S 744 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på S 744: Hvad er ministerens holdning til anbefalingerne fra den 9. cyklus i EU’s Ungdomsdialog (rådsresolution 9134/23), og hvordan påtænker ministeren, at disse konkret kan implementeres i Danmark, herunder med reference til svaret på EUU Alm. del, spørgsmål 123, 2022-23 (2. samling), hvoraf det fremgår, at kun seks ministerier har ungeinddragende initiativer?

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
S 744
Offentligt

Offentligt

Den 3. maj 2023

Samlenotat for Rådsmødet (ungdom og uddannelse) den 15.-16. maj 2023

Ungdom

Punkt 5: Rådskonklusioner om den sociale dimension i et bæredygtigt Europa for unge

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(s. 2)

Punkt 6: Rådsresolution om

resultaterne af den 9. cyklus af EU’s Ungedialog

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(s. 5)

Punkt 7: Rådsresolution om revision

af arbejdsplanen for EU’s

Unge-strategi 2022-2024

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(s. 8)

Punkt 8: Sikring af inklusionen af unge mennesker i

EU’s

samfund: Fokus på inklusion af unge

ukrainere

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk drøftelse

(s. 10)

Uddannelse

Punkt 9: Rådsresolution om det europæiske uddannelsesområde: Blik frem mod 2025 og videre

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(s. 12)

Punkt 10: Rådskonklusioner om videre skridt til at virkeliggøre automatisk gensidig anerkendelse inden

for uddannelse

KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(s. 16)

Punkt 11: Læsning og dens betydning for læring, lighed og aktiv deltagelse i samfundet

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk drøftelse

(s. 20)

S 744 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på S 744: Hvad er ministerens holdning til anbefalingerne fra den 9. cyklus i EU’s Ungdomsdialog (rådsresolution 9134/23), og hvordan påtænker ministeren, at disse konkret kan implementeres i Danmark, herunder med reference til svaret på EUU Alm. del, spørgsmål 123, 2022-23 (2. samling), hvoraf det fremgår, at kun seks ministerier har ungeinddragende initiativer?

Punkt 5: Rådskonklusioner om den sociale dimension i et bæredygtigt Europa for unge

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resume:

Det svenske formandskab ønsker i forlængelse af både det europæiske ungdomsår 2022 samt resultaterne

på ungdomsområdet i de foregående formandskaber at få vedtaget et sæt rådskonklusioner med fokus på at fremme den

sociale dimension af et bæredygtigt Europa for unge. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Sagen er på

dagsordenen for rådsmødet 15.-16. maj (uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.

2. Baggrund

Det svenske formandskab ønsker at vedtage et sæt rådskonklusioner med fokus på den sociale

dimension af et bæredygtigt Europa for unge, hvilket bl.a. omhandler, at alle unge skal opleve sig

inkluderet. Det skal ses i lyset af unges sårbarhed i forhold til de sidste års kriser for eksempel i forhold

til påvirkningen af mentalt og fysisk helbred, leve- og boligforhold, adgang til uddannelse,

jobmuligheder og fritidsaktiviteter. Hertil kommer, at unge, og særligt unge som på forskellig vis er

afhængige af naturens ressourcer i forhold til livsgrundlag, arbejde eller kultur (f.eks. unge i landbruget),

vil blive mere berørt af klimaændringer end ældre generationer. I tillæg hertil pegede EU-

ungdomskonferencen i marts 2023 på vigtigheden af at styrke unge ved at give dem færdigheder,

redskaber og information om, hvordan de kan blive involveret i bæredygtige (f.eks. faste strukturer) og

inkluderende beslutningsprocesser.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er

–

i sammenhæng med mål nr. 3 i EU’s ungdomsstrategi om at

styrke unges engagement i dialog og social sammenhængskraft, og mål nr. 10 om at skabe et samfund,

hvor alle unge er aktive, uddannede og i stand til at gøre en forskel i forhold til miljødagsordenen

–

adressere den sociale dimension i den bæredygtige udvikling som et afgørende aspekt i at styrke sårbare

grupper i samfundet.

På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne til at arbejde for at

1. skabe beslutningsstrukturer, der er tilgængelige, bæredygtige og hvor ungdomsorganisationer og

unge kan få indflydelse på alle niveauer, herunder underrepræsenterede grupper af unge.

2. fremme uddannelsesmuligheder for ungdomsarbejdere med henblik på at udvikle nødvendig

viden, færdigheder og kompetencer, der adresserer problemer med social inklusion og

bæredygtig udvikling i deres praktiske virke, på en ikke-formel måde.

3. tilskynde til udvikling af træning og uddannelsesmuligheder for lærere, herunder

ungdomsarbejdere, med fokus på bedre information, uddannelse og at styrke alle unge i forhold

til bæredygtig udvikling, så de kan tage beslutninger på et informeret og bæredygtigt grundlag,

samt indgår i beslutningsprocesser.

4. prioritere mental sundhed og velbefindende blandt unge, bl.a. ved at anerkende mentale

problemer, som en af de mest signifikante helbredsbekymringer for unge.

5. overveje at indføre et rettighedsbaseret ungdomsperspektiv i forhold til politikker for

bæredygtig infrastruktur, herunder offentlig transport og boliger.

Derudover opfordres medlemsstaterne og EU-Kommissionen til at

6. overveje resultaterne fra den 9. cyklus i EU-ungedialog ved design og implementering af

fremtidige poltikker relateret til social inklusion og bæredygtig udvikling.

7. sikre alle unges rettigheder i overensstemmelse med internationale deklarationer og

konventioner ved at inkludere et rettighedsbaseret ungdomsperspektiv i design,

implementering, monitorering og evalueringstiltag, som påvirker unge på alle niveauer.

8. yderligere støtte forskning og analyser ved at bruge eksisterende redskaber som Youth Wiki, og

samle data på social eksklusion, og hvordan klimaændringer hænger sammen med unges

mentale sundhed, velbefindende og livsvilkår i øvrigt.

9. forbedre adgangen til forskellige deltagelsesmekanismer, som f.eks. ungdomsråd, ungehøringer

og deltagerinvolverende konferencer, herunder EU-ungedialog og brug af digitale redskaber.

10. gøre brug af det fulde potentiale af Erasmus+-programmet, det Europæiske Solidaritetskorps

og ALMA.

EU-Kommissionen opfordres afslutningsvist til at

11.

sikre langsigtede informationstiltag på europæisk niveau, herunder gennem EU’s

ungdomsportal, samt andre relevante kanaler på en ungdomsvenlig, inkluderende, multisproglig

og let tilgængelig måde i forhold til EU’s

politikker og programmer relateret til bæredygtig

udvikling og klimaændringer.

12. lette mulighederne for peer learning aktiviteter om bæredygtighed og inklusion.

13. fremme og støtte en tværsektoriel tilgang og skabe synergi med andre initiativer, som f.eks.

”Education for Climate Coalition” m.fl.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april 2023.

Der indkom følgende bemærkning:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

FA bakker op om regeringens generelle holdning til de enkelte punkter på dagsordenen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark har en lang tradition for, at unge indgår i dialog på tværs af generationer i forskellige

civilsamfundsfællesskaber, herunder via foreningslivet og i ungdomsorganisationer. Regeringen

værdsætter unges engagement og noterer sig samtidig, at danske unge er engagerede i

samfundsspørgsmål. Regeringen søger generelt at inddrage unge i politikudviklingen, herunder på det

grønne område, hvor unge har en særlig rolle i lyset af den påvirkning, som de vil opleve fra globale

klimaforandringer. Regeringen ser også alvorligt på udfordringen i forhold til børn og unges trivsel, og

derfor vil regeringen nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, der skal foreslå

anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed

og myndiggørelse styrkes. Regeringen noterer sig, at dette fokus også er relevant i mange andre EU-

lande og støtter på den baggrund rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 6:

Rådsresolution om resultaterne af den 9. cyklus af EU’s Ungedialog

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resumé:

Med udgangspunkt i EU’s ungdomsdialog ønsker det svenske formandskab at vedtage en rådsresolution

med fokus på anbefalinger for de kommende cyklusser baseret på resultater og erfaringer fra den 9. cyklus af EU’s

ungdomsdialog, for at sikre kvalitet og forsat implementering af ungdomsdialogen som instrument for involvering af unge i

dialog med beslutningstagere. Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet

15.-16. maj (uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.

2. Baggrund

Den europæiske ungdomsstrategi 2019-2027 og de underliggende europæiske ungdomsmål har fokus

på at unge involveres i dialogen med beslutningstagere og på at engagere unge med forskellige

baggrunde og fra forskellige sociale grupper. Et af instrumenterne til at opnå ungdomsmålene er EU’s

ungedialog (EUYD), hvor den 9. cyklus afsluttes med det svenske formandskab.

Resultatet af den 9. cyklus baserer sig på tre EU ungdomskonferencer, tilbagemeldinger på nationale og

EU-konsultationer blandt unge, samt implementeringsfasen i medlemslandene og på EU-niveau.

Det svenske formandskab har på denne baggrund, og i forlængelse af det europæiske ungdomsår 2022,

forhandlet en rådsresolution med fokus på anbefalinger for de kommende cyklusser baseret på

resultaterne og erfaringerne fra den 9. cyklus af EUYD.

3. Formål og indhold

Formålet med rådsresolutionen er at sikre anerkendelse af erfaringerne fra den 9. cyklus af EUYD,

samt at disse bliver fulgt op af relevante interessenter. Derudover er formålet at sikre kvaliteten og den

fortsatte implementering af ungedialogen og dens resultater.

På den baggrund opfordrer rådsresolutionen medlemsstaterne og EU-Kommissionen til at

1. overveje anbefalingerne fra EU-ungdomskonferencen under det svenske formandskab ved

implementering og evaluering af relevant politisk respons på konferencens fem underemner.

2. overveje resultatet og erfaringerne fra den 9. cyklus af EUYD ved implementering og evaluering

af eksisterende politik på ungdomsområdet, samt udvikling af nye politikker, herunder

undersøge muligheder for øget implementering af ungdomsmål 3 og 10, som handler om hhv.

at styrke unges engagement for dialog og social sammenhængskraft og om at skabe et samfund,

hvor alle unge er miljømæssigt aktive, uddannede og i stand til at gøre en forskel),

3. sikre muligheder for finansiel støtte til aktiviteter og programmer iværksat og ledet af unge i

forbindelse med bæredygtig udvikling, især til de der arbejder for, at bekæmpe klimaændringer

og øget inklusion, med henblik på at de unge kan blive forandringsagenter i samfundet.

4. styrke EUYD ved at sætte unge og ungdomsorganisationer i centrum for dialogens proces og

sikre, at den ledes af unge, hvor unge og beslutningstagere kan have en konstruktiv

løsningsfokuseret dialog.

5. bemyndige de nationale ungdomsråd i deres rolle som ledende interessent i den nationale

arbejdsgruppe og gøre det muligt for dem at koordinere og implementere EUYD på nationalt

niveau.

6. opsøge relevante parter for at sikre stabile administrativ og finansiel støtte, samt nødvendige

redskaber til de nationale ungdomsråd, så de har mulighed for at indgå i det fælles formandskab

i den europæiske styregruppe, så det bliver muligt for dem at tage en ledende rolle i EUYD

10.

11.

12.

13.

14.

under deres medlemsstats formandskabsperiode, særligt gennem ungdomskapitlet i Erasmus+

programmet.

tilskynde unge, ungdomsorganisationer og andre interessenter på ungdomsområdet til at gøre

brug af de finansieringsmuligheder, som tilbydes gennem ungdomskapitlet af EU-programmet

Erasmus+ med henblik på at styrke unges deltagelse og sikre ungdomsdialog på lokalt, regionalt

og nationalt niveau og derigennem knytte dem tættere til processen i EUYD.

anerkende at involvering og bidrag fra de internationale ungdomsorganisationer i EUYD er

vigtige for at sikre, at ungdomsdialogen har en stærk europæisk dimension, samt at de har

forudsætningerne for deres aktive deltagelse og involvering i processen.

prioritere og styrke synligheden af EUYD på alle niveauer i forlængelse af det europæiske

ungdomsår samt promovere en inklusiv ungdomsdeltagelse i beslutningsprocesser.

udarbejde en langsigtet kommunikationsstrategi (i form af logo og mærkningsordning af

aktiviteter) med henblik på at nå længere ud på en ungdomsvenlig måde og give de nationale

arbejdsgrupper supplerende støtte for at forbedre deres egen kommunikation.

tage initiativer til at ensrette meningsfuld ungdomsdeltagelse på tværs af alle relevante

politikområder for at fostre et ungdomsperspektiv i alle relevante politikområder og for at sikre

børn og unges stemme i andre sektorer end ungdomssektoren.

yderligere udvikle monitorering og tilbagemelding relateret til resultaterne ad EUYD for at sikre

gennemsigtighed og meningsfuld ungdomsdeltagelse i alle dele og alle stadier af

beslutningsprocesser.

give støtte og målrettede redskaber og metoder til at nå og forberede unge, som normalt ikke

deltager, herunder unge med færre muligheder, i EUYD.

udvikle metoder og implementeringsredskaber på lokalt, regionalt, nationalt og EU-niveau, der

kan imødekommer anbefalinger og krav som resultat fra EUYD, EU-ungdomskonferencer og

fra det europæiske ungdomsår.

Derudover opfordres EU-kommissionen specifikt til

15. yderligere at udvikle EU-ungdomsportalen og andre relevante kommunikationsredskaber på en

ungdomsvenlig måde i forhold til at øge brugervenlighed og synlighed af EUYD, baseret på

gode eksempler fra det europæiske ungdomsår og erfaringerne fra den 9. cyklus af EUYD.

16. yderligere at engagere EU-ungdomskoordinatoren i ensretning af ungdomsdeltagelse på tværs af

alle relevante EU-politikområder på linje med eftermælet fra det europæiske ungdomsår og give

øget synlighed til EUYD som instrument for en ensrettet ungdomsdeltagelse.

Til sidst noteres det i rådsresolutionen, at

17. det kommende trioformandskab (Spanien, Belgien og Ungarn) vil have fokus på, at vi har brug

for ungdommen (”We

need youth”).

18. det er ambitionen at videreudvikle og styrke EUYD gennem den 10. cyklus ved at stå på

erfaringerne fra tidligere resultater, anbefalinger, markeringer og evalueringer af de tidligere

cyklusser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april 2023.

Der indkom følgende bemærkning:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

FA bakker op om regeringens generelle holdning til de enkelte punkter på dagsordenen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark har en lang tradition for inddragelse af unge, og regeringen søger at inddrage unge og deres

holdninger på forskellige måder i blandt andet uddannelsespolitikken og den grønne politikudvikling,

ligesom ungdomsorganisationerne er naturlige høringsparter på lige vilkår med andre interessenter i

forbindelse med politikudvikling. Regeringen har samtidig fokus på, at fremtidens unge udvikler de

nødvendige kompetencer til at indgå i og bidrage til et demokratisk samfund i både formel, ikke-formel

og uformel uddannelse, og regeringen anerkender civilsamfundets betydning i denne sammenhæng.

På EU-niveau og i forhold til EUYD ønsker regeringen, at disse erfaringer og strukturer, herunder et

tæt samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd, kan bidrage som inspiration til at skabe bedre rammer

for unges deltagelse via den fortsatte implementering af EUYD på både nationalt og EU-niveau. På den

baggrund støtter regeringen vedtagelsen af rådsresolutionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 7: Rådsresolution om revision af arbejdsplanen for EU´s Unge-strategi 2022-2024.

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resume:

Arbejdsplanen for implementering af EU´s Unge-strategi 2022-2024 følger formandskabernes

trioperioder og det svenske formandskab har i samarbejde med de seks formandskaber i perioden revideret arbejdsplanen

baseret på information modtaget fra den foregående trioperiode: Frankrig, Tjekkiet og Sverige, - og dækker således den

kommende trioperiode: Spanien, Belgien og Ungarn. Arbejdsplanen fremlægges til godkendelse i nærværende

rådsresolution. Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet 15.-16. maj

(uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.

2. Baggrund

Den europæiske ungdomsstrategi 2019-2027 vedtaget i november 2018 inviterer medlemslandene og

EU-Kommissionen på hver deres kompetenceområde til at implementere strategien med konkrete

instrumenter, herunder arbejdsplaner. Arbejdsplanen for implementering af den europæiske

ungdomsstrategi 2022-2024 er et instrument, som fungerer som kompas, der guider medlemsstaterne,

EU-Kommissionen og alle interessenter i arbejdet mod opfyldelsen af ungdomsmålene.

Arbejdsplanen følger formandskabernes trioperioder og denne arbejdsplan er baseret på information

modtaget fra den foregående trioperiode: Frankrig, Tjekkiet og Sverige, - og dækker således den

kommende trioperiode: Spanien, Belgien og Ungarn. På denne baggrund, har det nuværende svenske

formandskab udarbejdet udkast til rådsresolution om revision af arbejdsplan 2022-2024

for EU’s Unge-

strategi.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til rådsresolution er at præsentere en revideret handlingsplan for de kommende

formandskabers implementeringsarbejde for at nå strategiens ungdomsmål i 2027. EU-Kommissionen

kan støtte og supplere formandskabernes handlingsplan især ved at opmuntre til samarbejde, støtte

unge og ungdomsarbejderes mobilitet og opmuntre til unges deltagelse i demokratisk liv. De forskellige

instrumenter, der tidligere er udviklet til at støtte implementeringen af EU’s Ungestrategi, kan

anvendes, hvor det måtte være passende. Støtten kan yderligere forstærkes gennem partnerskaber og

samarbejder med andre internationale organisationer, især Europarådet. Det kommende trio-

formandskab har valgt det overordnede tema:

”Inklusive samfund ”.

Et særligt punkt i denne arbejdsplan

er opfølgningen på resultaterne af det Europæiske ungdomsår 2022, som vil have en plads i

arbejdsplanen frem til 2024.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april 2023.

Der indkom følgende bemærkning:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

FA bakker op om regeringens generelle holdning til de enkelte punkter på dagsordenen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på den kontinuitet og synergi, der opnås i trio-samarbejdet, og som udmøntes

med arbejdsplanen. Regeringen støtter på den baggrund vedtagelsen af rådsresolutionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 8: Sikring af inklusionen af unge mennesker i

EU’s

samfund: Fokus på inklusion af

unge ukrainere

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk drøftelse

- nyt notat

1. Resumé:

Alle unge skal have adgang til at gøre brug af deres rettigheder i overensstemmelse med internationale

erklæringer og konventioner og alle unge bør have gode levevilkår, beskæftigelsesperspektiver og magt til at forme deres liv.

Sidstnævnte omfatter også muligheden for at påvirke politikudformningen og samfundsudviklingen. På denne baggrund

ønsker det svenske formandskab at drøfte inklusion af alle unge. Formålet med drøftelsen er at udveksle erfaringer om

inklusion af alle unge på alle niveauer - også med hensyn til de ukrainske unge, der har fået ophold i EU. Regeringen vil

benytte drøftelsen til at fremhæve den danske indsats for struktureret inddragelse af børn og unge i de forskellige arenaer,

hvor de befinder sig som f.eks. i skoler og i demokratisk dannende civilsamfundsorganisationer. Sagen er på dagsordenen

for rådsmødet 15.-16. maj (uddannelse og ungdom) med henblik på drøftelse.

2. Baggrund

De tre hjørnesten i EU’s ungdomsstrategi - engagement, netværk, og mobilisering - er fundamentale

fokusområder i arbejdet for at sikre inklusion af alle unge i samfundet. Alle unge skal have adgang til at

gøre brug af deres rettigheder i overensstemmelse med internationale erklæringer og konventioner, og

alle unge bør have gode levevilkår, beskæftigelsesperspektiver og magt til at forme deres liv. Sidst

nævnte omfatter også muligheden for at påvirke politikudformningen og samfundsudviklingen.

På denne baggrund ønsker det svenske formandskab en drøftelse og erfaringsudveksling om inklusion

af alle unge i beslutningsprocesser på alle niveauer, herunder også med hensyn til unge fra Ukraine i

EU.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter og erfaringer om inklusion i beslutningsprocesser

på lokalt, nationalt og EU-niveau.

Regeringen vil benytte drøftelsen til at fremhæve den danske indsats for struktureret inddragelse af

børn og unge i de forskellige arenaer, hvor de befinder sig som f.eks. i skoler og i demokratisk

dannende civilsamfundsorganisationer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der tale om en politisk drøftelse.

6. Gældende dansk ret

Den politiske drøftelse medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april 2023.

Der indkom følgende bemærkning:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

FA bakker op om regeringens generelle holdning til de enkelte punkter på dagsordenen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning blandt landene til drøftelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil benytte drøftelsen til at fremhæve betydningen af indsatsen for struktureret inddragelse

af børn og unge i de forskellige arenaer, hvor børn og unge befinder sig som f.eks. i undervisningen, i

elevråd på skoler og i demokratisk dannende civilsamfundsorganisationer. Strukturer, som de ukrainske

børn og unge, der opholder sig i Danmark stifter bekendtskab med og inkluderes i.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 9: Rådsresolution om det europæiske uddannelsesområde: Blik frem mod 2025 og videre

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resumé:

Formålet med rådsresolutionen er på overordnet vis at gøre status for det europæiske samarbejde inden for

uddannelse på baggrund af Kommissionens fremskridtrapport fra november 2022 og se frem mod 2025, hvor den

såkaldte ”Strategiske

ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej mod det europæiske

uddannelsesområde og videre (2021-2030)” skal revideres med henblik på den anden arbejdscyklus 2025-2030.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet 15.-16. maj (uddannelse og

ungdom) med henblik på vedtagelse.

2. Baggrund

Baggrunden for rådsresolutionen er, at det af rådsresolutionen fra februar 2021 om den

”Strategiske

ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej mod det europæiske

uddannelsesområde og videre (2021-2030)” fremgår, at der i 2023 skal være en midtvejsevaluering af

den første arbejdscyklus 2021-2025 med udgangspunkt i en fremskridtsrapport fra Kommissionen, som

blev offentliggjort i november 2022.

3. Formål og indhold

Formålet med rådsresolutionen er på overordnet vis at gøre status for det europæiske samarbejde inden

for uddannelse og se frem mod 2025, hvor den strategiske ramme for samarbejdet og det europæiske

uddannelsesområde skal revideres med henblik på den anden arbejdscyklus 2025-2030.

Rådsresolutionen tager Kommissionens fremskridtsrapport for det europæiske uddannelsesområde til

efterretning. Det understreges, at det europæiske uddannelsesområde anlægger en livslang

læringstilgang, der dækker undervisning og læring i alle sammenhænge, niveauer og former, formel,

ikke-formel og uformel, fra dagtilbud til videregående uddannelse og voksenuddannelse. Tværsektorielt

samarbejde bør styrkes mellem relevante EU-initiativer inden for uddannelse og beslægtede

politikområder, bl.a. beskæftigelse, socialpolitik og forskning, og behovet for koordination og

sammenhæng mellem alle EU-initiativer på uddannelsesområdet understreges, særligt inden for

færdigheder og kompetencer.

Det anerkendes i rådsresolutionen, at Europas grundlæggende og demokratiske værdier er udfordret, og

Ruslands angreb på Ukraine har ændret det geopolitiske landskab, men medlemsstaternes og EU's

samarbejde på uddannelsesområdet som svar herpå har også styrket nøgleværdier og principper som

inklusion, lighed, akademisk frihed, institutionel autonomi og fælles værdier. Det understreges, at det er

centralt for at opnå et europæisk uddannelsesområde, dvs. visionen om, at det i 2025 skal være meget

mere normalt at studere eller uddanne sig i en periode i en anden medlemsstat, og hvor de unge i

Europa skal være bedre til fremmedsprog, end de er i dag og at identificere og fjerne de resterende

forhindringer for studerendes og underviseres mobilitet.

Det anerkendes, at der er sket fremskridt imod at virkeliggøre et europæisk uddannelsesområde, og at

der er iværksat en lang række tiltag på tværs af EU for at bidrage til prioriteterne inden for den

strategiske ramme for det europæiske uddannelsessamarbejde (2021-2030). Der skal således fokuseres

på implementering på nationalt og europæisk niveau i den resterende del af første arbejdscyklus frem

mod 2025.

De fem strategiske prioriteter fra den strategiske ramme udgør grundlaget for arbejdet, og den

igangværende midtvejsevaluering og den fulde rapport om det europæiske uddannelsesområde, som

Kommissionen skal offentliggøre i 2025, skal fokusere på disse fem prioriteter inkl. en mere

dybdegående analyse af de nedenstående specifikke områder.

Opfølgningen på de europæiske referencemål viser positive tendenser, idet bl.a. flere børn er i

dagtilbud, færre afbryder tidligt deres skole og flere unge gennemfører en videregående uddannelse.

Den viser dog også, at mange udfordringer består, særligt effekten af socioøkonomisk status på

uddannelsesresultater og de studerendes trivsel. Således skal de følgende områder have særlig fokus

frem mod 2025.

- Forbedring af lighed, inklusion og uddannelsesmæssig succes for alle, samt nøglekompetencer

herunder grundlæggende færdigheder.

- Styrkelse af lærerprofessionen og fokus på lærermangel.

- Fjernelse af resterende barrierer for mobilitet herunder via automatisk gensidig anerkendelse.

- Fremme af livslang læring, herunder voksenuddannelse, opkvalificering og omskoling med

særligt fokus på færdigheder og kompetencer til den grønne og digitale omstilling.

Endvidere bør der reflekteres over den strategiske ramme og den mulige revision af de strategiske

prioriteter og andre justeringer med henblik på anden arbejdscyklus frem mod 2030. Den reformerede

styringsstruktur på EU-niveau med styrkelse af højniveaugruppen for uddannelse har vist sig nyttig i

forbindelse med kriser som Covid-19 og den russiske invasion af Ukraine, men der er stadig behov for

at se på, hvordan vidensdeling og synergieffekter styrkes mellem det tekniske og politiske niveau i

samarbejdet.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at styrke deres indsats for sammen at skabe det

europæiske uddannelsesområde i samarbejde med interessenter på nationalt og europæisk niveau.

Kommissionen opfordres til at overveje at forberede og fremlægge et forslag til et Europæisk Lærerår.

Endvidere opfordres Kommissionen til at bygge videre på Rådets vejledning og tidligere

rådskonklusioner og

–resolutioner

om det europæiske uddannelsesområde i sit arbejde med

midtvejsevalueringen i 2023 og udarbejdelsen af den fulde rapport i 2025, herunder det forberedende

arbejde, der kan føre til en revision af Rådet af de europæiske referencemål for arbejdscyklussen frem

mod 2030. Endelig opfordres Kommissionen til at fortsætte arbejdet med indikatorer eller europæiske

referencemål inden for lighed og inklusion, for lærerprofessionen og læring om bæredygtighed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april 2023.

Der indkom følgende bemærkninger, som gengives i fuldt omfang:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

FA bakker op om regeringens generelle holdning til de enkelte punkter på dagsordenen.

Danske Lærerorganisationer International (DLI):

Med forbehold for at EU-Specialudvalgets medlemmer ikke har adgang til udkastet til rådsresolution og

der ikke har været mulighed for at spørge ind til indholdet ved et møde i EU-Specialudvalget forud for

rådsmødet, har DLI nedenstående bemærkninger. Danske Lærerorganisationer International (DLI)

repræsenterer de danske underviserorganisationer BUPL, DLF, FSL, GL, DM og

Uddannelsesforbundet.

DLI anser det for væsentligt at et

af fokusområderne frem mod 2025 bliver ’rammer og vilkår for

uddannelser og uddannelsessystemer som grundlæggende faktor for fremme af kvalitet’. Dette er delvist

rammesat af fokusområdet ”styrkelse af lærerprofessionen og fokus på lærermangel” i udkastet

til

rådshenstillingen. Men der er behov for at der arbejdes med et mere generelt blik på de samlede

rammer og vilkår. DLI kan derudover tilslutte sig de fire fokusområder frem mod 2025, som er

skitseret i udkastet til samlenotat.

Der er en udtalt mangel på reel involvering af arbejdsmarkedets parter i udvikling og implementering af

det europæiske uddannelsesområde. Der er i udkastet til samlenotatet ikke refereret til elementer i

udkastet til rådsresolutionen der beskriver denne involvering. OECD har gentagne gange påpeget hvor

afgørende det er at involvere de fagprofessionelle, underviserne, og deres faglige organisationer hvis

man ønsker at lykkes med uddannelsesreformer. Set i lyset af at der i perioden frem mod 2025 skal være

fokus på implementering, er Rådet tilsyneladende fortsat for uambitiøse i kravene til Kommissionen og

medlemsstaterne i genuint at involvere arbejdsmarkedets parter på henholdsvis europæisk og nationalt

niveau i styringsrammen. I den sammenhæng spiller Det Europæiske Semester en vigtig rolle, hvor

medlemsstaterne bør rapportere i hvilket omfang de involverer parterne i de forskellige processer. Det

skal samtidig bemærkes, at der bør ske en tydelig distinktion mellem arbejdsmarkedets parter og

interessenter. Herunder er det væsentligt at tydeliggøre hvilken rolle kommercielle aktører kan og ikke

kan indtage.

DLI og dets medlemsorganisationer ønsker at bidrage med input til det fortsatte arbejde med

”indikatorer eller europæiske referencemål inden for lighed og inklusion, for lærerprofessionen

læring om bæredygtighed” som der refereres til i udkastet til samlenotat. Dette også med henvisning til

vores synspunkter ovenfor om vigtigheden af at inddrage relevante aktører.

For en uddybning af DLI’s synspunkter, henvises der til vores

høringssvar fra 1. februar 2021 (udkast

til samlenotat for rådsmødet 19/2 2021) samt høringssvar fra 21. oktober 2020 (Kommissionens

Meddelelse om et europæisk uddannelsesområde i 2025). Begge høringssvar kan findes på

www.dus.dk/dli/hoeringssvar/

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Regeringen bakker op om de tidligere vedtagne

strategiske prioriteter for det europæiske uddannelsessamarbejde og støtter de ovennævnte særlige

fokusområder for arbejdet frem mod 2025, herunder særligt vigtigheden af arbejdet med at sikre digitale

og grønne færdigheder.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsresolutionen om den strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej

mod det europæiske uddannelsesområde og videre (2021-2030) blev forelagt Folketingets

Europaudvalg den 11. februar 2021.

Punkt 10: Rådskonklusioner om videre skridt til at virkeliggøre automatisk gensidig

anerkendelse inden for uddannelse

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resume:

Rådskonklusionerne har til formål at opretholde et fokus på arbejdet hen mod at opnå automatisk gensidig

anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser i 2025 og understrege, at der i den

forbindelse fortsat er udfordringer i nogle medlemsstater. Rådskonklusionerne peger på EU-indsatser, der kan understøtte

medlemsstaternes videre implementering af rådshenstillingen om automatisk gensidig anerkendelse fra 2018.

Rådskonklusionernes ambitioner ligger i direkte forlængelse af den danske praksis på anerkendelsesområdet. Dette

underbygges af Kommissionens rapport fra februar 2023 om implementering af rådshenstillingen fra 2018, hvoraf det

fremgår, at dansk praksis efterlever rådshenstillingen. Rådskonklusionerne vil ikke medføre ændringer i dansk praksis

på området. Regeringen støtter rådskonklusionerne. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet 15.-16. maj (uddannelse og

ungdom) med henblik på vedtagelse.

2. Baggrund

Baggrund for rådskonklusionerne er vedtagelsen af rådshenstillingen om fremme af automatisk gensidig

anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af

læringsophold i udlandet den 26. november 2018 samt Kommissionens rapport om implementeringen

heraf fra den 23. februar 2023. Rapporten viste, at implementering af rådshenstillingen fortsat har

udfordringer i nogle medlemsstater. Desuden indgår opnåelse af automatisk anerkendelse som en af

forudsætningerne for skabelsen af et Europæiske Uddannelsesområde i 2025.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at opretholde et fokus på arbejdet hen mod at opnå automatisk

gensidig anerkendelse i 2025, og understrege at der i den forbindelse fortsat er udfordringer i nogle

medlemsstater.

I rådskonklusionerne noteres det, at der fortsat eksisterer misforståelser om begrebet automatisk

gensidig anerkendelse i forhold til at skelne mellem adgang og optag. Det fremhæves, at automatisk

anerkendelse omhandler berettigelsen til at ansøge om videre studier, men ikke automatisk optag på

videre studier.

Rådskonklusionerne noterer, at arbejdet med automatisk anerkendelse er længere fremme på det

videregående uddannelsesområde end på ungdomsuddannelserne, da man gennem Bologna-processen,

som er betegnelsen for et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe et fælles rum for

videregående uddannelser i Europa, har flere etablerede redskaber. Samtidig er der dog fortsat en uens

implementering af Bologna redskaber. Der er desuden udfordringer for anerkendelse af læringsophold i

udlandet på de videregående uddannelser - blandt andet grundet forskellige administrativ praksis på

fakultetsniveau og begrænset brug af ECTS guiden. For anerkendelse af ungdomsuddannelser, som skal

forstås som ungdomsuddannelser, der giver adgang til videre uddannelse (dvs. stx, hhx, htx, hf og eux),

er udfordringen blandt andet manglen på fælles værktøjer og forskelle i uddannelsessystemer. Det

anføres, at der er sket fremskridt på området, men at manglende automatisk gensidig anerkendelse

fortsat hæmmer uddannelsesmobilitet i EU. Der er derfor behov for en yderligere indsats frem mod

2025.

Det fremhæves, at tillid og gennemsigtighed mellem uddannelsessystemer er af afgørende betydning for

automatisk anerkendelse. Her spiller det arbejde som foregår for de videregående uddannelser i

Bologna-processen en vigtig rolle

–

blandt andet i forhold til fælles rammer for kvalitetssikring.

I tillæg til at anvende eksisterende redskaber er det også vigtigt, at vidensniveauet ved

uddannelsesinstitutionerne øges, hvilket blandt andet kan ske ved at fremme udvekslings- og

samarbejdsprojekter blandt undervisere og ansatte. Videregående uddannelsesinstitutioner, nationale

vurdering- og anerkendelsescentre og akkrediteringsinstitutioner har en nøglerolle i at fremme

informationsindsatsen.

I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til med respekt for institutionel autonomi og

akademisk frihed og i overensstemmelse med nationale omstændigheder at:

•

Konsolidere deres indsats for sikre automatisk gensidig anerkendelse i overensstemmelse med

rådshenstillingen fra 2018.

•

Tage yderligere skridt for at skabe et tankesæt, hvor et bestemt videregående uddannelsesniveau

opnået i én medlemsstat, automatisk anerkendes ift. adgang til at søge ind på en videregående

uddannelse i én anden medlemsstat.

•

Støtte de videregående uddannelsesinstitutioner i at anvende automatisk gensidig anerkendelse

som defineret i rådshenstillingen fra 2018.

•

Sørge for, at ekstern kvalitetssikring af videregående uddannelsesinstitutioner gennemføres af

uafhængige akkrediteringsinstitutioner registreret i European Quality Assurance Register

(EQAR) i henhold til de europæiske standarder og retningslinjer.

•

For ungdomsuddannelser fortsætte udviklingen af eksisterende kvalitetsinstrumenter for at

fremme automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og mobilitetsophold.

•

At fremme synergier mellem det europæiske uddannelsesområde og det europæiske

videregående uddannelsesområde (Bologna-processen).

•

Gøre fuld brug af redskaber fra Bologna-processen, EU og Københavnsprocessen (dvs. det

europæiske samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet).

•

Samarbejde på EU niveau om videns- og erfaringsudveksling med henblik på at fremme tillid

og transparens mellem uddannelsessystemer.

•

Fremme information om automatisk gensidig anerkendelse blandt relevante aktører.

•

I en kontekst af anerkendelse af tidligere læring mellem uddannelsessystemer overveje

overgange mellem og fra erhvervsuddannelser til videregående uddannelser.

•

Fortsat støtte nationale vurdering- og anerkendelsescentre og udforske muligheder for at følge

og evaluere anerkendelsessystemer gennem brug af disse eller andre relevante institutioner.

•

Fremme samarbejde mellem beslutningstagere på anerkendelsesområdet og nationale vurdering-

og anerkendelsescentre.

•

Deltage i tillidsbaseret gensidigt samarbejde på tværs af grænser for at fremme

mobilitetsmuligheder

–

særligt mulighederne for at fremme længere mobilitetsophold på

ungdomsuddannelserne. I den forbindelse gøre brug af mulighederne i Erasmus+.

Endelig opfordres Kommissionen

–

med respekt for nærhedsprincippet og nationale omstændigheder

–

til at:

•

Støtte og arbejde med medlemsstater i blandt andet Bologna-processen og

Københavnsprocessen om at fremme samarbejde og vidensdeling om gensidig automatisk

anerkendelse indenfor særligt de områder, som Kommissionens statusrapport fra februar 2023

viser, at der er udfordringer.

•

I samråd med medlemsstater overveje måder at understøtte medlemsstaterne i implementering

af automatisk gensidig anerkendelse med fokus på erfaringsudveksling og byggende på nationale

vurdering- og anerkendelsescentres ekspertise.

Fortsat støtte medlemsstater og nationale vurdering- og anerkendelsescentres arbejde med

automatisk gensidig anerkendelse gennem Erasmus+ programmet.

Fortsat støtte EU-processer på erhvervsuddannelsesområdet med henblik på at fremme tillid og

transparens.

Tage en holistisk tilgang til at støtte medlemsstaterne i at opnå gensidig automatisk

anerkendelse inden for videregående uddannelser og ungdomsuddannelser gennem fremtidige

strategiske initiativer i regi af det Europæiske Uddannelsesområdet frem mod 2025 i

overensstemmelse med eksisterende redskaber og strukturer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april 2023.

Der indkom følgende bemærkning:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

FA bakker op om regeringens generelle holdning til de enkelte punkter på dagsordenen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelse af rådskonklusionerne. Rådskonklusionernes ambitioner ligger i direkte

forlængelse af den danske praksis på anerkendelsesområdet. Dette underbygges af Kommissionens

rapport fra februar 2023 om implementering af rådshenstillingen fra 2018, hvoraf det fremgår, at dansk

praksis efterlever rådshenstillingen.

Rådskonklusionerne sætter fokus på behovet for fortsat at styrke kapaciteten til at anerkende

uddannelser og læringsophold og at udvide samarbejdet om dette i alle medlemslande. Den danske

lovgivning om anerkendelse, lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., giver

allerede hjemmel til, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan behandle ansøgninger om

anerkendelse af udenlandske uddannelser på alle niveauer. Dette har været dansk praksis siden 2000.

Rådskonklusionerne vil ikke medføre ændringer i dansk praksis på området.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådshenstillingen om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer fra videregående

uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold i udlandet blev forelagt

Folketingets Europaudvalg den 23. november 2018.

Punkt 11: Læsning og dens betydning for læring, lighed og aktiv deltagelse i samfundet

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk drøftelse

- nyt notat

1. Resume:

Det svenske formandskab ønsker en politisk drøftelse med fokus på læsning som grundlæggende for

menneskers liv på det personlige niveau, men også for uddannelse, beskæftigelse og social integration. PISA-undersøgelsen

fra 2018 viste, at resultaterne for læsning i perioden 2009-2018 blev forringet på EU-niveau. I 2021 vedtog

medlemsstaterne et europæisk referencemål om, at andelen af 15-årige med ringe færdigheder i læsning, matematik og

naturvidenskab bør være mindre end 15 pct. i 2030. Selv om nogle medlemsstater viser positive tendenser for læsning, er

der lang vej igen for at nå

målet. Formålet med den politiske drøftelse er at give EU’s undervisningsministre mulighed for

at udveksle synspunkter om vigtigheden af at hæve niveauet i læsning, hvilke udfordringer det rummer, og hvad man kan

gøre. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet 15.-16. maj (uddannelse og ungdom) med henblik på drøftelse.

2. Baggrund

I det svenske formandskabs baggrundsnote understreges det, at læsning er grundlæggende for

menneskers liv på det personlige niveau, men også for uddannelse, beskæftigelse og social integration.

Det fremgår af Kommissionens publikation

”Education

and Training Monitor 2022”, at elever med

ringe socioøkonomisk baggrund har seks gange større risiko for at klare sig dårligt i skolen end elever

med en privilegeret baggrund. Evnen til at læse fra en tidlig alder er derfor af stor betydning for

menneskers liv, ligesom litteratur og læsning også er værdifuldt i egen ret.

PISA-undersøgelsen fra 2018 viste, at resultaterne for læsning og naturvidenskab over perioden 2009-

2018 blev forringet på EU-niveau, mens matematikresultaterne var stabile. I rådsresolutionen om den

strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej mod det europæiske

uddannelsesområde og videre (2021-2030), som blev vedtaget i 2021, vedtog medlemsstaterne et

europæisk referencemål om, at andelen af 15-årige med ringe færdigheder i læsning, matematik og

naturvidenskab bør være mindre end 15 pct. i 2030. Selv om nogle medlemsstater viser positive

tendenser for læsning, er der lang vej igen for at nå målet. For Danmark var der i 2021 16 % af unge

med ringe færdigheder i læsning, mens det på EU-niveau var 22,5%.

På samme dag som rådsmødet den 16. maj 2023 offentliggøres resultaterne af PIRLS 2021-

undersøgelsen (Progress in International Reading Literacy Study), som sammen med resultaterne af

PISA 2022, der offentliggøres af OECD den 5. december 2023, vil vise det aktuelle billede af børns

læsefærdigheder.

3. Formål og indhold

Formålet med den politiske drøftelse er at give EU’s undervisningsministre mulighed for at udveksle

synspunkter om vigtigheden af at hæve niveauet i læsning.

Drøftelsen forventes at omhandle udfordringerne ved arbejdet med at hæve elevernes niveau i læsning,

og hvad der kan gøres på nationalt og europæisk niveau for at styrke læseevnerne hos elever og

studerende i alle aldre.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april 2023.

Der indkom følgende bemærkning:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

FA bakker op om regeringens generelle holdning til de enkelte punkter på dagsordenen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning blandt landene til drøftelsen, da PISA-resultaterne for læsning i EU-

landene viser en generelt faldende tendens, hvorfor det er en udfordring i mange EU-lande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at læseevner er af central betydning for menneskers personlige liv og

uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige succes. Regeringen ser derfor frem til at bidrage med

danske perspektiver på, hvordan læsning kan fremmes, og udfordringerne forbundet hermed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.