EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Notat om delegeret retsakt om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur for så vidt angår EU-listen over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 209
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

21. december 2023

Kommissionens delegerede retsakt

(EU) …/… af 28. november 2023

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2022/869 for så vidt angår EU-listen over projekter af fælles interesse

og projekter af gensidig interesse (tidl.

”PCI-listen”)

Resumé

Europa-Kommissionen har udstedt en delegeret retsakt

(EU) …/… af 28.

november

2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer

for den transeuropæiske energiinfrastruktur (EU) nr. 2022/869 (herefter kaldet

TEN-E) for så vidt angår EU-listen over projekter af fælles interesse og projekter af

gensidig interesse. Den delegerede retsakt regulerer, hvilke transeuropæiske ener-

giinfrastrukturprojekter der har status af projekter af fælles interesse og projekter af

gensidig interesse. Den delegerede retsakt træder i kraft på tyvendedagen for of-

fentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre Rådet eller Europa-

Parlamentet forinden gør indsigelse. Den delegerede retsakt vurderes ikke at have

konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den kon-

krete delegerede retsakt og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat

lægge dette til grund.

1. Baggrund

I medfør af TEN-E forordningen (forordning nr. 2022/869 af 30. maj 2022) skal der

hvert andet år vedtages en samlet liste med energiinfrastrukturprojekter af fælles

europæisk interesse og energiinfrastrukturprojekter af gensidig interesse

–

den så-

kaldte EU-liste over PCI- og PMI-projekter. PMI-projekter er vedtaget for første

gang i 2023, mens den første PCI-liste blev vedtaget i 2013, og den seneste i 2021.

Kommissionen har d. 28. november 2023 fremlagt den første EU-liste over PCI- og

PMI-projekter under den reviderede TEN-E-forordning af 30. maj 2022 som delege-

ret retsakt.

PCI-projekter omfatter vigtige energiinfrastruktursprojekter, der er afgørende for

fuldførelsen af det europæiske indre energimarked der bidrager til opnåelse af EU's

2030-mål for energi og klima og dets klimaneutralitetsmål senest i 2050, der sikrer

europæiske energisammenkoblinger, energisikkerhed, markeds- og systemintegra-

tion og konkurrence, der er til gavn for alle medlemsstater, og som er på EU-listen.

Side 1/5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Notat om delegeret retsakt om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur for så vidt angår EU-listen over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse

PMI-projekter omfatter vigtige energiinfrastrukturprojekter, der fremmes af EU i

samarbejde med tredjelande, der bidrager til

EU’s

2030-mål for klima og energi og

dens 2050-mål om klimaneutralitet, og som er på EU-listen.

For at et projekt kan udvælges som PCI-projekt, skal det opfylde følgende gene-

relle kriterier i TEN-E-forordningen:

•

Projektet er nødvendigt for mindst én/ét af de prioriterede energiinfrastruk-

turkorridorer og

–områder.

•

Projektets samlede fordele

–

forstået som dets bidrag til markedsintegra-

tion og konkurrence, forsyningssikkerhed og bæredygtighed, herunder bl.a.

integration af vedvarende energi

–

overstiger omkostningerne.

•

Projektet passerer grænsen mellem to eller flere medlemsstater eller én

medlemsstat og ét EØS-land; eller projektet er beliggende i en enkelt med-

lemsstat, men har en betydelig grænseoverskridende virkning.

For at et projekt kan udvælges som PMI-projekt, skal det opfylde følgende kriterier:

•

Projektet

bidrager væsentligt til EU’s

prioriterede korridorer

og EU’s 2030-

og 2050-mål og til tredjelandets mål, navnlig ved ikke at stå i vejen for tred-

jelandets kapacitet til at udfase energiproduktionsaktiver baseret på fossile

brændstoffer, herunder gennem integration af vedvarende energi.

•

De potentielle samlede fordele ved projektet på EU-plan, vurderet iht. de

respektive specifikke kriterier, overstiger omkostningerne inden for EU.

•

Projektet er placeret på mindst én medlemsstats og mindst ét tredjelands

område og har en betydelig grænseoverskridende virkning.

At være udpeget som PCI-projekt indebærer bl.a., at projektet er berettiget til en

samlet sagsbehandlingstid på maksimalt 3,5 år hos myndighederne i hver enkelt

medlemsstat, samt mulighed for at søge støtte til projektet under Connecting Eu-

rope-faciliteten (CEF).

Sammensætningen af den endelige EU-liste sker på baggrund af input fra regio-

nale grupper nedsat i medfør af TEN-E-forordningen. De regionale grupper for el,

offshorenet, brint og elektrolyse omfatter repræsentanter fra medlemsstaterne, de

nationale tilsynsmyndigheder, transmissionssystemoperatørerne, andre projektud-

viklere, ENTSO-G og ENTSO-E, ACER og Kommissionen. Beslutningskompeten-

cen vedrørende de regionale PCI-lister ligger hos medlemslandene i hver enkelt af

de regionale grupper samt hos Kommissionen. Regionale grupper for intelligente

gasnet (smarte gasnet), intelligente elnet (smarte elnet) og CO

-netværk omfatter

repræsentanter for medlemsstaterne, projektudviklerne og Kommissionen.

Danmark er medlem af følgende regionale grupper under TEN-E-forordningens pri-

oriterede korridorer:

•

Prioriterede elkorridorer:

”NSI vest”

(Vesteuropa) og

”BEMIP

elektricitet”

(Østersøområdet)

•

Prioriterede korridorer for offshoreelnettet:

”NSOG”

(Nordsøområdet) og

”BEMIP

elektricitet” (Østersøområdet)

•

Prioriterede korridorer for brint og elektrolyseanlæg:

”HI

vest” (Vesteuropa)

og ”BEMIP

elektricitet/brint” (Østersøområdet)

Side 2/5

•

Prioriterede tematiske områder: Intelligente elnet, grænseoverskridende

-net og intelligente gasnet

De endelige lister for de regionale grupper blev vedtaget af de regionale højniveau-

grupper den 25. oktober 2023. Kommissionen har, jf. TEN-E forordningens art.

3(4), beføjelser til at vedtage delegerede retsakter mhp. at opstille EU-listen af PCI-

og PMI-projekter på grundlag af de regionale lister.

Indsigelse imod den delegerede retsakt kan ske med kvalificeret flertal.

2. Formål og indhold

Denne EU-liste indeholder 166 PCI- og PMI-projekter, herunder 68 i el, 12 i offshor-

enet, 65 i brint og elektrolyse, fem i intelligente elnet og 14 grænseoverskridende

-projekter, der skønnes nødvendige for at implementere de prioriterede korrido-

rer. Der blev ikke indsendt projekter til området for intelligente gasnet, som blev

vurderet til at opfylde kriterierne, hvorfor ingen projekter figurerer i denne kategori.

Fra dansk side har ni projekter opnået PCI-status. Der er tale om tre offshorenet-

projekter, fire brint- og elektrolyseprojekter og to CO

-projekter:

Offshorenetprojekter

•

"North Sea Wind Power Hub": optrådte også på fjerde og femte PCI-liste.

Vedrører en eller flere knudepunkter i Nordsøen med transmissionsforbin-

delser til landene rundt om Nordsøen (Danmark, Tyskland, Nederlandene).

•

”TritonLink”: vedrører

en hybridforbindelse mellem Danmark og Belgien via

Energiø Nordsøen.

•

”Energiø Bornholm”: vedrører

en hybridforbindelse mellem Danmark og

Tyskland.

Brint- og elektrolyseprojekter

•

”Green

Hydrogen Hub”: optrådte også på femte PCI-liste. Vedrører et høj-

tryksellager.

•

”HyperLink

III”: vedrører brintinfrastruktur og en brintforbindelse mellem

Danmark og Tyskland.

•

”Jyske

Banke

”:

vedrører brintproduktion pba. Jyske Banke-havvindspar-

ken.

•

”Danish Hydrogen Storage”:

vedrører projekt, som omdanner naturgaska-

verner til brintlager.

-projekter

•

”Bifrost”:

vedrører et transport- og CO

-lagerprojekt med CO

-lager i den

danske del af Nordsøen. Samarbejder med CO

-udledere fra Danmark,

Tyskland og Polen.

•

”Norne”

vedrører transportinfrastruktur i Danmark og CO

-lagring på land

og eventuelt til havs. Samarbejder med CO

-udledere fra Danmark, Sve-

rige, Belgien og Storbritannien. Transporterer CO

til Danmark via søfart.

Det fremgår af den delegerede retsakt, at EU-listen omfatter projekter, der er afgø-

rende for fuldførelsen af det europæiske indre energimarked, som bidrager til opnå-

else af EU's 2030-mål for energi og klima og dets klimaneutralitetsmål senest i

Side 3/5

2050, som sikrer energisammenkoblinger, energisikkerhed, markeds- og systemin-

tegration og konkurrence, der gavner alle medlemsstater, samt overkommelige

energipriser.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt og har ligesom Rådet

mulighed for at gøre indsigelse.

4. Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførsel af en allerede vedtaget forordning. Det er derfor rege-

ringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Gældende dansk ret

Den delegerede retsakt gennemfører revideret TEN-E-forordning fra 2022 (forord-

ning nr. 2022/869 af 30. maj 2022), der er direkte gældende i dansk ret.

6. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den delegerede retsakt har direkte virkning og får ikke konsekvenser for dansk lov-

givning. Den delegerede retsakt er udstedt med hjemmel i TEN-E-forordningens ar-

tikel 3(4).

Økonomiske konsekvenser

Den delegerede retsakt vurderes ikke at få økonomiske konsekvenser ud over de

mulige positive samfundsøkonomiske konsekvenser af, at Energinet får mulighed

for at søge EU-støtte til de danske PCI-projekter. Det vides dog ikke, om projek-

terne vil opnå fremtidig støtte.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Den delegerede retsakt får ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Den delegerede retsakt kan få den øvrige konsekvens, at integrationen af energi-

markederne i EU gennemføres i et højere tempo, end det ellers ville have været til-

fældet.

7. Høring

Forslaget har den 6.-13. december 2023 været sendt i høring i Specialudvalget for

Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget følgende høringssvar:

Dansk Metal

er positivt indstillet overfor, at Kommissionen har valgt at prioritere

grønne projekter. Danmarks industri har en række styrkepositioner inden for den

grønne omstilling blandt andet inden for CCS, vedvarende energi og brint. På den

baggrund er det altså særdeles positivt for Danmark og den danske industri, at

Kommissionen sikrer gode vilkår for grønne projekter. På listen over nye Projects of

Common Interest er blandt andet de to danske CCS-projekter Norne og Bifrost. Det

Side 4/5

er positivt for udviklingen af CCS i Danmark, og det forventes, at projekterne kan

være med til at skabe nye grønne jobs i industrien. Andre danske projekter inden

for transport og lagring af brint fremgår også af listen. Det er meget positivt, da Po-

wer-to-X og brint bliver en helt nødvendig teknologi og brændsel for den grønne

omstilling af den tunge industri samt særligt luft- og skibsfarten.

Dansk Erhverv

støtter generelt op om Unionslisten, som udgør et væsentligt værk-

tøj til at identificere energiinfrastruktur af fælles interesse, der med fordel kan mod-

tage fælleseuropæisk finansiering. Generelt vil Dansk Erhverv opfordre til, at der al-

lokeres finansiering til elnetsprojekter, hvor der er etableret retvisende budzoner.

Det skal understøtte, at der et klart incitament for medlemslandene til at etablere

budzoner, der afspejler de faktiske flaskehalse i det respektive medlemsland.

Dansk Erhverv finder det meget positivt, at det jyske brintbackbone fremgår af uni-

onslisten. I forlængelse heraf opfordrer Dansk Erhverv til, at den danske regering

vil arbejde for at skaffe fælleseuropæisk finansiering til etablering af det jyske brint-

backbone. En sådan finansiering vil i samspil med en dansk statsgaranti og flek-

sible tariffer kunne gøre brintrøret konkurrencedygtigt og derigennem understøtte

dansk brintproduktion og realisering af det fulde danske havvindspotentiale. Et kon-

kurrencedygtigt brintrør er således også vigtigt for, at der kommer høj investorinte-

resse i de kommende danske havvindsudbud.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemslandene vil være positive over for den delegerede rets-

akt, og at ingen medlemsstater vil gøre indsigelse mod den.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse imod udstedelsen af den dele-

gerede retsakt og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette

til grund.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 5/5