Den 8. november 2023
MIM 137-23
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens delegerede forordning om ændring, med henblik på
tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, af del 3 i bilag VI til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1272/2008 om klassificering,
mærkning og emballering af stoffer og blandinger (delegeret retsakt)
KOM-dokument C(2023) 6928 final
Resumé
EU-Kommissionen har vedtaget en delegeret forordning, der omhandler nye og ændrede
harmoniserede fareklassificeringer af 52 stoffer. Forordningen ændrer fareklassificeringen i del 3 i
bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1272/2008 om klassificering, mærkning
og emballering af stoffer og blandinger (herefter CLP-forordningen), med henblik på tilpasning til
den tekniske og videnskabelige udvikling. Der er frist for at gøre indsigelse 21. november 2023.
Kommissionen har forud for vedtagelsen hørt medlemsstaternes eksperter i regi af de kompetente
myndigheder for REACH og CLP på møder den 24. marts 2022, 5. juli 2022 og 25. maj 2023
overensstemmelse med CLP-forordningen. Den delegerede forordning vurderes generelt at have en
positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, i det der med ændringen tilføjes nye
fareklassificeringer for en række stoffer. Derudover forventes den delegerede forordning ikke at have
væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet – ej heller statsfinansielle
konsekvenser. Regeringen er generelt positiv over for den delegerede forordning, da den vil forhøje
beskyttelsen af miljø og sundhed i Danmark og i EU. De harmoniserede klassificeringer sikrer en
ensartet mærkning af de stoffer og blandinger, der bringes på markedet i EU, og fritager
virksomhederne for selv at skulle foretage klassificeringerne i de fareklasser, der er omfattet af
forordningen. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede
forordning.
Baggrund
Vedtagelse af delegeret forordning
Den delegerede forordning er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og
blandinger (herefter CLP-forordningen), med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige
udvikling, som en delegeret forordning.