Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 11
Offentligt
2757920_0001.png
Den 19. september
M 92-23
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning 2023/1253 om ikke-
fornyet godkendelse af aktivstoffet metiram, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler,
og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
540/2011 (Komitesag)
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet metiram, ikke gives fornyet godkendelse i henhold til
forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitesag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil
det betyde, at stoffet slettes fra bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår
listen over godkendte aktivstoffer. Der er ikke godkendt midler med stoffet i Danmark. Forslaget
forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 12. og 13.
oktober 2023.
Der er ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner, regioner,
staten eller erhvervet. Samlet set påvirker forslaget om ikke fornyet godkendelse af metiram
miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt.
Miljøstyrelsen vurderer, at der er ikke er vist sikker anvendelse, for så vidt angår menneskers
sundhed og miljø.
Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag om ikke-fornyet godkendelse af
metiram.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning 2023/1253 om ikke-
fornyet godkendelse af aktivstoffet metiram jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14 og 20 som
fastlægger, at aktivstoffer skal fornyes i henhold til forordningen, og at Kommissionen skal foreslå
enten en fornyet godkendelse eller en ikke fornyet godkendelse af et aktivstof, når vurderingen af dette
er foretaget.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Notat om komitésag om Ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet metiram
2757920_0002.png
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget.
Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder
forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 12.
og 13. oktober 2023.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om ikke fornyet godkendelse af aktivstoffet metiram i henhold til
forordning om plantebeskyttelsesmidler.
Aktivstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre
ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA), hvor flere EU-staters pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i
ovennævnte forslag, der har til hovedformål ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet i henhold til
forordning 1107/2009.
EFSA har udarbejdet konklusionsrapport over risikovurderingen for aktivstoffet. Rapporten er
tilgængelig på EFSA’s hjemmeside.
Ifølge Kommissionens udkast til vurderingsrapport, der hører til forslaget, har vurderingen af
aktivstoffet ud fra ansøgte anvendelsesområder vist, at det ikke kan antages, at aktivstoffet opfylder
betingelserne i artikel 4 stk. 1-3 i forordning 1107/2009 for godkendelse. Det vil sige, at der ifølge
Kommissionen er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Aktivstof
Metiram
Anvendelsesområde
Svampebekæmpelse i kartofler og vindruer.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Notat om komitésag om Ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet metiram
Gældende dansk ret
Aktivstoffet metiram er godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler,
som er direkte gældende i Danmark. Der er ikke godkendt plantebeskyttelsesmidler indeholdende
metiram i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet blive slettet fra bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget. Evt. statsfinansielle konsekvenser afholdes, jf.
budgetvejledningens retningslinjer, indenfor ressortministeriets egne rammer.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget om ikke-fornyet godkendelse af metiram har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vil umiddelbart påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da der ikke er midler
godkendt med aktivstoffet i Danmark.
EU vurderingen fra EFSA har vist, at metiram skal klassificeres for sundhedseffekter. Stoffet er af lav
akut giftighed, og det vurderes ikke at være hud- eller øjenirriterende men skal muligvis klassificeres
som allergifremkaldende” H317: Kan udløse allergisk hudreaktion”. Metiram skader ikke
arveanlæggene, men EU-vurderingen har vist, at stoffet muligvis skal klassificeres for
kræftfremkaldende effekter og mærkes ”H351: Mistænkt for at fremkalde kræft”.
Metiram er ikke
skadeligt for forplantningsevnen og er ikke fosterskadeligt. Stoffet er i EU-vurderingen foreslået at
skulle klassificeres ”H373: Kan forårsage organskader (skeletmuskulaturen)
ved længerevarende eller
gentagen eksponering”. Metiram er hormonforstyrrende efter kriterierne (effekter på
skjoldbruskkirtlen), og der er lavet en risikovurdering for negligibel eksponering. Risikovurderingen
har vist, at der ikke er sikker anvendelse for sprøjteførere, arbejdstagere, naboer og forbipasserende i
henhold til udkastet til guidance til negligibel eksponering.
Der mangler endvidere informationer om toksicitet af to plante-nedbrydningsprodukter, og
fototoksicitet er uafklaret.
Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er vist sikker anvendelse for så vidt angår sundhed.
EU-vurderingen har vist, at metiram skal miljøfareklassificeres. Det skal mærkes med " H410: Meget
giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer".
Metiram nedbrydes hurtigt i jord og danner en række nedbrydningsprodukter, som alle nedbrydes
hurtigt, på nær et, hvor nedbrydningen er lidt langsommere. Modelberegninger viser, at hverken
metiram eller nedbrydningsprodukter udvaskes i uacceptabelt omfang til grundvand.
EU-vurderingen har vist, at der ikke er sikker anvendelse i forhold til vandorganismer og leddyr.
Desuden har vurderingen for fugle og bier ikke kunnet færdiggøres pga. manglende data. EU-
vurderinger for de øvrige ikke-mål organismer har vist sikker anvendelse.
3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Notat om komitésag om Ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet metiram
Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er vist sikker anvendelse for så vidt angår miljø.
Miljøstyrelsen vurderer på linje med Kommissionen, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU
ansøgte anvendelsesområder for menneskers sundhed og miljø.
Det vurderes derfor linje med Kommissionen, at stoffet ikke opfylder kriterierne for godkendelse i
henhold til i artikel 4, stk. 1-4 i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Det vil sige, at der
ikke er vist sikker anvendelse for så vidt angår menneskers sundhed og miljø.
Høring
Sagen har været i høring i EU-miljøspecialudvalget. Der er ikke indkommet bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes kvalificeret flertal
for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for
aktivstoffet metiram. Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget om ikke fornyet
godkendelse af metiram.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4