Rådsmøde nr. 3973 (miljø) den 16. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 16/10-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3973 - miljø Bilag 1
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

27. september 2023

J nr.

2023-4727

Rådsmøde (miljø) den 16. oktober 2023

Dagsorden

Rådskonklusioner om COP28

Vedtagelse

Side

Side 1/9

Rådsmøde nr. 3973 (miljø) den 16. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 16/10-23 - klimadelen

1. Rådskonklusioner om

forberedelse af FN’s klimakonference COP28

KOM. nr. foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På miljørådsmødet den 16. oktober 2023 lægger det spanske EU-formandskab op

til at få vedtaget rådskonklusioner vedrørende forberedelsen af den 28. partskonfe-

rence (COP28)

under FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Dubai, de Forenede Arabi-

ske Emirater (FAE) den 30. november-12. december 2023.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner fastlægger EU’s prioriteter

for COP28.

Rådskonklusionerne understreger, at verden befinder sig i en klimakrise, og at kli-

maforandringer er del af en gensidigt forstærkende krise, som også inkluderer tab af

biodiversitet og øget forurening. Det kræver øget global klimahandling og -ambition,

samt støtte til lande, der har brug for det, for at imødegå denne krise. Derudover

understreges vigtigheden af at øge tilpasningsindsatser, herunder til tab og skader

som følge af klimaforandringerne, og samtidig reducere udledninger globalt. Et suc-

cesfuldt første globalt stocktake skal være med til at sætte en klarere retning for

blandt andet reduktions- og tilpasningsindsatser samt holde 1,5º C-målet inden for

rækkevidde. Det globale stocktake skal inkludere konkrete anbefalinger og planer for

at sikre øgede klimaambitioner både præ- og post-2030 samt strømlining af de glo-

bale finansieringsstrømme med målsætningerne i Parisaftalen. Nødvendigheden af

udfasning af fossile brændsler understreges. Endvidere opfordres alle parter til at

øge ambitionerne i de nationale

klimabidrag (NDC’er) og langsigtede strategier

(LT-

LEDS) til FN, ligesom der argumenteres for øgede ambitioner

i FN’s Luftfartsorgani-

sation (ICAO) og Søfartsorganisation (IMO). Det fremgår ligeledes, at EU vil opda-

tere sin NDC i

overensstemmelse med det endelige resultat af ”Fit for 55”-forhand-

lingerne.

Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen har i drøftel-

serne fremhævet vigtigheden af, at EU sender et klart signal om, at verden står midt

i en klima-, energi- og fødevarekrise, hvorfor det er nødvendigt at øge global handling

og ambition,

at EU leverer konkret og styrket opfølgning og implementering af EU’s

NDC samt at sikre fokus på støtte til de fattige og sårbare lande, der har mest brug

for det. Regeringen har lagt vægt på et ambitiøst og fremadskuende globalt stock-

take, der leverer konkrete anbefalinger og retning for øget handling inden for reduk-

tioner, tilpasning og finansiering, både præ- og post-2030. Desuden har det været

en ambition at få så ambitiøst sprog som muligt vedr. en global udfasning af fossile

brændsler.

Rådskonklusionerne forventes ikke at have økonomiske eller lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark.

Side 2/9

Rådsmøde nr. 3973 (miljø) den 16. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 16/10-23 - klimadelen

2. Baggrund

Parisaftalen blev vedtaget på COP21 i Paris den 12. december 2015 og trådte i kraft

den 4. november 2016. COP27 blev afholdt i Sharm el-Sheikh fra den 6.-19. novem-

ber 2022 under egyptisk formandskab. Her lykkedes det bl.a. at opnå en aftale om

etablering af nye finansieringsmekanismer og en fond relateret til klimaskabte tab og

skader, der skal sikre finansiering målrettet de udviklingslande, som er særligt sår-

bare over for klimaforandringernes konsekvenser. Den konkrete udformning af nye

finansieringsmekanismer, herunder en fond, skal forhandles på COP28 på baggrund

af anbefalinger fra en Transitionskomité, som også blev besluttet på COP27.

I sluterklæringen fra COP27 lykkedes det at genbekræfte Glasgow Klimapagten fra

COP26 ift. at stræbe efter at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5°C, en

opfordring om at opdatere

nationale klimamål (NDC’er) inden COP28, samt en op-

fordring til nedfasning af kulkraft og udfasning af ineffektive fossile subsidier. Det

lykkedes ikke at styrke sproget på reduktionsdagsordnen ift. at inkludere en opfor-

dring til udfasning af alle fossile brændsler eller fremhæve behovet for, at de globale

udledninger topper senest i 2025.

På COP28 bliver forhandlingerne om det globale stocktake et centralt emne. For-

handlingerne om det globale stocktake skal tage bestik af den globale indsats for at

nå Parisaftalens mål og levere anbefalinger og retning inden for emner som redukti-

oner, tilpasning og finansiering. Ud over det globale stocktake er der følgende større

beslutninger på COP28: Opfølgning på COP27-beslutningen om nye finansierings-

arrangementer, herunder en fond til tab og skader; fastsættelse af et rammeværk til

monitorering af det globale tilpasningsmål i Parisaftalen; politisk opfølgning på det

første år af arbejdsprogrammet for øgede reduktioner inden 2030 (Mitigation Work

Programme, MWP), som blev vedtaget på COP27 samt etablering af arbejdspro-

grammet for retfærdig omstilling. I forlængelse heraf forventes det, at COP28-for-

mandskabet vil have særligt fokus på fastsættelse af globale målsætninger for ved-

varende energi og energieffektivitet. Det er dog fortsat uklart, om dette bliver en del

af det forhandlede slutdokument eller ej. På klimafinansiering kan der også forventes

opmærksomhed på status for opfyldelse af målet om, at de udviklede lande skal mo-

bilisere USD 100 mia. årligt i klimafinansiering til udviklingslandene frem mod i peri-

oden 2020-2025 samt drøftelser om det nye klimafinansieringsmål, som skal fast-

sættes på COP29 i 2024 og vil træde i kraft efter 2025. Dertil må der forventes drøf-

telser om udkommet af dialogerne om Parisaftalens mål om grønning af finansie-

ringsstrømme (Parisaftalens artikel 2.1(c)).

Rådskonklusionerne forventes sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 16. ok-

tober 2023 til vedtagelse.

3. Formål og indhold

Formandskabet har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, der fastlægger EU’s

prioriteter for COP28.

Rådskonklusioner vedrørende EU’s position i forhold til klima-

Side 3/9

Rådsmøde nr. 3973 (miljø) den 16. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 16/10-23 - klimadelen

finansiering vil blive fastlagt i Rådet for Økonomi og Finans (ECOFIN) den 17. okto-

ber 2023.

Udkastet til rådskonklusioner er overordnet struktureret i følgende afsnit:

Nødvendighed af øget klimahandling

I udkastet understreges nødvendigheden i at styrke den globale klimahandling for at

imødegå den nuværende klimakrise. Det fremhæves samtidigt, at klimaforandrin-

gerne udgør eksistentielle trusler mod menneskeheden og biodiversiteten.

I udkastet fordømmes Ruslands krig mod Ukraine som en overtrædelse af internati-

onal lov og dens resulterende massive tab af liv og skade på civile. Det fremhæves,

at krigen har alvorlig indirekte påvirkning på energi- og fødevaresikkerhed, og at Rus-

lands underminering af global sikkerhed og stabilitet skal adresseres af det interna-

tionale samfund.

Der udtrykkes påskønnelse af IPCC’s arbejde

med udarbejdelsen af den sjette ho-

vedrapport (AR6). Det understreges i denne sammenhæng, at begrænsning af den

globale opvarmning til 1,5°C kræver reduktioner i de næste årtier, herunder fremhæ-

ves nødvendigheden af reduktioner på 43 pct. inden 2030 og 60 pct. inden 2035 (ift.

2019-niveauet). Desuden fremhæves konklusionen fra Verdens Meteorologiske Or-

ganisation (WMO) om, at de globale temperaturer med 66 pct. sandsynlighed vil

overstige 1,5°C i perioden 2023-2027.

Både IPCC og WMO’s rapporter understreger

klimaforandringernes allerede vidtrækkende globale konsekvenser, samt at klimatil-

pasningsindsatsen har reduceret nogle sårbarheder, men også i nogle tilfælde er

kommet for sent, og at tilpasning derfor bør planlægges og gennemføres systema-

tisk.

Fremme handling, ambition og støtte

I udkastet understreges, at den globale klimahandling stadig er utilstrækkelig, og alle

parter opfordres til at udmelde ambitiøse mål og politikker, herunder opfordres de

store økonomier specifikt til at øge deres ambitioner i deres NDC’er og/eller LT-LEDS

inden COP28. Alle parter opfordres til at underbygge deres NDC med robuste poli-

tikker og handlinger.

Det understreges, at skiftet til en klimaneutral økonomi kræver en udfasning af fossile

brændsler på globalt plan, herunder udfasning i energisektoren et godt stykke før

2050 samt vigtigheden af et overvejende dekarboniseret energisystem i 2030’erne. I

løbet af forhandlingerne er begrebet ”unabated” blevet introduceret,

hvilket er gen-

stand for politisk debat. Dette begreb er ikke klart defineret, og kompensation/”aba-

tement” kan i princippet inkludere løsninger spændende fra karbonkreditter til CCUS.

I forbindelse med dette understreges det i rådskonklusionerne, at kompensations-

teknologier (CCUS), som ikke skader miljøet kan anvendes i begrænset skala og

primært tages i brug i svært omstillelige sektorer og for at opnå globale negative

emissioner. Endelig opfordres der til udfasning af miljøskadelige subsidier til fossile

Side 4/9

Rådsmøde nr. 3973 (miljø) den 16. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 16/10-23 - klimadelen

brændsler, som ikke bidrager til en retfærdig omstilling til et klimaneutralt energisy-

stem, hurtigst muligt, før 2025.

I tillæg til udfasning af fossile brændsler opfordrer EU til, at der på COP28 arbejdes

for globale 2030-målsætninger, der øger energieffektiviteten (EE) og accelererer ud-

bygningen af vedvarende energi (VE) til understøttelse af 1,5°C-målsætningen.

I udkastet fremhæves, at alle lande skal øge tilpasningsindsatser og integrere disse

i alle eksisterende politikker, programmer og aktiviteter inden for alle relevante sek-

torer. EU understreger, at det er essentielt at holde de globale temperaturstigninger

under 1,5°C for at minimere og imødegå fremtidige tab og skader. EU fremhæver, at

mange lande, institutioner og aktører allerede er involverede i finansiering af tab og

skader, men anerkender at de nuværende finansieringsordninger skal styrkes, hvis

konsekvenserne af klimaforandringerne skal kunne imødegås.

EU hilser resultatet fra topmødet for en ny global finanspagt velkommen, som vil

bidrage til at styrke det internationale finansielle system og mobilisere additionel fi-

nansiering til bekæmpelse af fattigdom, klimaforandringer og tab af biodiversitet. Re-

sultatet af konferencen om genopfyldningen af den Grønne Klimafond (GCF), der

konkluderes d. 5. oktober, vil blive reflekteret i rådskonklusionerne.

Fsva. klimafinansiering refereres der i rådskonklusionerne til linjen i ECOFIN-råds-

konklusioner specifikt på klimafinansiering. Disse vedtages d. 17. oktober.

Levering i Dubai

EU understreger vigtigheden af et succesfuldt resultat af det første globale stocktake

på COP28 i Dubai, som både er ambitiøst og fremadskuende med konkrete anbefa-

linger og anvisninger til, hvordan Parisaftalens 1,5°C-målsætning holdes inden for

rækkevidde.

Man ser frem til politisk opfølgning på det første år af arbejdsprogrammet for reduk-

tioner (MWP) på COP28 med fokus på en retfærdig energiomstilling som dette års

emne. EU ser desuden frem til den årlige højniveau ministerrundbordsdrøftelse om

pre-2030 ambition på COP28 og understreger, at den skal udmunde i anbefalinger

og forsøge at skubbe på for global ambition og implementering på linje med 1,5°C-

målsætningen. Derudover skal man vedtage arbejdsprogrammet for retfærdig om-

stilling (JTWP).

Der lægges i udkastet op til at sikre ambitiøs global handling på klimaforandringerne

og følge op på initiativer igangsat i Glasgow, og der anerkendes vigtigheden af at

demonstrere fremskridt i at etablere et effektivt rammeværk for det globale mål for

tilpasning. EU bekræfter sit fortsatte engagement i fuld operationalisering af Santi-

ago-netværket, som skal bidrage til at facilitere teknisk bistand til implementering af

indsatser for at afværge, minimere og håndtere tab og skader forbundet med klima-

ændringer. EU ser frem til fortsættelsen af Glasgow Dialogen, som blev igangsat på

Side 5/9

Rådsmøde nr. 3973 (miljø) den 16. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 16/10-23 - klimadelen

COP26, omkring arrangementer for finansiering ifm. tab og skader, og understreger,

at nye finansieringsarrangementer, herunder en fond, skal målrettes til støtte for sær-

ligt sårbare udviklingslande. EU ser desuden frem til fortsatte drøftelser om det nye

klimafinansieringsmål post-2025.

Derudover hilser EU Sharm el-Sheikh dialogen om Artikel 2.1(c) velkommen, og an-

erkender behovet for at forsætte dialogen om, hvordan finansieringsstrømmene gø-

res konsistente med Parisaftalens mål om omstilling til lav-emission og modstands-

dygtighed over for klimaforandringer. I den forbindelse gentages også opfordringen

til multilaterale udviklingsbanker om at øge ambitioner for tilpasningsfinansiering.

Der lægges tillige op til at diskutere fremtiden for UNFCCC, adressere kønsdimensi-

onen i klimapolitik, og drøfte promoveringen af internationalt samarbejde og klima-

handling i landbrugssektoren. Derudover fremhæves vigtigheden af handling fra

ikke-statslige aktører, samt deres inklusion i UNFCCC-processen.

Andre internationale organisationer og processer

Afslutningsvis understreges det i udkastet, at klima- og biodiversitetskrisen, ørken-

spredning og andre påvirkninger på land, vand og hav er tæt forbundet, og der op-

fordres til øget koordination mellem relevante konventioner, herunder vigtigheden af

at sikre synergier mellem UNFCCC og biodiversitetskonventionen (CBD). EU fort-

sætter med at fremhæve vigtigheden af en bæredygtig hav- og vandforvaltning i re-

lation til klimadagsordenen. Slutteligt opfordres den internationale luftfartsorganisa-

tion (ICAO) og den internationale søfartsorganisation (IMO) til at øge deres respek-

tive bidrag i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. EU hilser den re-

viderede klimastrategi fra IMO velkommen med mål om netto-nul drivhusgasudled-

ninger fra international skibsfart tæt på 2050.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

der er ratificeret af Danmark d. 1. november 2016.

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der er ratificeret af

Danmark d. 21. december 1993.

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

der er ratificeret af Danmark d. 31. maj 2002.

Side 6/9

Rådsmøde nr. 3973 (miljø) den 16. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 16/10-23 - klimadelen

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er særligt to emner, der er under drøftelse. Det drejer sig om fossil udfasning,

samt hvorvidt denne udelukkende skal omfatte ukompenserede (”unabated”) fossile

brændsler, og hvorvidt det skal reflekteres, at EU forventes at overlevere på NDC-

målsætningen om mindst 55 pct. reduktioner i 2030. Fsva. fossil udfasning finder en

gruppe af lande, inkl. Danmark, at ”unabated” bør fjernes, mens en anden gruppe af

lande argumenterer for at bibeholde det på linje med udenrigsrådskonklusionerne fra

marts.

Der forventes at blive opnået enighed om rådskonklusionerne på miljørådsmødet

den 16. oktober.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at EU sender et klart signal om situationens alvor og

om vigtigheden af at holde Parisaftalens målsætning om 1,5°C i live i overensstem-

melse med den seneste klimavidenskab, og at der sendes utvetydige signaler til an-

dre parter, især G20 og store udledere, om nødvendigheden af at øge globale ambi-

tioner og handling.

Regeringen finder det vigtigt, at EU i forhandlingerne om det globale stocktake læg-

ger stor vægt på, at resultatet bliver ambitiøst og fremadskuende. Det globale stock-

take vil sætte retningen for de kommende års globale klimaindsats frem mod indsen-

delsen af nye NDC’er

forud for COP30 i 2025. Forhandlingerne om det globale stock-

take bliver derfor vigtige for at holde Parisaftalens 1,5°C-målsætning inden for ræk-

kevidde.

Regeringen finder det vigtigt, at EU arbejder for en global udfasning af fossile

brændsler. Det kan accepteres at ændre ordlyden til

ukompenserede (”unabated”)

fossile brændsler, hvis det gøres klart, at der må gælde klare internationale standar-

Side 7/9

Rådsmøde nr. 3973 (miljø) den 16. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 16/10-23 - klimadelen

der for effektiv kompensation (”abatement”), fx med udgangspunkt i IPCC’s defini-

tion

. Det bør desuden køres klart, at CCUS-teknologier primært tages i brug i svært

omstillelige sektorer og for at opnå negative emissioner.

Derudover er udbygningen af vedvarende energi og energieffektivitet vigtig for at un-

derstøtte energitransitionen væk fra fossile brændsler. Derfor finder regeringen det

også vigtigt, at EU arbejder for globale 2030-målsætninger for vedvarende energi og

energieffektivtiet.

Regeringen mener, at det er vigtigt, at EU går foran og viser globalt klimalederskab

ved at opdatere EU’s NDC med udgangspunkt i resultaterne af Fit for

55-forhandlin-

gerne og REPowerEU, der fuldt implementeret forventes at føre til en reduktion på

57 pct. i 2030 og dermed mere end påkrævet for at indfri EU’s reduktionsmål i 2030

på mindst 55 pct. ift. 1990-niveau. Det er vigtigt, at EU viser omverdenen, at EU både

sætter ambitiøse klimamål, som er lovbundne i EU’s klimalov, og forpligter sig til

konkret lovgivning, der skal indfri målet. Øget handling er vigtigt for at sikre, at andre

store udledere gør det samme.

I forbindelse med den politiske opfølgning på det første år af arbejdsprogrammet for

reduktioner er det vigtigt for regeringen, at COP28 leder frem til en ambitiøs beslut-

ning på arbejdsprogrammet, som bidrager til at nå målet om 43 pct. CO2-reduktioner

før 2030 og holde 1,5°C -graders målsætningen inden for rækkevidde, og at dette

bør understøttes af en sektorbaseret tilgang med inddragelse af ikke-statslige aktø-

rer.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at EU og medlemslandene understreger vig-

tigheden af, at de udviklede lande leverer på deres kollektive forpligtelse om at mo-

bilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 fra offentlige og private kilder. Regeringen støt-

ter desuden, at EU sender et klart signal om støtte til at implementere opfordringen i

Glasgow klimapagten om at fordoble finansieringen målrettet klimatilpasning til ud-

viklingslande. Regeringen arbejder for, at de multilaterale udviklingsbanker styrker

deres bidrag til klimaindsatsen. Regeringen støtter, at EU anlægger en konstruktiv

linje ift. drøftelserne om et kollektivt klimafinansieringsmål for perioden efter 2025,

og regeringen finder det i den forbindelse vigtigt, at målet ikke kun drejer sig om

klimabistand til udviklingslandene, men bidrager til at vende alle finansierings-

strømme i grøn retning, samt at kredsen af finansielle bidragsydere udvides. Rege-

ringen støtter desuden EU's ønske om at inkludere Parisaftalens artikel 2.1(c) i den

formelle forhandlingsagenda for at sikre fokus på, at finansieringsstrømme skal un-

derstøtte den grønne omstilling.

Endvidere arbejder regeringen for, at EU spiller en konstruktiv og brobyggende rolle

i drøftelserne om tilpasning samt tab og skader. Det illustreres bl.a. af Danmarks

IPCC har defineret ”abatement” som interventioner, der substantielt reducerer mængden af

drivhusgasser, der udledes ved produktion og forbrug af fossile brændsler, fx indfangning af

90% eller mere fra kraftværker eller 50-80% af flygtige emissioner fra energiproduktion.

Side 8/9

Rådsmøde nr. 3973 (miljø) den 16. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 16/10-23 - klimadelen

aktive engagement som medlem af Transitionskomitéen for tab og skader, hvorigen-

nem Danmark arbejder for, at der på COP28 fremlægges konkrete anbefalinger om

nye finansieringsarrangementer og en fond for tab og skader. Konkret i forhandlin-

gerne vil regeringen arbejde for den endelige operationalisering af Santiago Netvær-

ket og anlægge en proaktiv og konstruktiv tilgang til at operationalisere Transitions-

komitéens anbefalinger om finansieringsarrangementer og en fond til tab og skader.

Regeringen vil i den forbindelse lægge vægt på, at der er klart fokus på fattige og

sårbare udviklingslande, især små udviklingsøstater og mindst udviklede lande, samt

at fonden er åben for alle finansieringskilder, herunder fra nye og innovative kilder,

og ikke opdeler verdens lande i fastlåste kategorier af bidragydere og modtagere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 9/9