Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 209
Offentligt
2804395_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg
Dato
21. december 2023
Kommissionens delegerede retsakt
(EU) …/… af 28. november 2023
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2022/869 for så vidt angår EU-listen over projekter af fælles interesse
og projekter af gensidig interesse (tidl.
”PCI-listen”)
Resumé
Europa-Kommissionen har udstedt en delegeret retsakt
(EU) …/… af 28.
november
2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer
for den transeuropæiske energiinfrastruktur (EU) nr. 2022/869 (herefter kaldet
TEN-E) for så vidt angår EU-listen over projekter af fælles interesse og projekter af
gensidig interesse. Den delegerede retsakt regulerer, hvilke transeuropæiske ener-
giinfrastrukturprojekter der har status af projekter af fælles interesse og projekter af
gensidig interesse. Den delegerede retsakt træder i kraft på tyvendedagen for of-
fentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre Rådet eller Europa-
Parlamentet forinden gør indsigelse. Den delegerede retsakt vurderes ikke at have
konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den kon-
krete delegerede retsakt og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat
lægge dette til grund.
1. Baggrund
I medfør af TEN-E forordningen (forordning nr. 2022/869 af 30. maj 2022) skal der
hvert andet år vedtages en samlet liste med energiinfrastrukturprojekter af fælles
europæisk interesse og energiinfrastrukturprojekter af gensidig interesse
den så-
kaldte EU-liste over PCI- og PMI-projekter. PMI-projekter er vedtaget for første
gang i 2023, mens den første PCI-liste blev vedtaget i 2013, og den seneste i 2021.
Kommissionen har d. 28. november 2023 fremlagt den første EU-liste over PCI- og
PMI-projekter under den reviderede TEN-E-forordning af 30. maj 2022 som delege-
ret retsakt.
PCI-projekter omfatter vigtige energiinfrastruktursprojekter, der er afgørende for
fuldførelsen af det europæiske indre energimarked der bidrager til opnåelse af EU's
2030-mål for energi og klima og dets klimaneutralitetsmål senest i 2050, der sikrer
europæiske energisammenkoblinger, energisikkerhed, markeds- og systemintegra-
tion og konkurrence, der er til gavn for alle medlemsstater, og som er på EU-listen.
Side 1/5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Notat om delegeret retsakt om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur for så vidt angår EU-listen over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse
2804395_0002.png
PMI-projekter omfatter vigtige energiinfrastrukturprojekter, der fremmes af EU i
samarbejde med tredjelande, der bidrager til
EU’s
2030-mål for klima og energi og
dens 2050-mål om klimaneutralitet, og som er på EU-listen.
For at et projekt kan udvælges som PCI-projekt, skal det opfylde følgende gene-
relle kriterier i TEN-E-forordningen:
Projektet er nødvendigt for mindst én/ét af de prioriterede energiinfrastruk-
turkorridorer og
–områder.
Projektets samlede fordele
forstået som dets bidrag til markedsintegra-
tion og konkurrence, forsyningssikkerhed og bæredygtighed, herunder bl.a.
integration af vedvarende energi
overstiger omkostningerne.
Projektet passerer grænsen mellem to eller flere medlemsstater eller én
medlemsstat og ét EØS-land; eller projektet er beliggende i en enkelt med-
lemsstat, men har en betydelig grænseoverskridende virkning.
For at et projekt kan udvælges som PMI-projekt, skal det opfylde følgende kriterier:
Projektet
bidrager væsentligt til EU’s
prioriterede korridorer
og EU’s 2030-
og 2050-mål og til tredjelandets mål, navnlig ved ikke at stå i vejen for tred-
jelandets kapacitet til at udfase energiproduktionsaktiver baseret på fossile
brændstoffer, herunder gennem integration af vedvarende energi.
De potentielle samlede fordele ved projektet på EU-plan, vurderet iht. de
respektive specifikke kriterier, overstiger omkostningerne inden for EU.
Projektet er placeret på mindst én medlemsstats og mindst ét tredjelands
område og har en betydelig grænseoverskridende virkning.
At være udpeget som PCI-projekt indebærer bl.a., at projektet er berettiget til en
samlet sagsbehandlingstid på maksimalt 3,5 år hos myndighederne i hver enkelt
medlemsstat, samt mulighed for at søge støtte til projektet under Connecting Eu-
rope-faciliteten (CEF).
Sammensætningen af den endelige EU-liste sker på baggrund af input fra regio-
nale grupper nedsat i medfør af TEN-E-forordningen. De regionale grupper for el,
offshorenet, brint og elektrolyse omfatter repræsentanter fra medlemsstaterne, de
nationale tilsynsmyndigheder, transmissionssystemoperatørerne, andre projektud-
viklere, ENTSO-G og ENTSO-E, ACER og Kommissionen. Beslutningskompeten-
cen vedrørende de regionale PCI-lister ligger hos medlemslandene i hver enkelt af
de regionale grupper samt hos Kommissionen. Regionale grupper for intelligente
gasnet (smarte gasnet), intelligente elnet (smarte elnet) og CO
2
-netværk omfatter
repræsentanter for medlemsstaterne, projektudviklerne og Kommissionen.
Danmark er medlem af følgende regionale grupper under TEN-E-forordningens pri-
oriterede korridorer:
Prioriterede elkorridorer:
”NSI vest”
(Vesteuropa) og
”BEMIP
elektricitet”
(Østersøområdet)
Prioriterede korridorer for offshoreelnettet:
”NSOG”
(Nordsøområdet) og
”BEMIP
elektricitet” (Østersøområdet)
Prioriterede korridorer for brint og elektrolyseanlæg:
”HI
vest” (Vesteuropa)
og ”BEMIP
elektricitet/brint” (Østersøområdet)
Side 2/5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Notat om delegeret retsakt om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur for så vidt angår EU-listen over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse
2804395_0003.png
Prioriterede tematiske områder: Intelligente elnet, grænseoverskridende
CO
2
-net og intelligente gasnet
De endelige lister for de regionale grupper blev vedtaget af de regionale højniveau-
grupper den 25. oktober 2023. Kommissionen har, jf. TEN-E forordningens art.
3(4), beføjelser til at vedtage delegerede retsakter mhp. at opstille EU-listen af PCI-
og PMI-projekter på grundlag af de regionale lister.
Indsigelse imod den delegerede retsakt kan ske med kvalificeret flertal.
2. Formål og indhold
Denne EU-liste indeholder 166 PCI- og PMI-projekter, herunder 68 i el, 12 i offshor-
enet, 65 i brint og elektrolyse, fem i intelligente elnet og 14 grænseoverskridende
CO
2
-projekter, der skønnes nødvendige for at implementere de prioriterede korrido-
rer. Der blev ikke indsendt projekter til området for intelligente gasnet, som blev
vurderet til at opfylde kriterierne, hvorfor ingen projekter figurerer i denne kategori.
Fra dansk side har ni projekter opnået PCI-status. Der er tale om tre offshorenet-
projekter, fire brint- og elektrolyseprojekter og to CO
2
-projekter:
Offshorenetprojekter
"North Sea Wind Power Hub": optrådte også på fjerde og femte PCI-liste.
Vedrører en eller flere knudepunkter i Nordsøen med transmissionsforbin-
delser til landene rundt om Nordsøen (Danmark, Tyskland, Nederlandene).
”TritonLink”: vedrører
en hybridforbindelse mellem Danmark og Belgien via
Energiø Nordsøen.
”Energiø Bornholm”: vedrører
en hybridforbindelse mellem Danmark og
Tyskland.
Brint- og elektrolyseprojekter
”Green
Hydrogen Hub”: optrådte også på femte PCI-liste. Vedrører et høj-
tryksellager.
”HyperLink
III”: vedrører brintinfrastruktur og en brintforbindelse mellem
Danmark og Tyskland.
”Jyske
Banke
”:
vedrører brintproduktion pba. Jyske Banke-havvindspar-
ken.
”Danish Hydrogen Storage”:
vedrører projekt, som omdanner naturgaska-
verner til brintlager.
CO
2
-projekter
”Bifrost”:
vedrører et transport- og CO
2
-lagerprojekt med CO
2
-lager i den
danske del af Nordsøen. Samarbejder med CO
2
-udledere fra Danmark,
Tyskland og Polen.
”Norne”
vedrører transportinfrastruktur i Danmark og CO
2
-lagring på land
og eventuelt til havs. Samarbejder med CO
2
-udledere fra Danmark, Sve-
rige, Belgien og Storbritannien. Transporterer CO
2
til Danmark via søfart.
Det fremgår af den delegerede retsakt, at EU-listen omfatter projekter, der er afgø-
rende for fuldførelsen af det europæiske indre energimarked, som bidrager til opnå-
else af EU's 2030-mål for energi og klima og dets klimaneutralitetsmål senest i
Side 3/5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Notat om delegeret retsakt om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur for så vidt angår EU-listen over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse
2804395_0004.png
2050, som sikrer energisammenkoblinger, energisikkerhed, markeds- og systemin-
tegration og konkurrence, der gavner alle medlemsstater, samt overkommelige
energipriser.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt og har ligesom Rådet
mulighed for at gøre indsigelse.
4. Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførsel af en allerede vedtaget forordning. Det er derfor rege-
ringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Gældende dansk ret
Den delegerede retsakt gennemfører revideret TEN-E-forordning fra 2022 (forord-
ning nr. 2022/869 af 30. maj 2022), der er direkte gældende i dansk ret.
6. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den delegerede retsakt har direkte virkning og får ikke konsekvenser for dansk lov-
givning. Den delegerede retsakt er udstedt med hjemmel i TEN-E-forordningens ar-
tikel 3(4).
Økonomiske konsekvenser
Den delegerede retsakt vurderes ikke at få økonomiske konsekvenser ud over de
mulige positive samfundsøkonomiske konsekvenser af, at Energinet får mulighed
for at søge EU-støtte til de danske PCI-projekter. Det vides dog ikke, om projek-
terne vil opnå fremtidig støtte.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Den delegerede retsakt får ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Den delegerede retsakt kan få den øvrige konsekvens, at integrationen af energi-
markederne i EU gennemføres i et højere tempo, end det ellers ville have været til-
fældet.
7. Høring
Forslaget har den 6.-13. december 2023 været sendt i høring i Specialudvalget for
Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget følgende høringssvar:
Dansk Metal
er positivt indstillet overfor, at Kommissionen har valgt at prioritere
grønne projekter. Danmarks industri har en række styrkepositioner inden for den
grønne omstilling blandt andet inden for CCS, vedvarende energi og brint. På den
baggrund er det altså særdeles positivt for Danmark og den danske industri, at
Kommissionen sikrer gode vilkår for grønne projekter. På listen over nye Projects of
Common Interest er blandt andet de to danske CCS-projekter Norne og Bifrost. Det
Side 4/5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Notat om delegeret retsakt om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur for så vidt angår EU-listen over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse
2804395_0005.png
er positivt for udviklingen af CCS i Danmark, og det forventes, at projekterne kan
være med til at skabe nye grønne jobs i industrien. Andre danske projekter inden
for transport og lagring af brint fremgår også af listen. Det er meget positivt, da Po-
wer-to-X og brint bliver en helt nødvendig teknologi og brændsel for den grønne
omstilling af den tunge industri samt særligt luft- og skibsfarten.
Dansk Erhverv
støtter generelt op om Unionslisten, som udgør et væsentligt værk-
tøj til at identificere energiinfrastruktur af fælles interesse, der med fordel kan mod-
tage fælleseuropæisk finansiering. Generelt vil Dansk Erhverv opfordre til, at der al-
lokeres finansiering til elnetsprojekter, hvor der er etableret retvisende budzoner.
Det skal understøtte, at der et klart incitament for medlemslandene til at etablere
budzoner, der afspejler de faktiske flaskehalse i det respektive medlemsland.
Dansk Erhverv finder det meget positivt, at det jyske brintbackbone fremgår af uni-
onslisten. I forlængelse heraf opfordrer Dansk Erhverv til, at den danske regering
vil arbejde for at skaffe fælleseuropæisk finansiering til etablering af det jyske brint-
backbone. En sådan finansiering vil i samspil med en dansk statsgaranti og flek-
sible tariffer kunne gøre brintrøret konkurrencedygtigt og derigennem understøtte
dansk brintproduktion og realisering af det fulde danske havvindspotentiale. Et kon-
kurrencedygtigt brintrør er således også vigtigt for, at der kommer høj investorinte-
resse i de kommende danske havvindsudbud.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemslandene vil være positive over for den delegerede rets-
akt, og at ingen medlemsstater vil gøre indsigelse mod den.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse imod udstedelsen af den dele-
gerede retsakt og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette
til grund.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 5/5