EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 236: Afrapportering COP28, Dubai, de Forenede Arabiske Emirater, den 30. november

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 236
Offentligt

Referat fra COP28 i Dubai, de Forenede Arabiske Emirater, d. 30. no-

vember – 13. december 2023

Center

Center for international klima

og energi

Kontor

Internationalt kontor

Dato

29. december 2023

J nr.

2023 - 6157

/ EMFRM

Den 28. partskonference (COP28) under FN’s rammekonvention om klimaforan-

dringer (UNFCCC) blev afholdt i Dubai fra d. 30. november – 13. december 2023

under emiratisk formandskab. Danmark var repræsenteret i de politiske forhandlin-

ger ved Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik. Danmark har op til

COP28 præget EU's forhandlingspositioner, så EU har kunnet indgå i en aktiv og

konstruktiv rolle i forhandlingerne. Nedenfor beskrives de væsentligste overord-

nede forhandlingsresultater på Danmarks prioriterede forhandlingsemner.

Det globale stocktake

Efter to års forberedende arbejde blev man på COP8 enige om en beslutningstekst

på det første globale stocktake (GST) siden vedtagelsen af Parisaftalen. Ministeren

for udviklingssamarbejde og global klimapolitik var sammen med sin sydafrikanske

ministerkollega Barbara Creecy blevet bedt om at facilitere forhandlinger om GST,

med særligt fokus på tværgående og principielle emner, samt på emner om interna-

tionalt samarbejde og det fremadrettede arbejde om implementering af GST.

COP28-formandskabet udarbejdede på baggrund af konsultationerne et udkast til

aftaletekst, hvor de havde forsøgt at præsentere kompromiserne på de udestående

paragraffer, herunder mht. sprog på energiomstilling.

EU og en lang række ligesindede progressive lande, herunder østaterne, var yderst

utilfredse med det nye udkast til beslutningstekst. Specielt fandt man formulerin-

gerne om energitransition og reduktion af fossile brændsler alt for svag. Teksten in-

deholdt kun en svag opfordring til Parterne om, at de ”kunne” blandt andet reducere

forbrug og produktion af fossile brændsler.

På baggrund af yderligere konsultationer med formandskabet, og et massivt pres

fra den såkaldte High Ambition Coalition (en koalition af lande, der arbejder for højt

ambitionsniveau i COP-processerne), lykkedes det at få en styrket og endelig aftale

på plads. Beslutningen indeholder 196 paragraffer om status på, hvor langt vi er fra

at nå Parisaftalens målsætninger, samt opfordringer til Parterne om det videre ar-

bejde på reduktionsindsatser, tilpasning, finansiering, tab og skader, internationalt

samarbejde, udarbejdelse af nationale klimabidrag (NDC’er) osv.

Aftalen lægger større vægt på om 1,5 graders målsætningen og det hastende be-

hov for handling og støtte. IPCCs seneste rapport fremhæves, herunder behovet

Afrapportering fra prioriterede forhandlingsområder

Side 1/7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 236: Afrapportering COP28, Dubai, de Forenede Arabiske Emirater, den 30. november - 13. december 2023

for at de globale emissioner peaker senest i 2025, hvis man skal begrænse tempe-

raturstigningen til 1,5 grader. Det understreges også, at der desuden er behov for

at reducere de globale drivhusgasser med 43 % i 2023 og 60 % i 2035 for at holde

sig indenfor 1,5 graders målet. Beslutningsteksten understreger med større styrke

behovet for reduktion af emissioner og beder i den forbindelse Parterne om at bi-

drage til globale indsatser om at tredoble andelen af vedvarende energi og fordoble

energieffektiviteten globalt from mod 2030, fremskynde nedfasningen af kulkraft

(unabated) og omstille sig væk fra fossile brændstoffer i energisystemer. Parterne

bliver også bedt om at accelerere udbygningen af teknologier som atomkraft og

karbonfangst, -brug og –lagring, ligesom det også anerkendes, at overgangs-

brændsler har en rolle at spille i omstillingen af energisektoren, og væsentligt redu-

cere emissioner fra metan inden 2030

Beslutningen opfordrer for første gang alle Parter (og ikke kun udviklede lande), til

at præsentere NDC’er, som indeholder reduktionsmål der dækker hele økonomien

og alle drivhusgasser og sektorer. Desuden opfordres til, at det beskrives, hvordan

NDC’erne er på linje med 1,5 graders målet. De overordnede målsætninger fra af-

talen på det globale tilpasningsmål, samt aftalerne på tab og skader og på finansie-

ring er inkluderet i GST beslutningen.

For at sikre hensigtsmæssig implementering af GST har man inkluderet en beslut-

ning om at etablere en dialog om implementering af udkommet af aftalen, samt en

årlig GST-dialog specifikt rettet mod vidensdeling om, hvordan GST informerer for-

beredelserne af den næste runde af NDC’er efter 2030. Man har desuden lanceret

et ”Road map to mission 1.5” som skal indeholde aktiviteter, som skal være med til

at øge det internationale samarbejdsmiljø for at sikre højere ambitioner i næste

runde NDC’er.

Tab og skader

COP28 indledtes med vedtagelsen af beslutning om nye finansieringsarrangemen-

ter og en fond til tab og skader allerede under åbningsplenaren d. 30. november.

Det er ikke tidligere set, at en beslutning om et COP-emne træffes under åbningen

af en COP. Beslutningen blev truffet på baggrund af anbefalinger fra den Transiti-

onskomité, som blev nedsat på COP27 og som Danmark har været et aktivt med-

lem af. Dertil kommer, at der allerede inden for 24 timer blev givet tilsagn om bidrag

til den nye fond på over 500 mio. USD, og samlet over 650 mio. USD inden udgan-

gen af COP28. Danmark gav tilsagn om et bidrag til tab og skader på 350 mio.kr.,

hvoraf 175 mio. kr. går til den nye fond. På denne baggrund blev tab og skader ef-

terfølgende et langt mindre dominerende emne på COP28 end hvad der har været

tilfældet på COP26 og COP27.

Dertil kommer, at det på COP28 lykkedes at opnå en beslutning om den endelige

aktivering af Santiago Netværket om tab og skader med valg af UNDRR/UNOPS

som vært for Netværkets sekretariat. Dermed forventes det danske tilsagn fra

COP26 om et bidrag på 8 mio. USD til Netværkets fond for teknisk rådgivning at

Side 2/7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 236: Afrapportering COP28, Dubai, de Forenede Arabiske Emirater, den 30. november - 13. december 2023

kunne udbetales i 2024. Det blev også på COP28 besluttet at videreføre arbejdet

med konkrete emner som langsomt opståede skader og ikke-økonomiske tab, som

den Internationale Warszawa Mekanismes (WIMs) Eksekutivkomité står i spidsen

for og som Danmark i kraft af sit medformandskab for Eksekutivkomitéen har bidra-

get til.

Klimatilpasning og det globale tilpasningsmål

På COP28 blev man enige om en beslutning, der etablerer et såkaldt rammeværk

for Parisaftalens globale tilpasningsmål (GGA). Etableringen af rammeværket for

GGA er kulminationen af et 2-årigt arbejdsprogram fra COP26 i Glasgow. Formålet

med rammeværket er, at konkretisere og gøre det globale tilpasningsmål operatio-

naliserbart mhp. at kunne monitorere og styrke tilpasningshandling lokalt, nationalt

og globalt. COP28-beslutningen om rammeværket for GGA sætter globale mål for,

hvad vi skal nå i 2030; herunder at sikre universel adgang til vand, bedre fødevare-

systemer og produktion, klimaresiliente sundhedssystemer og i det hele taget en

klarere kobling mellem klimatilpasning, fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvik-

ling. Tilpasningsforhandlingerne på COP28 var præget af et strategisk spil, hvor

fremdrift på tilpasning blev taget gidsel af særligt den arabiske gruppe anført af

Saudi Arabien og Kina, for at holde især reduktionsdagsordenen og det globale

stocktake hen. Finansiering til tilpasning var en af de største knaster i forhandlin-

gerne og det forventes, at der vil være et yderligere pres på kvantificerbare mål for

tilpasningsfinansiering frem mod og til COP29.

Arbejdsprogram for øgede reduktioner før 2030 (Mitigation Work Programme)

På COP26 i Glasgow blev det vedtaget at oprette et arbejdsprogram for at styrke

ambitioner og implementering inden for reduktion af drivhusgasser i dette årti. Man-

datet for

Mitigation Work Programme

(MWP) blev vedtaget på COP27 i Sharm el-

Sheikh, og de første globale dialoger blev afholdt i år med fokus på løsninger og

udfordringer inden for den grønne omstilling i hhv. energi- og transportsektoren.

Mens selve dialogerne har ført til konstruktive drøftelser på teknisk niveau, har ar-

bejdsprogrammet været anderledes kontroversielt i forhandlingssammenhæng. På

Bonn-sessionen i juni var MWP det centrale stridspunkt, der forhindrede vedtagelse

af dagsordenen indtil kort før sessionens afslutning, og på COP28 var der ligeledes

stærk modstand mod et substantielt udkomme fra gruppen af ligesindede udvik-

lingslande og den arabiske gruppe. De nævnte grupper henviste særligt til bestem-

melsen i MWP-mandatet om, at arbejdsprogrammet ikke må være præskriptivt eller

opsætte nye mål. Omvendt argumenterede EU sammen med en bred gruppe af ud-

viklede og udviklingslande for, at COP28-beslutningen burde indeholde de vigtigste

budskaber fra de globale dialoger, som beskrevet i den årlige MWP-rapport, og at

beslutningen burde sikre et stærkt link til GST-beslutningen med henblik på opfølg-

ning herpå i MWP-regi i de kommende år.

Uenigheden om den overordnede ramme for MWP-beslutningen betød, at det tog

lang tid at komme i gang med egentlige tekstforhandlinger i Dubai. I sidste ende tog

Side 3/7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 236: Afrapportering COP28, Dubai, de Forenede Arabiske Emirater, den 30. november - 13. december 2023

COP-formandskabet over og udførte konsultationer med forhandlingsgrupperne. På

trods af EU’s og andre gruppers klare utilfredshed med manglende substans ift. vi-

denskabens konklusioner og konkrete løsninger, blev det endelige resultat primært

en procesbeslutning.

Arbejdsprogram for retfærdig omstilling

På COP27 besluttede man at etablere et arbejdsprogram for retfærdig omstilling,

som skal igangsættes umiddelbart efter COP28, hvorfor man på COP28 skulle

enes om rammerne for arbejdsprogrammet. Fokus under årets forhandlinger var

særligt, hvad der forstås med ’retfærdig omstilling’. For EU var fokus på omstillin-

gen fra højemissions- til lavemissionssamfund, hvor landene i den proces skal

sikre, at ingen af deres nationale arbejdstagere eller marginaliserede grupper bliver

efterladt. Den endelige beslutningstekst reflekterer blandt andet også dette, hvorfor

arbejdstagerrettigheder (’labour rights’) for første gang nogensinde er skrevet ind i

en UNFCCC-beslutning. Arbejdsprogrammet løber til 2026 med mulighed for for-

længelse og vil bestå af to årlige globale dialoger og desuden indgå som fast dags-

ordenspunkt på de årlige forhandlingssessioner.

Klimafinansiering

På klimafinansieringsdagsordenen fyldte især spørgsmålet om finansiering til klima-

tilpasning i regi af fastsættelsen af det globale tilpasningsmål (GGA) samt det nye

klimafinansieringsmål, som efter 2025 erstatter målet om at udviklede lande skal

mobilisere USD 100 mia. årligt til udviklingslandenes klimaindsats. Data har vist, at

de udviklede lande ikke leverede den fulde målsætning i hverken 2020 eller 2021.

OECD orienterede inden COP28, at efter deres vurdering var det højst sandsynligt,

at målsætningen blev nået i 2022 og dermed med stor sikkerhed i 2023.

Til trods for en proaktiv og konstruktiv tilgang fra EU’s side i at finde sprog på tilpas-

ningsfinansiering, blev parterne i slutspillet alene enige om at bekræfte eksiste-

rende forpligtelser. Dette resultat må nødvendigvis ses i sammenhæng med for-

handlingerne om det nye mål, idet enhver ny finansieringsforpligtelse efter 2025 vil

foruddiskontere det endelige mål, som først konkluderes på COP29 i 2024. I det lys

vurderes det, at mange udviklingslande ser mulighederne for et ambitiøst resultat

på klimafinansiering som mere gunstige i sammenhæng med forhandlingerne om

det nye mål, som derfor på COP28 blot bestod af en procesbeslutning, som styrker

og fokuserer arbejdsprogrammet for det sidste år af forhandlingsprocessen.

Ift. den overordnede målsætning fra Parisaftalen om at vende globale finansierings-

strømme mod grønne investeringer (artikel 2.1c) blev parterne enige om at fort-

sætte de globale dialoger, der har været afholdt i 2023 herom. EU havde ønske om

et særskilt dagsordenspunkt for at sikre fremdrift på dagsordenen, men det gør det

muligt at arbejde videre med dagsordenen frem mod COP29.

Side 4/7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 236: Afrapportering COP28, Dubai, de Forenede Arabiske Emirater, den 30. november - 13. december 2023

Øvrige emner

Klimavidenskaben

Videnskabens rolle som grundlag for effektiv klimahandling står stærkt i beslut-

ningsteksterne, herunder med henvisning til IPCC’s konklusioner om behov for

45% reduktion i 2030 ift. 2010, og udledninger på netto nul i midten af århundredet

for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader. Seneste udvikling viser, at drivhus-

gasniveauet i atmosfæren aldrig har været målt højere og at 2023 ser ud til at blive

det varmeste år.

Rapportering og transparens

Under rapportering ulmer uenigheder relateret til Annex-opdelingen, der definerer

udviklede lande som OECD-lande anno 1992 og udviklingslande som øvrige lande.

Det har gennem en 18-årig periode ikke været muligt at drøfte hvilke oplysninger,

der skal inkluderes i udviklingslandenes rapportering som følge af indsigelser fra

Brasilien. Til trods for fremdrift, gik forhandlingerne igen i hårdknude, idet udvik-

lingslandene ønsker konklusioner, der kritiserer emissionsreduktionsindsatsen i de

udviklede lande og modsat ikke ønsker at inkludere en synteserapport for udvik-

lingslandenes rapportering tilsvarende den for de udviklede lande.

Markedsmekanismer (Parisaftalens Artikel 6)

Der blev ikke opnået enighed om beslutningsteksterne for udmøntning af de nye

regler for markedsmekanismer under Parisaftalen. Flere parter inkl. EU kunne ikke

acceptere beslutningsforslagene, som potentielt kunne åbne for klimaprojekter

uden reel CO

-reduktion og ville åbne for muligheden for dobbeltbrug. For ikke-

markedsmekanismerne under Parisaftalens artikel 6.8 blev der vedtaget et arbejds-

program for den fortsatte udvikling af denne mekanisme.

Menneskerettigheder, ligestilling og oprindelige folk

På COP28 endte forhandlingerne om ligestilling og køn med at blive en intens

kamp, da Rusland blokerede for stort set alt. Man endte med en kort beslutnings-

tekst, der med nød og næppe giver mandat til at arbejde for en ny gender action

plan, der skal vedtages på COP29. Generelt var der stor modstand mod progres-

sivt sprog på menneskerettigheder, oprindelige folks rettigheder og ligestilling. Be-

slutningen på det globale stocktake lykkedes dog med at inkludere referencer til

køns-responsiv handling og ligestilling, inddragelse af unge og oprindelige folk,

samt reference til at stater skal tage menneskerettigheder i betragtning i deres kli-

mahandling.

Ud over ovenstående redegørelse om væsentlige resultater i forhandlingerne, var

Danmark også repræsenteret i det uformelle handlingsspor uden for forhandlin-

gerne. Med den største danske virksomhedsdelegation nogensinde med mere end

30 danske virksomheder, erhvervsorganisationer, pensionsselskaber, NGO’er og

fagforeninger, var Danmark velrepræsenteret og vært for mere end 40 events om

grønne danske løsninger på den danske pavillon v. State of Green.

Danmarks deltagelse uden for de formelle forhandlingsspor

Side 5/7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 236: Afrapportering COP28, Dubai, de Forenede Arabiske Emirater, den 30. november - 13. december 2023

Ifm. COP28 afholdte Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA) sit årlige ministermøde

med deltagelse af medlemslandene og USA's tidligere vicepræsident Al Gore. Der-

udover afholdte BOGA to pressekonferencer. Ifm. første pressekonference annon-

ceredes alliancens nye medlemmer, herunder den nye, subnationale co-chair Que-

bec, samt modtagere af BOGA-fondens midler. Ifm. anden pressekonference of-

fentliggjordes BOGA’s COP28-erklæring, som havde til formål at skabe momentum

om at inkludere sprog om udfasning af fossile brændsler i COP28-sluterklæringen.

Global Offshore Wind Alliance (GOWA) afholdt et højniveauevent den 5. decem-

ber, med deltagelse af ministre, regeringsrepræsentanter og privatsektor. Eventet

fungerede som platform til at fremhæve havvinds bidrag til målet om tredobling af

VE i 2030 og til annoncering af Brasilien, Californien, EU-Kommissionen og Pa-

nama som nye medlemmer, hvilket bringer det samlede antal offentlige og private

medlemmer op på 30. Derudover afholdtes to lukkede rundbordsdrøftelser om hhv.

mobilisering af finansiering og udbygning af havvind i Asien-Stillehavsregionen.

Accelerating Partnership for Renewables in Africa, (APRA), som bl.a. er etableret

af Danmark, som en del af statsministerens FN champions rolle med fokus på

energi i Afrika, havde flere events: Dels et højniveau-event med deltagelse af stats-

ministeren, kansler Scholz og præsident Ruto m.fl., hvor dansk finansiering til tek-

nisk assistance via Energistyrelsen og til investeringer via den Afrikanske Udvik-

lingsbank blev annonceret. Dels en minister event, med deltagelse af ministre fra

partnerskabslandene (Kenya, Etiopien, Namibia, Rwanda, Sierra Leone, Zim-

babwe), samt deltagelse af finasieringsinstitutioner, f.eks. den Afrikanske Udvik-

lingsbank, Bezos, IFU, EIFU og CIP. På sidstnævnte blev en APRA-erklæring un-

derskrevet; erklæringen faststår partnerskabets rolle med fokus på at støtte til etab-

leringen af befordrende rammebetingelser, mobilisere investeringer og finansiering,

og engagere private sektor i en ambitiøs udrulning af vedvarende energi i Afrika.

Under COP28 blev den dansk-initierede alliance Group of Negative Emitters

(GONE) prælanceret, som arbejder for at flere lande sætter negative emissionsmål

og for at udvikle understøttende politiske rammer og tekniske værktøjer. Sammen

med Danmark er Panama og Finland de grundlæggende medlemmer, som under-

skrev et Joint Statement til prælanceringen. Fremadrettet vil der arbejdes for at få

flere ambitiøse medlemmer med i alliancen mhp. at opnå filantropisk støtte og for at

opbygge et sekretariat. Alliancen forventes formelt lanceret til UNGA eller COP29.

Storbritannien overdrog ceremonielt rollen som co-chair for

NDC-Partnerskabet

til

Danmark ifm. COP28, om end Danmark først officielt overtager rollen den 1. januar

2024. Danmark er co-chair for en toårig periode, og har i 2024 Rwanda som co-

chair. Desuden blev en ny dansk bevilling til NDC-Partnerskabet på 70 mio. DKK

lanceret ved Partnerskabets årlige forum, der afholdes i forbindelse med COP28.

Side 6/7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 236: Afrapportering COP28, Dubai, de Forenede Arabiske Emirater, den 30. november - 13. december 2023

Danmark sammen med bl.a. USA lancerede initiativet Blended Finance for Energy

Transition (BFET), hvor en række lande stiller offentlig kapital som sikkerhed for, at

private aktører kan investere i den grønne omstilling. Danmark og USA bidrager

hver især med ca. 100 millioner kroner, igennem en udbudsrunde drevet af USAID

og USA’s særlige klimarepræsentant, John Kerrys, kontor. Udover BFET har Dan-

mark også lanceret Investment Mobilization Collaboration Arrangement (IMCA),

som er et nyt samarbejdet mellem Finland, Danmark, Sverige og US. Det har til for-

mål at rejse flere milliarder dollars i privat kapital til klimainvesteringer – inden

2026.

Sammen med USA, Norge og Frankrig afholdt Danmark et højniveauarrangement

”Green Shipping Challenge: Leading the Global Energy Transition”. Statsministeren

præsenterede her et nyt initiativ, som har fokus på at styrke samarbejdet med ud-

viklingslandene om at implementere International Maritime Organization, IMO’s nye

klimastrategi for international skibsfart. Det danske initiativ består af et bidrag på 20

mio. kr. til IMO-fonde målrettet kapacitetsopbygning og teknisk samarbejde, der

skal bidrage til at styrke udviklingslandenes muligheder for at indgå i den grønne

omstilling af skibsfarten.

Tilsammen spiller alliancerne og initiativerne en nøglerolle i de kommende år for at

få lande til at levere mere ambitiøse NDC’er ifm. opdateringen i 2025 for perioden

efter 2030, som vil være i fokus frem mod COP30 i Brasilien under dansk EU-for-

mandskab.

Side 7/7