Spm. nr. S 292

14) Til social- og boligministeren af:

Mette Thiesen (DF):

Hvad agter ministeren at gøre, for at der ikke sker markante fejl i anbringelsessager med børn og unge, som det bl.a. tyder på der er sket i Langeland Kommune?

Spm. nr. S 292

14) Til social- og boligministeren af:

Mette Thiesen (DF):

Hvad agter ministeren at gøre, for at der ikke sker markante fejl i anbringelsessager med børn og unge, som det bl.a. tyder på der er sket i Langeland Kommune?

Værsgo.

Tusind tak. Hvad agter ministeren at gøre, for at der ikke sker markante fejl i anbringelsessager med børn og unge, som det bl.a. tyder på der er sket i Langeland Kommune?

Ministeren.

Vi har lige været henne over det samme spørgsmål to gange, så jeg beklager, hvis jeg gentager det. Man må spole tilbage for at få de grundlæggende ting, for jeg synes faktisk, det er en vanvittig vigtig debat, og lad mig derfor fortsætte en lille smule ad det spor, vi er kommet i gang med – så bliver det et mere fyldestgørende svar.

Nu har vi været inde over spørgsmålet om danmarkskortet, vi har været inde over spørgsmålet om sanktioner, og jeg vil gerne lægge til, at når vi laver det, der hedder barnets lov, så er en af idéerne med at lave barnets lov også at spænde bardunerne lovgivningsmæssigt – dvs. simpelt hen at lave et bedre fundament at stå på i forhold til de utrolig alvorlige sager, det er, hver eneste gang man anbringer et barn. Og det er egentlig bare for at illustrere, at jeg mener, at vi skal have fat på hele den krans, der er rundt om anbringelsesområdet, hvis vi skal blive bedre til at sikre retssikkerheden. Og jeg er ret skuffet over, at der er 70 kommuner, der ikke lever op til det de steder, hvor vi har spændt bardunerne, for det har vi jo ikke besluttet for sjov. Det har vi besluttet, fordi vi mener, der er et problem. Det er i øvrigt et meget bredt flertal i Folketinget, der har besluttet det.

Så jeg synes egentlig ikke, man kan være i tvivl om, at når vi sender sådan en opgave ud, er det også meningen, at man skal gøre det.

Spørgeren.

Tusind tak. Ja, altså, sanktioner er i hvert fald også noget, som vi i Dansk Folkeparti gerne vil have, så der er en konsekvens for kommunerne.

Men når ministeren selv nævner det her med barnets lov, kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren lidt ind til det. For i 2011 vedtog man det, der hed Barnets Reform, og problemet er jo bl.a., siger rigtig, rigtig mange fagfolk, at man ikke overholder lovgivningen ude i kommunerne. Så kan vi jo blive ved med herinde fra Christiansborg at lave lovgivning på lovgivning, men hvis man ikke engang har implementeret det og holder sig til det, som blev indført i 2011 med Barnets Reform, så er vi jo lige vidt. Hvad mener ministeren så man skal gøre for at sikre, at man ude i kommunerne overholder gældende lovgivning og ikke opdigter falske diagnoser eller simpelt hen laver meget, meget graverende og grove fejl?

Ministeren.

Jeg vil gerne lige starte med at varedeklarere. Jeg har haft sådan en 80-20-regel, som er helt selvopfundet, og som der ikke er noget fagligt belæg for på den måde, men som bare er sådan en rettesnor, altså at vi altid skal huske at sige, at 80 pct. af kommunerne i 80 pct. af sagerne gør det vanvittig godt, gør alt deres bedste og overholder det ene og det andet. Altså, vi skal passe på med, hvis man kigger hen over hele velfærdssamfundet, som kommunerne styrer, at skælde ud på alle de medarbejdere, alle de gode mennesker, der gør alt det, de skal. Problemet er, at der er for stor en del, der ikke gør, og det er dem, vi skal have fat i. Så det er bare for at sige, at vi, når vi nu har diskussionen om det her, får det skilt ad – skæg for sig og snot for sig.

Spørgeren.

Det er jeg sådan set enig i. Vi har desværre bare set rigtig, rigtig mange sager. Nu nævner jeg selv eksempelvis Langeland Kommune, hvor man mildest talt må sige at der er rum til forbedring og i værste tilfælde jo kan se klart og tydeligt, at der simpelt hen er blevet tvangsfjernet børn på forkert grundlag, fordi der er nogle, der er blevet hjemgivet igen. Så jeg kunne bare godt tænke mig at høre ministeren igen om en ting i forhold til det her med barnets lov og Barnets Reform: Det nytter jo ikke noget, at vi bliver ved med at lave lovgivning, hvis man i mange kommuner ikke engang overholder den lovgivning, der allerede er, så hvad kan vi så gøre?

Ministeren.

Jeg vil sige, at det jo er fuldstændig unægtelig rigtigt, at hvis al lovgivning bare var det samme og det aldrig blev overholdt, så blev vi hurtigt arbejdsløse, for så ville det bare være organiseret tidsspilde. Det er faktisk ikke min oplevelse, at det er sådan, at det er organiseret tidsspilde. Hitraten kan bare være lidt forskellig, men det er jo ikke sådan, at det ikke flytter noget. For når vi f.eks. indskærper det her og spænder bardunerne og siger, at nu skal vi have danmarkskortet op, og at man skal drøfte det i kommunalbestyrelsen, og selv om 70 pct. ikke gør det – det er en ret dårlig hitrate – er der jo trods alt 28 pct., der gør det, og det vil sige, at lovgivningen flytter noget. Og det vil sige, at hvis vi så, når der så er enkelte kommuner, der endnu ikke lever op til lovgivningen, har nogle greb til at forbedre det med, tror jeg faktisk på, at det forbedrer det. Bliver det perfekt? Njah, der tror jeg ikke vi kommer hen. Men man får dog skubbet tingene i den rigtige retning, så helt arbejdsløse bliver vi ikke herinde i morgen eller i overmorgen.

Spørgeren.

Det tror jeg dog heller ikke at vi gør. Men jeg var bare lidt nysgerrig på det, for vi mener helt grundlæggende set i Dansk Folkeparti, at der skal være en kulegravning af hele området, sådan at man kan se, hvad det er, der fungerer, hvad der ikke fungerer, også med hensyn til børne- og ungeområdet ude i kommunerne, altså om det er den rigtige måde at gøre det på, og med hensyn til Ankestyrelsen, altså om det reelt set også er en ankestyrelse for eksempelvis forældrene til de her tvangsfjernede børn – det er ikke det, jeg hører. Så det er egentlig bare for igen at spørge ind til, hvad vi så kan gøre. Hvis det ikke er barnets lov, der er svaret på de her problemer, hvad mener ministeren så vi kan gøre?

Ministeren for en afsluttende bemærkning til spørgsmålet.

Jeg mener ikke, at der findes ét svar; så havde vi gjort det for længst. Så jeg mener, at barnets lov er et skridt på vejen derhen. Jeg mener faktisk også, at danmarkskortet, altså det, at man i den enkelte kommune i kommunalbestyrelsen hvert eneste år skal gå ind og kigge på, hvordan det står til med retssikkerheden, er et godt redskab. Det er også derfor, jeg er skuffet over, at der ikke er flere kommuner, der lever op til den lovgivning, i forhold til at det skal man faktisk. Så det er bare for at sige, at jeg tror, at der skal flere forskellige ting til, hvis vi skal komme tættere på at få en retssikkerhed og undgå, både at der er ting, der bliver omgjort, men jo selvfølgelig også i allerværste fald, at der er steder, hvor der bliver begået meget graverende fejl over for borgerne.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Mette Thiesen og tak til social og boligministeren.

Vi går videre til spørgsmål nr. 15 og byder velkommen til beskæftigelsesministeren.