Holdningspapir, efteråret 2023
Det Europæiske Ungeråd
_________________________________________________________________________
Det Europæiske Ungeråd består af gymnasieelever fra hele Danmark. Ungerådet skal bygge
bro mellem unges holdninger til EU og beslutningstagere. Det Europæiske Ungeråd kommer
her med 10 centrale forslag, som vi mener, EU skal arbejde for:
Resumé
1. EU bør bibeholde det høje niveau af humanitær bistand, men fokusere på
at fremme EU’s egne interesser og værdier.
2. EU skal fortsat beskytte menneskerettigheder.
3. EU skal intensivere samarbejdet indenfor militære indkøb og erfaringer.
4. EU skal støtte det interne forskningssamarbejde.
5. EU skal støtte lande i retslig- og demokratisk udvikling.
6. EU skal samarbejde om et billigere og effektivt tognetværk på tværs af
landegrænserne.
7. EU skal støtte unges kulturudveksling i form af arbejde i EU-lande og
udveksling.
8. EU skal fremme digitale løsninger.
9. EU skal investere i og støtte bæredygtige virksomheder og udfase fossile
brændstoffer.
10. EU skal fortsat støtte Ukraine solidarisk og økonomisk.
Baggrund
1. EU bør bibeholde det høje niveau af humanitær bistand, men fokusere på
at fremme EU’s egne interesser og værdier.
EU er i øjeblikket en af de mest betydningsfulde globale aktører inden for
ulandsbistand, både med humanitær hjælp og penge
1
. Ikke desto mindre mistes
en betragtelig andel af disse midler til korruption fra statsledere og
underorganisationer
2
. Derfor argumenterer vi for, at øget finansiering til
ulandsbistand ikke nødvendigvis er løsningen, men snarere en omprioritering af
anvendelsen af midlerne. Specifikt foreslår vi, at EU skal fokusere på at generere
beskæftigelsesmuligheder. Dette skulle ske ved at tilskynde erhvervslokationer i
ulande. Så virksomheder, der åbner afdelinger i ulande, drager økonomisk fordel.
Ydermere bør ansøgningsprocessen for finansiering simplificeres og
afbureaukratiseres. Det ses nemlig tydeligt, hvordan flere afrikanske nationer
foretrækker Kina som handelspartner
3
, primært på grund af Kinas evne til at
1
https://www.altinget.dk/artikel/nye-tal-her-er-landene-der-giver-mest-og-mindst-i-udviklingsbistand
&
https://globalnyt.dk/den-globale-udviklingsbistand-satte-rekord-i-2020-men-raekker-slet-ikke/
2
https://www.kristeligt-dagblad.dk/den-tredje-verden/korruption-bremser-udvikling-i-u-lande
3
https://globaleurope.eu/globalization/chinas-evolving-presence-in-africa/