EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-22

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 118
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

28.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 8. april 2022

kl. 08.45

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Henrik Møller (S), næstformand, Jens

Joel (S), Theis Kylling Hommeltoft (S), Anne Sophie Callesen (RV),

Søren Egge Rasmussen (EL), Christoffer Aagaard Melson (V), Kim

Valentin (V) og Katarina Ammitzbøll (KF).

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og udenrigsmi-

nister Jeppe Kofod.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Siden sidst:

a) Forslag om ændring af forordning om foranstaltninger til opretholdelse af

gasforsyningssikkerheden og forordning om betingelserne for adgang til

naturgastransmissionsnet

(”opfyldning af gaslagre”)

KOM (2022) 0135

EUU alm. del (21)

–

bilag 433 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi-, og forsyningsministeren:

Jeg vil gerne give udvalget en tidlig orientering om

Kommissionens forslag om revision af to forordninger om henholdsvis foranstaltninger til oprethol-

delse af gasforsyningssikkerheden og om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnettet.

Forslaget kan i korte termer kaldes for gaslagerforslaget, da det omhandler opfyldning og certifice-

ring af EU’s gaslagre.

Forslaget er fremsat den 23. marts 2022. Det er forventningen, at forslaget vil blive behandlet hur-

tigt i Rådet og i Europa-Parlamentet, da forslaget skal gælde allerede fra i år. Jeg har derfor fundet

det mest hensigtsmæssigt at orientere jer om forslaget nu, inden jeg senere kommer over for at

forelægge sagen til forhandlingsoplæg.

Forslaget er fremsat i forlængelse af Kommissionens REPowerEU-meddelelse. Forslaget har til

hensigt at imødekomme nogle af de udfordringer, som den aktuelle geopolitiske situation har skabt

for EU’s gasforsyningssikkerhed.

Konkret indeholder forslaget et krav om, at medlemsstaterne med gaslagre skal sikre, at deres

gaslagre er fyldt 80 pct. pr. 1. november 2022 og minimum 90 pct. fra 2023 og fremefter. Forslaget

Side 982

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-22

28. europaudvalgsmøde 8/4-22

lægger også op til, at byrderne ved de obligatoriske fyldningskrav skal deles mellem medlemsstater

med gaslagre og medlemsstater uden gaslagre. Danmark har to gaslagre og vil derfor skulle opfyl-

de krav om at oplagre et minimum af gasmængder pr. 1. november 2022. De danske gaslagre er i

øjeblikket fyldt knapt 40 pct.

Fra regeringens side er vi generelt positive over for formålet bag forslaget, da forslaget i lyset af

Ruslands invasion af Ukraine vil bidrage til at styrke forsyningssikkerheden i EU frem mod de

kommende vintre. Vi er dog ved at analysere forslaget og dets konsekvenser nærmere med hen-

blik på at få fastlagt en endelig holdning.

Jeg forventer at vende tilbage til udvalget med henblik på at drøfte sagen mere detaljeret, så snart

det er muligt.

Kim Valentin:

Hvis vi kigger lidt tilbage i tiden, hvordan ville de foreslåede regler så have influeret

på den måde, vi har ageret på indtil videre? Ville det være meget svært at opfylde kravene? I øvrigt

er Venstre enig i, at det er en god idé.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Historisk har opfyldningen af lagrene været meget

markedsdrevet. Det handler meget om prisen på gas, og hvad der kan betale sig. Man vil normalt

ikke fylde lagrene mere op, end hvad man helt umiddelbart har behov for, når priserne er meget

høje. Men på trods af at priserne er ganske høje, står vi nu altså i en situation, hvor det er nødven-

digt at fylde op.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår spørgsmålet. Hvis man havde indført det for 5 år siden, ville

det bare have betydet, at man havde fyldt gaslagrene mere for 5 år siden. Det havde været billige-

re, for der var priserne ikke så høje, så på den måde havde det været godt. Omvendt er der også

en balance i, hvor meget man vil lagre, hvis det ikke er nødvendigt. Normalt er lagrene fyldt om-

kring 80 pct., og forslaget vil betyde, at vi skal op på omkring 90 pct. Jeg ville ikke have anbefalet

det, hvis ikke vi havde stået i den nuværende unikke situation. Normalt er det meget klogt, at vi har

ligget, cirka hvor vi har ligget, men situationen er desværre, som den er. Vi heller ikke færdige med

at gennemanalysere det, og jeg kommer også tilbage til udvalget. I får selvfølgelig også notater

sendt over, så snart vi har dem klar.

Side 983

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-22

28. europaudvalgsmøde 8/4-22

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3866 (udenrigsanliggender) den 11. april 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 433 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Russisk aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3866

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (21)

–

bilag 445 (fortroligt notat vedr. sanktioner mod Rusland)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer endnu en bred drøftelse med fokus på sanktioner, vores fort-

satte støtte til Ukraine og isolationen af Rusland.

Rusland fortsætter sin uacceptable angrebskrig. Jeg er dybt chokeret over de voldsomme beret-

ninger og billeder af dræbte civile i Butja. Derfor støtter regeringen fuldt op om, at sagen kommer

for Den Internationale Straffedomstol (ICC). Der skal placeres et ansvar.

Samtidig skal vi videreføre vores indsats med at gøre krigen så omkostningsfuld som muligt for

Putin. Som jeg har orienteret udvalget om skriftligt, er der blevet fremsat forslag om en femte pakke

sanktioner over for Rusland, som forventes vedtaget senere i dag.

Jeg er meget tilfreds med, at rigtig mange af de danske forslag er med i den nye pakke. Det gælder

bl.a. sanktioner på kul, forbud mod vejgodstransport i EU for russiske og belarusiske fragtfirmaer

og et eksportforbud af jetbrændstof til Rusland. Det er også lykkedes at komme igennem med et

anløbsforbud for russiske skibe i EU-havne, hvilket er rigtig positivt. Forbuddet vil gælde skibe un-

der russisk flag og er dermed en anelse mindre bredt, end der oprindeligt var lagt op til. Men der er

stadig tale om et vigtigt tiltag, som vi har kæmpet aktivt for, og som der indtil for få dage siden ikke

var udsigt til, at vi ville komme igennem med.

Vi bidrager også aktivt til arbejdet med at lukke smuthuller i de allerede eksisterende sanktioner.

Derfor er vi i gang med at undersøge mulighederne for igennem EU at kunne imødegå russiske

oligarkers brug af tredjelande til omgåelse af EU-sanktioner.

Ud over de brutale konsekvenser, krigen har i Ukraine, bliver dens negative indvirkning på regio-

nen stadig mere tydelig. Derfor vil vi også fokusere på udviklingen og mulighederne for støtte til

Moldova og Georgien. Danmark yder bl.a. et substantielt bidrag til Moldovas håndtering af flygtnin-

ge fra Ukraine. I slutningen af sidste uge besøgte jeg Georgien sammen med flere folketingsmed-

lemmer. Ud over at mødes med den georgiske præsident, Salome Zourabichvili, premierminister

Irakli Garibashvili og udenrigsminister Ilia Darchiashvili besøgte vi også den georgiske kontaktlinje i

Sydossetien.

Dermed fik vi et førstehåndsindtryk af, hvor udsat Georgien er over for russisk indflydelse og trus-

ler. Det gav os samtidig lejlighed til klart at udtrykke støtte til Georgiens afvisning af det russiske

forslag om en ulovlig folkeafstemning i Sydossetien.

Side 984

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-22

28. europaudvalgsmøde 8/4-22

Dertil forventer jeg, at vi på mødet vil drøfte udfordringerne omkring den fødevareusikkerhed, der

følger af Ruslands invasion af Ukraine. Nordafrika og Mellemøsten importerer over 50 pct. af deres

korn fra Ukraine og Rusland, og i en række af verdens fattigste lande mærker man prisstigningerne

hårdt.

Fra dansk side støtter vi op om diverse tiltag, der kan bidrage til at mindske de negative konse-

kvenser af de stigende fødevarepriser og den stigende fødevareusikkerhed, herunder især for de i

forvejen hårdt ramte lande, der allerede er afhængige af fødevareassistance.

I forlængelse heraf vil vi også drøfte Ruslands forsøg på at sprede misinformation om, at den be-

gyndende fødevaremangel og energikrise skyldes Vestens sanktioner. Den fortælling skal vi klart

imødegå. Det er vigtigt, at vi rækker ud til tredjelande og forklarer den rette sammenhæng. Vi må

også fortsætte arbejdet for at fastholde den brede internationale afstandtagen fra Ruslands invasi-

on af Ukraine, der indtil nu har været tydeligt manifesteret i FN. Den må ikke tages for givet, selv

om afstemningen i går om suspension af Ruslands medlemskab af FN's Menneskerettighedsråd

forløb positivt. Der skal løbende arbejdes hårdt på den globale koalition.

Endelig forventer jeg, at den fortsatte støtte til Ukraine vil være genstand for vores drøftelser. Der

ses lige nu på muligheden for at øge militær støtte til Ukraine yderligere igennem den europæiske

fredsfacilitet.

Herudover blev EU’s stats-

og regeringschefer på deres seneste møde enige om at

forberede etablering af en solidaritetsfond for Ukraine, der kan samle den internationale indsats for

genopbygning. Når der foreligger mere klarhed omkring fonden, vil vi naturligvis se på, hvordan

Danmark kan bidrage.

Det er klart, at der også vil være fokus på håndtering af de mange flygtninge og internt fordrevne. I

den forbindelse har kommissionsformand Ursula von der Leyen og Canadas premierminister, Ju-

stin Trudeau, indkaldt til støttekonference i morgen, hvor statsministeren vil repræsentere Dan-

mark.

Kim Valentin:

Der er lidt malurt i bægeret, da Ungarn ikke ville tilslutte sig de sidste sanktioner.

Hvordan påvirker det stemningen, og hvad gør man for at få Ungarn med? Ungarns genopret-

ningsplan er stadig ikke godkendt, fordi de ikke har opfyldt

EU’s

krav. Kan man forestille sig, at de

bliver kørt lidt ud på sidelinjen, hvis de ikke går med?

Theis Kylling Hommeltoft:

Vi hører vi om krigsforbrydelser fra den ene side, og nu dukker de mu-

ligvis op fra den anden side. Det er meget vigtigt, at vi har en lige så klar holdning til det, især når vi

støtter den ene side med våben og penge. Vi er nødt til at stå meget fast på de værdier og den

moral, som ligger her også, og det betyder nultolerance. Det er vi nødt til at forfølge lige så hårdt,

som vi gør på den anden side.

Udenrigsministeren:

Til Kim Valentin: Vi forventer bestemt, at Ungarn og Viktor Orbán bakker op

om den femte pakke af sanktioner. Jeg har noteret mig, at han sagt noget om olie og gas, men det

er ikke en del af pakken. Det er derimod kul, og jeg er rigtig glad for, at vi nu tager hul på sanktioner

på energiområdet, for det er Danmarks holdning, at vi skal have de hårdeste sanktioner, vi kan

blive enige om i EU-kredsen. Dermed kan vi gøre Ruslands ulovlige og uprovokerede angrebskrig

så omkostningsfuld for Rusland som overhovedet muligt. Jeg forventer, at Ungarn også er med i

pakken, som forhåbentlig bliver vedtaget i dag.

Side 985

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-22

28. europaudvalgsmøde 8/4-22

Jeg kommer nærmere ind på diskussionen om f.eks. retsstatsprincipper under punkt 3, som er fo-

relæggelsen af almindelige anliggender.

Til Theis Kylling Hommeltoft: Danmark tager fuldstændig afstand fra alle krigsforbrydelser, og rege-

ringen ønsker selvfølgelig, at alle typer af krigsforbrydelser efterforskes. Derfor har vi konkret støttet

ICC med 100.000 dollars til præcis de efterforskere, der efterforsker forbrydelser i Ukraine. Vi støt-

ter også OSCE’s såkaldte Moskvamekanisme for, at man kan få efterforskningsmissioner til Ukrai-

ne. Vi støtter indsamling af bevismateriale, dokumentation, vidneafhøringer osv.

Det er også vigtigt at sige, at det er russerne og ikke ukrainerne, der er årsagen til, at der

er krig i Ukraine. Derfor kan krigen meget nemt stoppe, hvis Rusland indstiller deres ulovlige og

folkeretsstridige angrebskrig og trækker deres styrker ud. Så vil der ikke foregå nogen krigsforbry-

delser i Ukraine. Vi har ikke set en uprovokeret angrebskrig på europæisk jord i den størrelsesor-

den siden anden verdenskrig. Det er helt horribelt, og det er alene Rusland, der er ansvarlig for det.

Anne Sophie Callesen:

Ministeren svarer, at Danmark ønsker alle potentielle krigsforbrydelser

efterforsket, og det er jeg helt enig i. Det er klart, at vi alle sammen har et fælles standpunkt hvad

angår krigen i Ukraine, og hvem der er ansvarlig for den. Men det undskylder ikke eventuelle krigs-

forbrydelser fra Ukraines side.

Jeg kan forstå, at der fra ICC er bedt om assistance til efterforskning af forbrydelser i Ukraine, og

der er også sendt en anmodning, bl.a. til Danmark, med efterlysning af midler og sekunderede na-

tionale eksperter. Er den anmodning besvaret?

Christoffer Aagaard Melson:

Selvfølgelig skal vi også være efter vores venner og se på, hvad

ukrainske soldater eventuelt begår af krigsforbrydelser. Men man skal også passe meget på, at

man ikke sammenligner det, der foregår. Russerne begår voldsomme overgreb mod civilbefolknin-

gen af en helt anden skala indtil videre end det, der er rapporteret for ukrainerne.

Udenrigsministeren:

Til Anne Sophie Callesen: Det er utrolig vigtigt, at lande støtter ICC, og

Danmark annoncerede for mere end 14 dage siden, at vi støttede med et ekstraordinært bidrag på

750.000 kr. til den enhed i ICC, der efterforsker krigsforbrydelser, forbrydelser mod den humanitæ-

re folkeret osv. i Ukraine. Vi undersøger også mulighederne for yderligere bidrag ud over økono-

misk bistand også i form af sekunderet dansk personale til ICC. Anklageren fra ICC har allerede

deponeret et hold af efterforskere til Ukraine og regionen og indledt efterforskningsaktiviteter. Der

arbejdes desuden på at sikre eventuelt bevismateriale fra ukrainske krigsflygtninge, der kommer til

Danmark. I den forbindelse udarbejdes en vejledning til politikredsene med henblik på at sikre, at

politiet modtager og registrerer oplysninger og effekter korrekt med henblik på bevissikring af be-

gåede krigsforbrydelser i forbindelse med krigen i Ukraine. Derudover er politiet i gang med at ud-

arbejde informationsmateriale om, hvordan man skal forholde sig, hvis man er vidne til eller har

været udsat for en krigsforbrydelse i Ukraine. Materialet vil blive oversat til ukrainsk, engelsk og

russisk. Så vi prøver også den vej rundt at hjælpe.

Side 986

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-22

28. europaudvalgsmøde 8/4-22

2. Global Gateway

−

Politisk drøftelse

JOIN (2021) 0030

Rådsmøde 3866

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Rådsmøde 3807

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 7/7-21)

Udenrigsministeren:

Vi lever i en tid med historiske udfordringer for vores demokratiske værdier

og samfundssyn. Derfor skal EU aktivt bruge sine økonomiske muskler og partnerskaber med om-

verdenen til at præge verden i en mere demokratisk og bæredygtig retning.

Grundtanken med strategien er på den ene side at tilbyde partnerlande en samarbejdsmodel, der

har fokus på rettigheder og retsstatsprincipper, og på den anden side demonstrere over for investo-

rer, hvordan demokratiske værdier giver sikkerhed og gennemsigtighed. Samtidig er strategien en

investering i international stabilitet, internationalt samarbejde og udvikling.

Det er hensigten, at Global Gateway skal mobilisere op til 300 mia. euro mellem 2021 og 2027 ved

hjælp af alle de finansielle instrumenter og udviklingsværktøjer, som EU råder over. Det skal un-

derstøttes af et stærkt engagement fra EU's medlemsstater og den private sektor. Konkret kan

man f.eks. forestille sig investeringer i højhastighedsfiberkabler, rene transportløsninger, energief-

fektivitet, bæredygtige standarder og gode investeringsbetingelser.

Fra dansk side arbejder vi for mest muligt fokus på infrastrukturprojekter, der fremmer digital kon-

nektivitet og ikke mindst bæredygtig grøn omstilling. Det er igennem udvikling af infrastruktur, som

er ren, modstandsdygtig og forenelig med en nulemissionsfremtid, at vi kan tackle klimakrisen.

Katarina Ammitzbøll:

Ministeren siger, at man lægger vægt på det digitale og infrastruktur, og det

lyder rigtig interessant. Regeringen har ikke udarbejdet en digitaliseringsstrategi endnu, så det er

interessant, at det prioriteres i den internationale sammenhæng, mens vi ikke synes, at det er prio-

riteret så højt herhjemme. Det er lidt en anden diskussion og nok ikke ministerens ressort.

Danmark har mange grønne styrkepositioner ud over det digitale. Vil man overveje at se på f.eks.

energieffektiviseringen? Det er netop noget, hvor Danmark kan spille ind, og lige så vigtigt det er, at

vi får udbygget den grønne energi, er det sandelig også, at vi kan spare på den. Det kunne også

være udbygning af VE, varme, og også vand, som er et område, hvor Danmark normalt er rigtig

dygtige.

Christoffer Aagaard Melson:

Jeg er enig med ministeren i, at det er fornuftigt, at vi i EU ser på,

hvordan vi kan påvirke vores omverden mere. Det er trist at se, hvordan Rusland med Wagner-

gruppen og ganske få midler har kunnet destabilisere og påvirke lande i en autoritær retning i vores

nærområder for ganske få midler. Hvor hurtigt regner man med, at man kan komme i gang med

projekterne? Ser man på områder, hvor vi strategisk har behov for at skrue op for vores engage-

ment for at kunne påvirke dem i en mere positiv retning og modvirke negative påvirkninger, som

desværre i stigende grad forekommer fra andre lande?

Side 987

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-22

28. europaudvalgsmøde 8/4-22

Udenrigsministeren:

Jeg er helt enig i Katarina Ammitzbølls pointer om den digitale infrastruktur.

Jeg nævnte også grøn omstilling og specifikt energieffektivisering som vigtige projekter. Her har

Danmark noget særligt at tilbyde, hvilket vi også understreger hele tiden.

Til Katarina Ammitzbøll og Christoffer Aagaard Melson: Jeg

er meget enig med i, at EU’s

globale

rolle er helt afgørende. Den er faktisk kun blevet mere vigtig efter Ruslands angreb på alle normer,

regler og forpligtelser, som gælder, ikke bare i Europa, men også globalt. Det er vigtigt, at vi også

globalt har en global gateway-strategi, fordi den bygger på, at konnektivitet på det digitale område,

på grøn omstilling og på infrastrukturprojekter foregår efter demokratiske principper, med transpa-

rens og baseret i retssalen. Det er en model, som forebygger korruption, bekæmper misbrug og

isolerer autokratiske styreformer. Som jeg ser det, er det en vigtig del af den værdikamp, der fore-

går i verden, og EU skal meget mere på banen.

Theis Kylling Hommeltoft spørger til de konkrete projekter. Den konkrete implementering af struktu-

ren er endnu ikke helt på plads, men vi arbejder for, at medlemslandene skal have mest mulig

medindflydelse. Det gælder både, hvad angår det geografiske fokus og indsatsområder. Forhå-

bentlig kan vi sætte de første projekter i gang i år. Danmark spiller central rolle, og vi har støttet det

varmt.

Theis Kylling Hommeltoft:

I den kommende tid med stigende energi- og fødevarepriser risikerer

en lang række styrer at blive destabiliseret. Pakistan er i total tumult, og jeg tror, at der rigtig mange

steder i verden kommer til at ske noget, som kan gå i den ene eller den anden retning. Taler man

om et beredskab? Det er vel nu, vi for alvor kan gøre en forskel og skabe bånd til de lande, som i

en eller anden grad arbejder med os i en positiv retning, og give dem en følelse af, at vi tænker på

dem, når det er sværest. Er der en debat om, hvordan EU sørger for, at vores nærområder ikke går

totalt i kaos i den kommende tid? Jeg er meget bange for, at det sker, når man hører historier om,

at der ikke er mad tilbage i en lang række af de lande, der ligger lige uden for

EU’s

grænser.

Udenrigsministeren:

Jeg er meget enig i, at Ruslands krig er årsagen til den usikkerhed, der er i

verden. Det gælder fødepriser og -forsyning, og det gælder på energiområdet. Det er med til at

destabilisere rigtig mange steder i vores nærområder, men ikke mindst i Afrika, nogle af de aller-

mest sårbare lande i verden. Det er et hoveddiskussionspunkt på mødet, hvordan EU kan gøre

endnu mere og have en strategi for, hvordan vi afhjælper nogle af de udfordringer. Det er afgøren-

de, at vi håndterer det i bredt samspil med vores partnere. Derfor støtter regeringen også op om

Kommissionens plan for at styrke fødevaresikkerheden i Ukraine, bl.a. gennem sikring af transport

og oplagringsfaciliteter. Regeringen støtter ligeledes arbejdet med,

at adgangen til EU’s markeder

bevares og lettes på en fleksibel måde for både import og eksport fra ukrainske markeder. På glo-

balt plan er det afgørende, at opgaven bliver løftet bredt og multilateralt. EU har bl.a. givet tilsagn

om mindst 2,5 mia. euro i perioden 2021-2024 til internationale ernæringsmæssige samarbejder og

flere initiativer er på vej.

Jeg er helt enig i det, som nævnes omkring nærområderne, der grænser op til Europa. Også her

skal vi have et særligt fokus nu. Jeg var i Georgien i sidste uge og tidligere i Moldova. Vestbalkan

og Nordafrika er en vigtig prioritet og også Nordafrika.

Side 988

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-22

28. europaudvalgsmøde 8/4-22

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 989

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-22

28. europaudvalgsmøde 8/4-22

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3867 (almindelige anliggender) den 12. april 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 433 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Jeg forelægger alle punkterne til orientering.

1. Konferencen om Europas Fremtid

−

Orientering fra formandskabet/politisk drøftelse

KOM (2020) 0027

Rådsmøde 3867

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Konferencen nærmer sig sin afslutning. Plenarforsamlingen d. 29.-30. april

2022 er den sidste, inden Konferencens bestyrelse skal udarbejde den endelige rapport, som for-

ventes at blive præsenteret den 9. maj 2022.

Jeg forventer, at formandskabet på rådsmødet vil orientere om status for konferencen og den kon-

krete tilrettelæggelse af den afsluttende plenarforsamling. Derudover er det muligt, at der også er

enkelte medlemslande, som vil knytte bemærkninger til de forslag, der for øjeblikket drøftes i konfe-

rencen.

Jeg har understreget mange gange, at mit fokus under hele konferencen har været på dialogen

med borgerne om alle relevante politikområder. Jeg synes, det er positivt, at borgerne f.eks. har

fremhævet den virkelige betydning af retsstatsprincippet. Der er også kommet andre gode anbefa-

linger fra borgerne på klima og på åbenhed

–

for bare at nævne et par stykker.

Det følger af regelsættet for konferencen, at institutionerne først efter konferencens afslutning skal

tage stilling til opfølgningen. På det tidspunkt skal vi selvfølgelig tage højde for traktaternes ram-

mer, herunder om kompetencerne og respekten for nærhedsprincippet osv.

Hele idéen med konferencen er at lytte til borgerne. Vi har derfor fra dansk side argumenteret for,

at den afsluttende rapport

–

så loyalt og så objektivt som muligt

–

skal afspejle borgernes anbefa-

linger. Desværre må jeg sige, at jeg er oprigtig bekymret for, at det ikke nødvendigvis fuldt ud bliver

tilfældet. Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg bekymret for, at konferencen nu bevæger sig i en for-

kert retning. En retning, hvor arbejdet i de enkelte arbejdsgrupper afhænger af, hvem der leder

den. Og en retning, hvor især én institution i stedet for at lytte til borgerne bruger konferencen til at

fremme egen politik og egne institutionelle ideer, hvoraf mange vil kræve traktatændringer.

Når jeg ser tilbage på den danske EU-debat, er det mit klare indtryk, at danskerne er optagede af

konkret politik med fokus på at løse de udfordringer, som EU står over for. Det gælder bl.a. vigtige

emner som klimaforandringer, migration og retsstatsprincippet.

Det er til gengæld mit klare indtryk, at institutionelle diskussioner fylder meget lidt i den danske de-

bat. Spørgsmål som transnationale valglister, spidskandidatprocedure eller initiativret til Europa-

Parlamentet synes simpelt hen ikke at være en prioritet. Derfor frygter jeg, at mange borgere ikke

vil kunne genkende sig selv i konferencens udfald. Jeg tror, at denne opfattelse deles af mange

Side 990

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-22

28. europaudvalgsmøde 8/4-22

repræsentanter for medlemslandenes regeringer og for de nationale parlamenter, inklusive Folke-

tinget.

Som I nok kan høre, er jeg gået fra at være bekymret til at være noget pessimistisk angående ud-

faldet af konferencen. Men jeg håber selvfølgelig, at konferencen i tide når at komme på rette kurs

og sætte borgerne i centrum. Det har jeg løbende arbejdet for, og det er fortsat min holdning, at det

er sådan, det bør være.

Katarina Ammitzbøll:

Ministeren udtrykker bekymringer omkring konferencen, og efter at have

læst samlenotatet deler jeg fuldstændig ministerens bekymring. Det virker, som om der er meget

fokus på områder, som er af interesse for dem, der selv sidder i Europa-Parlamentet. Det gælder

især med hensyn til spidskanditatproceduren, og hvordan man holder det hele i live. Der er ikke så

meget fokus på borgernes synspunkter, og hvordan vi gør EU relevant for dem. Jeg synes, at det

er bekymrende, også idet der er lagt op til traktatændringer.

Hvordan kan man efter ministerens vurdering prøve at påvirke det? Er der andre lande,

som deler ministerens bekymring? Det er også højaktuelt for vores nationale EU-dagsordener

–

ikke mindst hvad angår afstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022. Hvis man ikke får

involveret borgerne i tilstrækkeligt omfang og udvist tillid og engagement, kan det så ikke risikere at

give bagslag? På den måde får man bare bekræftet, hvad man egentlig tænker: at Bruxelles er

meget koncentreret om Bruxelles.

Udenrigsministeren:

Vi deler fuldstændig bekymringen for den endelige rapport, og hvorvidt re-

sultatet af denne vigtige øvelse bliver at lytte til, hvad de europæiske borgere har af input til EU-

samarbejdet. Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet kommer jævnligt på banen med deres

synspunkter. Regeringen har samlet en gruppe af 12 lande, som har modsat sig traktatændringer.

Det er ikke det, konferencen skal handle om. Så sent som i går var der møde i gruppen for at sikre,

at det er borgernes forslag, der kommer til at stå i rapporten, og at de ikke bliver filtreret igennem

måske primært Europa-Parlamentets egne idéer. Dem må de meget gerne have

–

det er en vigtig

del af debatten, men lad nu borgerne få lov til at komme til orde.

Jeg deler også bekymringen for, om det kan give bagslag, hvis der kommer en rapport, hvor bor-

gerne ikke kan genkende det, de prøvede at sige, og der i stedet der står en masse om spidskan-

didatproceduren, transnationale lister og initiativret til Europa-Parlamentet osv. Det har jeg ikke hørt

et folkekrav om i den danske debat. Den har været optaget af f.eks. klimaspørgsmål, migration,

overholdelse af retsstatsprincipperne blandt EU’s medlemslande

og Europas rolle i verden

–

ikke

mindst i en tid, hvor vores demokratiske værdier og retsstatsprincipper er under pres. Disse

spørgsmål er helt afgørende for, hvad EU er, og hvad EU kan gøre ved de bekymringer, som bor-

gerne har. Jeg tror ikke, at borgernes største bekymring er, om det er en transnational liste eller ej.

Regeringen arbejder aktivt for, at det er borgernes forslag, der kommer til at fremgå af rapporten,

men jeg tør ikke garantere, at det vil lykkes.

Katarina Ammitzbøll:

Jeg er rigtig glad for, at ministeren og Danmark arbejder ihærdigt på at få

borgerinddragelsen med og få det balanceret. Jeg er ikke klar over, om der er et særligt organ, der

kan repræsentere borgerne, præsentere deres holdninger og samle dem, så de er sikre på, at de

får det afspejlet. Er der stadig tid til, at man kan hjælpe de civile organisationer til at få løftet deres

stemme?

Side 991

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-22

28. europaudvalgsmøde 8/4-22

Udenrigsministeren:

Borgerne sidder med i konferencen, både i arbejdsgrupperne, i udvalgene

og i selve plenarkonferencen, hvor man vedtager rapporten. Men uden at gå for meget i dybden er

der lidt forskel på, hvem der sidder som formand for de enkelte arbejdsgrupper. Hvis jeg skal sige

det lidt mere eksplicit, er det mit indtryk, at borgerne får lov til at få deres forslag lidt mere ufiltreret

igennem der, hvor der sidder en rådsrepræsentant. Hvis der i andre arbejdsgrupper sidder en re-

præsentant fra en anden institution, er det, som om formanden for arbejdsgruppen prøver at præge

arbejdet i sin egen retning i stedet for det, som borgeren har foreslået. Jeg tør ikke sige, hvordan

det ender, men vi arbejder på det, bl.a. sammen med de 12 ligesindede lande. Jeg har rejst

spørgsmålet flere gange i debatter i Rådet, og der har kun været opbakning til at holde fast i hele

formålet med konferencen, nemlig at det var borgerne, der skulle komme med input, og ikke institu-

tionerne.

Side 992

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-22

28. europaudvalgsmøde 8/4-22

2. Den landespecifikke retsstatsdialog

−

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0700

Rådsmøde 3867

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet i november 2021 havde vi en landespecifik drøftelse af fem

landekapitler i Kommissionens seneste retsstatsrapport fra juli 2021. På det kommende rådsmøde

er der planlagt landespecifikke drøftelser af de næste fem landekapitler i retsstatsrapporten. Det vil

sige Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene og Østrig.

Det er afgørende for regeringen

–

og også noget jeg personligt går meget op i

–

at alle medlems-

lande lever

op til EU’s grundlæggende værdier. Krigen i Ukraine minder os brutalt om, at vi aldrig

må tage vores værdier og frihed for givet. Det gælder ikke mindst retsstatsprincippet, som er et

værn for de øvrige værdier og f.eks. lige rettigheder for LGBTI-personer.

Kommissionens retsstatsrapport og dialogen i Rådet er vigtige redskaber til tidligere at opdage og

forebygge negative tendenser, før de for alvor udvikler sig til problemer, som det er svært at rette

op på. Derfor er jeg stolt af, at Danmark bidrog til at få initiativet godt fra start ved at være blandt de

første fem lande, der blev drøftet forrige år.

Jeg forventer, at vi får en konstruktiv erfaringsudveksling ligesom tidligere gange, og jeg vil enga-

gere mig aktivt i drøftelserne og støtte op om formatet, så det bliver videreført under fremtidige for-

mandskaber. På den måde kan medlemslandene fortsætte med løbende at kigge hinanden i kor-

tene og være med til at sikre efterlevelsen af retsstatsprincippet.

Da Ungarn denne gang er ét af de fem lande, der skal diskuteres, vil jeg udtrykke vores meget dy-

be bekymring for udviklingen i landet. Resultatet af valget var, at den siddende ungarske regering

bliver ved magten. Der er derfor desværre ikke umiddelbart udsigt til en ændret kurs i Ungarn på

retsstatsområdet.

Det betyder også, at jeg ser frem til den planlagte artikel 7-høring af Ungarn under rådsmødet for

almindelige anliggender i maj 2022. Det bliver en god anledning til at udtrykke vores dybe bekym-

ring og til at gå noget mere i dybden med de specifikke problemer i Ungarn, end det vil være muligt

på et møde, hvor vi skal nå omkring om fem lande.

Til sidst vil jeg gerne tilføje, at Kommissionen tidligere på ugen offentligt har tilkendegivet, at den nu

tager de første skridt for at anvende retsstatsmekanismen over for Ungarn. Det er ikke noget, som

vi skal diskutere på det kommende rådsmøde. Men jeg synes, at det er en meget vigtig udvikling,

som jeg gerne vil dele med udvalget.

Der er en række trin i beslutningsprocessen for at anvende retsstatsmekanismen. Det betyder, at

Rådet først senere i processen skal tage konkret stilling til en eventuel sag mod Ungarn. Jeg vil

løbende holde Europaudvalget orienteret om udviklingen, som jeg også selv følger tæt.

Side 993

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-22

28. europaudvalgsmøde 8/4-22

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 09.35.

Side 994