Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3968 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt
2747677_0001.png
EU og Internationalt
Den 6. september 2023
MIM 92-23
________________________________________________________________
Samlenotat
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 - miljødelen
________________________________________________________________
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om jordmonitorering
og resiliens
-
Politisk drøftelse
KOM(2023) 416
side
2
1.
 Rådsmøde nr. 3968 (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådmøde landbrug og fiskeri 18/9-23
2747677_0002.png
Kommissionens forslag til direktiv om jordmonitorering og resiliens
KOM (2023) 416
Resumé
Europa-Kommissionen har den 5. juli 2023 offentliggjort forslag til direktiv for jordmonitering og
resiliens, der medvirker til udmøntningen af den Europæiske Grønne Pagt, særligt jord-til-bord strategien,
EU’s jordbundsstrategi for 2030 og biodiversitetsstrategien.
Forslaget vedrører jordbundens
sundhedstilstand på EU-niveau og sigter mod at understøtte hensyn om fødevaresikkerhed, biodiversitet
og beskyttelse imod effekterne af klimaforandringer mv. Der lægges i forslaget særligt vægt på monitering
og rapportering af jordbundens tilstand, som kan anvendes til at understøtte øvrige EU-tiltag såsom
arealanvendelse (LULUCF) og den fælles landbrugspolitik (CAP). Der foreslås en række tiltag, som kan
inddeles under fire overskrifter: 1) Fælles definition af jordbundens sundhedstilstand inkl. indikatorer og
grænseværdier, 2) Ramme for monitering og rapportering af jordbundens sundhedstilstand, 3) Principper
for bæredygtig jordbundsforvaltning, inkl. frivilligt certificeringsramme for landbrugssektoren, 4) Krav
om kortlægning, registrering og risikobaseret vurdering af jordforureninger mhp. genoprettelse.
Direktivet lægger op til, at samtlige jorder i EU skal være i sund tilstand i 2050, men fastlægger ikke
bindende delmål eller krav om genoprettelse. Det foreslås at medlemsstaterne på baggrund af monitering
skal opgøre status for jordbundens sundhedstilstand fire år efter vedtagelsen og indrapportere denne
status fem år efter vedtagelsen af direktivet. Der lægges endvidere op til, at direktivet efter seks år skal
evalueres ift. opfyldelse af dets mål og behovet for at indføre mere specifikke krav til at sikre genopretning
af jordbundssundheden og opnåelse af 2050-målet. Forslaget vil have en positiv virkning for
beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Forslaget vil have statsfinansielle og administrative
konsekvenser. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge en konkret
vurdering af forslagets konsekvenser. Regeringen hilser forslagets fremsættelse velkommen og støtter
overordnet målsætningen om at styrke jordbundens sundhedstilstand i EU. Regeringen vil tage nærmere
stilling til forslagets forskellige elementer, når der er gennemført en nærmere analyse af forslagets indhold
og konsekvenser.
Baggrund
Europa-Kommissionen har ved KOM (2023) 416 af den 5. juli 2023 fremsat forslag til direktiv om
jordmonitering og resiliens (jordmoniteringslov). Forslaget er endnu ikke modtaget i en dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter proceduren for den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer således afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget følger op på EU’s 8. miljøhandlingsprogram, der pålægger Kommissionen at fremsætte et
lovgivningsmæssigt forslag om jordbundssundhed senest i 2023 og er tæt forbundet til de øvrige EU-
politikker og strategier, der udspringer af den
Europæiske Grønne Pagt.
Forslaget udmønter EU’s
Jordbundsstrategi frem til 2030
(fra 2021) og skal ses i sammenhæng med
Jord til bord-strategien
og
EU-
biodiversitetsstrategien
(begge fra 2020). Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med EU’s
Soil
Observatory
og EU’s
Soil Deal for Europe.
Forslaget er fremsat som en del af Kommissionens pakke om
Bæredygtig anvendelse af naturressourcer,
der også inkluderer forslag om genmodificeringsteknikker og
reduktion af tekstil- og fødevareaffald. Derudover er formålet, at moniterings- og forvaltningsindsatsen i
forslaget vil understøtte målsætningen om at reducere kulstofemissioner fra arealanvendelse i den reviderede
Forordning om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF),
målet om
genopretning af økosystemer i forslaget om
Forordning om naturgenopretning
samt forslaget om en
EU-
certificeringsramme for kulstoffjernelse.
2
 Rådsmøde nr. 3968 (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådmøde landbrug og fiskeri 18/9-23
Forslaget skal ses i lyset af, at den Europæiske Revisionsret i en særberetning fra den 10. juli 2023 har udtalt
kritik af EU’s jordbunds- og husdyrgødningsforvaltning og EU’s manglende engagement og uambitiøse
standarder for at forbedre jordtilstanden.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 med henblik på
udveksling af synspunkter fsva. landbrugselementerne.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er overordnet at gendanne og styrke sundheden og modstandsdygtigheden af EU’s
jordøkosystemer, således at de er i en sund tilstand i 2050 og under bæredygtig forvaltning. Samtidig skal
jordforurening fra punktkilder reduceres til et niveau, der ikke længere er skadeligt for miljøet og
menneskers sundhed. Ift. dette langsigtede mål lægger forslaget i sin nuværende form konkret op til en
monitoreringsramme, hvorefter jordtilstanden inden for EU skal kunne opgøres og afrapporteres. Forslaget
fastlægger ikke konkrete forpligtelser til at opnå sund tilstand. Der lægges dog op til, at direktivet efter seks
år skal evalueres ift. opfyldelse af dets mål og behovet for at indføre mere specifikke krav til at sikre
genopretning af jordbundssundheden og opnåelse af 2050-målet.
Kommissionen anfører, at jord rummer en meget stor del af jordens biologiske mangfoldighed og udgør en
afgørende ressource for EU og resten af verden. Kommissionen anfører samtidig, at sund jord er et centralt
instrument ift. løsningen af en række af de store aktuelle udfordringer ift. klima, biodiversitet, cirkulær
økonomi, arealforbrug, fødevaresikkerhed, næringsstofforvaltning og kulstofforvaltning. Kommissionen
anfører, at det hidtil har været en udfordring at sikre jordbunden det samme beskyttelsesniveau som luft-,
vand- og havmiljø og give jordbundens biodiversitet samme opmærksomhed som den øvrige biodiversitet.
Kommissionens forslag skal derfor sikre en kortlægning af status for jordsundheden, så der på sigt kan ske
ambitiøse og nødvendige ændringer i EU’s forvaltning af jord.
Kommissionen anslår, at 60-70 procent af jordbunde i EU i dag er i dårlig tilstand og under kontinuerlig
forværring. Det vurderes at have årlige omkostninger på 370 mia. kr. for medlemsstaterne og være en
destabiliserende faktor for fødevaresikkerheden, biodiversiteten samt menneskers sundhed i EU mv.
Jordtilstanden er samtidig knyttet til klimaforandringer, da sunde jordbunde har evne til at lagre CO
2
og kan
mindske effekterne af klimarelaterede vejrfænomener såsom tørke, oversvømmelser og skovbrande.
Forslaget er bygget op omkring fire elementer: En fælles definition af jordbundens sundhedstilstand, en
ramme for monitering og rapportering på området, principper for bæredygtig jordbundsforvaltning samt
krav om kortlægning, registrering og risikobaseret vurdering af jordforureninger fra punktkilder mhp.
genopretning.
1) Fælles definition af jordbundens sundhedstilstand
Forslaget definerer jordbundens sundhedstilstand som dens fysiske, kemiske og biologiske evne til at fungere
som et vitalt levende system og levere økosystemtjenester. Forslaget fastlægger en række parametre,
indikatorer og grænseværdier, som sundhedstilstanden skal vurderes ud fra: På EU-niveau (A) fastlægger
Kommissionen grænseværdier for fire parametre: salinitetsgrad, erosion, tab af organisk kulstof samt
pakning af underjorden. På nationalt niveau (B) er det op til medlemsstaterne at fastlægge grænseværdier for
tre parametre: fosforoverskud, jordforurening og reduktion i vandholdeevne. Hertil kommer en række
indikatorer uden fastlagte kriterier eller grænseværdier (C) for kvælstofoverskud, biodiversitet, forsuring og
pakning af øverste jordlag. Der opstilles også indikatorer for såkaldt arealinddragelse og arealbefæstelse (D),
som henviser til den jordforringelsesproces, hvor natur- og landbrugsarealer bliver inddraget til fx industri-
eller bebyggelsesarealer. Hvis der ikke er angivet grænseværdier (C-D), skal jordbundstilstanden vurderes ud
fra, om der er et kritisk tab af økosystemtjenester. I vurderingen (A-D) undtages atypiske jorder (fx naturligt
saltholdige jorde) for udvalgte indikatorer og i et vist omfang angivet fleksibilitet for medlemslandene til at
tilpasse sig lokale forhold herfor.
2) Ramme for monitering og rapportering af jordbundens sundhedstilstand
3
 Rådsmøde nr. 3968 (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådmøde landbrug og fiskeri 18/9-23
Medlemsstaterne skal inden for fire år etablere et moniteringssystem for jordbundens sundhedstilstand, som
skal baseres på og forholde sig til ovenstående parametre, indikatorer, grænseværdier og definitioner (A-D).
Inden for fem år skal medlemslandene endvidere foretage en vurdering af tilstanden, som skal rapporteres til
Kommissionen.
Det er et krav, at medlemslande skal etablere såkaldte jorddistrikter indenfor deres respektive territorier og
udpege en relevant forvaltningsmyndighed for hvert distrikt. Antallet af jorddistrikter kan fastlægges på
NUTS1-niveau, og der er derfor et formelt krav om at etablere mindst ét jorddistrikt i Danmark. Forslaget
indeholder herudover ikke klare krav til inddeling i jorddistrikter. Dette skal gennemføres indenfor to år efter
vedtagelsen. Forslaget fastlægger foretrukne metoder til jordmonitering, herunder omfang og usikkerhed af
jordprøvetagning. Det følger, at prøveudtagning skal være repræsentativ og maksimalt må have en statistisk
fejlmargen på fem procent, hvilket vurderes af Kommissionen til at være en tredobling af nuværende
jordprøvetagning i EU. Medlemsstaterne skal som minimum foretage målinger hvert femte år. Jordbundens
sundhedstilstand skal vurderes ud fra, om den overholder fastlagte grænseværdier. Hvis der ikke er angivet
grænseværdier, skal vurderingen bero på, om der er et kritisk tab af økosystemtjenester.
Kommissionen vil bistå medlemslandene med f.eks. jordprøvedata fra LUCAS-programmet samt
fjernmålinger fra Copernicus-programmet. Kommissionens indsamlede jordprøvedata må udgøre op til 20%
af den indrapporterede datamængde. Kommissionen forpligter sig desuden til at facilitere en digital portal,
hvor data om jordbundens tilstand indrapporteres af medlemsstaterne, og som vil være offentligt tilgængelig
for borgere og myndigheder. Der lægges op til, at Kommissionen kan opdatere de relevante målemetoder via
delegerede retsakter.
3) Principper for bæredygtig jordbundsforvaltning
Forslaget opstiller en række overordnede principper for bæredygtig jordbundsforvaltning, som
medlemslande skal fastlægge lokale eller nationale praksisser for indenfor en periode på fire år. Der er i det
nuværende forslag tale om rådgivende standarder og ikke krav til genopretning eller delmål.
Medlemsstaterne har fleksibilitet til at definere disse praksisser i henhold til nationale forhold og i
overensstemmelse med gældende EU-regulering.
Eksempler på bæredygtig jordforvaltning er brug af efterafgrøder, ingen eller minimal jordbearbejdning,
afgrødediversificering, reduktion i pesticider og gødning og beskyttelse af kulstofrige jorder. Forslaget
præsenterer også forvaltningsmetoder, som bør undgås, fx afbrænding af stubmarker og overdreven brug af
gødning. Dette skal bl.a. skabe synergi til strategien for den fælles landbrugspolitik i EU for 2023-2027, som
inkluderer lignende forvaltningsteknikker i sine normer for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM).
Der lægges op til, at Kommissionen kan opdatere principperne i forhold til den videnskabelige udvikling via
delegerede retsakter.
Forslaget forpligter endvidere medlemsstaterne til at sikre nem adgang til upartisk og uafhængig rådgivning
og kapacitetsopbygning i bæredygtig jordforvaltning. De skal fremme viden om fordele ved bæredygtig
jordforvaltning på mellemlang og lang sigt, understøtte forskning og implementering af holistiske
jordbrugsteknikker samt kortlægge finansieringsmuligheder til dette. Endelig skal medlemsstaterne, i det
omfang det er muligt, begrænse arealinddragelse eller minimere den negative påvirkning på jordbunden og
økosystemtjenester hvis arealinddragelse ikke kan undgås.
Kommissionen lægger i forslaget op til at facilitere et frivilligt certificeringssystem, hvor jordbrugere kan
belønnes for at sikre jordbundens sundhedstilstand. Medlemsstaterne skal understøtte dette tiltag, som er
komplementært med EU’s forslag til en
certificeringsramme for kulstoffjernelse
samt forskning via Horizon
Europe’s mission
A Soil Deal for Europe.
Kommissionen bemyndiges til at harmonisere formatet via
gennemførelsesretsakter.
4) Krav om kortlægning, registrering og risikobaseret vurdering af jordforureninger mhp.
genopretning
4
 Rådsmøde nr. 3968 (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådmøde landbrug og fiskeri 18/9-23
Forslaget indebærer krav om kortlægning af forurenede og muligt forurenede grunde i EU.
Medlemsstaterne skal indenfor syv år systematisk og aktivt identificere og undersøge potentielle
jordforureninger og herefter foretage en risikobaseret vurdering af disse. Medlemsstaterne skal tage
risikoreducerende tiltag (fx oprensning eller inddæmning) i tilfælde, hvor de vurderer, at der er ikke-
acceptabel risiko forbundet med jordforureningen. Dette skal følge princippet om, at forureneren betaler.
Relevante risikoreducerende teknikker og forvaltningsfaser er oplistet i bilag til direktivforslaget, og
Kommissionen bemyndiges til at opdatere disse fsva. den teknologiske udvikling via delegerede retsakter.
Kommissionen definerer jordforurening som punktkildeforurening forårsaget af miljøfarlige forurenende
stoffer. Medlemsstaterne skal fastlægge om en jordforurening udgør en risiko for menneskers sundhed og
miljø, ud fra lokalitetsspecifikke parametre. Medlemsstaterne skal registrere samtlige jordforureninger i et
digitalt og offentligt tilgængeligt register for at sikre gennemsigtighed. Kommissionen fastlægger formatet for
registeret via en gennemførelsesretsakt.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgiver. Der
foreligger endnu ikke en udtalelse fra parlamentet.
Nærhedsprincippet
Kommissionens forslag vedrører jordbundens sundhedstilstand på EU-niveau. Det vurderes, at
medlemslandene hidtil ikke har været i stand til at sikre jordbundens sundhedstilstand på nationalt niveau,
hvilket har ført til forskellige beskyttelsesniveauer for miljø og sundhed i EU samt ulige konkurrencevilkår
for erhvervet, herunder jordbruget på det fælles indre marked. Det bemærkes, at årsagerne til og effekterne
af jordforringelse er tiltagende og overskrider nationale grænser.
Det fremgår af forslaget, at fælles EU-lovgivning kan indfri det overordnede mål om jordbundssundhed i
2050 ved at etablere omkostningseffektive løsninger for nationale myndigheder og skabe synergieffekter til
andre politikområder. Da formålet med forslaget er at sikre opfyldelse af EU’s egne og internationale
forpligtelser relateret til klimaforandringer, biodiversitetstab og mål om nulforurening og dertil skabe lige
konkurrencevilkår for medlemsstaterne, vurderes forslaget at være i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Regeringen er således enig i Kommissionens betragtninger om, at lovgivning på EU-plan
er berettiget.
Gældende dansk ret
Der er ikke en samlet jordlov i Danmark. De temaer, som behandles i forslaget, er i dag til dels reguleret
igennem en række forskellige love, herunder bl.a. planloven, miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven,
råstofloven, jordforureningsloven mv.
Forslaget indeholder et selvstændigt kapitel om jordforurening på lokaliteter, som vil supplere eksisterende
danske regler om jordforurening i Jordforureningsloven og tilhørende bekendtgørelser, som hidtil ikke har
været underlagt EU-regulering.
Der tages forbehold for, at det kan være nødvendigt med justering af gældende regler for at overholde det
endelige direktiv.
Konsekvenser
Der er endnu ikke foretaget egentlige konsekvensvurderinger. Nedenstående er derfor udtryk for helt
overordnede, foreløbige vurderinger. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med henblik på at kunne
fremlægge en konkret vurdering af forslagets konsekvenser. Folketinget vil blive orienteret, når der foreligger
nærmere analyse af forslagets konsekvenser.
5
 Rådsmøde nr. 3968 (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådmøde landbrug og fiskeri 18/9-23
2747677_0006.png
•
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget kan potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser for lovgivning inden for miljø, erhverv,
landbrug samt klima-, energi- og forsyningsområdet.
•
Økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der
er iværksat et arbejde med henblik på at kortlægge forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det forventes på nuværende tidspunkt, at der særligt vil være
statsfinansielle omkostninger forbundet med at etablere et moniteringssystem af jordbundsundheden.
Inddeling i jorddistrikter og omfanget af jordprøvetagning fremstår løst beskrevet i forslaget. Der udestår en
afklaring af forslagets krav herom, hvilket vil have konsekvenser for omfanget af de statsfinansielle
omkostninger.
I forslaget er det op til medlemsstaterne at opsætte et system, der udpeger og foretager en risikovurdering af
potentielt forurenede arealer. Oplysninger om forurenede og potentielt forurenende arealer skal registreres,
så der er tilgængelighed for offentligheden. Tidshorisonten for at kortlægge forurenede arealer er foreslået til
at være syv år fra direktivets ikrafttrædelse, og fire år når det gælder etablering af register. Danmark har i
mange årtier haft tradition for kortlægning af forurenede arealer, en opgave der varetages af regionerne. Der
vil derfor ikke været behov for at etablere et helt nyt system, når der er tale om jordforurening fra
punktkilder, idet de danske regler allerede i dag er baseret på et velfungerende system med kortlægning,
registrering og risikovurdering af forurenede arealer.
Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
•
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, herunder for miljø,
fødevaresikkerhed, sundhed, CO2-lagring og biodiversitet, idet reglerne skærpes på en række områder som
eksempelvis monitering af jordbundens sundhed og udvikling af praksisser for bæredygtig jordforvaltning.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist 5. september 2023.
Danske Regioner er overordnet positive over for den tilgang, der beskrives til forslaget. Danske Regioner
bakker op etablering af en fælleseuropæisk ramme for håndtering af forurenet jord ligesom man finder det
positivt, at forslaget har fokus på tilgængelighed af information til offentligheden. I forhold til forslagets
oplæg til etablering af et monitoreringsnetværk for udpegede jorddistrikter samt at monitoreringen skal
forholde sig til en række parametre (descriptors), finder Danske Regioner, at det er uklart hvordan
informationen skal bruges til at beskrive tilstanden af jord i et givent jorddistrikt. Dette da man finder, at
både naturlige baggrundsniveauer og diffuse forureninger for hvert stof har sin egen geografi, der ifølge
Danske Regioner næppe kommer til at have noget geografisk sammenfald med jorddistrikter eller med de
øvrige deskriptorers geografi. Danske Regioner mener, at direktivet bør basere sig på de erfaringer man
igennem længere tid har gjort sig i mange europæiske lande og har følgende anbefalinger til det videre
arbejde: Direktivet bør basere sig på en egnet-til-brug tilgang af jord og arealer; arealanvendelsen bør være
en grundlæggende parameter i risikovurderingen; risikohåndtering af forurenede grunde bør ske under
iagttagelse af princippet om en bæredygtig indsats; beskyttelseshensynet bør balanceres med hensynet til en
cirkulær økonomi, herunder genanvendelse af jord, og at direktivet bør anvise en metode for at håndtere
fladekilder såvel forurening fra diffuse kilder. Med henvisning til forskellige forhold og forudsætninger på
tværs af EU finder Danske Regioner det positivt, at der lægges op til, at tidsfrister, metoder og risikoniveauer,
fastsættes af medlemsstaterne. Med henvisning til delegerede beføjelser vedr. fastsættelse af mulige
afværgemetoder, risikovurderinger, og hvad der skal fremgå af jordforureningsregistret, finder Danske
Regioner, at det er vigtigt, at regionerne inddrages direkte i dette arbejde. Med henvisning til at det i
forslaget anføres, at tilstedeværelsen af visse igangværende aktiviteter er tilstrækkelig grund til at en lokalitet
kortlægges som potentielt forurenet, finder Danske Regioner, at moderne installationer under miljøtilsyn
6
 Rådsmøde nr. 3968 (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådmøde landbrug og fiskeri 18/9-23
2747677_0007.png
burde være tilstrækkeligt kontrolleret til ikke at blive kortlagt alene pga. aktiviteten. Desuden mener Danske
Regioner, med henvisning til forslagets oplæg til at alle grunde kortlagt som potentielt forurenede skal
undersøges, at der i stedet bør henvises til den risikobaserede tilgang, så kun de grunde undersøges, hvor et
reelt behov kan begrunde det. Endelig bemærker Danske Regioner, at hvis der i EU vedtages et jorddirektiv,
så anbefaler Danske Regioner, at regeringen benytter lejligheden til et serviceeftersyn af den danske
jordforureningslov.
Forslaget har været i skriftlige høring i EU Miljøspecialudvalget med frist 9. august 2023.
Dansk Industri (DI) finder, med henvisning til danske forhold fsva. natur, topografi og befolkningstæthed
samt gældende dansk lovgivning ikke, at behovet for en europæisk lovgivning af en karakter som der lægges
op til i forslaget er til stede. DI vurderer ikke, at der er en væsentlig grænseoverskridende sammenhæng i de
udfordringer, som Kommissionen tager udgangspunkt i, som har betydning for det indre markeds miljø- og
lovgivning.
DANVA ser generelt positivt på forslaget. DANVA finder det meget positivt, at forslaget inkluderer oplæg til
at sikre beskyttelsen af blandt andet grundvand og vandkredsløbet generelt. Dog mener man, at direktivet
bør inkludere konkrete tiltag, der styrker beskyttelse af grundvand m.m., fx ved en udvidelse af principperne
for jordforvaltning, der specifikt er rettet mod beskyttelse af vandressourcer. I forhold til kriterierne for jord
af god kvalitet som indeholdt i forslagets bilag I opfordrer DANVA til, at den øvrige lovgivning vedrørende
håndtering af spildevandsslam tilpasses, så spildevandsselskaberne får bedre muligheder for at indføre andre
metoder og teknologier til slamhåndtering end udspredning. Endeligt mener DANVA, at det er meget
positivt, at direktivforslaget lægger op til anvendelse af forureneren-betaler-princippet, når det kommer til
forvaltning af forurenede områder.
Landbrug & Fødevarer (L&F) finder, at spørgsmål omkring jordsundhed kun i meget begrænset grad, hvis
overhovedet, kan siges at være grænseoverskridende. En helt overordnet kommentar til udkastet til
jordmoniteringsdirektivet er derfor, at man bør forholde sig til, om der i det hele taget er et behov for EU-
regulering på området. Sekundært er det afgørende at forholde sig skarpt til hvilke områder, der eventuelt
kunne have et grænseoverskridende element (jord der transporteres via vand eller luft) og nøjes med at
inkludere disse i direktivet. I forhold til forslagets oplæg til moniteringsprogram hvad angår landbrugsdrift
og -jord anbefaler L&F, at man forholder sig til hvilke komponenter af moniteringsprogrammet, der i en
dansk kontekst overhovedet er relevant. L&F erklærer sig uenig i forslagets vurdering af niveauet i Danmark
for tab af næringsstoffer og overskud af næringsstoffer i jorden. L&F finder i forlængelse heraf, at der kunne
tilføjes en national vurdering af væsentligheden i de enkelte elementer i forslaget til moniteringsprogram
således, at hvert enkelt land ikke behøver implementere hele programmet men kun de relevante dele. I
forhold til jordforurening stiller L&F sig tvivlende overfor, om det er nødvendigt at EU regulerer
jordforurening, da det ikke er grænseoverskridende forurening. Jordforurening kan efter L&F’s opfattelse
reguleres fuldt tilstrækkeligt på nationalt niveau. L&F lægger vægt på, at der i forslagets kapitel om
forurenede grunde ikke stilles krav udover, hvad der allerede er gældende i dansk lovgivning samt at det
sikres, at virksomhederne ikke pålægges ekstra administrative og økonomiske byrder, som følge af EU’s
forslag om at regulere jordforurening.
Generelle forventning til andre landes holdninger
Forhandlingerne i Rådet er på et meget tidligt stadie. I de foreløbige drøftelser har medlemsstaterne generelt
budt forslaget velkomment og hilst yderligere drøftelser velkomment. Endvidere har medlemsstaterne ønsket
klarhed om forslagets definitioner samt udtrykt bekymring om de økonomiske og administrative byrder.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser forslagets fremsættelse velkommen og støtter overordnet målsætningen om at styrke
jordbundens sundhedstilstand i EU og derigennem sikre centrale hensyn om fødevaresikkerhed,
biodiversitet, folkesundhed og modstandsdygtighed imod klimaforandringer.
7
 Rådsmøde nr. 3968 (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådmøde landbrug og fiskeri 18/9-23
Regeringen byder en ensartet belysning af tilstanden af jordbundssundheden i EU velkommen mhp. at
etablere en meningsfuld baseline ift. opfyldelse af direktivets målsætning. Regeringen finder det vigtigt, at
dette sker på en omkostningseffektiv måde, og at byrder for erhvervslivet og det offentlige holdes på et
minimum. I forlængelse heraf ønsker Regeringen mulighed for fleksibilitet ift. parametre, hvor der
eksempelvis ikke vurderes risici.
Regeringen støtter, at der er national fleksibilitet ift. delmål og krav om genoprettelse.
Regeringen støtter desuden, at der afsøges brug af alternativer til anvendelsen af delegerede retsakter.
Regeringen støtter samtidig op om at sikre, at relaterede moniteringsindsatser i øvrige direktiver og
forordninger, herunder LULUCF-forordningen og forslag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse,
er komplementære, og at forslaget er komplementært med en eventuel fremtidig
naturgenopretningsforordning.
Regeringens holdning og nærmere stillingtagen til de konkrete elementer i forslaget afventer en nærmere
vurdering af de statsfinansielle-, erhvervsøkonomiske-, administrative- og miljømæssige konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8