Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 158
Offentligt
2789866_0001.png
NOTAT
22. november 2023
2023 - 12591
hahhmu
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Erhvervsudvalg om regeringens besvarelse af Kommissionens
åbningsskrivelse af 28. september 2023 vedrørende manglende
meddelelse om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv (EU)
2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så
vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for
selskabsret (herefter digitaliseringsdirektivet)
Årsagen til åbningsskrivelsen skyldes, at del 2 af digitaliseringsdirektivet
havde gennemførelsesfrist den 1. august 2023. Del 2 vedrører frakendelse
af personers ret til at være ledelsesmedlemmer og maskinlæsbare
dokumenter.
Det vurderes, at digitaliseringsdirektivets del 2 er delvist gennemført i
dansk ret. Regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem følger
allerede af straffeloven og konkursloven. Direktivet nødvendiggør
imidlertid en ændring af bl.a. selskabsloven med henblik på, at personer,
der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til et andet EU-
medlemslands lovgivning, kan frakendes retten til at være ledelsesmedlem
i et dansk selskab, samt at der etableres mulighed for at indhente og
videregive oplysninger om personer, der er frakendte i henhold til andre
EU-medlemslande via Business Registers Informations System (BRIS).
Regeringen forventes at fremsætte et lovforslag i marts 2024 om ændring
af selskabsloven, og de relevante bestemmelser forventes gennemført den
1. juli 2024.
Digitaliseringsdirektivet
nødvendiggør
samtidig
tilpasning
af
Erhvervsstyrelsens it-systemer, der er forsinket som følge af nødvendig
prioritering af it-udvikling til understøttelse af COVID-19-
kompensationspakkerne. Det har derfor ikke været muligt at prioritere den
it-udvikling, der skulle til for at understøtte implementeringen af direktivet.
It-tilpasningerne til udveksling af oplysninger via BRIS forventes at være
klar den 1. januar 2025.