Det næste punkt på dagsordenen er:

11) Forhandling om redegørelse nr. R 12:

Digitaliseringsministerens redegørelse om Danmarks digitale vækst 2023.

(Anmeldelse 26.04.2023. Redegørelse givet 26.04.2023. Meddelelse om forhandling 26.04.2023).

Da vi nu skal i gang med en redegørelsesdebat, indebærer det, at ordførerne skal rykke frem til de forreste rækker og logge sig ind. Derfor holder vi lige en kort pause. Så jeg vil bede ordførerne om at indfinde sig på første række.

Så er vi vist ved at være færdige. Forhandlingen er åbnet. Jeg byder velkommen til den første ordfører, hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet.

Jeg vil takke for ordet. Det er glædeligt, at vi får lejlighed til at diskutere det her vigtige emne i salen. Det er også første gang, at vi har en politisk debat om redegørelsen. Det vidner om vigtigheden og aktualiteten.

I Socialdemokratiet mener vi, at digitalisering gør Danmark rigere. Det er heldigvis også det, redegørelsen har fokus på. Danmark er et foregangsland digitalt set, og det skal vi blive ved med at være. Redegørelsen om Danmarks digitale vækst giver en status på den erhvervsrettede digitalisering i Danmark i 2023. Digitalisering er afgørende for vores virksomheder, og området indeholder store muligheder. Danmark er en lille, åben økonomi, og vi kan ikke bare lukke os om os selv. Vi er en del af den internationale konkurrence, og her er digitaliseringen et område, hvor vi kan skabe vækst og velstand til Danmark.

Ny teknologi og automatisering vinder frem og ændrer jobfunktioner, forretningsmodeller og måder at drive virksomheder på. Forandringerne skaber nye muligheder for danske virksomheder, men de stiller også nye krav om ordentlige vilkår og løbende regulering. Danmark skal fortsat være et stærkt og rigt samfund, og det kræver gode vækstvilkår for erhvervslivet med flere og gode arbejdspladser. Hertil bidrager digitaliseringen med vækst, muligheder og en forbedret hverdag.

For virksomheder og forbrugere er den digitale infrastruktur med adgang til hurtige internetforbindelser afgørende, ligesom det for virksomheder er nødvendigt med adgang til medarbejdere med de rette it-kompetencer. Samtidig er det vigtigt for den fortsatte digitale vækst, at de digitale løsninger er sikre for både virksomheder og forbrugere. Danmark har i EU-sammenhæng en god dækning med højhastighedsbredbånd. 98 pct. af alle boliger og virksomheder havde i 2022 adgang til det, som på EU-plan er defineret som højhastighedsbredbånd. Der er dog stadig områder med ringere dækning, hvilket vi selvfølgelig arbejder på at håndtere.

Digitalisering er i høj grad også et område, der er på dagsordenen i EU, og EU's digitaliseringsdagsorden har stor betydning for Danmark. Sammen med sikkerhedspolitikken og den grønne omstilling er den digitale omstilling en topprioritet for Europa-Kommissionen. I EU er der derfor vedtaget en række større tiltag på det digitale område. Herunder kan nævnes Digital Services Act og Digital Markets Act, der bl.a. regulerer techgiganter. Arbejdet med kunstig intelligens er ligeledes noget, EU beskæftiger sig med. De grænseoverskridende problemer, der kan være med denne slags banebrydende teknologi, håndteres bedst på tværs af landegrænser.

Der er behov for at styrke den digitale sikkerhed. Det har denne redegørelse også retmæssigt fokus på. Det går ikke, at små og mellemstore virksomheder oplever hacking og lignende. Behovet for sikkerhed digitalt set varierer naturligvis fra virksomhed til virksomhed og fra branche til branche, men det er vigtigt, at vi holder fokus på, hvordan den digitale sikkerhed forbedres.

I Socialdemokratiet bakker vi op om, at Danmark fortsat skal være i den digitale top. Vi skal gå forrest, uddanne borgere til selvstændigt at bruge digitale løsninger og hjælpe dem, der ikke kan. Vi skal give virksomheder gode vilkår for at drive deres virksomheder bedst muligt og have fokus på digitale løsninger, hvor det giver mening, og så skal sikkerheden og lovgivningen digitalt følge med udviklingen på området. Derfor er jeg glad for, at vi diskuterer den her redegørelse i dag.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes, det var en rigtig god tale, men jeg manglede fokus på en enkelt ting, som jeg ellers føler vi ofte i Dansk Folkeparti deler fokus med Socialdemokratiet på, og det handler om de ældre eller dem, der ikke er digitalt indfødte. Og jeg vil bare sige, at når jeg kigger mig om her i Folketingssalen, synes jeg, at det, at der skulle så mange folketingsbetjente til at hjælpe et par folketingsmedlemmer med at logge ind og ud af vores eget talesystem her, jo et eller andet sted bekræfter min pointe om, at der selvfølgelig skal tages nogle særlige hensyn til ældre medborgere, men måske også til socialt udsatte, som måske har det lidt vanskeligt med den her form for teknologi. Jeg vil gerne have, at ordføreren reflekterer over det.

Ordføreren.

Det er jo også en bekymring, som vi i Socialdemokratiet deler – altså at vi ikke er i gang med at skabe et digitalt A- og B-hold og efterlader nogen på perronen på det her område. Præcis de målgrupper, som Dansk Folkeparti her beskriver, er også målgrupper, som er utrolig vigtige for os.

Jeg opfatter det ikke som en central del af den her redegørelse, men jo noget, vi for nylig bl.a. har håndteret ved at give endnu flere borgere rettigheder til ikke at være koblet op på digital offentlig selvbetjening, når man i forvejen var fritaget for digital post.

Hr. Peter Kofod.

Jeg opfatter det heller ikke som en central del af den her redegørelse, og det er jo det, jeg synes er problemet med redegørelsen. Meget af det, der står i redegørelsen, er sådan set rigtig fint, og det er jeg ret enig i. Men jeg synes, der mangler et fokus på det her område. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Det er i hvert fald et område, som vi fra Socialdemokratiets side konstant sætter fokus på. Men jeg hæfter mig ved, at overskriften her er »Danmarks Digitale Vækst« på erhvervsområdet og ikke den anden del af det. Selvfølgelig har vi fuldt fokus på, at vi, som jeg siger, ikke efterlader nogen på perronen i den digitale omstilling.

Hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg er meget enig med hr. Peter Kofod: Når man snakker digitalisering, er det analoge alternativ utrolig vigtigt at have fokus på. Jeg kender ingen inden for den digitale verden – altså datalogi og andre it-uddannelser – som ikke har meget stærkt fokus på det analoge, ofte mere end folk, der ikke er uddannet inden for it.

Én ting, der står nævnt i redegørelsen, er jo behovet for it-eksperter. Vi har brug for specialiseret viden i Danmark. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvad ordføreren så tænker, når vi kigger på f.eks. IT-Universitetet, som må afvise op mod halvdelen af deres kvalificerede ansøgere, eller Datalogisk Institut på Københavns Universitet, der må afvise ansøgere, når vi står og mangler eksperter. Vi har lukket for adgangen for internationale studerende, som gerne vil læse i Danmark, og som kan bidrage. Nu diskuterer vi, om vi skal skære 1 år af vores videregående uddannelser. Hvordan harmonerer den debat med behovet for højtkvalificeret ekspertviden på det her område?

Ordføreren.

Det er jo i hvert fald vigtigt, at vi sørger for, at vores uddannelsessystem kan opfylde de krav, som arbejdsmarkedet på den anden side stiller. Og at nogle af uddannelserne, også på it-området, kan effektiviseres og gøres bedre ved måske ikke at have den længde, de har i dag, er jeg ganske overbevist om er en del af svaret – altså at vi faktisk får uddannet flere it-ingeniører, som arbejder præcis på det felt, som de så også kan komme til i fremtiden. For jeg anerkender præcis som ordføreren her, at vi mangler dygtige it-medarbejdere fra øverste hylde.

Hr. Stinus Lindgreen.

Nu behøver vi måske ikke at gå ind i hele den debat. Det gør jeg gerne, men jeg er ikke sikker på, at løsningen er at skære eksisterende uddannelser ned med 1 år. Der kan ganske givet udvikles nye uddannelser, som er målrettet til at være 1 år kortere.

Men den anden del af problemet her er, at vi har eksisterende uddannelser, som afviser kvalificerede ansøgere. Vi har IT-Universitetet her i København, vi har Datalogisk Institut her i København, der afviser ansøgere hvert år. Det harmonerer vel dårligt med, at vi står og mangler specialister. Hvad tænker ordføreren om den del?

Ordføreren.

Det er i hvert fald helt sikkert. Nu er det jo lidt uden for den redegørelsesdebat, vi har her. Men vi er stadig væk helt enige om, at det behov, der er, for arbejdskraft på den anden side af uddannelsessystemet, skal vi jo herfra gøre, hvad vi kan, for at imødekomme.

Tak for det. Da der ikke er flere korte bemærkninger, siger vi tak til hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet. Og jeg byder nu velkommen til hr. Mads Fuglede fra Venstre.

Tak for ordet. Og tak til ministeren for redegørelsen. Jeg har fået fornøjelsen her i dag af at være ordfører på lånt tid, og det har været spændende at se lidt nærmere på, hvordan det står til med digitaliseringen i Danmark. Digitale teknologier har revolutioneret vores verden og hverdag på måder, som vi aldrig havde forestillet os for bare få årtier siden. Teknologi har gjort vores liv nemmere og mere effektivt, og vi er blevet mere produktive.

I Venstre er det vores ambition, at Danmark skal være et digitalt foregangsland. Vi ønsker, at digitaliseringen skal tjene danskerne, skabe mere frihed og flere muligheder, bidrage til at løse samfundets udfordringer og skabe vækst i vores virksomheder. Som forsvarsordfører ved jeg, at digitaliseringen også gør os mere sårbare i en verden, hvor vores kritiske infrastruktur er noget, vi skal passe meget på.

Danmark er et digitalt foregangsland. Vi er et af de mest digitaliserede lande i verden. Ud ad det spor kan man hurtigt komme til at hvile på laurbærrene, og det er vigtigt, at vi ikke gør det. For mens Danmark er i fuld gang, kan vi se, at andre lande accelererer med deres digitale udvikling i en grad, som vi ikke bare må være tilskuere til, men det må anspore til, at vi ikke læner os tilbage i vores førerposition. For der er store potentialer i den digitale udvikling, og det skal vi udnytte.

Danske virksomheder skal være i stand til at konkurrere på den globale scene, og digitaliseringen er en væsentlig del af det, der bidrager til mere produktive virksomheder med højere konkurrenceevne. Digitaliseringen er med til at styrke dansk økonomi og dermed fastholde arbejdspladser og opretholde vores høje velstand. Men det er ikke kun vores erhvervsliv, der kan drage nytte af den digitale udvikling – vi skal også udnytte de digitale udviklingspotentialer i velfærdssamfundet og til den grønne omstilling. Faktisk er digitaliseringen afgørende for, at vi kan omstille vores samfund til et, hvor vi bruger energien bedre og udleder væsentlig færre drivhusgasser. Digitalisering og data er også afgørende for, at vi kan skabe en cirkulær økonomi, hvor ressourcer bruges igen og igen i vores produktion. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at bruge og udvikle digitale teknologier for at tackle klimaforandringer og sikre en bæredygtig fremtid for kommende generationer.

Men vi skal også sørge for, at digitaliseringen sker på en ansvarlig facon. Vi må ikke ignorere de mange skyggesider og sårbarheder, der opstår i et mere digitalt samfund. Jeg synes, den radikale ordfører sagde det meget godt lige før, nemlig at det er meget vigtigt, at jo bedre vi bliver til digitalisering, des bedre skal vi samtidig være til at huske den analoge verden. Det er måske en mindre belyst side af digitaliseringen.

Mens vi er i fuld gang med at digitalisere hele vores samfund, må vi ikke overse at få sikkerheden med i samme tempo. Truslen fra cyberkriminalitet er meget reel. Lige nu laver Rusland dagligt tusindvis af cyberangreb på ukrainsk infrastruktur, og det viser, at selv om den verden, vi er i, er blevet digitaliseret og blevet bedre derved, bliver den også mere sårbar. Derfor er jeg glad for, at regeringen har igangsat initiativer, der skal styrke it-sikkerheden, særlig hos de små og mellemstore virksomheder, der er de mest udsatte.

En ansvarlig digitalisering må også indebære, at borgere har de rette kompetencer til at håndtere de nye teknologier. Indtil for ganske få år siden virkede AI som en science fiction-tanke, og for en lægmand som mig var det noget, jeg slet ikke forstod mig på, indtil jeg for nylig opdagede, at jeg i et af de her AI-chatprogrammer blev gjort til tidligere straffet for landsforræderi og tidligere konservativ kulturminister – jeg ved ikke, hvilken der var værst af de anklager, men ubehageligt var det i hvert fald. Det viser, at vi skal holde øje med de programmer, vi bruger i vores dagligdag, når vi bruger dem, og vi skal også kunne gøre dem, der udvikler dem, ansvarlige for, hvordan de bruges. Vi skal arbejde for, at danske unge har kompetencer til at håndtere de her programmer. Det skal være brugeren, der styrer programmet, og ikke brugeren, der bliver styret af programmet.

Der er med andre ord rigeligt at tage fat på. Vi skal sørge for, at vi ikke sakker bagud, men vi skal ikke gå så stærkt, at vi glemmer alle dem, der går lidt langsommere ind i digitaliseringen – uanset hvad en chatrobot måtte give dem af synderegister. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for en god ordførertale. Den del, der interesserede mig særlig meget, var delen om chatrobotter eller kunstig intelligens. Og jeg har jo læst mig til, at der lige nu foregår alt muligt på det europæiske kontinent med, hvordan landene er i gang med at tage det her ned, og italienerne er måske det mest vidtgående eksempel. De har jo sagt: Det her lyder farligt, vi har brug for at tænke os lidt om, så vi forbyder det bare, vi lukker for det.

Så er der jo også andre tilgange, og jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor Venstre sådan mere konkret står i den her diskussion.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, forbud er vejen frem. Jeg tror, det er vigtigt, at man får en god dialog med dem, der udvikler de her teknologier, og man også sørger for, at man kan holde dem ansvarlige for, at det, de udvikler, ikke er noget, der spreder bagvaskelse eller kan misbruges.

Der er en anden kort bemærkning til hr. Peter Kofod.

Tak for det. Min bekymring går måske på, at mange af de her ting er skabt og udviklet i USA under nogle andre regelsæt end det, vi har været vant til i Europa, og det, man traditionelt har kunnet regulere sig ud af i EU-regi eller nationalt. Og det bliver en udfordring ud over, at det er helt oplagt, at det her kan bruges til alt muligt, og at ingen rigtig ved, hvor vi ender om ganske få år, når den her teknologi vil løbe endnu mere løbsk, hvilket jo er frygten hos nogle.

Så det er måske bare en refleksion, jeg søger om, hvordan det her nu skal gå, når det er tilpasset et helt andet system end det, man slipper løs på Europa.

Ordføreren med en refleksion. Værsgo.

Det tror jeg hr. Peter Kofod har utrolig meget ret i. Jeg mister altid helt tallet på, hvilken fase i den industrielle revolution vi er nået til, altså om det er den sjette, den syvende eller den ottende, vi er nået til, men uanset hvor vi er, er vi jo på vej ind i en helt ny virkelighed, hvor det er meget vigtigt, at vi selv kan følge med, og at vi ikke får ødelagt de fremskridt, vi har gjort, ved eksempelvis at slippe kunstig intelligens fri på en uigennemtænkt facon.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre, og velkommen tilbage.

Tak for det, og tak for ordet, og tak for en rigtig god ordførertale. Jeg er meget enig i alt, hvad ordføreren sagde. Der var dog én ting, jeg godt kunne tænke mig at høre endnu en refleksion omkring, altså netop det her med klimaet og den grønne omstilling, hvor ordføreren ganske rigtigt nævner, at digitaliseringen er en del af løsningen. Men der er vel en udfordring, i hvert fald inden for nogle teknologier, som jo i sagens natur udleder en stor mængde CO2, fordi de er ekstremt tunge i forhold til deres beregninger, og der står store maskinparker, der kører dag og nat.

Hvordan forholder ordføreren sig til det? Altså, der er ligesom to sider af den her sag.

Ordføreren.

Jamen der er jo et nærmest ekstremt energiforbrug inden for de her serverlandskaber – jeg ved ikke, om man kalder dem det – hvor man bruger så meget energi på den digitale omstilling, og der skal vi jo være meget bevidst om, at den digitale omstilling og det, at der bruges meget energi på det her, også er noget, som vi skal gøre grønt i den udstrækning, vi overhovedet kan komme efter det.

Jeg kender det kun sådan lidt en passant, men der er på det område, som jeg repræsenterer, bestræbelser på at lave en af de her energiøer, og der har man tænkt meget langt i den retning, at man skal bruge sin overskudskapacitet i de perioder, hvor der er det, til netop at understøtte det i forhold til et digitalt overforbrug af energi.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Jeppe Søe fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Digitalisering er en central del af vores samfund i dag, og det vil kun fortsætte med at være sådan i fremtiden. Digitalisering har gjort vores hverdag lettere på rigtig mange måder og har også haft stor betydning for samfundets udvikling og konkurrenceevne. Et land, der ikke omfavner digitalisering, risikerer at sakke bagud og miste sin konkurrenceevne. Men det er også vigtigt at påpege, at vi ikke skal være bange for fremtiden eller teknologier. Det er naturligt at være skeptisk over for noget nyt, men vi skal huske, at teknologier og digitalisering har en masse fordele, og at det kan hjælpe os på mange måder. Vi skal også gøre en indsats for at få danskerne til at forstå, hvor vigtigt it er. Digitalisering er ikke kun forbeholdt erhvervslivet og techentusiaster. Det har en reel indvirkning på vores dagligdag og på samfundet som helhed. Vi skal uddanne og oplyse borgerne om de muligheder, der findes inden for digitalisering og it-forståelse, og på den måde kan vi sikre, at alle er i stand til at drage fordel af teknologien, og at ingen bliver hægtet af.

Alt, jeg har sagt indtil nu, er skrevet af ChatGPT, som jeg i går spurgte om lige kunne lave en hurtig tale om digital udvikling i Danmark, og det var svaret. Det lød jo sådan set godt, men fra kunstig intelligens vil der forhåbentlig være et godt hop over til åbenlys intelligens, som tager over nu. For der mangler jo helt åbenlyst i det, den leverer her, noget holdning, noget saft, noget kraft, noget erfaring, noget viden. Det virker som sådan en sølvbryllupstale, men det kan jo noget, og det kan noget godt. Vi skal ikke være bange for det. Det kan måske også noget farligt, for det kan vænne os til, at det er sådan, taler skal være.

Min søn spurgte også ChatGPT, da han skulle holde en konfirmationstale. Jeg synes, at han takkede os, det var da ikke det, det var fint. Han var glad for sine forældre – det foreslog ChatGPT, han skulle sige – og jeg tænker også, at det er rigtigt. Men det er jo, i det øjeblik han selv tager over, vi kan mærke mennesket bag. Så kunstig intelligens kan en masse, men der er noget menneskeligt, noget åndeligt, der selvfølgelig forsvinder.

Tak for redegørelsen her, som ganske rigtigt er en af de første. Det er en af de første, vi skal debattere, og den handler om erhverv, men den glemmer jo netop alt det åndelige, og den glemmer den opdeling af samfundet, som it altså også er en del af.

Hvis vi tager det offentlige, har vi jo masser af forskellige apps, masser af forskellige ting og sager, som vi tilbyder borgerne, og jeg tror, at de fleste af os igen og igen har været i debatter om NemID, MitID, og hvad det ellers hedder. Jeg tror, det var fru Pia Kjærsgaard, der kaldte det for dum-id her fra talerstolen, og på den måde kan man blive ved med at nedgøre digitaliseringen, hvis man gerne vil. Og nogle har da også haft deres problemer.

Jeg tror måske, vi skal begynde at tilbyde virksomhederne de her offentlige udbud på en lidt anden måde. Jeg synes, at vi rigtig mange gange forsøger at gøre os klogere end både erhvervslivet, der arbejder med det her til daglig, men også borgerne, her i Folketinget, hvor vi kommer med nogle kravspecifikationer og siger, at det er det her, vi gerne vil have. Men der er jo faktisk virksomheder derude, der måske ved meget mere end os om det og måske dermed ovenikøbet kunne byde sammen på forskellige opgaver, når vi sender ting i udbud. Og måske kunne det være med til at hjælpe med til, at vi fik nogle lidt anderledes svar på, hvordan vores udvikling i det offentlige skal være. For det er jo rigtigt, som det også blev sagt nede fra salen lige før, at det kræver nogle vagters hjælp lige at logge os ind i og ud af vores systemer på vores plads. Nogle af jer kan det i forvejen, andre af os er nye, og sådan er det. Næste gang kan jeg selv. Det tror jeg vi skal lære af, også i forhold til borgerne.

Jeg er enig i det, som hr. Peter Kofod sagde, nemlig at borgerne skal have ikke bare mulighed for, men absolut krav på at kunne leve et analogt liv i Danmark. Men jeg synes, det er for nemt, og jeg synes, det er for let, vi slipper dem. Det er ikke, fordi de ikke må, men det er bare et flueben, de sætter, og så hører de i virkeligheden aldrig fra os igen, og så får de lov til at få papirer i postkassen resten af livet. Kunne det være, at man kunne stille de her borgere nogle spørgsmål, når de sætter det flueben: Hvordan kan det egentlig være, du gør det? Hvad er det, du er bange for? Hvad er det, du er nervøs for? Er der noget, vi kunne hjælpe dig med? Kunne der være nogle kurser?

Jeg ved, at bl.a. Ældre Sagen med stor succes har kørt noget, hvor de forsøger at opgradere de borgere, der siger, at de ikke vil være på det. Og vi skal huske, at det jo ikke kun handler om ældre medborgere – dem taler vi meget om – men at det jo sådan set også handler om unge. Kigger vi på tallene for f.eks. MitID, er der faktisk rigtig mange unge, der slet ikke har det endnu, for hvad skulle de med det? Det er jo bare e-Boks, og det er der ingen grund til, når man har Snapchat, synes de.

Jeg synes, at en del af udfordringen, som måske også gør, at vi falder nogle pladser ned, er, at det er fra gang til gang, vi opdager, hvad digitaliseringen kan – og der kommer nyt til. Vi så det under corona, hvor ældre medborgere, som måske ikke havde haft lyst til at trykke på tasterne før, pludselig kunne se deres børnebørn ved at gøre det. Pludselig opdagede de, at teknologien faktisk kan noget godt, og det gjorde de i en verden, hvor vi i min optik har en bekymringsindustri, hvor man kan sælge vildt mange bøger, hvis man siger »sluk«, men hvor man kan sælge meget få bøger, hvis man siger »tænd«.

Jeg oplevede det også, da Præsidiet for ikke så lang tid siden sagde, at man ikke måtte bruge TikTok på arbejdstelefoner. Der blev jeg ringet op af en meget ældre dame, som var meget bekymret over det, vi var kommet ud med i Præsidiet, for hun havde også en iPhone, og hun var virkelig ked af, at kineserne nu kunne se alt, hvad hun gjorde. Jeg tror, hun var over 80 år, og jeg måtte jo så spørge hende, om hun selv havde TikTok, og det mente hun var en del af et eller andet, der jo lå på telefonen. Så på den måde kan vi tale bekymringen op alle mulige steder, hvis vi vil det, og vi kan mangle den der digitale dannelse, som jeg tror er den vej, vi skal gå.

Jeg tror faktisk, at en af grundene til, at vi klarede omvæltningen i coronatiden så godt, var de pipfuglekurser – jeg tror, det var det, vi kaldte dem i 1980'erne – hvor enhver tømrer eller smed eller et eller andet skulle have tastaturkurser. Dengang skulle man lære edb, og der var jo rigtig mange, der var sure over det, men det gjorde i virkeligheden, at man fik de grundlæggende færdigheder eller i hvert fald hverken var bange for musen eller tastaturet i det øjeblik, hvor man skulle bruge dem, også i coronatiden. Så det kan altså godt betale sig at prøve at give danskerne en digital dannelse, og det er jo det, der skal til. Den digitale dannelse angår ikke bare facebookkommentarer og lignende, det er også et forsøg på at se, hvordan vi kan favne alt det digitale.

Derhjemme har jeg sønner, der spiller meget. De spiller også, i hvert fald i forhold til hvad jeg mener, for meget, og jeg syntes bare hele tiden, at jeg så en dreng, der sad foran de her to skærme, som et setup jo udgøres af, med LED-lys, og jeg ved ikke hvad. Jeg prøvede så selv at spille »Fortnite« og har spillet det nu i 3 år og kan simpelt hen ikke holde op igen. Det er ikke, fordi jeg nødvendigvis går og skyder folk til daglig. Det er jo et meget, meget sundt spil, hvor man går ind i en bus og lander på en ø, og så bliver man til Breivik og skal sørge for, at der ikke er andre tilbage end en selv. Så det er pædagogisk jo et fuldstændig korrekt spil. Jeg forstod slet ikke, hvad det var, det favnede, og det, jeg lige pludselig opdagede, var jo, at det favnede et netværk, et fællesskab, venner, som sidder og taler sammen undervejs. De taler ikke om, hvem de skyder; de taler ikke om, hvor de skal gemme sig; de taler sammen. De har faktisk en reel samtale, som jeg blev helt flov over lige pludselig at sidde som voksen og deltage i – og nu er jeg heller ikke på hans hold mere.

Jeg tror, det er væsentligt, at vi ikke med kæmpestor bekymring kigger på de her unge og tænker, at de bare sidder med hovedet begravet i skærme hele tiden, men at vi fokuserer en lille smule mere på, hvad det er, de laver foran den skærm, og at vi som forældre i stedet for at bare kigge på, at de har hovedet nede i den, også kigger med og lader os inspirere og prøver at finde ud af, hvad den i virkeligheden kan.

Der er i øjeblikket også en snak her i Folketinget om, om man måske skulle forbyde skærme i folkeskolen og sådan noget, som om lærerne ikke selv har en eller anden faglig og pædagogisk viden, som gør, at de kan bruge de her skærme. Jeg synes, vi skal bruge dem. Jeg synes, vi skal favne teknologien. Jeg synes, vi skal favne skærmene. Og så skal vi vise de her skoleelever, at den skærm, de render rundt med i lommen, det lillebitte stykke udstyr, de render rundt med i lommen, ikke kun kan danse floss og alt muligt andet. Det kan faktisk også være fuld af viden, og den viden kan man altså bruge sin maskine til at få. Lad os nu uddanne dem til det, og lad os prøve at få så mange ældre som overhovedet muligt med, og lad os også favne dem, der siger klart nej. De skal kun sige det en gang, og så har de selvfølgelig lov til at være analoge, men lad os nu prøve at hjælpe dem en lille smule på vej, for hvor går de dog glip af meget.

Så tak for redegørelsen. Jeg tror, det er rigtigt, som hr. Peter Kofod sagde, at vi skal huske begge dele, og jeg håber, at den næste redegørelse, der måtte komme, handler om lige præcis digitaliseringen i Danmark, ikke kun ud fra et erhvervsperspektiv, men også ud fra et borgerperspektiv.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for en rigtig god tale. Jeg er meget enig i stort set alt, der blev sagt. Dette er blot en kommentar. Ordføreren var inde på især ældre, som siger nej tak til digitale løsninger – og det skal man selvfølgelig kunne – men ordføreren siger også, at man måske skal spørge, hvad det er, de er bekymret for, og om man kan finde en anden løsning, der kræver noget efteruddannelse. Det kan være rigtigt og fornuftigt.

Når jeg snakker om analoge paralleller, altså andre systemer end de digitale, er det ikke kun for at favne dem, der ikke har lyst til det digitale – det skal vi også. Men hvad med den dag, hvor russerne lægger MitID ned? Hvad med den dag, hvor vi ikke kan få adgang til Sundhedsplatformen? Hvis vi er dybt afhængige af de digitale løsninger og ikke har en analog løsning som backup, hvad gør vi så? Derfor er vi nødt til at huske den analoge del af vores samfund og ikke kun den digitale. Hvad tænker ordføreren om den del?

Ordføreren.

Jeg tænker jo, at det er korrekt, at vi skal have noget, der vel hedder et backupsystem, hvis man skal bruge et engelsk ord. Jeg tror, at backup er nogenlunde accepteret. Selvfølgelig skal vi have en eller anden form for backup, som vi kan gå tilbage til, men jeg tror altså, at vi måske i stedet for skal bruge vores kræfter på at lave sideløbende digitale backups – hvilket de jo også har – sådan at det er flere systemer, der ved siden af hinanden kan tage over. Selve grundtanken i internettets start med ARPANET var jo netop, at hvis en computer bryder sammen, er der en anden, der kan starte. Det har vi måske mistet undervejs, hvor vi har lavet små lukkede systemer, der sørger for, at vores elektronik, eller hvad ved jeg, kører vores varmeværker, vores vandværker og vores alt muligt i små lukkede kredsløb. Og der tror jeg egentlig, at det er digitale backupløsninger, der kan skifte ret hurtigt, som vi skal prøve at finde ud af. Det behøver man ikke nødvendigvis noget analogt til.

Ønskes anden korte bemærkning?

Ja, undskyld, jeg glemte at trykke mig ind. Jeg skal gøre det meget kort. Jeg er meget enig. Selvfølgelig er det ikke enten-eller, men både-og, hvilket jeg også mener ordføreren sagde. Det tror jeg er vigtigt at have med her. Vi kan ikke og vi skal ikke være bange for den digitale løsning og afsværge den. Vi skal bare huske, at nogle gange er det måske ikke svaret med en digital løsning. Vi havde en diskussion omkring f.eks. vaccinekort. Skal man nødvendigvis udvikle en app, når vi nu har et gult kort, som har været brugt i årtier og faktisk virker meget fint på tværs af landegrænser. Så nogle gange skal man diskutere, om man digitaliserer bare for at digitalisere, og måske tænke over, om det her egentlig er svaret.

Ordføreren.

Nu er det ikke så længe siden, at jeg var helt almindelig borger og ikke valgt i Folketinget. Jeg kan jo godt huske, hvordan jeg selv undrede mig, da jeg havde en sundhedskortapp og der så kom en kørekortapp. Og der kommer sikkert andre apps. Jeg tror, at jeg har seks-syv forskellige apps til alle mine forskellige kort. Jeg har så også, hvad hedder det, Apple Wallet eller noget. Der skal vi jo nok være smartere, og det ved jeg da også der skal arbejdes på.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak for ordførertalen, som jeg synes var god. Ordføreren er jo teknologioptimist, og det er jeg også selv. Jeg nyder jo og høster frugterne af den teknologiske udvikling. Jeg kan tømme min digitale post, når jeg er på arbejde i København, selv om min fysiske postkasse befinder sig 280 km herfra eller noget i den retning. Så på mange måder er der jo nogle forbedringer i mit liv, men jeg har også øje for, at for nogle andre danskere vil det ikke opleves sådan, at så kan det at have en digital postkasse være enormt fremmed.

Jeg synes jo et eller andet sted, at vi skal have nogle systemer, der tager hensyn til, at danskernes behov og ønsker for eget liv er forskellige. Så mit ønske er ikke nødvendigvis det samme, som det er hos en ældre mand på 92 år, der aldrig har haft en computer. Han vil måske gerne vil lære det ad frivillighedens vej – det nævnte hr. Jeppe Søe jo også i sin ordførertale – med kurser i Ældre Sagen, og der kan givetvis være nogle, der synes, det er spændende og sjovt, men jeg er uenig med hr. Jeppe Søe i, at man ikke skal kunne sætte et flueben og så være ude af det her system for evigt.

Kunne vi ikke finde en eller anden løsning, hvor vi sagde, at hvis man nåede til en bestemt alder, så kunne man blive fritaget, uden at man, hver gang der kommer et nyt system, skal sætte et nyt flueben?

Tak. Ordføreren.

Nu mener jeg generelt ikke, at alder er noget, man skal kigge på, for du kan godt være 92 år og så være noget smartere end en på 15 år eller spille »Fortnite«; det kan man såmænd godt.

Jeg sagde ikke, at man ikke bare skal sætte et flueben og så være ude. Den ret skal man netop have, så der er hr. Peter Kofod og jeg fuldstændig enige; den ret skal man have. Jeg kunne bare godt tænke mig, at man samtidig spurgte: Hvorfor har du sat det flueben? Er der noget, vi kan hjælpe med? Er der noget, vi kan gøre for at gøre det nemmere i din retning?

Der er nogle, der klart vil sige nej, og der er også nogle, vi slet ikke får i tale, f.eks. en prostitueret, som render rundt herude i København og får meddelelser i sin e-Boks om, at hun skal komme til jobcenteret i Hjørring, hvor hun er hjemmehørende. Hverken e-Boks eller Hjørring er det, hun allerførst tænker på i sin dagligdag, når hun står op. Så der er folk, der lever analogt, også selv om vi ikke spørger dem, og det skal de have lov til.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Så vil jeg bare gerne kvittere, for så er vi nok ikke så langt fra hinanden, som jeg troede, da jeg hørte ordførertalen, i forbindelse med det her flueben.

Ordføreren.

Det tror jeg heller ikke vi er.

Med disse ord siger vi tak til ordføreren og går videre til den næste i rækken, som er Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I dag diskuterer vi redegørelsen om Danmarks digitale vækst, som jo tydeligvis er en meget erhvervsrettet redegørelse, og der er rigtig mange spændende ting i den, synes jeg, og rigtig mange spændende fakta. Jeg har i hvert fald læst den med stor fornøjelse, og jeg var ikke sikker på, det ville være så interessant, da jeg gav mig i kast med den. Det er det jo ikke alt, hvad vi får fra ministerierne, der er, med al respekt, men det her var rigtig spændende læsning.

Men med respekt for, at det er en meget erhvervsrettet redegørelse, vil jeg stadig væk erklære mig enig med mine kolleger fra bl.a. Venstre, Radikale og DF, når de påpeger manglen på fokus på f.eks. ældre eller digitalt udsatte og de op til 25 pct., der ikke føler sig rustet til den omfattende digitalisering, som er sket både inden for det offentlige område og i private virksomheder som banker f.eks.

Der kunne også været et afsnit i den her redegørelse om den mistrivsel, som er voldsomt stigende blandt børn af unge, og som er koblet sammen med sociale medier og brugen af skærme – noget, som vi nu også har haft forskere i de forskellige udvalg, der har påvist. De her udfordringer kunne jo også have et erhvervssigte i min optik, for hvis vi efterlader en stor del af befolkningen på perronen – nogle, som kunne inddrages, hvis produkterne og servicerne blev designet bedre, og det er noget, vi også haft KL inde i udvalget til at påpege at vi kunne – ville jeg elske, hvis dansk erhvervsliv i endnu højere grad blev verdensmestre i det, man kunne kalde etisk digitalt design, privacy by design, security by design, og man sagde, at det simpelt hen skulle være en businesscase, undskyld, en forretningsmodel, hvor vi kobler teknologi sammen med de værdier, som vi synes er vigtige, og at vi ikke bare blindt adopterer eksempelvis amerikansk design eller kinesisk design. Jeg synes virkelig, der er noget i, at vi i Danmark, i Norden, i Europa kobler de værdier, vi synes er vigtige – demokrati, inddragelse, transparens – til de teknologier, som jo kun får en større og større indflydelse på vores hverdag og vores samfund.

Så har flere jo været inde på kunstig intelligens og ChatGPT, og det er også temaet for et samråd, vi skal have i morgen i udvalget, og som jeg glæder mig rigtig meget til. Store sprogmodeller og AI-chatbots som eksempelvis ChatGPT kommer jo kun til at fylde endnu mere. Vi har kun set begyndelsen af det. Det tog Facebook 4 år at få 100 millioner brugere; det har taget ChatGPT under 4 måneder at få 100 millioner brugere, og det tal vil kun stige eksponentielt, i hvert fald så længe det er en gratis tilgængelig platform. Konkurrerende modeller bliver jo allerede nu også indlejret i alt fra søgemaskiner til wordprogrammer, og derfor kommer det til at have så stor betydning for den måde, vores uddannelsessystem fungerer på og vores arbejdsmarked fungerer på. Jeg er sikker på, at flere af jer, der sidder her i salen, også har sekretariater eller partier, som bruger det, ikke kun til at lave en gimmick til en tale, men rent faktisk også seriøst i et arbejde. Der bliver vi også nødt til at have en samtale med hinanden om, hvordan vi vil bruge det bedst muligt, så det bliver brugt som et positivt værktøj. Og det tror jeg ikke er umuligt.

Jeg vil lige sige, at i rapporten eller redegørelsen står der, at 17 pct. af virksomhederne bruger AI, og det var i 2022-tal. Det kommer ikke til at være det samme i 2023; det vil jeg godt vædde med. Det bliver meget, meget større, for der er virkelig bare sket nogle ret store ting i det sidste halve år i den brede, hvad skal man sige, almene brug af kunstig intelligens.

En del af det, der også fylder i redegørelsen, og som jeg synes er rigtig vigtigt ikke mindst i den geopolitiske situation, den sikkerhedsmæssige situation, vi står i i Europa med krig på kontinentet, er netop cybersikkerhed og cyberangreb. 44 pct. af SMV'erne har for lavt et sikkerhedsniveau. Det, som virksomhedsledere i en undersøgelse peger på som deres allerstørste bekymring, er cyberangreb. Vi er som samfund ikke godt nok rustet til de angreb, der kommer, både i form af ondsindede hackerangreb og virksomhedsspionage og i form af den slags brug, som cyberangreb også er i sådan en asymmetrisk krigsførelse, som vi ser nu.

Krig er ikke kun noget, der sker på slagmarken; det er også forsøg på at lukke vandforsyningen, sundhedssystemet, betalingssystemer og andet. Derfor er jeg også meget enig med min kollega fra Radikale Venstre, som siger, at det er vigtigt, at vi har en analog backbone, et analogt system bagved. Og vi havde også et interessant besøg i udvalget af en lang række folk, eksperter, der arbejder inden for området, der sagde, at vi simpelt hen bliver nødt til at kigge på de systemer, der er at kunne falde tilbage på, hvis det værste skulle ske.

Samtidig med det skal vi selvfølgelig sikre, at vi har digitale, online tekniske systemer til at tage over. Jeg ved ikke, om der er et nyere tal, men i 2017 lå Danmark på en 17. plads blandt OECD-landene i forhold til sikkerhed. Det går simpelt hen ikke, når vi er så gennemdigitaliserede, som vi er. Jo mere digitaliseret, man vil være som samfund, jo mere fokus skal man have på sikkerheden. De to ting skal hænge sammen en til en.

Der er også mange, der har erkendt, at i iveren for at blive digitaliseret både i den offentlige og i den private sektor havde man ikke sikkerhedsaspektet som øverste prioriteret, fordi det ikke indgik i de overvejelser, vi havde. Det var ikke noget, vi tænkte over i samme grad, som vi gjorde for godt et år siden, da Rusland invaderede Ukraine. Det er fuldstændig afgørende for vores alle sammens sikkerhed, og det gælder også private selskaber. Det, at de bliver angrebet, kan også lige pludselig blive et bredt samfundsmæssigt problem.

I forhold til den grønne omstilling, som der også bliver sagt og skrevet en del om, er det jo helt rigtigt, at det er et af de steder, hvor vi bare virkelig kan se de gevinster, vi kan få og høste af de nye teknologier, f.eks. blockchain, som skomærket Ruccamore bruger til at vise deres produktions vej fra ko til sko, tror jeg det bliver kaldt, hvor man viser, hvordan hele produktionskæden fungerer. Man kan simpelt hen som forbruger se, at det ikke er greenwashing – undskyld, jeg kender ikke det danske ord – men at man simpelt hen kan følge, hvordan den her sko bliver produceret bæredygtigt under de rette sociale forhold osv. Der er blockchain bare et rigtig spændende værktøj. Det kan også spare utrolig meget i administration, papirnusseri og andet.

Så er sådan noget som kvantecomputere og kvanteteknologi også sindssygt spændende, hvor Danmark jo lidt ubemærket, synes jeg faktisk, har den globale førertrøje – noget, som også kan gøre en verden til forskel i alt lige fra medicin og nye kure til nye krypteringsværktøjer, som jo også bliver fuldstændig afgørende i en verden, hvor digitale angreb skal tænkes ind som en del af et nationalt forsvar.

Jeg håber, og det er måske en lidt mere generel bemærkning, at regeringen og ministeren også vil tage de her dagsordener med i EU og sige, at der er en forside og en bagside af medaljen ved at være så digitale og så digitaliseret et samfund. Hvordan kan vi bedst muligt høste de gevinster, der er, og samtidig også adressere de bekymringer, der er? Der synes jeg jo, at europæisk lovgivning virkelig går forrest globalt lige fra DMA'en, DSA'en, AI-forordningen til GDPR, som jo egentlig de facto bliver globale standarder, fordi de globale virksomheder tænker: Nu skal vi alligevel leve op til europæiske standarder, og så kan vi lige så godt indføre det som globale standarder. Derfor synes jeg, det kunne være rigtig spændende, hvis man også tænkte det ind i, at vi også skal have vores egne store AI-systemer i EU. Det kræver altså bare rigtig mange penge. Jeg tror, at Microsoft har smidt, hvad der svarer til tre storebæltsbroer i computerkraft efter open AI, og det niveau kan vi kun nå på europæisk niveau. Så det er bare en appel til ministeren om at tage det videre. Tak.

Tak til ordføreren – og også for at rette sig selv, for så slipper formanden for det. Så er der en kort bemærkning til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for en rigtig god tale. Der er mange ting, vi kunne diskutere videre, men jeg synes, at der er mange gode tanker i det, ordføreren siger. Der er én ting, og det er det med datasikkerhed. Jeg er meget enig i – og det tror jeg alle er enige i – at der er en potentiel svaghed i vores meget digitaliserede samfund. Så hvad tænker ordføreren om den måde, vi har indrettet vores cybersecurity – it-sikkerhedsstyrelser – på i Danmark? Er det den rigtige måde, vi har gjort det på? Skulle man kigge det på det på en anden måde? Har ordføreren gjort sig nogen tanker om det?

Ordføreren, værsgo.

Det er jo efterhånden nogle år siden, men da Center for Cybersikkerhed blev oprettet, var jeg ret kritisk over for, at det skulle ligge i et militært regi så at sige, under Forsvarsministeriet. For det første er der ikke ret mange lande, der har den konstruktion. For det andet har det nogle store ulemper, både når det handler om offentlighedens adgang til visse informationer under offentlighedsloven – det, der selvfølgelig ikke er en national sikkerhedsrisiko – men også, når det handler om, at store virksomheder ikke kan gå til Center for Cybersikkerhed og få hjælp, hvis de bliver hacket, som Mærsk og andre store virksomheder er blevet. Og så er der ikke nogen hjælp at hente. Derfor er det ikke en optimal konstruktion. Vi har forsøgt nogle gange, men jeg tror bare ikke, at vi i virkelighedens verden – det virker i hvert fald ikke til det med den nuværende regering – kommer til at få flyttet det over i civilt regi, og derfor er den bedste løsning måske at oprette et nyt civilt center for cybersikkerhed, som det blev foreslået af de folk, vi havde besøg af i udvalget.

Tak. Ønskes der en anden kort bemærkning? Værsgo.

Tak. Det kan sagtens være, at det er en løsning. Det er bare så komplekst, at det nok kræver en lidt dybere analyse af det. Man skal også passe på, at man ikke kommer til at lave noget, som bliver et stort bureaukratisk monster, for at løse et problem. Jeg har ikke svaret, og jeg var jo desværre af gode grunde ikke til udvalgsmødet, da I diskuterede det. Men det kan være, at jeg får mulighed for at deltage i nogle af de kommende udvalgsmøder.

Ordføreren.

Det håber jeg så sandelig, for jeg ved, at ordføreren har rigtig mange kompetencer og holdninger på det her område, og det er jeg rigtig glad for. At alle, der har lyst til at blande sig i debatten, uanset synspunkter, blander sig, synes jeg jo kun er rigtig godt, for det er så afgørende, at vi får den her dagsorden højere op herinde på Christiansborg, men også i samfundet generelt.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Tro det eller ej, men den her debat gør mig egentlig ret opløftet på folkestyrets vegne, fordi jeg synes, der er mange gode bud og – lader det til – meget stor interesse og viden om det her felt rundtomkring i Folketingssalen, og det er ordførerens tale jo også et udtryk for, synes jeg.

Men noget af det, jeg gerne vil spørge om, er EU-sporet i ordførerens tale. For mit indtryk er ikke, at EU tager det her emne særlig alvorligt. Altså, de fleste EU-lande er jo digitalt – ja, hvordan skal jeg udtrykke det uden at fornærme nogen – udfordrede på en anden måde, end vi er i Danmark. Man skal ikke særlig langt syd for Danmark – man skal bare køre over den dansk-tyske grænse – før man vil se meget, meget små byer med store posthuse eksempelvis, fordi man ikke har nogen form for digital infrastruktur på den måde. Da jeg for nylig var i Italien og havde et problem med min kuffert, fik jeg at vide, at de kunne faxe mig et svar, og det er mange år siden, jeg overhovedet har set en faxmaskine i Danmark.

Det bekymrer mig, at EU og mange EU-lande er bagefter i forhold til det her, og jeg tror ikke, EU systemet tager det alvorligt. Tror ordføreren, at EU-systemet tager digitaliseringen tilstrækkelig alvorligt?

Ordføreren.

Jeg tror, vi er enige om mange ting, men det her er jeg simpelt hen ikke enig i. Jeg synes, at der de senere år er kommet rigtig meget fra EU. Den ledende næstformand, som jo også er dansker, Margrethe Vestager, som vi havde besøg af i udvalget den anden dag, har hele det her ansvar under sig. Europa-Kommissionen har sagt, at der er to dagsordener, der ligesom står over alle andre dagsordener i den kommende tid, og det er digitalisering og klima. Så det er én ud af to hovedsøjler. Der er kommet GDPR; der er kommet – jeg nødt til at sige det på engelsk, for det hedder det – Digital Services Act og Digital Markets Act. Og AI-forordningen bliver også implementeret næste år. Jeg synes, at Danmark ville være virkelig ilde stedt, hvis vi ikke havde den her lovgivning, i forhold til hvor samfundsomvæltende – både med det gode og med det dårlige – de her nye teknologier er.

De europæiske lande er meget forskellige, ja, men Danmark er altså virkelig dårlig til sikkerhed, og der er der rigtig mange andre lande, der er meget bedre end os.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, vi taler forbi hinanden. Jeg taler jo ikke om, om EU er her eller ej, for EU er en realitet – det er her, om Danmark ønsker det eller ej. Sådan er det nu engang. Det, jeg nok bare er bekymret for, er, at der er en buldrende teknologisk udvikling lige nu, som jeg er i tvivl om om EU-systemet i virkeligheden kan følge trit med lovgivningsmæssigt, og som måske i virkeligheden har overhalet os mangefold, og som med udviklingen af kunstig intelligens vil gøre det endnu hurtigere. Og fokusset uden for små lande som Danmark, der er relativt digitaliseret, halter bagefter på det her område. Det ser jeg en fare ved, og det var sådan set bare det, jeg ville høre om ordføreren var enig med mig i.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror, det er en generel udfordring, at vi har teknologier, der vokser med eksponentiel hast, både i forhold til hvad de kan og hvor udbredt de bliver, og så har vi demokratiske processer, som i sagens natur er langsommelige – der er høringsperioder, der skal være en ordentlig lovbehandling osv. – og der er grænser for, hvor hurtigt det kan foregå. De to ting stillet over for hinanden gør, at vi helt klart skal gentænke nogle ting – det gælder i EU, og det gælder også herhjemme. For vi ser ikke de her ting komme og slet ikke lige så hurtigt, som vi kan agere politisk og med lovgivning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Danmark er et foregangsland, når det handler om digitalisering. Vi ligger på en andenplads og har tidligere ligget på en førsteplads, og det vidner jo om, at vi hele tiden skal udvikle os for at ligge i front. Samtidig er det vigtigt for både borgerne og virksomhederne, at de kan følge med i udviklingen, så i Danmarksdemokraterne kvitterer vi for L 98 om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening, men samtidig er jeg også nødt til at problematisere, at der af redegørelsen ikke fremgår konkrete forslag, der skal sikre vores ældre og andre digitalt udsatte borgere, så de ikke bliver hægtet af samfundet. Det kan være, når de gerne vil i biografen eller i teatret eller ikke har de tekniske færdigheder eller udstyr til at booke de her billetter. Selv om Danmark ligger i front, når det handler om digitalisering, ligger vi bestemt ikke i front, når det handler om cybersikkerhed, og det er også blevet nævnt her. Jeg har nu læst mig frem til, at vi ligger på en 32. plads, og det er bestemt bekymrende.

Så noterer jeg mig, at der er taget nogle initiativer som f.eks. en digital pulje til SMV'er og en cyber hotline, men jeg savner bare at se noget mere end rådgivning. Vi ser stigende trusler fra Rusland med spionage og stigende cyberkriminalitet, så for os er det et vigtigt fokuspunkt. Og så er jeg blevet opmærksom på, at vi har noget, der hedder en mastedatabase, hvor man kan se alle eksisterende og planlagte mobilmaster. Det synes jeg er rimelig foruroligende, altså at man bare kan tilgå de her informationer også udefra. Så det kommer jeg lige til at stille et spørgsmål til ministeren om.

Når det kommer til digital infrastruktur, ligger Danmark ifølge rapporten på en førsteplads, men her vil jeg også gerne lige problematisere, at det stadig er i landdistrikterne, der ikke alle steder er adgang til bredbånd eller 5G. Bredbåndspuljen har desværre ramt lidt skævt, og ifølge formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, gik 41 pct. af midlerne til Region Hovedstaden, så måske man skulle kigge lidt på, hvordan ansøgningerne bliver behandlet, sådan at man måske fik lidt flere point, hvis man har en adresse i en yderkommune i stedet for i en bykommune.

Når det så kommer til betalinger, er vi også rigtig digitale. Lidt over 90 pct. af alle betalinger foregår med betalingskort eller med vores mobil eller vores Apple Watch, og det er naturligvis dejligt og bekvemt for de fleste. Men her vil jeg også gerne lige problematisere to problemstillinger: Den ene er, at bankerne udfaser dankortet, og det sker faktisk, uden at kunderne ved det. Når vi får tilsendt et nyt VISA-dankort, viser det sig faktisk, at mange banker kun sender et VISA-kor. Vi har haft dankortet i 40 år, og her har vi ved lov bestemt et fast lavt gebyr, men ved VISA-kortet er det jo internationalt bestemt, og der er intet loft over gebyrerne. Så jeg synes ikke, at det er gavnligt for vores butikker, og jeg synes, det er noget, vi bør gøre noget ved.

Den anden problemstilling er, at der er mange banker, der ikke modtager eller udleverer kontanter. Det er et problem for både borgere og butikker, som f.eks. har brug for vekslepenge, eller for udsatte borgere, der ikke har et betalingskort. Ofte er det også specielt i landdistrikterne, at det er et problem, da der kan være langt til et pengeinstitut, der har kontanter. Det vil jeg rigtig gerne have vi får kigget på.

I Danmarksdemokraterne er vi glade for, at vi har fået en digitaliseringsminister, men vi savner at høre, hvilke konkrete initiativer ministeren vil tage f.eks. for at sikre, at bredbåndspuljen ikke rammer geografisk skævt og for at øge cybersikkerheden blandt SMV'er. Det er svar, som jeg synes vi mangler, og derfor har jeg set meget frem til dagens debat.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for en meget grundig redegørelse, som jo kommer ganske vidt omkring, altså fra bredbånd, 5G-dækning, Smart City-løsninger, selvkørende biler, robotteknologi, digitale kompetencer, cybertrusler, onlinehandel, til techgiganter, kunstig intelligens, Tingenes Internet – sådan tror jeg det hedder på dansk – 3 D-print, kvantecomputere, grøn omstilling, cirkulær økonomi, og jeg kunne blive ved. Ja, selv præcisionslandbrug er nævnt som en del af den her redegørelse, så der er jo stort set noget for enhver smag.

Lad mig starte med kort at gennemgå de områder, hvor redegørelsen konkluderer, at det går godt – det er jo altid rart at starte med det gode – og det gør det bl.a. i forhold til digital infrastruktur, hvor Danmark er førende i Europa, det vil sige med en hurtig, tilgængelig og billig internetadgang. Det skyldes i særdeleshed udrulningen af 5G, hvor Danmark har opnået en dækning på 98 pct. af alle husstande. Udrulningen af 5G er også vigtig i forhold til at gøre Danmark klar til at udvikle og tage nye digitale løsninger i brug, f.eks. selvkørende biler, autonome droner, trafikafvikling i byerne, digitale skraldespande og intelligente parkeringspladser m.v., hvor det jo netop er en forudsætning, at præcisionen og pålideligheden bliver så god, at teknologien kan tages i anvendelse. Selvkørende biler er allerede en ting i andre dele af verden, f.eks. i Californien, og jeg synes, det kunne være rigtig spændende, hvis vi også kunne begynde at rykke på den dagsorden herhjemme.

Et andet punkt, hvor det går godt, er jo i forhold til virksomheders integration af digitale teknologier. Danske virksomheder er i front i brugen af teknologier som robotteknologi, cloud, kunstig intelligens, 3 D-print og big data – jeg beklager, at jeg siger det på engelsk, men det er det, det hedder i redegørelsen – og det giver nye muligheder i forhold til automatisering af arbejdsopgaver, optimering af brug af data og nye forretningsmodeller. Robotter kan bidrage med færre fejl, større effektivitet og et bedre arbejdsmiljø, og automatisering kan bidrage med at håndtere den mangel på arbejdskraft, som vi ser mange steder i samfundet, idet der kan frigives hænder fra eksisterende opgaver til nye opgaver. Det betyder altså ikke nødvendigvis, at vi skal have færre medarbejdere, men at de medarbejdere, der er i virksomhederne, skal lave andre opgaver, der skaber større værdi.

Et eksempel kunne være i ældreplejen, hvor digitale løsninger kan lette sundhedsprofessionelles hverdag og give mere tid til omsorg og pleje. Kommunernes Landsforening spår, at der i 2030 vil mangle i alt 16.000 ansatte til plejejobs, bl.a. fordi der vil være flere danskere over 80 år. Samtidig er der potentiale for at frigøre tusindvis af medarbejdere, bl.a. inden for hjemmeplejen i kommunerne, hvis man tager veldokumenterede og modne velfærdsteknologier i anvendelse, f.eks. skærmbesøg, intelligent medicinhåndtering og træningsapps. Så hermed er der en opfordring til, at regeringen kigger nærmere på det. Jeg synes faktisk, det fortjener et helt kapitel i næste års redegørelse.

Så er der digital sikkerhed i danske virksomheder, og der står der jo i redegørelsen på side 19, at danske SMV'er ligger på en andenplads i opgørelsen over digital sikkerhed, mens store virksomheder ligger på en tredjeplads, og jeg synes godt nok, det lyder lidt højt, og det kan jeg også forstå andre ordførere her i salen har været inde på. Men det er, hvad der står i redegørelsen, og såfremt det er rigtigt, er det jo bare positivt, og jeg vil også gerne rose regeringen for at have iværksat en række initiativer for at styrke it-sikkerheden i danske virksomheder, og det er jo bl.a. en cyberhotline, en cybersikkerhedspagt og Sikkerdigital.dk, hvor borgere, virksomheder og myndigheder kan finde viden, vejledning og konkrete værktøjer til en sikker digital hverdag.

Men der er behov for mere. Derfor håber jeg, at regeringen vil igangsætte flere initiativer på området, f.eks. med inspiration i Kalvebod Brygge-deklarationen, som vi fik præsenteret i udvalget, jeg tror, det var i sidste uge eller forrige uge, og hvor der er ni konkrete forslag til et mere cybersikkert Danmark, og selv om det nu er fristende at bruge al min taletid på at rose regeringen og nævne alle de områder, hvor det går godt, så vil jeg også lige nå forbi nogle af de områder, hvor det går mindre godt. For når man læser redegørelsen, er det jo ganske tydeligt, at Danmark længe har været en førernation på stort set alle områder, men at vi nu er ved at sakke bagud på nogle af dem. Danmark har f.eks. den laveste digitale vækst i hele EU, og selv om vi har et godt udgangspunkt, kan vi jo ikke bare læne os tilbage, når vores ambitioner er at være helt i front.

Danmark er bl.a. bagud, når det kommer til befolkningens digitale kompetencer, antallet af it-specialister, både de mandlige og de kvindelige, og digitale offentlige tjenester. Når det handler om de basale kompetencer, altså sådan noget som at kunne finde digital information, kommunikere virtuelt, skabe digitalt indhold og bruge digital teknologi sikkert, så er Danmark bagud i forhold til både Nederlandene og Finland. I disse lande har man haft et stort fokus på digitale evner i uddannelsessektoren fra den helt tidlige skolegang, mens vi ikke rigtig har fået rykket på den dagsorden herhjemme. Og når der ses på avancerede digitale evner, er Danmark et stykke efter både Finland og Sverige. I disse lande er der markant flere it-specialister, bl.a. fordi de gennem længere tid har haft stort fokus på at øge antallet af it-specialister i deres politiske programmer, mens skiftende regeringer herhjemme har været mere optagede af at lukke it-uddannelser eller udflytte dem til provinsen.

It-specialister er forudsætningen for, at vi kan opnå alle de potentialer, som digitaliseringen muliggør, altså alle de fine eksempler, som står i forordet i redegørelsen, bl.a. om at gøre vores virksomheder mere produktive, øge konkurrenceevnen, sikre samfundets vækst og velstand og understøtte den grønne omstilling. Men udbuddet af it-specialister matcher ikke den store efterspørgsel i markedet. I 2022 havde over 60 pct. af de virksomheder, som havde forsøgt at rekruttere it-specialister, oplevet vanskeligheder med den rekruttering, og det er ikke godt nok, hvis vi gerne vil fastholde vores førerposition i Danmark.

Derfor vil jeg gerne opfordre ministeren, eventuelt i et samarbejde med børne- og undervisningsministeren og forsknings- og uddannelsesministeren, til at fremlægge nogle initiativer i forhold til at styrke danskernes digitale kompetencer, og lad mig komme med et par bud. Det kunne f.eks. være at oprette et fag som teknologiforståelse i grundskolen, der kan ruste børn og unge til at kunne begå sig i et digitaliseret samfund, og det kunne også være at oprette langt flere studiepladser på de it-uddannelser, hvor der er efterspørgsel efter det. På IT-Universitetet i København afviser de hvert år hundredvis af kvalificerede ansøgere, og jeg skulle hilse og sige fra Twitter her i morges, at universiteterne meget gerne bidrager til at løse problemet. De skal bare have lov til det. Så hermed er den besked givet videre.

Et andet område, hvor vi sakker bagud, er i forhold til digitale offentlige tjenester for borgere, hvor Danmark ligger på en 9.-plads, og for virksomheder, hvor Danmark ligger på en 8.-plads, og for åbne offentlige data, hvor vi ligger på en 11.-plads. Kapitlet i redegørelsen synes jeg er en anelse mangelfuldt, fordi der ikke står beskrevet, hvad Danmark kan gøre bedre. Der står blot de initiativer, som regeringen er på vej med, nemlig i forhold til automatisk erhvervsrapportering og datavejvisere, der skal gøre det nemmere for virksomheder at finde vej til offentlige data, og de to eksempler er jo meget belejlige at komme med. Men der står intet om, hvad regeringen har på vej af initiativer i forhold til at sikre bedre offentlige tjenester for borgerne, og så sidder man jo lidt med den følelse, at der måske ikke er noget på vej. Men det kan ministeren måske komme lidt nærmere ind på, når hun senere går på talerstolen. I forlængelse af det vil jeg også lige komme ind på et område, som til min store overraskelse ikke er nævnt i redegørelsen, og det har andre ordførere også været inde på, og det handler nemlig om digital udsathed og behovet for at lave løsninger, som tilgodeser dem, som finder digitaliseringen af samfundet svær. I redegørelsens forord skriver ministeren:

»Vi skal stille krav om ansvarlighed i den digitale udvikling og sikre inklusion. Borgere og virksomheder skal kunne følge med. Og vi skal sikre, at borgere og virksomheder kan være trygge i det digitaliserede samfund«.

Men der står i redegørelsen intet om, hvad situationen er, eller hvilke initiativer der er på vej. Fra andre kilder ved vi dog, at 17-22 pct. af den voksne befolkning vurderes at være digitalt udsatte. Det drejer sig bl.a. om ældre, unge, borgere med anden etnisk baggrund, borgere med handicap samt kortuddannede eller ufaglærte, og en meningsmåling foretaget af Avisen Danmark viser, at 77 pct. af de adspurgte borgere helt eller delvis mener, at det offentlige stiller for høje krav til deres evner. Og det indikerer jo, at der, selv om digitale tjenester gør hverdagen nemmere for en stor del af befolkningen, så er et misforhold mellem det at være en digital førernation og borgernes oplevelse af digitaliseringen. Jeg havde gerne set det omtalt i redegørelsen, for der er i den grad behov for at kigge på løsninger, som i højere grad tilgodeser digitalt udsatte borgere, hvis vi skal have flest mulige med i digitaliseringen. Det kunne f.eks. være at lave lightmodeller af digitale tjenester, som fjerner noget af kompleksiteten, så flest mulige kan klare sig selv, det kunne også være noget med bedre muligheder for digital fritagelse, som vi har været lidt inde på med L 98, men det kunne måske også være noget med at give pårørende en bedre mulighed for at hjælpe.

Vi håber i hvert fald, at regeringen vil være med til at drøfte nogle af de forslag sammen med os i den kommende tid. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for en rigtig god tale med mange gode pointer. Nu har jeg jo kun mulighed for to kommentarer, så jeg må prøve at begrænse mig lidt.

Men ordføreren nævnte bl.a., hvordan man kunne bruge digitale løsninger inden for sundhed og hjælp til udsatte borgere, hvilket jo er noget, der er blevet diskuteret i Sundhedsministeriet igennem flere år – i hvert fald de år, jeg har været herinde – og der er rigtig meget potentiale der. Men der skal man så også huske, som ordføreren var inde på til sidst i sin tale, de digitalt udsatte. Vi har i forvejen problemer med ulighed i sundhed i Danmark. Så hvordan vil ordføreren sørge for, at vi ikke kommer med noget, der faktisk øger uligheden i sundhed ved at indføre et tilbud, som vi her nok skal kunne tage imod, mens dem, der virkelig har behovet, måske vil have sværere ved det?

Ordføreren.

Når jeg skriver det her i min tale, er det, fordi bl.a. it-branchen – jeg tror, det var sammen med KL – har været ude at kigge på nogle forskellige cases, som er blevet testet i kommuner rundtomkring i landet, og alene inden for ældreplejen ville man kunne frigøre 2.000 hænder ved de tre cases, som er nævnt i det katalog. Det skal jo ikke være en spareøvelse; det er ikke meningen, at vi skal spare penge på at lave digitale løsninger, så borgerne skal tale med en computer i stedet for en medarbejder i plejesektoren. Men de borgere, som har lyst til det, fordi det giver dem en større fleksibilitet eller på anden måde en bedre oplevelse af den velfærd, de modtager, skal have lov til det, og de hænder, der så frigøres, kan jo så gå til at hjælpe andre, som ikke ønsker at være en del af den digitalisering.

Anden korte bemærkning til spørgeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for svaret. Der er ganske givet stort potentiale i det her område. Vi skal bare huske at have øje for dem, der har svært ved at benytte sig af de her tilbud.

Hvis jeg må hoppe lidt, så var ordføreren også inde på noget af det, jeg også selv noterede mig i redegørelsen, nemlig den manglende it-forståelse i befolkningen generelt, hvilket kom lidt bag på mig. Ordføreren nævnte bl.a. digital dannelse i folkeskolen som et selvstændigt fag, hvis jeg forstod ordføreren ret. Der skal man måske være lidt varsom, for man kunne nok komme på 10, 20, 30 fag, som nogle gerne vil have indført i folkeskolen. Så kunne man forestille sig en anden løsning, f.eks. som en del af eksisterende fag i folkeskolen?

Ordføreren.

Det kunne man sagtens. Vi har ikke lagt os fast på, om det skal være et selvstændigt fag eller en projektuge, eller om de eksisterende fag bare skal have noget mere teknologifokus. Det kunne også være en mulighed. Jeg tror bare, det er vigtigt, at vi sikrer, at det sker. Det kræver f.eks., at lærerne har de digitale kompetencer, som de også skal lære fra sig. Det kunne også være, man kunne inddrage virksomheder, ligesom man i uge 6 inkluderer Sex & Samfund, tror jeg det er, så man på den måde kunne hente inspiration udefra, hvis læreren ikke selv kan stå for det. Der er mange muligheder, og jeg tror bare, det er vigtigt, at vi gør noget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken. Det bliver så hr. Stinus Lindgreen. Værsgo.

Mange tak. Tak for ordet. Det er jo dejligt at være tilbage her i salen – og så for at diskutere noget så vigtigt som digitalisering! Jeg havde jo første dag tilbage på Borgen her i går. Det var en meget stille dag, vil jeg sige, efter et halvt års fintælling ude i Københavns Omegns Storkreds. Heldigvis nåede jeg lige at få at vide, at jeg skulle i salen i dag, så jeg har lige haft mulighed for at læse redegørelsen igennem, men vil også lige undskylde for, at jeg ikke har haft helt så meget tid til at forberede min ordførertale som normalt. Så I må bære over med mig.

Der er dog nogle nedslagspunkter, som jeg synes det er vigtigt at få belyst og diskuteret. Det kan vi jo starte på her og så fortsætte i udvalget bagefter. Her vil jeg gerne fremhæve tre områder.

For det første er det jo godt, men måske ikke så overraskende at se, at Danmark ligger rigtig flot placeret i forhold til digitalisering. Vi er et samfund, der har nem og udbredt adgang til internettet, og som på alle niveauer har taget it og digitale løsninger til sig. Det gælder inden for alle områder. Inden for sundhedsvæsenet f.eks. bruges data og digitalisering allerede i dag i stor stil, og det vil kun vokse i årene, der kommer. Nye og mere målrettede behandlinger, bedre sygdomsforståelse, prioritering af vores ressourcer – alt det bygger på data.

Man kunne også nævne, som det også bliver fremhævet i redegørelsen, klima og den grønne omstilling. Hvordan bruger vi materialer og ressourcer bedre? Hvordan kan vi planlægge trafikafvikling i byerne optimalt? Hvordan kan landbruget lave præcisionsvanding, præcisionsgødskning? Alt det er eksempler på områder, der bygger på god brug af data og digitale løsninger.

Men her skal man huske, at der er to sider. I redegørelsen nævnes eksempelvis blockchain – beklager det engelske ord, men det er nu engang termen – som en teknologi, der har stort potentiale. Og det kan være rigtigt, men det er samtidig en af de teknologier, der dokumenterbart har et meget stort klimaaftryk på grund af meget energitunge beregninger. Det er man nødt til at have med i diskussionen, så man ikke ender med at udlede mere CO2, end beregningerne er med til at spare.

Der er også helt oplagt udfordringer, når det kommer til de nye AI- eller kunstig intelligens-løsninger, hvor man skal huske, at enhver algoritme og især dem, der er meget komplekse, er helt afhængige af deres træningsdata, og de kan have indbyggede bias – jeg mangler et dansk ord her, skævvridninger – i deres algoritmer, om det så er bevidst eller ej. Når algoritmen er så kompleks, at den bliver en sort boks, hvor du spørger om noget og får et svar ud, er det helt umuligt at vide, hvad der former svaret, og det skal vi være meget bevidste om. Det blev også nævnt i nogle ordførertaler tidligere – helt oplagte fejl i tekster, der blev genereret af de her nye løsninger.

For det andet kan vi jo ikke tale om at bruge data uden at have et fokus på datasikkerhed. Vi skal ikke digitalisere bare for at digitalisere, men fordi det skaber værdi for borgerne, for virksomhederne og for samfundet. Digitalisering er ikke et mål i sig selv, men et middel til at opnå en bestemt gevinst. Særlig når vi bruger personlige data skal der være sikkerhed for, at data ikke misbruges, og at man tager de rette skridt for at forebygge cyberangreb på kritisk infrastruktur. Her ville det være rigtig godt med en grundig debat, særlig om de offentlige systemer, som vi naturligvis har et stort ansvar for.

Jeg så gerne, at vi som en del af offentlige udbud stillede krav om dataminimering, altså princippet om, at et givent system har adgang til de data, der er nødvendige, i det tidsrum, det er nødvendigt, hverken mere eller mindre. Samtidig skal datasikkerhed tænkes med fra start af og ikke blot tilføjes som en eftertanke, altså det såkaldte security by design og privacy by design, som en tidligere ordfører også var inde på. Det kunne også være godt her at have en diskussion af, om ikke open source, som det desværre hedder på godt dansk, ville være fornuftigt i offentlige it-systemer. På den måde kan vi sikre, at vi ikke kommer til at ende med en afhængighed af bestemte private aktører, fordi ingen andre kan få adgang til kildekoden. Og samtidig er der gode argumenter for, at det vil øge sikkerheden.

I denne ombæring er vi nødt til at have en grundig analyse af, om vores koordinering af it-sikkerhed er optimal i Danmark, eller om den skal indrettes på en ny måde. Igen vil jeg nævne behovet for at sikre de borgere, der er digitalt udsatte, herunder muligheden for et analogt alternativ.

For det tredje vil jeg gerne knytte et par ord til de passager, der handler om manglen på it-specialister, der dukker op flere steder i redegørelsen her. Jeg er helt enig i, at det er et meget stort problem, og derfor vil jeg gerne pege på nogle helt oplagte løsninger. Vi har alene her i København to uddannelsesinstitutioner: Vi har IT-Universitetet, vi har mit eget gamle institut, DIKU, Datalogisk Institut på Københavns Universitet, og lidt nordpå ligger DTU. Alle tre uddanner netop de specialister, vi diskuterer her i dag, og alle tre må hvert år afvise kvalificerede ansøgere, selv om de gerne vil og kan uddanne dem, og selv om erhvervslivet skriger på dem. Værst er det på ITU, hvor de må afvise hver anden kvalificerede ansøger. Det er jo, for at sige det på godt dansk, fjollet.

Vi burde i mine øjne også se på at tillade flere internationale studerende, som bidrager positivt til vores samfund, og som kommer med nogle kvalifikationer og noget viden, som vi har brug for.

Endelig er jeg jo nødt til at sige, at det er kontraproduktivt at diskutere en halvering af kandidatuddannelserne i en situation, hvor vi står og har et stort og stadig voksende behov for højt kvalificerede eksperter. Det er den helt forkerte vej at gå.

Med de bemærkninger vil jeg gerne sige tak til ministeren for redegørelsen og tak til mine ordførerkolleger for en god debat og tak for ordet til formanden.

Tak til ordføreren for talen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og formanden beklager, at formanden glemte ordføreren. Men nu går vi videre til den næste ordfører i rækken, og det er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi hører ofte, at Danmark er et digitalt foregangsland. Det er vi også. Det kan man i høj grad læse ud af redegørelsen, og det er jo positivt, for digitaliseringen rummer kæmpe potentialer. Det er løsningen på nogle af de store udfordringer, vi som land står over for, og den øger vores virksomheders produktivitet og konkurrenceevne. Derfor skal vi jo også tage det alvorligt, at Danmark angiveligt har den laveste digitale vækst i EU fra 2021 til 2022. Men heldigvis er vi stadig væk rigtig godt med. Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget, for vi må jo ikke sakke bagud, men det er sådan set heller ikke det, jeg vil bruge min tid på at snakke om.

Jeg vil i stedet snakke om dem, som oplever, at den omfattende digitalisering af samfundet efterlader dem på perronen. Selvfølgelig skal Danmark være førende i forhold til digitaliseringen, men det er altså mindst lige så vigtigt, at vi er førende i forhold til at tage hånd om dem, der ikke kan være med på den første digitaliseringsbølge. Det beskæftiger redegørelsen sig jo ikke rigtig med, så det vil jeg bruge lidt tid på.

Ældre Sagen peger eksempelvis på, at mere end hver tredje af de ældre føler sig udfordret af digitaliseringen. Tænketanken Justitia peger på, at omkring hver fjerde dansker helt generelt er digitalt udsat, og det er jo altså rigtig mange mennesker, og vi ved, at det kan have store konsekvenser for den enkelte. Det er eksempelvis ikke længe siden, at man i Jyllands-Posten kunne læse om, at der er ældre, der dropper at gå i biografen eller rejse på badeferie, fordi de ikke kan finde ud af at bestille digitalt. Det kan altså have mærkbare sociale konsekvenser. Udfordringen her er, at der er tale om private virksomheder, så det er svært for os politikere at gøre noget ved det, men noget skal jo gøres.

I Dansk Folkeparti er vi eksempelvis ikke afvisende over for en statslig mærknings- eller certificeringsordning, hvor det bliver tydeligt for borgerne og for os alle sammen, om både offentlige og private har taget konkrete tiltag for at hjælpe digitalt udsatte borgere. Det skal være et konkurrenceparameter, at man gør noget for at hjælpe dem, der har det svært.

Vi har jo set talrige eksempler i offentligheden på de meget store konsekvenser, som digitaliseringen af det offentlige har. Eksempelvis mistede Alexander sine sygedagpenge i 10 dage, knap 6.500 kr., fordi han ikke fik tjekket sin digitale postkasse, som han siden er blevet fritaget for. Vi har hørt om digitalt udsatte borgere, der modtager bøder digitalt og i sidste ende bliver dømt skyldige uden at have en ankemulighed, fordi de ikke har reageret. Vi har hørt historier om digitalt udsatte borgere, herunder ældre, der misser vigtig information om deres eget sygdomsforløb, og vi har hørt historier om ubetalte regninger, der vokser sig meget store, fordi de er fremsendt digitalt til en borger, som ikke har mulighed for at få det tjekket og gjort noget ved det.

Det kan vi som samfund ikke være bekendt eller leve med. Der er vi nødt til at gøre noget for de borgere. I Dansk Folkeparti ser vi gerne, at der indføres et generelt digitalt fripas, dvs. sige en fritagelse, hvor borgere på en gang kan søge om fritagelse fra hele dynen, altså digital post og alle nuværende og fremtidige offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Vi ser også gerne, at sådan en fritagelse kan gælde både post og selvbetjeningsløsninger hos centrale private aktører, banker, forsikringsselskaber, pensionskasser, forsyningsselskaber osv. Så selv om vi i Dansk Folkeparti på ingen måde er modstandere af digitaliseringen, vil vi fortsætte med at insistere på, at vi ikke ofrer de ældre eller andre digitalt udsatte på digitaliseringens alter.

Så vil jeg tilføje et par bemærkninger efter debatten i dag, for jeg synes også, at vi mangler at diskutere børn og unges skærmforbrug: den distraktion, det kan skabe i skolen, den ensomhed, det for nogle også kan resultere i, eller det, at nogle får rørt sig for lidt, og de skader og komplikationer, det kan medføre senere i livet. Jeg synes også, at vi måske på et eller andet tidspunkt kunne diskutere kunstig intelligens lidt mere uddybende. Jeg troede fejlagtigt for nogle år siden, at det var sådan et science fiction-scenarie, der ville udspille sig om mange, mange år, men må jo sande, at det lige pludselig er blevet meget virkelighedsnært, efter de her chatrobotter er blevet noget, man bare kan hente ned på sin telefon eller sin computer.

Jeg så for få timer siden, at der var en artikel i danske medier i dag om datalog Geoffrey Hinton, som har været med til at udvikle den her ChatGPT, og han kalder udviklingen for ret uhyggelig og har sagt:

»Lige nu mener jeg ikke, at de er mere intelligente end os«– altså menneskene, går jeg ud fra – »Men det tror jeg, at de vil være inden længe.«

Han sagde i øvrigt sit job op hos Google i 2013 for bedre at kunne tale om faren ved den kunstige intelligens. Det synes jeg på en eller anden måde også vi skal adressere.

Vi skal også kunne adressere den forskel, der er på land og by, at der er forskellige muligheder for udvikling af erhverv, alt efter hvor god dækningen er osv. Det synes jeg også er meget væsentligt. Så er der selvfølgelig hele spørgsmålet om sikkerhed og om andre staters indblanding i vores indre liv. Tag bare diskussionen om TikTok, og hvilke muligheder det skaber for den kinesiske stat at kigge med og kigge os i kortene. Det er noget, som vi i den grad skal have fokus på.

Til sidst – og det er jo sjældent, jeg får lejlighed til det – vil jeg rose regeringen, for jeg synes, det er godt, at man har gjort noget ved det her område og måske, håber jeg, kommer til at gå et spadestik dybere, bl.a. ved at give det her område sin egen minister og sit eget ministerie. Det håber jeg på ligesom kan rodfæste den her debat ét sted, i stedet for at det er noget, der bliver skubbet rundt mellem forskellige områder. Jeg synes, at der før har været en tendens til, at man ikke rigtig har villet røre ved det nogen steder, fordi man har syntes, det lige hørte mere hjemme et andet sted. Så jeg håber, at den satsning, regeringen har gjort, kan være med til at skubbe det her emne op på dagsordenen, for det er supervigtigt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til digitaliseringsministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg har glædet mig rigtig meget til den her debat. Det er første gang, vi har en politisk debat om redegørelsen for Danmarks digitale vækst, så jeg vil også sige tusind tak for at bringe mange gode perspektiver på digitaliseringen af vores samfund frem. Tak for både at bringe optimismen frem, men også bekymringer, som jeg hører. Og vi kommer jo bredt omkring i debatten: digital inklusion, digitaliseringens betydning for den grønne omstilling, forbrug på datacentre, mistrivsel hos børn og unge, mangel på it-specialister, cybersikkerhed. Der er rigtig, rigtig mange emner. Tusind tak for at bringe de mange emner frem.

Min tilgang er, at vi ikke skal være teknologiforskrækkede. Er vi det, risikerer vi at gå glip af store potentialer, som digitaliseringen kan bidrage med og allerede har bidraget med. Digitalisering kan skabe vækst, løse problemer inden for sundhed og også hjælpe den grønne omstilling, men vi må samtidig hele tiden være os bevidste, at det er borgerne og virksomhederne og ikke digitaliseringen, der er i centrum. Digitaliseringen skal tjene danskerne. Derfor skal digitaliseringen være et middel – et middel til, at vi løser nogle af de udfordringer, som vi står over for i vores samfund, et middel til at forbedre vores hverdag. Mere digitalisering må aldrig blive et mål i sig selv. Teknologi skal hjælpe og frigive tid til det, som er vigtigt, men ikke blive styrende for os eller stjæle al vores opmærksomhed. Der skal vi være skarpe på at skelne og finde den rette balance. Vi må aldrig løbe så stærkt, at vi glemmer at se os for. Samtidig kan det blive dyrt, hvis vi taber vigtige skridt i digitaliseringskapløbet. Vi skal have det bedste ud af digitaliseringen til gavn for borgere og virksomheder.

Redegørelsen for Danmarks digitale vækst giver en status på den erhvervsrettede digitalisering i Danmark i 2023. Digitalisering har stor betydning for vores virksomheder og rummer store potentialer. Danmark er en lille åben økonomi, hvor vi ikke bare kan lukke øjnene for udlandet. Vi er en del af den internationale konkurrence. Og her spiller digitalisering en vigtig rolle for virksomheders produktivitet, for afsætning uden for landets grænser og for udvikling af nye forretningsmodeller. Digitalisering kan hjælpe til, at vi har konkurrencedygtige virksomheder i Danmark. Det kan eksempelvis være brug af robotter i produktionen eller ved at lave digital understøttelse af lagerstyring eller brug af markedsføringsdata. Og når danske virksomheder øger konkurrenceevnen, ja, så står Danmark stærkere. På den måde kan vi i fremtiden fastholde gode arbejdspladser og sikre samfundets velstand og velfærd.

Digitalisering skal også bidrage til virksomheders grønne omstilling. Digitale teknologier kan reducere energiforbruget, forlænge maskiners levetid og skabe gennemsigtighed i produktionskæden. Derfor er digitalisering i vores samfund og i virksomheder så vigtigt for os, især når vi har ambitioner om at være mere grønne og samtidig vil sikre vores velstand.

Redegørelsen viser, hvordan danske virksomheder klarer sig i den digitale omstilling, og hvilke betingelser der er for den digitale vækst. Danmark er et digitalt foregangsland; vi ligger godt i internationale målinger af landets digitalisering. Men samtidig ser det også ud til, at Danmark har tabt farten i udviklingen. Der er fuld fart på andre landes digitale udvikling, og hvis vi skal bevare vores stærke position, kan vi ikke læne os tilbage.

Der er flere områder at tage fat på, hvis vi fortsat skal skabe momentum og lykkes med digitalisering. Vi skal særlig se på de digitale kompetencer. 60 pct. af danske virksomheder oplever vanskeligheder med at rekruttere it-specialister, og jeg er glad for, at det også har været nævnt flere gange i debatten i dag. Manglen på folk med it-kompetencer i virksomheder er et stort problem. Adgang til en digitalt kompetent arbejdskraft er vigtig, for at danske virksomheder kan lykkes med digitalisering. Det gælder, når det kommer til at løfte virksomheders vækst ved at tage nye teknologier i brug, men det gælder også, når det kommer til at sikre virksomhedernes digitale sikkerhed og virksomhedernes håndtering af data. Flere it-specialister er derfor vitalt for, at vores virksomheder kan implementere nye teknologier og agere sikkert og ansvarligt. Med manglen på it-specialister risikerer vi at bremse den digitale vækst. Jeg er derfor meget optaget af den dagsorden, og hvordan vi sammen kan sikre, at der kommer flere med de rette it-kompetencer i vores arbejdsstyrke.

Virksomheder, som er langt fremme med digitalisering, kan nemlig opnå konkurrencefordele: fordele inden for marketing, fordi de bedre kan analysere og forstå kundeadfærd, fordele inden for produktion, fordi de kan være mere effektive, fordele ved at skabe nye forretningsmodeller og begå sig på markeder, som bliver mere digitale.

Derfor er det meget positivt at se, at de danske SMV'er klarer sig rigtig godt. Danske SMV'er er nemlig nogle af de mest digitale i Europa, men vi ser også, at det stadig er særlig de store virksomheder, som er langt fremme, og derfor er det vigtigt at fokusere på, at SMV'erne ikke falder bagud. At skabe digital inklusion handler for mig ikke kun om borgerne, det handler også om virksomheder. Digitale værktøjer kan gøre det lettere at drive virksomhed, men vi skal også have de virksomheder for øje, hvor digitalisering kan være en udfordring. Hvis virksomhederne skal lykkes med den digitale omstilling, kræver det jo, at infrastrukturen er til stede, dvs. hurtig, tilgængelig og billig internetadgang. Ellers er det svært for en virksomhed at være digital.

Mange af os har sikkert bandet lidt over mobildækningen eller skrat på linjen, men Danmark er faktisk bedst i Europa, når det kommer til digital infrastruktur. 5G dækker 98 pct. af alle husstande i Danmark, mens gennemsnittet i EU er på 66 pct. Det betyder dog ikke, at der er fuld dækning rundtomkring i landet; der er stadig huller i dækningen, og vi oplever stadig udfald på linjen. Den fortsatte udbygning og udbredelse af hurtig internetforbindelse er centralt, hvis danske virksomheder fortsat skal være med helt i front. Med finansloven har vi valgt at afsætte 100 mio. kr. til at fortsætte bredbåndspuljen i 2023.

Den digitale sikkerhed er en meget vigtig del af den digitale infrastruktur. Det er en stor styrke, at vi er et af de mest digitaliserede lande i verden, men samtidig åbner det også for en øget sårbarhed over for cyberkriminalitet og sikkerhedstrusler. Vi har set eksempler på, at cyberkriminelle har misbrugt digital teknologi til at angribe virksomheder og stjæle følsomme data. Vi skal derfor tage de udfordringer, som følger med den digitale udvikling, meget alvorligt.

I et europæisk perspektiv klarer danske virksomheder sig godt målt på digital sikkerhed, men det gælder både her i landet og i andre europæiske lande, at store virksomheder har en højere grad af digital sikkerhed end små og mellemstore virksomheder. Der kan selvfølgelig være stor forskel på behovet for digital sikkerhed mellem virksomhederne. Det digitale sikkerhedsbehov er ikke så stort i det lokale pizzeria, som det er i en stor finansiel koncern, der opbevarer store mængder data om kunder, medarbejdere og værdipapirer.

Selv om det kan være svært at se sammenhængen til ens egen virksomhed, hvor man måske ikke lige står og tænker, at det er en selv, der har opfundet opskriften på Coca-Cola, så hvem skulle lige være interesseret i at stjæle noget fra ens virksomhed, ja, så er truslen større, end man tror. En undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen viser, at 44 pct. af SMV'erne har et lavt sikkerhedsniveau i forhold til deres risikoprofil, og tak for, at flere af jer også har bemærket den del. Derfor er det vigtigt, at vi holder fokus på, hvordan vi forbedrer den digitale sikkerhed i danske virksomheder og særlig i SMV'er.

Mange virksomheder benytter i dag i udbredt omfang digitale teknologier. Når det kommer til de mere avancerede teknologier som robotteknologi, kunstig intelligens og tre-d print, er danske virksomheder med helt i front. Det kan give danske virksomheder nogle klare konkurrencefordele sammenlignet med virksomheder i andre lande. Kunstig intelligens er meget andet end ChatGPT, og danske virksomheder er faktisk blandt dem i Europa, der benytter sig allermest af kunstig intelligens. De avancerede teknologier er et område, hvor EU har et meget højt ambitionsniveau for europæiske virksomheders brug af teknologier som kunstig intelligens og internet of things. Frem til 2030 har EU en målsætning om, at 75 pct. af de europæiske virksomheder skal benytte de her teknologier. Mange af de store virksomheder er allerede relativt tæt på målsætningen. Derfor er der også brug for et særligt fokus på danske SMV'er, som trods alt udgør 99 pct. af de danske virksomheder. Det er SMV'erne, der skal rykke, hvis vi skal bidrage til at nå målsætningen.

Når vi taler om avancerede teknologier som robotteknologi og kunstig intelligens, giver det også nye muligheder for danske virksomheder – muligheder i forhold til at frigøre tid, optimere produktion og løse opgaver. Et eksempel på kunstig intelligens er chatbotten ChatGPT, som bl.a. kan finde på lejlighedssange og digte og tilmed har bestået en lægeeksamen, og jeg kan forstå, at flere af ordførerne også har benyttet sig af ChatGPT med mere eller mindre succes. Men det er også et eksempel på en teknologi, der rejser en række spørgsmål, som vi bliver nødt til at finde nogle svar på. Et er risikoen for, at immaterielle rettigheder bliver krænket, men noget andet og mere grundlæggende er, om vi har styr på teknologien, eller om vi risikerer, at teknologien styrer os med eksempelvis manipulation, sociale pointsystemer og misinformation til skade for den demokratiske samtale og vores samfund. Derfor er det min klare ambition, at Danmark skal presse på for regulering internationalt, og at vi overvejer, hvad vi selv kan gøre.

Det er svært at forudse, hvad vi ender med at kunne bruge kunstig intelligens til, men vi kan allerede nu begynde at sætte nogle hegnspæle op for de nye teknologier – hegnspæle i forhold til, hvad vi ikke tillader af teknologien, som kunstig intelligens benyttes til. Vi skal ikke gå på kompromis med vores demokratiske værdier, og vi skal sikre ordentlige konkurrenceforhold, for vi har også set, hvordan store techvirksomheder har fået mere og mere magt og påvirket vores demokrati og sammenhængskraft. Det kræver regulering og lovgivning.

Men udfordringerne er grænseoverskridende og internationale, og derfor skal reguleringen også være det. Lige nu forhandler vi i EU om regulering af kunstig intelligens, som vil indføre krav og skal sikre en ansvarlig brug af kunstig intelligens. Jeg er meget opmærksom på den store opgave, som både myndigheder og virksomheder står over for, når det handler om at håndhæve og efterleve reglerne. Formålet med lovgivningen er vigtig: Vi skal udnytte potentialet i digitaliseringen på en sikker måde – på en måde, hvor borgerne og deres grundlæggende rettigheder beskyttes. Vi skal sikre den rette balance.

I kan læse meget mere i redegørelsen om Danmarks digitale vækst. Den giver en status på, hvordan det går med erhvervslivets digitalisering på mange parametre, og den beskriver både mulighederne og flere af udfordringerne. Regeringens ambition er, at Danmark skal blive ved med at være et digitalt foregangsland, for digitalisering kan bidrage til vækst i vores virksomheder og være med til at løse centrale samfundsopgaver. Men det betyder altså også, at vi skal stille krav om ansvarlighed i digital udvikling. Borgere og virksomheder skal kunne følge med; vi skal ikke gå på kompromis med vores demokratiske værdier. På den måde skal ansvarligheden gå hånd i hånd med en fortsat styrkelse af vores digitale udvikling, hvor regeringen vil skubbe på den digitale grønne omstilling, på digital omstilling af danske SMV'er og på digital inklusion og sikre flere it-kompetencer. Det ser jeg meget frem til samarbejdet omkring i den kommende tid, og med det vil jeg sige tak for ordet.

Tak til ministeren. Den første korte bemærkning går til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for en rigtig god tale. Der var mange ting, man kunne spørge ind til, men hvis jeg nu skal starte et sted, kan jeg starte der, hvor ministeren sluttede og også var inde på tidligere i talen, nemlig det her med manglen på it-eksperter og -kompetencer i samfundet. Jeg var selv inde på det i min tale, og andre har været inde på det. Kunne ministeren være lidt mere konkret? Når vi nu kigger på, at vi har uddannelsessteder i København alene, altså ITU og DIKU, som afviser kvalificerede ansøgere, på trods af at de kan og vil uddanne dem, på trods af at vi har brug for dem, hvad tænker ministeren så om det? Hvad tænker ministeren om diskussionen om at skære i uddannelser, fjerne et år af kandidatuddannelserne inden for ekspertområder? Vi har brug for kompetencerne, vi har brug for et højt vidensniveau. Hvilke tanker har ministeren gjort sig om det?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og også tak for at bringe emnet op i debatten. For som jeg også sagde i min tale, er det her med mangel på it-specialister en meget, meget stor udfordring, og det er noget, jeg er meget opmærksom på. Det er noget, regeringen er meget opmærksom på.

Lige nu arbejder jeg på digitaliseringsstrategien, og det er min ambition, at det bliver et element i digitaliseringsstrategien at få sat fokus på, hvordan vi kan få uddannet flere it-specialister. Jeg tror, vi bliver nødt til at fokusere mere bredt. Det handler ikke alene om dimensioneringen af vores uddannelser. Det handler også om, at vi skal sætte tidligt ind i folkeskolen med noget teknologiforståelse og digital dannelse og skabe større interesse for de her uddannelser, også gerne blandt piger, hvor søgningen ikke er lige så stor.

Så handler det også om vores uddannelser, og det handler også om at efteruddanne. Mange af dem, der allerede arbejder med digitalisering, siger sådan set, at de mangler mere viden. Så det handler også om efteruddannelse og opkvalificering.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tak. Nu ved jeg, at bl.a. på DIKU har man lavet 1-årige uddannelser til netop efteruddannelse af folk, der arbejder inden for farma- eller biobranchen, men som har brug for nogle it-kompetencer oven på det.

Det er heller ikke et spørgsmål om mangel på interesse. De studerende er der jo; de får bare ikke lov til at komme ind. Så det er jo en lidt anden problematik her. Det er jo ikke, fordi vi mangler folk, der gerne vil. Vi har så mange, at de står i kø, men de får ikke lov, på trods af at de gerne vil uddanne dem. Så det er jo en lidt anden problematik, end ministeren svarede på her.

Ministeren.

Der er begge problematikker. Der er både en problematik, i forhold til om vi har de rette uddannelser, om dimensioneringen er korrekt, men der er også uddannelser inden for it, der ikke bliver søgt ind på. Så det handler også om at få skabt en større interesse.

Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

SF og Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, har i et fælles udspil sat fokus på netop manglen på it-specialister, og jeg vil gerne følge op på det, som hr. Stinus Lindgreen sagde om, at der er nogle, der bliver afvist og ikke ender de steder, hvor der faktisk er frie pladser. I København er der folk, der bliver afvist, samtidig med at der er pladser forskellige steder i Jylland, som står ubesatte hen. Så det er ikke sådan, at de mennesker så automatisk tager et andet sted hen i landet for at blive uddannet. Det er jo et kæmpe kompetencetab. Det er et kæmpe tab af it-specialister, som vi i den grad mangler.

Derudover er jeg enig i, at vi også har brug for flere kvinder – og endnu flere end dem, der søger ind i dag. Men i dag er der i hundredvis, som ikke bliver optaget på vores uddannelser, og jeg mener egentlig, at det haster lidt i forhold til den sikkerhedspolitiske situation, vi også står i i Europa.

Ministeren.

Også tak for spørgsmålet om it-uddannelser. Altså, jeg vil igen gerne understrege, at det er en prioritet og det er vigtigt. Vi ser udfordringer for vores virksomheder. Det er jo korrekt, hvad der bliver sagt. Nogle steder er der ledige pladser. Andre steder er der ikke ledige pladser. Jeg tror, vi bliver nødt til at se på dimensioneringen, men det er jo også vigtigt lige at holde sig for øje, at det ikke nødvendigvis er de samme uddannelser. Og hvad er det for nogle uddannelser, vores samfund har brug for? For de typer uddannelser, hvor der er ledige pladser, har vi sådan set også brug for at der er nogle flere der vælger til.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Hvis man ønsker sig, at der er nogle, der f.eks. skal søge it-uddannelser i Jylland, så må jeg sige, at vi i hvert fald bare kan se, at det ikke sker, altså at man flytter sig fra sit førstevalg i København til så at søge et sted hen i eksempelvis Midt- eller Sønderjylland.

Mit spørgsmål til ministeren er: Står vi ikke i en geopolitisk og sikkerhedspolitisk situation, hvor vi her og nu og i de kommende år har akut brug for at få flere uddannet? Og kunne man ikke sige, at vi i hvert fald i en afgrænset periode droppede de begrænsninger, der er på uddannelser, som der faktisk er ansøgninger til her og nu?

Ministeren.

Det er korrekt, at det er en presserende situation, da der er mangel på it-specialister. Det med uddannelser har jo et lidt længere sigte. Derfor vil jeg også nævne, at den her regering sådan set også har åbnet op for yderligere international arbejdskraft. Det er jo netop gjort, med tanke på at vi kan tiltrække nogle it-specialister, så vi her og nu kan få gjort noget ved den efterspørgsel, som der er.

Tak. Så er det hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance.

Noget af det, som redegørelsen kommer ind på, og som jeg synes er rigtig interessant, er det her med, at præcisionen og pålideligheden ved 5G nu er så god, at man kan bruge det til selvkørende biller og autonome droner. Så jeg vil gerne spørge ministeren: Hvad er regeringens ambitioner på det her område? Er der overhovedet nogen ambitioner?

Ministeren.

Jeg er ligesom ordføreren meget begejstret for, hvad man kan bruge den her teknologi til, og jeg tror ikke, at vi har fantasi til at forestille os, hvad vi kan bruge teknologien til i fremtiden. Men som jeg også siger, er der også nogle bekymringer ved den her avancerede teknologi, som vi bliver nødt til at tage alvorligt i forhold til vores demokratiske samtale, og i forhold til at vi stadig væk skal være frie, oplyste og selvstændige individer, der træffer vores egne valg.

Derfor er det vigtigt, at vi får sat nogle hegnspæle op for det, men det er vigtigt, at vi samtidig understøtter og presser på for de her avancerede teknologier, og derfor er det også noget, jeg har ambitioner om at adressere i den digitaliseringsstrategi, som vi vil komme med.

Ønskes der en anden kort bemærkning? Værsgo.

Så vil jeg gerne spørge om noget andet, som en række ordførere, herunder Moderaternes ordfører, i dag har været inde på, Jeg vil gerne høre, om ministeren mener, at det skal være sådan, at man som borger skal kunne stille krav om at blive digitalt fritaget, og at der skal være analoge løsninger til de digitale selvbetjeningsløsninger, som vi har i dag.

Ministeren.

Jeg mener, at det er vigtigt, at der er en mulighed for digital fritagelse for de borgere, der har behov for at blive digitalt fritaget. Nu behandlede vi forleden et lovforslag om netop digital fritagelse, som jeg sådan set synes rammer det rigtig, rigtig godt, og som vil gøre, at det bliver nemmere at blive digitalt fritaget. Det er ikke en ambition at udvide den målgruppe af folk, der skal være digitalt fritaget, men det skal være nemmere for den gruppe, der har behov for at være digitalt fritaget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.