S 744 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på S 744: Hvad er ministerens holdning til anbefalingerne fra den 9. cyklus i EU’s Ungdomsdialog (rådsresolution 9134/23), og hvordan påtænker ministeren, at disse konkret kan implementeres i Danmark, herunder med reference til svaret på EUU Alm. del, spørgsmål 123, 2022-23 (2. samling), hvoraf det fremgår, at kun seks ministerier har ungeinddragende initiativer?

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
S 744
Offentligt

Offentligt

Europaudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: +45 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på alm. del

–

spørgsmål 123

I brev af 30.maj 2023 har udvalget efter ønske fra Christian Friis Bach

(RV) stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 123:

Med henvisning til henstilling vedrørende undertema 3 om forvaltning

fra konklusionerne i den 9. cyklus i EU´s Ungdomsdialog, ønskes en re-

degørelse for nuværende nationale tiltag, der har til formål at inddrage

unge i politiske beslutningsprocesser (f.eks. Dataetisk Ungeråd, Ungekli-

marådet), gerne med angivelse af formål, rekrutteringsproces, kompeten-

cer/politisk indflydelse, resultater og evaluering heraf. Der henvises til

rådsresolution 9134/, side 6, punkt 15.

Svar:

I resolutionen om resultaterne af den niende cyklus i EU´s ungdomsdia-

log, fremgår fem henstillinger formuleret af deltagerne (ungdomsrepræ-

sentanter og myndighedsrepræsentanter fra hvert EU-medlemsstat) i

EU´s ungdomskonference under det svenske formandskab i marts 2023.

I forhold til den konkrete henvisning fra spørgeren fremgår det, at med-

lemsstaterne henstilles til at støtte… ”

deltagelses- og evalueringsmekanismer,

der muliggør dette (f.eks. ungdomsorganer, ungdomstest) på lokalt, regionalt og euro-

pæisk plan.”

På denne baggrund har Børne- og Undervisningsministeriet hørt alle mi-

nisterier om deres formaliserede inddragelse af unge. Følgende ministe-

rier har bidraget med tiltag på deres område:

Udenrigsministeriet

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitiks inter-

nationale ungepanel

består af 6 danske medlemmer (indstillet af Dansk

Ungdoms Fællesråd) og 8 afrikanske medlemmer (indstillet af ambassa-

derne) og er udpeget af ministeren. Ungepanelet har til formål at give mi-

nisteren input til unges syn på danske udviklingspolitiske tiltag og priori-

teter.

21. juni 2023

Sagsnr.: 23/10445

S 744 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på S 744: Hvad er ministerens holdning til anbefalingerne fra den 9. cyklus i EU’s Ungdomsdialog (rådsresolution 9134/23), og hvordan påtænker ministeren, at disse konkret kan implementeres i Danmark, herunder med reference til svaret på EUU Alm. del, spørgsmål 123, 2022-23 (2. samling), hvoraf det fremgår, at kun seks ministerier har ungeinddragende initiativer?

Ambassadens ungepaneler:

Flere danske ambassader har deres egne

eller støtter ungepaneler i hhv. Uganda, Kenya, Palæstina, Mali, Burkina

Faso og Sydafrika. Panelerne rådgiver løbende ambassaderne ift. Dan-

marks bilaterale engagement i partnerlande for at sikre, at ambassadernes

aktiviteter effektivt og relevant responderer til unges behov.

Ungedelegatprogram:

Udenrigsministeriet støtter 8 ungedelegaters del-

tagelse i internationale møder og konferencer som en del af de danske

delegationer. Programmet medvirker til, at Danmark internationalt anses

for at være et foregangsland ift. ungeinddragelse samt at unge føler, at de

får en stemme i multilaterale fora.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Børne- og Ungepanel i Børnerådet

er etableret som et fast panel, som

en del af aftalen om Børnene Først fra maj 2021. Børnerådet er et uaf-

hængigt statsligt råd, der skal sikre børn og unges rettigheder i Danmark.

Det er rådets opgave at være i dialog med børn og unge om de ting, der

optager dem, at tale deres sag og sætte aktuelle spørgsmål om børn og

unges liv til debat.

Formålet med oprettelsen af et fast børne- og ungepanelet er at infor-

mere og rådgive Børnerådet i dets arbejde med at sikre børns rettigheder,

behov og interesser ud fra et børneperspektiv. Oprettelsen af et børne-

og ungepanel indebærer således, at Børnerådet fremover vil skulle forma-

lisere en del af sin børneinddragelse i et panel. Børne- og ungepanelet er

lovhjemlet i Barnets lov, som træder i kraft d. 1. januar 2024, hvorefter

social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om panelet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

På de

videregående uddannelsesinstitutioner

fremgår det i instituti-

onslovgivningen, at studerende skal indgå i f.eks. institutionernes besty-

relser, råd og lignende. Herunder er de studerende med i beslutninger

om den strategiske styring af institutionerne, samt forhold der f.eks. ved-

rører deres uddannelsestilrettelæggelse og implementering af diverse stra-

tegier og politiske aftaler. Herudover er de studerende repræsenteret i

centrale nationale råd som f.eks. Akkrediteringsrådet og bestyrelsen for

Studenterrådgivningen.

De studerende bliver desuden inddraget i forbindelse med de fleste poli-

tiske aftaler på uddannelsesområdet igennem organiserede studenterfor-

eninger som f.eks. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Organisation

for Professionshøjskolestuderende. De studerende bliver inddraget di-

rekte i forarbejdet til politiske tiltag som f.eks. ved revisionen af lærerud-

dannelsen eller i forbindelse med politiske tiltag til at fremme trivslen på

de videregående uddannelser. Derudover inddrages de organiserede stu-

denterforeninger også fast i Uddannelse og Forskningsministeriets inter-

nationale engagement i EU og Bologna-processen.

Kulturministeriet

På de

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

under

Kulturministeriet fremgår det af institutionslovgivningen, at studerende

skal indgå i f.eks. institutionernes bestyrelser, råd og lignende. Herunder

er de studerende med i beslutninger om den strategiske styring af institu-

tionerne, samt forhold der f.eks. vedrører deres uddannelsestilrettelæg-

gelse og implementering af diverse strategier og politiske aftaler.

De studerende bliver desuden hørt f.eks. i forbindelse med indgåelse og

implementering af politiske aftaler på uddannelsesområdet. Det kan ske

igennem de organiserede studenterforeninger på institutionerne, såsom

f.eks. Konservatoriestuderendes Fællesråd. Danske Studerendes Fælles-

råd (DSF) har flere af de kunstneriske uddannelsesinstitutioners studen-

terforeninger som medlemmer, hvorigennem de studerende også kan

inddrages.

Medierådet for Børn og Unge

arbejder løbende med ungeinvolvering i

dets aktiviteter i et set up, der grænser til formaliseret unge-inddragelse.

Det sker bl.a. gennem rådets koordinatorrolle i det EU-støttede Sikker

Internet Center DK (SIC DK). Formålet med ungeinvolveringen er i dia-

log med unge at få indsigter i deres erfaringer med og ønsker til digitali-

seringen på et primært kvalitativt niveau.

Rekrutteringen varierer metodisk mellem at rekruttere enkelte unge fra

hele landet, udpege en skoleklasse til et tidsbegrænset ungepanel og til at

invitere flere skoleklasser til at deltage i ungeseminar. Rekrutteringen til

deltagelse i ungeseminar er sket i samarbejde med SSP-konsulenter. Ele-

verne er fra udskolingen.

Involveringen af unge i Medierådets aktiviteter sker for at give unge en

medskabende rolle i udarbejdelsen af vidensprodukter som fx anbefalin-

ger til aktører (forældre, fagpersoner, politikere, tech-giganter mv.) til,

hvordan børn og unges liv med digitale medier kan skabe mere tryghed,

styrke deres kompetencer og sikre deres rettigheder.

De involverede unge bidrager til at sætte fokus på de digitale vaner i for-

hold til trivsel og fællesskaber, der skal styrke dialogen mellem børn,

unge, forældre og fagfolk gennem bidrag til en række forskellige videns-

produkter- og

–processer.

Det sker gennem bidrag til grundskolernes un-

dervisningsaktiviteter, ved gennemførelse af ungeseminarer, bidrag til an-

befalinger, kampagner og oplæg på konferencer. I den aktuelle ungein-

volvering (2022-24) samarbejder Medierådet med partner i SIC DK,

Center for Digital Pædagogik, om afholdelse af tre ungeseminarer i Dan-

mark (2023), der har fokus på algoritmers betydning for unges trivsel og

fællesskaber.

Det vurderes, at de unges involvering medvirker til, at de unge føler sig

taget alvorligt, respekteret og hørt, og bidragene opleves af styrelsen

samtidigt som værdifulde for kvalificeringen af de vidensprodukter, Me-

dierådet udvikler.

Medierådet for Børn og Unge er en del af det europæiske InSafe-netværk

under European Schoolnet, der drives på vegne af Europakommissio-

nen. Formålet er at bidrage til at skabe et mere sikkert internet for børn

og unge. Netværket

indeholder ‘BIK (Better Internet for Kids) youth

participation activities’ herunder ‘BIK Youth Panel’ og ‘BIK Youth Am-

bassadors’.

’BIK Youth Ambassadors’

består af en gruppe unge, der har deltaget i

’BIK Youth Panel’ som nationale

repræsentanter fra de europæiske

lande. For en længere periode samarbejder gruppen med European

Schoolnet i udbredelsen af metoder til ungeinvolvering i bl.a. politiske

processer og i mødet med interessenter omkring etableringen af et mere

sikkert internet. InSafe-netværket afholder en årlig konference, hvor

’BIK Youth Panel’ samles

med deltagere i aldersgruppen 12-18 år.

Insafe-netværket søger årligt nye panel-deltagere for at sikre, at så mange

lande som muligt er repræsenteret.

I år planlægger Medierådet at finde en dansk panelist, der skal indgå i pa-

nelet, og som sammen med resten af panelet vil holde et indslag på kon-

ferencen. På konferencen deltager bl.a. lovgivere, forskere, NGO’er,

in-

dustrien og eksperter for at diskutere aktuelle problematikker i forhold til

børn og unges online liv.

BIK Youth Ambassadors har bidraget til at formulere en børnevenlig ud-

gave af BIK+-strategien, som blev udgivet i efteråret 2022.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Ungeklimarådet

blev oprettet i 2019 og har siden været de unges tale-

rør og aktivt engageret unge i arbejdet med at udforme den klimapolitik,

der skal være med til at løse de globale klimaudfordringer. Igennem sit

arbejde har Ungeklimarådet til formål at bidrage til klimapolitikken gen-

nem dialog med institutioner og unge mennesker med henblik på at be-

lyse unges perspektiver på klimapolitikken samt at skabe større opmærk-

somhed og debat om klimaet og dets problemstillinger.

På baggrund af de input Ungeklimarådet indsamler fra bl.a. unge aktører

i samfundet, udvikler Rådet anbefalinger og rådgiver klima-, energi- og

forsyningsministeren med tidsrelevante anbefalinger vedr. klimapolitik-

ken set fra ungdommens perspektiv. Ungeklimarådet mødes med klima-,

energi- og forsyningsministeren omtrent to gange årligt, hvor Rådet har

mulighed for at præsentere deres seneste arbejde samt blive delagtiggjort

i de politiske prioriteter på klima-, energi- og forsyningsområdet. Unge-

klimarådet er derudover aktive i den offentlige klimadebat og diverse na-

tionale og internationale klimarelaterede arrangementer bl.a. i COP-sam-

menhæng.

Medlemmerne af Ungeklimarådet udpeges for en toårig periode og kom-

mer fra alle dele af landet, fra forskellige uddannelsesretninger og repræ-

sentere forskellige indgangsvinkler til klimaudfordringer. Der er rullende

mandat, så dele af Rådet udskiftes en gang årligt.

Børne- og Undervisningsministeriet

For Børne- og Undervisningsministeriet gælder det, at unge inddrages

uformelt og løbende i politikudvikling via møder med elevorganisationer

og lignende. Hertil kommer det lokale elevrådsarbejde på de enkelte in-

stitutioner.

Formaliseret inddragelse i politisk arbejde sker endvidere i bl.a.

”Sam-

men om Skolen”,

som er er et samtale- og udviklingsprogram med det

formål at udvikle folkeskolen i samarbejde med sektoren. Ambitionen er,

at Sammen om Skolen skal understøtte den nationale og lokale skoleud-

vikling. I samarbejdet er elevorganisationen, Danske Skoleelever, repræ-

senteret. Herigennem får unge en mulighed for at præge udviklingen af

skolen.

Formålet med inddragelsen af Danske Skoleelever er at sikre, at den rele-

vante viden og erfaringer om skolen, som eleverne besidder, bliver en del

af den politiske debat og beslutningsproces om folkeskolen, samt at

sikre, at unge får mulighed for at præge udviklingen af skolen. Der er

ikke en decideret rekruttering til processen, idet Danske Skoleelever selv

vælger, hvem der skal deltage i den politiske proces på vegne af organisa-

tionen.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser

(REU),

der rådgiver om erhvervsuddannelserne og forberedende grunduddan-

nelse (FGU) er de unge også repræsenteret, idet elevorganisationerne på

REUs område i forening indstiller 2 medlemmer og 2 stedfortrædere til

rådet, som beskikkes af børne- og undervisningsministeren. Elevforenin-

gerne på REUs område er pt.: Erhvervsskolernes Elevorganisation,

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever samt elevorganisatio-

nerne for FGU (Modstrøm) og landbrugsområdet (LandboUngdom).

Ud over de ovenfor nævnte tiltag er Børne- og Undervisningsministeriet

bekendt med, at en række foreninger også har etableret politiske ungepa-

neler som for eksempel Dataetisk Ungeråd under foreningen DanskIT,

der nævnes af spørgeren.

Børne- og Undervisningsministeriet er ikke bekendt med, at der findes

en samlet evaluering af de nævnte tiltag i forhold til resultater og politisk

indflydelse.

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye