Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 12
Offentligt
2757927_0001.png
Den 19. september 2023
M 86-23
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om “Udkast
til Kommissionens gennemførelsesforordning om ændring af
gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår administrativ forlængelse af
godkendelsesperioden for aktivstofferne: 1-naphthylacetamid, 1-naphthyleddikesyre, 2-
Phenylphenol, 8-Hydroxyquinoline, amidosulfuron, bifenox, clofentezin, dicamba,
difenoconazol, diflufenican, dimethachlor, esfenvalerat, etofenprox, fenoxaprop-P,
fenpropidin, fenpyrazamin, fluazifop-P, lenacil, napropamid, nicosulfuron, paraffinolie
(CAS 64742-46-7, CAS 72623-86-0, CAS 8042-47-5, CAS 97862-82-3), penconazol,
picloram, spiroxamin, svovl, tetraconazol, tri-allat og triflusulfuron-methyl.
(Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår administrativ forlængelse af udløbsdatoen for 28 aktivstoffer, hvor
godkendelsen i henhold til forordning 1107/2009 udløber i december 2023. Hvis forslaget bliver
vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr.
540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer blive forlænget. Forlængelserne er en
konsekvens af, at den igangværende genvurdering ikke er færdiggjort. Forslaget forventes sat til
afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 12. og 13. oktober 2023.
Der er ingen væsentlige administrative konsekvenser for regioner, kommuner eller erhvervslivet.
Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af midler med
dicamba, difenoconazol, diflufenican, fenoxaprop-P, fenpropidin, fenpyrazamin, paraffinolie (CAS
64742-46-7, CAS 72623-86-0, CAS 8042-47-5, CAS 97862-82-3), picloram, spiroxamin, svovl og
triflusulfuron-methyl skal forlænges.
Forslagene har umiddelbart ingen væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Sagen kan dog
potentielt have erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt der ikke opnås enighed om forlængelse af
de 11 aktivstoffer, hvor der på nuværende tidspunkt er godkendte midler med disse stoffer i
Danmark.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på,
hvilke midler med de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark.
Regeringen mener, at det er rimeligt at forlænge udløbstiden for nogle af de pågældende aktivstoffer
for at kunne nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre
revurderingsprogrammerne. Regeringen mener dog ikke, at det er hensigtsmæssigt at forlænge
godkendelsesperioden for clofentezin og triflusulfuron-methyl, da der for disse to stoffer allerede
foreligger vurderinger fra EFSA, der viser en uacceptabel risiko.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 12: Notat om komitésag om administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: 1-naphthylacetamid m.v
2757927_0002.png
Regeringen agter derfor at støtte Kommissionens forslag, idet man:
-
lægger afgørende vægt på, at godkendelsesperioden for clofentezin og triflusulfuron-methyl
ikke forlænges, da der for disse stoffer allerede nu foreligger en EFSA konklusion i
forbindelse med EU revurderingen, der viser en uacceptabel risiko for mennesker og miljø.
-
yderligere lægges der vægt på, at Kommissionen skal opfylde sin forpligtelse om indenfor 6
måneder efter publikation af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA)
konklusioner at fremsætte forslag om godkendelse eller ikke godkendelse af de pågældende
aktivstoffer. Desuden lægges der vægt på, at Kommissionen skal sikre, at forslagene kommer
til afstemning så snart som muligt, efter at Kommissionens vurderingsrapporter foreligger,
særligt hvis EFSA har identificeret en risiko for sundhed eller miljø.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om
ændring af gennemførelsesforordning 540/2011, for så vidt angår administrativ forlængelse af
godkendelsesperioden for 28 aktivstoffer:
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler artikel 17, som fastlægger,
at en godkendelse af et aktivstof kan forlænges i en periode, der er tilstrækkelig til at vurdere en
ansøgning om fornyet godkendelse.
Forslaget behandles i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder. Afgiver komitéen en
positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslagene. Afgiver komitéen en
negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslagene. Afgives der ikke
nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen
ændrede forslag, eller indenfor en måned forelægge forslagene for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslagene, kan Kommissionen
ikke vedtage forslagene. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslagene. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslagene.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 12.
og 13. oktober 2023.
Formål og indhold
De foreløbige forslag drejer sig om at forlænge godkendelsen af 28 aktivstoffer, der tidligere har været
optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, og som med
plantebeskyttelsesmiddelforordningens ikrafttræden den 14. juni 2011 er overført til listen over
godkendte aktivstoffer.
Grunden til, at der foreslås en forlænget godkendelse, er, at EU vil give tilstrækkelig tid til at tilgodese
tid til en ligelig fordeling af opgaver mellem medlemsstaterne, og at sørge for, at der er tilstrækkelige
ressourcer til vurdering og afgørelse mht. stoffernes eventuelle fornyelse.
Godkendelsen forventes forlænget for de nævnte aktivstoffer, hvor godkendelsen udløber i december.
Aktivstoffer, som foreslås forlænget, hvor der er godkendt midler i Danmark (anvendelsesområder er
angivet) og hvor der i forbindelse med revurderingen foreligger en EFSA konklusion:
2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 12: Notat om komitésag om administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: 1-naphthylacetamid m.v
2757927_0003.png
1.
Triflusulfuron-methyl. Anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, rødbeder, cikorie og
julesalat. Der foreligger en EFSA konklusion, der viser, at stoffet er hormonforstyrrende i
mennesker og ikke-mål organismer. Desuden er der udvaskning af nedbrydningsprodukter til
grundvand. Stoffet er et PFAS stof. Kommissionen har derfor allerede præsenteret et forslag om
ikke-fornyet godkendelse. Forslaget forventes til afstemning i oktober 2023.
Aktivstoffer, som foreslås forlænget, hvor der ikke er godkendt midler i Danmark, og hvor der i
forbindelse med revurderingen foreligger en EFSA konklusion:
2.
Clofentezin. Der foreligger en EFSA konklusion, der viser, at stoffet er hormonforstyrrende i
mennesker. Kommissionen har derfor allerede præsenteret et forslag om ikke-fornyet
godkendelse. Forslaget forventes til afstemning i oktober 2023.
Aktivstoffer, som foreslås forlænget (anvendelsesområder er angivet for de aktivstoffer, hvor der er
midler godkendt i Danmark), og hvor der i forbindelse med revurderingen endnu ikke foreligger en
EFSA konklusion:
3.
4.
5.
6.
1-naphthylacetamid.
1-naphthyleddikesyre.
2-phenylphenol.
8-hydroxyquinoline. Har været undersøgt for hormonforstyrrende egenskaber, og er ikke
hormonforstyrrende.
Amidosulfuron. Har været undersøgt for hormonforstyrrende egenskaber, og er ikke
hormonforstyrrende.
Bifenox.
Dicamba. Anvendes til ukrudtsbekæmpelse i etablerede græsplæner og i private haver.
7.
8.
9.
10. Dimethachlor.
11.
12.
13.
Esfenvalerat.
Etofenprox.
Fenoxaprop-P. Anvendes til bekæmpelse af flyvehavre, vindaks og agerrævehale i korn og på
brakarealer.
Fenpyrazamin. Anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme indendørs i tomater, auberginer,
peberfrugter, agurkearter og jordbær.
Fluazifop-P.
14.
15.
3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 12: Notat om komitésag om administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: 1-naphthylacetamid m.v
2757927_0004.png
16.
17.
Napropamid.
Nicosulfuron.
18. Paraffinolie (CAS 64742-46-7, CAS 72623-86-0, CAS 8042-47-5, CAS 97862-82-3). Anvendes til
bekæmpelse af bladlus i kartofler, spindemider i kerne- og stenfrugt eller pærebladlopper i pære.
Må anvendes i økologisk produktion.
19.
Penconazol.
20. Spiroxamin. Anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn.
21.
Svovl. Der kom en konklusion i marts 2023, men denne er ved at blive revideret. Anvendes til
bekæmpelse af svampesygdomme i kernefrugt og bederoer. Må anvendes i økologisk produktion
og af private.
22. Tetraconazol.
23. Tri-allat.
Aktivstoffer, som foreslås forlænget (anvendelsesområder er angivet for de aktivstoffer hvor der er
midler godkendt i Danmark) for stoffer, der er under revurdering af EFSA med henblik på afklaring af
hormonforstyrrende egenskaber:
24. Difenoconazol. Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
Anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i raps, roer, korn og grøntsager.
25.
Diflufenican. Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
Anvendes til bekæmpelse af ukrudt i korn og frugtplantager.
26. Fenpropidin. Stoffet er ikke hormonforstyrrende i mennesker, effekter i ikke-målorganismer er
ved at blive undersøgt. Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med
revurderingen. Anvendes til bekæmpelse af meldug i korn.
27. Lenacil. Stoffet er ikke hormonforstyrrende i mennesker, effekter i ikke-målorganismer er ved at
blive undersøgt. Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
28. Picloram. Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
Anvendes til bekæmpelse af ukrudt i raps.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget/forslagene.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
4
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 12: Notat om komitésag om administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: 1-naphthylacetamid m.v
Gældende dansk ret
Udløbsdatoen for godkendelserne af de nævnte stoffer er i december 2023 i henhold til
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009. Forordningen er direkte gældende i
Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer blive ændret. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget. Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de
danske godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges. Det bemærkes, at afledte
nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende
bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Evt. statsfinansielle konsekvenser afholdes, jf. budgetvejledningens retningslinjer, indenfor
ressortministeriets egne rammer. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Forslaget har umiddelbart ingen væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Sagen kan potentielt have erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt der ikke opnås enighed om
forlængelse til følgende aktivstoffer: dicamba, difenoconazol, diflufenican, fenoxaprop-P, fenpropidin,
fenpyrazamin, paraffinolie (CAS 64742-46-7, CAS 72623-86-0, CAS 8042-47-5, CAS 97862-82-3),
picloram, spiroxamin, svovl og triflusulfuron-methyl, da der på nuværende tidspunkt er godkendt
midler med disse stoffer i Danmark. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at estimere de
erhvervsøkonomiske konsekvenser, da det afhænger af, om der er alternativer og om der søges om
dispensationer til anvendelse af stofferne.
Angående triflusulfuron-methyl, så har Kommissionen allerede fremlagt forslag om ikke-fornyelse,
fordi stoffet udgør en uacceptabel risiko for mennesker og miljø. Det vurderes, at der er alternativer til
stoffet i Danmark og dermed begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslagene vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på, hvilke
midler med de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark.
Det bemærkes, at der for stofferne clofentezin og triflusulfuron-methyl allerede nu foreligger en EFSA
konklusion i forbindelse med EU revurdering, der viser en uacceptabel risiko for mennesker og miljø.
Høring
Sagen har været i høring i EU-miljøspecialudvalget. Der er kommet høringssvar fra Landbrug og
Fødevarer angående aktivstoffet triflusulfuron-methyl. Landbrug- og Fødevarer giver udtryk for
uenighed med vurderingen af de økonomiske konsekvenser ved en ikke-fornyet godkendelse af
5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 12: Notat om komitésag om administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: 1-naphthylacetamid m.v
aktivstoffet. De mener, at aktivstoffet er vigtigt for dyrkning af sukker- og foderroer. Landbrug- og
Fødevarer henstiller til, at triflusulfuron-methyl godkendes som kandidat for substitution i en kortere
årrække.
Miljøministeriet bemærker, at aktivstoffet triflusulfuron-methyl af EFSA er vurderet til at være
hormonforstyrrende overfor både mennesker og ikke-målorganismer, og der kan ikke vises negligibel
eksponering. Dermed opfylder det afskæringskriterierne og kan ikke godkendes. Desuden er der
uacceptabel udvaskning af relevante nedbrydningsprodukter. Stoffet opfylder således ikke kriterierne
for at kunne blive godkendt.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et
kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at give ekstra tid til at gennemføre
revurderingsprogrammerne, og forlænge godkendelsesperioden for nogle af de nævnte stoffer.
Regeringen mener dog ikke, at det er hensigtsmæssigt at forlænge godkendelsesperioden for
clofentezin og triflusulfuron-methyl, da der for disse to stoffer allerede foreligger vurderinger fra
EFSA, der viser en uacceptabel risiko.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der er tidligere oversendt grundnotat om forlængelse af 2-Phenylphenol, 8-Hydroxyquinoline,
amidosulfuron, bifenox, clofentezin, dicamba, difenoconazol, diflufenican, dimethachlor, esfenvalerat,
etofenprox, fenoxaprop-P, fenpropidin, fenpyrazamin, lenacil, nicosulfuron, paraffinolie (CAS 64742-
46-7, CAS 72623-86-0, CAS 8042-47-5, CAS 97862-82-3), penconazol, picloram, svovl, tetraconazol,
tri-allat og triflusulfuron-methyl til Folketingets Europaudvalg den 21, juni 2022.
Notaterne er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
6