Rådsmøde nr. 3971 (RIA) 28. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 28/9-23, pkt. 3-5

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3971 - RIA Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

vedrørende de sager under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort,

der behandles på indenrigsdelen af rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 28. september 2023

Dagsordenspunkt

Migrations- og asylpagten

KOM dokument foreligger ikke

= Fremskidtsrapport

Side

s. 2

14. september 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt migrationssamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 3041

2435187

Asyl og migration: ekstern dimension

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine

KOM dokument foreligger ikke

a) Forlængelse af den midlertidige beskyttelse bevilget til

fordrevne fra Ukraine ved Rådets gennemførelsesafgørelse

(EU) 2022/382 af 4. marts 2022

= Politisk aftale

b) Intern sikkerhed

= Statusdrøftelse

Side

1/13

s. 5

s. 9

Rådsmøde nr. 3971 (RIA) 28. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 28/9-23, pkt. 3-5

Migrations- og asylpagten

KOM dokument foreligger ikke

= Fremskidtsrapport

Nyt notat

1. Resumé

Det forventes, at det spanske EU-formandsskab på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 28. september 2023 vil give en status på migrations- og

asylpagten. Sagen giver ikke i sig selv anledning til at redegøre for nærheds-

princippet, retsforbeholdet eller gældende ret og har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter generelt

op om formandskabets trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Den 23. september 2020 præsenterede Kommissionen et forslag til en euro-

pæisk migrations- og asylpagt bestående af lovgivningsmæssige såvel som

politiske initiativer. Forhandlingerne skred langsomt fremad, hvilket skyldtes

ønsket om at sikre den rette balance mellem solidaritet og ansvar, men også

flere medlemsstaters krav om, at intet i pagten kan vedtages, før alt kan ved-

tages, dvs. den såkaldte pakketilgang. I december 2021 nåede Rådet, under

portugisisk EU-formandskab, til enighed om vedtagelsen af forordning om

EU’s asylagentur (EUAA).

I juni 2022 opnåede Rådet, under fransk EU-formandskab, generel indstilling

for så vidt angår forordning om indførelse af screening af tredjelandsstatsbor-

gere ved de ydre grænser samt forordningen om Eurodac. Forhandlingerne

med Europa-Parlamentet (EP) om begge forslag blev påbegyndt i starten af

2023. Derudover tilsluttede et flertal af medlemsstater sig en politisk erklæ-

ring foreslået af det franske EU-formandskab om en midlertidig solidaritets-

mekanisme. Erklæringen indeholdt en aftale om frivillig omfordeling af an-

komne på op til 10.000 personer eller alternativt at yde finansiel støtte til pro-

jekter i tredjelande eller at yde anden form for støtte til de fem middelhavs-

lande. Danmark valgte ikke at tilslutte sig erklæringen, da Danmark på grund

af retsforbeholdet ikke ville kunne deltage i en senere EU-retlig udmøntning

heraf. Dog tilkendegav man fra dansk side, at Danmark fortsatte med at ud-

vise solidaritet og aktivt ville bidrage unilateralt svarende til erklæringens so-

lidaritetsbidrag gennem indsatser i tredjelande med henblik på at reducere

migrationsstrømme

mod EU’s ydre grænser.

Side

2/13

Rådsmøde nr. 3971 (RIA) 28. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 28/9-23, pkt. 3-5

Endelig nåede Rådet i juni 2023, under svensk EU-formandskab, til enighed

om forslaget til asylprocedureforordning (APR) samt forordning om asyl- og

migrationsforvaltning (AMMR). Forhandlingerne med Europa-Parlamentet

(EP) om begge forslag blev påbegyndt umiddelbart herefter.

Det lykkedes ikke for det spanske EU-formandskab i juli 2023 at opnå enig-

hed i Rådet om forslaget til forordning om håndtering af krisesituationer og

force majeure på migrations- og asylområdet. Forhandlingerne, som på nu-

værende tidspunkt er sidste udestående retsakt under Pagten, fortsætter derfor

med forventning om, at der snart opnås generel indstilling.

3. Formål og indhold

Det er forventningen, at det spanske EU-formandskab vil udsende et doku-

ment forud for rådsmødet med en status om fremdriften i forhandlingerne om

migrations- og asylpagten, herunder en status på trilogforhandlingerne med

Europa-Parlamentet samt status for forhandlingerne om forordning om hånd-

tering af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet i

Rådet. Afhængig af fremdriften i forhandlingerne i september måned er det

muligt, at kriseforordningsforslaget sættes på til generel indstilling på råds-

mødet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 14. september 2023.

DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC) bemærker, at de ikke mener, at regerin-

gen bør støtte trilogforhandlingerne på Pagten, da de ikke er af den opfattelse,

Side

3/13

Rådsmøde nr. 3971 (RIA) 28. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 28/9-23, pkt. 3-5

at Pagtens vedtagelse vil forbedre rettighederne for asylansøgere og flygt-

ninge. Hertil er DRC særligt bekymret for forordningen om håndtering af kri-

sesituationer og force majeure, som DRC mener underminerer retten til at

søge asyl ved at give medlemsstaterne mulighed for at fravige asylansøgeres

rettigheder. DRC udtrykker dertil særlig bekymring for AMMR og APR, som

efter deres opfattelse kan udfordre retssikkerheden og forringe vilkår for asyl-

ansøgere og flygtninge ved forøget brug af særlige grænseprocedurer. Til slut

bemærker DRC, at frihedsberøvelse af asylansøgere bør undgås mest muligt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes overordnet at være bred opbakning til det spanske EU-formand-

skab i forhold til at sikre fremdrift i trilogforhandlinger med Europa-Parla-

mentet med henblik på vedtagelse af retsakterne under migrations- og asyl-

pagten inden udløbet af den nuværende lovgivningsperiode.

For så vidt angår forordning om håndtering af krisesituationer og force maje-

ure på migrations- og asylområdet, hvor der stadig udestår enighed i Rådet,

har en række medlemsstater ønsket større afklaring i forhold til en række de-

finitionsspørgsmål vedr. kriser samt i forhold til om instrumentalisering

skulle udgøre en selvstændig kategori i forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt op om formandskabets trilogforhandlinger med

Europa-Parlamentet. Regeringen støtter desuden op om hurtig vedtagelse af

forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations-

og asylområdet mhp. påbegyndelse af trilogforhandlinger om denne. Det er

vigtigt at forhandlingerne om de retsakter, som er indeholdt i migrations-og

asylpagten, afsluttes inden udløbet af

EU’s

nuværende lovgivningsperiode.

Der blev d. 27 juni 2023 indhentet forhandlingsoplæg på forordning om hånd-

tering af krisesituationer og force majeure i Europaudvalget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev første gang forelagt for Europaudvalget den 1. oktober 2020 til

orientering. Sagen har desuden været forelagt Europaudvalget til orientering

den 12. november 2020, den 8. december 2020, den 4. marts 2021 og den 3.

juni 2021. Desuden har sagen været forelagt til orientering den 24. februar

2022, den 3. juni 2022, den 7. oktober 2022, den 2. december 2022, 3. marts

2023. Folketingets Europaudvalg blev forelagt sag om forordning om hånd-

tering af krisesituationer og force majeure, som fortsat er under forhandling,

til forhandlingsoplæg d. 27. juni 2023.

Side

4/13

Rådsmøde nr. 3971 (RIA) 28. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 28/9-23, pkt. 3-5

Asyl og migration: ekstern dimension

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Nyt notat

1. Resumé

Det forventes, at det spanske EU-formandsskab på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 28. september 2023 vil lægge op til en drøftelse af den

eksterne dimension af EU’s

migrationspolitik. Sagen giver ikke i sig selv an-

ledning til at redegøre for nærhedsprincippet, retsforbeholdet eller gældende

ret og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Regeringen støtter op om at styrke samarbejdet med relevante lande på

migrationsområdet, herunder lande langs de centrale migrationsruter.

2. Baggrund

Antallet af asylansøgninger i EU var i 2022 med 962.000 det højeste siden

flygtninge- og migrationskrisen i 2016. Ifølge tal fra Eurostat er denne ten-

dens fortsat. I de første seks måneder af 2023 har Eurostat registreret lige over

518.000 førstegangsasylansøgninger, hvilket er en stigning på ca. 41% sam-

menlignet med samme periode i 2022, hvor tallet lå på 366.420. Derudover

har EU’s grænseagentur, Frontex,

i de første seks måneder af 2023 registreret

132.370 irregulære grænsekrydsninger, hvilket er en stigning på 10% sam-

menlignet med samme periode i 2022. Denne stigning er drevet af situationen

på den centrale middelhavsrute, hvor antallet af irregulære grænsekrydsnin-

ger i første halvår af 2023 er mere end fordoblet sammenlignet med samme

periode i 2022.

I 2023 er det især situationen i Tunesien, der har vakt bekymring. Den politi-

ske og økonomiske situation i landet har bl.a. medført, at Tunesien nu er det

primære afrejseland for irregulære ankomster til EU via den centrale middel-

havsrute. Ifølge tal fra FN’s

flygtningeorganisation, UNHCR, var antallet af

irregulære ankomster til EU via Middelhavet pr. 31. juli 2023 120.174, hvil-

ket er en stigning på 77% sammenlignet med samme periode i 2022. Det skyl-

des primært stigningen i antallet af irregulære ankomster til Italien med af-

rejse fra Tunesien, der pr. den 31. juli 2023 var femdoblet sammenlignet med

samme periode i 2022 (10.687 pr. 30. juli 2022 og 53.214 pr. 31. juli 2023).

Størstedelen af migranterne, der ankommer til Italien irregulært via den cen-

trale middelhavsrute, kommer fra lande syd for Sahara.

Side

5/13

Rådsmøde nr. 3971 (RIA) 28. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 28/9-23, pkt. 3-5

I lyset af situationen i Tunesien mødtes formanden for Europa-Kommissio-

nen, Ursula von der Leyen, den italienske premierminister, Giorgia Meloni,

samt den nederlandske premierminister, Mark Rutte, med den tunesiske præ-

sident, Kaïs Saïed, i Tunesien den 11. juni 2023. Besøget blev afsluttet med

en fælleserklæring, der bredt skitserer en ny, omfattende partnerskabspakke

med fokus på:

at styrke økonomiske og handelsmæssige bånd, herunder overve-

jelser omkring makrofinansiel støtte,

ii)

bære- og konkurrencedygtigt energipartnerskab,

iii)

migration, hvor kampen mod irregulær migration er en fællespri-

oritet, og

iv)

mellemfolkelig kontakt, herunder bl.a. ift. talentpartnerskaberne.

Erklæringens tekst om migration havde rygstød af en finansiel støttepakke

pålydende EUR 105 mio., herunder med fokus på bedre grænseforvaltning,

indsatser ift. menneskesmugling og tilbagesendelse af irregulære migranter

til oprindelseslande. Den 16. juli 2023 blev det annonceret, at formanden for

Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, den italienske premiermini-

ster, Giorgia Meloni, og den nederlandske premierminister, Mark Rutte,

samme dag havde aftalt med præsident Kaïs Saïed, at partnerskabspakken

skulle implementeres.

3. Formål og indhold

Det forventes, at det spanske formandskab forud for rådsmødet vil udarbejde

et notat, der beskriver de største migrationsudfordringer på nuværende tids-

punkt, og at man på baggrund af dette vil drøfte indsatserne på den eksterne

dimension, herunder med udgangspunkt i de rutespecifikke handlingsplaner

for hhv. den centrale og østlige middelhavsrute, samt ruterne via Vestbalkan

og Atlanterhavet. Det kan derudover forventes, at drøftelserne vil fokusere på

implementeringen af konklusionerne fra Det Europæiske Råd af den 9. fe-

bruar 2023, hvor migration var på dagsordenen, og som blev bekræftet på

mødet i Det Europæiske Råd den 29.-30. juni 2023.

Indholdet af drøftelsen kan forventes at fokusere på, hvordan EU på bedst

mulig vis kan indgå i migrationspartnerskaber med vigtige tredjelande mhp.

at adressere den irregulære migration, før den når EU’s ydre grænser. Dette

skal ses i lyset af en bredere erkendelse af, at EU ikke kan forhindre irregulær

migration til EU uden omfangsrigt samarbejde med tredjelande - ikke kun

inden for migrationsområdet, men også ift. andre politiske områder som f.eks.

handel, udvikling, den grønne omstilling mv. Det indebærer også i højere grad

at inddrage initiativer om regulære migrationsveje til EU i drøftelserne med

Side

6/13

Rådsmøde nr. 3971 (RIA) 28. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 28/9-23, pkt. 3-5

tredjelande, da det ofte er et ønske fra tredjelandenes side, samtidig med at

det er et element, der kan give tredjelandene et større incitament til at samar-

bejde på andre områder som f.eks. tilbagetagelsesområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 14. september 2023.

DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC) bemærker, at de er bekymrede for, hvad

de mener er

den danske regerings forestilling om, at EU’s asyl-

og migrati-

onspolitik skal målrettes mod begrænsningen af muligheden for at søge asyl

spontant, fremfor at adressere årsagerne til, at folk tvinges på flugt. DRC me-

ner hertil, at EU’s samarbejder

med tredjelande er problematiske, da de efter

DRC’s opfattelse har til hensigt at hindre mobiliteten. I forbindelse hermed

nævnes partnerskabsaftalen med Tunesien som eksempel. Hertil henviser

DRC til

forskning,

som angiveligt peger på, at EU’s Migrationssamarbejde

med tredjelande, herunder Tunesien, fører til grundlæggende udfordringer og

negative konsekvenser for beskyttelse af asylansøgere og flygtninges ret-

tigheder. DRC peger på genbosætning som løsningen på at sikre beskyttelse

af mennesker på flugt. Hertil kritiserer DRC regeringen for ikke at have gen-

bosat på 2022 kvoten, samt for ikke at have meldt 2023 kvoten ud endnu.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der kan forventes generel bred opbakning til den styrkede indsats på den eks-

terne dimension mhp. at forhindre, at den irregulære migration når EU’s ydre

grænser, herunder styrket fokus på betydningen af at etablere omfangsrige

partnerskaber og konkrete samarbejder med tredjelande, navnlig i Nordafrika.

Side

7/13

Rådsmøde nr. 3971 (RIA) 28. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 28/9-23, pkt. 3-5

Derudover kan det forventes, at især frontlinjestaterne vil påpege, at de påta-

ger sig et langt større ansvar pga. deres geografiske beliggenhed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning i forhold til den eksterne

dimension af EU’s

migrationspolitik er, at den irregulære migration skal adresseres, inden den

når EU’s ydre grænser. Det er vurderingen, at udfordringerne med irregulær

migration således bedst løses ved at styrke kapaciteten i nærområderne og i

oprindelses- og transitlande langs de irregulære migrationsruter inden for

asyladministration, migrations- og grænseforvaltning, bekæmpelse af mi-

grantsmugling og menneskehandel, data, samt udsendelse og reintegration.

Regeringen arbejder for at skabe opbakning til en reform af det europæiske

asylsystem, som skal sikre, at Danmark og Europa kan have kontrol med,

hvor mange, der kommer hertil. Et nyt asylsystem skal tilrettelægges på en

mere human og retfærdig måde, så flere flygtninge hjælpes i nærområderne

eller via kvotesystemet. Fra dansk side vil man engagere sig i alle løsninger,

der er mulige, og som overholder internationale konventioner og Danmarks

EU-retlige forpligtigelser, herunder om der f.eks. kan indgås samarbejde med

andre lande inspireret af EU-Tyrkiet-erklæringen, oprettelse af et modtage-

center uden for Europa eller andet, der tilsvarende bidrager til at løse udfor-

dringerne. Det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etab-

leres af EU eller i samarbejde med en række andre lande, og at det etableres

et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om den eksterne di-

mension af migrationsområdet den 2. juni 2023, den 3. marts 2023 og den 2.

december 2022.

Side

8/13

Rådsmøde nr. 3971 (RIA) 28. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 28/9-23, pkt. 3-5

Konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine

KOM dokument foreligger ikke

a) Forlængelse af den midlertidige beskyttelse bevilget til fordrevne fra Ukra-

ine ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022

= Politisk aftale

b) Intern sikkerhed

= Statusdrøftelse

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Mulig forlængelse af den midlertidige beskyttelse for fordrevne fra Ukraine i

Europa er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender 28.

september 2023. Herudover forventes det, at der vil være en drøftelse af vejen

frem, både hvis krigen i Ukraine fortsætter, og hvis den ophører. Forståelsen

har hidtil været, at opholdstilladelser efter direktivet højest har kunnet gælde

for tre år, men Kommissionen har givet udtryk for, at man vil vurdere mulig-

heden for at forlænge dem ud over tre år. Endvidere forventes en statusdrøf-

telse af sikkerhedsimplikationerne af Ruslands aggression mod Ukraine for

så vidt angår EU’s indre sikkerhed. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet, gældende dansk ret og har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark er som følge af retsforbe-

holdet ikke bundet af direktivet eller den tilknyttede gennemførelsesafgørelse.

Regeringen mener, at det er vigtigt med et koordineret EU-samarbejde med

henblik på en så organiseret og forsvarlig håndtering af situationen for mod-

tagelse af fordrevne ukrainere som muligt, hvor Danmark inden for ram-

merne af særloven også løfter sin rimelige andel af ansvaret.

2. Baggrund

Mere end 23 millioner mennesker er udrejst over land fra Ukraine til de fire

EU-frontlinjestater (Polen, Rumænien, Slovakiet og Ungarn) og Moldova i

løbet af de første godt 18 måneder af krigen. Et betydeligt antal af fordrevne

ukrainere ses dog at være vendt tilbage til hjemlandet, men det eksakte tal er

pt. ikke kendt, da det ikke er muligt at adskille permanent tilbagevenden fra

cirkulære bevægelser. Ifølge tal fra Eurostat var der den 30. juni 2023 godt

4,1 millioner fordrevne fra Ukraine, som nød midlertidig beskyttelse i Eu-

ropa. De fem EU-lande, der aktuelt har modtaget flest fordrevne fra Ukraine

Side

9/13

Rådsmøde nr. 3971 (RIA) 28. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 28/9-23, pkt. 3-5

(målt på antal registreringer om midlertidig beskyttelse pr. capita) er Tjekkiet,

Estland, Litauen, Polen og Letland. Ca. 5,09 millioner anslås af IOM for at

være internt fordrevet i Ukraine pr. 23. maj 2023.

Der er pr. 3. september 2023 meddelt ca. 38.920 opholdstilladelser i Danmark

i medfør af

lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine

(særloven).

På baggrund af forslag fra Kommissionen vedtog Rådet (retlige og indre an-

liggender) den 4. marts 2022 en gennemførelsesafgørelse om for første gang

at aktivere direktivet om midlertidig beskyttelse

(direktivet). Direktivet er

grundlaget for, at EU’s medlemsstater kan tildele midlertidig beskyttelse til

fordrevne ukrainere m.fl.

Danmark deltog ikke i vedtagelsen af gennemførelsesafgørelsen, der aktive-

rede direktivet, og er ikke bundet af direktivet grundet retsforbeholdet, men

Folketinget vedtog den 16. marts 2022

lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine

(særloven), der i lange stræk er på

linje med gennemførelsesafgørelsen og direktivet. Danmark deltager i møder

i solidaritetsplatformen, som er et mødeforum, hvor medlemslandene og EU-

agenturerne kan koordinere støtten til de medlemslande, der har behov for det

og udveksle oplysninger om deres modtagelseskapacitet. Det bemærkes, at

EU-registreringsplatformen, som registrerer personer, der er fordrevet fra

Ukraine og tildelt midlertidig beskyttelse, er hjemlet i direktivet.

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 besluttede

EU’s justits-

og indenrigsministre den 14. oktober 2022 at iværksætte en kon-

tinuerlig og struktureret dialog om den indre sikkerhed med de ukrainske

myndigheder. Dialogen er baseret på de relevante ukrainske myndigheders

konkrete operationelle behov for at tackle centrale udfordringer for den indre

sikkerhed i både EU og Ukraine. Dialogen er baseret på følgende områder: 1)

grænsesikkerhed, 2) ulovlig handel med skydevåben, 3) voldelige ekstremi-

stiske udenlandske frivillige og 4) andre sikkerhedsrisici.

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering inden for terrorbekæmpelses-

området for 1. halvår af 2023, at Ruslands uprovokerede og uberettigede mi-

litære aggression mod Ukraine hidtil har haft begrænsede konsekvenser for

Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i

tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig

fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og føl-

gerne heraf.

Side

10/13

Rådsmøde nr. 3971 (RIA) 28. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 28/9-23, pkt. 3-5

terrortruslen i EU, men at de mellemlange og langsigtede konsekvenser kan

være betydelige.

Center for Terroranalyse (CTA) i Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurde-

rer, at krigen i Ukraine på nuværende tidspunkt ikke har direkte indflydelse

på terrortruslen i Danmark, men krigen udgør aktuelt en destabiliserende fak-

tor, der har potentiale til at påvirke udviklingen i trusselsbilledet i Europa via

f.eks. økonomisk recession, energi- og forsyningsproblematikker, misinfor-

mation samt fremmedkrigerproblematik.

På sigt kan terrortruslen i Europa, herunder i Danmark, bl.a. blive påvirket

via ekstremistiske aktørers erhvervelse af våben, der i dag finder anvendelse

i krigen i Ukraine, med henblik på at ramme mål i Europa.

3. Formål og indhold

Det spanske formandskab lægger op til en indgåelse af en politisk aftale om

en forlængelse af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine, der er omfat-

tet af direktivet. Den midlertidige beskyttelse, der meddeles efter direktivet,

er i øjeblikket gyldig indtil marts 2024, men kan forlænges i op til et år. Det

er endvidere forventningen, at der på rådsmødet vil være fokus på, hvad der

skal ske efter udløbet af gennemførelsesafgørelsen, der aktiverede det rets-

forbeholdsbelagte direktiv om midlertidig beskyttelse. Der forventes i denne

forbindelse en drøftelse af mulige fremtidige opholdsgrundlag for fordrevne

fra Ukraine, samt en drøftelse af en koordineret EU-indsats i forhold til fri-

villig tilbagevenden til Ukraine, når omstændighederne tillader det. Kommis-

sionen har senest givet udtryk for, at man vil vurdere muligheden for at for-

længe opholdsgrundlaget efter direktivet ud over de tre år, som hidtil har væ-

ret anset for at være den øvre grænse efter direktivet.

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af un-

derpunktet på Rådsmødet om sikkerhedsimplikationerne af Ruslands aggres-

sion mod Ukraine for så vidt angår

EU’s indre sikkerhed. Der er dog forven-

teligt tale om en fortsættelse af tidligere drøftelser i EU-regi af de afledte

konsekvenser for EU’s indre sikkerhed og retshåndhævelse af Ruslands ag-

gression mod Ukraine. Punktet blev senest drøftet på det uformelle rådsmøde

(retlige og indre anliggender) den 20.-21. juli 2023 i Logroño, Spanien, hvor

der særligt var fokus på truslen forbundet med våbenspredning fra krigen.

Derudover var der konsensus om behovet for øget fokus på cyberrelaterede

og hybride trusler, udfordringer med desinformation samt behovet for en

større samtænkning af EU’s eksterne og interne sikkerhedspolitik på tværs af

Side

11/13

Rådsmøde nr. 3971 (RIA) 28. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 28/9-23, pkt. 3-5

indenrigs-, justits-, forsvars- og udenrigsområdet i indsatsen for at imødegå

nye sikkerhedsimplikationer som følge af krigen.

Endelig forventes det spanske formandskab generelt at videreføre fokus på de

afledte sikkerhedsimplikationer for EU i lyset af Ruslands aggression mod

Ukraine og på terrorområdet, samt at have øget fokus på organiseret krimina-

litet, herunder bl.a. våbenspredning og

–smugling

samt menneskesmugling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- el-

ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde (SPAIS) den 6. september 2023.

DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC) udtrykker støtte til regeringens position

om vigtigheden af, at Danmark løfter sin rimelige andel af ansvaret i et koor-

dineret EU-samarbejde. Hertil nævner DRC, at personer som er vendt tilbage

til Ukraine fortsat skal have adgang til at vende tilbage til det land, hvor de

tidligere har opnået beskyttelse. DRC støtter også regeringens foreslåede for-

længelse af særloven, samt Kommissionens forslag om forlængelse af det

midlertidige beskyttelsesdirektiv.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

EU befinder sig i en helt ekstraordinær situation, og regeringen støtter over-

ordnet et tæt og velkoordineret EU-samarbejde med henblik på en så organi-

seret og forsvarlig håndtering af situationen for modtagelse af fordrevne ukra-

inere som muligt. Danmark bør i den forbindelse løfte sin rimelige andel af

ansvaret inden for rammerne af særloven. Samtidig er det også vigtigt, at EU-

Side

12/13

Rådsmøde nr. 3971 (RIA) 28. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 28/9-23, pkt. 3-5

landene ser fremad i forhold til, hvad der skal ske med de personer, der er

meddelt midlertidig beskyttelse i EU, hvis krigen varer ved i mange år. Re-

geringen støtter en koordineret EU-indsats i forhold til en eventuel overgang

til andre nationale opholdsgrundlag for personer fordrevet fra Ukraine, samt

en koordineret EU-indsats i forhold til frivillig tilbagevenden til Ukraine, når

omstændighederne tillader det. I forhold til forvaltningen af de ydre grænser

er det fra dansk side vigtigt, at der inden for EU-budgetrammerne sikres til-

strækkelige ressourcer til opretholdelse af grænsekontrol ved de ydre græn-

ser, så der opretholdes de bedst mulige sikkerhedsforanstaltninger i denne

ekstraordinære situation inden for rammerne af medlemsstaternes internatio-

nale forpligtelser.

Fra dansk side er man overordnet positiv over for en drøftelse af sikkerheds-

implikationerne for EU’s indre sikkerhed i lyset af Ruslands aggression mod

Ukraine

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt til orientering i Europaudvalget den 2. juni

2023. Desuden har sagen været forelagt til orientering den 2. marts 2022, 22.

marts 2022, 3. juni 2022, 7. oktober 2022, 22. november 2022 og 2. december

2022.

Underpunktet vedrørende sikkerhedsimplikationerne af Ruslands aggression

mod Ukraine for EU’s indre sikkerhed blev forelagt Europaudvalget i forbin-

delse med orienteringen forud for RIA-rådsmødet den 9.-10. marts 2023.

Side

13/13