EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 183
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 7. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 17. november 2023

Tidspunkt:

kl. 09.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Rådsmøde nr. 3984 (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 132 (kommenteret dagsorden)

Den 16. november 2023

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

223/2009 om europæiske statistikker

Forelæggelse ved digitaliserings- og ligestillingsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0402

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2023) 0402

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 132 (kommenteret dagsorden)

3. Siden sidst:

Orientering ved digitaliserings- og ligestillingsministeren

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions

arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder og om ophævelse af Rådets forordning

EF nr. 530/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning EF nr. 450/2003 og EF

nr. 453/2008

KOM (2023) 0459

–

Bilag 1 (grund- og nærhedsnotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 132 (kommenteret dagsorden)

Side 1

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2019/881 (forordningen om cybersikkerhed) for så vidt angår administrerede

sikkerhedstjenester

KOM (2023) 0208

4. Eventuelt

Der vedlægges foreløbig oversigt over det under punkt 1 nævnte møde.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

Rådsmøde nr. 3984 (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i

visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår

dybhavsbestande

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2023) 0587

Rådsmøde 3984

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2023) 0587

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 128 (udvalgsmødereferat side 244 FO,

forhandlingsoplæg vedr. 2023 forelagt 9/12-22)

2. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet for 2024

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2023) 0578

Rådsmøde 3984

–

Bilag 1 (samlenotat side 18)

Rådskonklusioner om en langsigtet vision for EU’s landdistrikter

−

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2021) 0345

Rådsmøde 3984

–

Bilag 1 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 58 (udvalgsmødereferat side 1202, senest

behandlet i EUU 15/9-23)

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om planter frembragt

ved hjælp af visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder, der er fremstillet heraf, og

om ændring af forordning (EU) 2017/625

−

Status fra formandskabet

KOM (2023) 0411

Rådsmøde 3984

–

Bilag 1 (samlenotat side 24)

KOM (2023) 0411

–

Bilag 5 (notat om forhandlingsoplæg)

KOM (2023) 0411

–

Bilag 4 (udkast til udtalelse om forslaget)

EU-note (20222)

–

E 32 (EU-note af 22/8-23)

Rådsmøde 3966

–

Bilag 4 (skriftlig forelæggelse af 25/7-23)

Side 3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EU) 2019/1009 for så vidt angår digital mærkning af EU-gødningsprodukter

(EØS-relevant tekst)

−

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november

2023, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2023) 0098

Rådsmøde 3984

–

Bilag 1 (samlenotat side 38)

6. Eventuelt

7. Siden sidst

Alle dagsordenspunkterne hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort.

Side 4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

Europaudvalget

Referat af 7

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 17. november 2023

kl. 09.00

vær. 2-133

Henrik Møller (S), Gunvor Wiibroe (S), Kim Valentin (V), Karin Liltorp

(M), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Bigum

(SF), Søren Søndergaard (EL), Christian Friis Bach (RV) og Theresa

Scavenius (UFG).

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen og digitalise-

ringsminister Marie Bjerre.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3984 (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 132 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Punkt 1 og 4 forelægges til for-

handlingsoplæg. Resten forelægges til orientering.

1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026

af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-

fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194 for så

vidt angår dybhavsbestande

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2023) 0587

Rådsmøde 3984

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2023) 0587

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 128 (udvalgsmødereferat side 244 FO,

forhandlingsoplæg vedr. 2023 forelagt 9/12-22)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Forslaget omfatter både EU-be-

stande og bestande, som vi forvalter sammen med tredjelande. Det er igen i år forventningen, at

forhandlingerne

–

ikke mindst med Norge og UK

–

er komplicerede, og det er ikke blevet lettere ef-

ter brexit, der stadig spøger i forhandlingslokalet.

Side 5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

Torsk i Nordsøen og Skagerrak er en af de bestande, som forhandles med Norge og UK. Forhand-

lingerne er i år vanskeliggjort af, at rådgivningen for torskebestanden er blevet ændret grundlæg-

gende, idet bestanden nu bliver splittet op i tre delområder.

Sild forhandles også med Norge og UK, og vi arbejder for, at en stor del af kvoterne i Skagerrak og

Kattegat fortsat kan fiskes i Nordsøen. Hvis det ikke lykkes at opnå enighed om kvoterne rettidigt

med Norge og UK, er det vigtigt, at EU fastsætter foreløbige fiskerimuligheder.

Der er også svære forhandlinger internt i EU. For torsk i Kattegat er det vigtigt, at bestanden gen-

opbygges. Samtidig skal der fortsat være en bifangstkvote på et niveau, så der kan finde fiskerier

sted på andre arter. De supplerende foranstaltninger bør desuden videreføres.

Den europæiske ålebestand er i en dårlig forfatning. Som noget nyt er der mulighed for, at med-

lemsstaterne af socioøkonomiske hensyn kan tillade fiskeri efter ål i 30 dage i lukkeperioden. Om-

kring Østersøen, Skagerrak og Kattegat kræves det dog, at de relevante medlemsstater bliver

enige om perioden, og der vil fortsat være forbud mod rekreativt ålefiskeri. Der er mange faktorer,

som påvirker ålebestanden. Det er de samlede tiltag på EU-niveau, der har betydning, og derfor

bør genopretningen ske ved en revision af EU’s åleforordning.

Der er fortsat også et udestående om den interne kvotefordeling af makrel, og det

omhandler EU’s

makrelkvote i norsk farvand, hvor kvoten er 100 pct. tildelt Danmark. Det er de seneste år ikke lyk-

kedes EU og Norge at blive enige om forvaltningen af makrel, herunder adgang til fiskeri af makrel i

hinandens farvande, og derfor har Danmark desværre ikke adgang til sin makrelkvote for nuvæ-

rende. Jeg prioriterer højt, at vi finder en løsning på det problem, og det haster med at finde en løs-

ning for 2023. Men vi skal også finde en mere langsigtet løsning. Det er vigtigt, at den relative sta-

bilitet i kvotefordelingerne internt i EU opretholdes.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter sig et kompromis-

forslag, der sikrer en samlet afbalanceret løsning, idet man lægger stor vægt på, at

•

fiskerimulighederne som et generelt princip fastsættes på grundlag af den videnskabelige

rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og forvaltningsplaner og

-strategier.

konsultationer med Norge og UK afsluttes rettidigt i 2023 med afbalancerede aftaler.

reel adgang til britisk farvand opretholdes.

EU ved manglende aftaler med Norge og UK fastsætter foreløbige fiskerimuligheder for

2024.

relativ stabilitet opretholdes ved den interne fordeling af fiskerimulighederne, herunder for

makrel og sild, og for makrel specifikt på linje med forhandlingsoplægget på intern forde-

ling af makrel for 2022, også i forhold til en langsigtet løsning.

danske fiskeriinteresser varetages bedst muligt ved fordeling af nye fiskerimuligheder.

•

Side 6

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

Fra dansk side lægger man endvidere vægt på, at

•

kvoten for torsk i Kattegat fastsættes som bifangstkvote på et niveau, der indebærer, at

fiskeri efter andre arter fortsat kan finde sted under landingsforpligtelsen.

der for torsk i Nordsøen og Skagerrak ved kvotefastlæggelsen tages hensyn til bestandssi-

tuationen for delbestandene i en grundlæggende ny rådgivning.

supplerende tiltag er målrettede og afbalancerede og tager højde for bestandssituationen.

der fastsættes ambitiøse EU-foranstaltninger for ål, der skal knytte sig til alle ålens livssta-

dier, alle habitatområder og alle de faktorer, som påvirker ålebestanden. Man lægger i den

sammenhæng også vægt på,

at EU’s åleforordning revideres,

og at der findes praktiske

løsninger for håndteringen af særlige udfordringer ved implementeringen af landingsfor-

pligtelsen hvad angår bifangster, som er begrænsende for andet fiskeri.

Alex Ahrendtsen (DF):

Hvad vil ministeren gøre for at forbyde bomtrawleri? Det er en ekstrem

fangstmetode, som overhovedet ikke på nogen måde er bæredygtig, og som ødelægger fiskeribe-

standen på mange måder. Det ville også være til gavn for dansk fiskeri, at de ikke skal konkurrere

med disse voldsomme fangstmetoder fra bl.a. hollandske bomtrawl.

Theresa Scavenius (UFG):

Fiskeripolitik handler om genopretning af fiskebestande i de europæi-

ske farvande. Kan vi sige noget generelt om det? Den generelle status er vigtig for at forstå, om vi

kan fortsætte med at tillade bifangst.

Ifølge EU-retten skal vi følge en økobaseret tilgang, og derfor skal vi lytte til de videnskabelige re-

degørelser, så det undrer mig, at vi fortsat tillader ålefiskeri. Ministeren argumenterede bl.a. med, at

det socioøkonomiske hensyn vejer tungt, men i en økobaseret tilgang handler det om, hvad det fo-

regår i havet og ikke på land. Alt det på land må vi have andre politikker for, såsom landdistriktspo-

litikker.

Hvad angår torsk er problemet, at man ikke anvender mere skånsomme fiskemetoder. Fiskeripoli-

tikken i syd, der vedrører fiskeri i Middelhavet, indeholder tekniske begrænsninger, hvilket betyder,

at man anvender mindre effektive støvsugermaskiner på havbunden. Kunne vi ikke fra dansk side

også arbejde for det, så vi kan opnå bæredygtigt fiskeri og havmiljø fremadrettet?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Alex Ahrendtsen angående

bomtrawl: Man skal kunne påvise den negative effekt, og derfor er vi i gang med et projekt i Jam-

merbugt, som skal dokumentere effekten af bomtrawl. Jeg vil af gode grunde ikke konkludere på

forhånd, men forventningen er, at projektet er færdigt og har konklusionerne klar i første kvartal af

2024. Derefter vil jeg drøfte konklusionerne fra projektet med Rådet med henblik på at afgøre, hvil-

ken konsekvens det skal have for muligheden for at fiske med bomtrawl.

Til Theresa Scavenius: Den generelle status afhænger af områder og arter, for heller ikke inden for

fiskeri er det sort eller hvidt. En hel del arter er heldigvis i fremgang, men der er også arter, der har

større udfordringer, og derfor skal fiskeripolitikken som udgangspunkt tage afsæt i den biologiske

rådgivning.

Side 7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

Angående ål: Der er forskel på ål i saltvand og ål i ferskvand. Der er mange presfaktorer, som gør,

at ålen kan være udfordret. Derfor lægger vi op til, at åleforordningen revideres, så der tages højde

for helhedssituationen, så de ålebestande, der er udfordret, kan blive genoprettet.

Theresa Scavenius spørger, hvorfor vi ikke anvender mere selektive redskaber. Det gør man så-

dan set også

–

også fra dansk side. Man fastsætter fiskerimulighederne ud fra de aftalte kvoter,

som aftales på baggrund af den biologiske rådgivning, men i sidste ende er det selvfølgelig en poli-

tisk beslutning. Det er f.eks. umuligt at opretholde fiskeri af jomfruhummer uden bifangstkvoter, så

det er simpelt hen for at have de balancer på plads.

Søren Søndergaard (EL):

Ministeren lægger stor vægt på, at fiskerimulighederne som et generelt

princip fastsættes på grundlag af den videnskabelige rådgivning, målsætning og maksimalt bære-

dygtigt udbytte og forvaltningsplaner og strategier. Hvad menes der med formuleringen »som et

generelt princip«?

Der står også i samlenotatet, at der skal findes praktiske løsninger til håndteringen af særlige udfor-

dringer i lyset af landingsforpligtelsen, især hvad angår bifangster, som er begrænsende for andet

fiskeri. Hvad kunne sådan en praktisk løsning konkret være?

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) anbefaler at reducere kvoterne for de tre torskebe-

stande i Skagerrak, Nordsøen og mellem Skotland og den engelske kanal, hvilket er en rød linje for

os.

Marianne Bigum (SF):

Jeg har forstået det sådan, at Kommissionen lægger op til, at selv bifangst

skal være nulfangst. Jeg forstår det også sådan, at der med en bifangstkvote følger en række krav

om at benytte skånsomme redskaber og kameraovervågning. Er det rigtigt forstået? Og er det

også rigtigt forstået, at det kun er danske fartøjer, som skal anvende kameraovervågning, og vil mi-

nisteren arbejde for, at udenlandske fartøjer selvfølgelig skal leve op til de samme regler?

Jeg vil gerne fremhæve ålen. Ministeren siger, at visse dele af ålebestanden er udfordret. Så vidt

jeg ved, er bestanden gået tilbage med 99 pct., hvilket er ret kritisk, og derfor kan jeg godt forstå, at

ICES klart anbefaler nulfangst for ål. Den er at uddø, vi er ved at miste den for altid. Jeg kan forstå

på ministeren, at socioøkonomiske hensyn spiller ind, og derfor vil man alligevel tillade fangst i be-

grænset omfang, hvilket er mere end nul. Jeg kan godt se, at vi står i en svær situation, men alt an-

det lige handler det om at genopbygge bestanden og bevare fiskene, så der også er fisk i fremti-

den. Jeg er bekymret over, at vi ikke lytter til rådet om nulfangst.

Jeg kan også forstå på ministeren, at der er en ålegenopretningsplan på vej. Den glæder

jeg mig til, at vi får sendt over, så vi kan kigge nærmere på den.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Søren Søndergaard: Med

»generelt princip« mener jeg, at man bør tage udgangspunkt i den biologiske rådgivning. Der kan

vi se, hvilke muligheder der er, og hvor vi skal være påpasselige. Men først som sidst er det jo en

politisk forhandling inden for de rammer, som den biologiske rådgivning sætter. Danmark kan have

ét synspunkt, andre lande kan have andre synspunkter, og i det rum skal vi finde de afbalancerede

løsninger.

Søren Søndergaard spørger også til landingsforpligtigelsen. Visse arter kan kun fiskes, hvis der er

en bifangstkvote, og ud fra et balanceret hensyn er det godt, at man kan fortsætte med at fiske de

Side 8

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

arter, der har det godt

–

vel vidende at man får en bifangst med, som jævnfør landingsforpligtelsen

skal tages med i land.

Til Marianne Bigum angående kameraovervågning: Vi har kørt et projekt i Kattegat, som vi forven-

ter at drøfte resultaterne af. På den ene side vil kameraovervågning føre til bedre kontrol, omvendt

skal man overveje, hvor meget man vil overvåge forskellige erhverv.

Marianne Bigum refererer til den biologiske rådgivning for ål, og det er korrekt, at der anbefales nul-

fangst. Men der er mange forskellige presfaktorer, som påvirker ålen, og jeg vil gerne have en

samlet plan for, hvordan vi får genoprettet ålen. Det kræver en revision af åleforordningen, før vi

kan kigge på de nationale forvaltningsplaner, så vi kan tage højde for de forskellige presfaktorer i

en sammenhæng. Ud over reduktion af tilgangen til fiskeri kunne det omfatte habitatsforbedringer,

fjernelse af spærringer, vandløbsrestaureringer, regulering af skarv og sæl, udsættelse af ål osv.

–

alt sammen noget, der samlet set skulle bringe ålen i en bedre tilstand, end den er i dag.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg kan desværre ikke støtte forhandlingsoplægget. Jeg synes ikke,

at ministeren tager den biologiske rådgivning og den økobaserede tilgang alvorligt nok. Jeg synes,

at balancen vægtes forkert.

Vil ministeren arbejde for, at alle skibe skal have monitorering for at sørge for, at bifangsten ikke

bliver for stor?

Der står i samlenotatet, at ministeriet ikke har fastlagt lukkeperioden for fiskeri af ål endnu, og at det

bl.a. afhænger af erhvervsøkonomiske interesser. Hvilken procedure anvender man i ministeriet til

at beslutte, hvornår lukkeperioden for ålefangst skal ligge? Hvad vægter højest

–

de erhvervsøko-

nomiske og socioøkonomiske hensyn eller de biologiske og den økobaserede tilgang?

Marianne Bigum (SF):

Ministeren løftede noget af sløret for ålegenopretningsplanen, som er på

vej. Vil genslyngning af åer også indgå i den plan?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Theresa Scavenius: Jeg har

ikke taget stilling til monitorering endnu. Vi har fået nogle erfaringer fra projektet i Kattegat, og nu

skal vi foretage en politisk afvejning af, hvor meget overvågning vi vil tillade afhængigt af den effekt,

det i givet fald måtte have. I de afvejninger vil vi også undersøge alternativer. Søren Søndergaard

nævner bl.a. selektive redskaber, som også kunne være en mulighed for at opnå det, vi gerne vil,

nemlig at have det renest mulige fiskeri med mindst muligt udsmid.

Angående lukkeperioder: Kommissionen har foreslået en lukkeperiode på 6 måneder i saltvand,

mens ålen vandrer mod Sargassohavet for at gyde. Lukkeperioden skal være mellem 1. april 2024

og 31. marts 2025. Der er dog mulighed for, at man af socioøkonomiske hensyn kan tillade fiskeri i

en sammenhængende periode på 30 dage i vandringsperioden. Det er altså inden for det spænd,

vi lægger op til, at det kan være en mulighed af hensyn til at bevare fiskeriet, samtidig med at vi ta-

ger højde for ålens fremgang ud fra de presfaktorer, jeg nævnte før. Kun 3 pct. af den totale døde-

lighed for saltvandsålen skyldes fiskeri

–

andre faktorer spiller en langt, langt større rolle.

Til Marianne Bigum: Vi bliver nødt til at kigge på, hvad der giver den største positive effekt inden for

den økonomi, der følger med. At åleplanen alene kan stå for finansiering af genslyngning af åer, er

Side 9

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

nok ikke realistisk, men jeg vil meget gerne vende tilbage til udvalget og drøfte elementer i ålepla-

nen.

Christian Friis Bach (RV):

Jeg tilslutter mig bemærkningerne og kritikken af forvaltningen af åle-

bestanden, men vi tilslutter os forhandlingsoplægget.

Tak til ministeren for sit engagement i sagen.

Den fungerende formand (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Theresa Scavenius (UFG), Enhedslisten og Danmarksdemokra-

terne har ytret sig imod det.

Side 10

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

2. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og

Sortehavet for 2024

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2023) 0578

Rådsmøde 3984

–

Bilag 1 (samlenotat side 18)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg vil nøjes med at henvise til

samlenotatet, da vi fra dansk side ikke har direkte interesser på punktet.

Theresa Scavenius (UFG):

Der står i samlenotatet, at regeringen støtter, at man begrænser bru-

gen af trawlfartøjer i Middelhavet og Sortehavet. Hvorfor støtter vi det i Middelhavet og Sortehavet,

når vi ikke støtter det i Danmark?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Vi har en fiskerikommission i

Danmark, som netop kigger på det spørgsmål. Vi forventer, at der snart kommer anbefalinger til,

hvad vi kan og ikke kan ud fra miljø-, klima- og fiskerimæssige hensyn. Når anbefalingerne kom-

mer, igangsætter jeg en politisk diskussion om, hvilke redskabstyper man skal kunne anvende i

dansk farvand.

Side 11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

Rådskonklusioner om en langsigtet vision for EU’s landdistrikter

−

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2021) 0345

Rådsmøde 3984

–

Bilag 1 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 58 (udvalgsmødereferat side 1202, senest

behandlet i EUU 15/9-23)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

På dansk initiativ er regelforenk-

ling og bedre regulering kommet med som en del af konklusionerne. Et andet positivt element er, at

der er fokus på unge i landdistrikterne, og derfor kan vi også støtte rådskonklusionerne.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at regeringens politik er alt for tekno-

logiorienteret i stedet for at have et bredere perspektiv, der omhandler sundhed, skole, digital infra-

struktur osv.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Vi har fra dansk side tilkendegi-

vet, at regler ikke bør være for komplicerede og bureaukratiske, hvilket også vægtes i rådskonklusi-

onerne. Unge i landdistrikterne i Danmark er måske en mindre udfordring, men i andre dele af Eu-

ropa er det en stor udfordring, hvilket også inddrages i konklusionerne. Man kan selvfølgelig altid

ønske, at konklusionerne skal være bredere, men vi kan godt støtte dem, som de ligger nu.

Side 12

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om planter

frembragt ved hjælp af visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder, der er

fremstillet heraf, og om ændring af forordning (EU) 2017/625

−

Status fra formandskabet

KOM (2023) 0411

Rådsmøde 3984

–

Bilag 1 (samlenotat side 24)

KOM (2023) 0411

–

Bilag 5 (notat om forhandlingsoplæg)

KOM (2023) 0411

–

Bilag 4 (udkast til udtalelse om forslaget)

EU-note (20222)

–

E 32 (EU-note af 22/8-23)

Rådsmøde 3966

–

Bilag 4 (skriftlig forelæggelse af 25/7-23)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg forelægger sagen til forhand-

lingsoplæg allerede nu, da formandskabet har haft overvejelser om en generel indstilling i decem-

ber 2023. Det er dog ikke sandsynligt, at det kan nås.

Fra dansk side er vi meget tilfredse med forslaget. Derfor arbejder vi med en hurtig vedtagelse, idet

forslaget vil kunne give muligheder for en langt hurtigere udvikling af nye plantesorter, end det vi

har i dag. Det er bl.a. vigtigt for, at vi kan få nye sorter, som er tilpasset klimaforandringerne, og

som kan være med til også at reducere brugen af pesticider. Forslaget forventes også at forbedre

landbrugets konkurrenceevne. Samtidig fastholder forslaget beskyttelsen af mennesker, dyr og

miljø.

Som forslaget ligger nu, vil de nye genomteknikker (NGT) desværre ikke være tilladt i økologien.

Det kan give en række udfordringer, bl.a. for den økologiske sortsudvikling. Regeringen vil derfor

arbejde for, at gevinsterne ved forslaget også kan komme økologien til gode.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter forslaget, idet man

•

lægger stor vægt på, at forslaget fastholder sikkerheden for mennesker, dyr, natur og

miljø.

lægger vægt på, at reglerne er så enkle som muligt og ikke medfører unødvendige admini-

strative byrder.

lægger vægt på, at de gevinster, som forventes med forslaget, også kommer økologisek-

toren til gode, f.eks. ved at tillade anvendelsen af NGT 1 i økologien.

lægger vægt på, at Kommissionens evaluering af NGT-reglerne skal foreligge senest 5 år

efter første godkendelse, og at evalueringen skal omfatte konsekvenser på økologiområ-

det.

lægger vægt på, at der ikke er behov for risikovurdering, godkendelse og mærkning af

planter og afledte produkter til fødevare- og foderbrug, hvis den nye egenskab også kunne

være opstået naturligt eller være opnået med traditionel forædling.

lægger vægt på, at kriterierne til vurdering af, hvorvidt den nye egenskab også kunne

være opstået naturligt eller være opnået ved traditionel forædling, er tilstrækkelig klare og

tydelige og baseret på videnskab.

Side 13

•

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

•

støtter, at reguleringen af patenter på planter håndteres i EU’s patentlovgivning, samt at

Kommissionen senest 2026 fremlægger en analyse af anvendelsen af patenter på planter.

lægger vægt på, at Kommissionen snarest bør tage lignende initiativer med hensyn til re-

gulering af mikroorganismer.

Søren Søndergaard (EL):

Forslaget har hjemmel i artikel 114. Er der tale om totalharmonisering?

Er det korrekt forstået, at de enkelte lande ikke fortsat har mulighed for at forbyde dyrkning af for-

skellige former for GMO’er (genetisk

modificeret organisme) nationalt, og hvad er i så fald begrun-

delsen for det?

Ministeren bekræfter her, at det vil stille økologien væsentlig dårligere, hvis ikke de er med fra før-

ste færd. Hvad er så grunden til, at man kun lægger vægt på det, og ikke lægger afgørende vægt

på det?

Karin Liltorp (M):

Vi støtter naturligvis forhandlingsoplægget.

Jeg er interesseret i mikroorganismer, for det er jo en kæmpe sag for Danmark. Novozymes vil rig-

tig gerne have, vi rykker hurtigt på den dagsorden. Hvad gør man specifikt for at få fremrykket den

dagsorden, og er der noget, vi som medlemmer kan gøre for at få speedet den proces op? Det kan

jo være en meget langsommelig proces i EU, og Novozymes er allerede klar til at gå i gang.

Henrik Møller (S):

Til Søren Søndergaard: På vores udvalgsrejse til Bruxelles fik vi at vide, at den

samlede europæiske økologiske forening ikke er interesseret i at være en del af forordningen. Øko-

logisk Landsforening i Danmark er dog interesseret i at blive inkluderet i forordningen.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg synes, det var et rigtig godt

svar. Regeringen mener, at det ville være fornuftigt, at NGT 1 kan være en del af økologien, så for-

delen i de nye sorter kan være anvendelige i økologi også. Det mener Økologisk Forening i Dan-

mark også, og derfor vil vi arbejde for det. Men jeg kan bekræfte, at den europæiske økologiske

organisation ikke er interesseret i, at det skal indgå under økologien, og en del store medlemslande

er også ret skeptiske af forskellige årsager.

Søren Søndergaard spørger også, om landene fortsat har mulighed for at forbyde dyrkning af for-

skellige former for GMO’er nationalt. Det er vigtigt at adskille GMO og NGT. NGT

kan faktisk være

med til at fremme bæredygtighedsmålene på EU-plan. Af hensyn til det indre marked ville det være

forkert at give medlemslandene mulighed for at forbyde dyrkning af NGT-planter på hele eller dele

af deres territorium. Der skal være forudsigelighed for forædlere, landmænd og landbrug på euro-

pæisk plan.

Søren Søndergaard spørger også, om der er tale om totalharmonisering. Landene kan ikke lave

egne regler på området.

Karin Liltorp spørger, hvad vi kan gøre for at fremrykke dagsordenen om mikroorganismer. Det er

korrekt, at det er efterspurgt af den danske fødevarebranche i al almindelighed, og vi har førerposi-

tioner på feltet. Derfor presser regeringen på for at få det godkendt på europæisk plan, men de an-

dre lande har nogle forbehold. Og ligesom der står i forhandlingsoplægget, skal der være styr på

Side 14

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

sikkerhed i forhold til mennesker, dyr, planter, osv. Så det er ikke bare at knipse med fingrene, og

så er den hjemme.

Theresa Scavenius (UFG):

Der var mange spændende muligheder i forslaget, men det er dybt

problematisk, at patentlovgivning først kommer tidligst i 2026, for der er stærke interesser på spil,

og det vil skabe stor bekymring for mange. Hvorfor er det endt sådan, og hvad er regeringens hold-

ning til det?

Borgerne har en stærk forståelse af, hvad økologi er, og man kan risikere at udvande økologikon-

ceptet ved at inkludere det i forordningen. På den anden side kan det stille økologien konkurrence-

mæssigt dårligt, hvis den ikke inkluderes. Der er en EU-målsætning om, at det økologiske areal ud-

gør mindst 25 pct. af landbrugsarealet i 2030. Kan vi nå det mål, samtidig med at denne forordning

kommer i stand?

Det allermest bekymrende er, at der ikke er blevet lukket for, at man kan udvikle herbicidresistente

afgrøder. Man giver lov til at udvikle afgrøder, som man kan hælde forskellige typer af sprøjtegift ud

over. Når borgerne indser, at man ikke beskytter borgeren og naturen bliver de sure på den danske

regering og EU. Der står i forordningen, at man ikke skal have incitament til at udvikle herbicidresi-

stente afgrøder, men man kan jo bare forbyde det. Hvad er ministerens holdning til det?

Christian Friis Bach (RV):

Jeg kunne godt tænke mig, at der bliver lagt stor vægt på, at økologien

bliver undtaget. Det tekniskstrategiske argument er, at økologi skal reguleres i økologiforordningen,

ikke i al mulig anden lovgivning. Det faglige argument er, at man med disse nye teknologier vil ud-

vikle planter, der kommer til at udgøre hele grundlaget for fremtidig forædling på mange andre

planter, og derfor kan økologien komme i klemme, hvis ikke man kan få adgang til de teknikker på

sigt. Så jeg håber, regeringen vil overveje at lægge stor vægt på det.

Den eksisterende patentlovgivning er sådan set okay. Man kan ikke tage patenter på planter, med-

mindre de er blevet genetisk modificeret. Men der er desværre opstået en glidebane, og min for-

nemmelse er, at der er brug for at holde Patent- og Varemærkestyrelsen herhjemme i lidt kortere

politisk snor på det spørgsmål. For man har i en række tilfælde ikke sondret mellem, hvorvidt der

faktisk er sket en genetisk modificering, som kan bane vejen for patenter

–

hvilket jeg i øvrigt er

imod, men det er dog det, lovgivningen siger

–

eller det bare er modificeringer, der er lavet med

disse mere avancerede, tekniske metoder. Patenterne sniger sig ind flere og flere steder. Derfor

kunne jeg godt tænke mig, at man i forhandlingsoplægget også lægger vægt på, at patent på plan-

ter ikke kommer til, på en uhensigtsmæssig måde, at brede sig til flere planter på baggrund af

denne forordning. Det er uheldigt, hvis patenterne med disse teknikker pludselig breder sig ud over

hele plantemassen. Det er jo langvarige patenter. Forædlers privilegie

–

som man ellers har haft

–

kan blokere for den videre forædling, og det kan dermed både ramme landmændene og ramme

hele innovationen i sektoren, hvis patenterne for alvor får fat. Det må de ikke

–

det er en glidebane.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Patenter er ikke en del af forsla-

get. Det er imidlertid sådan, at der ved NGT-planter og den måde, som de bliver frembragt på,

kunne patenteres ved nuværende lovgivning. Men det er korrekt, at der fra flere sider er blevet

fremført ønske om, at NGT-planterne ikke skal kunne patenteres, fordi det ville kunne medføre

øgede omkostninger for branchen til at beskytte de rettigheder. Kommissionen har derfor igangsat

Side 15

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

en undersøgelse af forholdet mellem NGT-planter og patenter. Den undersøgelse ligger klar i

2026. Fødevareministeriet har bedt Københavns Universitet om en vurdering af konsekvenserne

for dansk landbrug, herunder planteforædlerne, ved netop øget brug af patenter på planter. Men

jeg skal nok notere mig Christian Friis Bachs kommentarer, også hvad angår Patent- og Varemær-

kestyrelsen.

Angående økologi: Økologisk Landsforening i Danmark vil gerne være en del af forordningen, men

den europæiske økologiske organisation har officielt meldt ud, at de ikke vil være en del af forord-

ningen, og det bliver svært at få noget igennem, som de selv er imod. Regeringen mener, at det

ville være en fordel for dansk økologi at være inkluderet i forordningen, og derfor er det en del af

vores forhandlingsoplæg. Det er det, vi arbejder ud fra.

Theresa Scavenius spørger ind til herbicider. Vi ønsker med forslaget at kunne udvikle bedre og

mere bæredygtige planter. Det indebærer ikke nødvendigvis herbicidtolerance, men det muliggør

en udvikling af herbicidtolerante planter, både i kategori 1 NGT og kategori 2 NGT. Forslaget frem-

fører dog en række lovgivningsmæssige incitamenter i forbindelse med godkendelse af kategori 2

NGT, og det er her en forudsætning, at NGT-planten ikke er herbicidtolerant.

Søren Søndergaard (EL):

Nu gik jeg overhovedet ikke ind i en diskussion om forskellen mellem

europæiske økologer og danske økologer. Jeg forholdt mig udelukkende til, hvad ministeren selv

sagde, nemlig at det vil blive et problem for økologer, hvis ikke de er med fra starten. Så hvad er

grunden til, at man bare lægger vægt på, at de skal med? Det er da underligt. Man skulle jo lægge

stor eller afgørende vægt på det, hvis man vil økologien. Ellers lægger man ikke så meget vægt på

økologien, eftersom man erkender, at det betyder, at økologien kommer i en dårligere konkurren-

cesituation.

Uanset om det er GMO eller NGT, er det vel et genmodificeret objekt. Det behandles i hvert fald

under GMO-lovgivningen, så det går jeg ud fra, det er. Men vi kan godt bruge »NGT«, det er helt i

orden. Men man skriver i samlenotatet:

»Forslaget lægger op til, at hverken kategori 1 eller kategori 2 NGT-planter vil være omfattet af

reglen om geografisk dyrkningsundtagelse, som findes i den nuværende regulering (jf. udsæt-

ningsdirektivets artikel 26b), og som giver medlemsstater mulighed for at forbyde dyrkning af en

godkendt GMO på hele eller dele af deres territorium.«

I dag har vi altså en regel, der giver den mulighed. Mit spørgsmål var bare, hvorfor den mulighed

ikke skal fortsætte. Hvorfor skal reglerne være anderledes end for traditionelle GMO’er?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Angående vægtningen i forhand-

lingsoplægget: Det er en vanskelig forhandlingssituation, fordi mange på EU-plan ikke ønsker NGT

brugt og dermed inkluderet i økologien. Men andre dele af forslaget et rigtig godt, og det giver os

nogle store muligheder. Hvis vi lagde afgørende vægt på, at NGT skal anvendes i økologien, ville

vi med stor sandsynlighed skulle stemme nej til forslaget og dermed skulle afstå fra at være en del

af forhandlingerne om resten af forslaget.

Angående diskussionen om GMO eller NGT: NGT-planter er frembragt med nye teknikker, som

indfører ændringer i arvemassen, men ikke ved at ændre i DNA’et, hvilket man gør med GMO. Jeg

ved godt, det er lidt teknisk, men det er en afgørende forskel. Der er usikkerhed i nogle lande om,

Side 16

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

at vi piller ved noget, vi ikke kan styre eller forudse konsekvenserne af, men det er ikke tilfældet

her. For at være på den sikre side har vi dog valgt at lægge stor vægt på, at forslaget fastholder

sikkerheden for mennesker, dyr, natur og miljø.

Marianne Bigum (SF):

Ja, der er forskel på gener og DNA. På udvalgsrejsen til Bruxelles deltog vi

i en faglig snak om forslaget i Europa-Parlamentet, og vi kunne forstå, at der er udfordringer med

den nuværende GMO-lovgivning, fordi man ikke kan sige, præcist hvordan en ændring er blevet

opnået. Der er altså behov for nye regler, så man kan lave bedre risikovurderinger af disse materi-

aler. Hvordan sikrer man det? Det er voldsomt komplekst, og der er stadig en masse, vi ikke ved,

og ifølge høringssvarene er der simpelt hen for stor usikkerhed om en masse ting. Jeg forstår på

ministeren, at han forelægger forhandlingsoplægget ret tidligt, og at der måske kommer mere vi-

den, og at det måske endda bliver en længere proces for at sikre et fornuftigt resultat.

Vi kigger ind i en nær fremtid med alvorlige klimaforandringer, som vil gøre det meget, meget van-

skeligt at dyrke fødevarer, og derfor har der været et ønske om at kunne gøre øget brug af disse

metoder. Det er vel baggrunden for forslaget. Denne teknologi er enormt spændende, men det er

vigtigt for SF, at den bruges som en lille del af en større omstilling af landbruget. Det forstod jeg

også på DG SANTE (generaldirektoratet for sundhed og fødevaresikkerhed), da vi var nede og

snakke med dem. Vi skal stadig væk bruge god landmandsskik, IPM-principper (integreret plante-

beskyttelse), have sundere jorde og omstille landbruget i det hele taget. Så det er ikke et teknolo-

gisk quickfix, der gør alle de andre tiltag overflødige. Det håber jeg, ministeren kan bekræfte.

Vi kommer til at mangle fødevarer, og vi kan ikke overleve uden, så det er et reelt og kæmpe pro-

blem, at opdateringen af patentlovgivningen hænger bagefter. Jeg er oprigtigt bekymret for, at vi nu

udvikler nogle megagode fødevarer, som kommer til at være fremtidens fødevarer

–

de eneste,

som måske kan dyrkes i det klima, vi ser ind i

–

og så sidder der nogle få virksomheder, som er lyk-

kedes med at tage patent på almindelige genomer. Jeg er rigtig ærgerlig over, at de to ting ikke føl-

ges ad, for jeg er meget bekymret over, at der kommer til at være et kapløb om at tage patenter på

fødevarer, som burde tilhøre os alle sammen.

Jeg vil også gerne kommentere på mærkning af fødevarer. Forbrugerrådet Tænk fremhæver, at

forbrugerne skal have mulighed for at vælge til og fra. Jeg kan forstå, at man med dette forslag skal

mærke frøsædene, men ikke fødevarerne, og det er bekymrende. Hvad mener ministeren om det?

Jeg håber, vi kan få en gennemgang af, hvordan disse kategorier, især NGT’erne, vil blive regule-

ret og sikret.

Der står i samlenotatet, at der skal foretages en revurdering af lovgivningens effekt efter 5 år, og

den håber jeg, at vi tager meget seriøst, for selv om det er en meget interessant teknologi, er det

ukendt territorie.

Theresa Scavenius (UFG):

Patenterne er vigtige, fordi det omhandler ejerskabet af alt, hvad vi

skal spise, så det er vigtigt, at det ikke sidder på meget få hænder. Vores fødevareproduktion er i

forvejen ret centraliseret. Jeg kan derfor bestemt ikke støtte forhandlingsoplægget

–

både af den

grund, men også fordi økologi slet ikke bliver fremhævet, og fordi vi risikerer at udvikle pesticidresi-

stente fødevarer. Det betyder faktisk, at vi ikke er i gang med en omstilling af landbruget, men at

det er en metode til at fastholde det gamle landbrug, som har udpint hele Jorden. Det synes jeg er

Side 17

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

den forkerte vej at gå, og det harmonerer rigtig dårligt med de øvrige målsætninger og politikker, vi

har på miljø- og klimaområdet. Det er ærgerligt, for der var faktisk potentiale i denne forordning,

som man kunne have indhegnet meget bedre til fordel for miljø, klima og borgerne.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg er enig med Marianne Bi-

gum i, at det er en meget spændende teknologi, og derfor synes jeg, det er klogt, at vi får fremmet

det. Men der skal selvfølgelig være nogle rammer omkring det, så vi er sikre på at få de positive

effekter ud af det, som vi forventer. NGT vil blive reguleret efter GMO-lovgivningen. Det er særde-

les vanskeligt og ressourcekrævende at få godkendt GMO-planter til dyrkning i EU

–

der er kun én

plante i løbet af de sidste 30 år, der har fået godkendelse. Derfor konkluderede Kommissionen i

2021, at GMO-lovgivningen ikke er velegnet til at regulere planter, som er udviklet med visse nye

genomteknikker. Det er bl.a. på grund af de store teknologiske og videnskabelige fremskridt på om-

rådet siden den sidste GMO-reguleringsopdatering i 2001.

Derudover anvendes NGT-teknikken i stigende grad uden for EU, idet udviklingsproces-

sen går væsentlig hurtigere med de nye teknikker sammenlignet med konventionel forædling. Og

risikoprofilen for NGT 1-planterne i forhold til miljø og sundhed er lig med den for de konventionelle

planter

–

derfor giver det ikke mening at regulere NGT 1-planterne som GMO-planter.

Jeg vil gerne stille mit hus til rådighed for en teknisk gennemgang, hvis der er interesse for det i ud-

valget.

Jeg er enig med Marianne Bigum i, at dette ikke er et quickfix, men blot en del af omstillingen af

landbruget

–

en væsentlig del, dog. Planterne kan forædles til at være mere resistente over for

svampeangreb, og dermed kan vi nedbringe brugen af pesticider, så der er fordele i forbindelse

med den grønne omstilling.

Marianne Bigum og Theresa Scavenius spørger begge til patenter, og vi er helt opmærksomme på

problemstillingen, men patenterne er ikke en del af forslaget. NGT-planter og den måde, de bliver

frembragt på, vil imidlertid kunne patenteres efter den nuværende lovgivning. Som sagt har rege-

ringen bed Københavns Universitet om en vurdering af konsekvenserne, herunder for landbruget

og planteforædlerne, hvis der kommer et øget brug af patenter på planter.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg bekymrer mig ret meget for, hvilken effekt det har på den globale

fødevareproduktion, især den afrikanske. Ministeren nævnte, at man med dette forslag ville øge

konkurrenceevnen for det europæiske marked, men hvilke markedsandele er det, vi skal tage? Vo-

res landbrugspolitik har jo i forvejen ret store negative effekter på bl.a. den afrikanske landbrugs-

produktion. Er det ministerens forventning, at det bliver endnu værre, og de bliver endnu fattigere,

og at det vil skabe endnu flere sociale problemer?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg skal passe på med, at jeg

ikke bevæger mig ind på udenrigsministerens ressort, men som land og region har vi en interesse i

at fremme visse teknologier samt måden, vi godkender eller ikke godkender på. Det ville være ær-

gerligt at afvise brugen af nye muligheder, fordi andre ikke har samme muligheder. Derudover er

fødevareforsyningssikkerhed en stigende faktor for stabilitet og sikkerhedspolitik. Hvis vi kan ud-

vikle en sikker fødevareproduktion, der er endnu bedre for klima og miljø, og som kan opretholdes

selv under klimatisk vanskelige forhold, så synes jeg, at vi skal gribe den mulighed.

Side 18

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

Marianne Bigum (SF):

Det er netop udfordringen, at patentering ikke er en del af forordningen.

Jeg kan forstå på ministeren, at der er en rapport på vej. Ville det ikke bekymre ministeren, hvis vi

lander en aftale, inden rapporten kommer? Rapporten kunne jo konkludere, at disse patenter vil

være en absolut katastrofe for vores landbrugssektor. Vil det være muligt at revurdere forslaget,

hvis rapporten kommer, inden forhandlingerne er lukket?

Jeg vil gerne høre ministerens kommentar til, at mærkning af fødevarer ikke indgår i forslaget. For-

brugeren får simpelt hen ikke mulighed for at vælge til og fra.

Jeg er glad for, at der lægges stor vægt på, at man fastholder sikkerheden for mennesker, dyr, na-

tur og miljø. Det bør jo netop være sikkerheden for mennesker, dyr, natur og miljø, der er det abso-

lut afgørende for vores fødevareproduktion. Hvorfor lægger man egentlig ikke afgørende vægt på

det?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg er sådan set enig med Mari-

anne Bigum i problemstillingen omkring patenter, men jeg noterer mig, at det ikke er en del af for-

slaget. Enten kan vi fra dansk side gå ind i forhandlingerne og forbedre en række elementer

–

ek-

sempelvis i forbindelse med økologi

–

eller vi kan gå imod forslaget, fordi vi ikke kan få et element

med, som ikke er en del af forslaget. Men jeg anerkender problemstillingen, hvilket er grunden til, at

vi har bedt om en vurdering fra Københavns Universitet, og så må vi vende tilbage til det, når vi har

den analyse.

Hvad angår mærkning af fødevarer og spørgsmålet om, at man skal kunne vælge fra eller til, skal

vi holde os for øje, hvilke teknikker der bliver bragt i anvendelse. Her er der netop ikke tale om

GMO, men en anvendelse af plantens naturlige processer. Man ændrer ikke plantens DNA, og

derfor ville mærkning af fødevarer både fordyre og forvirre mere, end det gavner.

Den fungerende formand (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Theresa Scavenius (UFG), Enhedslisten og Dansk Folkeparti har

ytret sig imod det.

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) 2019/1009 for så vidt angår digital mærkning af EU-

gødningsprodukter (EØS-relevant tekst)

−

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november

2023, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2023) 0098

Rådsmøde 3984

–

Bilag 1 (samlenotat side 38)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Forslaget er ikke på dagsordenen for rådsmødet,

men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 19

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

a) Sag fra EU-Domstolen (sag C-437/22)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Danmark har interveneret i sagen, hvor det cen-

trale spørgsmål er, hvorvidt der alene kan rettes et tilbagesøgningskrav mod det selskab, som har

søgt og modtaget landbrugsstøtte fra

EU’s

fonde, eller om det også kan rettes mod andre, f.eks.

selskabets repræsentanter eller dets reelle ejere.

Ifølge generaladvokatens forslag til afgørelse er der hjemmel til, at den udbetalende myndighed i

visse tilfælde kan rette et tilbagesøgningskrav mod andre. Det er på linje med den danske holdning

i sagen. EU-Domstolen er ikke forpligtet til at følge generaladvokatens forslag, når der bliver afsagt

dom.

Der er ikke fastlagt dag for afsigelse af dommen, og der er blevet oversendt notater om sagen til

både Miljø- og Fødevareudvalget og til Europaudvalget.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 20

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

Punkt 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0402

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2023) 0402

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 132 (kommenteret dagsorden)

Digitaliseringsministeren (Marie Bjerre):

Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg.

Jeg skal på forhånd beklage, at jeg forelægger forhandlingsoplægget så sent. Sagen kører væ-

sentlig hurtigere end forudset. Det spanske formandskab har pludseligt skruet op for hastigheden

og forsøger nu at vedtage en generel indstilling og lukke forhandlingerne allerede inden udgangen

af året. Heldigvis er forhandlingerne gået i den rigtige retning for Danmark.

I blev orienteret om sagen den 10. november 2023 af økonomi- og forsvarsminister Troels Lund

Poulsen. Grundet sagens hurtige fremdrift, kunne jeg af praktiske årsager desværre ikke selv ori-

entere jer.

Forslagets indhold

Forslaget har til formål at give bedre rammer for produktion af europæisk statistik. Forslaget udstik-

ker rammerne for, at nationale statistikmyndigheder får mulighed for at bruge nye metoder til at ind-

hente og anvende data i privat besiddelse

–

dvs. digitale data, der er genereret som led i virksom-

hedernes løbende drift. Det kunne f.eks. være scannerdata, korttransaktioner og elmålerdata.

F.eks. kan lønudtræk ske via virksomhedernes lønsystemer, så det undgås at indsamle de samme

data ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser hos de enkelte virksomheder. Herved mindskes ind-

beretningsbyrden betragteligt.

Anvendelsen af data i privat besiddelse vil både kunne nedbringe de samlede byrder for erhvervsli-

vet, belyse nye udviklingstendenser i samfundet og effektivisere statistikproduktionen.

Ud over at forslaget lægger rammer for en balanceret udnyttelse af data i privat besiddelse, lægges

der bl.a. op til at

•

etablere en mekanisme for krisehåndtering for at sikre en statistisk belysning af kriser som

for eksempel covid-19, migration og krigen i Ukraine.

præcisere de eksisterende rammer for at anvende registerdata og dataudveksling for at

øge hastigheden og effektiviteten af statistikproduktionen.

de nationale statistikmyndigheder kan spille en central rolle i at facilitere et datadrevet

samfund ved at udnytte deres ekspertise inden for datahåndtering og -fortrolighed.

Forhandlingsresultatet

Under forhandlingerne er det lykkedes at få justeret forordningsudspillet, så det imødekommer dan-

ske ønsker. Det er bl.a. lykkedes at få præciseret og forenklet de procedurer, der gælder for at få

adgang til data i privat besiddelse.

Side 21

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

Ligeledes er der sikret en klarere arbejdsdeling mellem Eurostat og de nationale statistikmyndighe-

der vedrørende indhentningen af data i privat besiddelse. Desuden er princippet om fri adgang til

data til statistiskbrug opretholdt.

Herudover er det lykkedes at hegne krisemekanismen ind, så det eksplicit fremgår, at ordningen er

frivillig, at den aktiveres i henhold til Rådets eksisterende procedure for kriseaktivering, samt at ud-

møntningen sker i tæt samarbejde mellem de involverede nationale statistikmyndigheder.

Endelig er det lykkedes at ændre kravet om obligatorisk udveksling af ikkeidentificerbare data, så-

ledes at det kun er efter anmodning fra andre statistikmyndigheder, der skal udveksles forelig-

gende statistiske oplysninger. Det vil mindske ressourcebelastningen markant.

Forhandlingssituationen

Regeringen mener derfor, at det spanske formandskabs kompromisforslag er acceptabelt og imø-

dekommer alle centrale danske ønsker.

Der er indikationer på, at det spanske formandskab har ambitioner om at afslutte trilogforhandlin-

gerne inden udgangen af 2023.

Europa-Parlamentet har endnu ikke vedtaget deres holdning til forslaget. Det forventes først at fo-

religge i slutningen af november 2023.

Forhandlingsoplæg

Regeringen

•

støtter en ændring af den eksisterende forordning om europæiske statistikker, så det juridi-

ske grundlag for produktion af europæisk statistik moderniseres.

lægger derfor stor vægt på, at der åbnes for adgang til data i privat besiddelse, der kan er-

statte spørgeskemabaserede data, hvorved en større kapacitet sikres til at imødekomme

nye brugerbehov under hensyntagen til at minimere virksomhedernes samlede svarbyrde

og statistikmyndighedernes produktionsomkostninger.

lægger i den forbindelse vægt på at opretholde gældende praksis om fri adgang til data til

statistisk anvendelse.

lægger vægt på, at forordningen sætter rammer for, at anmodning om data i privat besid-

delse sker proportionalt med behovet for at belyse nye statistikområder, og at data beskyt-

tes i henhold til gældende regler for databeskyttelse.

lægger vægt på, at etableringen af en procedure for krisehåndtering skal være frivillig, og

at aktiveringen af krisemekanismen

sker i henhold til EU’s integrerede ordninger for politisk

kriserespons.

lægger vægt på, at den foreslåede obligatoriske udveksling af ikkeidentificerbare data æn-

dres, så der kun skal udveksles foreliggende statistiske oplysninger efter anmodning fra

andre statistikmyndigheder inden for det europæiske statistiksystem.

lægger vægt på at fastholde den hidtidige praksis for udnyttelse af registerdata.

•

Side 22

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

•

støtter, at de centrale statistikmyndigheder kan udnytte deres kendskab til datahåndtering,

datafortrolighed m.v. til at påtage sig en central rolle i faciliteringen af et datadrevet sam-

fund.

lægger vægt på at minimere unødige byrder og administrative omkostninger for borgere,

virksomheder og myndigheder.

•

Jeg håber, at udvalget kan støtte regeringens linje, og at I vil tiltræde forhandlingsoplægget på

denne baggrund.

Christian Friis Bach (RV):

Jeg har noteret mig bekymringerne fra Landbrug & Fødevarer

–

be-

kymringer, som vist også er nævnt i Europa-Parlamentets rapport om sagen. Det handler om data i

privat besiddelse. Hvilke betingelser og kriterier skal være til stede, for at man kan anmode om ad-

gang til data i privat besiddelse, er vi tilfredse med de betingelser og kriterier, og er ændringerne

tilstrækkelige? Er ministeren tilfreds med høringssvarene fra især Landbrug & Fødevarer?

Marianne Bigum (SF):

Jeg vil gerne bakke op om Christian Friis Bachs spørgsmål.

Hvorfor er Dataetisk Råd ikke på høringslisten, når der er tale om en sag, som drejer sig om udvi-

dede regler for brug af data? SF vil gerne gøre opmærksom på, at Justitsministeriet i august 2022

sendte et brev til alle ministerier om at sætte Dataetisk Råd på høringslisten i forbindelse med rele-

vante lovforslag og forskrifter. Det er i sagens natur uhensigtsmæssigt, at de ikke er blevet hørt i

denne sag.

Vi er bekymrede for datasikkerheden i forslaget. Vi vil gerne have, at ministeren udvider sit for-

handlingsoplæg, så der lægges afgørende vægt på, at dataindsamling sker i overensstemmelse

med GDPR (databeskyttelsesforordningen) og Charteret om grundlæggende rettigheder, samt at

data alene må bruges til statistik og ikke til kontrol af borgere eller andre administrative formål, og

at data bruges i aggregeret form og ikke personhenførbart, så anonymitet sikres. Det er umiddel-

bart nemt at sige ja til, så jeg håber, at det kan inkluderes i forhandlingsoplægget.

Digitaliseringsministeren (Marie Bjerre):

Regeringen deler de bekymringer, Christian Friis Bach

og Marianne Bigum bringer op. Det er vigtigt, at data beskyttes, og det gør de også med denne for-

ordning. Forordningen ændrer ikke på måden, vi behandler data på. Man må stadig væk ikke an-

vende data til kontrolformål eller administrative formål, og datafortrolighed gælder stadig væk, lige-

som det gælder for al statistikproduktion. Forordningen gør, at man kan få mere effektiv adgang til

de data, som man allerede har adgang til i dag via eksempelvis spørgeskemaundersøgelser. Der-

for kommer forslaget til at have positive samfundsmæssige gevinster.

Til Christian Friis Bach: Vi er fra regeringens side tilfredse med indhegningen af forordningen, også

hvad angår databeskyttelsen.

Alexander Ryle (LA):

Jeg vil gerne supplere Christian Friis Bachs spørgsmål. I høringssvaret fra

Landbrug & Fødevarer lægger de op til, at det bør præciseres, ud fra hvilke kriterier der kan anmo-

des om adgang til data. Deler regeringen den holdning? Det er uklart, hvad man kan få adgang til.

Digitaliseringsministeren (Marie Bjerre):

Forordningen giver ikke adgang til, at man kan ind-

hente flere data, end man kan i dag, men forordningen giver et redskab til at hente data på en an-

Side 23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

den måde. Det kan eksempelvis være elmålerdata eller lønstatistik, som bliver samlet hos en virk-

somhed, i stedet for at man skal indsamle data hos hver enkelt virksomhed. Som eksempel fik

Danmarks Statistik under covid-19 lejlighed til at se elmålerdata, hvilket gav et indblik i virksomhe-

dernes produktionsniveau uden at skulle spørge hver enkelt virksomhed. Det gav mulighed for at

se, at der var godt gang i virksomhederne, og det var en vigtig oplysning at have. Men forordningen

åbner ikke op for flere data

–

hvilke data, man kan få adgang til, vil stadig være bestemt af sektor-

lovgivningen.

Til Marianne Bigum: Jeg er ikke klar over, hvorfor Dataetisk Råd ikke er på høringslisten, men for-

ordningen ændrer ikke måden at behandle data på, så databeskyttelsen er ikke berørt af denne

forordning.

Theresa Scavenius (UFG):

Statistikker og registerdata er vigtige for en moderne stat, så vi har sy-

stematisk viden om, hvordan vores land fungerer, og det er det, meget af vores stat er baseret på i

dag. Hvor stor effekt har forordningen for Danmark? Jeg tænker, at den må have større effekt i an-

dre lande, fordi de ikke har samme statistiske tradition, som vi har.

Generelt i forbindelse med data og statistik er det selvfølgelig ekstremt vigtigt, at borgeren har tillid

til systemet, og at data bliver håndteret korrekt og i borgerens interesse osv. Bekymringen er, at vi

går i en retning, hvor borgerne får mindre tillid til systemerne, så det er vigtigt, at regeringen arbej-

der for at undgå, at der opstår tvivl om datasikkerheden.

Søren Søndergaard (EL):

Ministeren svarede ikke på ønsket fra SF om at få lagt afgørende vægt

på GDPR-reglernes overholdelse og respekten for Charteret om grundlæggende rettigheder. Det

er en lidt skæg diskussion, for Kommissionen må vel slet ikke stille forslag, som ikke respekterer

Charteret om grundlæggende rettigheder. Kommissionen er traktatens vogtere. Det burde være

uproblematisk for ministeren at melde klart ud, at man vil lægge afgørende vægt på det.

Digitaliseringsministeren (Marie Bjerre):

Til Theresa Scavenius: Forordningen skal give en mere

effektiv måde at indsamle data på, så man kan få det fra f.eks. elmålerdata eller administrative løn-

ningssystemer fra virksomhederne. Det kan reducere virksomhedernes svarbyrder og indberet-

ningsomkostninger, og derfor har forordningen også en positiv betydning for Danmark og de dan-

ske virksomheder.

Hvad angår tilliden til data er der ingen ændringer overhovedet

–

der gælder den samme databe-

skyttelse. Forordningen omhandler alene metoden, data bliver indsamlet på. Det er regeringen

trygge omkring.

Til Søren Søndergaard: Vi lægger vægt på, at data beskyttes i henhold til de gældende regler for

databeskyttelse. Selvfølgelig skal forordningen overholde Charteret om grundlæggende rettighe-

der, og det følger allerede af forslaget, og vi har derfor ikke fundet det nødvendigt at skrive yderli-

gere end det i forhandlingsoplægget. Men jeg kan høre, at det er et stort ønske fra Europaudvalget,

at overholdelsen af Charteret om grundlæggende rettigheder nævnes eksplicit i forhandlingsop-

lægget, og det vil jeg gerne imødekomme.

Den fungerende formand (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen har ytret sig imod det.

Side 24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

Punkt 3. Siden sidst:

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske

Unions arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder og om ophævelse af Rådets

forordning EF nr. 530/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning EF nr.

450/2003 og EF nr. 453/2008

KOM (2023) 0459

–

Bilag 1 (grund- og nærhedsnotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 132 (kommenteret dagsorden)

Digitaliserings- og ligestillingsministeren (Marie Bjerre):

Kommissionen fremsatte forslaget

den 31. juli 2023, men forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet.

Forslaget har til formål at etablere en fælleseuropæisk ramme for arbejdsmarkedsstatistik om løn

og ledige stillinger i virksomheder. Forslaget lægger op til

•

at samle eksisterende lovgivning på området i en opdateret fælles rammelovgivning.

at omfatte alle relevante brancher og sektorer.

at sikre sammenlignelig statistik på tværs af medlemsstater og statistikområder.

Regeringen følger forslaget tæt, og jeg forventer at forelægge sagen for udvalget til forhandlingsop-

læg den 1. december 2023.

Christian Friis Bach (RV):

Lederne og Dansk Arbejdsgiverforening mener, at det potentielt inde-

bærer betydelige administrative byrder for virksomheder med færre end ti ansatte. Hvad vil regerin-

gen gøre ved det? Er regeringen opmærksom på den bekymring, og arbejder man allerede på

det?

Theresa Scavenius (UFG):

Statistikker er vigtige, så vi har god, robust viden, som vi kan træffe

beslutninger ud fra. Det er derfor rigtig godt, at man arbejder på det. Hvorfor er landbrug og fiskeri

er undtaget fra forordningen?

Digitaliserings- og ligestillingsministeren (Marie Bjerre):

Til Christian Friis Bach: Regeringen

deler den samme bekymring. Jeg uddyber det nærmere den 1. december, når jeg forelægger sa-

gen til forhandlingsoplæg. Det samme gælder for Theresa Scavenius’ spørgsmål.

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EU) 2019/881 (forordningen om cybersikkerhed) for så vidt angår administrerede

sikkerhedstjenester

KOM (2023) 0208

Digitaliserings- og ligestillingsministeren (Marie Bjerre):

Der er i denne uge opnået enighed

om en generel indstilling.

Forslaget går alene ud på at tilføje administrerede sikkerhedstjenester til forordningen, så der frem-

over er mulighed for at indføre frivillige certificeringsordninger for disse.

Side 25

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 183: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-23

7. europaudvalgsmøde 17/11 2023

Selve forordningen blev vedtaget i 2019. Forslaget til ændring af forordningen har hverken større

rækkevidde eller væsentlig betydning.

Jeg har skriftligt orienteret Digitaliseringsudvalget om sagen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.05.

Side 26