Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
S 756
Offentligt
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. august 2023
J nr.
2023-4258
Folketingsmedlem Peder Hvelplund (EL) har d. 15. august 2023 stillet mig følgende
spørgsmål nr. S 756, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 756
Kan ministeren bekræfte, at det er regeringens hensigt, at den delvist vil nå EU’s
reduktionskrav gennem kvotekøb, som ministeren udtalte i Deadline den 9. august
2023?
Svar
Som led i EU’s Fit for 55-pakke blev EU medlemslandenes reduktionsforpligtelser i
byrdefordelingsaftalen generelt forøget med ca. 10 pct.-point. Danmarks nationale
reduktionsmål blev opjusteret fra 39 pct. til 50 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveau.
Byrdefordelingsaftalen omfatter udledninger i landbrug (ekskl. LULUCF), vejtrans-
port, individuel opvarmning af bygninger, mindre industrivirksomheder, øvrigt affald
(ikke affaldsforbrænding) og øvrige mindre udledninger.
Byrdefordelingsaftalens reduktionsforpligtelse kan grundlæggende indfris på to
måder; 1) ved nationale reduktionstiltag og 2) ved brug af fleksibilitetsmekanismer.
Danmark har således mulighed for at benytte forskellige fleksibilitetsmekanismer,
herunder bl.a. annullering af ETS-kvoter svarende til samlet set 8 mio. ton CO
2
for
perioden 2021-2030.
Danmark har indtil videre annulleret 4 mio. kvoter for perioden 2021-2025, og det vil
være muligt at anvende disse samt yderligere 4 mio. kvoter i perioden 2026-30 til
indfrielse af byrdefordelingsmålet. Hertil kan Danmark også købe udledningsrettighe-
der fra øvrige EU-lande. Regeringen har ikke taget stilling til anvendelsen heraf.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1