Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 201
Offentligt
2803160_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 87
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. november 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 87 (Alm. del) efter ønske fra Zenia Stampe (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 87:
Kan ministeren bekræfte, 1) at den italienske-albanske aftale handler om menne-
sker, der endnu ikke er kommet ind på EU’s territorium,
2) at de italienske myndig-
heder vil forestå asylbehandlingen, 3) at godkendte asylansøgere vil blive tilkendt
ophold i Italien og 4) at de italienske myndigheder forpligter sig til at transportere
afviste asylansøgere ud af albansk territorium straks efter afvisning, og hvis dette
ikke er muligt, skal fragte asylansøgerne til Italien? Kan ministeren på den baggrund
bekræfte, at den italiensk-albanske aftale er væsentlig anderledes end den danske
aftale med Rwanda?
Svar:
Italien og Albanien har den 6. november 2023 indgået en samarbejdsaftale om
etablering af to centre i Albanien, der skal huse irregulære migranter under behand-
ling af deres asylsager.
Overordnet består denne samarbejdsaftale i, at italienske myndigheder samler ir-
regulære migranter op til havs og sejler dem til albansk territorium, hvor de pågæl-
dende indkvarteres, mens deres asylansøgning behandles. Det fremgår af den itali-
enske regerings lovforslag af 5. december 2023 om ratificering af samarbejdsafta-
len, at kun irregulære migranter, der samles op af italienske myndigheder uden for
italiensk territorialfarvand eller andre EU-medlemsstaters territorialfarvand (uden
for EU’s territorium), vil blive overført til albansk territorium.
Efter det hidtil oplyste skal asylsagsbehandlingen og udsendelsen af afviste asylan-
søgere administreres af italienske myndigheder i overensstemmelse med den rele-
vante italienske og europæiske lovgivning, og de albanske myndigheder vil udeluk-
kende tillade irregulære migranters indrejse og ophold på albansk område med det
formål at gennemføre asyl- eller hjemsendelsesprocedurer, ligesom at Italien straks
herefter vil overføre disse personer fra albansk territorium.
13. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 18223
2533119
Side
1/2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 87 og 88 om den danske aftale med Rwanda og den britiske højesterets afgørelse om Rwanda
Albaniens og Italiens samarbejdsaftale om overførsel af irregulære migranter til Al-
banien afviger således efter Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering fra
den model, som fremgår af lov nr. 1191 af 8. juni 2021 om ændring af udlændinge-
loven og hjemrejseloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til
asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande). Heraf
fremgår det bl.a., at regeringens ordning omfatter udlændinge, der har søgt om asyl
i Danmark. Det fremgår derudover, at den efterfølgende beskyttelse af overførte
asylansøgere, der måtte have et asylretligt beskyttelsesbehov, skal ske i tredjelan-
det.
Jeg vil i forlængelse heraf gerne slå fast, at Danmark ikke har indgået nogen aftale
med Rwanda om overførsel af asylansøgere.
Kaare Dybvad Bek
/
Grith Nørgaard
Side
2/2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 87 og 88 om den danske aftale med Rwanda og den britiske højesterets afgørelse om Rwanda
2803160_0003.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. november 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 88 (Alm. del) efter ønske fra Zenia Stampe (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 88:
Vil ministeren i form af en juridisk analyse redegøre for den britiske højesterets af-
gørelse vedrørende overførelse af migranter til Rwanda?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke foretaget og foretager ikke en ju-
ridisk analyse af den britiske højesterets dom af den 15. november 2023. Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet vil dog i besvarelsen gennemgå hovedpointerne
fra dommen.
Storbritanniens højesteret afsagde som tredje og sidste instans endelig dom i sagen
om lovligheden af aftalen indgået mellem Storbritannien og Rwanda om overførsel
af asylansøgere fra Storbritannien til Rwanda. Det mest centrale spørgsmål i sagen
har været, hvorvidt Rwanda kan betragtes som et sikkert tredjeland i asylretlig for-
stand.
Den britiske højesteret har i dommen enstemmigt fundet, at Rwandas asylsystem
på tidspunktet for aftaleindgåelsen mellem Storbritannien og Rwanda var så man-
gelfuldt, at det ikke vil være sikkert at overføre asylansøgere til Rwanda, da de der-
ved vil blive udsat for en reel risiko for mishandling som følge af refoulement (til-
bagesendelse til et land, hvor de er i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller
anden umenneskelig behandling). Domstolen har således fundet, at Rwanda ikke
kan betragtes som et sikkert tredjeland, og at Storbritanniens aftale med Rwanda
er ulovlig og i strid med bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) artikel 3.
Den britiske højesteret har i dommen ikke taget stilling til lovligheden af den gene-
relle mulighed for at overføre asylsagsbehandling til et tredjeland uden for EU, li-
gesom domstolen har pointeret, at de strukturelle ændringer og den kapacitetsop-
bygning, der er nødvendige i Rwanda, måske vil kunne leveres i fremtiden.
Side
1/3
13. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 18227
2533125
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 87 og 88 om den danske aftale med Rwanda og den britiske højesterets afgørelse om Rwanda
Af væsentlige præmisser i dommen kan fremhæves, at domstolen i præmis 74 læg-
ger afgørende vægt på forholdene i Rwanda frem mod indgåelsen af Rwanda-afta-
len. Mere specifikt lægger domstolen vægt på beskrivelserne af alvorlige og syste-
matiske mangler i den rwandiske asylprocedure, som blev præsenteret af FNʾs
Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) under retssagen, væsentlige bekymringer
fremført af UNHCR, de faktiske forhold vedrørende Rwandas asylsystem, og at
Rwanda ikke har overholdt udtrykkelige tilsagn ift. respekt for non-refoulement-
princippet i en aftale om overførsel af asylansøgere fra Israel til Rwanda, som var
gældende mellem 2013 og 2018.
Særligt i forhold til manglerne i Rwandas nuværende asylsystem lægger domstolen
i præmis 79-84 for det første vægt på, hvordan det rwandiske asylsystem fungerer
i praksis, herunder selve asylprocessen, muligheden for appel, manglende juridisk
repræsentation og risikoen for, at dommere og advokater ikke vil handle uaf-
hængigt af regeringen i politisk følsomme sager. For det andet lægger domstolen i
præmis 85 og 86 vægt på, at afvisningsraten for statsborgere fra Afghanistan, Syrien
og Yemen er på 100% i 2020-2022 (i 1. instans). For det tredje lægger domstolen i
præmis 87-90 vægt på Rwandas praksis for refoulement, herunder at Rwandas
praksis med refoulement er fortsat efter indgåelsen af aftalen med Storbritannien.
For det fjerde lægger domstolen i præmis 91 vægt på den rwandiske regerings til-
syneladende utilstrækkelige forståelse
af kravene i flygtningeretten (”requirements
of refugee law”), herunder forståelsen af non-refoulement.
I præmis 93 udtaler den britiske højesteret, at manglerne i tidligere og nuværende
asylpraksis er vigtige faktorer i vurderingen af den fremtidige risiko, især fordi afta-
len mellem Rwanda og Storbritannien ikke etablerer en ny asylproces, men er ba-
seret på en fortsættelse af det eksisterende asylsystem i Rwanda med visse ændrin-
ger. På baggrund heraf samt den rwandiske regerings misforståelse af sine forplig-
telser i henhold til FNʾs Flygtningekonvention, mener domstolen derfor, at der er
grund til at antage, at det rwandiske asylsystem ikke vil ændre sig på kort sigt.
I forhold til Rwandas manglende overholdelse af non-refoulement-princippet i for-
bindelse med den aftale, som Rwanda indgik med Israel, konkluderer den britiske
højesteret i præmis 96 og 100, at der ikke er tvivl om, at personer, der blev overført
til Rwanda i henhold til aftalen, blev udsat for alvorlige krænkelser af deres ret-
tigheder i henhold til FNʾs Flygtningekonvention, og at Rwandas tilsyneladende
manglende opfyldelse af aftalen om at overholde non-refoulement-princippet i den
forbindelse er relevant for en vurdering af risikoen for refoulement i henhold til den
aftale, der er indgået med Storbritannien.
Den britiske højesteret lægger i præmis 45 vægt på
den korrekte juridiske tilgang
til
de fremlagte beviser i sagen. Domstolen udtaler i dommen, at Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD) i tidligere domme har gjort det klart, at domme
i sager som denne kræver en vurdering af, hvordan asylsystemet i modtagerstaten
fungerer i praksis, under hensyntagen til de mangler, der er identificeret af organer
som for eksempel UNHCR.
Side
2/3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 87 og 88 om den danske aftale med Rwanda og den britiske højesterets afgørelse om Rwanda
Det fremgår af præmis 46, at Storbritanniens regering udtalte som svar på de frem-
lagte beviser for manglerne i det rwandiske asylsystem, at de stoler på, at de for-
sikringer, som den rwandiske regering har givet i aftalen, imødekommer enhver be-
kymring, der måtte opstå som følge af bevismaterialet om det rwandiske asylsy-
stems tidligere og nuværende funktion.
Den britiske højesteret lægger i præmis 93 vægt på, at EMD i dommen af 17. januar
2012 (Othman
v United Kingdom)
udtalte, at garantier ikke i sig selv er nok til at
sikre tilstrækkelig beskyttelse mod risikoen for behandling i strid med EMRK artikel
3, men at der skal foretages en faktuel undersøgelse af, hvordan forsikringer vil
fungere i praksis under de omstændigheder, der gør sig gældende på det pågæl-
dende tidspunkt. Monitoreringsmekanismen, der er beskrevet i aftalen, vurderer
højesteret heller ikke konkret kunne udgøre en tilstrækkelig og rettidig eliminering
af risikoen for refoulement.
Den britiske højesteret lægger i præmis 49 vægt på en mere nylig dom fra EMD fra
23. februar 2021 (Zabolotnyi
v Mateszalka District Court, Hungary),
hvor der i vur-
deringen af diplomatiske garantier lægges vægt på, at der skal foretages en eksa-
mination af særligt tidligere brud på lignende forsikringer fra den modtagende stat,
hvad enten disse var givet til den afsendende stat eller et andet land, for at kunne
vurdere, om den modtagende stat ville overholde sin forsikring ved den aktuelle
lejlighed.
Den britiske højesteret udtaler i præmis 55 og 57, at en domstol i sager som den
foreliggende både skal inddrage regeringens vurdering af eventuelle forsikringer,
der måtte være givet, samt fremlagte beviser for et mangelfuldt asylsystem i sin
uafhængige og konkrete vurdering af, om der er væsentlige grunde til at tro, at
asylansøgere ved en overførsel til et tredjeland vil være i risiko for at blive udsat for
refoulement.
Som angivet i præmis 65-69 finder den britiske højesteret, at de af UNHCR frem-
lagte beviser og indlæg har været af særlig betydning for sagen på baggrund af
UNHCR’s rolle og status, UNHCR's
ekspertise og erfaring på området, EMDʾs vægt-
ning af beviser og indlæg fra UNHCR i sine domme, og henset til at UNHCR under
den konkrete sag fremlagde beviser og præsenterede indlæg med mådehold, og
hvilke ikke fremstod til at afspejle en partisk vurdering.
Kaare Dybvad Bek
/
Grith Nørgaard
Side
3/3