Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 14/7-23 - økofin Bilag 2
Offentligt
Til Folketingets partier
Christiansborg
4. juli 2023
Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN den 14. juli 2023
Denne skriftlige forelæggelse vedrører sagerne på ECOFIN 14. juli 2023, der alle
forelægges til orientering.
Forelæggelsen giver et prioriteret uddrag af de centrale aspekter af sagerne. Der
henvises generelt til samlenotatet, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg
4. juli 2023.
Forslag til nye indtægtskilder til
EU’s
budget
ECOFIN ventes at drøfte Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 til
Kommissionens forslag af 22. december 2021 om introduktion af nye indtægtskil-
der til EU’s budget.
Kommissionens oprindelige forslag af december 2021 indebar, at der etableres nye
indtægtskilder
baseret på EU’s CO2-kvotehandelssystem
(ETS), CO2-grænsetilpas-
ningsmekanisme (CBAM) samt spor 1 i OECD-aftalen om international selskabs-
beskatning. Kommissionens ændrede forslag af juni 2023 justerer Kommissionens
oprindelige forslag, således at der lægges op til et højere bidrag fra den ETS-base-
rede indtægtskilde samt en ny indtægtskilde baseret på statistikdata om selskabs-
overskud i EU-lande. Kommissionens anslår, at det ændrede forslag som helhed
kan indebære indtægter for 36 mia. euro (2018-priser) årligt i perioden 2028-2030.
Heri indgår ikke indtægter fra et bidrag baseret på spor 1 i OECD-aftalen om inter-
national beskatning.
Forslaget ventes at få betydelige statsfinansielle konsekvenser. Regeringen finder
det centralt, at den indgåede aftale om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for
2021-2027 overholdes. Som udgangspunkt forholder regeringen sig konstruktivt til
forslag til nye EU-indtægtskilder, såfremt der er tale om en statsfinansiel fordel for
Danmark, idet man afventer yderligere teknisk afklaring.
Regeringen vil tage drøftelsen på ECOFIN til efterretning. Regeringen vil holde
Udvalget løbende orienteret om sagen og forelægge et forhandlingsoplæg i god tid
inden realitetsforhandlinger.
Forslag om en facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27
ECOFIN skal drøfte et forslag om en Ukraine-facilitet, som er fremsat 20. juni 2023
som led i midtvejsevalueringen af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF).