeringen finder, at forhandlingerne om Ukraine-faciliteten ikke bør foregribe for-

handlingerne om revision af den flerårige finansielle ramme (MFF). Regeringen stil-

ler sig umiddelbart positiv over for, at EU yder en fortsat betydelig finansiel assi-

stance til Ukraine i 2024-27. Regeringen er umiddelbart åben for, at den finansielle

assistance tager højde for Ukraines situation og behov og kan antage form af en

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 18 af 95

blanding af lån og anden finansiel støtte. Regeringen støtter især lån på meget favo-

rable betingelser, da midler herved kan stilles

til rådighed uden at genåbne MFF’en,

hvilket Danmark er skeptisk overfor, og idet lån vil være på linje med hidtidig ma-

krofinansiel assistance. Lån såvel som anden finansiel støtte bør konstrueres uden

at genåbne MFF’en.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag om makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine er forelagt Folketingets

Europaudvalg, senest ifm. ECOFIN 6. december 2022 og beslutning om MFA til

Ukraine i form af lån på 18 mia. euro i 2023 (MFA+).

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 19 af 95

Dagsordenspunkt 3:

Reform af EU’s finanspolitiske og

økonomiske regler

KOM(2023) 240, KOM(2023) 241 og KOM(2023) 242

1. Resume

ECOFIN skal 14. juli 2023 drøfte sagen om en reform af EU’s finanspolitiske og

økonomiske

regler (herefter finanspolitiske regler). På tidspunktet for oversendelse af samlenotatet har det kom-

mende spanske EU-formandskab ikke fremlagt planer for drøftelsen, men der ventes ikke lagt op

til, at ECOFIN skal træffe konkrete beslutninger om de finanspolitiske regler på mødet, og

formandskabet ventes først senere i 2023 at præsentere et kompromisforslag.

Kommissionen har 26. april 2023 fremsat en pakke af forslag til en reform af EU’s finanspoli-

tiske regler, der sætter rammerne for EU-landenes nationale finanspolitikker.

Redegørelsen for det faktuelle indhold af forslagene i dette notat svarer til redegørelsen i notatet

vedr. ECOFIN 16. juni 2023.

Pakken indeholder tre forslag. Et forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv

koordination af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning, et forslag til at ændre

forordningen om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (KOM(2023) 241) samt et

forslag til at ændre direktivet om kravene til EU-landenes nationale budgetrammer (KOM(2023)

242).

Kommissionen fremhæver, at der er behov for, at de eksisterende finanspolitiske regler reformeres,

bl.a. mhp. at sikre sunde og holdbare offentlige finanser som grundlag for bæredygtig vækst i alle

EU-landene. Reformen skal opnå disse mål ved at styrke landenes ejerskab til reglerne, simplificere

reglerne, styrke fokus på det mellemlange sigt og sikre bedre håndhævelse.

Forslagene indebærer, at overvågningen af og kravene til EU-landenes økonomiske politik foran-

kres i nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der fremsættes af landene,

vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet. I planerne skal landene fastsætte en sti for

udviklingen i de offentlige nettoudgifter. Kravene til udgiftsstien er differentierede og afspejler om

landet har underskud og gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP. Landene skal ligesom i dag kunne

få henstillinger med bindende krav til finanspolitikken, hvis store underskud eller høj gæld ikke

nedbringes.

Forslagene er generelt på linje Kommissionens overordnede udspil til en reform af reglerne fremsat

i november 2022. Forslagene tager højde for de konklusioner, der blev vedtaget af ECOFIN 14.

marts 2023 om reformen af reglerne, hvori der bl.a. fremhæves et behov for at sikre visse mini-

mumskrav til at gælden reduceres i lande med høj gæld.

De fleste EU-lande støtter generelt en reform af reglerne rettet mod målene om sunde og holdbare

offentlige finanser som grundlag for vækst, men der er forskellige holdninger til, hvordan reglerne

bedst understøtter disse mål. EU-landene er således delte på en række områder i drøftelserne.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 20 af 95

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler understøtter sunde og holdbare offent-

lige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU. En reform skal derfor være balanceret, så

reglerne sikrer sunde offentlige finanser og lavere gæld vha. ambitiøse og realistiske krav til EU-

landenes finanspolitikker. En reform bør i det lys bl.a. indebære minimumskrav til styrkelsen af

de offentlige finanser i lande med finanspolitiske udfordringer, herunder fx krav om nedbringelse

af høje underskud og høj gæld. Det er vigtigt, at landenes planer indeholde reformer, der styrker de

offentlige finanser og deres holdbarhed på længere sigt, hvis landene skal kunne fastsætte lempeligere

udgiftslofter og udskyde reduktion af høj gæld på kort sigt. En reform bør derudover ikke medføre

undtagelser fra reglerne for visse udgifter. Det er desuden centralt for regeringen, at en reform er

konsistent med budgetloven i Danmark, så finanspolitikken i Danmark fortsat kan tilrettelægges

inden for budgetlovens rammer. Reformen bør desuden ikke ændre ved, at prognoser og fremskriv-

ninger udarbejdet af nationale myndigheder kan anvendes som grundlag for mellemfristede finans-

politiske planer. Regeringen arbejder derudover generelt for, at håndhævelsen af reglerne styrkes, at

der sikres transparente regler mhp. at sikre ligebehandling, samt at der er proportionalitet i kravene

til EU-landene.

2. Baggrund

Kommissionen har 26. april 2023 fremsat en lovpakke, der tilsammen indebærer en

reform af EU’s finanspolitiske regler, der bl.a.

sætter rammerne for EU-landenes

økonomiske koordination og nationale finanspolitikker.

Pakken indeholder tre forslag:

1. Et forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination af

den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning. Forslaget erstatter

den eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og koordinering af den

økonomiske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

2. Et forslag til at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for uforholdsmæs-

sigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

regler.

3. Et forslag til at ændre direktiv 2011/85/EU om kravene til EU-landenes natio-

nale budgetrammer (KOM(2023) 242).

EU’s finanspolitiske regler i dag

De fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-

og Vækstpagten (”Stability

and Growth

Pact” –

SGP) er et grundelement i EU-samarbejdet på det finanspolitiske og øko-

nomiske område. Reglerne implementerer bl.a. EU-traktatens krav om, at landenes

underskud og gæld ikke må overstige hhv. 3 og 60 pct. af BNP.

EU’s finanspolitiske regler

sætter de overordnede rammer for EU-landenes natio-

nale finanspolitikker. Formålet med reglerne er at sikre en sund og stabil økonomisk

udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed til gavn for vækst og beskæftigelse,

herunder ved at understøtte lave statsgældsrenter og forebygge gældskriser. Hvis

reglerne som helhed efterleves på tværs af høj- og lavkonjunkturer, muliggør det, at

de såkaldte automatiske stabilisatorer, fx økonomiske ydelser til ledige, kan virke

fuldt ud og modgå negative effekter på vækst og beskæftigelse i dårlige økonomiske

tider. De finanspolitiske regler indebærer ikke nogen begrænsninger på størrelsen

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 21 af 95

og sammensætningen af de offentlige udgifter, men sætter grænser for underskud

og gældsopbygning, der kan have negative effekter på de enkelte landes økonomier

og EU’s økonomi som helhed. De eksisterende finanspolitiske regler består grund-

læggende af en

forebyggende del

og en

korrigerende del.

Reglernes forebyggende del in-

debærer krav til EU-landenes strukturelle saldo og udgiftsvækst, hvilket skal under-

støtte, at landene ikke overskrider traktatens krav for underskud og gæld. Den

kor-

rigerende del

indeholder regler for de tilfælde, hvor landene overskrider traktatens

krav,

jf. boks 1.

Boks 1

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende og forebyggende dele

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del præciserer traktatens krav om, at det faktiske underskud ikke må overstige

3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP, medmindre den

nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer overordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst

1/20 af den andel af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode (”gældsreglen”).

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet, laver Kommissionen en vurderingsrap-

port. Her vurderes det, hvorvidt der skal tildeles en såkaldt henstilling om at nedbringe for store underskud eller for høj

gæld (EDP-henstilling), der stiller krav om forbedring af de offentlige finanser. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen

kan et land bl.a. undgå en henstilling, hvis overskridelsen vurderes at være ”lille og midlertidig” (i praksis højest 3,5 pct.

af BNP) og exceptionel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed uden for landets kontrol).

Hvis et land ikke lever op til en henstilling, kan Rådet potentielt suspendere midler fra EU’s struktur- og investeringsfonde,

jf. vilkårene for adgang til disse fonde (gælder både euro- og ikke-eurolande). Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en

EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan henstillingen optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere

udspecificerede krav til finanspolitikken. Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

gradvise sanktioner i form

af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del.

Betingelsen for at

ophæve en EDP-henstilling

vedr. store underskud er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til

fristen (det skal bekræftes af regnskabstal), at der er tale om en

varig

korrektion

(dvs. at underskuddet ventes at forblive

under 3 pct. af BNP i hele Kommissionens prognoseperiode), samt at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbringes i et

passende tempo.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Lande, som ikke har EDP-henstillinger, er underlagt Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende

regler og skal således

sikre tilpasning hen imod deres nationalt fastsatte mellemfristede mål (MTO) for den såkaldte strukturelle saldo, der er

et mål for den offentlige saldo, hvor der korrigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne (fx udsving i

udgifter til ledighedsunderstøttelse eller skatteindtægter). MTO fastsættes pba. landenes gæld og vækst. Derudover skal

der sikres en offentlig nettoudgiftsvækst (målt ved EU’s

udgiftsregel),

som er i overensstemmelse med den pågældende

tilpasning af struktursaldoen mod MTO. Udgiftsreglen fastsætter den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter

(bl.a. justeret for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er muligt, hvis der samtidig skal sikres

tilpasning mod MTO.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der er tale om en helhedsvurdering, som

både omfatter struktursaldoen og udgiftsreglen samt evt. andre relevante forhold. Rådet kan åbne en procedure for

væsentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP)

og tildele særlige forebyggende henstillinger (”MTO-hen-

stillinger”)

til lande, som vurderes at have en "væsentlig overskridelse" af de forebyggende regler (dvs. afvigelse på

mindst �½ pct. af BNP i et år eller sammenlagt over to år ift. MTO). Sådanne henstillinger kan kun tildeles "ex post", dvs.

på baggrund af observerede overskridelser i de to senest afsluttede år. Der er mulighed for at pålægge

eurolande,

der

ikke efterlever en MTO-henstilling, sanktioner i form af deponering af et beløb.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 22 af 95

De fælles finanspolitiske regler understøttes af Rådets

direktiv om minimumskrav til

EU-landenes finanspolitiske og budgetmæssige rammer.

Med direktivet fastsættes bl.a. mi-

nimumsstandarder for EU-landenes i) landespecifikke numeriske finanspolitiske

regler, ii) mellemfristede finanspolitiske rammer iii) regnskabspraksis i de offentlige

sektorer og statistiskindberetning samt iv) regler og procedurer for udarbejdelse af

prognoser liggende til grund for budgetplanlægning.

Direktivet fastslår bl.a., at EU-landene skal have nationale numeriske finanspolitiske

regler, der effektivt fremmer overholdelsen af EU’s fælles finanspolitiske regler. Di-

rektivet specificerer ikke bestemmelserne i de nationale regler, men stiller bl.a. krav

om, at reglernes mål og anvendelsesområde skal være veldefinerede, samt at de skal

sikre en effektiv og uafhængig overvågning af finanspolitikkerne. Med direktivet

fastsættes bl.a. også krav om harmonisering af offentlig regnskabspraksis samt krav

om fast rapportering af finanspolitiske data.

I tillæg til EU’s fælles finanspolitiske regler og rammer er Danmarks finanspolitiske

regler forankret i budgetloven. Ifølge budgetloven må underskuddet på den struk-

turelle saldo

som udgangspunkt ikke overstige -1 pct. af BNP. Budgetloven med-

fører, at hvis skønnet for den strukturelle saldo for det kommende år er mere ne-

gativt end -1 pct. af BNP, er regeringen forpligtet til at fremlægge forslag, der kan

korrigere uoverensstemmelsen med målet.

Kommissionens udspil til en reform af de finanspolitiske regler og ECOFIN-

rådskonklusioner

Kommissionen offentliggjorde 9. november 2022 en meddelelse med et overordnet

udspil til en reform af

EU’s finanspolitiske regler. Udspillet er kommet efter et øn-

ske fra flere lande om en reform af reglerne, samt efter at Kommissionen i 2020-

2022 har evalueret de eksisterende regler og fundet grundlag for forbedring.

Udspillet lægger bl.a. op til, at overvågningen af og kravene til EU-landenes økono-

miske politik forankres i nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpo-

litik, der fremsættes af landene, vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

I planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen i de offentlige nettoudgifter.

Kravene til udgiftsstien er differentierede og afspejler landets gældsudfordringer.

Kommissionens meddelelse har generelt dannet grundlag for pakken af forslag

fremsat 26. april 2023 samt de indledende drøftelser mellem landene, der udmøn-

tede sig i rådskonklusioner vedtaget på ECOFIN 14. marts 2023.

I rådskonklusionerne af 14. marts fremhævedes der bl.a. støtte til Kommissionens

forslag om forankring af finanspolitiske krav og monitorering heraf i nationale mel-

lemfristede planer. Der var endvidere støtte til brugen af offentlige nettoudgifter

Den strukturelle saldo er den faktiske offentlige saldo korrigeret for de udsving, der vurderes at følge af

konjunkturerne og en række midlertidige forhold, herunder i Danmark for eksempel indtægter fra pensionsaf-

kastskatten og olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underlig-

gende stilling på de offentlige finanser.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 23 af 95

som grundlag for en primær indikator for EU-landenes offentlige finanser. Der blev

samtidig peget på en række områder, der krævede videre drøftelse og afklaring, her-

under ift. fastsættelsen af de konkrete finanspolitiske krav til EU-landene.

Der henvises generelt til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 6. december 2022 og

14. februar 2023, hvor Kommissionens meddelelse uddybes, samt ifm. ECOFIN

14. marts 2023, hvor rådskonklusionerne er beskrevet.

Retsgrundlag og lovgivningsprocedure

Forslaget til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination af den

økonomiske politik og multilateral budgetovervågning er fremsat med hjemmel i

TFEU artikel 121(6). Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivnings-

procedure, hvor Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Forslaget om at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud (KOM(2023) 241) er fremsat med hjemmel i TFEU artikel 126(14).

Rådet træffer beslutning med enstemmighed efter at have konsulteret den europæ-

iske centralbank (ECB) og Europa-Parlamentet.

Forslaget om at ændre direktiv 2011/85/EU om kravene til EU-landenes nationale

budgetrammer (KOM(2023) 242) er fremsat med hjemmel i TFEU artikel 126(14)

afsnit tre. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal efter at have konsulteret

den europæiske centralbank (ECB) og Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 14. juli 2023 drøfte sagen om en reform af EU’s finanspolitiske og

økonomiske regler (herefter finanspolitiske regler) pba. Kommissionens pakke af

forslag til en reform af 26. april 2023.

På tidspunktet

for oversendelse af samlenotatet

har det kommende spanske EU-formandskab ikke fremlagt planer for drøftelsen,

men der ventes ikke lagt op til, at ECOFIN skal træffe konkrete beslutninger om

de finanspolitiske regler på mødet, og formandskabet ventes først senere i 2023 at

præsentere et kompromisforslag.

Pakken består af tre sammenhængende forslag, der dels lægger op til at erstatte de

eksisterende forebyggende regler med et nyt regelsæt, og dels lægger op til at æn-

dre de eksisterende korrigerende regler og regler for landenes nationale budget-

rammer.

De centrale forskelle mellem de eksisterende regler og Kommissionens pakke af

forslag er sammenfattet i

tabel 1.

Et prioriteret uddrag af indholdet i forslagene

gennemgås i de følgende tre hovedafsnit.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 24 af 95

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag til reform af de finanspolitiske regler

Eksisterende regler

Overordnet

Finanspolitiske

indikatorer

Gældsreduktion/

budgettilpasninger

Landenes underskud og gæld skal holdes

inden for hhv. 3 og 60 pct. af BNP

Strukturel saldo

Gæld over 60 pct. af BNP skal reduceres

med 1/20 årligt (gældsreglen)

Kommissionens forslag

Samme krav

Offentlige nettoudgifter

Retningslinjer for udvikling i nettoudgifter (ud-

giftsstien) pba. landenes underskud og gælds-

udfordringer

Strukturel saldo tilpasses mod mellemfristet

Lempede krav ved reformer og investeringer

mål (MTO).

Konvergensprogram og

nationale reformprogram

Udtalelse fra Rådet

Finans- og strukturpolitisk plan

Godkendes af Rådet

Overvågning/

landeplaner

Implementering og

håndhævelse

Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-kravet

eller gældsreglen

Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-kravet el-

ler overskridelse af udgiftssti

Tjek af at planernes reformer mv. implemen-

teres.

Prognoser skal udarbejdes eller godkendes af

uafhængige finanspolitiske institutioner.

Uafhængige nationale

Prognoser skal sammenlignes med uaf-

finanspolitiske institu-

hængige prognoser udarbejdet af uaf-

tioner

hængige finanspolitiske institutioner.

Kilde: Kommissionen

Forslaget om nye forebyggende regler

Kommissionens forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordi-

nation af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning erstatter den

eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og koordinering af den økono-

miske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Mellemfristede planer

Overvågningen af og kravene til EU-landenes økonomiske politik forankres i nati-

onale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der fremsættes af lan-

dene, vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

Landene skal i planerne fastsætte en 4-7 årig udgiftssti for de såkaldte offentlige

nettoudgifter, mhp. at nedbringe store underskud og sikre en holdbar gældsudvik-

ling, samt redegøre for planlagte investeringer og reformer (jf.

nedenfor).

Planerne er som udgangspunkt fireårige, også i de tilfælde hvor planen indeholder

en 7-årig udgiftssti. I særlige tilfælde kan planerne dog være fx femårige, hvis det

svarer til regeringsperioden i et land.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 25 af 95

Landene kan anmode om at lave en ny plan, hvis der er særlige objektive forhold,

der gør, at den oprindelige plan ikke kan gennemføres, eller hvis en ny regering

anmoder om at ændre landets eksisterende plan. En ændret plan skal dog opret-

holde det samme ambitionsniveau for tilpasning af de offentlige finanser.

Landet skal inden udløbet af sin plan fremsætte en ny plan for de følgende fire år.

Planen skal igen vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

De mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik erstatter de såkaldte stabili-

tets- og konvergensprogrammer samt de nationale reformprogrammer, som lan-

dene i dag skal indberette til EU og som indeholder hhv. en række finanspolitiske

indikatorer (ventet strukturel saldo mv.) samt planlagte reformer. I dag skal Rådet

ikke godkende landenes programmer, men blot udtale sig om dem.

Ny finanspolitisk indikator

Overvågningen af og kravene til landenes finanspolitik baseres på en enkelt, ny EU-

indikator for de såkaldte

offentlige nettoudgifter.

De offentlige nettoudgifter er defineret

som de faktiske offentlige udgifter fratrukket renteudgifter, konjunkturfølsomme

ledighedsudgifter

og udgifter finansieret af EU-midler (fx strukturfondene) samt

diskretionære indtægtsforøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og afgiftsæn-

dringer.

Indikatoren for de

offentlige nettoudgifter

erstatter de indikatorer, der tilsammen har

været grundlag for overvågningen under de eksisterende regler: dels landenes mel-

lemfristede mål for den strukturelle saldo og dels en udgiftsregel, som også er base-

ret på et mål for offentlige nettoudgifter, der har væsentlige ligheder med opgørel-

sen i Kommissionens nye forslag

Landene vil dog fortsat have mulighed for fastsætte deres nationale budgetregler

pba. fx den strukturelle saldo (såsom i den danske budgetlov).

Krav til landenes udgiftssti, herunder reduktion af gæld og underskud

Alle lande skal i deres mellemfristede planer fremsætte en 4-7 årig udgiftssti for de

offentlige nettoudgifter, en såkaldt finanspolitisk tilpasningsperiode. I tilpasnings-

perioden skal der sikres en finanspolitisk tilpasning, som sikrer:

1. En holdbar udvikling i gælden i 10 år efter tilpasningsperioden

De konjunkturfølsomme ledighedsudgifter omfatter de udgifter, der falder eller stiger over hhv. høj- og lav-

konjunkturer, fx arbejdsløshedsunderstøttelse.

De gældende regler indebærer en samlet vurdering af dels det enkelte lands strukturelle saldo ift. landets

mellemfristede mål og dels den eksisterende udgiftsregel. Den eksisterende udgiftsregel indebærer, at væksten

i landenes såkaldte nettoudgifter ikke må overstige den potentielle vækst i BNP (dvs. den skønnede årlige BNP-

vækst over en 10-årig periode). Nettoudgifterne defineres her som de faktiske offentlige udgifter ekskl. rente-

udgifter og konjunkturfølsomme ledighedsudgifter samt korrigeret for diskretionære indtægtsforøgende- eller

reducerende tiltag, og korrigeret for udgifter til EU-programmer samt udgifter til investeringer, der er finansie-

ret af EU-midler.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 26 af 95

2. At underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de

10 efterfølgende år efter tilpasningsperioden.

Landenes udgiftsstier skal sikre en position på de offentlige finanser ved udgangen

af den 4-7 årige tilpasningsperiode, der sikrer overholdelse af ovenstående krav til

udviklingen i gæld og faktiske underskud, hvis positionen fastholdes uændret de

følgende 10 år ved en mellemfristet fremskrivning, mens der tages højde for æn-

dringer i det demografiske træk, fx stigende udgifter til sundhed og offentlige pen-

sionsordninger pga. aldrende befolkninger. Landene vil således allerede i tilpas-

ningsperioden skulle tage højde for store stigninger i de aldringsrelaterede omkost-

ninger på mellemlangt sigt.

Den mellemfristede fremskrivning foreslås baseret på Kommissionens såkaldte

gældsholdbarhedsanalyse, der allerede i dag benyttes til at vurdere holdbarheden af

landenes gæld (fx

Debt Sustainability Monitor 2022,

udgivet 14. april 2023).

Den udgiftssti, der godkendes af Rådet, vil være bindende over perioden for landets

plan og danne grundlag for den finanspolitiske overvågning i EU.

Kravene til udviklingen i landenes gæld og underskud vil være indeholdt i de ud-

giftsstier, der godkendes af Rådet. Udgiftsstierne erstatter de eksisterende krav om,

at landene bl.a. skal tilpasse den strukturelle saldo mod deres mellemfristede mål.

Krav til lande, der overskrider traktatens grænser for gæld eller underskud

Forud for at lande med underskud og/eller gæld over EU-traktatens grænser på

hhv. 3 og 60 pct. af BNP fremsætter sin udgiftssti, offentliggør Kommissionen

nogle tekniske retningslinjer for denne sti.

Kommissionen fastsætter retningslinjerne for udgiftsstien pba. fremskrivninger af

landets gæld, offentlige finanser og økonomiske udvikling. Retningslinjerne skal

sikre en holdbar udvikling i landenes gæld og fastsættes således, at en række kriterier

er opfyldt:

i) Det er plausibelt, at gælden er nedadgående i de 10 år efter den 4-7 årige tilpas-

ningsperiode eller fastholdes på et moderat niveau.

ii) Underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de 10 år efter

tilpasningsperioden. For lande med underskud over 3 pct. af BNP skal landet

gennemføre en årlig budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af BNP.

iii) Den finanspolitiske tilpasning må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningspe-

rioden. Dvs. at lande med en forlænget tilpasningsperiode på fx 7 år, skal fore-

tage 4/7 af den finanspolitiske tilpasningen under selve den 4-årige plan.

iv) Gælden er lavere efter den fireårige plan end før;

v) Væksten i de offentlige nettoudgifter overstiger i gennemsnit ikke BNP-væksten

i planens periode.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 27 af 95

Retningslinjerne for det enkelte lands udgiftssti indebærer således differentierede

krav for tilpasningen af finanspolitikken i hvert land.

Den udgiftssti, et land fremsætter i sin plan, skal være i overensstemmelse med ret-

ningslinjerne fra Kommissionen, men ikke identisk. Et land kan fx fremsætte en

udgiftssti, der afspejler nogle andre økonomiske antagelser (fx ift. BNP-vækst eller

demografisk udvikling), hvis antagelserne økonomisk set kan retfærdiggøres.

Udgiftsstien skal som udgangspunkt sikre, at kriterierne er overholdt efter 4 år, dvs.

efter en 4-årig tilpasningsperiode. Et land kan dog anmode om en forlænget tilpas-

ningsperiode på op til 7 år. Dvs. at udgiftsstien skal fastsættes, således at kriterierne

først er opfyldt efter op til 7 år. Med en 7-årig tilpasningsperiode vil et land således

blot have mere lempelige krav til den årlige tilpasning af finanspolitikken under pla-

nens 4 år. Inden udløbet af den første 4-årige plan, vil et land herefter skulle frem-

sætte en ny 4-årig plan, hvori den resterende tilpasning derfor skal gennemføres.

For at opnå en forlænget tilpasningsperiode skal landene forpligte sig til at gennem-

føre en række investeringer og reformer i lyset af landets udfordringer fsva. gælds-

udvikling og vækst (se nedenfor).

Tabel 2

Krav til landenes udgiftsstier i Kommissionens forslag

Gæld

over

60 pct. af BNP

Underskud

over

pct. af BNP

Efter tilpasningsperioden skal

det være plausibelt, at gælden

er faldende de følgende 10 år.(i)

Gælden holdes på et stabilt ni-

veau (i)

Underskuddet holdes eller brin-

ges under 3 pct. af BNP, herun-

der i 10 år efter tilpasningsperio-

den (ii)

Årlig

budgetforbedring

på

mindst 0,5 pct. af BNP indtil det

faktiske underskud er mindre en

3 pct. af BNP (ii)

Den finanspolitiske tilpasning

må ikke udskydes til periodens

sidste år, men skal fordeles over

perioden (iii)

Gælden efter den 4-årige plan er

lavere end før planen (iv)*

Gæld

under

60 pct. af BNP

Underskud

under

3 pct. af BNP

Underskud

under

Underskud

over

3 pct. af BNP

✔

Anm.: Tabellen opsummerer kriterier, der bruges til at vurdere landenes udgiftssti og dermed ikke alle kriterierne som

Kommissionen benytter til at fastsætte de beregnede retningslinjer for landenes udgiftsstier.

*Forslagets bestemmelser vedrørende Kommissionens vurderinger af landenes planer indebærer, at alle lande

skal sikre, at gælden i pct. af BNP er lavere efter planen end før, jf. artikel 15(2)(f) i KOM(2023) 240. Det

fremgår imidlertid af bestemmelserne om kravene til planen at gælden enten skal være faldende eller holdes på

et moderat niveau, jf. artikel 12(a). Disse bestemmelser indebærer således for lande med gæld under 60 pct. af

BNP, at gælden godt kan være højere efter planen end før, så længe gælden fastholdes på et moderat niveau

under 60 pct. af BNP

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 28 af 95

Krav til lande, der

ikke

overskrider traktatens grænser for underskud og gæld

Lande, der ikke har underskud eller gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP, skal også

fremsætte en udgiftssti. Landene skal tilrettelægge udgiftsstien, således det sikres, at

gælden som minimum fastholdes på et moderat niveau under 60 pct. af BNP, og at

underskuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør mak-

simalt 3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer ligeledes disse landes udgiftssti pba.

kriterierne, ligesom disse lande også har mulighed for at anmode om en forlænget

tilpasningsperiode på op til 7 år, under forudsætningen af at de gennemfører en

række reformer og investeringer (se nedenfor).

For lande, der ikke overskrider traktatens grænser for underskud og gæld, offentlig-

gør Kommissionen ikke retningslinjer for udgiftsstien, hvilket skal ses i lyset af, at

der ikke er behov for at nedbringe gæld eller underskud. I stedet oplyser Kommis-

sionen en værdi af den primære strukturelle saldo (dvs. den strukturelle saldo ekskl.

renteudgifter), der pba. en mellemfristet fremskrivning vurderes at sikre, at under-

skuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør maksimalt

3 pct. af BNP. Denne værdi af den primære strukturelle saldo tager højde for effek-

terne på de offentlige finanser af den demografiske udvikling i de 10 år efter den 4-

7 årige tilpasningsperiode. Den tager derimod ikke højde for en sikkerhedsmargin,

som skal sikre, at det faktiske underskud holder sig under 3 pct. af BNP i forbindelse

med normale konjunkturudsving. Kommissionens overvågning vil imidlertid foku-

sere på landenes fortsatte overholdelse af grænserne for underskud og gæld på bag-

grund af landenes egne udgiftsstier.

Investeringer og reformer

Alle landene skal i deres mellemfristede planer redegøre for de reformer og inve-

steringer, der planlægges gennemført over planens 4-årige periode. Herunder skal

der redegøres for, hvordan reformerne og investeringerne adresserer de landespe-

cifikke anbefalinger, som landene er blevet tildelt ifm. det europæiske semester,

samt bidrager til at korrigere evt. makroøkonomiske ubalancer identificeret ifm.

proceduren for makroubalancer

Landene har derudover mulighed for at anmode om en forlænget finanspolitisk til-

pasningsperiode på op til 7 år, hvis de forpligter sig til at gennemføre en pakke af

reformer og investeringer, der tilsammen opfylder en række kriterier:

Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

Bidrager

væsentligt til EU’s fælles strategiske prioriterer;

Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalinger i

regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer udgør rammen for samarbejdet i EU om systematisk overvåg-

ning og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 29 af 95

5. Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer er højere

under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer finansieret af fx

EU’s strukturfonde).

Kriterierne uddybes i et anneks til forslaget. Anneksets præcisering af kriterierne

kan ændres af Kommissionen gennem en delegeret retsakt. Kommissionen kan ikke

ændre de ovennævnte kriterier.

Landenes reformer og investeringer skal være så tilstrækkeligt klart beskrevet i pla-

nen, at Kommissionen har mulighed for at vurdere, om de ovennævnte kriterier er

opfyldt. Reformerne skal gennemføres inden for planernes 4-årige periode, mens

investeringerne skal være implementeret senest inden for tilpasningsperioden på op

til 7 år. Omfanget af reformerne og investeringerne skal stå mål med omfanget af

landenes gældsudfordringer. Planen skal derudover indeholde klare og realistiske

indikatorer, der gør det muligt at vurdere, om reformerne og investeringerne bliver

implementeret.

Hvis det land, der har fået godkendt en plan med en forlænget finanspolitisk tilpas-

ningsperiode, ikke gennemfører de aftalte reformer og investeringer, kan Rådet give

landet en henstilling om, at tilpasningsperioden forkortes, dvs. at landet får kortere

tid til at sikre faldende gæld og et underskud under 3 pct. af BNP. Henstillingen

kommer efter forslag fra Kommissionen.

Overvågning og implementering

–

det europæiske semester

Kommissionens forslag lægger op til at udvide det europæiske semester (den årlige

procedure for drøftelser og koordination af EU-landenes økonomiske politikker),

så semesteret også omfatter fremlæggelsen, vurderingen og godkendelsen af lande-

nes mellemfristede planer samt overvågningen af implementeringen af planerne,

jf.

boks 3.

Boks 2

Proces for aflevering, vurdring, godkendelse og overvågning af de nationale mellemfristede planer

Indgivelse

Alle lande skal senest inden udgangen af april, året før en plan træder i kraft, aflevere en mellemfristet plan. Forud for

aflevering af planen afholdes en teknisk dialog mellem landet og Kommissionen mhp. at sikre, at planen lever op til

de fastsatte krav.

Vurdering

Kommissionen skal inden for to måneder vurdere planen, herunder særligt om den foreslåede udgiftssti sikrer, at

gælden er faldende eller holdes på et fornuftigt niveau, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af BNP, at den

finanspolitiske tilpasning ikke udskydes, samt at gælden er lavere efter planen end før. Derudover vurderes det, om

de beskrevne reformer og investeringer er tilstrækkelige, særligt hvis landet anmoder om en forlænget tilpasningspe-

riode.

Hvis Kommissionen ikke kan give en positiv vurdering af landets plan, skal Kommissionen foreslår, at Rådet giver en

henstilling til landet om at aflevere en justeret plan. Hvis landet fortsat ikke kan aflevere en tilfredsstillende plan, vil

Kommissionen anbefale Rådet, at landets udgiftssti fastsættes på baggrund af de tekniske retningslinjer, som Kom-

missionen har offentliggjort.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 30 af 95

Godkendelse

På baggrund af en positiv vurdering fra Kommissionen, skal Rådet overfor landet vedtage en henstilling, der fastsætter

den finanspolitiske udgiftssti, der vil danne grundlag for overvågningen. Hvis landet har anmodet om en forlænget

tilpasningsperiode, skal Rådet derudover endossere de planlagte reformer og investeringer, der ligger til grund for

planen.

Overvågning

Kommissionen skal efterfølgende overvåge landenes implementering af planerne og særligt overholdelse af landenes

godkendte udgiftssti. For at kontrollere afvigelser fra udgiftsstien, skal Kommissionen etablere en såkaldt kontrolkonto,

der summerer de samlede positive og negative afvigelser fra udgiftsstien.

Fremskridtsrapporter

Som led i overvågningen af implementeringen af landenes planer, skal alle lande hvert år i april aflevere en offentlig

rapport til Kommissionen, der gør status for fremskridtene med implementeringen af deres plan.

Fremskridtsrapporten skal indeholde en række oplysninger, herunder en sammenligning af de faktiske offentlige net-

toudgifter og udgiftsstien godkendt ifm. landets plan, en opgørelse af gennemførte indtægtsforøgende og -reduce-

rende tiltag, samt fremskridt med og videre planer for gennemførelsen af reformerne og investeringerne fastfast i

planerne.

Landenes fremskridtsrapporter indgår som led i den årlige finanspolitiske og økonomiske overvågning i EU. Sammen

med landenes mellemfristede planer erstatter fremskridtsrapporterne derfor de eksisterende stabilitets- og konver-

gensprogrammer samt det nationale reformprogram under det europæiske semester.

Kilde: Kommissionens forslag

Foruden at facilitere processerne vedr. de mellemfristede planer vil det europæiske

semester med Kommissionens forslag fortsat indebære en årlig procedure med

drøftelser og koordination af EU-landenes økonomiske politikker, der hvert år

munder ud i

landespecifikke anbefalinger

til alle EU-lande for det indeværende og ef-

terfølgende år.

Hvis et land ikke efterlever anbefalinger fra Rådet, kan landet, ligesom under de

nuværende regler, modtage i) yderligere landespecifikke anbefalinger, ii) en advarsel

eller henstilling fra Rådet eller iii) andre tiltag fastsat i nærværende forslag eller for-

anstaltninger under de korrigerende regler (se næste hovedafsnit).

Fleksibilitet ifm. fravigelser fra udgiftsstien

Landene kan i to tilfælde få lov til at afvige fra den udgiftssti, der er vedtaget i landets

plan.

Det ene tilfælde er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller

EU (en generel undtagelsesklausul). Det andet tilfælde er, at der i et enkelt EU-land

finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets kontrol og har store

konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser (en landespecifik undta-

gelsesklausul).

I begge tilfælde skal Rådet efter anbefaling fra Kommissionen vedtage en henstil-

ling, der tillader landet at afvige fra den vedtagne udgiftssti i en afgrænset tidsperi-

ode. En afvigelse må ikke være til fare for holdbarheden af de offentlige finanser.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 31 af 95

Delegering

Flere tekniske krav i forslagene er fastsat i en række tilhørende annekser:

6. hvilke oplysninger som landenes planer skal indeholde;

7. hvilke oplysninger, der skal indgå i de årlige fremskridtsrapporter;

8. hvordan landenes afvigelser fra den godkendte udgiftssti opgøres (den såkaldte

kontrolkonto);

9. hvilken metode Kommissionen bruger til at lave de fremskrivninger, der afgør

om landenes gæld er faldende i de 10 år efter tilpasningsperioden;

10. hvilke EU-fælles strategiske prioriteter som reformerne og investeringerne skal

bidrage til for at opnå en forlænget tilpasningsperiode;

11. de overordnede krav til landenes reformer og investeringer ifm. en forlænget

tilpasningsperiode.

Kommissionens forslag lægger op til, at Kommissionen får ret til at vedtage dele-

gerede retsakter, der kan erstatte en eller flere af de ovennævnte annekser (dog ikke

anneks 1). Kommissionen har på teknisk niveau oplyst, at muligheden for at vedtage

delegerede retsakter skal sikre, at detaljer om reglerne og implementeringen heraf

kan forblive tidssvarende uden større regelændringer.

Kommissionen skal rådsføre sig med landenes tekniske eksperter, inden de frem-

sætter forslag til delegerede retsakter. Retsakten træder i kraft, hvis hverken Rådet

eller Europa-Parlamentet gør indsigelse inden for en måned (indsigelsesperioden

kan forlænges med en måned).

Forslag til ændring af de korrigerende regler

Kommissionen foreslår at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

regler. De

foreslåede ændringer har i høj grad til formål at sikre sammenhæng med forslaget

til nye forebyggende regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Underskud over 3 pct. af BNP

Ifølge EU-traktaten

skal landene sikre, at underskuddet på den faktiske offentlige

saldo ikke overskrider 3 pct. af BNP, medmindre underskuddet er faldet kontinu-

erligt og er tæt på de 3 pct. af BNP eller overskridelsen er exceptionel og midlertidig

og underskuddet fortsat tæt på de 3 pct. af BNP.

I Kommissionens forslag vurderes et lands overskridelse at være

exceptionel,

hvis der

er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller EU, eller hvis der

finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets kontrol og har store

konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser. Definitionen på excep-

tionel ændres en smule ift. de eksisterende regler, bl.a. mhp. at sikre konsistens med

EU-traktaten, artikel 126(2)

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 32 af 95

de omstændigheder, der tillader et land at overskride den aftalte udgiftssti under de

forebyggende regler.

Et lands overskridelse vurderes at være

midlertidig,

hvis Kommissionens økonomiske

prognoser indikerer, at underskuddet igen er under 3 pct. af BNP ved afslutningen

af de exceptionelle omstændigheder eller en alvorlig økonomisk krise.

Nedbringelse af høj gæld

Ifølge EU-traktaten skal lande sikre, at bruttogælden udgør under 60 pct. af BNP,

eller at gælden er tilstrækkeligt nedadgående. I de korrigerende regler defineres be-

grebet

tilstrækkeligt nedadgående,

og en central ændring med forslaget er, at der etab-

leres en større grad af sammenhæng mellem hhv. de forebyggende og korrigerende

regler, end der er i dag.

I de eksisterende korrigerende regler skal lande, der overskrider traktatens grænse

for gæld på 60 pct. af BNP,

nedbringe forskellen

mellem landets gældskvote og refe-

renceværdien på 60 pct. af BNP

med 1/20 årligt,

den såkaldte gældsregel. Dette krav

er i tillæg til kravene under de forebyggende regler om tilpasning af den strukturelle

saldo og udgiftsvæksten. Lande, der ikke opfylder gældsreglen, kan blive pålagt en

henstilling fra Rådet om at nedbringe for høj gæld.

Med Kommissionens forslag afskaffes gældsreglen, og den overordnede tilgang æn-

dres, således at det kun skal undersøges om et land skal modtage en henstilling om

at nedbringe for høj gæld, hvis det afviger fra den sti for de offentlige nettoudgifter,

der fastsat i landenes planer godkendt af Rådet som led i de forebyggende regler (se

afsnit om de forebyggende regler).

Vurdering af om et land skal have en henstilling

Hvis et lands underskud overskrider 3 pct. af BNP, eller et land med gæld over 60

pct. af BNP ikke overholder den fastsatte udgiftssti, skal Kommissionen iht. EU-

traktaten udarbejde en såkaldt 126(3)-rapport

, der skal danne grundlag for at vur-

dere, om der overfor landet bør åbnes en EDP-henstilling.

I rapporten skal Kommissionen vurdere overskridelsen i lyset af en række

relevante

faktorer.

I de eksisterende regler omfatter de relevante faktorer bl.a., om landet har

overholdt de forbyggende regler. I lyset af forslaget til de nye forebyggende regler,

foreslås det derfor at ændre de relevante faktorer, som skal tages i betragtning i

126(3)-rapporten.

En central ny relevant faktor, som skal tages i betragtning, er graden af landets så-

kaldte gældsudfordringer på mellemlangt sigt, hvis den aktuelle finanspolitik fast-

holdes de næste 10 år. Pba. analysen vurderes det, om landene har hhv. substantielle,

126(3) henviser til den relevante artikel i EU-traktaten, der ligger til grund for udarbejdelse af rapporten.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 33 af 95

moderate eller lave gældsudfordringer. Analysen, der ligger til grund for vurderin-

gen, er den samme, som i forslaget til de nye forebyggende regler benyttes til at

vurdere, om lands gæld er faldene i årene efter den 4-7 årige tilpasningsperiode.

Hvis et land har substantielle gældsudfordringer, vil det som hovedregel føre til, at

Kommissionen foreslår at åbne en henstilling.

I den seneste

Debt Sustainability Monitor 2022

, vurderer Kommissionen, at 9 lande

har substantielle gældsudfordringer,

jf. tabel 2.

Kommissionen kategoriserer Dan-

mark som et land med lave gældsudfordringer.

Tabel 2

Kommissionens kategorisering af gældsudfordringerne i EU-landene

Gæld i pct. af

BNP (2023)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

106,0

25,0

80,4

30,1

19,5

73,9

109,6

160,2

40,4

140,4

63,0

39,7

37,1

25,9

Substantiel

Lav

Moderat

Lav

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Land

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

54,8

49,3

50,5

106,2

45,6

58,3

69,1

110,6

31,4

42,9

65,2

70,7

75,4

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Lav

Moderat

Substantiel

Moderat

Gæld i pct. af

BNP (2023)

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Moderat Slovakiet

Substantiel Slovenien

Substantiel Spanien

Lav Sverige

Substantiel Tjekkiet

Substantiel Tyskland

Lav Ungarn

Lav Østrig

Lav

Anm.: Farverne grøn, gul og rød angiver, om et land vurderes at have hhv. lave, moderate eller substantielle

gældsudfordringer.

Grøn tekst

angiver lande, hvis gæld i 2023 ikke ventes at overstige 60 pct af BNP.

Kilde: Kommissionens

Debt Sustainability Monitor 2022

(april 2023) og Kommissionens forårsprognose (maj 2023).

De øvrige relevante faktorer, ud over landets gældsudfordringer, som Kommissio-

nen vil tage i betragtning er:

•

Udviklingen i landenes mellemfristede økonomiske udvikling, herunder særligt

udviklingen i inflationen og udviklingen i de økonomiske konjunkturer;

•

Udviklingen i de mellemfristede budgetter, herunder særligt den faktiske afvi-

gelse fra udgiftsstien godkendt i landets plan, samt om afvigelsen skyldes en

alvorlig økonomisk lavkonjunktur eller exceptionelle omstændigheder uden for

Debt sustainability monitor er en publikation af Kommissionen, der vurderer holdbarheden af landenes gæld

og finanspolitik på kort, mellemlangt og langt sigt. Det er Kommissionens analyse af holdbarheden på mellem-

langt sigte, der benyttes i Kommissionens forslag.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 34 af 95

regeringens kontrol, samt afvigelsen relativt de retningslinjer for udgiftsstien

som Kommissionen har offentliggjort ifm. de forebyggende regler;

•

Udviklingen i landes gæld, herunder gældens løbetid samt hvilken valuta gælden

er optaget i;

•

Gennemførelsen af reformer og investeringer, herunder særligt tiltag mhp. at

korrigere makroøkonomiske ubalancer og hvor effektive landets nationale bud-

getregler er.

Ligesom under de eksisterende regler skal Kommissionen derudover tage højde for

andre relevante faktorer, som påpeget af det pågældende land i betragtning, og øko-

nomisk støtte givet af landet mhp. international solidaritet skal tages i betragtning.

Som noget nyt foreslås det, at den uafhængige finanspolitiske institution i landet (fx

De Økonomiske Råd i Danmark), skal udtale sig om de relevante faktorer, der vur-

deres i en 126(3)-rapport.

Rådet og Kommissionen skal herefter foretage en helhedsvurdering af de relevante

faktorer mhp. at vurdere overskridelen af udgiftsstien eller underskudskravet.

For lande med gæld over 60 pct. af BNP, der har underskud over 3 pct. af BNP,

skal de relevante faktorer, som i dag, kun tages i betragtning, hvis underskuddet er

tæt på 3 pct. af BNP samt hvis overskridelsen vurderes at være

midlertidig.

I de tilfælde, hvor landene er blevet tilladt at afvige fra deres aftalte udgiftsstier pga.

af en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele EU eller eurområdet, kan Kommis-

sionen og Rådet beslutte ikke at åbne en henstilling.

Åbning af en henstilling

Efter Kommissionen har udarbejdet en 126(3)-rapport for et land, skal Rådet på

teknisk niveau udtale sig om rapporten. Hvis Kommissionen i lyset af udtalelsen

vurderer, at der er tale om et for stort underskud eller for høj gæld, skal Kommis-

sionen herefter foreslå, at Rådet vedtager en henstilling over for det pågældende

land.

Ifm. en henstilling skal Rådet samtidigt henstille om størrelsen på de budgetforbed-

ringer, som landet bør tage inden for maksimalt et halvt år samt en tidsfrist for at

korrigere et for stort underskud. I særlige situationer kan denne periode forkortes

til et halvt år.

Den ovennævnte procedure fastholder tilgangen i de eksisterende regler.

Under de eksisterende regler indebærer Rådets anbefaling til et land med en hen-

stilling som hovedregel, at underskuddet årligt skal nedbringes med 0,5 pct. af BNP

målt på den strukturelle saldo.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 35 af 95

I forslaget ændres dette krav, således at et land i stedet anbefales, at udgiftsstien for

de offentlige nettoudgifter tilrettelægges således, det er konsistent med en budget-

forbedring på 0,5 pct. af BNP årligt

, en såkaldt korrigerende udgiftssti.

Den korrigerende udgiftssti skal også sikre, at det er plausibelt, at gælden er nedad-

gående eller fastholdes på et forsvarligt niveau, hvilket afspejler tilgangen i forslaget

til nye forebyggende regler.

Herefter skal landet ligesom i dag inden for de 3-6 måneder afgive en rapport til

Rådet og Kommissionen om tiltag iværksat for at forbedre de offentlige finanser.

Som noget nyt skal de uafhængige finanspolitiske institutioner også udtale sig om,

hvorvidt tiltagene vurderes at være tilstrækkelige.

Ophævelse af henstilling

Rådet kan kun ophæve en underskudhenstilling over for et land, når Kommissio-

nens prognoser viser, at underskuddet er bragt varigt under 3 pct. af BNP, hvilket

er på linje med de eksisterende regler.

Som noget nyt præciseres det, under hvilke omstændigheder en gældshenstilling

over for et land kan ophæves, dvs. hvis en henstilling er åbnet efter et land har

overskredet udgiftsstien aftalt i landets mellemfristede plan. I dette tilfælde ophæves

henstillingen, når landet de seneste to år har overholdt den korrigerende udgiftssti

anbefalet af Rådet, og Kommissionens prognose indikerer, at landet også overhol-

der udgiftsstien i det pågældende år.

Sanktioner

Som under de eksisterende regler, kan et euroland, der gentagende gange ikke ef-

terlever en henstilling fra Rådet om at nedbringe et for stort underskud, blive pålagt

sanktioner. Ikke-eurolande kan ikke pålægges sanktioner.

Kommissionen foreslår dog, at strukturen på de økonomiske sanktioner ændres,

bl.a. i lyset af at intet land tidligere er blevet pålagt sanktioner. I de nuværende regler,

kan lande modtage bøder bestående af en fast del på 0,2 pct. af BNP samt en vari-

abel del på 1/10 af forskellen på landets underskud og grænsen på 3 pct. af BNP

målt i procentpoint. Det foreslås, at et land, der ikke følger en henstilling, hvert

halve år kan modtage bøder på op til 0,05 pct. af BNP, og at bøderne sammenlagt

ikke må overstige 0,5 pct. af BNP

Kommissionens forslag fastsætter ikke præcist hvordan den årlige budgetforbedring på 0,5 pct. af BNP skal

opgøres.

Foruden bestemmelserne om sanktioner i de finanspolitiske regler, er der i de gældende regler for EU-bud-

gettet en såkaldt konditionalitet (gældende for alle EU-lande), der medfører, at struktur- og genopretningsmidler

kan tilbageholdes i tilfælde af manglende efterlevelse af de finanspolitiske regler. Reglerne om konditionalitet

indgår dog ikke i reformen af de finanspolitiske regler.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 36 af 95

Forslag til ændring af direktiv om EU-landenes nationale budgetrammer

Forslaget til ændring af

Rådets direktiv 2011/85/EU

om minimumskrav til EU-lan-

denes finanspolitiske og budgetmæssige rammer, lægger bl.a. op til ændringer ved-

rørende det eksisterende direktivs i) bestemmelser om anvendelsen af uafhængige

finanspolitiske institutioner (såsom De Økonomiske Råd i Danmark), ii) bestem-

melser fsva. harmoniseringen af regnskabspraksis samt iii) bestemmelser vedr. ud-

arbejdelsen af makroøkonomiske prognoser mv.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Nationale uafhængige finanspolitiske institutioner

I Rådets direktiv fra 2011 fastsættes der ikke minimumskrav til brugen af nationale

uafhængige finanspolitiske institutioner i EU-landenes nationale finanspolitiske

rammer og procedurer. I direktivet fra 2011 specificeres det dog bl.a., at EU-lande-

nes prognoser bør sammenlignes med prognoser udarbejdet af uafhængige institu-

tioner.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at uafhængige nationale fi-

nanspolitiske institutioner skal være etablerede ved lov eller andre bindende be-

stemmelser. Det specificeres endvidere, at de uafhængige nationale finanspolitiske

institutioner skal udføre følgende opgaver:

•

Udarbejde eller godkende prognoser (årlige og mellemfristede) liggende til

grund for det pågældende lands mellemfristede planer vedr. finans- og struktur-

politik, der udarbejdes som led i foreslåede procedurer under de fælles finans-

politiske EU-regler, jf. særskilt afsnit.

•

Udarbejde eller godkende holdbarhedsanalyser liggende til grund for regerin-

gens mellemfristede finanspolitiske planlægning.

•

Udarbejde eller godkende vurderinger af effekter af politiske tiltag på holdbar-

hed og vækst.

•

Overvåge efterlevelse af nationale finanspolitiske regler.

•

Overvåge efterlevelse af EU’s fælles finanspolitiske regler i det pågældende land.

•

Foretage løbende vurderinger af de nationale finanspolitiske rammer og regler,

herunder mhp. at vurdere effektiviteten af rammerne og reglerne.

•

Deltage i løbende høringer i det pågældende nationale parlament.

Forslaget lægger op til, at EU-landene skal efterleve anbefalinger og vurderinger fra

de uafhængige nationale finanspolitiske institutioner eller offentligt forklare evt.

manglende efterlevelse af anbefalinger og vurderinger (et såkaldt

følg-eller-forklar

princip).

Indførelse af omkostningsbaserede regnskaber i alle offentlige delsektorer

I Rådets direktiv fra 2011 stilles der bl.a. krav om, at EU-landene skal have regn-

skabsregler, der dækker alle offentlige subsektorer og sikre regnskaber, der indehol-

der informationer, som er nødvendige for at udarbejde data baseret på ESA 95-

standarden.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 37 af 95

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at EU-landene senest i 2030

skal have etableret regnskabsregler, der er harmoniseret nationalt, baseret på om-

kostningsbaserede regnskabsprincipper og dækker alle offentlige undersektorer.

Regnskabsreglerne skal desuden sikre, at de omfattede regnskaber indeholder den

information, som er nødvendig for at udarbejde data baseret på ESA 2010-standar-

den.

Makroøkonomiske prognoser

I Rådets direktiv fra 2011 fastslås det bl.a., at EU-landene generelt skal basere den

finanspolitiske planlægning på realistiske prognoser, der anvender den mest aktuelle

information.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger bl.a. op til, at makroøkonomiske

prognoser, der ligger til grund for landenes mellemfristede planer, skal udarbejdes

eller godkendes af uafhængige nationale finanspolitiske institutioner, jf. ovenstå-

ende afsnit om uafhængige finanspolitiske institutioner. Kommissionen foreslår

endvidere, at forskelle mellem nationale prognoser og Kommissionens prognoser

skal forklares af de nationale myndigheder, samt at prognoser udarbejdet af natio-

nale myndigheder løbende skal vurderes af uafhængige enheder.

Øget fokus på klimaspørgsmål i bl.a. nationale mellemfristede rammer og rapportering

Med Rådets direktiv fra 2011 lægges det fast, at EU-landene skal etablere nationale

mellemfristede rammer for finanspolitikken, herunder mellemfristede mål for de

offentlige finanser. Med direktivet forpligtes EU-landene også til løbende at rap-

portere på udviklingen i de nationale offentlige finanser.

Kommissionens forslag lægges op til, at de eksisterende bestemmelser om, at EU-

landene skal have nationale mellemfristede finanspolitiske rammer, udvides, så disse

rammer nu også skal indeholde procedurer, der bl.a. medfører løbende vurderinger

af makroøkonomiske risici vedr. klimaforandringer samt disse risicis betydning for

de offentlige finanser og klimapolitikker.

Kommissionen lægger også op til, at EU-landene skal offentliggøre en række yder-

ligere informationer i tillæg til de eksisterende bestemmelser om rapportering vedr.

finanspolitikkerne og offentlige budgetter. Der er bl.a. tale om, at EU-landene, hvis

det er muligt, skal offentliggøre information om eventualforpligtelser knyttet til ka-

tastrofer og klimaforandringer samt økonomiske tab som følge heraf (herunder

økonomiske tab der bæres af den offentlige sektor og instrumenter iværksat for at

reducere tab).

4. Europa-Parlamentets holdning

Reformen af EU’s finanspolitiske regler

skal behandles i Europa-Parlamentets

Økonomi- og Valutaudvalg, der har ansvaret for sagen. Derudover kan Udvalget

om Beskæftigelse og Social Anliggende udtale sig om forslagene.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 38 af 95

Europa-Parlamentet har foreløbigt ikke udtalt sig om Kommissionen meddelelse

fra november 2022 eller forslag af 26. april 2023.

Europa-Parlamentet vedtog 10. marts 2022 en resolution om det europæiske seme-

ster

, hvori der bl.a. blev opfordret til at styrke Europaparlamentets demokratiske

rolle i samarbejdet under EU’s

økonomiske og finanspolitiske rammer.

Europa-Parlamentet vedtog derudover 8. juli 2021 en resolution om evalueringen

af de økonomiske og finanspolitiske rammer i EU

. Der henvises til uddybning

herom i samlenotatet til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 9. november

2021.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet. Forslaget til de nye forebyggende regler implementeret traktatens krav om at

sikre multilateral overvågning af landenes budgetter samt koordination af den øko-

nomiske politik. Forslagene til ændring af de korrigerende regler samt direktivet for

om kravene til EU-landenes nationale budgetrammer sikrer uniforme krav til efter-

levelse af og tilpasning mod traktatens grænser for underskud og gæld. Kommissi-

onen konkluderer, at landene ikke enkeltvis vil kunne opfylde disse krav fra EU-

traktaten tilstrækkeligt.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at en reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler på linje

med Kommissionens forslag ikke vil medføre behov for ændringer af budgetloven.

En ændring af direktivet om minimumskrav til nationale finanspolitiske rammer på

linje med Kommissionens ændringsforslag vil muligvis indebære et behov for æn-

dring loven om Det Økonomiske Råd, herunder som følge af forslaget om, at uaf-

hængige finanspolitiske institutioner (dvs. De Økonomiske Råd i Danmark) skal

udarbejde eller godkende de prognoser og holdbarhedsanalyser, som regeringens

mellemfristede plan baseres på.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til en ændring af direktivet om EU-standarder for de nationale finanspo-

litiske rammer kan have direkte statsfinansielle konsekvenser. Evt. statsfinansielle

konsekvenser vil afhænge af den konkrete nationale udmøntning.

Herunder kan der i mindre omfang være statsfinansielle konsekvenser forbundet

med forslaget om, at de uafhængige finanspolitiske institutioner pålægges ekstra op-

gaver, særligt ift. at udtale sig ifm. en 126(3)-rapport under de korrigerende regler

og enten at udarbejde eller endossere de økonomiske prognoser, der lægger til grund

Resolution P9_TA(2022)0076

Resolution P9_TA(2021)0358

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 39 af 95

for et lands mellemfristede plan. Forslaget kan indebære udgifter til 1-2 ekstra års-

værk tildelt de Økonomiske Råds sekretariat.

Derudover kan der være statsfinansielle konsekvenser som følge af forslaget om, at

EU-landene senest i 2030 skal have etableret regnskabsregler, der er harmoniseret

nationalt, baseret på omkostningsbaserede regnskabsprincipper og dækker alle of-

fentlige undersektorer. Omkostningsbaserede regnskaber er i dag obligatorisk i stort

set hele staten samt i regionerne, men der er ikke krav om at regnskaberne skal følge

bestemte standarder. På kommunalt niveau er det i dag frivillig at benytte omkost-

ningsbaserede regnskaber. På kommunalt niveau er det i dag frivillig at benytte om-

kostningsbaserede regnskaber. Udgifterne til at implementere omkostningsbase-

rede IPSAS-standarder (International Public Sector Accounting Standards) er tidli-

gere estimeret til

–

med stor usikkerhed

–

at udgøre ca. 70 mio. kr. for hele staten

og ca. 78 mio. kr. for kommuner og regioner.

Forslagene til nye forebyggende regler og ændrede korrigerende regler har ikke di-

rekte statsfinansielle konsekvenser, men de finanspolitiske og økonomiske rammer

på EU-niveau kan dog have væsentlige indirekte konsekvenser for de offentlige fi-

nanser og deres modstandsdygtighed og den generelle økonomiske udvikling i lan-

dene. Sunde og holdbare offentlige finanser på tværs af EU-landene vil generelt

mindske risikoen for gældskriser og mindske presset for fælles EU-gæld og over-

førsler mellem landene mhp. stabilisering ifm. økonomisk kriser. Fælles gæld eller

overførsler mellem EU-landene ventes at have negative statsfinansielle konsekven-

ser for Danmark, der vil være nettobidragsyder.

Evt. afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal holdes inden for be-

rørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En eventuel reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer ventes at have

samfundsøkonomiske konsekvenser, idet rammerne har betydning for, hvordan

landene tilrettelægger deres økonomiske politik, hvilket har betydning for den øko-

nomiske udvikling i landene selv, herunder Danmark, og i EU som helhed. Konse-

kvenserne kan være positive, hvis reformen understøtter, at landene generelt fører

mere sund og holdbar finanspolitik. Omvendt kan en reform have negative konse-

kvenser, hvis den fx medfører, at lande får svagere tilskyndelse til sund finanspolitik

og reduktion af høj gæld.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været sendt i ekstern høring, og der er i den forbindelse modtaget hø-

ringssvar fra Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der henvises

til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 16. juni 2023, hvor høringssvarene indgår.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 40 af 95

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt en reform af reglerne mhp. at sikre, at reglerne i højere

grad understøtter målene om sunde og holdbare offentlige finanser, herunder via

øget nationalt ejerskab til reglerne, simplere finanspolitiske mål og et mere mellem-

fristet fokus. Der er dog blandt landene forskellige holdninger til, hvordan reglerne

bedst understøtter disse mål.

En række lande lægger generelt vægt på effektive regler, der er ligeså ambitiøse som

reglerne i dag ift. at sikre sunde og holdbare offentlige finanser og troværdig og

vedvarende reduktion af høj offentlig gæld. Andre lande ønsker generelt mere flek-

sible regler, der samlet set medfører lempeligere rammer for tilrettelæggelsen af de

nationale finanspolitikker.

Landene støtter generelt, at reglerne baseres på en mellemfristet tilgang med fler-

årige planer, der samtidigt danner udgangspunkt for overvågningen af landenes fi-

nanspolitik, herunder på baggrund af en form for udgiftslofter. Det støttes endvi-

dere, at planerne også kan revideres fx ifm. regeringsskifte.

Nogle lande lægger vægt på, at reglerne til en vis grad forsat stille uniforme krav til

EU-landene, mens en række lande omvendt ønsker, at de finanspolitiske krav i hø-

jere grad end i dag tilpasses de enkelte lande og deres økonomiske udfordringer, fx

i lyset af deres gældsudfordringer samt behov for reformer og offentlige investerin-

ger. For nogle lande afspejler ønsket om mere differentierede krav til landene, at

reglerne i højere grad end i dag skal sikre faldende gæld og underskud under 3 pct.

af BNP i lande med store finanspolitiske udfordringer. For andre lande er ønsket

om mere differentierede regler sammenfaldende med ønsker om generelt lempeli-

gere krav til reduktion af høj gæld og store underskud end i dag. Flere lande ønsker,

at reglerne i højere grad skal understøtte flere investeringer. Enkelte lande ønsker,

at der stilles krav om reformer. Kun enkelte lande lægger fx vægt på at mere lem-

pelige stramningskrav skal modsvares af reformer.

Mange lande er generelt skeptiske fsva. Kommissionens forslag om en styrket rolle

til uafhængige finanspolitiske institutioner i de nationale finanspolitiske rammer og

procedurer. Flere lande forholder sig i særdeleshed skeptisk over for Kommissio-

nens forslag om, at de uafhængige finanspolitiske institutioner skal udarbejde eller

godkende økonomiske prognoser liggende til grund for EU-landenes mellemfri-

stede planer. Kun enkelte lande støtter en markant styrket rolle for de uafhængige

finanspolitiske institutioner ifm. håndhævelsen af EU’s finanspolitiske

regler.

Det er fortsat usikkert, hvilke eventuelle ændringer landene kan enes om.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen går åbent og

konstruktivt ind i drøftelserne om en reform af EU’s

fi-

nanspolitiske og økonomiske rammer og er åben for ændringer, der kan forbedre

reglerne inden for rammerne af EU-traktaten og på den baggrund sikre realistiske

og ambitiøse krav til udviklingen i EU-landenes offentlige finanser.

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler bidrager til sunde

offentlige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU, da sunde offentlige finanser

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 41 af 95

understøtter lave renter, forebygger gældskriser og er en forudsætning for

EU’s

økonomiske velstand og evne til at håndtere udfordringer vedr. fx grøn omstilling

og behov for styrket forsvar. Stærke europæiske økonomier med sunde offentlige

finanser udgør desuden

grundlaget for EU’s globale vægt og evne til at varetage

EU’s interesser internationalt.

Lempeligere regler vil sammen med de kraftigt for-

øgede gældskvoter i mange EU-lande øge risikoen for nye gældskriser og kunne

medføre pres for mere fælles finanspolitik mhp. direkte overførsler mellem lande

og konjunkturstabilisering. Regeringen vil derfor arbejde for, at en reform af de

finanspolitiske regler ikke medfører lempeligere regler og svækkede offentlige fi-

nanser i EU. Der er desuden centralt for regeringen, at en reform er forenelig med

forsat brug af den danske budgetlov.

Regeringen vurderer på den baggrund, at følgende generelle prioriteter er centrale:

•

En balanceret reform, der sikrer sunde offentlige finanser og lavere gæld.

Hvis reglerne

lempes på nogle punkter, bør reglerne og deres gennemførelse styrkes tilsva-

rende på andre punkter. Regeringen kan således generelt støtte forslaget, hvis

den øgede fleksibilitet ift. gældsreduktion mv. samtidig modsvares af fx bedre

håndhævelse og klare krav om sikring af sunde og holdbare offentlige finanser.

•

Transparente krav med minimumsstandarder især for højgældslande.

Forslaget om, at de

gældende krav til gældsreduktion m.v. skal erstattes med landespecifikke mel-

lemfristede planer for holdbar gældsudvikling kan støttes, hvis der samtidig fast-

sættes minimumskrav til styrkelsen af de offentlige finanser især til lande med

store gældsudfordringer. Minimumsstandarder kan vedrøre referencestier for

udgiftslofterne, visse årlige forbedringer af saldoen for at nedbringe underskud

over 3 pct. af BNP, samt visse krav til gældens udvikling i planens periode og

især efter planernes implementering i lande med høj gæld.

•

Realistiske krav.

Reglerne skal stille realistiske krav til landene mhp. at fremme

efterlevelse og håndhævelse af reglerne. Regeringen kan derfor bl.a. støtte for-

slaget om forankring af finanspolitiske krav i mellemfristede planer, der vurde-

res at medføre mere realistiske krav til fx gældsreduktionen i højgældslande.

•

Udskudt reduktion af gæld på kort sigt bør modsvares af reformer og styrket holdbarhed på

længere sigt.

Hvis reglerne skal tillade, at landene kan lave forlængede tilpasnings-

perioder med højere udgiftslofter og udskudt gældsreduktion på kort sigt, bør

reglerne samtidig stille krav om tiltag til styrkelse af den finanspolitiske holdbar-

hed på længere sigt. Der bør her være fokus på reformer, der styrker de offent-

lige finanser ved at nedbringe de offentlige udgifter eller øge de offentlige ind-

tægter på længere sigt, fx reformer af pensionssystemer, mens sådanne forlæn-

gede tilpasningsperioder ikke bør begrundes alene med investeringer eller andre

udgifter.

•

Ingen undtagelser fra reglerne for visse udgifter.

Alle udgifter skal i sidste ende finan-

sieres, og EU-landene må prioritere mellem forskellige udgifter til fx velfærd,

offentlige investeringer og udgifter til grøn omstilling og forsvar mv. inden for

en holdbar ramme. Undtagelser fra reglerne af visse typer udgifter skaber ikke

nye penge og vil afføde pres for undtagelse af flere udgiftsområder, hvilket vil

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 42 af 95

•

svække mulighederne for at styre de offentlige finanser og yderligere undermi-

nere de offentlige finanser i de lande, der allerede har høj gæld. Dertil kom-

mer, at undtagelser ikke ændrer på, at kreditvurderinger og statsgældsrenter af-

hænger af de samlede offentlige finanser.

En reform skal være konsistent med budgetloven i Danmark.

Selvom EU-reglerne ba-

seres på en nettoudgiftsindikator som primært styringsinstrument, skal finans-

politikken i Danmark fortsat kunne tilrettelægges inden for budgetlovens ram-

mer som hidtil baseret på den strukturelle saldo som det centrale styringsinstru-

ment og udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.

En reform skal ikke ændre ved national ansvarsfordeling fsva. udarbejdelsen af prognoser mv.

Prognoser og fremskrivninger udarbejdet af nationale myndigheder (Finansmi-

nisteriet i Danmark) skal fortsat kunne anvendes som grundlag for regeringens

mellemfristede planer og budgetplanlægning på linje med eksisterende praksis.

Prognoser og fremskrivninger udarbejdet af nationale myndigheder skal ikke

godkendes af uafhængige institutioner (De Økonomiske Råd i Danmark) for at

kunne anvendes som grundlag for mellemfristede planer mv. Uafhængige nati-

onale institutioner skal fortsat foretage en vurdering overholdelsen af de finans-

politiske regler på linje med eksisterende regler.

Styrket håndhævelse.

Der skal pba. transparente kriterier kunne tildeles henstillin-

ger ved brud på 3-procentsgrænsen for de faktiske underskud samt i tilfælde af

utilstrækkelig gældsnedbringelse i lyset af manglende efterlevelse af udgiftslof-

terne fastsat i de nationale planer.

Transparente regler, der sikrer ligebehandling.

Reglerne skal være transparente og give

forudsigelige rammer for planlægning af nationale finanspolitikker samt mulig-

hed for kontrol med landenes efterlevelse af reglerne.

Begrænsning af muligheder for ændringer via delegering:

Det er vigtigt for Regeringen, at

de centrale bestemmelser fastlægges i selve EU-retsakterne, som besluttes i Rå-

det, og ikke i annekser, som kan ændres af Kommissionen via delegerede rets-

akter.

Proportionalitet i kravene til EU-landene.

Krav til finans- og strukturpolitikkerne bør

afspejle landenes behov og økonomiske udfordringer, herunder ved brug af dif-

ferentierede krav pba. analyser af landenes gældsudfordringer på grundlag af

fælles analysemetoder.

Foruden de ovenfornævnte centrale prioriteter, vil regeringen også arbejde for, i) at

der generelt etableres klare rammer for fleksibilitet i anvendelsen af reglerne, her-

under ift. anvendelsen af undtagelsesklausuler, ii) at centrale elementer i reglerne i

høj grad specificeres i relevante forordninger og i mindre grad i fx annekser, som er

omfattet af delegering, iii) at analyser mv. af bl.a. gældsudfordringer- og holdbarhed,

der ligger til grund for vurderinger og krav i reglerne, baseres på fælles objektive og

transparente metoder, samt iv) at implementeringen af omkostningsbaserede regn-

skaber foregår nationalt og ikke underlægges krav om, at regnskabsregler skal være

ens på tværs af offentlige delsektorer samt krav om konsoliderede regnskaber for

den offentlige sektor samlet set.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 43 af 95

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om en reform af EU’s finanspolitiske regler er løbende blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg. Senest er sagen blevet forelagt ifm ECOFIN 16. juni 2023,

hvor Kommissionens lovforslag blev drøftet første gang samt ifm. ECOFIN 14.

marts 2023, hvor ECOFIN vedtog rådskonklusioner om Kommissionens medde-

lelse fra november 2022.

Derudover er Europaudvalget blevet forelagt sagen ifm. ECOFIN 9. november

2021, hvor Kommissionen præsenterede en meddelelse om en evaluering af reg-

lerne, ifm. ECOFIN 15. marts 2022, hvor Kommissionen præsenterede en medde-

lelse med foreløbige observationer ifm. evalueringen, ifm. ECOFIN 6. december

2022, hvor Kommissionen præsenterede sit udspil til en reform af reglerne fra no-

vember 2022 samt ifm. ECOFIN 14. februar 2023, hvor landene drøftede udvalgte

spørgsmål i relation til Kommissionens udspil.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 44 af 95

Bilag 1 – Proceduren for makroøkonomiske ubalancer

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er en årlig proces, der operationalise-

res via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomi-

ske indikatorer, som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske uba-

lancer i EU-landene. Indikatorerne vedrører bl.a. EU-landenes konkurrenceevne,

gæld, finansiel sektor og boligmarkeder.

Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for indikatorerne

scoreboardet, i varslingsrapporten (’Alert Mechanism Report’, AMR). I rapporten

vurderes indikatorernes udvikling i landene, og de lande, som har ubalancer eller er

i fare for at opbygge ubalancer, identificeres.

Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af vars-

lingsrapporten, foretage en dybdegående analyse af lande, som vurderes at have

ubalancer eller at være i fare for at blive påvirket heraf. I kraft af de dybdegående

analyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er på-

virket af ubalancer og i givet fald en vurdering af disses karakter og risici. Kommis-

sionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om an-

befalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstil-

linger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del),

afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes at foreligge

uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor Rådet

efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land

om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling fremlægger det på-

gældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det

pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Makroubalanceproceduren er omfattet af en såkaldt makroøkonomiske konditio-

nalitet. Konditionaliteten omfatter alle EU-lande. Konditionaliteten indebærer bl.a.,

at EU-lande kan få suspenderet EU samhørigheds- og strukturfondsmidler i tilfælde

af utilstrækkelig efterlevelse af henstillinger om korrektion af ubalancer. Dette er

parallelt til de tilsvarende muligheder ved manglende efterlevelse af kravene i Stabi-

litets- og Vækstpagten for både euro- og ikke-eurolande.

For eurolande er der særlige regler om gradvise økonomiske sanktioner i form af

deponeringer og i sidste ende bøder, hvis det pågældende eurolands efterlevelse af

en henstilling om korrektion af ubalancer ikke er tilstrækkelig.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 45 af 95

Dagsordenspunkt 4:

Præsentation fra EU-Kommissionen af forslag til

reform af EU's toldregler

KOM(2023)257

1. Resumé

ECOFIN skal drøfte en reform af EU’s toldregler på baggrund af en meddelelse fra Kommissi-

onen af 17. maj 2023. Meddelelsen ledsager en pakke med tre separate forslag til ændrede rets-

akter og opsummerer pakkens indhold.

Forslagene til toldreform inkluderer blandt andet oprettelse af en fælles EU-toldmyndighed, der

blandt andet vil skulle udvikle og håndtere fælles, centrale it-løsninger

–

herunder særligt et EU

tolddatacenter, øget indsats i forhold til fælles risikoanalyser, håndtering af e-handel via anvendelse

af tolddatacentret og afskaffelse af 150 euro bundgrænsen for told. Reformen vil blandt andet også

indebære ændret anvendelse af data ved at gå fra transaktionsbaserede toldangivelser (med fokus

på den enkelte fortoldning) til en mere systembaseret tilgang

(med fokus på varens ”vej” gennem

forsyningskæden),

og yderligere vægt på såkaldte ”autoriserede økonomiske operatører”, der vil

kunne opnå en vis grad af selvforvaltning ift. toldområdet uden indblanding fra myndighederne,

der til gengæld har direkte tilgang til virksomhedernes data. Desuden inkluderer forslaget bestem-

melser om harmonisering af sanktioner for overtrædelser af toldreglerne

Regeringen vil tage præsentationen til efterretning. Der pågår netop nu analyse af forslagene og

deres konsekvenser, som vil indgå i det videre arbejde, herunder i de kommende grund- og nær-

hedsnotater mm. Regeringen finder det væsentligt, at de it-investeringer, der i disse år gøres på

toldområdet for at implementere det nuværende EU-toldkodeks får tid til at virke og give afkast.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at der foretages en gennemgående konsekvensanalyse af hver

af pakkens enkelte elementer, inden der træffes beslutninger.

2. Baggrund

EU's toldunion, der udgør et af kerneelementerne i EU's regler om det indre mar-

ked, indebærer dels fælles EU-fastlagte toldregler (primært reguleret i forordningen

om en EU-toldkodeks) og fælles toldsatser over for lande

uden for

EU, og dels, at

der ikke er told på varer, der handles internt

mellem

EU-landene. EU's nuværende

toldkodeks er fra 2013.

EU-Kommissionen

har gennem flere år arbejdet på en reform af EU’s toldregler,

og temaet har både indgået i en meddelelse fra 2020

”Handlingsplan

for at bringe

toldunionen til det næste niveau”, Kommissionsformand von der Leyens tiltrædel-

sestale og senest som en del af anbefalingerne i rapporten fra den såkaldte vis-

mandsgruppe. Vismandsgruppen blev nedsat af EU-Kommissionen i efteråret

2021 for at komme med bud på tiltag, der kunne løfte EU’s toldunion til

”næste

niveau”. Gruppen udgav i 2022 sin rapport, der indeholdt en række anbefalinger, jf.

samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 4. oktober

2022.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 46 af 95

EU-Kommissionen fremlagde forslag til en toldreformpakke den 17. maj 2023 på

baggrund af vismandsgruppens anbefalinger. Pakken omfatter tre separate forslag

til ændrede retsakter og indebærer en række ændringer af reglerne omkring EU's

toldunion. EU-Kommissionen fremlagde sammen med pakken af forslag også en

meddelelse, der opsummerer pakkens indhold.

3. Formål og indhold

EU-Kommissionen ventes på ECOFIN 14. juli 2023 at præsentere forslag til re-

form af EU’s toldregler på baggrund af Kommissionens meddelelse herom. Pakken

har til formål at bringe toldunionen ”til næste niveau”.

Reformpakken består af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen om told-

frihed samt en ændring af momsdirektivet og indeholder blandt andet:

•

indførelse af en fælles

EU-toldmyndighed/et toldagentur

–

der overta-

ger opgaver fra medlemsstaterne fra 2028 (fx risikoanalyse og risikosty-

ring, it-udvikling, fælles standarder og anbefalinger, uddannelse mm.),

etablering af et

EU-tolddatacenter (datahub)

–

hvortil erhvervslivet fra

2032 skal begynde at angive alle data på toldområdet direkte, og som fra

2037 erstatter (flere af) EU-landenes it-systemer på toldområdet,

ensretning af

sanktioner for overtrædelse

af toldreglerne

–

baseret på

administrative sanktioner og fælles minimums/maksimums straffe,

indførelse af

”told

fra første krone”,

dvs. at den nuværende toldfri bund-

grænse på 150 euro afskaffes,

Særligt set-up for e-handlen,

dvs. varehandler mellem en virksomhed

uden for EU til en forbruger i EU, der bl.a. indebærer at den handelsplat-

form, der formidler salget, gøres til såkaldt ”faktisk

importør”

og får an-

svar for at fastlægge og opkræve tolden hos kunden ved købet,

en ny kategori af "super-erhvervsdrivende" som i stor grad selv står for

toldforretningerne uden indblanding fra toldmyndighederne, der til gen-

gæld har direkte adgang til de erhvervsdrivendes data/systemer,

EU-fastlagt "ressortfordeling"

mellem toldmyndighederne og andre

kompetente myndigheder, der gør, at toldmyndighederne bliver fuldt an-

svarlige for at sikre, at hver enkelt vare, der kommer til EU, er "sikker" og

overholder produktsikkerhedsregler, miljøregler mm.

Forslagene vil skulle implementeres løbende startende fra 2027, hvor den fælles

EU-toldmyndighed etableres. I 2028 ventes EU-tolddatacentret at fungere for e-

handel. Nye processer og procedurer for øvrige aktører vil skulle gennemføres hen

over perioden 2027 til 2037, hvorefter reformpakken skal være endeligt gennemført

fra 2038. EU-Kommissionen anfører, at en forudsætning for implementering af re-

formpakken er, at den igangværende implementering af den nuværende forordning

om EU's toldkodeks gennemføres som planlagt inden udgangen af 2025.

For nærmere uddybning af forslagenes indhold henvises til kommende grund- og

nærhedsnotat.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 47 af 95

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Præsentationen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslagspakken forventes at have statsfinansielle konsekvenser, herunder via EU-

bidraget også efter 2027 sfa. ny fælles EU-toldmyndighed samt til it-udvikling, som

vil skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapacitet.

De statsfinansielle konsekvenser uddybes i kommende grund- og nærhedsnotat om

forslagspakken.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes holdninger til den fremlagte reformpakke er endnu ikke kendt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage præsentationen til efterretning. Meddelelsen indeholder en

række nye tiltag, der kræver grundige analyser, førend der kan fastlægges holdninger

til dem. Der pågår derfor netop nu analyse af forslagene og deres konsekvenser,

som vil indgå i det videre arbejde, herunder i de kommende grund- og nærhedsno-

tater mv. Regeringen finder det væsentligt, at de it-investeringer, der i disse år gøres

på toldområdet for at implementere det nuværende EU-toldkodeks får tid til at

virke og give afkast. Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at EU-landene gives tid

til at gennemføre en gennemgående konsekvensanalyse af hver af pakkens enkelte

elementer, som kan belyse de forventede afledte konsekvenser i tilstrækkeligt om-

fang, inden der træffes beslutninger.

Regeringen finder det endvidere væsentligt, at øgede administrative udgifter under

EU’s budget finansieres inden for eksisterende rammer,

og finder det centralt, at

forslaget ikke foregriber forhandlinger om den kommende flerårige finansielle

ramme fra 2028.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.

EU’s toldregler er

senest forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 4. oktober 2022.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 48 af 95

Dagsordenspunkt 5:

Præsentation af det spanske

formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Spanien varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2023. Det spanske formandskab ventes på

ECOFIN 14. juli 2023 at præsentere sit arbejdsprogram. Fra dansk side ventes man at kunne

tilslutte sig en generel støtte i Rådet til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske hold-

ning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Spanien har EU-formandskabet i 2. halvår af 2023. Det spanske formandskab ven-

tes på ECOFIN 14. juli 2023 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på

ECOFIN-området. Det spanske formandskabs arbejdsprogram har generelt fokus

på fire områder: 1) Genopbygge

EU’s industri og garantere EU’s

åbne strategiske

autonomi. EU skal reducere svaghederne i forsyningskæderne og samtidig styrke

samarbejdet med andre regioner, særligt Latinamerika og Caribien. 2) Gøre frem-

skridt i den grønne omstilling og sikre klimatilpasning. EU skal sikre en grøn om-

stilling, som også er socialt retfærdig og effektivt bekæmper effekterne af klimafor-

andringerne. 3) Fremme større social og økonomisk retfærdighed. EU skal styrke

den europæiske velfærdsstat og garantere et retfærdigt skattesystem, der forhindrer

skatteunddragelse. 4) Styrke det europæiske sammenhold. EU skal fastholde sam-

menholdet blandt medlemslandene i støtten til Ukraine og gøre fremskridt i opta-

gelsesprocessen for kandidatlande.

I forlængelse af de foregående formandskaber ventes Spanien på ECOFIN-områ-

det at prioritere reform af de finanspolitiske regler, de økonomiske konsekvenser af

Ruslands krig i Ukraine

implementeringen af genopretningsfaciliteten og REPowe-

rEU, en række igangværende finansielle og økonomiske sager samt skatte- og af-

giftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale ECOFIN-sager.

Økonomisk-politiske område

ECOFIN ventes i 2. halvår 2023 at fortsætte drøftelserne om

en reform af EU’s

finanspolitiske regler. Det spanske formandskab ventes at arbejde for enighed i Rå-

det om en reform af reglerne inden udgangen af 2023 mhp. at nå til enighed med

Europaparlamentet primo 2024. Kommissionens forslagspakke af 26. april 2023

med udspil til en reform af reglerne vil danne grundlag for drøftelserne og eventulle

kompromisforslag.

Kommissionens forslag lægger op til en ny ramme for EU’s fi-

nanspolitiske regler, der overordnet set indebærer, at landene skal udarbejde 4-årige

mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik. Planerne skal indeholde lande-

nes planlagte reformer og investeringer samt en 4-7 årig sti for de såkaldte offentlige

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 49 af 95

nettoudgifter

, som skal sikre, at underskuddet bringes eller holder under 3 pct. af

BNP, og at gælden er faldende eller fastholdes på et moderat niveau efter 4-7 år.

Nye regler vil eventuelt kunne træde i kraft i løbet af 2024.

Den

generelle undtagelsesklausul

om fleksibilitet i de finanspolitiske regler vil være aktiv

i 2023, men planlægges deaktiveret i 2024. Kommissionen har konkluderet, at der i

lyset af den fortsat store usikkerhed om økonomien tidligst vil blive taget stilling til

eventuelle henstillinger om efterlevelse af de finanspolitiske regler i foråret 2024.

ECOFIN vil også fortsætte arbejdet med implementeringen af genopretningsfacili-

teten (Recovery

and Resilience Facility,

RRF)

, som skal bidrage til at imødegå de øko-

nomiske konsekvenser af COVID-19-krisen og styrke den grønne og digitale om-

stilling i EU-landene.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2023 at skulle tage stilling til Kommissionens forslag til

rådsimplementerende beslutninger

vedr. EU-landenes

genopretningsplaner

ifm. eventuelle

opdateringer samt ifm. udvidelse af planerne med REPowerEU

-kapitler. REPo-

wer-kapitlerne skal indeholde tiltag, der bidrager til udfasning af russisk fossil

energi. ECOFIN vil muligvis også have horisontale drøftelser om implementerin-

gen af

genopretningsfaciliteten.

ECOFIN ventes løbende at drøfte de økonomiske og finansielle aspekter af Rus-

lands invasion af Ukraine, herunder

EU’s økonomiske assistance til Ukraine, hvor

der er fremsat forslag om en Ukraine-facilitet, og

implementeringen af EU’s sank-

tioner mod Rusland, konsekvenserne af krigen for EU’s økonomier samt

håndte-

ringen heraf, herunder tiltag mhp. håndtering af energikrisen.

Formandskabet ventes også at prioritere opstarten af det europæiske semester for

2024 på baggrund af Kommissionens årlige

undersøgelse for bæredygtig vækst

varslings-

rapport

(som identificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske ubalancer)

samt udkast til

anbefalinger til euroområdet

som helhed, som ventes offentliggjort i slut-

ningen af 2023. Arbejdet med semesteret for 2024 ventes at tage højde for den

fortsatte implementering af EU-landenes genopretningsplaner, herunder initiativer

relateret til REPowerEU.

De offentlige nettoudgifter er defineret som de faktiske offentlige udgifter fratrukket renteudgifter, konjunk-

turfølsomme ledighedsudgifter og udgifter finansieret af EU-midler (fx strukturfondene) og korrigeret for dis-

kretionære indtægtsforøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og afgiftsændringer.

Genopretningsfaciliteten skal yde finansiel assistance på op til 672,5 mia. euro (2018-priser), heraf 312,5 mia.

euro i tilskud og op til 360 mia. euro i lån. Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning,

som trådte i kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende revideret mhp. at tage højde for REPowe-

rEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som

muligt. Den reviderede forordning trådte i kraft 1. marts 2023.

Kommissionens

REPowerEU-plan

har til formål at bidrage til udfasning af russisk fossil energi i EU og

fokuserer på hhv. energibesparelser, diversificering af energiimport, substituering af fossile brændsler og hurti-

gere udrulning af ren energi, intelligente investeringer samt styrket energiforsyningssikkerhed. Planen indebæ-

rer, at EU-landene kan inkludere REPowerEU-kapitler i deres genopretningsplaner.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 50 af 95

Det finansielle område

Forslaget om revision af

EU’s kapitalkravregler

har bl.a. til formål at gennemføre

anbefalinger fra Basel-komitéen vedr. kreditinstitutters kapitalkrav, som har stor

betydning for rammevilkårene for danske penge- og realkreditinstitutter. Der er op-

nået enighed i Rådet 8. november 2022. Trilogforhandlinger med Europa-Parla-

mentet har resulteret i en politisk aftale om forslaget den 27. juni 2023. Der ventes

en teknisk udmøntning mhp. endelig vedtagelse af lovgivning i 2. halvår 2023.

Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering ventes også at være en prioritet for

formandskabet. Rådet er i juni 2022 nået til enighed om en fælles EU-hvidvasktil-

synsmyndighed, som skal føre det direkte daglige tilsyn med udvalgte banker og

andre finansielle virksomheder (såkaldt forpligtede enheder) i EU, udvalgt efter ri-

siko. Tilsynsmyndigheden skal føre tilsyn i alle EU-lande. Rådet er i december 2022

nået til enighed om ændring af hvidvaskdirektivet og en ny hvidvaskforordning.

Trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet ventes at fortsætte i 2.

halvår 2023. Placeringen af hvidvasktilsynsmyndigheden ventes også drøftet mel-

lem Rådet og Europa-Parlamentet.

Det videre arbejde med at styrke bankunionen baseres på en erklæring, som udvidet

eurogruppe (EG+) nåede til enighed om 16. juni 2022. Erklæringen fastlægger pri-

oriteter for styrkelse af bankunionen, hvor der i første omgang er fokus på at styrke

EU-rammerne for krisehåndtering af kreditinstitutter i alle EU-lande, som kommer

i problemer og bliver nødlidende (BRRD), og brugen af nationale indskydergaran-

timidler (DGSD). Kommissionen har fremsat et forslag herom, og Rådet ventes i

2. halvår 2023 at fortsætte forhandlingerne mhp. enighed. Forslaget omfatter alle

EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen.

Kommissionen fremsatte i september 2021 en pakke på forsikringsområdet, herun-

der et forslag om

revision af regler for forsikrings- og pensionsselskaber

(Solvens II-direkti-

vet). Rådet er i juni 2022 nået til enighed om ændring af Solvens II-direktivet. Dele

af direktivet vil skulle udmøntes i en kommende delegeret Solvens II-forordning.

Pakken består derudover af et forslag til et nyt direktiv for

genopretning og afvikling af

forsikringsselskaber.

Rådet er i december 2022 nået til enighed herom. Der vil muligvis

i 2. halvår 2023 blive indledt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Der ventes derudover fokus på videreudvikling af kapitalmarkedsunionen (CMU),

som har til formål at udbygge EU’s finansielle markeder og derved fremme vækst

og beskæftigelse i EU-landene. Der forhandles i trilog mellem Rådet og Europa-

Parlamentet om forslag til

ændring af reglerne om alternative investeringsfonde

(AIFMD) og

kollektive investeringsfonde

(UCITS-direktivet), forslag til

ændring af regler vedr. markeder

for finansielle instrumenter

(MiFID/MiFIR). I 2. halvår 2023 ventes trilogforhandlinger

mellem Rådet og Europa-Parlamentet at fortsætte, såfremt der ikke opnås enighed

i 1. halvår 2023.

Kommissionen har i december 2022 fremsat forslag til

ændring af rammer for handel

med afledte finansielle instrumenter,

såkaldte derivater (EMIR), som har fokus på at gøre

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 51 af 95

denne handel mere sikker og modstandsdygtig. Der ventes i 2. halvår 2023 videre

forhandlinger i Rådet mhp. enighed.

Der er derudover i december 2023 fremsat forslag til

ændring af regler vedr. børsnotering

mhp. bl.a. at lempe krav samt procedurer for godkendelse af virksomheders pro-

spekter, dvs. informationer til investorer ifm. udstedelse af værdipapirer. Formålet

er at reducere de regulatoriske byrder på målrettede områder for dermed at ned-

bringe virksomheders omkostninger, samtidig med at der bevares et højt niveau af

investorbeskyttelse. Det foreslås også at tydeliggøre koncepter ifm. markedsmis-

brug. Der blev opnået enighed i Rådet i juni 2023. Der vil i 2. halvår 2023 muligvis

pågå forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Kommissionen fremsatte i maj 2023 en pakke af forslag til en

styrket ramme for detai-

linvesteringer,

så private investorer i højere grad investerer på de finansielle markeder

og opnår værdi herved. Rådet ventes at drøfte sagen i 2. halvår 2023 mhp. enighed.

Der ventes evt. trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om forslag

om at

fremme straksbetalinger i euro.

Kommissionen fremlagde den 13. juni 2023 en

pakke om bæredygtig finansiering,

som

indeholder et

forslag til forordning om ratings af miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige risici

(ESG-ratings)

og en meddelelse om brugbarheden af rammerne for bæredygtig fi-

nansiering. Rådet ventes at drøfte sagen i 2. halvår 2023 mhp. enighed.

På

området for betalingstjenester

har Kommissionen 28. juni 2023 fremsat en pakke af

forslag, som inkluderer forslag til

digital euro

(digital centralbankvaluta, CBDC), for-

slag til

ændring af rammen for betalingstjenester

(PSDII) samt forslag til

rammen for åben

finans

(Open Finance). Rådet ventes at drøfte sagen i 2. halvår 2023.

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes Kommissionen at præsentere et forslag om

sel-

skabsbeskatning i EU-landene

(Business in Europe: Framework for Income Taxation

–

BEFIT). Formålet med forslaget er at reducere omkostninger for virksomheder i

forbindelse med at efterleve selskabsskatteregler og skabe en ensartet tilgang til sel-

skabsbeskatning i EU, hvor der er et fælles regelsæt for

selskabsskattebasen.

Forslaget

vil derudover indeholde en model for

omfordeling af beskatningsret

til store koncerner.

ECOFIN vil muligvis at drøftet forslaget under spansk formandskab. Derudover

ventes der fokus på de resterende elementer af OECD-aftalen, herunder spor 1 om

delvis omfordeling af beskatningsretten for de største og mest profitable globale

koncerner. ECOFIN ventes at blive orienteret omarbejdet i OECD ifm. ECOFIN

14. juli 2023.

Ift. indsatsen for bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse ventes ECOFIN

at drøfte forslaget om

fælles EU-regler til bekæmpelse af skatteundgåelse ved brug af postkas-

seselskaber

(Unshell). Derudover ventes ECOFIN at drøfte et forslag om

fælles regler

for kildeskat på udbytter og renter,

der dels skal sikre, at EU-landene har de nødvendige

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 52 af 95

oplysninger til at forhindre skatteundgåelse og -unddragelse for så vidt angår kilde-

skat og dels skal sikre en mere effektiv procedure for tilbagebetaling af kildeskat for

aktionærer og skattemyndigheder. Det vil betyde, at aktionærerne hurtigere får re-

fusion for kildeskat eller indeholdelse med korrekt sats ved kilden, så deres skatte-

indbetaling svarer til reglerne i de relevante dobbeltbeskatningsaftaler.

EU’s sortliste ovre skattely uden for EU

opdateres halvårligt. Opdatering af sortlisten

ventes på ECOFIN i oktober 2023 og forberedes af

Adfærdskodeksgruppen for Er-

hvervsbeskatning

(Code of Conduct on Business Taxation). Adfærdskodeksgruppen

ventes muligvis at arbejde videre med udvikling af et nyt kriterium 1.4 om informa-

tionsudveksling om selskabers reelle ejere og udarbejde vejledninger til vurdering af

EU-landenes skatteordninger ud fra et revideret mandat, som træder i kraft 1. januar

2024.

ECOFIN vil formentlig skulle behandle forslag på moms- og afgiftsområdet, her-

under forslaget

Moms i den digitale tidsalder

(VAT in the Digital Age

–

ViDA). Forsla-

get omhandler overordnet reviderede momsindberetningsforpligtelser og e-faktu-

rering, momsbehandling af platformsøkonomien og én fælles EU-momsregistre-

ring, når der handles på det indre marked.

ECOFIN ventes at skulle arbejde videre med

revision af energibeskatningsdirektivet,

som

ECOFIN drøftede første gang i december 2022. Forslaget lægger op til, at mini-

mumssatserne for beskatning af energiprodukter forhøjes, indekseres og fastsættes

pba. energiprodukternes energiindhold samt miljø- og klimapåvirkning, ligesom an-

vendelsesområdet for minimumssatser foreslås udvidet til at omfatte nye teknolo-

gier samt energiprodukter anvendt ifm. passagerflyvning og færgefart inden for EU.

Budgetområdet

På budgetområdet har Kommissionen 20. juni 2023 fremsat forslag til revision af

EU’s flerårige finansielle ramme (MFF), der ventes

drøftet i Rådet for generelle

anliggender (GAC). Kommissionens forslag indebærer nye udgifter for i alt 100 mia.

euro (løbende priser), hvoraf op til 50 mia. euro er målrettet en ny facilitet mhp. at

støtte Ukraine. Derudover ventes der i november at være forhandlinger om

EU’s

2024-budget.

Desuden ventes en præsentation af Revisionsrettens årsrapport om im-

plementering af EU-budgettet i 2022.

Herudover ventes drøftelser af Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 til

Kommissionens forslag af 22. december 2021 om

nye indtægter

til EU’s budget,

der

indebar

forslag til nye indtægtskilder til EU’s budget baseret på henholdsvis pro-

venu fra EU’s kvotehandelssystem, provenu fra indførslen

af en CO

-grænsetilpas-

ningsmekanisme, provenu fra implementeringen af spor 1 i OECD-aftalen samt

statistisk data på selskabsprofitter. Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023

justerer Kommissionens oprindelige forslag, således at der lægges op til et højere

bidrag fra den foreslåede indtægtskilde baseret på EU’s CO2-kvotehandelssystem

samt en ny indtægtskilde baseret på statistikdata om bruttooverskud i selskaber i

EU-lande.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 53 af 95

Der skal arbejdes videre med implementeringen af genopretningsinstrumentet

(Next

Generation EU,

NGEU)

, der blandt andet finansierer genopretningsfacilite-

ten.

Toldområdet

EU-Kommissionen fremlagde forslag om en omfattende toldreformpakke den 17.

maj 2023. Reformpakken består af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen

om toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og indeholder blandt andet

indførelsen af en ny fælles EU toldmyndighed, etablering af et EU-tolddatacenter,

ensretning af sanktioner for overtrædelse af toldreglerne, et særligt set-up for e-

handlen, indførelsen

af ”told fra første krone på” og en

EU-fastlagt

"ressortfordeling" mellem toldmyndighederne og andre kompetente myndigheder.

Der forventes under spansk formandskab i første omgang behandling af den

fremlagte konsekvensvurdering.

Herudover vil man under det spanske formandskab fokusere på behandlingen af et

forslag om import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben samt

væsentlige komponenter og ammunition hertil. Det er muligt, at man vil opnå

enighed i Rådet under spansk formandskab.

Øvrige sager

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF- og

G20-møder,

særligt IMF’s årsmøde

14.-15. oktober 2023.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentationen af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s

dagsordener i 2. halvår 2023 vil imidlertid kunne have væsentlige statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene optager fælles EU-lån

mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde finansiel assistance for op til 750 mia. euro (2018-

priser). Genopretningsinstrumentet finansierer blandt andet genopretningsfaciliteten.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 54 af 95

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det spanske formandskabs arbejdsprogram

og prioriteter for ECOFIN i 2. halvår 2023.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side venter man at kunne tilslutte sig en generel støtte til det spanske

formandskabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske

holdning til de enkelte sager blive fastlagt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 55 af 95

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre (den

ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft

(styrkelse af

ØMU’en)

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og den

finansielle regulering for alle EU-lande ventes fortsat at

være en central del af ØMU-drøftelserne. ØMU-arbejdet

kan også komme til at omfatte andre emner inden for det

økonomisk-politiske område.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Genopretningsfaciliteten

skal understøtte reformer og inve-

steringer til økonomisk genopretning i lyset af COVID-

19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra

genopretningsfaciliteten

kan der ydes finansiel assistance

til EU-landene i form af direkte støtte og/eller lån. Den

samlede finansielle assistance fra

genopretningsfaciliteten

kan

udgøre op til 672,5 mia. euro (2018-priser), heraf 312,5

mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen

har Rådet siden juli 2021 behandlet og godkendt alle

EU-landenes

genopretningsplaner.

Processen med

udbetaling

af midler

fra genopretningsfaciliteten på baggrund af op-

fyldte milepæle og mål har været i gang siden ultimo

2021. Enkelte lande har også i foråret 2023 fået god-

kendt reviderede genopretningsplaner i Rådet.

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til til-

pasning af EU’s genopretningsfacilitet som led i

REPo-

werEU-planen,

der har til formål at udfase EU's af-

hængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland

så hurtigt som muligt. Forslaget indebærer, at EU-lan-

dene kan inkludere REPowerEU-kapitler med nye tiltag

i deres genopretningsplaner. Med aftalen om finansie-

ring af REPowerEU blev afsat ny direkte støtte fra EU

på 20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehan-

delssystem. I tillæg hertil blev åbnet op for, at ubrugte

lånemidler under genopretningsfaciliteten kan tages i an-

vendelse samt at EU-landene kan overføre midler fra

deres

landekonvolutter under EU’s Brexit-tilpasningsre-

serve. Den reviderede forordning om genopretningsfa-

ciliteten trådte i kraft 1. marts 2023.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 56 af 95

ECOFIN ventes i 2. halvår 2023 på baggrund af forslag

fra Kommissionen at skulle godkende rådsbeslutninger

om EU-landenes opdaterede eller nye genopretningspla-

ner inklusiv REPower-EU-kapitler med tiltag, der bidra-

ger til REPowerEU-målsætningerne om uafhængighed

af russiske fossile brændstoffer.

En mulig reform af EU’s

ECOFIN vil fortsætte drøftelserne om reformen af

EU’s

finanspolitiske og økono- finanspolitiske regler

(”Stabilitets-

og Vækstpagten”),

der

miske rammer og regler bl.a. implementerer EU-traktatens krav om, at landenes

bruttogæld og faktiske underskud ikke må overstige hhv.

60 og 3 pct. af BNP. Kommissionens forslag af 26. april

2023 til en reform af reglerne samt eventuelle kompro-

misforslag vil danne baggrund for drøftelserne. Det span-

ske formanskab ventes at arbejde for enighed i Rådet om

en reform af de finanspolitiske regler i oktober og senest

inden årets udgang mhp. at søge enighed med Euro-

paparlamentet om en reform primo 2024 og i ikrafttræ-

delse af nye regler senere i 2024.

Kommissionens forslag af 26. april indebærer, at over-

vågningen af og kravene til EU-landenes økonomiske po-

litik forankres i nationale mellemfristede planer for fi-

nans- og strukturpolitik, der fremsættes af landene, vur-

deres af Kommissionen og godkendes af Rådet. I pla-

nerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen i de

offentlige nettoudgifter (dvs. de faktiske offentlige udgif-

ter fratrukket renteudgifter, konjunkturfølsomme ledig-

hedsudgifter og udgifter finansieret af EU-midler og kor-

rigeret for diskretionære indtægtsforøgende- eller reduce-

rende tiltag, fx skatte- og afgiftsændringer). Kravene til

udgiftsstien er differentierede og afspejler, om landet har

underskud og gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP.

Landenes planer skal også indeholder reformer og inve-

steringer, herunder tiltag der adresserer EU’s landespeci-

fikke anbefalinger til de pågældende lande samt eventu-

elle makroøkonomiske ubalancer identificeret under det

europæiske semester. Reformerne og investeringerne kan

under visse betingelser, herunder at de styrker holdbar-

hed og vækst, medføre en længere horisont for udgifts-

stien og dermed lempede krav til de offentlige nettoud-

gifter i de enkelte år.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 57 af 95

Landene kan ligesom i dag få henstillinger med bindende

krav til finanspolitikken, hvis store underskud eller høj

gæld ikke nedbringes.

Kommissionens forslag indeholder også nye minimums-

krav til EU-landenes nationale finanspolitiske rammer,

herunder særligt krav om en styrket rolle til uafhængige

finanspolitiske råd.

Økonomiske konsekven- ECOFIN har siden Ruslands invasion af Ukraine 24. fe-

ser af Ruslands krig i bruar 2022 løbende drøftet de økonomiske og finansielle

Ukraine

aspekter af Ruslands krig i Ukraine, herunder økonomisk

assistance til Ukraine og

implementeringen af EU’s sank-

tioner mod Rusland, konsekvenserne af krigen for EU’s

økonomier samt håndteringen heraf.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2023 fortsat løbende at drøfte

økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig

i Ukraine.

Finansiel assistance til Kommissionen har som led i midtvejsevalueringen af

Ukraine

–

Ukraine-facili-

EU’s flerårige finansielle

ramme (MFF) fremsat forslag

tet

om en Ukraine-facilitet.

Faciliteten skal yde finansiel assistance til Ukraine og bi-

drage til at dække landets finansieringsbehov 2024-27, li-

gesom faciliteten ifølge Kommissionen skal understøtte

Ukraine på landets vej mod deltagelse i EU-samarbejdet.

Den finansielle assistance baseres på en reform- og inve-

steringsplan for Ukraine, der skal understøtte genopret-

ning, genopbygning og modernisering af Ukraine, den

europæiske integration og gradvis tilnærmelse til EU’s

regler og politikker

–

en såkaldt Ukraine-plan, som skal

godkendes af Rådet. Der afsættes ifølge forslaget op til

50 mia. euro til faciliteten, indikativt fordelt på 33 mia.

euro i lån og 17 mia. euro i ikke-tilbagebetalingspligtig fi-

nansiel støtte. Det foreslås, at assistancen og fordelingen

fastsættes af Rådet og Europa-Parlamentet efter forslag

fra Kommissionen i den årlige EU-budgetprocedure.

Rådet ventes i 2. halvår 2023 at drøfte forslaget mhp.

enighed som led i en MFF-aftale.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 58 af 95

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Revision af kapitalkrav Rådet og Europa-Parlamentet opnåede 26. juni 2023 en

(færdiggørelse af Basel politisk aftale om

forslag om revision af EU’s kapitalkravregler.

III mv.)

Der ventes i 2. halvår 2023 en teknisk udmøntning af af-

talen mhp. endelig vedtagelse af lovgivning.

Forslaget har bl.a. til formål at gennemføre anbefalinger

fra Basel-komitéen for kreditinstitutters kapitalkrav (fær-

diggørelse af Basel III), som har stor betydning for ram-

mevilkårene for danske penge- og realkreditinstitutter.

Basel-anbefalingerne indeholder bl.a. et kapitalgulv, der

skal sikre et minimum af kapital i institutter, som benytter

såkaldt interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Forslaget indeholder overgangsordninger vedr. kapital-

gulvet, som indebærer lavere kapitalkrav for boliglån og

lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering med

lav risiko for tab. Ordningerne er midlertidige og løber til

og med 2032. Ordningerne sikrer et delvist hensyn til

danske penge- og realkreditinstitutter. Kommissionen

skal inden udgangen af 2031 fremsætte et nyt forslag efter

en analyse fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

(EBA), såfremt ordningerne skal forlænges efter 2032.

Forslaget vedrører også sektoraktier (f.eks. mindre og re-

gionale danske pengeinstitutters fællesejede virksomhe-

der som led i drift af datacentraler), tilsynsmyndigheders

uafhængighed, krav til sikkerhed i fast ejendom og kapi-

talkrav for markedsrisiko, dvs. kapitalkrav til institutters

beholdninger af værdipapirer. Derudover indeholder for-

slaget øget integration af bæredygtighedsrisici i regulerin-

gen (såkaldte ESG-risici).

EU-tiltag til hvidvaskbe- Der arbejdes aktuelt på nye EU-tiltag på hvidvaskområ-

kæmpelse

det, herunder forslag om en ny EU-hvidvasktilsynsmyn-

dighed,

forslag til ændring af EU’s hvidvaskdirektiv og ny

hvidvaskforordning. Forslagene har generelt til formål at

styrke hvidvaskbekæmpelsen i EU-landene.

Rådet er 29. juni 2022 nået til enighed om

forslaget om en

EU-hvidvasktilsynsmyndighed.

Myndigheden skal føre di-

rekte tilsyn med udvalgte finansielle forpligtede enheder,

som udvælges efter en risikobaseret tilgang, som betyder,

at de forpligtede enheder, fx banker, hvor risikoen for

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 59 af 95

hvidvask er størst, underlægges direkte tilsyn. Dertil kom-

mer et geografisk princip, som indebærer, at myndighe-

den skal føre tilsyn med mindst én forpligtet enhed i hvert

EU-land. Myndigheden skal derudover føre tilsyn med de

nationale hvidvasktilsynsmyndigheder og derigennem in-

direkte tilsyn med de forpligtede enheder, som ikke er

udvalgt til direkte tilsyn. Trilogforhandlinger mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet er indledt i 1. halvår 2023.

Det spanske formandskab ventes at fortsætte forhandlin-

gerne. Derudover ventes placeringen af myndigheden

drøftet.

Der er 20. december 2022 opnået enighed i Rådet om

for-

slag til ændring af EU’s hvidvaskdirektiv og ny hvidvaskforord-

ning.

Trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parla-

mentet er indledt i 1. halvår 2023. Det spanske formand-

skab ventes at fortsætte forhandlingerne.

Styrkelse af bankunionen EU-drøftelserne om styrkelse af bankunionen omfatter

fire arbejdsspor:

•

Rammerne for håndtering af nødlidende kredit-

institutter og for brug af nationale indskyderga-

rantiordninger (BRRD/DGSD)

Fælles indskyderforsikringsordning (kun for

lande i bankunionen)

Indre marked for banktjenester (grænseoverskri-

dende bankintegration)

Regulering af risiko på bankers beholdning af

statsobligationer

Udvidet eurogruppe (EG+) nåede 16. juni 2022 til enig-

hed om en fælles erklæring, som fastlægger overordnede

prioriteter og en hensigtserklæring for styrkelse af bank-

unionen i de kommende år.

Erklæringen indebærer, at arbejdet

–

indtil afslutningen

på den nuværende institutionelle cyklus (2019-2024)

–

vil

fokusere på at styrke EU-rammerne for krisehåndtering

af kreditinstitutter, som kommer i problemer og bliver

nødlidende (BRRD), og på brugen af nationale indsky-

dergarantimidler (DGSD). Kommissionen har 18. april

fremsat forslag herom, jf. særskilt afsnit.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 60 af 95

Derudover indebærer erklæringen, at man senest i starten

af næste institutionelle cyklus (2025-30) gør status for ar-

bejdet mhp. at drøfte yderligere tiltag.

Pakke på forsikringsom- Kommissionen fremsatte 22. september 2021 en pakke

rådet (revision af Solvens af nye forslag på forsikringsområdet.

II mv.)

Pakken består af et

forslag til en revision af Solvens II-direktivet

om udøvelse af forsikringsvirksomhed. Dele af direktivet

vil skulle udmøntes i en kommende delegeret Solvens II-

forordning (samlet ’Solvens II-reglerne’). Der er opnået

rådsenighed om revision af Solvens II-direktivet i juni

2022. Det er muligt, at man i 2. halvår 2023 vil indlede

trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Pakken består derudover af et

forslag til et nyt direktiv for

genopretning og afvikling af forsikringsselskaber.

Der er i decem-

ber 2022 opnået enighed i Rådet. Der vil muligvis blive

indledt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet i 2.

halvår 2023.

Pakke vedr. kapitalmar- Kommissionen fremsatte 25. november 2021 en pakke af

kedsunionen, november forslag på kapitalmarkedsområdet, der skal bidrage til den

2021

fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder, den

såkaldte kapitalmarkedsunion for alle EU-lande.

Pakken indeholder

forslag om et såkaldt fælles europæisk ad-

gangspunkt (”European Single Access Point” –

ESAP),

som

digitalt samler offentlige finansielle og ikke-finansielle

oplysninger om europæiske virksomheder, herunder om

bæredygtighed og årsrapporter. Der er 23. maj 2023 op-

nået en politisk aftale i trilogforhandlinger mellem Rådet

og Europa-Parlamentet.

Pakken indeholder også

forslag om revision af direktiver om

forvaltere

af alternative investeringsfonde (”Alternative Investment

Fund Managers” –

AIFM) og kollektive investeringsinstitutter

(”Undertakings for Collective Investment in Transferable Securi-

ties” –

UCITS).

Der er opnået rådsenighed 17. juni 2022.

Trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet er indledt. Det spanske formandskab ventes at søge at

opnå en aftale.

Pakken indeholder også

forslag til revision af forordningen om

europæiske langsigtede investeringsfonde (”European Long-Term

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 61 af 95

Investment Funds”

- ELTIF).

En endelig aftale mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet er vedtaget i marts 2023.

Pakken indeholder derudover

forslag om

revision af regler

om markeder for finansielle instrumenter (MiFID/MiFIR)

mhp.

at øge gennemsigtighed i handlen med finansielle instru-

menter i EU, fx aktier og obligationer, herunder ved at

styrke incitamentet til at etablere udbydere af såkaldt kon-

solideret løbende handelsinformation (”Consolidated

Tape Provider” –

CTP). Der er 20. december 2022 op-

nået enighed i Rådet. Trilogforhandlinger mellem Rådet

og Europa-Parlamentet er indledt. Det spanske formand-

skab ventes at søge at opnå en aftale.

Forslag vedr. kapitalmar- Kommissionen fremlagde 7. december 2022 nye forslag,

kedsunionen, december som har til formål at styrke kapitalmarkedsunionen.

2022

Det gælder bl.a. et

forslag vedr. notering af virksomheder til han-

del på finansielle markeder.

Deri indgår bl.a. en revision af

prospektregler, dvs. krav om information til investorer

ifm. virksomheders optagelse til handel på markedsplad-

ser (børsnotering) og løbende oplysningsforpligtelser.

Forslaget indebærer forenklede informationsdokumenter

(prospekter) og en højere tærskel for, hvornår et prospekt

skal offentliggøres efter EU-reglerne. Kommissionen fo-

reslår også, at EU-landene forpligtes til at tillade, at lan-

dene skal give selskaber, der noteres på vækstmarkeder,

mulighed for differentierede stemmeretsklasser på deres

aktier (aktieklasser). Der er opnået enighed i Rådet om

børsnoteringsdelen af forslaget 14. juni 2023. Der er 19.

april 2023 opnået enighed i Rådet om stemmeretsdelen

af forslaget. Det spanske formandskab vil muligvis ind-

lede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Det gælder også et

forslag til en revision af forordningen om eu-

ropæisk markedsinfrastruktur (EMIR),

som har til formål at

skabe en sikker, robust og attraktiv clearing af handel

med afledte finansielle instrumenter (derivater) i EU.

EMIR fastlægger regler om Over-The-Counter-derivat-

aftaler, dvs. derivater som handles bilateralt uden for re-

gulerede markeder (fx børser). Sådanne handler skal for

nogle typer af derivater cleares via centrale modparter.

Det skal med forslaget fx være nemmere for centrale

modparter at lancere nye tjenester og aktiviteter. En cen-

tral modpart er en finansiel virksomhed, der understøtter

udførelsen (clearing) af finansielle transaktioner mellem

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 62 af 95

to handelsparter og påtager sig modpartsrisikoen i til-

fælde af, at en af handelsparterne i en kontrakt ikke kan

betale i henhold til aftalen. Derudover foreslår Kommis-

sionen også at styrke det europæiske tilsyn med centrale

modparter. Der pågår forhandlinger i Rådet om forslaget.

Forslaget ventes i 2. halvår 2023 at fortsætte forhandlin-

gerne i Rådet.

Regulering af værdipapir- Rådet opnåede 20. december 2022 enighed om et

forslag,

afvikling

som skal bidrage til at sikre ensartet regulering af værdipapirafvik-

lingen foretaget af værdipapircentraler (”Central Securities Deposi-

tories Regulation” –

CSDR).

Værdipapircentraler står for at

afvikle handel med værdipapirer, dvs. sørger for at en kø-

ber modtager købte værdipapirer fra sælger mod den af-

talte betaling. Forslaget indgår også i udvikling af kapital-

markedsunionen.

Formålet er at opnå en mere ensartet regulering af afvik-

lingen af handel med værdipapirer, der foretages af vær-

dipapircentraler (CSD’er), herunder sikre mere ensartede

og proportionale rammer for tilladelse til at drive græn-

seoverskridende virksomhed og tilsyn med CSD’er. For-

slaget lægger også op til ændringer i krav til CSD’er etab-

leret i tredjelande, som driver virksomhed i EU.

Der er 27. juni 2023 opnået en politisk aftale i trilogfor-

handlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Der

ventes i 2. halvår 2023 en teknisk udmøntning af aftalen

mhp. endelig vedtagelse.

Straksbetalinger i euro

Rådet opnåede 22. maj 2023 enighed om et

forslag til for-

ordning om straksbetalinger i euro.

Ved en straksbetaling flyt-

tes midlerne fra betalers til betalingsmodtagers konto in-

den for få sekunder, på alle dage i året og på alle tidspunk-

ter af døgnet. Det adskiller sig fra almindelige kreditover-

førsler, som normalt gennemføres den følgende bankdag.

En straksbetaling kan både ske indenlands og på tværs af

grænser.

Forslaget om straksbetalinger udgør en ændring til

SEPA-forordningen

(”Single

Euro Payments Area”)

samt den gældende forordning for grænseoverskridende

betalinger. Forslaget indeholder bl.a. krav om obligato-

risk udbud i alle medlemslande af straksbetalinger i euro

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 63 af 95

for pengeinstitutter, der tilbyder almindelige kreditover-

førsler i euro, og et loft over gebyrer for straksbetalinger.

Formålet med forslaget er at udbrede muligheden for

straksbetalinger i euro mellem medlemslandene, herun-

der også for medlemslande med anden national valuta

end euro, bl.a. Danmark.

Det spanske formandskab vil muligvis indlede trilogfor-

handlinger med Europa-Parlamentet.

Revision af rammer for

krisehåndtering af nødli-

dende kreditinstitutter og

nationale indskyderga-

rantiordninger (CMDI)

Kommissionen fremsatte 18. april 2023 forslag til revi-

sion af EU-rammerne for krisehåndtering af nødlidende

kreditinstitutter i form af en revision af direktiv om gen-

opretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) og en

revision af direktiv om nationale indskydergarantiordnin-

ger (DGSD). BRRD og DGSD omfatter alle EU-lande.

Der foreslås bl.a. ændringer af anvendelsesområdet for

BRRD, så reglerne på tværs af EU skal omfatte flere min-

dre og mellemstore kreditinstitutter, når dette kan opnå

afviklingsmålene i samme grad sammenlignet med natio-

nale insolvensprocedurer (konkursregler).

Forslaget giver indskydergarantiordninger flere mulighe-

der for at bidrage med finansiering ifm. håndtering af

nødlidende institutter under BRRD. Forslaget fjerner

indskydergaranti-ordningernes nuværende supersærstil-

ling i tabshierarkiet, hvor de står sidst til at dække tab, så

indskydergarantiordninger sidestilles med andre ikke-

dækkede indskud (dvs. andre indlån end almindelige ind-

lån under indskydergarantigrænsen på 750.000 kr.).

ECOFIN drøftede forslaget 16. maj 2023. Det spanske

formandskab ventes at fortsætte forhandlinger om forsla-

get i Rådet mhp. enighed. Herefter skal forslaget for-

handles med Europa-Parlamentet.

Styrket ramme for detail- Kommissionen fremsatte 24. maj 2023 en pakke af for-

investeringer

slag til en styrket ramme for detailinvesteringer.

Det overordnede formål med strategien og tilhørende

forslag er ifølge Kommissionen at sikre varetagelsen af

private investorers (detailinvestorers) interesser. Detailin-

vestorer skal i højere grad deltage på de finansielle mar-

keder og opnå værdi herved, modtage bedre rådgivning,

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 64 af 95

have bedre mulighed for at træffe investeringsbeslutnin-

ger, opnå bedre resultater og være bedre beskyttet på

tværs af EU. Forslaget udvider et nuværende delvist for-

bud mod formidlingsprovision til at omfatte såkaldt Exe-

cution Only-handler, dvs. hvor investorer kan foretage

værdipapirhandler på egen hånd og uden, at der forinden

foretages personlig rådgivning. Formidlingsprovision be-

tales fra investeringsforeninger til pengeinstitutter m.fl.

for, at institutterne formidler og rådgiver deres kunder

om investeringsforeningernes værdipapirer.

Formidlingsprovision er i dag ikke tilladt ved portefølje-

plejeordninger, hvor kunden og et pengeinstitut indgår

en aftale om, at instituttet træffer investeringsbeslutnin-

ger for kunden. Formidlingsprovision er derimod tilladt i

situationer, hvor et pengeinstitut yder en kvalitetsforbed-

rende service, fx rådgivning, adgang til webinarer, inve-

steringsanalyser og adgang til handel via netbank.

Derudover styrkes bl.a. regler for procedurer for udvik-

ling og godkendelse af investeringsprodukter, offentlig-

gørelse og markedsføring af investeringsprodukter, eg-

nethed- og hensigtsmæssighedstest af kunder samt styr-

ket tilsyn og standarder for rådgivning.

Det spanske formandskab ventes at indlede forhandlin-

ger om forslaget i Rådet mhp. enighed. Herefter skal for-

slaget forhandles med Europa-Parlamentet.

ESG-ratings

Kommissionen fremlagde den 13. juni 2023 en pakke om

bæredygtig finansiering, som indeholder et

forslag til forord-

ning om ratings af miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige risici

(ESG-ratings)

og en meddelelse om brugbarheden af ram-

merne for bæredygtig finansiering. Forhandlinger af for-

ordningen ventes at pågå i 2. halvår 2023.

Pakke på betalingsområ- Kommissionen har 28. juni 2023 fremsat forslag til en

det

pakke på betalingsområdet. Pakken inkluderer forslag til

digital euro (digital centralbankvaluta, CBDC), forslag til

ændring af rammen for betalingstjenester (PSDII) samt

forslag til rammen for åben finans (Open Finance).

En digital euro vil for indehaver indebære en digital for-

dring på (eller tilgodehavende mod) Den Europæiske

Centralbank (ECB) og supplerer således kontanter, som

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 65 af 95

er fysiske fordringer på ECB. De mest almindelige an-

vendte penge er i dag elektroniske euro, hvor den direkte

fordring (via indestående på konti mv.) er mod en bank.

Formålet med forslaget om en digital euro er ifølge Kom-

missionen overordnet at sikre adgang til centralbank-

penge i en digitaliseret økonomi. En digital euro skal

ifølge forslaget udgøre et simpelt, sikkert og billigt digitalt

betalingsmiddel i eurolandene, som er udstedt af en cen-

tralbank, dvs. ECB. Forslaget indebærer, at ikke-euro-

lande også kan få adgang til en digital euro på frivillig ba-

sis og efter aftale med ECB.

Forslaget til revision af betalingstjenestedirektiver samt

forslag til en ramme for åben finans skal styrke forbru-

gerbeskyttelse og konkurrence inden for elektroniske be-

talinger og gøre dette lettere for forbrugere at dele deres

finansielle data på en sikker måde mhp. at opnå adgang

til flere og bedre finansielle produkter og services.

Det spanske formandskab ventes i 2. halvår 2023 at ind-

lede forhandlinger i Rådet om betalingspakken.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Selskabsbeskatning

–

Im- 137 af 140 medlemmer af OECD's Inclusive Framework

plementering af OECD- nåede 8. oktober 2021 til enighed om en aftale om inter-

aftalen

national beskatning af selskaber. Landene bag aftalen re-

præsenterer mere end 90 pct. af verdens BNP, og aftalen

indebærer:

delvis omfordeling af beskatningsretten

til indkom-

sten i de største og mest profitable globale koncerner

(spor 1), således at 25 pct. af residualprofitten (dvs. profit,

som overstiger 10 pct. af omsætningen) i koncerner med

omsætning over 20 mia. euro beskattes i de lande, hvor

de har deres markeder. Der forhandles fortsat i OECD

om den tekniske udmøntning af spor 1. Forhandlingerne

om de tekniske udeståender forventes afsluttet medio

2023.

en global minimumsskat på 15 pct.

(spor 2), som sik-

rer, at indkomsten i alle store multinationale koncerner

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 66 af 95

med omsætning på mindst 750 mio. euro betaler skat op

til dette minimumsniveau.

Kommissionen fremsatte 22. december 2021 direktivfor-

slag til

implementering af om effektiv minimumsbeskatning

større multinationale koncerner i spor 2. Rådet opnåede

15. december 2022 enstemmighed om forslaget, som træ-

der i kraft senest ved udgangen af 2023.

Rådet ventes

–

alt afhængig af udviklingen i OECD-ar-

bejdet

–

under det spanske formandskab at drøfte tilgang

til implementeringen af OECD’s spor 1 om delvis

om-

fordeling af beskatningsret.

Selskabsbeskatning

Business in Europe: Frame-

work for Income Taxation

(BEFIT)

Kommissionen ventes i andet halvår af 2023 at præsen-

tere forslaget

Business in Europe: Framework for Income Ta-

xation

(BEFIT), som vil være et fælles selskabsskattere-

gelsæt i EU med en fælles selskabsskattebase og en ny

allokeringsnøgle til fordeling heraf inden for EU.

Forslaget om BEFIT er tænkt som en afløser til forslaget

om fælles konsolideret selsskabskattebase (’Common

(Con-

solidated)

Corporate Tax Base’

- CC(C)TB. Man har i første

omgang

–

igennem flere år

–forsøgt

at forhandle sig frem

til et fælles selskabsskatteregelsæt i EU, og hvor der ef-

terfølgende skulle åbnes for forhandlinger om en anden

fordeling af selskabsskatten inden for EU.

Det bemærkes endvidere, at forslaget om BEFIT kan

danne grundlag for nye egenindtægter til EU-budgettet.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under spansk

formandskab

Fælles EU-regler til be-

kæmpelse af skatteund-

gåelse ved brug af post-

kasseselskaber (Unshell)

Kommissionen har i december 2021 fremsat forslag om

et direktiv, der skal

bekæmpe skatteundgåelse ved brug af post-

kasseselskaber.

Formålet med forslaget er at bekæmpe brugen af selska-

ber og juridiske arrangementer med ingen

–

eller kun mi-

nimal

–

forretningsmæssig og økonomisk aktivitet, der

primært anvendes til skattemæssige formål. I Kommissi-

onens forslag foreslås en række rapporteringskrav for sel-

skaber mv., der som følge af nogle kriterier må antages

ikke at have økonomisk eller forretningsmæssig substans.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 67 af 95

Forslaget forhandles fortsat på teknisk niveau. ECOFIN

vil muligvis drøfte forslaget under spansk formandskab.

Håndtering af rådgiveres

rolle i skatteunddragelse

og aggressiv skatteplan-

lægning i EU (Securing

the Activity Framework

of Enablers - SAFE)

Kommissionen vil muligvis under spansk formandskab

præsentere et forslag, som har til formål at intensivere be-

kæmpelsen af skatteunddragelse og aggressiv skatteplan-

lægning ved at

sætte ind over for skatterådgivere, som medvirker

til at facilitere skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Den konkrete udformning kendes endnu ikke.

Der ventes ikke drøftelser i Rådet under spansk formand-

skab.

Kildeskatter på udbytter

og renter (Faster and Sa-

fer Relief of Excess

Withholding Taxes - FA-

STER)

Kommissionen har 19. juni 2023 fremsat et forslag om

kildeskatter og udbytter (Witholding Tax Initiative).

De tiltag, som Kommissionen foreslår, består af to ho-

vedelementer. Det ene hovedelement indebærer, at der

indføres fælles digitale bopælsattester. Det andet element

er procedurer i forhold til lempelse af kildeskat på udbyt-

ter og renter for udlændinge efter dobbeltbeskatnings-

overenskomster. Dette sidste element omfatter procedu-

rer til at oprette nationale registre for finansielle institut-

ter, der er certificeret til at kunne sikre kunderne lempelse

af udbytteskat efter forslagets bestemmelser, og en stan-

dardiseret indberetningsforpligtelse for sådanne institut-

ter. Derudover foreslås der en forpligtelse for EU-lan-

dene til at oprette et system til hurtig refusion af skat på

udbytter og/eller et system (evt. et samlet kombineret sy-

stem), som indebærer, at der indeholdes skat med den

korrekte sats ved kilden. Det betyder at et EU-land kan

indeholde udbytteskat svarende til den korrekte skatte-

sats i forbindelse med udbetaling af udbytte til udenland-

ske aktionærer.

Derudover indeholder forslaget standardiserede regler

om due diligence, ansvar ved fejl, som fører til for lav

beskatning, renter ved for sen refusion af skat på udbytter

m.v.

ECOFIN ventes muligvis at drøfte forslaget under

spansk formandskab.

EU’s fælles sortliste over

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om

skattely

en fælles sortliste over skattely uden for EU.

Listen samt den

tilhørende observationsliste er siden løbende blevet op-

dateret. Efter seneste opdatering 14. februar 2023 er 16

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 68 af 95

lande på sortlisten, mens 18 lande er på observationsli-

sten.

Under det spanske formandskab ventes sortlisten og ob-

servationslisten opdateret (forventeligt ifm. oktober

ECOFIN). Derudover vil det spanske formandskab mu-

ligvis arbejde videre med mulige styrkelser af listen, her-

under analyser af effekten af de defensive foranstaltnin-

ger mod lande på listen samt udvikling af et nyt kriterium

om informationsudveksling om reelle ejere af selskaber

mv. (kriterium 1.4), herunder også inklusion af fonde

mv., samt en udvidelse af sortlistens geografisk anvendel-

sesområde.

Adfærdskodeksgruppens

mandat (Code of Con-

duct on Business Taxa-

tion

–

CoC)

EU-landene vedtog 8. november 2022 en revision af

Ad-

færdskodeksgruppens mandat,

som bl.a. indebærer, at Grup-

pen fremadrettet skal undersøge alle potentielt skadelige

skatteordninger (dvs. skatteregler, som gælder i landene

generelt, og som indebærer lav eller ingen beskatning og

dermed kan indvirke negativt på det indre marked ved at

tiltrække udenlandske investeringer), og ikke alene diskri-

minerende skatteordninger (dvs. særordninger, der inde-

bærer lempeligere beskatning af nogle selskaber, end

hvad der gælder iht. landenes normale skatteregler).

Det spanske formandskab ventes at arbejde videre med

monitorering af skatteordninger i EU.

Moms i den digitale tids- Kommissionen fremsatte 8. december 2022 forslag, der

alder

har til hensigt at

tilpasse momssystemet til den digitale tidsalder.

Forslagene vedrører overordnet reviderede momsindbe-

retningsforpligtelser og e-fakturering, momsbehandling

af platformsøkonomien og én fælles EU-momsregistre-

ring, når der handles på det indre marked.

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under spansk for-

mandskab.

Det grønne område/klima

Sag/initiativ

Forløb/status

”Fit for 55”-pakken

til Kommissionen fremlagde i juli 2021 en større pakke

udmøntning af EU’s

med forslag til revision af EU's klima- og energiregule-

øgede 2030-klimamål

ring med henblik på at udmønte EU’s øgede 2030-kli-

mamål.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 69 af 95

Størstedelen af pakkens forslag er vedtaget bl.a. forslag

om oprettelsen af en social klimafond, en CO

-grænse-

tilpasningsmekanisme (CBAM), samt forslag til en revi-

sion af EU’s kvotehandelssystem samt et nyt separat

kvotehandelssystem for vejtransport og opvarmning af

bygninger.

Det spanske formandskab ventes at ville fremme for-

handlingerne om de udestående forslag i pakken, herun-

der energibeskatningsdirektivet i ECOFIN.

Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en revi-

sion af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal udmønte EU’s

2030-klimamål.

Forslaget indebærer, at direktivets anvendelsesområde

udvides (med ny teknologi og energiprodukter anvendt

ifm. passagerflyvning samt færgefart inden for EU), og at

frivillige og obligatoriske afgiftsfritagelser i nogen grad

afvikles.

Kommissionen foreslår at omlægge minimumssatserne.

Omlægningen skal sikre en generel forhøjelse af mini-

mumssatserne i EU, ligesom omlægningen indebærer, at

minimumsafgifterne fastsættes efter energiprodukternes

energiindhold og ikke efter volumen, som er tilfældet i

dag. Kommissionens foreslår ligeledes, at minimumssat-

serne skal afhænge af energiprodukternes klima- og mil-

jøpåvirkning, idet produkter med højere klima- og miljø-

påvirkning indføres på højere trin for minimumssatser.

Kommissionen foreslår også, at minimumssatserne in-

dekseres, så man sikrer et tidssvarende prissignal, som

ikke udhules med tiden.

Det spanske formandskab ventes at forsøge at fremme

sagen, og ECOFIN vil muligvis drøfte sagen under

spansk formandskab. Der ventes ikke enstemmighed un-

der spansk formandskab.

Sager vedr. EU-budgettet

Energibeskatning

Sag/initiativ

Forløb/status

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 70 af 95

Forslag til revision af Kommissionen fremsatte 20. juni 2023 sit forslag til revi-

EU’s flerårige finansielle sion af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-

ramme (MFF) for 2021- 2027.

2027

Forslaget indebærer nye udgifter for i alt 100 mia. euro

(løbende priser), hvoraf 50 mia. euro er målrettet en ny

facilitet mhp. at støtte Ukraine. Hertil forslås et nyt in-

strument til at afholde merudgifter til renter uden øvre

grænse, som Kommissionen foreløbigt skønner vil an-

drage udgifter for i størrelsesordenen 18,9 mia. euro (lø-

bende priser) frem til 2027.

Det spanske formandskab ventes at sigte efter forhand-

linger i Rådet for almindelige anliggende (GAC) mhp. ge-

nerel indstilling under spansk formandskab.

EU’s budget for 2024

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetforsla-

get på ECOFIN-Budget i juli 2023 under spansk for-

mandsskab.

Next Generation EU

Genopretningsinstrument NGEU på 750 mia. euro fi-

(NGEU)

nansierer en række EU-budgetprogrammer til økono-

misk genopretning i lyset af COVID-19, særligt genop-

retningsfaciliteten.

Finansieringen tilvejebringes af et genopretningsinstru-

ment på 750 mia. euro (2018-priser), som finansierer en

række EU-budgetprogrammer til økonomisk genopret-

ning i lyset af COVID-19, særligt genopretningsfacilite-

ten samt også forskningsprogrammet Horisont Europa,

investeringsprogrammet InvestEU, REACT EU-meka-

nismen under samhørighedspolitikken.

Der skal under spansk formandskab arbejdes videre med

implementeringen af instrumentet.

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterer i efteråret sin årsrapport om

gettet 2022

implementeringen af EU-budgettet i 2022. Rapporten

danner grundlag for decharge-proceduren, hvor Europa-

Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler Kom-

missionen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2022-budgettet ventes en-

deligt afsluttet på ECOFIN i foråret 2024 under belgisk

formandskab.

Forslag om ordning for Kommissionen fremsatte 20. juni 2023 ændret forslag til

Den Europæiske Unions Kommissionens forslag af 22. december 2021 om intro-

duktion af nye indtægtskilder til EU’s budget.

egne indtægter

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 71 af 95

Kommissionens oprindelige forslag af 22. december

2021 indebar, at der etableres nye indtægtskilder baseret

på EU’s CO2-kvotehandelssystem

(ETS), CO2-grænse-

tilpasningsmekanisme (CBAM) samt spor 1 i OECD-af-

talen om international selskabsbeskatning.

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 justerer

Kommissionens oprindelige forslag, således at der lægges

op til et højere bidrag fra den foreslåede indtægtskilde ba-

seret på EU’s CO2-kvotehandelssystem

samt en ny ind-

tægtskilde baseret på statistikdata om bruttooverskud i

selskaber i EU-lande.

Der forventes en præsentation af det ændrede forslag på

ECOFIN i juli 2023.

Revision af finansforord- Kommissionen har fremsat to forslag til en ændring af

ningen

EU’s finansforordning. Ét,

som vedrører renteudgifter

ifm. tilbagebetaling af provisorisk indbetalte bøder (d. 2.

maj 2022) samt ét for den generelle revision

af EU’s fi-

nansforordning (d. 16. maj 2022). EU’s finansforordning

sætter rammen for gennemførslen af EU’s budget.

Der er under svensk formandskab opnået enighed i Rå-

det. Der forventes indledt trilogforhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet under spansk formandskab.

Toldområdet

Sag/initiativ

Toldreform

–

Reform af EU’s toldko-

deks (EUTK)

Forløb/status

Kommissionen har 17. maj 2023 præsenteret en

forslagspakke til en kommende reform af EU’s

toldkodeks (EUTK).

Reformpakken indeholder bl.a. forslag om en fælles EU-

toldmyndighed, et EU-tolddatacenter, harmoniserede

sanktioner for overtrædelse af toldreglerne, indførelse af

”told på første krone på e-handel” og en EU-fastlagt

ressortfordeling mellem toldmyndighederne og andre

kompetente myndigheder.

Der forventes en drøftelse af meddelelsen om

forslagspakken på ECOFIN i juli.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 72 af 95

Forslag om import-, ek-

sport- og transitforan-

staltninger for skydevå-

ben samt væsentlige

komponenter og ammu-

nition hertil.

Kommissionen har i oktober 2022 fremsat forslag til

omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om skydevåben fra 2012.

Forslaget har til formål at forbedre koordineret kontrol

mellem medlemsstaterne og sikre sporbarheden af skyde-

våben, komponenter og ammunition. Forslaget indebæ-

rer desuden en styrkelse af samarbejdet mellem retshånd-

hævende myndigheder, herunder toldmyndigheder, og li-

censudstedende myndigheder inden for både import og

eksport, ligesom der lægges op til at forbedre den syste-

matiske dataindsamling om internationale bevægelser af

skydevåben til civil brug og beslaglagte skydevåben. For-

slaget er ikke omfattet af Danmark retsforbehold.

Det er muligt, at der vil blive opnået enighed under det

spanske formandskab.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-hold-

ninger forud for IMF- og G20-møder,

særligt IMF’s års-

møde 13.-14 oktober 2023.

Kommissionen præsenterede den 5. april 2022 en ny HR-

strategi. Implementeringen heraf ventes at fortsætte via

handlingsplanerne for de underrepræsenterede medlems-

stater, herunder Danmark

HR Strategi

Anvendelse af retsstats- Kommissionen fremlagde den 18. september 2022 et for-

mekanismen mod Un- slag til Rådet om foranstaltninger mod Ungarn under

garn

EU’s såkaldte retsstatsmekanisme,

som medfører tilbage-

holdelse af midler fra strukturfondene.

Forslaget er vedtaget i Rådet 15. december 2022. Senest

et år efter vedtagelsen skal Kommissionen revurdere si-

tuationen i Ungarn. På den baggrund er det muligt, at

Kommissionen vil fremsætte forslag om ophævelse eller

tilpasning af foranstaltningerne.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 73 af 95

Dagsordenspunkt 6:

Rådskonklusioner vedr. proceduren for

makroøkonomiske ubalancer

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 14. juli 2023 at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens dybdegående

analyser af udvalgte lande under proceduren for makroøkonomiske ubalancer (MIP), som indgår

i det europæiske semester.

Kommissionen offentliggjorde de dybdegående analyser 24. maj 2023. Analyserne vedrører de 17

lande, der blev udpeget i varslingsrapporten for 2023: Tyskland, Spanien, Nederlandene, Sverige,

Frankrig, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen,

Slovakiet, Luxembourg og Grækenland.

Kommissionen finder, at der eksisterer ubalancer i 11 ud af de 17 lande. Grækenland og Italien

vurderes at have alvorlige ubalancer, mens Cypern, Frankrig, Nederlandene, Portugal, Rumænien,

Spanien, Sverige, Tyskland og Ungarn vurderes at have ubalancer. Seks af landene (Tjekkiet,

Slovakiet, Luxembourg, Estland, Letland og Litauen) vurderes ikke at have makroøkonomiske

ubalancer.

Rådskonklusionerne ventes overordnet at bakke op om Kommissionens analyser, herunder vurde-

ringen af, at der eksisterer ubalancer i 11 af de 17 analyserede lande. Konklusionerne ventes at

dele Kommissionens overordnede vurdering af, at der er risici relateret til bl.a. inflationsudviklingen,

konkurrenceevne, betalingsbalancer, høje niveauer af gæld og boligmarkedet. Konklusionerne ventes

at opfordre til politisk handling mhp. nedbringelse af de eksisterende makroøkonomiske ubalancer

og forebyggelse af nye ubalancer. Konklusionerne ventes derudover bl.a. at opfordre til fuld imple-

mentering af samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer, herunder anvendelsen af henstillinger

vedr. makroøkonomiske ubalancer, hvor det er relevant.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne med det ventede indhold. Der ventes generel støtte fra

de øvrige EU-lande til det foreliggende konklusionsudkast.

2. Baggrund

ECOFIN ventes 14. juli 2023 at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens

dybdegående analyser af udvalgte lande under proceduren for markoøkonomiske

ubalancer (MIP), som indgår i det europæiske semester.

Kommissionen offentliggjorde 24. maj 2023 en pakke vedr. det europæiske seme-

ster og det finanspolitiske samarbejde i EU. Pakken indeholder bl.a. Kommissio-

nens dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer i de 17 lande, der

blev udpeget i Kommissionens varslingsrapport for 2023 (præsenteret på ECOFIN

6. december 2022). De 17 lande er: Tyskland, Spanien, Nederlandene, Sverige,

Frankrig, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland,

Litauen, Slovakiet, Luxembourg og Grækenland.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 74 af 95

Kommissionen vurderer overordnet set, at der bl.a. er en række risici relateret til

inflationsudviklingen i EU-landene, herunder ift. udviklingen i en række landes kon-

kurrenceevne og boligmarkeder. Kommissionen peger også på, at betalingsbalan-

cerne er svækket i en række lande, herunder som følge af stigende priser på import

af energi. Høje private og offentlige gældsniveauer udfordrer også en række lande,

ikke mindst i lyset af stigende finansieringsomkostninger. Kommissionen vurderer

derudover, at de europæiske banksektorer generelt har vist sig robuste, og at ande-

len af misligholdte lån generelt er faldende.

På baggrund af de dybdegående analyser finder Kommissionen, at

11 ud af de 17

lande oplever makroøkonomiske ubalancer,

jf. tabel 1.

Grækenland og Italien

vurderes at have

alvorlige

ubalancer, mens Cypern, Frankrig, Nederlandene, Portu-

gal, Rumænien, Spanien, Sverige, Tyskland og Ungarn vurderes at have ubalancer.

Tjekkiet, Slovakiet, Luxembourg, Estland, Letland og Litauen vurderes ikke at have

makroøkonomiske ubalancer.

Af de analyserede lande oplevede Cypern, Grækenland og Italien

alvorlige

ubalancer

ifm. de dybdegående analyser i 2022, mens Frankrig, Nederlandene, Portugal, Ru-

mænien, Spanien, Sverige og Tyskland blev vurderet til at opleve ubalancer. Sam-

menlignet med sidste år, er der således i år tale om en mildere kategorisering af

Cypern, mens der for Ungarn er tale om en alvorligere kategorisering, da landet ikke

blev vurderet at have ubalancer ifm. proceduren for makroøkonomiske ubalancer i

2022.

Kommissionen bemærker om Tyskland, Spanien, Frankrig og Portugal, at disse

lande generelt oplever en positiv udvikling i deres respektive ubalancer, der øger

sandsynligheden for, at disse lande kan vurderes

ikke

at opleve ubalancer ifm. pro-

ceduren for makroøkonomiske ubalancer i 2024.

Tabel 1

Konklusioner i de dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, maj 2023

Lande

Kategorisering

Beskrivelse af ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig gæld og holdbarhedsudfordringer. Svag udvikling i produkti-

viteten, som hæmmer væksten og udviklingen på arbejdsmarkedet. Ud-

fordringer i den finansielle sektor, herunder ift. eksponering overfor stats-

gæld.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er udfordret af en

høj andel af misligholdte lån. Højt betalingsbalanceunderskud. Høj ledig-

hed.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Gældsniveauerne er faldet,

men er fortsat høje. Højt betalingsbalanceunderskud, herunder som føl-

ger af høje priser på energiimport.

Høj offentlig gæld, der er faldet de seneste år, men forventes at forblive

høj på sigt. Lav produktivitetsvækst og svag konkurrenceevne. Produkti-

viteten og konkurrenceevnen forventes dog at blive styrket i de kom-

mende år.

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Cypern

Ubalancer

Frankrig

Ubalancer

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 75 af 95

Nederlandene

Ubalancer

Stort overskud på betalingsbalancen, som vurderes at have effekter på

andre økonomier i euroområdet, og bl.a. skyldes et relativt lavt niveau for

investeringer. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Gældniveauerne ventes ge-

nerelt at falde i de kommende år.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Gælden er dog generelt fal-

dende. Risici relateret til.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Boligpriserne er faldet på

det seneste, men er fortsat høje.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen, som vurderes at

have effekter på andre økonomier i euroområdet, og som bl.a. kan forkla-

res af et lavt investeringsniveau i forhold til opsparingsniveauet. Beta-

lingsbalanceunderskuddet blev dog reduceret mærkbart i 2022 og ventes

ikke at stige tilsvarende i de kommende år.

Stort underskud på betalingsbalancen, høj udlandsgæld og store offent-

lige underskud samt risiko for overophedning og høj lønvækst.

Risici relateret til meget høj inflation, som bl.a. svækker konkurrenceev-

nen. Højt betalingsbalanceunderskud. Svage offentlige finanser pga. høje

faktiske underskud samt stigende renteomkostninger som følge af korte

løbetider på offentlig gæld.

Risici relateret til udviklingen i konkurrenceevnen og på boligmarkedet,

der dog vurderes begrænsede fremadrettet, herunder som følge af afta-

gende inflation og generelt velkonsoliderede boligejere.

Risici relateret til konkurrenceevne, boligmarkedet, husholdningernes

gæld og betalingsbalancen. Risiciene er dog begrænsede og forventes at

aftage i takt med, at inflationen forventes at falde.

Risici relateret til boligprisudviklingen og høj husholdningsgæld, der dog

vurderes at være begrænsede og forventes at aftage på mellemlang sigt,

herunder som følge af en mere afdæmpet udvikling i boligpriserne.

Risici relateret til lønudviklingen, som dog foreløbigt vurderes kun at have

begrænset effekt på konkurrenceevnen. Risici relateret til boligprisudvik-

lingen er steget, men boligpriserne vurderes generelt ikke at være over-

vurderede.

Risici relateret til betalingsbalanceunderskuddet som følge af bl.a. eks-

tern låntagning, der dog vurderes begrænsede. Stigende boligpriser, men

der er ikke tegn på overvurderede boligpriser. Løn- og inflationsudviklin-

gen har medført risici relateret til konkurrenceevnen, men udviklingen

vurderes at aftage.

Risici ift. konkurrenceevne som følge af inflationsudviklingen. Inflationen

ventes dog at aftage i lyset af de faldende energipriser. Betalingsbalance-

underskuddet har været stigende, men ventes reduceret i år og de kom-

mende år.

Portugal

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Ungarn

Ubalancer

Tjekkiet

Ingen ubalancer

Slovakiet

Ingen ubalancer

Luxembourg

Ingen ubalancer

Estland

Ingen ubalancer

Letland

Ingen ubalancer

Litauen

Ingen ubalancer

Kilde: Kommissionens horisontale meddelelse om pakken af 24. maj 2023 vedr. det europæiske semester,

KOM(2022)600.

ECOFIN godkendte 16. juni 2023 landespecifikke anbefalinger om nedbringelse af

makroøkonomiske ubalancer til de 11 EU-lande, som vurderes at have makroøko-

nomiske ubalancer i de dybdegående analyser.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 14. juli 2023 at vedtage rådskonklusioner om makroøkonomiske

ubalancer i EU pba. vurderingerne i Kommissionens dybdegående analyser. Kon-

klusionerne ventes bl.a. at lægge vægt på flg.:

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 76 af 95

•

Rådet finder,

at EU’s økonomi fortsat

er robust på trods af udfordringerne, der

følger af Ruslands invasion af Ukraine, herunder høje energipriser og inflation,

der svækker husholdningernes købekraft og konkurrenceevnen, samt stigende

protektionisme og geopolitisk konkurrence. Rådet anerkender den solide gen-

opretning efter corona-pandemien, som har været understøttet af nationale til-

tag samt EU’s tiltag mhp. at styrke

investeringer og fremme reformer.

•

Rådet fremhæver, at fuld, rettidig og effektiv implementering af genopretnings-

faciliteten er afgørende og vil styrke økonomisk vækst, økonomiernes ro-

busthed, bæredygtighed og social inklusion samt reducere makroøkonomiske

ubalancer.

•

Rådet understreger vigtigheden af fortsat tæt koordination af den økonomiske

politik i EU og håndtering af makroøkonomiske ubalancer. De dybdegående

analyser for 2023 vedrørende makroøkonomiske ubalancer bydes velkommen.

•

Rådet anerkender, at den økonomiske udvikling generelt er positiv i de fleste af

de lande, der er omfattet af de dybdegående analyser, omend flere lande står

overfor væsentlige udfordringer. Rådet peger på, at der er risiko for forværret

konkurrenceevne i EU-lande med den højeste inflation. Rådet bemærker, at

ubalancer relateret til høj offentlig, privat og ekstern gæld generelt er blevet re-

duceret i lyset af høj nominel vækst. Rådet noterer, at de strammere finansie-

ringsvilkår øger risikoen ved høje gældsniveauer, og at der er behov for fortsatte

tiltag mhp. at nedbringe høje gældsniveauer. Rådet noterer, at betalingsbalan-

cerne generelt blev forværret pga. de stigende energipriser og svag indenlandsk

efterspørgsel i nogle tilfælde. Rådet noterer, at betalingsbalancerne forventes at

blive styrket i 2023 som følge af reduktioner i energipriserne.

•

Rådet erkender, at huspriserne steg kraftigt i flere EU-lande i 2022. Strammere

finansieringsvilkår har dog sammen med husholdningernes faldende realind-

komst lagt en dæmper på efterspørgslen efter boliger og igangsat en korrektion

af huspriserne. Rådet er enig i, at banksektoren kom godt igennem corona-pan-

demien, samt at andelen af misligholdte lån fortsat er nedadgående. Rådet no-

terer, at der er behov for fortsat årvågenhed for at sikre fortsat makrofinansiel

stabilitet.

•

Rådet opfordrer til politisk indgriben mhp. at undgå ubalancer relateret til ved-

holdende høj inflation. Rådet understreger vigtigheden af, at adressere de struk-

turelle udfordringer relateret til de aldrende befolkninger og klimaforandrin-

gerne for at styrke EU's energisikkerhed, sikre robuste forsyningskæder, styrke

produktiviteten og arbejdsmarkederne samt for at reducere eksisterende makro-

økonomiske ubalancer og forebygge nye ubalancer.

•

Rådet er enig i Kommissionens vurdering af, at Cypern

ikke

længere oplever

alvorlige ubalancer.

Rådet anerkender, at offentlig, privat og ekstern gæld er faldet

i Cypern. Rådet er enig i, at Ungarn (der ikke vurderedes at opleve ubalancer i

2022) oplever ubalancer relateret til inflationen og offentlige finansieringsbe-

hov, som kræver politiktiltag. Udbetaling af midler fra genopretningsfaciliteten

og andre EU-midler som følge af implementeringen af aftalte milepæle og mål

vil forbedre situationen fsva. ubalancer i Ungarn. Rådet noterer, at Kommissi-

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 77 af 95

•

onen generelt ikke har ændret sin kategorisering af ubalancer i EU-landene sam-

menlignet med sidste år. Rådet er enig i, at Grækenland og Italien fortsat oplever

alvorlige ubalancer,

omend risiciene i disse lande generelt reduceres. Rådet er enig

i, at Tyskland, Spanien, Frankrig, Nederlandene, Portugal, Rumænien og Sverige

fortsat oplever

ubalancer.

Rådet anerkender, at det er sandsynligt, at Tyskland,

Spanien, Frankrig og Portugal

ikke

vurderes at opleve ubalancer næste år, hvis

de nuværende positive tendenser i disse lande fortsætter. Rådet er enig i, at risi-

ciene i Rumænien hælder til den negative side. Rådet anerkender, at de dybde-

gående analyser for 2023 konkluderer, at Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen,

Luxembourg og Slovakiet

ikke

oplever

ubalancer.

Rådet finder, at de dybdegående analyser for 2023 er af høj kvalitet og leverer

en omfattende analyse af situationen i de pågældende lande. Rådet bifalder

Kommissionens forudgående tematiske noter vedr. ubalancer. Rådet noterer, at

Kommissionen har anvendt relevante analytiske værktøjer i sine analyser og bi-

falder anvendelsen af fremadskuende analyser. Råder understreger, at det fortsat

er relevant at analysere ubalancernes effekter på tværs af grænser.

Rådet understreger vigtigheden af proceduren for makroøkonomiske ubalancer,

samt at denne har relevans ifm. drøftelserne af en reform af de finanspolitiske

og økonomiske regler i EU. Rådet opfordrer til fortsat implementering proce-

duren for makroøkonomiske ubalancer. Rådet anerkender, at analyserne vedr.

ubalancer mv. bør udvikles, så der er et styrket fokus på euroområdet samlet

set. Rådet fremhæver vigtigheden af rettidige, regelmæssige og omfattende ana-

lyser af makroøkonomiske ubalancer og behovet for at integrere yderligere føl-

somhedsanalyser for at tage højde for den økonomiske usikkerhed.

Rådet understreger, at det europæiske semester bør følge de procedurer, der

blev anvendt før corona-pandemien, herunder offentliggørelse af de dybdegå-

ende analyser før de landespecifikke anbefalinger, hvilket vil bidrage til at sikre

en substantiel, multilateral dialog om det økonomiske udfordringer i EU-lan-

dene. Rådet understreger, at det er vigtigt at fremme synligheden af proceduren

vedr. makroøkonomiske ubalancer, samt at kommunikere vurderingerne under

proceduren klart.

Rådet peger på, at proceduren for makroøkonomiske ubalancer bør anvendes

fuldt ud, herunder anvendelse af proceduren vedr. uforholdsmæssigt store uba-

lance, hvor det er relevant. Rådet peger på, at proceduren bør gøres mere trans-

parent og konsistent, samt at håndhævelsen og ejerskabet til proceduren i EU-

landene bør styrkes. Rådet noterer, at Kommissionen ikke vurderer det pas-

sende at anvende proceduren vedr. uforholdsmæssigt store ubalancer i den ak-

tuelle situation. Rådet fremhæver, at Kommissionen bør præsentere en begrun-

delse, når den vælger ikke at anvende proceduren vedr. uforholdsmæssigt store

ubalancer, selvom der foreligger uforholdsmæssigt store ubalancer i et EU-land.

Rådet understreget behovet for at afsætte tilstrækkelig tid til forberedelse og

drøftelse af analyser mv. under proceduren vedr. makroøkonomiske ubalancer.

Rådet opfordrer til fortsat politisk handling mhp. at reducere ubalancer og hånd-

tere makroøkonomiske risici. Rådet understreger vigtigheden af, at der er en klar

sammenhæng mellem identificerede makroøkonomiske ubalancer i et EU-land

og landeanbefalingerne under det europæiske semester til det pågældende land.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 78 af 95

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om makroøkonomiske ubalancer har ikke i sig selv statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer under det europæiske semester vil

kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i

Danmark, i det omfang det bidrager til at reducere risikoen for kriser og understøtte

bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne med det ventede indhold.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold, herunder

konklusionernes støtte til vurderingerne i de dybdegående analyser samt opfordrin-

gen til tiltag mhp. at nedbringe ubalancer i EU-landene.

Regeringen støtter generelt en effektiv implementering af makroubalanceprocedu-

ren mhp., at EU-lande med ubalancer kan få reduceret disse, så en svag økonomisk

udvikling i enkelte lande ikke medfører kriser i hele EU med vidtrækkende konse-

kvenser for de europæiske borgere, herunder ikke mindst de dårligst stillede.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens pakke af 24. maj

2023 vedr. det europæiske semester mv., herunder Kommissionens dybdegående

analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, i samlenotatet forud for ECOFIN 16.

juni 2023.

Kommissionens pakke af 24. maj 2023, herunder særligt de landespecifikke anbe-

falinger, har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Finansudvalg i forbindelse med samrådet 23. juni 2023 som led i de to udvalgs pro-

ces for det nationale semester.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 79 af 95

Samlenotat om Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst og vars-

lingsrapporten for 2023 mv. blev oversendt Folketingets Europaudvalg 24. novem-

ber 2022 til orientering forud for ECOFIN 6. december 2022.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 80 af 95

Dagsordenspunkt 7:

Implementering af genopretningsfaciliteten

(RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2023)372, KOM(2023)373,

KOM(2023)374

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretningsplaner og for nogle

lande også rådsbeslutninger om opdaterede planer. Processen med udbetalinger til landene pba.

gennemførte milepæle og mål er ligeledes i gang.

ECOFIN ventes 14. juli 2023 at behandle Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger

vedr. hhv. Frankrigs, Maltas, Slovakiets og Irlands opdaterede genopretningsplaner. Frankrig,

Slovakiet og Malta har i deres reviderede genopretningsplaner inkluderet et REPowerEU-kapitel

med tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætningerne om uafhængighed af russiske fossile

brændstoffer, mens Irland kun har revideret enkelte tiltag i den oprindelige irske genopretningsplan.

Kommissionen har for alle fire lande fremlagt en samlet positiv vurdering, herunder ift. at planerne

lever op til genopretningsforordningens kriterier, bl.a. vedr. prioriteringen af grønne og digitale tiltag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af den reviderede rådsbeslutning vedr. hhv. Frankrigs,

Maltas, Slovakiets og Irlands opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle REPowerEU-

kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række principper i overensstem-

melse med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet

positiv vurdering af genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaud-

valg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser).

Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft

19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende revideret mhp. at tage højde for

REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af fossile

brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt, jf. nedenfor. Den reviderede for-

ordning trådte i kraft 1. marts 2023.

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten har alle 27 EU-lande udarbejdet

nationale genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskri-

ver konkrete tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra

genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 81 af 95

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

en række forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effek-

tivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at

fremme den økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bi-

drage til grøn og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer

identificeret som led i det europæiske semester,

jf. bilag 1 og boks 1.

Genopretningsplanernes reformer og investeringer er formuleret som konkrete mi-

lepæle og mål, der ved implementering kan medføre gradvise udbetalinger af gen-

opretningsmidlerne pba. anmodning fra det pågældende land. Udbetalinger af mid-

ler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af Kommissionen på

grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at landene opnår de

aftalte milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastlagt ifm. godken-

delsen af deres respektive genopretningsplaner.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen har Rådet siden juli 2021

behandlet og godkendt

alle EU-landenes genopretningsplaner. Processen med ud-

betaling af midler fra genopretningsfaciliteten har været i gang siden ultimo 2021.

Enkelte lande har også i foråret 2023 fået godkendt reviderede genopretningsplaner

i Rådet,

jf. bilag 2.

Mulig revision af genopretningsplanerne og de rådsimplementerende beslutninger

EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretningsplan

til Kommissionen og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revideret eller

ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det tilfælde redegøre for årsagerne til, at den

oprindelige plan, herunder konkrete milepæle og mål, ikke er opnåelige. Kommis-

sionen skal på baggrund heraf vurdere, om anmodningen er berettiget, herunder

om ændringerne skyldes objektive forhold (”objective

circumstances”).

Det kunne fx

handle om, hvorvidt omkostningsskøn for en konkret investering i genopretnings-

planen ikke længere er realistiske som følge af den høje inflation, og at en investe-

ring derfor ikke længere er realiserbar.

EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretnings-

plan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretnings-

faciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen offentliggjorde 30. juni 2022, og

som generelt indebærer mere eller mindre støtte til de enkelte lande end oprindeligt

skønnet, afhængig af landenes respektive økonomiske udviklinger.

Anneks V i revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435

- EN - EUR-Lex (europa.eu)

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslut-

ning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC). Hvis et eller

flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante

milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæ-

iske Råd.

Rådsbeslutningerne godkendes med kvalificeret flertal.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 82 af 95

Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne fulgte en fordelingsnøgle, hvor 70 pct.

af den direkte støtte blev tildelt EU-landene efter deres økonomiske situation før

COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. var baseret på udviklingen i EU-

landenes BNP i 2020 og 2021 mhp. at målrette midler til lande, der var økonomisk

hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af alle EU-landes genopretnings-

planer var derfor baseret på skøn. I opgørelsen af den endelige maksimale tildeling

af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten til hvert enkelt EU-land erstattede

Kommissionen skøn fra Kommissionens efterårsprognose i 2020 med faktiske

BNP-tal.

Finansiering af REPowerEU-planen via genopretningsfaciliteten

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopretningsfa-

ciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt.

Det tjekkiske EU-

formandskab nåede 14. december 2022 til enighed med Europa-Parlamentet om en

foreløbig aftale om finansiering af REPowerEU, der efterfølgende blev godkendt i

Rådet 20. december 2022. Forslaget blev endeligt vedtaget 21. februar 2023 og den

reviderede forordning vedr. genopretningsfaciliteten trådte i kraft 1. marts 2023.

Med aftalen om finansiering af REPowerEU blev afsat ny direkte støtte fra EU på

20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehandelssystem. I tillæg hertil blev

åb-

net op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten kan tages i anven-

delse samt at EU-landene kan overføre midler fra deres landekonvolutter under

EU’s Brexit-tilpasningsreserve.

For at udmønte midlerne, skal EU-landene tilføje et REPowerEU-kapitel til deres

eksisterende genopretningsplaner med reformer og investeringer igangsat efter 1.

februar 2022 inden for bl.a. følgende områder:

a) Forbedre energiinfrastruktur og -faciliteter, herunder infrastruktur til

håndtering af flydende gas

b) Fremme energieffektiviteten i bygninger, dekarbonisere industrien, øge

produktionen og udbredelsen af bæredygtig og vedvarende energi

c) Bekæmpe energifattigdom

d) Tilskynde til reduktion af energiefterspørgslen

e) Afhjælpe flaskehalse ift. energitransmissionen og

–distributionen

samt

bedre lagring af elektricitet og integrationen af vedvarende energikilder

f) Styrke arbejdsstyrkens grønne færdigheder

De nye kapitler skal indsendes af de enkelte EU-lande til Kommissionen. Herefter

skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de udvidede planer

Der henvises generelt til tidligere samlenotater og forelæggelser af forslaget i Folketingets Europaudvalg,

senest 30. september 2022 forud for ECOFIN 4. oktober 2022.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 83 af 95

med henblik på godkendelse i Rådet. Kommissionen opfordrede til, at EU-landene

udarbejdede REPowerEU-kapitler hurtigst muligt og inden udgangen af april 2023.

Ifølge Kommissionen har 10 lande ved udgangen af april 2023 indtil videre oplyst,

at de påtænker at anmode om (supplerende)

lån

fra genopretningsfaciliteten mhp.

at finansiere REPowerEU-tiltag.

EU-landene har ifølge forordningen om genop-

retningsfaciliteten formelt indtil 31. august 2023 til at beslutte, om de vil anmode

om lån fra faciliteten.

Primo juli 2023 havde syv lande afleveret REPowerEU-kapitler til Kommissionen,

herunder Danmark, men flere lande ventes i den kommende tid at aflevere opdate-

rerede genopretningsplaner inklusiv et REPowerEU-kapitel.

Forordningsbestemte kriterier

Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye genopretnings-

planer fortsat tage hensyn til de forordningsbestemte kriterier for godkendelse af

genopretningsplaner, herunder at de pågældende planer fortsat bidrager til at adres-

sere landespecifikke anbefalinger som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester)

samt grøn omstilling mv. I den reviderede forordning om genop-

retningsfaciliteten blev foretaget enkelte justeringer af kriterierne for at tage højde

for REPowerEU,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Forordningsbestemte vurderingskriterier for genopretningsplaner

efter

REPowerEU

(tilføjelser

sammenlignet med de oprindelige vurderingskriterier er markeret med understregning)

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do-no-significant-harm" (tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter

aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde

undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være

afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. midlerne af et REPowerEU-kapitel undtages.

)

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel i udgangspunktet undtaget)

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Det drejer sig om Belgien, Grækenland, Italien, Kroatien, Litauen, Polen, Portugal, Spanien, Tjekkiet og

Ungarn. I de oprindelige genopretningsplaner ansøgte Cypern, Grækenland, Italien, Polen, Portugal, Rumænien

og Slovenien om lån fra genopretningsfaciliteten.

”Do-no-significant-harm”-princippet

skal fortsat finde anvendelse på de reformer og investeringer, med én

særlig undtagelse, når det gælder energisikkerhed i EU. I betragtning af målsætningen om at diversificere ener-

giforsyningen væk fra russiske leverandører skal de reformer og investeringer, der er fastsat i REPowerEU-

kapitlerne, og som er nødvendige for at forbedre energiinfrastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umid-

delbare behov for gas, være berettigede til finansiel støtte fra faciliteten, selv om de ikke overholder ”do-no-

significant-harm”-princippet. Olieinfrastruktur og -faciliteter, der er nødvendige for at opfylde de umiddelbare

forsyningssikkerhedsbehov, kan undtagelsesvist medtages i REPowerEU-kapitlet for et EU-land, der på grund

af dens særlige afhængighed af råolie og dens geografiske beliggenhed har været omfattet af den ekstraordinære

midlertidige undtagelse i Rådets forordning (833/2014) om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands

handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 84 af 95

10.

11.

12.

13.

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435 - EN -

EUR-Lex (europa.eu)

For hvert af de 13 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 12 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af den opdaterede eller

nye genopretningsplan, vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsbeslutning.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 14. juli 2023 at behandle Kommissionens forslag af 26. juni 2023

til

reviderede

rådsbeslutninger vedr. hhv.

Frankrig, Maltas

Slovakiets

opdaterede gen-

opretningsplaner, der også inkluderer et REPowerEU-kapitel samt revideret råds-

beslutning vedr.

Irlands

opdaterede genopretningsplan, der alene reviderer enkelte

tiltag i den oprindelige irske plan.

Det er muligt, at Kommissionen på rådsmødet også vil give en generel status på

implementering af genopretningsfaciliteten, herunder vedr. fremskridt med EU-

landenes REPowerEU-kapitler og processen med udbetalinger til landene pba.

gennemførte milepæle og mål.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Frankrigs opdaterede

plan:

•

Den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet tildeles

en samlet positiv

vurdering

fsva. vurderingskriterierne fastlagt i forordningen om genopret-

ningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede omkostninger til hhv. kli-

matiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at adressere alle eller stør-

stedelen af landets anbefalinger i det europæiske

semester, opfyldelse af “do

no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og revisionsmeka-

nismer,

jf. tabel 1.

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede totale

omkostninger opgjort til 41,9 mia. euro (sammenlignet med 39,4 mia. euro

i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør

•

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 85 af 95

•

i alt 40,3 mia. euro i tilskud. Det inkluderer tilskuddet fra genopretningsfa-

ciliteten (37,4 mia. euro), der er mindre end det oprindelige tilskud, da

Frankrigs økonomi relativt til EU har klaret sig bedre end skønnet, samt

finansiering til REPowerEU-kapitlet (2,8 mia. euro) i form af ny direkte

støtte via EU’s kvotehandelssystem, samt midler fra Brexit Reserven,

jf. tabel

I den opdaterede plan justeres eller udgår tiltag på en række forskellige

områder, herunder projekter på miljø- og transportområdet.

Tiltagene i Frankrigs

REPowerEU-kapitel

ventes generelt at bidrage ef-

fektivt til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning samt til

at øge brugen af vedvarende energi, fremme energieffektivitet, øge energi-

opbevaringskapaciteter og reducere afhængigheden af fossile brændsler in-

den 2030. Kapitlet indeholder bl.a. en reform mhp. at reducere energifor-

bruget i alle sektorer i Frankrig samt investeringer i bl.a. energirenoveringer

af boliger og et projekt, der skal bidrage til udviklingen af nul-emissions-

køretøjer. Alle tiltag i REPowerEU-kapitlet har grænseoverskridende effek-

ter. Der er ingen tiltag i REPowerEU-kapitlet, der kræver afvigelse fra

”do

no significant harm”-princippet.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

for-

bundet med genopretningsplanen 49,5 pct. af den direkte støtte sammen-

lignet med 46,0 pct. i den oprindelige plan. Det er fortsat

en større andel

end

det forordningsfastsatte krav på minimum 37 pct. De skønnede omkostnin-

ger til

digitale tiltag

udgør 21,6 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i

REPowerEU-kapitlet mod 21,3 pct. i den oprindelige plan. Det er ligeledes

fortsat

en større andel

end det forordningsfastsatte krav på minimum 20 pct.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Maltas opdaterede

plan:

•

Den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet tildeles

en samlet positiv

vurdering

fsva. vurderingskriterierne fastlagt i forordningen om genopret-

ningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede omkostninger til hhv. kli-

matiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at adressere alle eller stør-

stedelen af landets anbefalinger i det europæiske semester, opfyldelse af “do

no significant

harm”-princippet

samt krav om kontrol- og revisionsmeka-

nismer,

jf. tabel 1.

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede totale

omkostninger opgjort til 336 mio. euro (sammenlignet med 345 mio. euro i

den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør i

alt 328 mio. euro i tilskud. Det inkluderer tilskuddet fra genopretningsfaci-

liteten (258 mio. euro), der er mindre end det oprindelige tilskud, da Maltas

økonomi relativt til EU har klaret sig bedre end skønnet, samt finansiering

til REPowerEU-kapitlet

(70 mio. euro) i form af ny direkte støtte via EU’s

kvotehandelssystem, samt midler fra Brexit Reserven,

jf. tabel 2.

I den opda-

terede plan justeres eller udgår bl.a. enkelte tiltag på transport-, sundheds-

og uddannelsesområdet samt vedr. energieffektivitet.

•

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 86 af 95

•

Tiltagene i Maltas

REPowerEU-kapitel

ventes generelt væsentligt at bi-

drage effektivt til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning

samt til at øge brugen af vedvarende energi, fremme energieffektivitet, øge

energiopbevaringskapaciteter og reducere afhængigheden af fossile brænds-

ler inden 2030. Kapitlet indeholder dels en reform mhp. at fremme godken-

delsesprocedurer for vedvarende energi projekter og forpligtelser ift. instal-

lation af solceller på taget af nye bygninger, dels investeringer mhp. styrkelse

og udbygning af el-distributionsnettet. Tiltagene i REPowerEU-kapitlet har

i vidt omfang grænseoverskridende effekter. Den opdaterede genopret-

ningsplan inklusiv REPowerEU-kapitlet overholder

”do

no significant

harm”-princippet.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

for-

bundet med genopretningsplanen 68,8 pct. af den direkte støtte sammen-

lignet med 53,8 pct. i den oprindelige plan. Det er fortsat

en større andel

end

det forordningsfastsatte krav på minimum 37 pct. De skønnede omkostnin-

ger til

digitale tiltag

udgør 26,2 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i

REPowerEU-kapitlet mod 25,5 pct. i den oprindelige plan. Det er ligeledes

fortsat

en større andel

end det forordningsfastsatte krav på minimum 20 pct.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Slovakiets opdaterede

plan:

•

Den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet tildeles

en samlet positiv

vurdering

fsva. vurderingskriterierne fastlagt i forordningen om genopret-

ningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede omkostninger til hhv. kli-

matiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at adressere alle eller stør-

stedelen af landets anbefalinger i det europæiske

semester, opfyldelse af “do

no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og revisionsmeka-

nismer,

jf. tabel 1.

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede totale

omkostninger opgjort til 6,4 mia. euro (sammenlignet med 6,3 mia. euro i

den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør i

alt 6,4 mia. euro i tilskud. Det inkluderer tilskuddet fra genopretningsfacili-

teten (6,0 mia. euro), der er mindre end det oprindelige tilskud, da Slovakiets

økonomi relativt til EU har klaret sig bedre end skønnet, samt finansiering

til REPowerEU-kapitlet

(0,4 mia. euro) i form af ny direkte støtte via EU’s

kvotehandelssystem, samt midler fra Brexit Reserven,

jf. tabel 2.

I den opda-

terede plan justeres og udgår tiltag på en række forskellige områder, herun-

der projekter på transport- og sundhedsområdet.

Tiltagene i Slovakiets

REPowerEU-kapitel

ventes generelt at bidrage ef-

fektivt til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning samt til

at øge brugen af vedvarende energi, fremme energieffektivitet, øge energi-

opbevaringskapaciteter og reducere afhængigheden af fossile brændsler in-

den 2030. Kapitlet indeholder bl.a. en reform mhp. at øge produktionen af

vedvarende energi samt investeringer i renovation af statsejede bygninger.

Alle tiltag i REPowerEU-kapitlet har grænseoverskridende effekter. Der er

•

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 87 af 95

•

ingen tiltag i REPowerEU-kapitlet, der kræver afvigelse fra

”do

no signifi-

cant harm”-princippet.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

for-

bundet med genopretningsplanen 45,7 pct. af den direkte støtte sammen-

lignet med 43 pct. i den oprindelige plan. Det er fortsat

en større andel

end

det forordningsfastsatte krav på minimum 37 pct. De skønnede omkostnin-

ger til

digitale tiltag

udgør 20,5 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i

REPowerEU-kapitlet mod 21 pct. i den oprindelige plan. Det er ligeledes

fortsat

en større andel

end det forordningsfastsatte krav på minimum 20 pct.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Irlands opdaterede plan:

•

Justeringerne i den

opdaterede plan

ændrer ikke på Kommissionens tidligere

samlede positive vurdering

af den oprindelige plan fsva. vurderingskrite-

rierne fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift.

de skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse

af kravet om at adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det

europæiske semester, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Den

opdaterede plan

skal ses i lyset af, at enkelte dele af den oprindelige plan

ikke længere vurderes opnåelige af Irland som følge af såkaldte objektive

forhold. I den

opdaterede plan

ændres derfor enkelte mål og milepæle, herun-

der et tiltag vedr. etablering af en lånegarantiordning, der har til formål at

fremme private investeringer i energieffektivitet, og som er blevet forsinket

pga. tekniske krav ifm. implementeringen, samt et tiltag, der skal øge ud-

buddet af billige boliger, men hvor projekterne bl.a. er blevet forsinkede sfa.

forsyningskædeudfordringer mv. i kølvandet på Ruslands invasion af Ukra-

ine.

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede totale

omkostninger opgjort til 990 mio. euro (uændret ift. den oprindelige plan).

Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør i alt 914 mio. euro i

tilskud,

jf. tabel 2.

•

Tabel 1

Kommissionens vurdering af Frankrigs, Maltas, Slovakiets og Irlands opdaterede genopretningsplaner

Malta

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til ener-

giinfrastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov

vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan

under særlige tilfælde undtages. Negative klima- og miljø-

mæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal

være afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. af

et REPowerEU-kapitel undtages.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Frankrig

Slovakiet

Irland

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 88 af 95

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet

er i udgangspunktet undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til

REPowerEU-målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede græn-

seoverskridende effekter, der bidrager positivt til energisikker-

heden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Frankrigs, Maltas, Slovakiets og Irlands reviderede

genopretningsplaner.

Tabel 1

Overblik over indhold i Frankrigs, Maltas, Slovakiets og Irlands opdaterede genopretningsplaner

Malta

Direkte støtte og lån (mio. euro)

Direkte støtte i

oprindelig

plan

Direkte støtte i

opdateret

plan ekskl. REPowerEU

REPowerEU-midler fra EU’s kvotehandelssystem (ETS)

REPowerEU-midler overført fra Brexit reserven

Direkte støtte i

revideret

plan inkl. REPowerEU

Lån

Initiativer (antal)

Reformer i

oprindelig

plan

Reformer i

revideret

plan inkl. REPowerEU

Investeringstiltag i

oprindelig

plan

Investeringstiltag i

opdateret

plan inkl. REPowerEU

345

258

328

Frankrig

39.368

37.448

2.317

504

40.269

Slovakiet

6.329

6.006

366

6.408

Irland

989

914

Anm.:

i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i 2023.

Milepæle

kvalitative

målsætninger (fx vedtagelse af lovgivning, gennemførelse af et investeringsprojekt mv.).

Mål er

kvantitative

målsætninger (fx antal investeringsprojekter mv.).

Kilde: Kommissions forslag til revideret rådsimplementerende beslutning vedr. Frankrigs, Maltas, Slovakiets og

Irlands opdaterede genopretningsplaner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner, herunder

med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande

som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamen-

tale rettigheder og retsstatsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a.

grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 89 af 95

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopret-

ningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for gældende dansk

ret.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPowerEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten,

og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere og effektiv udfasning af rus-

sisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopret-

ningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og digital omstil-

ling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets rammevil-

kår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implementering. Der vurde-

res at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i forbindelse med

udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-lande.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 90 af 95

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr. hhv.

Frankrigs, Maltas og Slovakiets

opdaterede genopretningsplaner inklusiv REPowe-

rEU-kapitler samt vedr.

Irlands

opdaterede genopretningsplan på baggrund af Kom-

missionens forslag, der ventes godkendt med et kvalificeret flertal ifm. ECOFIN

16. juni 2023.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation

EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager til en grøn

genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfasning

af russisk fossil energi. Regeringen vil forholde sig til beslutninger om tilføjelse af

REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med, at der fore-

ligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

hhv.

Frankrigs, Maltas og Slovakiets

opdaterede genopretningsplaner inklusiv REPo-

werEU-kapitler samt vedr.

Irlands

opdaterede genopretningsplan på baggrund af

Kommissionens forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse med

forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt

en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet

af Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutninger

vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til oriente-

ring 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november og 2.

december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28. oktober,

9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar 2022, ECOFIN 2. maj

2022 (skriftlig), ECOFIN 17. juni 2022, ECOFIN 8. juli 2022, ECOFIN 4. oktober

2022, ECOFIN 8. november 2022 og ECOFIN 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg 12. maj forud

for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN 17. januar, 14. februar

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 91 af 95

14. marts og 16. juni 2023. Samlenotat om implementering af genopretningsfacili-

teten blev desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15.

marts 2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dags-

ordenen for begge ECOFIN).

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlings-

oplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar,

16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til oriente-

ring 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nærhedsnotat

om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22. juni 2022.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 92 af 95

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet (før REPowerEU)

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do nosignificant harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage

effektivt til energisikkerhed, øge EU’s energiforsyning, forøge brugen af vedvarende energikilder og energi-

effektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før 2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgs-

len.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435 - EN - EUR-

Lex (europa.eu)

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 93 af 95

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner– primo juli 2023

REPowerEU (mia. euro)

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

19. januar 2023

26. juni 2023

6,4

9. december 2022

26. juni 2023

0,07

26. juni 2023

9. marts 2023

28. februar 2023

26. juni 2023

2,8

0,08

Evt. revideret

beslutningsforslag

Direkte

støtte

Videreførte

lån

Finansiel assistance

ekskl. REPowerEU

(mia. euro)

Direkte

Lån

støtte

4,5

5,7

0,9

1,4

0,9

1,8

37,5

17,4

0,9

69,0

5,5

1,8

2,1

0,1

0,3

4,7

22,5

15,5

12,1

6,0

1,5

77,2

3,2

7,7

28,0

5,8

3,8

338,0

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

11,5

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

165,4

0,5

36,6

19,9

0,7

69,6

27,2

0,9

2,3

0,9

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

2,3

1,8

1,1

0,05

28,0

0,7

0,8

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

20,0

1,4

0,2

0,5

0,02

0,1

22,0

0,1

0,2

0,1

0,3

5,1

2,3

0,03

1,7

7,4

3,4

3,7

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,8

Lån

1,4

0,1

0,3

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

Lån

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i

kursiv, er rådsgodkendt.

Dato for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse

er i kursiv, er rådsgodkendt.

Finansiering til REPowerEU-kapitlet

i form af ny direkte støtte via EU’s kvotehandelssystem, samt evt. midler fra Brexit

Reserven.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet blev fastlagt 30. juni 2022

pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP fra 2020-21.

Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

EU-landene har i de fleste tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de

respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den endelige tildeling fra

genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved

justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som

udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede

tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2/9/21.

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 94 af 95

Dagsordenspunkt 8:

Forberedelse af G20- og IMF-møder, 11.-15.

oktober 2023

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes på mødet 14. juli 2023 at drøfte den fælles EU-holdning til G20-mødet for

finansministre og centralbankchefer 11.-12. oktober 2023

og EU’s fælles skriftlige erklæring til

mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC,

13.-14. oktober 2023. Møderne afholdes i forbindelse

med IMF’s og Verdensbankens årsmøder

11.-15. oktober 2023.

2. Baggrund

Der afholdes G20-møde for finansministre og centralbankchefer 11.-12. oktober

2023

samt møde i IMF’s ministerkomité, IMFC, 13.-14.

oktober 2023 i forbindelse

med

IMF’s og Verdensbankens årsmøder

11.-15. oktober 2023.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at drøfte en overordnet fælles EU-holdning til G20-mødet for

finansministre og centralbankchefer 11.-12. oktober

og EU’s fælles skriftlige erklæ-

ring til møderne

i IMF’s ministerkomité, IMFC, 13.-14.

oktober. Møderne afholdes

i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens

årsmøder 11.-15. oktober. ECOFIN

ventes på basis af drøftelsen at give Rådets Økonomiske og Finansielle Udvalg

(EFC) mandat til at færdiggøre EU’s

position til G20-mødet

og møderne i IMFC.

Holdningen til G20-mødet og den fælles skriftlige EU-erklæring til IMFC ventes

generelt at afspejle prioriteringer i hhv. holdningen og erklæringen forud for de se-

neste møder i G20 og IMFC under forårsmøderne 11.-14. april 2023. Der henvises

til samlenotatet til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 14. marts 2023.

Både holdningen til G20-mødet og den fælles skriftlige erklæring ventes derfor bl.a.

at lægge vægt på:

•

At EU fortsat på det kraftigste fordømmer Ruslands invasion af Ukraine

At man bør styrke det internationale samarbejde og arbejde for at undgå

global fragmentering ved at styrke det multilaterale samarbejde, undgå

uhensigtsmæssig subsidiekapløb samt fremme det regelbaserede internatio-

nale system.

At internationalt samarbejde er essentielt for at fremme både den globale

grønne og digitale omstilling

At finanspolitikken i lyset af den høje inflation skal være begrænset og mål-

rettet. Samtidig skal finanspolitikken være fremadskuende og sikre gælds-

holdbarhed samt bidrage til den grønne og digitale omstilling

•

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/7-23

Side 95 af 95

•

At fødevareusikkerheder og høje gødningspriser fortsat skal bekæmpes på

internationalt niveau, og G20 bør fortsætte arbejdet med at genskabe føde-

varesikkerheden og gøre den fremtidige fødevareproduktion mere mod-

standsdygtig.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte både en fælles EU-holdning til G20-mødet

11.-12. oktober 2023 og fælles EU-erklæring til IMFC-mødet 13.-14. oktober 2023,

som er i forlængelse af tidligere prioriteter, samt at give EFC mandat til at færdig-

gøre EU’s position til G20-mødet

og møderne i IMFC.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tilslutte sig en fælles EU-holdning til G20-mødet

11.-12. oktober 2023 og fælles EU-erklæring til IMFC-mødet 13.-14. oktober 2023,

som er i forlængelse af tidligere prioriteter, samt at give EFC mandat til at færdig-

gøre EU’s position til G20-mødet

og møderne i IMFC.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.