S 473 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på S 473: Vil ministeren entydigt bekræfte, at ministeren er enig med justitsministeren i, at Danmarks internationale forpligtelser er vigtigere og står over den danske stats vitale interesser, og at der altså ikke bør ske frakendelse af statsborgerskab, selv hvis man har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, som der gives udtryk for i justitsministerens svar til Indfødsretsudvalget på spørgsmål nr. 48?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
S 473
Offentligt

Offentligt

Ministeren

Lovsekretariatet

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Medlem af Folketinget Mikkel Bjørn (DF) har den 12. april 2023 stillet følgende

spørgsmål nr. S 473 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-

res.

Spørgsmål S 473:

Vil ministeren entydigt bekræfte, at ministeren er enig med justitsministeren i, at

Danmarks internationale forpligtelser er vigtigere og står over den danske stats vi-

tale interesser, og at der altså ikke bør ske frakendelse af statsborgerskab, selv hvis

man har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interes-

ser, som der gives udtryk for i justitsministerens svar til Indfødsretsudvalget på

spørgsmål nr. 48?

Begrundelse

Der henvises til justitsministerens svar på IFU alm. del – spørgsmål nr. 48 (folke-

tingsåret 2022-23, 2. samling).

Svar:

Reglerne vedrørende frakendelse og fratagelse af dansk statsborgerskab er flere

gange blevet strammet, bl.a. ved lov nr. 1193 af 8. juni 2021 (Frakendelse af stats-

borgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade

for statens vitale interesse), som trådte i kraft den 1. juli 2021, og senest ved lov nr.

453 af 20. april 2022 (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er

til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.), som trådte i kraft den 1. maj

2022.

Som det fremgår af justitsministerens besvarelse af spm. 48 IFU (Alm. del), følger

det af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, at den, som dømmes for en strafbar handling,

og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale

interesser, ved dom skal frakendes sin danske indfødsret, medmindre dette vil være

i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det følger videre af besvarelsen,

at bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 453 af 20. april 2022, som

trådte i kraft den 1. maj 2022.

19. april 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 6503

2286358

Side

1/3

S 473 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på S 473: Vil ministeren entydigt bekræfte, at ministeren er enig med justitsministeren i, at Danmarks internationale forpligtelser er vigtigere og står over den danske stats vitale interesser, og at der altså ikke bør ske frakendelse af statsborgerskab, selv hvis man har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, som der gives udtryk for i justitsministerens svar til Indfødsretsudvalget på spørgsmål nr. 48?

Det bemærkes i den forbindelse, at den nugældende affattelse af indfødsretslovens

§ 8 B, stk. 1, ikke gælder for handlinger begået før lovens ikrafttræden den 1. maj

2022, og at de hidtil gældende regler finder anvendelse for sådanne handlinger, jf.

§ 2, stk. 3, i lov nr. 453 af 20. april 2022 om ændring af lov om dansk indfødsret

(frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for

statens vitale interesser, m.v.).

Som det endvidere fremgår af justitsministerens besvarelse af spm. 48 IFU (Alm.

del), ligger gerningstidspunktet i den konkrete sag forud for den 1. maj 2022. Det

fremgår derfor videre, at anklagemyndigheden ikke i sagen har fundet anledning til

at vurdere, om de tiltalte har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for

statens vitale interesser. Det fremgår endvidere, at efter den hidtidige formulering

af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, der var gældende på gerningstidspunktet, kunne

en tiltalt ved dom frakendes sin danske indfødsret, hvis den pågældende blev dømt

for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller

for overtrædelse af straffelovens § 81 a. Det fremgår desuden, at dette ikke har

været relevant i den konkrete sag.

Som det fremgår af justitsministerens besvarelse af spm. 1031 REU (Alm. del,

Folketingssamling 2021-22), som Justitsministeriet har henvist til i besvarelsen af

spm. 48 IFU (Alm. del), vil det altid være op til domstolene at vurdere, om der skal

ske frakendelse af statsborgerskabet i en given sag.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af forarbejderne til den nuværende

affattelse af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, jf. Folketingstidende 2021-22, L 127 som

fremsat, A, pkt. 2.2.2, side 10, at det forudsættes, at domstolene i hver enkelt sag

foretager en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for den

pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed. Det fremgår videre, at der

i proportionalitetsvurderingen vil skulle indgå de samme momenter og hensyn, der

i dag indgår i proportionalitetsvurderingen ved domstolene i forbindelse med fra-

kendelse efter de gældende regler i indfødsretslovens § 8 B.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget fra december 2022, vil regeringen ar-

bejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund og derfor fastholde

Danmarks medlemskab af de internationale konventioner.

Det ændrer dog ikke på, at der findes uhensigtsmæssigheder ved dele af konventi-

onerne og fortolkningen af dem. Der er f.eks. snævre rammer for at kunne frakende

kriminelle udlændinge deres statsborgerskab og begrænsede muligheder for at ud-

vise kriminelle udlændinge, hvilket er en udfordring. Vi skal derfor være klar til at

udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op, således at deres

negative bivirkninger minimeres.

Derfor vil regeringen udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engage-

rer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes.

Side

2/3

Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen vil igangsætte en grundig

udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og afgørelser fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD).

Regeringen er nu i gang med at se på, hvordan dette arbejde nærmere skal tilrette-

lægges.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

3/3