Spm. nr. S 522

6) Til miljøministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Under henvisning til, at der i mange år har været et dansk-tysk samarbejde om natur og miljøforhold i Vadehavet, mener ministeren så, at det vil være en fordel at etablere et lignende samarbejde for Flensborg Fjord, idet det kan være nyttigt for naturen, at der arbejdes med fælles holdninger angående trawlfiskeri og miljøbelastninger fra kvælstof og fosfor i Flensborg Fjord for at opnå en bedre miljøtilstand i fjorden?

Værsgo.

Jeg håber, ministeren har nemmere ved at svare på det her spørgsmål, som lyder: Under henvisning til, at der i mange år har været et dansk-tysk samarbejde om natur og miljøforhold i Vadehavet, mener ministeren så, at det vil være en fordel at etablere et lignende samarbejde for Flensborg Fjord, idet det kan være nyttigt for naturen, at der arbejdes med fælles holdninger angående trawlfiskeri og miljøbelastninger fra kvælstof og fosfor i Flensborg Fjord for at opnå en bedre miljøtilstand i fjorden?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet om Flensborg Fjord. Lad os lige zoome ind på Flensborg Fjord. Kvælstof er det primære problem i Flensborg Fjord, og vi ved jo, at når det handler om kvælstof, er den mest effektive ramme for vores samarbejde om at forbedre vandmiljøet EU's vandrammedirektiv. Det forpligter nemlig alle EU-lande til at leve op til god økologisk tilstand i vandmiljøet i 2027. Og andre landes bidrag i alle vandområder er også indregnet i medlemslandenes vandområdeplaner, så der er altså allerede her EU-lovgivning og samarbejde om vores vandmiljø mellem EU-landene, og derfor er det vurderingen i Miljøministeriet, at det ikke er nødvendigt at etablere et nyt parallelsamarbejde mellem, det kunne så være Danmark og Tyskland. Det risikerer at blive dobbeltarbejde i forhold til det, der er problemet her, nemlig kvælstof.

Selv om det nærmest er på samme breddegrad, ja, det må det være, er der stor forskel på de to kystvande, der nævnes. Vadehavet er jo et særligt kystvand og rummer en stor, helt unik biodiversitet, og naturområdet er af UNESCO udpeget til at være på verdensarvlisten, og det vil sige, at samarbejdet om naturen i Vadehavet har et meget, meget bredere fokus end lige kvælstofproblemet i Flensborg Fjord. Der er kulturhistorie, turisme, kystsikkerhed og alle de her arter i Vadehavet, som gør, at man ikke lige en til en kan sammenligne de to ting. Derfor mener vi, når der er så stor forskel, at vi bør bruge det værktøj, der nu passer bedst til at løse det problem, der er.

Spørgeren.

Tak. Det var da en skam, at ministeren ikke vil samarbejde internationalt, bare fordi de her to vandområder er lidt forskellige.

Med hensyn til vandrammedirektivet vil jeg sige, at det jo er korrekt, at de enkelte lande er pålagt nogle krav, og så har vi altså her at gøre med et fælles farvand, hvor det efter Enhedslistens opfattelse vil være godt at samarbejde. Så er der også andre aspekter ude i vandområderne, og det er jo bl.a. det fiskeri, der foregår. Nu står den og blinker på 0, men det vil jeg altså ikke tage mig af, for det er ikke korrekt. Jeg har 2 minutter? (Formanden (Søren Gade): Der er 2 minutter. Værsgo at fortsætte.) Tak for det. Der er jo også et muslingeskrab, som foregår i Flensborg Fjord, hvor tyskerne har stoppet deres trawl efter muslinger, og hvor det sådan set ville være godt at have en dialog med Tyskland om at have den samme tilgang. Hvorfor er Tyskland kommet frem til, at man har sagt stop for det muslingeskrab? Er der ikke en positiv miljøeffektiv, hvis det er sådan, at vi også gør det på den danske side? Det er sådan set det, som har været udgangspunktet for Enhedslisten til at sige: Ville det ikke være godt at prøve at se Flensborg Fjord og det miljø, der er der, som noget, der har fælles interesse, og hvor man bør samarbejde? Jeg er godt klar over, at det er et andet farvand end Vadehavet, men jeg mener sådan set, der er nogle ting, der bør være fælles, og som man kan arbejde for.

Det omkring vandrammedirektivet er jo rigtigt, og det iltsvind, man oplever år efter år i Flensborg Fjord, gør jo, at man har et problem, og man kan godt sige, at der er nogle særlige geografiske forhold, men en del af årsagen er sikkert også, at der udledes næringsstoffer til Flensborg Fjord. Så kan ministeren ikke på den baggrund se, at der bør ske noget samarbejde og noget koordinering af den indsats, der sker i Flensborg Fjord?

Ministeren.

Jo, og til præcis den sidste del af spørgsmålet her vil jeg sige, at kvælstofproblemet jo er i Flensborg Fjord, som ikke er i god økologisk tilstand. Der er massive problemer i Flensborg Fjord med netop iltsvind, og det er jo altså kvælstofudledningen. Og netop når det drejer sig om kvælstofudledning, er det præcis det, vi har et internationalt samarbejde om med vores nabolande. Vi er simpelt hen forpligtet til at gøre det og arbejde sammen, i det her tilfælde Danmark og Tyskland, om det.

Spørgeren.

Men når nu vi har nogle særlige forhold på den måde, at der ligger Flensborg by og der jo også er en vis udledning fra dens befolkning, og så har vi så landbrug på begge sider af fjorden, som også udleder nogle næringsstoffer, ville det så ikke være rimeligt, at man havde en god dialog med Tyskland om, hvordan man finder løsninger, når nu man konstaterer, at der er iltsvind i Flensborg Fjord år efter år? Kan ministeren ikke se, at der er grund til en fælles indsats?

Ministeren.

Jeg føler lidt, at vi taler lidt om forskellige ting her. Jo, der er en fælles indsats, og det skal der være. Det ligger i den opgave, vi har, og som vi skal løfte, når det handler om at lave vandområdeplanerne. Så der er en fælles indsats i det her område. Det arbejde foregår i EU, og derfor er der en forskel fra det område her, som er kvælstofindsatsen, og som præcis er defineret her. Dér er der beskrevet en indsats. De andre indsatser, som er i Vadehavet, har vi jo ikke beskrevet på samme måde, og derfor synes jeg, det er klogt at have en anden form for samarbejde omkring Vadehavet end omkring et konkret problem med kvælstofudledningen i Flensborg Fjord.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Så vil jeg vende tilbage til det muslingefiskeri, der foregår. Altså, der er tyskerne jo kommet til den konklusion, at de har stoppet det, og jeg vil høre ministeren, om ministeren er åben over for, at vi kunne komme frem til at drage samme konklusion i Danmark, så man ligesom lå på linje med hinanden. Der må jo være en årsag til, at tyskerne har stoppet det – fordi det forstyrrer havbunden i Flensborg Fjord og kan have nogle negative effekter. Er det noget, som ministeren er åben over for at prøve at finde en fælles løsning med tyskerne på?

Så er det ministeren for en afsluttende bemærkning.

Tak. Jeg prøver lige at holde mig inden for mit ressort, for jeg tror, at nogle af spørgsmålene ville være oplagte at stille til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Inden for mit ressort har vi fuld fokus på vandområdeplanerne. Det er spildevand og landbrug, altså kvælstof; det er det, der er hovedmiljøproblemet her, og det er præcis det, som er en del af VMP III, som der bliver arbejdet intenst med, og som vi fra dansk side skal arbejde sammen med tyskerne om.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Det næste spørgsmål er ligeledes til miljøministeren, og jeg byder velkommen til spørger fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet.