EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-22

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 134
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

30.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 28. april 2022

kl. 13.30

vær. 2-133

Jens Joel (S), Anne Paulin (S), Anne Valentina Berthelsen (SF), An-

ne Sophie Callesen (RV), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V) og Kata-

rina Ammitzbøll (KF).

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Desuden deltog:

Anne Sophie Callesen fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Drøftelse af tidsplan for lovforslag i forbindelse med folkeafstemningen om

forsvarsforbeholdet

EUU alm. del (21)

–

bilag 464 (udkast til tidsplan)

EUU alm. del (21)

–

bilag 417 (udkast til lovforslagene)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1011

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-22

30. europaudvalgsmøde 28/4 2022

Punkt 2. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1012

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-22

30. europaudvalgsmøde 28/4 2022

Punkt 3. Forslag om ændring af forordning om foranstaltninger til opretholdelse af

gasforsyningssikkerheden og forordning om betingelserne for adgang til

naturgastransmissionsnet

(”gaslagerforslaget”)

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0135

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (21)

–

bilag 472 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Forslaget om opfyldning

og certificering af EU’s

gaslagre forelægges til forhandlingsoplæg.

Gaslagerforslaget blev fremsat den 23. marts. Forventningen er, at Rådet inden for kort tid vil fær-

digbehandle forslaget med henblik på at starte trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Forslaget skal allerede gælde fra i år, og derfor haster det med at få det færdigbehandlet. Europa-

Parlamentet har vedtaget forslaget i en hasteprocedure den 7. april 2022. Forslaget har til hensigt

at imødekomme nogle af de udfordringer, som den aktuelle geopolitiske situation har skabt for

EU’s gasforsyningssikkerhed.

Kommissionen har senest givet udtryk for, at den nuværende situation, hvor Gazprom har lukket

for forsyning til to EU-lande, viser vigtigheden af forslaget. Kommissionen har således ikke fundet

anledning til at genoverveje forslaget.

Konkret indeholder forslaget krav om, at medlemsstater med gaslagre skal sikre, at deres lagre er

tilstrækkeligt fyldt forud for fyringssæsonen. Der foreslås et fyldningskrav på 80 pct. pr. 1. novem-

ber 2022 og minimum 90 pct. pr. 1. november 2023 og årene fremefter.

De europæiske gaslagre er med til at understøtte den europæiske forsyningssikkerhed ved at sik-

re, at der er gas på lager, når forbruget stiger, eller udbuddet falder. Ikke mindst at der er tilstræk-

kelig gas til rådighed til de kommende vintre, så borgerne kan få opvarmet huse og sikret vigtig

forsyning af bl.a. medicin og fødevarer. Vi må dog også erkende, at en opfyldning af gaslagre med

gas fra det europæiske marked vil indebære, at de delvis fyldes med russisk gas. Det anslås, at

den russiske gas udgør omkring 25 pct. af gassen i det europæiske gasnet, men det er usikkert, da

det ikke opgøres løbende. Vi ville selvfølgelig ønske, at vi kunne undgå russisk gas, men det er

ikke muligt at fylde lagrene uden, så længe det ikke er besluttet i EU at lukke for forsyningerne fra

Rusland.

En opfyldning af lagrene ligger således i forlængelse af den fælles holdning, der hidtil har været i

EU, om ikke at indføre sanktioner mod import af russisk gas. Det har været helt centralt fra dansk

side, at EU-landene står sammen i denne situation. Den danske regering ønsker at indføre så hår-

de sanktioner som Rusland som muligt, og som der kan opnås enighed om i EU. Enigheden i EU

er derfor et helt centralt hensyn, og der er bred opbakning blandt EU-landene til Kommissionens

forslag. Den tilgang bør vi fra dansk side støtte op om, også for at holde sammen på kredsen.

En opfyldning af lagrene betyder derudover, at medlemslandene gør sig mindre sårbare over for

russisk pression, så det stiller også EU stærkest muligt over for Rusland. Opfyldningen af lagrene

Side 1013

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-22

30. europaudvalgsmøde 28/4 2022

skal selvfølgelig i videst muligt omfang ske med biogas og forsyninger fra andre lande, herunder

både via gasrør fra andre lande og import af LNG (liquefied natural gas). Dertil kommer, at Dan-

mark står i en mere gunstig situation end andre lande, da vi har adgang til flere alternativer med høj

andel af biogas og snarlig adgang til norsk gas via Baltic Pipe allerede fra oktober 2022. I 2023

bliver vi desuden nettoeksportører igen. Så heldigt stillede er mange andre lande dog ikke. Derfor

støtter regeringen generelt formålet bag forslaget, da det vil være med til at sikre, at EU har til-

strækkelig gas på lager til de kommende vintre.

Regeringen forhandlingsoplæg:

•

Regeringen lægger vægt på, at de forslåede mål for fyldningsgraden i EU i 2022 og 2023

fastholdes.

Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at der i udformningen af kravene bør tages

hensyn til de enkelte landes forbrug, lagerkapacitet og egenproduktion af gas. Med egen-

produktion af gas tænkes også på biogasproduktion, da det er med til at understøtte gas-

forsyningssikkerheden.

Forslaget indfører en række delmål for opfyldningen af gaslagrene. Regeringen lægger

stor vægt på, at delmålene for lagerfyldningen er vejledende, da det ellers kan blive van-

skeligt og dyrt for markedsaktørerne at bruge gaslagrene kommercielt. Obligatoriske del-

mål reducerer samtidig medlemslandenes fleksibilitet i lageropfyldningen. For Danmark

kan det betyde, at gas fra Baltic Pipe i år vil spille en mindre rolle i opfyldningen af de dan-

ske lagre, hvorimod gas fra andre kilder i stedet skal bruges til at fylde lagrene op.

Forslaget indeholder desuden en byrdefordelingsmekanisme, der betyder, at EU-lande

uden lagre skal yde noget til de lande, som har lagre. Regeringen lægger stor vægt på, at

medlemsstaternes fleksibilitet fastholdes, med hensyn til hvordan aftalerne om byrdeforde-

ling indgås.

Regeringen lægger desuden stor vægt på, at en eventuel finansiering af byrdefordelingen

eller kompensation pålægges lande uden egne gaslagre. Dette er relevant, hvis der i for-

handlingerne fremkommer forslag om, at lande med store gaslagre skal kompenseres for

krav om opfyldning af lagrene.

Regeringen er tilfreds med, at EU-landene selv kan vælge, hvordan kravet om lagerfyld-

ning skal efterleves. Regeringen lægger derfor vægt på, at det fortsat skal være op til EU-

landene at beslutte, hvilke løsninger de vil anvende til at opfylde fyldningskravet. Regerin-

gen arbejder dog samtidig for at sikre en koordineret EU-indsats, så landene ikke kommer

til at modarbejde hinanden hvad angår opkøb af gas og dermed er med til at drive priserne

op.

I lyset af at EU har besluttet at blive uafhængig af russisk gas hurtigst muligt, må krav om

høj fyldningsgrad af

EU’s

gaslagre forventes at blive irrelevante inden for en årrække. Der-

for lægger regeringen stor vægt på, at forslaget bør indeholde en udløbsklausul, der sikrer,

at kravet om lagerfyldning har en afslutningsdato.

•

Side 1014

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-22

30. europaudvalgsmøde 28/4 2022

•

Kommissionen foreslår desuden, at fastsættelsen af krav til fyldningsgraden i

EU’s

gaslag-

re efter 2023 skal ske ved brug af delegerede retsakter. Regeringen mener ikke, at krav

med så stor økonomisk betydning for medlemsstaterne bør fastsættes af Kommissionen

alene. Derfor lægger regeringen stor vægt på, at fremtidige krav bør fastsættes med ind-

dragelse af medlemsstaterne ved andre procedurer.

Endelig lægger regeringen vægt på, at gaslageroperatører skal certificeres. Da den dan-

ske forsyningssikkerhed er afhængig af den europæiske forsyningssikkerhed, vil et styrket

fokus på den gasrelaterede kritiske infrastruktur i form af certificeringsprocesser være med

til at styrke begge dele.

•

Ulla Tørnæs:

Det er rigtig godt, at det er afspejlet i regeringens forhandlingsoplæg, at vi selvfølge-

lig lægger vægt på, at biogas også tæller med, ikke mindst i lyset af planerne om at øge den dan-

ske biogasproduktion.

Hvilken effekt vurderer regeringen, at krav om opfyldning har på priserne her og nu? Opfyldningen

skal jo ske inden for de kommende måneder.

Ministeren gjorde meget ud af at understrege

EU’s beslutning

om at udfase russisk gas, og det er

vi også fuldstændig enige om i Folketinget. Men jeg synes, at det er mærkeligt, at det ikke afspejles

i regeringens forhandlingsoplæg. Jeg så gerne, at det også kom til udtryk på rådsmødet, at det

stadig væk er målet, at vi skal være uafhængige af russisk gas. Det kan man ikke læse i regerin-

gens forhandlingsoplæg.

Anne Sophie Callesen:

Jeg forstår, at man har behov for at undgå at komme i en situation i efter-

året og vinteren, hvor man kan udsætte sig for russisk pression hvad angår gas. Men det er selv-

følgelig et meget stort og svært dilemma samtidig at træffe en beslutning om at fylde gaslagrene op

–

bl.a. med russisk gas. Jeg savner en tydeliggørelse i forhandlingsoplægget af, hvad regeringen

vil gøre for, at der dels kommer så få penge som muligt til Putin, dels så meget som muligt grøn,

eventuelt norsk gas i rørene, når man lægger op til at kunne støtte Kommissionens forslag.

Det er klart, at det er vigtigt, at vi har sammenhold i Europa også på det område, men jeg sy-

nes, at det er en meget svær beslutning og derfor heller ikke helt enkelt at bakke regeringens for-

handlingsoplæg op. I forlængelse heraf er jeg meget interesseret i at høre svaret på Ulla Tørnæs’

spørgsmål om den langsigtede plan for uafhængighed af russisk gas.

Anne Sophie Callesen:

Hvad er ministerens forventning til de øvrige EU-lande i spørgsmålet om,

at Putin har lukket for gas til Polen og Bulgarien? Det er klart, at man har en fælles enighed om

ikke at betale i rubler, men hvad er forventningen til Ruslands ageren og andre EU-landes positi-

on? Jeg håber selvfølgelig, at sammenholdet rækker hele vejen.

Kim Valentin:

Det er meget vigtigt også for Venstre, at vi får afklaring i den danske befolkning og

EU’s planer.

Vi har lagt mærke til, at der lægges stor vægt på en hel del af punkterne i sagen.

Vi synes dog, at der også er andet, vi kunne lægge stor vægt på, og derfor har vi en politisk be-

mærkning.

Venstres holdning er, at der hurtigt skal lægges en plan for, at Danmark hurtigst muligt kommer ud

af russisk gas og over på mest muligt grøn gas. Vi synes, at regeringen lægger op til det i sags-

fremstillingen, men der er intet konkret i den. Det ville vi gerne have kritiseret noget mere, men vi

Side 1015

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-22

30. europaudvalgsmøde 28/4 2022

synes ikke, at tiden er til at slås om det. Derfor støtter vi forhandlingsoplægget, og så håber vi, at

regeringen arbejder mere koncentreret på at få russisk gas ud og grøn gas ind i vores ledninger.

Katarina Ammitzbøll:

Hvordan hænger kravet om opfyldning sammen med

EU’s

plan om at udfa-

se to tredjedele af russisk gas? Hvilket scenarie bygger vi hen imod? Hvordan ses de 80 pct. og 90

pct. i forhold til udgangspunktet? Det afhænger jo også meget af, hvor meget der så bliver russisk

gas, og hvor meget vi kan supplere. Jeg synes, at det er imponerende at læse om, hvordan Bulga-

rien er i gang med at finde alternativer til russisk gas. Vi har forhåbentlig også alternativer, så det

bliver mindst muligt russisk gas

–

det kan simpelt hen ikke understreges nok.

Kan ministeren uddybe lidt mere om det tekniske i certificeringen på europæisk plan? Jeg er ikke

helt skarp på det og vil gerne forstå det lidt bedre.

Kan solidaritetsprincippet om energi have implikationer for vores egen gasforsyning fra Baltic Pipe-

line og Tyrafeltet? Vi lægger jo rimelig meget vægt på de to felter lige nu.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Til Katarina Ammitzbøll: Ifølge forslaget lægges der op

til, at lagerselskaber skal certificeres på samme måde som transmissionssystemoperatører

(TSO’er),

f.eks. energinet i Danmark. De certificeres i dag efter det eksisterende gasdirektiv. En

certificering skal sikre, at et selskab lever op til krav om unbundling, dvs. krav om, hvilke aktiviteter

et reguleret selskab må kontrollere eller have rettigheder over. Den, der udøver kontrol over et

transmissionsselskab, skal f.eks. opfylde specifikke krav om hensyn til ledelse, uafhængighed med

videre, og den, der ejer eller kontrollerer et transmissionsselskab, må ikke samtidig udøve kontrol

eller rettigheder over et produktions- og/eller en handelsvirksomhed. En certificering skal tage høj-

de for enhver risiko for forsyningssikkerheden på nationalt regionalt og/eller EU-plan, som kan

skyldes ejerskab, forsyning eller kommercielle relationer hos lageroperatører.

Gaslagre betragtes nu som kritisk infrastruktur i lyset af den geopolitiske udvikling. Derfor er det

centralt, at der f.eks. er kontrol med, om tredjelandes ejerskab af lagre inden for EU bliver udøvet

på en måde, som harmonerer med

EU’s

målsætninger, og at der i modsat fald er redskaber til at

gribe ind. Fra dansk side lægger vi meget vægt på det, og det er næsten umuligt at forestille sig

andet, men det er ikke sikkert, at alle landene ser helt ens på det. Der kan være en lidt uheldig

sammenblanding af interesser nogle gange, og det vil vi meget gerne undgå, specielt set i lyset af

den nye situation.

Ulla Tørnæs, Anne Sophie Callesen og Kim Valentin kommenterer på dilemmaet i, at opfyldning af

vores gaslagre på den ene side er godt, fordi vi får bedre mulighed for at sikre, at gaskunderne i

Europa ikke skal fryse, at ingen virksomheder skal lukke deres produktion ned, og samfundskritiske

funktioner ikke kan blive truet. Vi har også den positive effekt, at jo større gaslagre vi har, jo mindre

er Putins trussel om at lukke for gassen værd for ham.

Men den anden side af dilemmaet er, at det europæiske gasnet hænger sammen i et frit mar-

ked med helt fysiske strukturer, der gør, at vi er forbundne, og man kan ikke adskille det ene gas-

molekyle fra det andet i rørene. Derfor er det et paradoks, at en del af den gas, vi kommer til at fyl-

de i lagrene, vil være russisk. Hvor stor andelen vil blive på europæisk plan, er vanskeligt at sige,

for vi ikke ved, præcis hvor stor andelen af russisk gas er lige nu, men det er formentlig omkring 25

pct. Heldigvis er de fleste lande ligesom Danmark i gang med at finde alternativer. Nogle steder er

Side 1016

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-22

30. europaudvalgsmøde 28/4 2022

det LNG, andre steder er det at udnytte rørledninger til tredjelande bedre. For Danmarks vedkom-

mende er det en blanding af mange ting. Først og fremmest vil vi næste år være hjulpet af, at vi

bliver nettoeksportører af gas, fordi Tyrafeltet genåbner. Det hjælper os ganske vist ikke i år, og

selv i den situation er man ikke automatisk fri for russisk gas, fordi markedet hænger sammen. Men

flowet af gas fra Danmark vil nok gøre, at vi de facto vil være det, og vi vil i hvert fald være det hvis

man betragter det på et metaniveau, fordi vi producerer mere, end vi bruger. Dertil kommer Baltic

Pipe, hvor der formentlig vil være en overkapacitet i forhold til det, der er afsat til Polen på omkring

20 pct., hvilket indgår i det fælles europæiske marked, og hvor vi fra dansk side arbejder på at kun-

ne aftage noget af den gas. Dertil kommer, at vi øger vores biogasproduktion, som allerede nu er

omkring 25 pct. af vores gas, hvilket er en meget høj procentdel sammenlignet med andre lande.

Den kan blive endnu højere, og vi forhandler netop om, hvordan vi kan tilvejebringe den forøgelse.

Flere efterlyser også en reference til konkrete planer. Jeg kunne godt have skrevet »Danmark kan

mere II« ind i forhandlingsoplægget, for det er regeringens bud på, hvad vi gør. Det forhandler vi

om i øjeblikket. Jeg vil også godt benytte lejligheden til at kvittere for den positive modtagelse, det

har fået fra alle partier. Der er selvfølgelig forskellige idéer til finansiering og virkemidler. En af

grundene til, at jeg ikke kan blive så konkret nu, er, at f.eks. Radikale Venstre og Venstre ikke er

enige i forhandlingslokalet. Det er helt fair

–

jeg synes faktisk, at forhandlingerne egentlig mere har

karakter af en god faglig debat om, hvordan vi løser et fælles problem, end egentlige politiske inte-

resser, der brydes.

Danmark har omkring 400.000 husstande med gasfyr. Derfor skal så mange som muligt i første

omgang over på fjernvarme, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Der er forskellige tiltag til at

opnå det, en blanding af anderledes regulering, samarbejde med kommuner om bedre planlæg-

ning og økonomiske subsidier. Der vil være en række husstande, som af den ene eller den anden

årsag ikke vil være i stand til at få fjernvarme, og der er individuelle varmepumper nok det bedste

bud på et alternativ. Der har vi også forskellige muligheder for at gøre det mere attraktivt, og vi har

allerede afsat over 4 mia. kr. til energirenoveringer, hvoraf en stor netop går til at udskifte olie- og

gasfyr.

Nogle partier har argumenteret for, at der ikke må være en restgruppe, og at man simpelt hen

skal lukke for gassen på et tidspunkt. Andre partier herunder regeringen har sagt, at vi nok vil

komme til at stå med en restgruppe, og at det vil være for indgribende for nogle mennesker, som

faktisk ikke har praktiske muligheder for at undvære gas. Der vil vi i stedet hellere sige, at den gas,

der skal være, skal være biogas. Men jeg synes, at der er legitime argumenter på begge sider af

diskussionen, så vi må se, hvor vi ender. Forhandlingerne er i gang, og jeg forventer, at vi får en

aftale, i hvert fald inden sommer, men forhåbentlig også inden alt for længe.

Vores skattereform er knyttet til det samt vores udspil om at udbygge vedvarende energi, for

elektrificering følger også med, og den skal selvfølgelig bygge på vedvarende energi. Derfor er der

behov for massiv udbygning af vores vedvarende energi både på land og til havs. Specielt for den

del, der er på land, kan vi nok også imødese nogle gode politiske diskussioner, så det kan heller

ikke skrives så konkret i et forhandlingsoplæg. Vi er heller ikke her helt enige om, hvordan vi skal

gøre det, men vi er helt sikkert enige om ambitionen, og det er et rigtig godt udgangspunkt

–

mon

ikke vi finder hinanden, som vi plejer på de områder.

Side 1017

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-22

30. europaudvalgsmøde 28/4 2022

Ulla Tørnæs spørger, hvad det vil betyde for priserne. Der findes ikke konsoliderede tal for det, for-

di mange faktorer spiller ind. Den måske væsentligste er, i hvor stor grad det bliver muligt at finde

alternative kilder. Graden af fleksibilitet, vi får mulighed for at få, er også en faktor. Hvis Danmark

f.eks. ikke kan få lov at vente på, at første led af Baltic Pipe bliver færdig, men skal gøre noget før

på grund af en stram tidsplan, så kan det fordyre processen meget mere, end hvad der er fair og

ordentligt. Desuden er decentralitet hvad angårbiogasforsyningerne osv. meget vigtigt for Dan-

mark. Der er derfor en række forhold, som selvfølgelig er væsentlige for, at det er praktisk gennem-

førligt i de enkelte lande, men som også har indflydelse på prisen.

Endelig er det ubekendte i meget høj grad også er, hvad Putin gør fremover. Det er lidt et para-

doks, at vi diskuterer, hvad vi skal gøre i Danmark, hvis der bliver lukket for gassen, men at en så-

dan situation kan opstå ud fra to i virkeligheden helt modsatrettede situationer

–

den ene, hvor Pu-

tin lukker som et våben mod os, den anden, hvor vi lukker som et våben mod ham. For ministeriets

forberedelser gør det ikke den store forskel, om det er den eller den anden årsag, hvis vi ikke kan

få gas. Det er en meget vanskelig øvelse, for selv hvis der hvis der bliver lukket for gassen fra Rus-

land, er det ikke al gas til Europa, der bliver lukket for. Så er det omkring 25 pct. af den gas. Alle

landene er forpligtede til at se på, hvordan man kan håndtere sådan en situation både ved at udvi-

se solidaritet og benytte den mekanisme, der findes, men også ved at have alternativer på plads.

Det har tidligere været diskuteret, hvad der er fornuftigt at gøre i Danmark med hensyn til nød-

planer, og sådan en har vi på plads. Det betyder ikke, at det ikke vil være en ganske alvorlig situa-

tion, hvis vi kommer til at stå der

–

det vil det. Men det er dog betryggende at vide, at vi vil være

forberedte, og at det ikke fra den ene dag til den anden vil betyde, at der er mennesker i Danmark,

der skal fryse, eller virksomheder, der skal lukke ned. Vi er ganske godt rustet til at kunne klare os,

endda noget tid. Hvis gassen lukkede helt, ville vi kunne klare os i 95 dage med det nuværende

niveau. Læg dertil, at vi nu bevæger os ind i en situation, hvor fyringssæsonen stopper, vi fylder

lagrene op, og vi har været i dialog med alle de virksomheder, det vil berøre, hvis vi skal sætte en

nødplan i værk. Vi har set helt konkret på hvad der kunne findes af alternativer fra virksomhed til

virksomhed. F.eks. kan en virksomhed have mulighed for at bruge en energiform, som vi normalt

nok ikke vil tillade, at de gik tilbage til f.eks. kul, fordi det er dårligere for klimaet. Det kan vi måske

tillade i en nødsituation, hvor alternativet enten er, at mennesker fryser, eller at produktion lukkes

ned. Der ville selvfølgelig være tale om en dispensation og ikke være en varig løsning.

Vi har ikke fået dagsordenen for rådsmødet endnu, men den danske tilgang vil være, at vi bliver

nødt til at stå skulder ved skulder over for Putin. Når han piller ved vores energiforsyning, er det

noget af det allermest alvorlige for de lande, det rammer hårdt. Polen er f.eks. rimeligt hårdt

spændt for i forvejen i disse måneder med flere millioner flygtninge, og hvad de ellers er udsat for.

Nu skal de så også tumle med et energiforsyningssikkerhedsproblem. Derfor er jeg glad for den

forståelse, som jeg hører jer udtrykke, for vi skal træffe en beslutning. Det nemmeste ved dilem-

maer vil være ikke at træffe beslutningen, men det er ikke rigtigt en mulighed her, og jeg synes hel-

ler ikke, at det vil harmonere godt med den tilgang, Danmark har haft, siden krisen brød ud. Vi er

blandt dem, der går forrest, og vi er blandt dem, der insisterer allermest og med klarest stemme på

sammenhold. Derfor ville det være meget trist og uheldigt, hvis vi skulle være imod forslaget, som

der også er bred opbakning til fra de andre lande.

Side 1018

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-22

30. europaudvalgsmøde 28/4 2022

Jeg er helt sikker på, at man i alle hovedstæder i Europa har præcis de samme diskussioner i disse

dage, som vi har her. Mine kollegaer fra de andre europæiske lande kan også godt se dilemmaer-

ne. Vi skylder at huske på, at den situation, som måske kan synes overkommelig for Danmark, er

langt værre for mange andre lande, som har langt større udfordringer, og derfor ville jeg godt nok

være ked af, hvis jeg ikke kunne få mandat til at sige, at Danmark godt kan bakke op. Selvfølgelig

vil vi i forhandlingerne gøre opmærksom på alle de tilføjelser, forbehold, påpegninger af dilemmaer

og danske positioner, som følger med. Men på bundlinjen vil vi være solidariske og understrege

enighed. Det er meget vigtigt, at det ikke på nogen måde udadtil i verden kan tolkes sådan, at der

rystes på hånden i Danmark, og dermed er der i Europa nogle, der ryster på hånden. Det vil blive

set som at give Rusland og Putin en stærkere position i forhold til os. Også hvis ikke vi har fyldt

lagrene mere op, end de er i dag.

Kim Valentin:

Jeg synes, at »Danmark kan mere II« er meget lidt konkret. Derfor har vi ikke kun-

net finde noget, som vi har kunnet læne os op ad, og det er derfor vi spørger. Jeg ved godt, at der

bliver forhandlet, men man kunne måske forvente, at der havde været mere på det her tidspunkt,

for samtalen er ikke dukket op i går. Vi har rimelig længe talt om russisk gas og grøn gas i den

ramme, som krigen i Ukraine har været.

Hvem udstikker delmål for, hvor mange procent der skal være i lagrene

–

er det EU eller f.eks.

Energistyrelsen i Danmark? Jeg går ud fra, at det hele tiden skal revideres. Hvilke lande har ikke

gaslagre i dag i Europa? I høringssvarene er der bemærkninger omkring, at der ikke rigtig er inci-

tament til at lagre på grund af økonomien, der bliver dårligere. Man har prøvet at tage højde for det,

men hvordan vil ministeren indtænke bemærkningerne fra DI og Green Power Denmark, når for-

handlingen kører?

Katarina Ammitzbøll:

Jeg er spændt på at høre, hvilken betydning det vil have for nogle af lande-

nes økonomi, når der skal komme så voldsomt opkøb af gas nu. Mange af landene er meget pres-

sede økonomisk lige nu. Vil man forvente, at der skal gives EU-bidrag til lande, hvis de ikke har råd

til at fylde deres gaslagre op med de priser, der er nu? Hvordan forholder vi os, hvis man skal beta-

le for, at der skal købes gas?

Ministeren sagde, at regeringen lægger vægt på certificering. Hvorfor ikke stor vægt? Da jeg fik

uddybningen af certificeringen, lød det som noget, Danmark lægger ret meget vægt på.

Det Konservative Folkeparti bakker op om forhandlingsoplægget. Det er komplekst, og der er for-

dele og ulemper ved det. Vi står i en svær situation, men det er også her, vi må stå sammen og

ride gennem bølgerne bedst muligt.

Anne Sophie Callesen:

Jeg er med på, at der er forhandlinger om, hvordan Danmark bliver uaf-

hængig af russisk gas. Men hvad vil regeringen gøre for, at Europa og EU både bliver uafhængige

af russisk gas på sigt og sikre, at gassen, der skal opfyldes nu, så vidt muligt ikke bliver russisk,

men i stedet grøn gas og gas fra andre lande? Helt konkret kunne det være en mulighed at købe

mere gas fra andre lande. Det vil helt sikkert være dyrere, men spørgsmålet er også, hvilken pris vi

vil betale for ikke at give endnu flere penge til Putin, mens Rusland er i krig mod et europæisk land.

Jeg fik ikke svar på mit spørgsmål om, hvordan reaktionen er på, at Rusland ikke længere vil leve-

re gas til nogle europæiske lande. Ungarn har meldt ud, at de har tænkt sig at betale i rubler. Jeg

Side 1019

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-22

30. europaudvalgsmøde 28/4 2022

er med på, at noget af det nok er udenrigsministerens ressort, men jeg er stadig interesseret i at

høre, hvordan regeringen vil forholde sig? Jeg går ud fra, at det er klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren, der tager til mødet, så hvad vil regeringen gøre for at sikre, at alle europæiske lande

overholder de vedtagne sanktioner og for at sikre, at vi reelt står sammen? Hvis først det sammen-

hold brydes ned, og nogen betaler i rubler, så er det meget alvorligt både for sammenholdet gene-

relt, men også for sammenholdet om modstanden mod Putins krigsmaskine.

Jeg håber, at ministeren vil svare på, hvad regeringen vil gøre, hvad angår EU-sporet på uaf-

hængighed og muligheden for at købe gas andre steder. Jeg vil ikke bagatellisere de forhandlinger,

der foregår om dansk uafhængighed, men jeg regner med, at ministeren også vil påtale og komme

med konkrete konstruktive forslag til, hvad man ellers kan gøre på EU-niveau. Så kan Radikale

Venstre også godt bakke op om forhandlingsoplægget, selv om det indholdsmæssigt er svært og

dilemmafyldt.

Ulla Tørnæs:

Jeg er selvfølgelig fuldstændig enig i Kim Valentins overordnede betragtninger, men

jeg savner en stærkere tilkendegivelse fra regeringens side om udfasning af russisk gas. Jeg sy-

nes, at det er ærgerligt, at regeringen ikke benytter lejligheden til at understrege, at målet selvfølge-

lig er at frigøre os fra russisk gas. Jeg ser to steder i forhandlingsoplægget, hvor man udmærket

kunne indskrive det. Man kunne tilføje: »men at det så vidt muligt ikke skal komme fra russisk

gas.« i enten den tredjesidste eller fjerdesidste dot i forhandlingsoplægget. Vi ville tage rigtig posi-

tivt imod det, hvis regeringen ville være lidt stærkere i sin markering af, at vi er enige om det fælles

mål både i Danmark, men også på EU-plan. Ellers håber jeg, at ministeren i det mindste benytter

lejligheden til mundtligt at tilkendegive på den danske regeringens vegne, at det overordnede mål

selvfølgelig er, at vi frigør os fra Putins gas.

Anne Sophie Callesen:

Radikale Venstre bakker varmt op om den tilføjelse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Til Ulla Tørnæs og Anne Sophie Callesen: Vi kan sag-

tens indskrive tilføjelsen eller i hvert fald noget i den stil, og jeg tager alt til mig I har sagt. Jeg tror

simpelt hen ikke, at der findes nogen i Bruxelles, som ikke allerede inden, Putin gik ind i Ukraine,

havde en ret klar opfattelse af, hvor Danmark stod, hvad angår udfasning af naturgas. Venstre øn-

sker, at investering i naturgas skal karakteriseres som grønne investeringer, men det er ikke rege-

ringens holdning. Det er ikke så nemt at udtrykke sig diplomatisk på en måde, som alle i Euro-

paudvalget kan bakke op om, lige nøjagtig når det handler om at udfase gas, fordi regeringen fak-

tisk ønsker at gå længere end f.eks. Venstre. Venstre kan ikke mene, at regeringen ikke gør nok

for at udfase russisk gas, når situationen forholder sig lige modsat. Der kan være legitime argu-

menter på Venstres side, men det gør det ikke nemmere at komme af med gas, når det i taksono-

mien bliver betragtet som grønne investeringer.

Med hensyn til hvor meget information udvalget har, om hvad vi vil gøre både i Danmark og i Euro-

pa, stiller vi os til rådighed hele tiden, og vi holder virkelig mange, virkelig lange briefinger om det.

Så sent som i går var udvalget inviteret til en briefing i 2 timer, hvor vi gennemgik fit for 55-pakken,

hvis formål er at blive fri for fossiler, og nogle af jer var der. Jeg ved godt, at vi startede kl. 7 og fred

med det, hvis man havde andre forpligtelser osv., men vi strækker os meget langt. Vi kan også

godt starte kl. 6 for min skyld, hvis udvalget vil have 3 timer i stedet for 2. Det er en lille smule de-

moraliserende, efter at mine folk skulle op kl. 5:30 for at nå på arbejde til en 2 timer lang briefing at

Side 1020

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-22

30. europaudvalgsmøde 28/4 2022

blive kritiseret for, at udvalget ikke kan få at vide, hvad regeringen mener. Vi lægger os virkelig i

selen. Hvis udvalget vil vide mere om noget, så sig det i stedet for at vente til gennemgangen af

forhandlingsoplægget. Jeg har aldrig sagt nej til at tage et møde med udvalget om, hvad regerin-

gen mener eller hjælp til at forstå tingene.

Det samme gør sig gældende med »Danmark kan mere II«. Jeg vil meget gerne indkalde Euro-

paudvalget til briefing om det, men alle partierne har haft repræsentanter siddende i to møder, hvor

vi har gennemgået det hele meget detaljeret. Partierne er i gang med at stille spørgsmål, vi er i

gang med at svare på dem, og vi mødes igen allerede i morgen. Jeg kan ikke sige, hvor forhand-

linger ender, men jeg synes, at de er ganske godt på vej.

Et af de steder, hvor vi ikke kan sige så meget om detaljer, er den REPowerEU-pakke, der skul-

le komme den 18. maj 2022. Det er nok ikke helt passende, at jeg kommer med en uformel briefing

om, hvad vi tror, der kommer i den, nu, men vi har selvfølgelig også ører på gangene i bl.a. Kom-

missionen, og det inviterer vi også gerne til briefing om.

Kim Valentin spurgte, hvor meget lagerkapacitet der er i EU. Der er i dag lagre i 18 medlemsstater,

og den samlede kapacitet svarer ca. til 27 pct. af det årlige gasforbrug i EU. Det betyder også, at

der vil være lande uden lagre, som kan få brug for at få gas fra et lager, og derfor har vi de forskel-

lige solidaritetsmekanismer i EU, hvor Danmark selvfølgelig også er omfattet. Det er både rimeligt

og godt. Hvis der opstår en nødsituation, skal det ikke bare være markedet, der afgør tingene, eller

hvilke lande der tilfældigvis har en mulighed for at gøre noget, som andre lande måske ikke har

haft mulighed for. Derfor tror jeg egentlig, at vi alle sammen skal være glade for, at der er den ord-

ning. Men det er nok også meget rimeligt, at lande uden lagerkapacitet bidrager, og derfor er der

lagt op til en form for byrdefordeling.

Til Katarina Ammitzbøll: Jeg har ikke hørt om lande, der presser på for, at EU skal dække udgifter-

ne til at fylde lagrene. Tværtimod tror jeg, at de fleste egentlig ser det som noget godt, selv om det

bliver dyrt, for landene vil gerne have det. Det er også baggrunden for min indledende appel, og

uanset at jeg klart anerkender de dilemmaer, der ligger i det, skal vi nok se på det lidt som en fore-

spørgsel fra en række lande om hjælp. Der er ret mange lande uden lagre, som er afhængige af, at

os med lagre fylder dem. Det vil ikke blive betragtet som særlig solidarisk, hvis vi siger, at vi ikke vil

fylde lagrene, som de også er afhængige af, på grund af dilemmaerne. Det er naturligvis ikke for at

negligere dilemmaerne, som jeg selv er enig i, men for at tegne det billede, som jeg helt åbent og

ærligt mener, er det billede, der tegner sig i EU.

Til Anne Sophie Callesen: Der er en ret unik situation lige nu, hvor vi faktisk står sammen, og hvor

der virkelig er en solidaritetsfølelse, som jeg i hvert fald ikke har oplevet tilsvarende. Selv Ungarn

har stemt for sanktionspakkerne. Det er rigtigt, at Ungarn

–

heldigvis som det eneste land

–

har

sagt, at de vil overveje at betale med rubler. Men det er klart, at selv ét land, der gør det, er et pro-

blem for de fælles sanktioner. Jeg er ikke i stand til at svare på, hvad EU kan gøre ved det, og det

kunne også være en god diskussion at tage med udenrigsministeren. Jeg vil dog gerne sige, at for

den danske regering er der ikke nogen tvivl om, at vi ikke ser ukritisk på det, når nogle lande be-

gynder at vakle i geledderne. Vi er klart blandt de hårdeste i vores retorik over for den form for ad-

færd, og vi er også klart blandt dem, der i alle i fora, hvor det kan lade sig gøre, taler dunder imod

den form for adfærd.

Side 1021

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-22

30. europaudvalgsmøde 28/4 2022

Nogle vil argumentere for, at det Rusland gør, i virkeligheden bare er noget teknik, der har at

gøre med betaling, og derfor er det ikke en omgåelse af sanktionerne. Men vi er afhængige af, at vi

har en fælles fortolkning af, hvad der er regler, og hvad der er teknik i EU, og eftersom Kommissio-

nen tydeligt har sagt, at det er at omgå sanktionerne, bakker vi hundrede procent op om det fra

dansk side. Kan det så betyde, at flere lande kan komme i en uheldig situation, der minder om den

Polen og Bulgarien er i? Det skal man kunne spå for at kunne sige med sikkerhed, men vi bliver vi

nødt til at forberede os på alle alternativer. At Putin lukker for gassen, er desværre ikke et helt

usandsynligt alternativ, al den stund at han har truet med det. Der forfalder forskellige betalingsra-

ter i den nærmeste fremtid, og så må vi se, hvad der sker.

Alle kigger mest på Tyskland, for de får en meget stor del af deres gasforbrug fra Rusland, også

via den ledning, der går gennem Polen. Nu går strømmen den anden vej, men de får f.eks. på

Nordstream 1. Bliver den lukket, er vi i en meget alvorlig situation for Europa, og så er det klart, at

vi nærmer os den situation, hvor de forskellige nødforanstaltninger kan træde i kraft.

Anne Sophie Callesen:

Jeg vil gerne knytte en bemærkning til ministerens utilfredshed med øn-

sket om uddybning af, hvad regeringen konkret vil gøre. Det er meget fornemt, at der bliver inviteret

til briefinger, men der kan være en selvstændig pointe i at ønske at forankre noget af debatten i

Folketinget og i Europaudvalget. Alene det, at vi har en række andre forpligtelser, som ministeren

også selv er inde på, gør jo, at det kalendermæssigt er mest hensigtsmæssigt, at det foregår, når vi

forvejen er samlet i udvalget. Men også at vi har mulighed for at have en debat, hvor offentligheden

kan se med, og briefingerne i stedet bliver et supplement. Det er desuden fuldstændig almindelig

praksis, at der selvfølgelig er spørgsmål, når man forelægger en sag til forhandlingsoplæg, og hvis

man ikke synes, at det fremgår tydeligt nok i dette tilfælde, hvordan regeringen konkret vil arbejde

på europæisk plan for, at vi gør os uafhængige af russisk gas.

Ulla Tørnæs:

Jeg startede med at sige, at jeg fuldt ud er dækket ind af Kim Valentins bemærknin-

ger som ordfører om selve forhandlingsoplægget. Som opfølgning på ministerens stikpiller, så del-

tog jeg i den fremragende briefing, der var i går morges, også selv om det var kl. 7 om morgenen.

Mange tak for, at ministeren og ministerens embedsmænd stillede sig til rådighed. Det var meget

nyttigt og meget værdifuldt. Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, hvis vi taler os væk fra hinanden på

et emne, hvor jeg egentlig oplever at vi er enige. Jeg synes som sagt selv, at jeg kom med et ud-

mærket forslag, som jeg lyttede mig til kunne samle opbakning. Det var simpelt hen bare en opfor-

dring til, at ministeren tager notits af det i al venskabelighed.

Katarina Ammitzbøll:

Jeg er ikke helt sikker på, om jeg fik svar på spørgsmålet om certificeringen

og stor vægt.

Desuden vil jeg også bakke op om Venstres gode forslag om, at vi hele tiden understreger, at vi

skal være fri for russisk gas.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Til Katarina Ammitzbøll: Styrken af vægtene er et prio-

riteringsspørgsmål. Vi har seks hensyn, vi lægger stor vægt på, og tre, vi lægger vægt på. Man kan

godt sige, at man lægger stor vægt på alt, men hvad gør man så reelt i forhandlingen? Det kommer

også til at afhænge af selve forhandlingssituationen, og hvor konflikterne spidser til. Men det er en

vigtig ting for Danmark.

Side 1022

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-22

30. europaudvalgsmøde 28/4 2022

Jeg er enig med Ulla Tørnæs i, at vi ikke skal tale os væk fra hinanden. Når jeg reagerede, som jeg

gjorde, var det kun fordi jeg omvendt følte, at vi har gjort en stor indsats, og fordi jeg har været me-

get tidligt oppe mange morgener. Vi strækker os virkelig meget langt, og denne sag er anderledes

end så mange andre sager.

Jeg er helt med Anne Sophie Callesen i, at det er meget normalt, at man fremlægger strategien for,

hvad man vil gøre, men Fit for 55 er så omfattende, at det ville tage 1 time at fremlægge hvert

punkt, hvis vi opdelte det i 10 punkter. Det er det største, siden det indre marked, så jeg tænker, at

der er en vis forståelse for, at jeg ikke helt går i detaljer. Men jeg vil gerne imødekomme, at jeg sag-

tens kunne have knyttet et par bemærkninger til, at det bl.a. er via Fit for 55-pakken og »Danmark

kan mere II«, der uddyber, hvad vi konkret vil gøre

–

så havde vi måske ikke talt forbi hinanden.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet ingen har ytret sig imod det.

Side 1023

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/4-22

30. europaudvalgsmøde 28/4 2022

Punkt 4. Ekstraordinært energirådsmøde den 2. maj 2022 om den seneste udvikling på

energiområdet (russisk afbrydelse af gas til EU-lande)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det franske formandskab har sent i går aftes den 27.

april indkaldt til et ekstraordinært energirådsmøde mandag den 2. maj 2022. Emnet for rådsmødet

er den seneste udvikling på energiområdet, hvor Rusland har afbrudt gasforsyningerne til Polen og

Bulgarien. Det har ikke været muligt at sende et notat til udvalget om rådsmødet, da vi først fik

meldingen i går. Jeg nævner dog sagen til orientering og drøfter gerne situationen med jer.

Afbrydelsen af gasleverancerne til Polen og Bulgarien hænger sammen med Ruslands uretmæs-

sige krav om, at levering af gas til europæiske virksomheder skal afregnes i rubler. Der er bred

enighed i EU om at afvise det krav. Rusland har stillet krav om oprettelsen af mindst to bankkonti i

Gazprombank, der kan sikre veksling af euro og dollar til rubler. Denne mekanisme kan betyde, at

europæiske virksomheder først er frigjort fra deres betalingsforpligtelser, når Gazprom har modta-

get betalingen for gasleveracer i rubler. En mekanisme som Kommissionen har vurderet til at være

i konflikt med

EU’s

vedtagne sanktioner over for Rusland og den russiske centralbank.

Den aktuelle situation om Polen og Bulgarien påvirker ikke den danske forsyningssikkerhed her og

nu. Vi har også en nødplan, hvis det danske gassystem presses. De danske gaslagre kan sam-

men med biogasproduktionen dække det danske forbrug i en længere periode. Lige nu er der gas

på lager til at forsyne alle danske og svenske gasforbrugere i cirka 95 dage. Gazproms udmelding

om, at de ikke længere vil levere til de polske og bulgarske selskaber betyder, at der alt andet lige

er mindre gas på det europæiske gasmarked. Det ser vi allerede nu på priserne. Hvad det betyder

for priserne på længere sigt, afhænger af, om andre leverandører såsom USA eller Qatar kan øge

deres eksport til Europa.

Mødet sluttede kl. 15.00.

Side 1024