Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3965 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2023-17903
Den 12. juli 2023
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20. juli 2023
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine .................................................................................................... 2
2. Tyrkiet ................................................................................................................................................... 4
3. Udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed ...................................................................... 6
 Rådsmøde nr. 3965 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-23
2734736_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes som vanligt en drøftelse af Ruslands aggression mod Ukraine. Der er for nuværende ikke
indikationer på det nærmere fokus, men det er muligt, at drøftelsen vil komme omkring elementer såsom arbejdet
med global outreach, status på den militære støtte samt spørgsmålet om retsforfølgelse. Regeringen fortsætter
støtten til Ukraine både politisk, økonomisk, humanitært og sikkerhedsmæssigt.
2. Baggrund
Den ukrainske modoffensiv har været i gang i over en måned uden meldinger om store
fremskridt. Der pågår fortsat voldsomme kampe i det sydlige og østlige Ukraine, og adskillige
byer er blevet ramt af russiske missiler med civile tab til følge. Blandt befolkningen er der
stigende nervøsitet mht. atomkraftværket i Zaporizhzhia efter forlydender om et muligt
forestående russisk angreb.
Den 24. juni var Danmark sammen med Ukraine vært for en drøftelse mellem nationale
sikkerhedsrådgivere fra G7, EU, Brasilien, Sydafrika, Indien, Saudi-Arabien og Tyrkiet om
mulighederne for at fremme en fredsløsning. Der er i EU fortsat stor opbakning til aktiv,
struktureret og differentieret tilgang til outreach til tredjelande.
Sammenlagt har EU under Den Europæiske Fredsfacilitet til dato afsat 5,6 mia. euro til at
refundere medlemslandene for deres militære støtte til Ukraines væbnede styrker. Cirka 24.000
ukrainske soldater har modtaget træning gennem EU’s militære træningsmission til støtte for
Ukraine (EUMAM Ukraine), hvilket forventeligt betyder, at EU snarligt vil nå målet om 30.000
trænede soldater inden årets udgang. Hertil fortsætter arbejdet med at levere én million
artillerigranater til Ukraine fra medlemslandenes egne lagre og fællesindkøb inden udgangen af
marts 2024. Samtidig pågår arbejdet med at opskalere produktionskapaciteten hos europæiske
ammunitionsproducenter med fokus på forslaget til forordning om støtte til produktion af
ammunition (ASAP).
Arbejdet med forslaget om etablering af et særtribunal for retsforfølgelse af Ruslands
aggressionsforbrydelser i Ukraine fortsætter i den ukrainsk initierede kernegruppe. Der arbejdes
fortsat på enighed om en model for et særtribunal, og det kan forventes at der vil være øget
interesse i at opnå konsensus. Forventningen er, at flere medlemsstater
–
herunder i G7
–
vil
opfordre til at vælge et ukrainsk-forankret, internationaliseret tribunal som den mest realistiske
model.
3. Formål og indhold
Indholdet af drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet, og der foreligger for
nuværende ikke informationer om det nærmere fokus. I forlængelse af mødet i København den
24. juni 2023 må det dog forventes, at bl.a. arbejdet med global outreach vil komme op, ligesom
udviklingen på jorden, EU’s militære støtte samt spørgsmålet om retsforfølgelse kan blive
genstand for drøftelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
 Rådsmøde nr. 3965 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-23
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant
6. Gældende dansk ret
Ikke-relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til militær, økonomisk og
humanitær støtte til Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, økonomisk, humanitært og
sikkerhedsmæssigt. Danmark bakker op om yderligere tiltag, der kan opnås enighed om,
herunder en mekanisme for retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen. Regeringen bakker også
op om aktiv og struktureret outreach for at sikre bredest muligt opbakning til Ukraine på
globalt plan.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 23. juni 2023.
 Rådsmøde nr. 3965 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-23
2734736_0004.png
2. Tyrkiet
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes en bred drøftelse om Tyrkiet, herunder ift. situationen i det østlige Middelhav, Cypern-spørgsmålet,
migration, samhandel, Tyrkiets udenrigspolitik samt den indenrigspolitiske situation. Regeringen støtter, at EU
fortsat står samlet over for Tyrkiet, herunder med krav om at Tyrkiet overholder sine internationale forpligtelser,
samtidig med at EU fortsat skal være åben for dialog og samarbejde med Tyrkiet på områder af fælles interesse.
2. Baggrund
Forholdet mellem EU og Tyrkiet har længe været præget af Tyrkiets aktivistiske udenrigspolitik,
herunder tyrkiske aktiviteter i det østlige Middelhav, i Libyen, Syrien og Kaukasus, samt et
fortsat indenrigspolitisk pres på menneskerettigheder og kritiske røster i landet. Samtidig har
EU og Tyrkiet fortsat vigtige fælles interesser inden for bl.a. migration og samhandel. Endelig
er Tyrkiet en vigtig sikkerhedspolitisk allieret i NATO.
Efter de ødelæggende jordskælv, der i februar ramte Tyrkiet og det nordlige Syrien, og den
store internationale opbakning og støtte ift. at håndtere eftervirkningerne, har Tyrkiet anlagt en
mere forsonlig linje over for særligt Grækenland, men også EU generelt. Fra cypriotisk side ser
man også et mindre mulighedsvindue for at genoptage fredsprocessen og løse Cypern-
spørgsmålet. Det er dog endnu uvist, i hvilket omfang man fra tyrkisk side reelt kan og vil
levere på en mere imødekommende kurs.
Selv om præsident- og parlamentsvalgene i maj foregik fredeligt og var præget af en høj
valgdeltagelse, konkluderede de internationale valgobservatørmissioner, at Tyrkiet har en række
demokratiske udfordringer. Tyrkiets manglende respekt for menneskerettigheder og retsstaten
forbliver bekymrende med fortsatte fængslinger af journalister, menneskerettighedsforkæmpere
og særligt kurdiske folkevalgte politikere.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2023 blev den Højtstående Repræsentant og
Kommissionen bedt om at udarbejde en statusrapport om forholdet mellem EU og Tyrkiet.
Den skal bygge videre på de samarbejdsoptioner, der blev identificeret ifm. Det Europæiske
Råd i juni 2021, med henblik på at fortsætte på en strategisk og fremadrettet måde. Det er
forventningen, at rapporten foreligger en gang til efteråret. Hertil mødtes DER-formanden og
præsident Erdogan den 10. juli, hvor muligheden for et fornyet engagement mellem EU og
Tyrkiet blev drøftet. Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni d.å. indeholdt også, på
cypriotisk foranledning, et afsnit om Cypern-spørgsmålet. Heri slås det fast, at Det Europæiske
Råd stadig er dedikeret til en løsning inden for rammerne af FN, og at man er klar til at spille en
aktiv rolle i den FN-ledede fredsproces.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes en bred drøftelse af forholdet mellem EU og Tyrkiet, herunder
situationen i det østlige Middelhav, Cypern-spørgsmålet, Tyrkiets udenrigspolitiske ageren,
migration, samhandel samt Tyrkiets indenrigspolitiske situation, herunder udfordringerne inden
for menneskerettigheder og retsstatsprincipper.
 Rådsmøde nr. 3965 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-23
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred EU-solidaritet med Cypern og Grækenland ift. situationen i det østlige Middelhav.
EU bakker fuldt ud op om Cypern i fredsprocessen og FN’s mæglerrolle. Der er generelt
enighed om behovet for en fortsat kritisk tilgang til Tyrkiet med krav om overholdelse af
internationale forpligtelser og respekt for menneskerettigheder og retsstaten. Samtidig ønsker
en bredere kreds af medlemsstater en balanceret tilgang, der også tager hensyn til vigtigheden af
samarbejdet med Tyrkiet som partner på områder som migration, samhandel og sikkerhed.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om tidligere vedtagne konklusioner om Tyrkiet. Tyrkiet skal respektere
sine folkeretlige forpligtelser og afstå fra krænkelser af Cyperns og Grækenlands nationale
suverænitet. Regeringen ser med stor bekymring på situationen for menneskerettigheder og
retsstatsprincipper i Tyrkiet. Der er samtidig behov for fortsat dialog og samarbejde på områder
i Danmarks og EU’s interesse, ikke mindst om håndtering af irregulær migration og samhandel.
Tyrkiet er en værdifuld allieret i NATO-alliancen, og regeringen ønsker ikke at sætte
spørgsmålstegn ved den grundlæggende solidaritet mellem allierede, der udgør hjørnestenen i
NATO. Fsva. den cypriotiske fredsproces støtter man fra dansk side op om en fælles EU-
position og FN-resolutioner, der peger på Cyperns genforening som løsning samt at FN
forbliver mægler.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. marts 2021.
 Rådsmøde nr. 3965 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-23
2734736_0006.png
3. Udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed
KOM-nummer: JOIN (2023) 20
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed med udgangspunkt i
Kommissionen og den Høje Repræsentants fællesmeddelelse med fokus på at styrke modstandsdygtigheden for
EU’s økonomi over for sikkerhedsrisici. Baggrunden er den nye geopolitiske virkelighed med øget
stormagtskonkurrence på bl.a. det økonomiske og teknologiske område. På rådsmødet forventes bl.a. en
orientering om strategiens oplæg til en mere EU-fælles tilgang til vurdering af trusler mod EU’s økonomiske
sikkerhed og en indledende drøftelse af værktøjerne til at øge den økonomiske sikkerhed. Der vil blive foretaget
en konsekvensvurdering i forbindelse med eventuel fremsættelse af konkrete forslag som følge af strategien.
Regeringen støtter en fælleseuropæisk tilgang til at øge EU’s økonomiske sikkerhed, samtidig med at der
opretholdes en åben økonomi og et velfungerende indre marked. Tiltag som følge af strategien bør være
proportionale med sikkerhedsrisici og evidensbaserede.
2. Baggrund
Kommissionen og den Høje Repræsentant har den 20. juni 2023 præsenteret en
fællesmeddelelse om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed. Strategiens fokus er at
styrke EU’s evne til at nedbringe sikkerhedsrisici for EU’s økonomi og samtidig sikre, at EU
fortsat nyder godt af et velfungerende indre marked og en åben økonomi, idet handel,
investeringer, infrastruktur og forskning udgør en væsentlig del af EU’s økonomi.
Meddelelsen tager udgangspunkt i den nye geopolitiske virkelighed, hvor COVID-19, Ruslands
invasion af Ukraine og en udfordret regelbaseret verdensorden har sat skærpet fokus på
afhængigheder og trusler om økonomisk afpresning, samtidig med at EU fortsat vil have behov
for at være en del af den globale, åbne økonomi. Den tiltagende stormagtskonkurrence på det
økonomiske og teknologiske område ses af Kommissionen og den Høje Repræsentant at
medføre risiko for, at EU og især medlemsstaterne bliver en spillebane for andre geopolitiske
aktører snarere end en spiller.
Der er på EU-niveau i de senere år udviklet en række værktøjer til at nedbringe sikkerhedsrisici
og sårbarheder samt imødegå tvang på det økonomiske område. Ambitionen med meddelelsen
er at udvikle en strategisk tilgang til, hvornår og hvordan instrumenterne anvendes, samt
identificere mulige mangler.
Meddelelsen foreslår videre at udvikle en fælles ramme for vurdering af risici i relation til
økonomisk sikkerhed ud fra fire identificerede typer af risici: forsyningskæder, kritisk
infrastruktur, uønsket teknologioverførsel og våbenliggørelse af økonomiske relationer,
herunder økonomisk tvang. Strategien er struktureret med fokus på tiltag til at styrke EU’s
økonomi, tiltag til at beskytte EU’s økonomi og indgåelsen af partnerskaber.
 Rådsmøde nr. 3965 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-23
3. Formål og indhold
Der ventes på rådsmødet en politisk drøftelse af de udenrigspolitiske aspekter af dagsordenen
om økonomisk sikkerhed. Der kan ventes fokus på strategiens oplæg til en mere EU-fælles
tilgang til vurderinger af risici ift. EU’s økonomiske sikkerhed, EU’s rolle i teknologikapløbet
mellem USA og Kina og brugen af de udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjer såsom
diplomatiske værktøjskasser for cyber, hybride trusler og udenlandsk informationsmanipulation
til at styrke EU’s økonomiske sikkerhed. Der ventes også fokus på handelsaftaler samt
internationale partnerskaber på bl.a. råstofområdet og det digitale område, herunder i regi af
EU’s eksterne investeringsstrategi Global Gateway, som værktøjer til økonomisk sikkerhed
gennem diversificering, adgang til ressourcer og styrkede strategiske partnerskaber.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at have betydning for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive foretaget en
konsekvensvurdering i forbindelse med eventuel fremsættelse af konkrete forslag som følge af
strategien.
8. Høring
Meddelelsen er sendt i høring i handelspolitisk specialudvalg og specialudvalget for
konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 15. august 2023. Den længere
frist skyldes sommerferieperioden. Høringssvar eftersendes til Folketingets Europaudvalg.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes blandt medlemslandene generel opbakning til en udenrigsøkonomisk tilgang, der
har som formål at nedbringe sikkerhedsrisici og fastholde en åben økonomi. Der forventes
ligeledes opbakning til, at EU søger at fremme sin økonomiske sikkerhed gennem
internationale partnerskaber og værktøjer.
 Rådsmøde nr. 3965 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-23
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støttes det, at der tænkes mere strategisk om EU’s økonomiske sikkerhed.
Regeringen finder det vigtigt at finde den rette balance mellem på den ene side øget beskyttelse
af danske og europæiske strategiske interesser og på den anden side at undgå fragmentering af
den globale økonomi og protektionisme. Fra dansk side støttes fokus på brugen og
håndhævelsen af eksisterende værktøjer på en måde, så vi både sikrer et modstandsdygtigt EU
og samtidig sikrer lige konkurrencevilkår og taler med én EU-stemme globalt. Transatlantisk
samarbejde er centralt for økonomisk sikkerhed. Globalt engagement, offensiv strategisk
handelspolitik og partnerskaber spiller en central rolle ift., at EU skal sikre robusthed,
diversificering af forsyningskæder, beskyttelse af kritisk infrastruktur og kritiske teknologier
samt adgang til ressourcer. Regeringen finder det vigtigt, at en styrkelse af EU’s økonomiske
sikkerhed sker med respekt for nationale kompetencer. Eventuelle nye værktøjer bør have et
klart og begrænset anvendelsesområde, så de målrettes specifikke teknologier og ressourcer,
som er kritiske for EU’s økonomiske sikkerhed, ligesom deres indførsel og anvendelse bør bero
på evidens og være proportionale med sikkerhedsrisici. EU bør løbende analysere relevante
værktøjer i lyset af bl.a. hastigheden, hvormed teknologier udvikles.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.