Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3972 - beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt
Enhed
Center for Jura og
Internationale
Opgaver
Sagsbehandler
Eva Ejdrup Winther
Koordineret med
Bolig, UIM,
Sagsnr.
2023 - 7039
Doknr.
751465
Dato
21-09-2023
Samlenotat - Rådskonklusioner om tiltag for at sikre lige
adgang for romaer til tilstrækkelige og de-segregerede
boliger og at adressere segregerede beboelser
KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat.
1. Resume
Rådskonklusionerne sætter fokus på boligsituationen for romaer i EU og
medlemsstaternes indsatser relateret hertil. Udkastet til rådskonklusioner har
ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Nærhedsprincippet er ikke relevant. Rådskonklusionerne er til vedtagelse på
EPSCO-rådsmøde den 9. oktober. Regeringen støtter vedtagelsen af
rådskonklusionerne. Regeringen bemærker, at det er væsentligt at
rådskonklusionerne respekterer de markante forskelle i medlemslandenes
udfordringer og tilgange.
2. Baggrund
EU’s medlemsstater og kandidatlande har siden 2011
været forpligtede til at
udvikle nationale 10-årige strategier for inklusion af romaer
1
. Disse omhandler
både horisontale spørgsmål såsom ligestilling og særligt fire specifikke
indsatsområder: Adgang til uddannelse, beskæftigelse, boliger og sundhed. De
nationale handlingsplaner blev revideret i 2021.
Det spanske formandskab har med disse rådskonklusioner valgt at sætte
særligt fokus på boligsituationen for romaer i EU og medlemsstaternes
indsatser relateret hertil.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på at sikre romaer
i EU’s
medlemslande adgang til tilstrækkeligt gode boligforhold, herunder integration
(de-segregering
2
) af særlige boligområder, der primært bebos af romaer i de
medlemsstater, hvor sådanne eksisterer.
Rådskonklusionerne anerkender fx, at nylige studier af boligforhold i ti
medlemslande har påvist, at romabefolkningen i højere grad end den
gennemsnitlige befolkning oplever mangelfulde boligforhold.
Med rådskonklusionerne inviteres medlemsstaterne til
–
i overensstemmelse
med nationale kompetencer og forhold
–
at udmønte de nationale
handlingsplaner og adressere boligforhold for romabefolkningen; herunder at
afsætte tilstrækkelige ressourcer og adressere segregering.
1
Roma eller romaer anvendes i rådskonklusionen som samlende paraplybetegnelse for et antal
befolkningsgrupper (Roma, Sinti,mv. )
2
2 Segregerede områder anvendes som betegnelse for slum, dårlige boligområder, uformelle bosættelser og
lejre mv., der er fysisk eller socialt isolerede fra det omkringlæggende samfund.
1