Rådsmøde nr. 3965 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2023 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3965 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt

Udenrigsministeriet

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

Kopi: UPN

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Girokonto 3 00 18 06

Kontor

Bilag

Sagsnummer

2023-17903

EKN

12. juli 2023

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20. juli 2023

Dagsordenen for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20. juli 2023 om-

fatter;

Ruslands aggression mod Ukraine, udenrigspolitiske aspekter af økonomisk

sikkerhed

Tyrkiet

som diskussionspunkter. Punkterne forelægges her-

med Folketingets Europaudvalg til orientering. Der henvises i øvrigt til

samlenotatet for rådsmødet, som er oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 12. juli 2023.

Dagsordenspunkt 1: Ruslands aggression mod Ukraine

Det nærmere fokus for drøftelsen er endnu uklar, men situationen på jor-

den, opfølgning på arbejdet med global outreach,

EU’s

militære støtte til

Ukraine samt spørgsmålet om retsforfølgelse må forventes at blive gen-

stand for drøftelse.

Ukraines modoffensiv fortsætter. Samtidig udfører Rusland stadig angreb

på kritisk civil infrastruktur i det østlige og sydlige Ukraine. Der er fornyet

uro blandt befolkningen efter forlydender om et muligt forestående rus-

sisk angreb mod atomkraftværket i Zaporozhzia.

Danmark var sammen med Ukraine vært for en drøftelse mellem nationale

sikkerhedsrådgivere fra G7, EU, Brasilien, Sydafrika, Indien, Saudi-Ara-

bien og Tyrkiet den 24. juni 2023. Formålet var at afsøge mulighederne

for at fremme en fredsløsning. Mødet gav mulighed for udveksling af syns-

punkter på krigen i Ukraine og de forskellige fredsudspil, og afspejlede

fælles interesse i at værne om FN-charteret og Ukraines suverænitet og

territoriale integritet. Der var enighed om nytten af formatet, samt det for-

målstjenlige i at mødes igen. Med mødet i København er det lykkedes

Ukraine at igangsætte en inklusiv diplomatisk proces, hvor en bredere

kreds af lande har fået mulighed for aktiv deltagelse uden nødvendigvis at

støtte alle dele i den ukrainske fredsformel. I forlængelse heraf må det for-

ventes, at arbejdet med global outreach bliver drøftet på rådsmødet.

Rådsmøde nr. 3965 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2023 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-23

Herudover kan der være

en drøftelse af EU’s fortsatte militære støtte til

Ukraine med en status over de mange arbejdsspor, herunder træning af

ukrainske styrker, donationer og fællesindkøb af ammunition og opskale-

ring af ammunitionsproduktion.

Der er i EU-kredsen fortsat stor bekymring over Irans støtte til Rusland,

herunder i form af leverancer af droner. Der forhandles pt. om mulighe-

den for yderligere sanktioner relateret hertil.

Drøftelser om retsforfølgelse af Ruslands aggressionsforbrydelser i Ukra-

ine pågår i den ukrainsk initierede kernegruppe, hvor der arbejdes på at

skabe enighed om en model for et særtribunal. Der er tegn på øget inte-

resse i at opnå konsensus, og flere medlemsstater

–

herunder i G7

–

anser

et ukrainsk-forankret, internationaliseret tribunal som den mest realistiske

model.

Jeg vil på rådsmødet understrege den fortsatte og utvetydige danske støtte

til Ukraine, herunder ift. militær støtte, behovet for globalt engagement og

opbakning til Ukraine samt vigtigheden af retsforfølgelse af Ruslands ag-

gressionsforbrydelser.

Dagsordenspunkt 2: Udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sik-

kerhed

Der ventes en drøftelse af de udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sik-

kerhed. Drøftelsen sker i kølvandet på det forslag til en europæisk strategi

for økonomisk sikkerhed, som Kommissionen og den Høje Repræsentant

præsenterede den 20. juni.

Ambitionen med strategien er at styrke EU’s evne til at minimere de

sik-

kerhedsrisici, der er forbundet med at have en åben økonomi. Spørgsmålet

er steget i relevans i lyset af den usikre geopolitiske situation og den skær-

pede økonomiske og teknologiske konkurrence. Dagsordenen er ikke ny.

Der er på EU-plan de seneste år udviklet en række værktøjer, f.eks. ift.

screening af udenlandske investeringer, 5G-værktøjskassen og instrument

til modvirkning af økonomisk tvang. Drøftelsen på rådsmødet ligger i for-

længelse af drøftelsen på det seneste møde i Det Europæiske Råd om,

hvordan vi i EU konkret anvender de instrumenter, vi har, og identificerer

eventuelle mangler i vores værktøjskasse. Desuden ventes forslag om en

fælleseuropæisk identifikation og vurdering af risici, herunder hvilke stra-

tegiske og kritiske teknologier og ressourcer, der skal underlægges særlige

foranstaltninger. Som opfølgning på strategien og i lyset af modtagelsen

blandt medlemslandene, vil Kommissionen muligvis fremlægge konkrete

forslag til nye eller justerede værktøjer, herunder vedr. screening af udgå-

ende investeringer, eksportkontrol og forskning i dual-use teknologier.

Hertil kommer fortsat udbygning af EU’s

netværk af handelsaftaler samt

økonomiske, teknologiske og forsyningssikkerhedsmæssige samarbejder.

Rådsmøde nr. 3965 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2023 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-23

På rådsmødet vil jeg bakke op om arbejdet for en mere fælleseuropæisk

strategisk tænkning om EU’s

økonomiske sikkerhed.

Jeg vil herudover understrege vigtigheden af at ramme balancen mellem

behovet for øget beskyttelse af danske og europæiske strategiske interesser

på den ene side og behovet for at undgå protektionisme og fragmentering

af den globale økonomi på den anden side.

Jeg vil ydermere bakke op om en mere strategisk tilgang til brugen og

håndhævelsen af eksisterende værktøjer på en måde, så vi sikrer et mod-

standsdygtigt EU og samtidig sikrer lige konkurrencevilkår, og at vi taler

med én fælles EU-stemme globalt.

Det er vigtigt, at styrkelsen af EU’s økonomiske sikkerhed sker med re-

spekt for nationale kompetencer. Eventuelle nye værktøjer vil skulle have

et klart og begrænset anvendelsesområde og bero på evidens for at undgå

disproportionale tiltag.

Slutteligt vil jeg understrege, at det transatlantiske samarbejde er helt cen-

tralt

for EU’s

økonomiske sikkerhed. Globalt engagement, offensiv stra-

tegisk handelspolitik og partnerskaber spiller en afgørende rolle for, at EU

kan sikre robusthed, diversificering og adgang til ressourcer.

Dagsordenspunkt 3: Tyrkiet

Der er på Rådsmødet lagt op til en bred drøftelse

af EU’s forhold til Tyr-

kiet.

Drøftelsen finder sted efter de tyrkiske præsident- og parlamentsvalg i maj.

Selv om valgene foregik fredeligt og var præget af høj valgdeltagelse, var

der mange eksempler på, at valgene ikke levede op til internationale stan-

darder, herunder som følge af oppositionens manglende adgang til medi-

erne. Rapporterne fra de internationale valgobservatørmissioner viser, at

Tyrkiet fortsat har en række demokratiske udfordringer.

Regeringen ser generelt med stor bekymring på situationen i Tyrkiet. Sam-

men med partnerne i EU og andre internationale fora fastholder regerin-

gen derfor presset på Tyrkiet for at efterleve grundlæggende rettigheder,

retsstatsprincipper og internationale forpligtelser.

Samtidig er det væsentligt at huske, at Tyrkiet er en vigtig sikkerhedspoli-

tisk allieret i NATO og en nøglepartner for EU. Derfor er det også nød-

vendigt at fastholde og udbygge samarbejdet med den tyrkiske regering på

områder af fælles interesse som f.eks. migration og samhandel. Det er ikke

i Danmarks og EU’s langsigtede, strategiske interesse at isolere Tyrkiet.

Rådsmøde nr. 3965 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2023 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-23

Udvidelsesforhandlingerne med Tyrkiet har i praksis været sat i bero i

mange år. Fra dansk side finder vi som bekendt ikke, at det giver mening

at fortsætte EU-udvidelsesforhandlingerne med det Tyrkiet, vi kender i

dag. Samtidig har vi en interesse i at udvikle et mere forudsigeligt samar-

bejde baseret på mekanismer, som begge parter kan acceptere.

EU’s

tilgang til samarbejdet med Tyrkiet tager udgangspunkt i rådskon-

klusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2021, hvori det fremgår, at EU

vil samarbejde med Tyrkiet på en gradvis, proportionel og reversibel måde

om at styrke samarbejdet på områder af fælles interesse.

DER-formand Michel og præsident Erdogan mødtes den 10. juli i forbin-

delse med NATO-topmødet i Vilnius. På mødet drøftede de ifølge Michel

bl.a. muligheden for et fornyet engagement mellem EU og Tyrkiet samt

Tyrkiets rolle i kornaftalen i Sortehavet og Sveriges kommende NATO-

medlemskab. Mødet fandt sted i kølvandet på mødet i Det Europæiske

Råd i slutningen af juni, hvor Kommissionen og den Højtstående Repræ-

sentant blev bedt om at udarbejde en statusrapport om forholdet mellem

EU og Tyrkiet. Denne rapport skal bygge videre på de instrumenter og

samarbejdsmuligheder, der blev identificeret i 2021, med henblik på at

fortsætte på en strategisk og fremadrettet måde. Drøftelsen på rådsmødet

den 20. juli vil således være lejlighed til at levere indspark til denne rapport.

Det er forventningen, at rapporten foreligger en gang til efteråret.

Jeg forventer, at der fortsat vil være generel enighed om behovet for en

kritisk tilgang til Tyrkiet, herunder med bekymring over såvel den inden-

rigspolitiske situation som Tyrkiets udenrigspolitiske ageren. Samtidig for-

ventes det, at der fra mange medlemslande vil være åbenhed over for et

muligt fornyet engagement med Tyrkiet, idet dette dog vil afhænge af, om

Tyrkiet fastholder en imødekommende kurs.

Jeg forventer herudover, at en bred gruppe medlemslande ønsker at drøfte

samarbejdet med Tyrkiet ift. håndteringen af migration og flygtninge. EU-

Tyrkiet-aftalen fra 2016 udgør fortsat grundlaget for dette samarbejde. Der

er bred enighed om nødvendigheden af at fortsætte samarbejdet, herunder

også ved fortsat at yde finansiel bistand til Tyrkiets håndtering af de knap

4 millioner flygtninge, heraf ca. 3,6 millioner syriske flygtninge, der befin-

der sig i landet. Finansieringen af aftalen gennem den såkaldte flygtninge-

facilitet udløber ved udgangen af 2023. Kommissionen har indtil videre

lagt op til, at den fremover skal finansieres gennem

EU’s

flerårige finan-

sielle ramme, men det er endnu ikke fastlagt.

Rådsmøde nr. 3965 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2023 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-23

Endeligt er det muligt, at enkelte medlemslande vil ønske at drøfte situa-

tionen i det østlige Middelhav og Cypern-spørgsmålet. Spændingerne i det

østlige Middelhav er aftaget de seneste par år, men de grundlæggende pro-

blemer er langtfra løst. Der er visse tegn på, at Tyrkiet nu ønsker at an-

lægge en mere samarbejdsvenlig kurs over for EU og de involverede med-

lemsstater i det østlige Middelhav. Det er dog for tidligt at sige, i hvilket

omfang man fra tyrkisk side kan og vil levere på en sådan mere imøde-

kommende kurs. Hvad angår Cypern-spørgsmålet har den nyvalgte cypri-

otiske præsident, Nikos Christodoulides, udtrykt ønske om, at EU indta-

ger en større rolle i en revitaliseret fredsproces. I konklusionerne fra Det

Europæiske Råd i juni d.å. slås det fast, at Det Europæiske Råd er dedike-

ret til en løsning inden for rammerne af FN og klar til at spille en aktiv

rolle i den FN-ledte fredsproces. Det støtter vi fra dansk side selvsagt op

om.

Lars Løkke Rasmussen