Spm. nr. S 80

22) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Der står intet om dyrevelfærd i regeringsgrundlaget, men rutinemæssig halekupering af grise er ulovligt i Danmark, og alligevel halekuperes over 95 pct. af de 30 mio. grise, der produceres i Danmark – hvad er ministerens holdning til det forhold, og vil ministeren gøre noget for at sikre, at der ikke reelt foretages mange halekuperinger rutinemæssigt, f.eks. for at imødekomme kravene til eksporten af de 14 mio. smågrise?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Der står intet om dyrevelfærd i regeringsgrundlaget, men rutinemæssig halekupering af grise er ulovligt i Danmark, og alligevel halekuperes over 95 pct. af de 30 millioner grise, der produceres i Danmark – tror ministeren, at en stor del af halekuperingerne foretages rutinemæssigt, f.eks. for at imødekomme kravene til eksporten af de 14 millioner smågrise?

Tak. Og værsgo til ministeren, som har 2 minutter.

Tak for spørgsmålet. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen for at sætte fokus på et vigtigt problem, for det er rigtigt, at vi har en udfordring med halekuperingen i Danmark. Det er jeg fuldstændig enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, og lad mig derfor starte med at slå fast, at dyrevelfærd er et område, som ligger både regeringen og mig meget på sinde. Derfor fremgår det faktisk også, i modsætning til spørgsmålet, af regeringsgrundlaget, at vi også har dyrevelfærd adresseret specifikt i forhold til den dispensationsmulighed fra dyrevelfærdsloven i forhold til naturnationalparkerne, som vi skal have evalueret for netop at sikre, at dyrevelfærden er i orden.

Men derudover vil jeg også som ny minister gerne undersøge, om der bør gøres mere for at sikre dyrene et ordentligt liv og en god behandling. I den forbindelse kommer vi jo ikke uden om halekuperingen, og jeg er helt enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at andelen af halekuperede grise i Danmark fortsat er for høj.

Det seneste år er der taget flere initiativer, som har haft til hensigt at adressere netop det problem. I 2017 blev det statslige dyrevelfærdsmærke etableret, og en af betingelserne for at opnå mærket er, at grisene skal have haft hele haler, hverken kuperede eller afbidte, ved slagtning. Derudover blev der i 2019 indført skærpede krav på området, og de indebar bl.a., at der ved halekupering stilles krav om skriftlig risikovurdering med tilhørende handlingsplan for at undgå halebid fremadrettet. Vi må dog desværre erkende, at de initiativer ikke har haft den ønskede effekt, og vi skal derfor nu finde ud af, hvordan vi får løst opgaven med at nedbringe antallet af halekuperinger.

Vi skal heller ikke glemme, at det er et svært problem, vi står over for, for halekuperingerne sker jo for, at grisene ikke skal bide hinanden i halerne, og halebidte grise er også et dyrevelfærdsmæssigt problem. Det nytter derfor ikke at sige, at vi har en nultolerance over for halekuperinger, hvis konsekvensen så bare bliver, at grisene i stedet for bliver bidt af hinanden med risiko for infektioner og dermed store smerter til følge. Det er heller ikke foreneligt med dyrevelfærd, og derfor handler det om at finde de rigtige løsninger, som rent faktisk kommer dyrene til gavn.

Tak for det. Værsgo, hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. Og tak for, at ministeren erkender, at vi ikke er helt i mål. Man må jo konstatere, at i Sverige, Norge og Finland er halekupering forbudt, og der er det altså muligt at producere grise uden halekupering, og det er klart bedst for grisene.

Rutinemæssig halekupering af grise er forbudt i Danmark, men det er tilladt at halekupere pattegrisene inden for grisens 2.-4. levedøgn, såfremt der er skriftlig dokumentation for halebid. Den skriftlige dokumentation skal landmanden selv udarbejde. Vedkommende skal skriftligt med billeder lave risikovurdering og handlingsplan for sit landbrug, sådan at forholdene kan forbedres.

Ca. 14 millioner grise eksporteres, og her er standarden, at det skal være halekuperede grise. Nogle eksportører har som krav, at alle grise skal være halekuperet efter gældende lovgivning, såfremt køber har den nødvendige dokumentation herfor. Det virker, som om danske grise har så lidt plads i stalden og ikke ordentlige forhold i stalden, at halebid opstår, og importørerne af danske smågrise har lignende ringe forhold i stalden – og så kan producenter og eksportører og eksporten køre videre, fordi forholdene er lige ringe.

Det er den sammenhæng, som jeg synes der skal fokus på. For hvis vi kom frem til, at hovedparten af danske grise, der eksporteres, havde haler, så vil jeg gætte på, at der ville blive et problem under transporten under de stressede forhold, og så ville de måske komme ned til en stald, der ikke var i orden, hvor der var for lidt plads, for lidt rodemateriale, og så ville der opstå problemer.

Er ministeren enig i, at problemet med halebid ikke løses, når både producenter i Danmark og importørerne af danske smågrise har en økonomisk interesse i ikke at forbedre dyrevelfærden?

Tak for det. Værsgo til ministeren, ½ minut. Og så tager vi lige et formandsskifte her.

Jeg ved, at det er noget, som vi gennem længere tid, også under min forgænger, har været i dialog med erhvervet om, og det er selvfølgelig også et samarbejde, som jeg gerne ser fortsætte. Vi skal finde løsningen på det problem, som vi her diskuterer. Jeg ved også, at Fødevarestyrelsen er i gang og netop har opdateret deres vejledninger om halekupering, som indgår i retningslinjerne for, hvordan reglerne på området skal fortolkes og anvendes i praksis. Det betyder så også, at slagtegrisproducenterne skal skifte leverandør af smågrise, hvis de forventer at kunne holde grisene med hele haler, men deres smågrisleverandør kun kan levere halekuperede grise.

Tak. Så er det spørgeren.

I handlingsplanen for 2014-2020 – altså den frivillige aftale for bedre dyrevelfærd for svin – var målet, at andelen af halekuperede pattegrise skulle nedbringes markant. Jeg tror godt, man kan konstatere ved at kigge på resultaterne, at det ikke er blevet nedbragt markant. Mener ministeren, at det er et tilstrækkeligt fokus på at forbedre dyrevelfærden for grise, når 95 pct. af grisene bliver halekuperet?

Ministeren.

Nej, det mener jeg ikke det er. Det er også derfor, jeg siger i min indledning, at jeg vil følge op på, hvad det er for nogle initiativer, der allerede er taget, hvad det er for nogle resultater, det har givet, og hvad det er for nogle erfaringer, man har – det kan også sagtens være fra andre lande.

Men det er også vigtigt for mig at sige, at det her er en problemstilling, hvor vi ikke skal løse det ene problem med at have en nultolerance i forhold til halekuperinger for så bare at skabe et andet problem, hvis grisene bliver bidt i halerne med deraf følgende infektionspotentiale og tilsvarende smerte. Så vi skal finde den rigtige løsning. Det skal ske i dialog med erhvervet, og det skal ske i dialog med de styrelser, som arbejder med de her ting i dagligdagen.

Spørgeren, ½ minut.

Men altså, virkeligheden i øjeblikket er så, at der er 28 millioner smågrise, der halekuperes, hvis standarden er, ligesom den har været tidligere. Tror ministeren, at en dialog og sådan en frivillig aftale med en 6-årig handlingsplan er tilstrækkeligt for at løse problemerne? Eller er vi nødt til at komme frem til at have noget mere lovgivning, for at der sker fremdrift, så der kan blive færre grise, der bliver halekuperet?

Ministeren.

Jeg synes, det er væsentligt, at vi har et meget, meget stærkt politisk fokus på det her. Og jeg synes også, det er væsentligt, at vi har en tæt dialog med erhvervet, som jo også er interesseret i, netop som hr. Søren Egge Rasmussen sagde i sit tidligere spørgsmål, at der i forhold til eksportmuligheder er en dialog om og en interesse for det her. Jeg ved også, at der i forbindelse med den igangværende revision af EU's lovgivning på dyrevelfærdsområdet er nogle overvejelser, som er noget, vi fra dansk side følger meget, meget tæt, så det ikke kun er en dansk løsning, men sådan set er en EU-løsning, som vi kan finde. Det tror jeg faktisk vil være den kloge vej at gå, også hvad det her angår.

Tak til jer begge to. Her afsluttes spørgsmål nr. 22.

Vi går videre til spørgsmål nr. 23, og det er samme spørger.