Spm. nr. S 267

13) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Peter Kofod (DF):

Vil ministeren tilkendegive, om regeringen gør nok for at sikre henholdsvis Danmarks og EU's ydre grænser?

Spm. nr. S 267

13) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Peter Kofod (DF):

Vil ministeren tilkendegive, om regeringen gør nok for at sikre henholdsvis Danmarks og EU's ydre grænser?

Værsgo.

Tak for det, formand. Vil ministeren tilkendegive, om regeringen gør nok for at sikre henholdsvis Danmarks og EU's ydre grænser?

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. Det er vigtigt for regeringen, at der er styr på EU's ydre grænser, herunder naturligvis også Danmarks del af Schengenområdets ydre grænser.

Regeringen arbejder derfor løbende med at forbedre kontrollen af EU's ydre grænser, og det gælder udbygningen af it-infrastruktur i grænseområdet, den videre udbygning af Frontex og senest Rådets enighed om en moderniseret grænsekodeks. Det er min opfattelse, at der primært skal være fokus på de strækninger af EU's ydre grænser, der oplever det største migrationspres, og det er det, som man kalder EU's frontlinjestater. Danmarks bidrag til Frontex' bistand til disse lande går gennem personel- og kapacitetsbidrag, og Danmarks ambition er at forsvare Frontex' behov, og at Danmarks bidrag er på linje med sammenlignelige lande.

Danmark har været blandt fortalerne for en finansiering inden for EU-budgettet til lande under pres, herunder til fysiske barrierer, hvor landene finder det nødvendigt, og jeg fornemmer også, at der er en bevægelse og en større åbenhed over for det. Danmark bidrager desuden med egne midler til kapacitetsopbygning inden for grænseforvaltningen i tredjelande, og det samme gør EU.

Migrationspresset ved de ydre grænser er et resultat af et inhumant og dysfunktionelt asylsystem, som vi har i dag, og indsatsen for at få skabt ro ved de ydre grænser hænger derfor også tæt sammen med ambitionen om at reformere det europæiske asylsystem.

Spørgeren.

Tak for besvarelsen. Jeg er dybt bekymret over de ydre grænser rundt om Europa, og jeg mener, at det går for dårligt. Jeg mener ikke, at de er tilstrækkelig sikre, og jeg mener, at Europa-Kommissionen har haft tilstrækkelig med tid til at kunne levere, og at der intet er sket, i hvert fald ikke tilstrækkeligt.

Nu ser vi så, og det er jo på bagkant af, at man for efterhånden en del år siden havde en migrationskrise, at indrejsetallet igen begynder at stige, altså at der kommer flere og flere ind i Europa, som ikke skulle have været ind. De ydre grænser er simpelt hen ikke gjort klar, og det er jo ikke tilfredsstillende, når man ser på, hvad der skete i 2015, at EU-systemet ikke har formået at reagere på det.

Så jeg vil gerne vide, hvad regeringen har foretaget sig og har planer om at foretage sig over for Europa-Kommissionen, og jeg vil gerne vide, om den her regering, der er nu, er enig med nuværende EU-kommissær Ylva Johansson i de bestræbelser, hun har på, ja, jeg vil ikke engang kalde det at sikre de ydre grænser, men snarere det modsatte, og hvad man har tænkt sig at gøre ved det.

Ministeren.

Jeg kan sige, at vi sådan konkret bidrager meget til EU's ydre grænser, både når der er specifikke situationer som f.eks. Litauen, hvor vi har sendt pigtråd til bl.a. at understøtte deres grænseopbygning, men også løbende med overvågningsfly, helikoptere og patruljebåde.

Der er ingen tvivl om, at vi ser det som et kæmpe problem, at vi ikke har en større kontrol med det store antal, der kom ind sidste år, og der er behov for en lang række løsninger, både i forhold til de konkrete grænsebarrierer, men også i forhold til et asylsystem, hvor det ikke er dem, der gennem menneskesmuglere kommer først, som får asyl først, men hvor det er dem, som har det største behov. Og det arbejder vi selvfølgelig løbende på i EU.

Spørgeren.

Det bringer mig videre til det næste spørgsmål, som handler om pushbacks. For det er jo fuldstændig rigtigt, at Danmark har leveret noget til de frontlinjestater, der blev presset af Lukasjenko, der fløj en masse mennesker ind, som man forsøgte at skubbe ind over grænserne til bl.a. Litauen og Polen.

Går den her regering ind for, at man giver mulighed for pushbacks ved de ydre grænser, eller vil man ligesom Europa-Kommissionen bare lægge sig fladt ned og lukke folk ind?

Ministeren.

Nej, vi går ikke ind for pushbacks. Det er i strid med de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig, bl.a. omkring det, man kalder non-refoulement, altså tilbagesendelse til nedværdigende behandling, og derfor kan vi ikke støtte det.

Men vi støtter i vid udstrækning bl.a. den græske regerings kamp for at sikre de ydre grænser, og jeg skal selv til Grækenland nu her sidst på ugen for bl.a. at diskutere, hvordan vi sikrer, at de har mulighed for at opretholde den grænsekontrol, som vi andre er afhængige af.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Så skal jeg bare vide, om man ser det som et problem, når f.eks. en frontlinjestat som Polen aktivt skubber folk tilbage, bygger hegn over mod Hviderusland for at sikre, at Hviderusland ikke kan udnytte, at man bare kan skubbe folk over grænsen og destabilisere Polen.

Er der ifølge den danske regering et problem med den måde, polakkerne har håndteret det her på?

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Nej, men spørgeren nævner to forskellige ting. Det at lave pushback er ikke det samme som f.eks. at bygge et hegn. Altså, vi ville jo ikke selv have støttet opbygningen af et hegn ved at sende pigtråd, hvis vi mente, at det var forkert at opbygge et hegn, og nu er det så tilfældigvis Litauen, men det kunne lige så godt have været Polen.

Men det at opbygge en effektiv grænsekontrol og sikre, at der er kontrol med dem, der kommer ind over grænsen, støtter vi fuldt ud i en europæisk sammenhæng. Det kan jeg love spørgeren for.

Det afslutter spørgsmålet.

Men spørgsmål nr. 14 er også til udlændinge- og integrationsministeren, og det er ligeledes af hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Det afslutter spørgsmålet.

Men spørgsmål nr. 14 er også til udlændinge- og integrationsministeren, og det er ligeledes af hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.