EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 217
Offentligt

Samlenotat

4. januar 2024

1) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022

Side 2 af 11

Dagsordenspunkt 1:

Revisionsrettens årsberetning om

budgetgennemførelsen i 2022

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for ECOFIN den 9. november 2023. Ændringer er mar-

keret med streg i venstre margen.

1. Resume

Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 9. november 2023

sin årsberetning om EU’s

budgetgennemførelse for regnskabsåret 2022. På baggrund af årsberetningen forventes ECOFIN

den 12. marts 2024 at vedtage sin rådshenstilling til Europa-Parlamentet om decharge for regn-

skabsåret 2022.

Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed er 4,2 pct. i 2022. Det er en stigning i forhold til 2021, hvor fejlraten var 3,0 pct. Revisi-

onsretten har på baggrund heraf afgivet en negativ erklæring om betalingerne som helhed. Regerin-

gen finder dette meget utilfredsstillende. Ligeledes finder regeringen det utilfredsstillende, at Revisi-

onsretten har været nødsaget til at afgive en erklæring med forbehold om Genopretnings- og Resili-

ensfaciliteten. Regeringen finder det dog tilfredsstillende, at Revisionsretten for 16. år i træk har

kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed. Regeringen vil ydermere arbejde for

at styrke fokus på effektmåling og EU-budgettets resultatopnåelse i forbindelse med fremtidige

årsrapporter.

Sagen har isoleret set hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen

skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærknin-

gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen blev offentliggjort d.

4. oktober 2023. Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 9. november 2023

sin årsberetning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2022. Rådet skal

i forlængelse heraf udarbejde en henstilling til Europa-Parlamentet. ECOFIN for-

ventes at vedtage henstillingen den 12. marts 2024.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutioner-

nes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og

hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022

Side 3 af 11

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissionen

har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens for-

anstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende

billede af EU’s finanser.

Revisionsretten udtaler sig på den

baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pen-

gestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-

nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-

rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-

vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct. Re-

visionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-

lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte

medlemslande.

Revisionsretten reviderer ligeledes udgifterne under Genopretnings- og Resiliens-

faciliteten. Retten kontrollerer betalingsanmodninger fra medlemslandene og den

formelle rigtighed af opnåelsen af de mål og milepæle, som indgår heri.

Som et pilotforsøg ifm. regnskabsårene 2019-2021 offentliggjorde Revisionsretten

en separat rapport vedr. performance for programmerne under EU-budgettet. Fra

og med beretningen om regnskabsåret 2022 offentliggøres én samlet beretning in-

deholdende et kapitel om EU-budgettets performance. Kapitlet indeholder primært

henvisninger til Revisionsrettens tidligere særberetninger om udvalgte politikområ-

der samt en opfølgning på anbefalinger fra Revisionsretten i 2019.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give

erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konsoliderede

regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten

agerer som den eksterne revisor af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s

finansielle interesser,

navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske for-

valtning.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 4,2 pct. i 2022. Det er en stigning i forhold til 2021, hvor den

anslåede fejlforekomst var 3,0 pct.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra

dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug

for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022

Side 4 af 11

Revisionsretten giver for 16. år i træk en positiv erklæring vedrørende regnskaber-

nes rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, kon-

kluderer Retten følgende:

•

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedr. EU's egne indtægter

Retten afgiver en

erklæring med forbehold

vedr. genopretningsfaciliteten, som

er hovedkomponenten i

EU’s genopretningsinstrument (NextGeneratio-

nEU).

Det er andet år, hvor en erklæring om genopretningsfaciliteten gi-

ves. I 2022 blev der gennemført 13 betalingsanmodninger, hvoraf Retten

fandt, at 15 ud af 281 revidere mål og milepæle fordelt på 11 betalinger var

påvirket af problemer med den formelle rigtighed af opfyldelsen af mål og

milepæle.

Retten afgiver en

negativ

erklæring om udgifterne som helhed. Det er fjerde

år i træk, at der afgives en negativ erklæring herom. Den negative erklæ-

ring forklares med den nævnte fejlrate på 4,2 pct. Herunder udgør udgifter

med høj risiko, særligt godtgørelsesbaserede udgifter, størstedelen af fejlra-

ten med en anslået fejlforekomst på 6,0 pct. (4,7 pct. i 2021). Denne

gruppe af udgifter udgør samtidig en større del af de samlede udgifter i

2022 (66 pct.) end i 2021 (63 pct.)

•

Uddybende om fejlraten og dens udvikling over tid

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er en

måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne

der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse

med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er forsætlig vildledning for

vindings skyld. Sager, hvor der er konkret mistanke om svig indberettes til OLAF,

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i fornødent omfang efterfor-

sker og følger op på sagerne. Revisionsretten oplyser, at den i 2022 sendte 14 sager

til OLAF med mistanke om svig på grundlag af 760 reviderede transaktioner. I 2021

var der ifølge Revisionsretten 15 sådanne sager, og i 2020 seks.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 4,2 pct. i 2022. Der er tale om en stigning i fejlraten på 1,2 procent-

point fra 2021, hvor fejlraten var 3,0 pct.,

jf. figur 1.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022

Side 5 af 11

Figur 1

Revisionsrettens skøn for den mest sandsynlige fejlrate for EU-budgettet som helhed (2007-2022)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

3,3%

6,9%

5,2%

3,9%

4,8%

4,5%

4,4%

3,8%

3,1%

2,4%

2,6%

2,7% 2,7%

3,00%

4,2%

3,7%

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022

Uddybende om fejlraten for forskellige udgiftstyper

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem måden, udgifter

afholdes på, og risikoen for fejlforekomster. Revisionsretten skelner mellem områ-

der, hvor der vurderes at være høj hhv. lav risiko i forhold til lovlighed og formel

rigtighed. Områder med

høj risiko

er hovedsaligt godtgørelsesordninger, hvor EU

godtgør støtteberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en

udgiftsanmeldelse. Områder med

lav risiko

er hovedsaligt rettighedsordninger, hvor

der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midlerne udbetales, når visse betingelser

er opfyldt.

Fejlforekomsten for udgifter med høj risiko estimeres i 2022 at udgøre 6,0 pct. mod

4,7 pct. i 2021. Samtidig er andelen af udgifter med høj risiko steget fra 63 pct. i

2021 til 66 pct. i 2022. Fordelingen af udgifter med hhv. høj og lav risiko fordelt på

udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle ramme

er vist i

figur 2.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022

Side 6 af 11

Figur 1

Udgifter med hhv. høj og lav risiko fordelt på udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle ramme (mia.

euro)

1 - Det indre

2 - Samhørighed,

4 - Migration og 5 - Sikkerhed og 6 - Naboområder

marked,

resiliens og

Naturressourcer grænseforvaltning

forsvar

og verden

innovation og det

værdier

og miljø

digitale område

7 - Europæisk

offentlig

forvaltning

Høj risiko

Lav risiko

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2022

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

Fejlraterne varierer på tværs af udgiftsområderne. For 2022 har Revisionsretten esti-

meret en fejlrate specifikt for tre udgiftsområder, hvor stikprøven indeholdt en til-

strækkelig stor mængde transaktioner. For udgiftsområde 1

– ”Det indre marked,

innovation og det digitale områder”

estimeres fejlraten til 2,7 pct., for udgiftsom-

råde 2

– ”Samhørighed, resiliens og værdier”

estimeres fejlraten til 6,4 pct. og for

udgiftsområde 3

– ”Naturressourcer og miljø” estimeres fejlraten til

2,2 pct.

Udgiftsområde 1 - Det indre marked, innovation og det digitale område

Udgiftsområdet forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, som udbetaler

tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, som deltager i et EU-projekt.

Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af forsknings- og innovationsprogrammet

Horizon. Derudover indeholder udgiftsområdet en række programmer vedr. rum-

met, transport, energi og digitale tjenester samt investeringsfonden InvestEU.

Hovedparten af de konstaterede fejl inden for udgiftsområdet skyldes ikke-støtte-

berettigede direkte personaleomkostninger, alvorlige overtrædelser af reglerne for

offentlige udbud samt andre ikke-støtteberettigede omkostninger, herunder til un-

derentreprise. En stor del af fejlraten kan henføres til fejl i anmeldelsen af persona-

leomkostninger i forskningsprogrammerne, hvor Revisionsretten peger på, at reg-

lerne er komplekse på trods af bestræbelser på forenkling. Denne konklusion er

enslydende med årsrapporten for 2021. Revisionsretten peger derudover på svag-

heder i Kommissionens dokumentation ifm. brug af såkaldte ”faste engangsbeløb”

i udmøntningen af programmer, som er indført mhp. at lette den administrative

byrde.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022

Side 7 af 11

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen 1) foretager

en evaluering af, om visse typer projekter er uegnede til finansiering med faste en-

gangsbeløb samt af risikoen for uregelmæssigheder og svig, 2) vurderer, om tilskud

med faste engangsbeløb er hensigtsmæssige til projekter med store budgetter, 3)

sikrer, at ansøgninger om tilskud med faste engangsbeløb evalueres under behørig

hensyntagen til de relevante benchmarks og dokumenteres på passende vis, 4) yder-

ligere præciserer kravene til korrekt gennemførelse af tilskud i form af faste en-

gangsbeløb, samt 5) fastsætter omfanget af sine efterfølgende kontroller af tilskud i

form af faste engangsbeløb, så de omfatter områder med høj risiko.

Udgiftsområde 2

–

Samhørighed, resiliens og værdier

Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørig-

hedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Erasmus+, rentebetalinger til de fælles

genopretningslån samt andre mindre ordninger. Hovedparten af udgifterne afhol-

des under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemslandene.

Revisionsretten fremhæver, at fejlene under udgiftsområdet særligt skyldes ikke-

støtteberettigede udgifter og overtrædelse af udbuds- og statsstøttereglerne. Revisi-

onsretten peger derudover på, at den eksisterende kontrol hos medlemsstaternes

revisionsmyndigheder fortsat ikke er tilstrækkelig til at afbøde den iboende risiko

på udgiftsområdet. Disse fejltyper er ligeledes medvirkende til en højere fejlrate in-

den for udgiftsområdet sammenlignet med årsrapporten for 2021.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen 1) styrker

foranstaltninger til at afhjælpe tilbagevendende fejl, 2) ved afslutningen af program-

merne for 2014-2020 kontrollerer, at der ifm. store projekter kun er blevet godkendt

udgifter, hvor den er blevet underrettet om disse projekter, 3) ifm. programmerne

for 2021-2027 planlægger og gennemfører fokuserede tematiske revisioner om in-

teressekonflikter, 4) ifm. afslutningsrevisioner for 2014-2020 udfører målrettede

kontroller for at sikre medlemsstaternes anvendelse af nødvendig finansiel korrek-

tion for fejl, 5) sikrer, at medlemsstaternes revisionsmyndigheder har egnede meto-

der til kontrol af egenerklæringers pålidelighed og gyldighed, 6) ifm. programmerne

for 2021-2027 udfører fokuserede tematiske revisioner, fastsætter minimumskrav

til medlemsstaternes revisionsmyndigheder og over for medlemsstaterne gentager

disses forpligtelser mht. at rapportere om svig, samt 7) fremrykker datoen for ud-

rulning af det fælles integrerede IT-værktøj til datamining og risikovurdering fra

2028 til 2025.

Udgiftsområde 3

–

Naturressourcer og miljø

Udgiftsområdet omfatter den fælles landbrugspolitik samt øvrige mindre program-

mer. Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af direkte betalinger, som finansieres

fuldt ud af EU-budgettet. En mindre del udgøres af programmer for udvikling af

landdistrikter og markedsforanstaltninger, som medfinansieres af medlemsstaterne.

Udgifterne afholdes under delt forvaltning mellem Kommissionen og de nationale

betalingsmyndigheder.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022

Side 8 af 11

Revisionsretten estimerer fejlraten for udgiftsområdet til 2,2 pct., hvilket er over

væsentlighedsgrænsen på 2 pct. Revisionsretten noterer, at dens resultater indikerer,

at fejlforekomsten ikke var væsentlig for de direkte betalinger, som udgør

ca.

2/3

af de samlede landbrugsudgifter. Fejlforekomsten er dog stadig væsentlig for andre

udgiftsområder, bl.a. udvikling af landdistrikter og markedsforanstaltninger. Fejlra-

ten forklares hovedsageligt med ikke-støtteberettigede modtagere, aktiviteter, pro-

jekter og udgifter samt angivelse af unøjagtige oplysninger om arealer eller dyr. Re-

visionsretten fremhæver, at fejlraten kunne have været reduceret med 1,3 procent-

point, hvis betalingsmyndighederne havde anvendt alle tilgængelige oplysninger ved

tilskudsudmålingen.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen fortsat

overvåger, hvor nøjagtigt medlemsstaterne vurderer det støtteberettigede areal i

markedsidentifikationssystemet, eftersom landbrugsareal vil være grundlaget for

præstationsindikatorerne under den nye fælles landbrugspolitik for 2023-2027.

Udgiftsområde 4 og 5

–

Migration og grænseforvaltning samt Sikkerhed og forsvar

Udgiftsområderne præsenteres samlet af Revisionsretten, og udgøres af en række

fonde for asyl-, migrations-, integrations- og grænseforvaltningsarbejde samt Fon-

den for Intern Sikkerhed. Størstedelen af udgifterne i disse fonde udmøntes under

delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne (eller associerede

Schengenlande). Derudover omfatter udgiftsområdet en række decentrale agentu-

rer, herunder Frontex.

Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområde ikke mulighed for at estimere

en fejlrate. Revisionsretten peger dog på, at der er blevet konstateret fejl vedrørende

ikke-støtteberettigede omkostninger og offentlige udbud.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen foretager

en mere målrettet kontrol af udgifternes støtteberettigelse og specifikt fokuserer på

potentielle risici knyttet til f.eks. udgifts- eller støttemodtagertypen.

Udgiftsområde 6

–

Naboområder og verden

Udgiftsområdet omfatter instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og in-

ternationalt arbejde

–

et globalt Europa (NDICI), instrumentet til førtiltrædelsesbi-

stand og humanitære hjælpeforanstaltninger samt andre mindre aktioner og pro-

grammer. Størstedelen af udgifterne udmøntes ved direkte eller indirekte forvalt-

ning.

Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområdet ikke mulighed for at estimere

en fejlrate. Revisionsretten konkluderer, at der er stor risiko for fejl i udgiftsområ-

det. De mest almindelige fejl inden for udgiftsområdet var udbetaling af tilskud for

ikke-støtteberettigede omkostninger, manglende dokumentation, offentlige udbud

og ikke-afholdte udgifter. Revisionsretten konstaterer derudover svagheder i Kom-

missionens risikovurderinger og interne kontroller.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022

Side 9 af 11

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen 1) styrker

kontrollen for at forebygge irregulære ændringer af forslag i kontraktindgåelsesfa-

sen, 2) gennemfører risikovurderinger som krævet i proceduremanualen, 3) fastsæt-

ter en passende tidsramme for kontrahenters forelæggelse af udgiftskontrolrappor-

ter vedrørende tilskudsaftaler, samt 4) styrker kontrollen for kun at inkludere rele-

vante ordrer i beregningen af GD NEAR's korrektionskapacitet.

Udgiftsområde 7

–

Europæisk offentlig forvaltning

Udgiftsområdet omfatter udgifter til personale, bygninger, udstyr, energi og øvrige

administrative omkostninger for EU’s institutioner.

Revisionsretten konkluderer, at fejlraten er under væsentlighedstærsklen, dog uden

at estimere en konkret fejlrate. De hyppigst konstaterede fejl vedrører offentlige

udbud fsva. Europa-Parlamentets udgifter til politiske grupper. Derudover konsta-

terede Revisionsretten fejl vedrørende EU-delegationernes indkøb og lokale ansæt-

telser.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Europa-Parlamentets admi-

nistration styrker sin vejledning om de politiske gruppers gennemførelse af budget-

bevillinger samt at Parlamentets Præsidium gennemfører foranstaltninger mhp. at

sikre de politiske gruppers effektive anvendelse af interne regler og overholdelse af

udbudsreglerne.

Uddybende om genopretnings- og resiliensfaciliteten

Revisionen af genopretnings- og resiliensfaciliteten adskiller sig fra revisionen af

EU’s budget, idet udbetaling af midler sker efter en vurdering af

opfyldelsen af de

mål og milepæle, der indgår i de enkelte medlemsstaters genopretningsplaner. Der

sker dermed ikke vurdering i Kommissionen af, hvorvidt de enkelte omkostninger

er støtteberettigede, overholder reglerne om udbud og statsstøtte mv., da dette an-

svar påhviler medlemsstaterne.

Udgifterne under genopretningsfaciliteten var for første gang omfattet ifm. årsbe-

retningen for 2021, hvor betalingsanmodningen fra Spanien var den eneste gen-

nemførte betalingsanmodning. I 2022 er 13 betalingsanmodninger på i alt 46,9 mia.

euro gennemført og således omfattet af årsberetningen. Retten har konstateret pro-

blemer med den formelle rigtighed for 15 af 281 reviderede mål og milepæle, hvilket

påvirker 11 af de 13 betalinger. Seks af betalingerne var væsentlig fejlbehæftede.

Revisionsretten anfører, at de 15 mål og milepæle enten ikke var tilfredsstillende

opfyldt, eller at støtteberettigelsesbetingelserne ikke var overholdt. Endvidere fandt

Retten seks tilfælde af svagheder i udformningen af målene eller milepælene, her-

under en for vag definition af mål og milepæle. Fsva. fem af betalingerne konstate-

rede Retten i alt 11 problemer med pålideligheden af de oplysninger, som medlems-

staterne havde givet i deres forvaltningserklæringer.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022

Side 10 af 11

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen 1) forbedrer

sine foreløbige vurderinger og efterfølgende revisioner ved at kontrollere overhol-

delsen af specifikke centrale bestemmelser samt ændrer sine efterfølgende revisio-

ner, så de kontrollerer, om mål, der tidligere er blevet vurderet som opfyldt, even-

tuelt er blevet omgjort, og 2) kontrollerer, at de vurderede genopretnings- og resili-

ensplaner fastsætter og klart definerer mål og milepæle vedr. alle centrale elementer

i foranstaltningerne.

Det bemærkes, at Danmarks første betalingsanmodning blev endeligt gennemført i

2023, og således ikke er omfattet af årsberetningen for 2022.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets henstilling indgår som

en del af Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes at træffe

afgørelsen om afgivelse af decharge i maj 2024.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer bl.a., at Rigs-

revisionen deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Årsrapporten har alene været præsenteret på teknisk niveau på nuværende tids-

punkt. Der er derfor ikke kendskab til de øvrige landes konsoliderede positioner.

Erfaringsmæssigt er der forskellige opfattelser af, hvilket billede, der med Revisi-

onsrettens erklæring er baggrund for at tegne. Af samme grund er der erfarings-

mæssigt ligeledes forskellige opfattelser af den rette overordnede tone i Rådets hen-

stilling samt hvilke midler, der skal tages i brug for at nedbringe fejlraten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate anslås til

4,2 pct. i 2022, hvilket er over væsentlighedstærsklen på 2 pct. og samtidigt udgør

en væsentlig stigning i den anslåede fejlrate. Regeringen anser stigningen i fejlraten

som et tegn på, at der ikke er sket den nødvendige forbedring af rigtigheden og

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022

Side 11 af 11

lovligheden af EU’s udbetalinger.

Regeringen finder det derfor vigtigt, at de identi-

ficerede problemer adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og medlemslandene

med henblik på, at fejlraten nedbringes hurtigst muligt.

Regeringens finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 16. år i træk har kun-

net give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's

regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's fi-

nansielle stilling. Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at der har kunnet

afgives en positiv erklæring vedr. EU’s egne indtægter.

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsa-

get til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som helhed.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

kompliceret opgave. Derfor er det en central prioritet for regeringen, at der foku-

seres på de bagvedliggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod

enklere regler, som vil lette administrationen for både myndigheder og støttemod-

tagere. Det er samtidig regeringens holdning, at krav om mere kontrol skal stå mål

med de administrative byrder og den finansielle risiko for EU-budgettet i de enkelte

medlemslande.

Regeringen finder det ligeledes utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nød-

saget til at afgive en erklæring med forbehold om Genopretnings- og resiliensfacili-

teten. Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen i samarbejde med medlems-

landene styrker definitionen af nye mål og milepæle ved eventuelle fremtidige revi-

sioner af planerne, samt at Kommissionen fører en proportional kontrol med med-

lemslandene ift. overholdelse af støtteberettigelseskriterierne i forordningen om

Genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Regeringen ser med beklagelse på, at Revisionsretten ikke har udgivet en særskilt

rapport om EU-budgettets performance, og at det kapitel i årsrapporten, som skulle

træde i stedet for, hovedsageligt henviser til tidligere særrapporter. Regeringen vil

arbejde for, at Revisionsretten i fremtidige rapporten styrker sit fokus på effektmå-

ling og vurdering af resultatopnåelsen.

Det er væsentligt for at sikre, at EU’s budget

prioriteres til områder med reel EU-merværdi.

Regeringen tillægger Revisionsrettens konklusioner central betydning og finder det

væsentligt, at Revisionsrettens anbefalinger fuldt ud adresseres i dechargeprocedu-

ren og implementeres af Kommissionen og medlemsstaterne. Regeringen finder det

derfor centralt, at ovenstående afsejles tilstrækkeligt i Rådets henstilling om de-

charge.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 3. november 2023.