Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 239
Offentligt
2810342_0001.png
Europaudvalget
Referat af 10. europaudvalgsmøde
Mødedato:
fredag den 1. december 2023
Tidspunkt:
kl. 08.30
Sted:
vær. 2-133
Dagsorden
L
L
1. Valg af næstformand
2. Godkendelse af rejseplan
EUU alm. del (20231)
Bilag 162 (udkast til rejseplan)
3. Drøftelse af analyse vedr. overimplementering af EU-lovgivning
EUU alm. del (20231)
Bilag 155 (rapport fra CEPOS)
4. Meddelelser ved formanden
Den 30. november 2023
L
L
5. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi
telekommunikation) den 4.-5.
december 2023
Dagsordenspunkt 3 forelægges ved forsvarsministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
6. Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023
Dagsordenspunkterne 1-10 samt 17 forelægges ved justitsministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
7. Samråd med justitsministeren om rapport om retsstatssituationen 2023
KOM (2023) 0800
KOM (2023) 0800
Samrådsspørgsmål A
FO
8. Rådsmøde (konkurrenceevne
indre marked og industri) den 7.-8. december 2023
Forelæggelse ved erhvervsministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
Side 1
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
FO
9. Kommissionens forslag til direktiv om aktieklasser i aktieselskaber, der anmoder om, at
deres aktier optages til handel på et SMV-vækstmarked (Stemmerettigheder)
Forelæggelse ved erhvervsministeren
Revideret forhandlingsoplæg
KOM (2022) 0761
KOM (2022) 0761
Bilag 6 (samlenotat)
KOM (2022) 0761
Bilag 7 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
EU-note (20222)
E 16 (EU-note af 15/3-23)
EUU alm. del (20222)
Bilag 431 (udvalgsmødereferat side 641 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 14/4-23)
10. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi
transport) den 4. december 2023
Dagsordenspunkterne 2-4 forelægges ved erhvervsministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
11. Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023
Dagsordenspunkterne 11-16 forelægges ved udlændinge- og integrationsministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
12. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi
transport) den 4. december 2023
Dagsordenspunkterne 5-10 forelægges ved transportministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
FO
13. Moms i den digitale tidsalder (ViDA)
Forelæggelse ved økonomiministeren
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2022) 0704, KOM (2022) 0703 og KOM 2023) 0701
KOM (2022) 0701
Bilag 3 (samlenotat)
KOM (2022) 0701
Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (20222)
Bilag 628 (udvalgsmødereferat side 1079, senest
behandlet i EUU 14/6-23)
14. Direktiv om hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat (FASTER)
Forelæggelse ved økonomiministeren
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0324
KOM (2023) 0324
Bilag 2 (samlenotat)
KOM (2023) 0324
Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
FO
Side 2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
FO
15.
Forordning om et finansielt rammeværk for datadeling (”Open finance”)
Forelæggelse ved økonomiministeren
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0360
KOM (2023) 0360
Bilag 3 (samlenotat)
KOM (2023) 0360
Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
EU-note (20231)
E 5 (EU-note af 11/10-23)
KOM (2023) 0360
KOM (2023) 0360
svar på spm. 5 om de
samfundsøkonomiske gevinster ved direktiv om betalingstjenester i det indre
marked (2015/2366) af 25. november 2015, fra erhvervsministeren
KOM (2023) 0360
KOM (2023) 0360
svar på spm. 4 om, hvorvidt regeringen
er enig i den del af forslaget om åben finans, der betyder, at databrugere (FISP’s)
må hente data, men behøver ikke at dele egne data i økosystemet, fra
erhvervsministeren
KOM (2023) 0360
KOM (2023) 0360
svar på spm. 3 om, hvorvidt regeringen
er bekymret for udviklingen med meget omfattende EU-regulering, der i dag tæller
mere end 3500 sider og ventes at komme op på 6000 sider med de fremsatte
forslag, fra erhvervsministeren
KOM (2023) 0360
KOM (2023) 0360
svar på spm. 2 om, hvordan regeringen
forholder sig til forslag fra Forsikring & Pension til præcisering af regeringens
mandat, fra erhvervsministeren
KOM (2023) 0360
KOM (2023) 0360
svar på spm. 1 om, hvorvidt Forsikring &
Pension har fået udleveret ordlyden i forhandlingsoplægget vedr. forordnings-
forslaget, før teksten blev oversendt til Europaudvalget, fra erhvervsministeren
16. Revision af forordning om finansielle benchmarks
Forelæggelse ved økonomiministeren
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0660
KOM (2023) 0660
Bilag 2 (samlenotat)
KOM (2023) 0660
Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
17. Vestbalkanfacilitet
Forelæggelse ved økonomiministeren
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0692
KOM (2023) 0692
Bilag 1 (samlenotat)
KOM (2023) 0692
Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
FO
FO
Side 3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
18. Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023
Forelæggelse ved økonomiministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
FO
19. Forordningen om europæiske befolknings- og boligstatistikker (ESOP-forslaget)
Forelæggelse ved økonomiministeren
Revideret forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0031
KOM (2023) 0031
Bilag 5 (samlenotat side 8)
KOM (2023) 0031
Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (20222)
Bilag 462 (udvalgsmødereferat side 930 FO,
forhandlingsoplæg forslag forelagt EUU 26/5-23)
20. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi
telekommunikation) den 5.
december 2023
Dagsordenspunkterne 1-2 forelægges ved klima-, energi- og forsyningsministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
UDG
21. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions
arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder og om ophævelse af Rådets forordning EF
nr. 530/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning EF nr. 450/2003 og EF nr.
453/2008. Også kaldet ”Forslag til forordning om arbejdsmarkedsstatistikker”
Forelæggelse ved digitaliserings- og ligestillingsministeren
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0459
KOM (2023) 0459
Bilag 3 (samlenotat side 2)
KOM (2023) 0459
Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
22. Siden sidst
a) Forordningen om et interoperabelt Europa
Orientering ved digitaliserings- og ligestillingsministeren
KOM (2022) 0720
b) Forordningen om kunstig intelligens
Orientering ved digitaliserings- og ligestillingsministeren
KOM (2021) 0206
UDG
UDG
UDG
Side 4
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
UDG
c) Forordning om en sikker digital identitet
Orientering ved digitaliserings- og ligestillingsministeren
KOM (2021) 0281
d) Forordningen om horisontale cybersikkerhedskrav til produkter med digitale elementer
Orientering ved digitaliserings- og ligestillingsministeren
KOM (2022) 0454
23. Henvisning af forslag til direktiv om indkomstbeskatning (BEFIT) til behandling i
Skatteudvalget
KOM (2023) 0532
24. Eventuelt
UDG
L
L
Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 5, 6, 8, 10-12, 18 og 20 nævnte
møder
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske
senest kl. 12.00 dagen inden mødet
ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).
Der vil være pladsbegrænsning.
Anvendte forkortelser:
FF =Forventet forhandlingsoplæg
FO =Forhandlingsoplæg
FL =Forventet lukket behandling
L
=Lukket behandling
Side 5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi
telekommunikation) den
5. december 2023
1. Forordning om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet
Generel indstilling
KOM (2023) 0094
Rådsmøde 3991
Bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20231)
Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 97 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 13/10-23)
2. Teknologisk lederskab og konkurrenceevne med fokus på investeringer i digitale netværk
og infrastrukturer
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3991
Bilag 1 (samlenotat side 22)
3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger
til styrkelse af solidariteten og kapaciteten i Unionen til at opdage, forberede sig og reagere
på cybersikkerhedstrusler og -hændelser
Fremskridtsrapport
KOM (2023) 0209
Rådsmøde 3991
Bilag 5 (samlenotat)
EUU alm. del (20231)
Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 43 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 13/10-23)
4. Eventuelt
5. Siden sidst
a) Forslag til forlængelse af rådsforordning (EU) 2022/2577 om fastlæggelse af en ramme
for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi
KOM (2023) 0763
b) Forslag til forlængelse om rådsforordning (EU) 2022/2576 om styrkelse af solidariteten
gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas på tværs af grænserne
og pålidelige prisbenchmarks
KOM (2023) 0762
c) Forslag til forlængelse af rådsforordning (EU) 2022/2578 om indførslen af en
markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgere og økonomien mod
uforholdsmæssigt høje priser
KOM (2023) 0761
Side 6
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Dagsordenspunkterne 1-2 hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 3 hører under Forsvarsministeriets ressort.
Side 7
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023
1. Forordning om overførsel af retsforfølgning i straffesager
Generel indstilling
KOM (2023) 0185
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 3)
2. Direktiv om beskyttelse af ofres rettigheder
Politisk drøftelse
KOM (2023) 0424
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 12)
3. Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen mod straffrihed
Statusdrøftelse
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 16)
EUU alm. del (20222)
Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 480, senest
behandlet i EUU 3/3-23)
4. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)
Rådsmøde 3992
Bilag 4 (revideret samlenotat)
Rådsmøde 3899
Bilag 3 (skriftlig forelæggelse af 7/10-22)
a)
Undersøgelse af EPPO’s funktion
Meningsudveksling
b) Forholdet til nationale myndigheder
Meningsudveksling
5. Rådets holdning og resultater vedrørende anvendelse af den generelle forordning om
databeskyttelse (GDPR)
Godkendelse
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 24)
6.
EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Statusdrøftelse
SEK (2010) 0305
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 30)
EUU alm. del (20222)
Bilag 597 (udvalgsmødereferat side 961, senest
behandlet i EUU 2/6-23)
EUU alm. del (20191)
Bilag 88 (udvalgsmødereferat side 24 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/10-19)
Side 8
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
7. E-Justice strategi og handlingsplan
Godkendelse
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 35)
8. Konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukraine
indre sikkerhed
Meningsudveksling
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 40)
EUU alm. del (20231)
Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1256, senest
behandlet i EUU 22/9-23)
9.
Konsekvenserne af situationen i Mellemøsten for EU’s indre sikkerhed
Meningsudveksling
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 43)
10. Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer: Vurdering fra Intelligence Advisory Board
Statusdrøftelse
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 46)
EUU alm. del (20222)
Bilag 597 (udvalgsmødereferat side 955, senest
behandlet i EUU 2/6-23)
11. Schengenområdets generelle tilstand ("Schengen-Rådet")
Schengen Barometer
Udveksling af synspunkter
KOM (2023) 0274
Rådsmøde 3992
Bilag 2 (samlenotat side 3)
EUU alm. del (20231)
Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 85, senest behandlet
i EUU 13/10-23)
12. Schengenområdets generelle tilstand ("Schengen-Rådet")
mere effektive systemer for
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3992
Bilag 2 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (20182)
Bilag 9 (udvalgsmødereferat side 1148 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 29/5-19)
13. Fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien
Vedtagelse
Rådsmøde 3992
Bilag 2 (samlenotat side 10)
EUU alm. del (20222)
Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 194, senest
behandlet i EUU 2/12-22)
Side 9
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
14. Migrations- og asylpagten
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0272, KOM (2016) 0467, KOM (2020) 0612, KOM (2020) 0613, KOM (2020)
0610
Rådsmøde 3992
Bilag 2 (samlenotat side 15)
EUU alm. del (20231)
Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 87, senest behandlet
i EUU 13/10-23)
15. Asyl og migration: ekstern dimension
Fremskridtsrapport
Rådsmøde 3992
Bilag 2 (samlenotat side 18)
EUU alm. del (20231)
Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 88, senest behandlet
i EUU 13/10-23)
16. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
2018/1806 for så vidt angår revision af suspensionsmekanismen
Sagen er ikke på rådsmødet, men forventes vedtaget i Rådet snarligt
KOM (2023) 0642
Rådsmøde 3992
Bilag 2 (samlenotat side 22)
17. Bekæmpelse af narkotikasmugling og organiseret kriminalitet: retligt samarbejde
Meningsudveksling
KOM (2023) 0641
Rådsmøde 3992
Bilag 5 (supplerende samlenotat)
18. Eventuelt
19. Siden sidst
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af forsinket
betaling i handelstransaktioner
KOM (2023) 0533
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/83/EU
for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om
ophævelse af direktiv 2002/65/EF
KOM (2022) 0204
KOM (2022) 0204
Bilag 4 (beslutningsreferat vedr. skr. forelæggelse)
KOM (2022) 0204
Bilag 5 (opfølgning på skr. forelæggelse)
KOM (2022) 0204
Bilag 3 (skriftlig forelæggelse af 15/12-22)
c) Orientering om EU-Domstolens dom C-663/21, A.A. mod Østrig
Side 10
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Dagsordenspunkterne 1-10 og 17 samt punkterne a) og b) under siden sidst hører under
Justitsministeriets ressort. Dagsordenspunkterne 11-16 samt punkt c) under siden sidst hører
under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort.
Side 11
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023
*
1. Justeret pakke for næste generation af egne indtægter
Orientering
KOM (2021) 0570
Rådsmøde 3994
Bilag 1 (samlenotat side 2)
2. Digital euro
fremskridtrapport
Orientering
KOM (2023) 0369, KOM (2023) 0368
Rådsmøde 3994
Bilag 1 (samlenotat side 9)
3.
Reform af EU’s finanspolitiske regler (EGR)
Orientering
KOM (2023) 0241, KOM (2023) 0240, KOM (2023) 0242
Rådsmøde 3994
Bilag 1 (samlenotat side 15)
EU-note (20222)
E 21 (EU-Nyt om reform af EU's finanspolitiske regler)
EUU alm. del (20222)
Bilag 627 (udvalgsmødereferat side 1071 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 14/6-23)
*
4. De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine
Orientering
Rådsmøde 3994
Bilag 1 (samlenotat side 44)
5. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)
Orientering
KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2023) 0545, KOM (2023) 0726, KOM (2023)
0731, KOM (2023) 0729, KOM (2023) 0735, KOM (2023) 0749, KOM (2023) 0747, KOM
(2023) 0744, KOM (2023) 0745, KOM (2023) 0742, KOM (2023) 0746, KOM (2023) 0743,
KOM (2023) 0748
Rådsmøde 3994
Bilag 1 (samlenotat side 49)
EUU alm. del (20222)
Bilag 544 (udvalgsmødereferat side 778 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 12/5-23)
EUU alm. del (20222)
Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 14 FO,
forhandlingsoplæg vedr. REPowerEU forelagt 22/11-22)
EUU alm. del (20211)
Bilag 718 (udvalgsmødereferat side 1272, samråd 16/6-
21 om Danmarks konvergensprogram)
EUU alm. del (20201)
Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098 FO,
forhandlingsoplæg vedr. genopretningsfaciliteten forelagt 16/6-20)
*
Side 12
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
*
6. Det europæiske semester 2024
Orientering
KOM (2023) 0900, KOM (2023) 0901, KOM (2023) 0902, KOM (2023) 0903
Rådsmøde 3994
Bilag 1 (samlenotat side 68)
7. Eventuelt
8. Siden sidst
Dagsordenspunkt 1 og 2 hører under Finansministeriets og Økonomiministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 3, 4, 5 og 6 hører under Økonomiministeriets ressort.
* Dagsordenspunkterne forelægges ikke mundtligt for udvalget.
Side 13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne
indre marked og industri) den 7. december 2023
1. Kommissionens forslag til en forordning om nettonul-industri (NZIA)
Generel Indstilling
KOM (2023) 0161
Rådsmøde 3993
Bilag 2 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20231)
Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1231 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 22/9-23)
FO
2. Kommissionens forslag til en forordning om forbud mod produkter fremstillet ved
tvangsarbejde
Politisk drøftelse
KOM (2022) 0453
Rådsmøde 3993
Bilag 2 (samlenotat side 17)
KOM (2022) 0453
Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
3. Eventuelt
4. Siden sidst
Alle dagsordenspunkter hører under Erhvervsministeriets ressort.
Side 14
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi
transport) den 4.
december 2023
UDG
1. Kommissionens forslag til ændring af forordning om oprettelse af Det Europæiske Agentur
for søfartssikkerhed (EMSA)
Fremdriftsrapport
KOM (2023) 0269
2. Kommissionens forslag til ændring af direktiv om de grundlæggende principper for
undersøgelse af ulykker i søfartstransport
Generel Indstilling
KOM (2023) 0270
Rådsmøde 3991
Bilag 2 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20231)
Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1223 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 22/9-23)
3. Kommissionens forslag til ændring af direktiv om opfyldelse af kravene til flagstater
Generel Indstilling
KOM (2023) 0272
Rådsmøde 3991
Bilag 2 (samlenotat side 9)
EUU alm. del (20231)
Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1223 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 22/9-23)
4. Kommissionens forslag til havnestatskontroldirektivet
Generel Indstilling
KOM (2023) 0271
Rådsmøde 3991
Bilag 2 (samlenotat side 16)
EUU alm. del (20231)
Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1223 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 22/9-23)
*
5. Kommissionens forslag om ændring af direktiv om forurening fra skibe og indførelse af
sanktioner for overtrædelser
Generel indstilling
KOM (2023) 0273
Rådsmøde 3991
Bilag 4 (samlenotat)
Side 15
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
6. Kommissionens forslag til ændring af direktiv om kørekort
Generel indstilling
KOM (2023) 0127
Rådsmøde 3991
Bilag 3 (samlenotat side 2)
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 8 om, hvorvidt man fra
dansk side kan stemme ja til et forslag, såfremt der ifølge regeringen selv er
”begrundet tvivl” om, hvorvidt dele af forslaget overholder nærhedsprincippet
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 7 om de klimamæssige
effekter af Kommissionens forslag, fra transportministeren
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 6 om data om, hvorvidt der
blandt nyerhververe er grundlag for at konkludere, at en promille under 0,5 er
skyld i ulykker, fra transportministeren
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 5 om data om ældre udgør
en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter, fra transportministeren
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 4 om data om diabetikere
udgør en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter, fra
transportministeren
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 3 om særlige
gyldighedskrav for diabetikere, fra transportministeren
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 2 om fastsættelse af
promillegrænser, fra transportministeren
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 1 om hvorvidt Rådet for
Sikker Trafik aktivt er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af regeringens
holdning til kørekortdirektivet, fra transportministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 161 (udvalgsmødereferat side 28 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 3/11-23)
Side 16
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
7. Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fastsættelse af de største tilladte
dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægte i international trafik
for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet
Generel indstilling
KOM (2023) 0445
Rådsmøde 3991
Bilag 3 (samlenotat side 19)
KOM (2023) 0445
KOM (2023) 0445
svar på spm. 3 om forslagets
klimaeffekter, fra transportministeren
KOM (2023) 0445
KOM (2023) 0445
svar på spm. 2 om fremskrivninger
vedrørende mængden af transport med lastbiler over de kommende år, fra
transportministeren
KOM (2023) 0445
KOM (2023) 0445
svar på spm. 1 om hvilke metoder og
beregninger ligger bag Kommissionens estimerede besparelser, fra
transportministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 161 (udvalgsmødereferat side 34 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 3/11-23)
8. Kommissionens forslag til ændring af forordning for så vidt angår minimumskravene for
minimumspauser og daglig og ugentlig hviletid i sektoren for lejlighedsvis kørsel med
personer
Generel indstilling
KOM (2023) 0256
Rådsmøde 3991
Bilag 3 (samlenotat side 34)
KOM (2023) 0256
KOM (2023) 0256
svar på spm. 1 om hvorvidt Rådet for
Sikker Trafik og Trafikstyrelsen aktivt er blevet hørt i forbindelse med
udarbejdelsen af regeringens holdning til forslaget om minimumskravene for
minimumspauser mv., fra transportministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 161 (udvalgsmødereferat side 40 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 3/11-23)
9. Kommissionens forslag til forordning om opgørelse af drivhusgasemissioner fra
transporttjenester
Generel indstilling
KOM (2023) 0441
Rådsmøde 3991
Bilag 3 (samlenotat side 41)
KOM (2023) 0441
KOM (2023) 0441
svar på spm. 1 om opgørelsesmetoder,
fra transportministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 161 (udvalgsmødereferat side 43 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 3/11-23)
Side 17
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
10. Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fremme af grænseoverskridende
udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (CBE-
direktivet)
Generel indstilling
KOM (2023) 0126
Rådsmøde 3991
Bilag 3 (samlenotat side 54)
EUU alm. del (20231)
Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 52 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 13/10-23)
11. Eventuelt
12. Siden sidst
a) Kommissionens direktiv om bæredygtighedsrapportering
KOM (2021) 0189
b) Kommissionens forslag om alternativ tvistbilæggelse og ophævelse af den online
platform (ATB/ODR)
KOM (2023) 0647 og KOM (2023) 0649
c) Kommissionens forslag til direktiv om kombineret transport
KOM (2023) 0702
Dagsordenspunkterne 1-4 samt siden sidst-punkterne a) og b) hører under Erhvervsministeri-
ets ressort.
Dagsordenspunkt 5 hører under Miljøministeriets ressort.
Dagsordenspunkterne 6-9 samt siden sidst-punkt c) hører under Transportministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 10 hører under Justitsministeriets ressort.
* Dagsordenspunktet forventes ikke forelagt mundtligt.
Side 18
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
2810342_0019.png
Europaudvalget
Referat af 10
.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 1. december 2023
kl. 08.30
vær. 2-133
Niels Flemming Hansen (KF) formand, Gunvor Wibroe (S) næstfor-
mand, Henrik Møller (S), Kim Valentin (V), Karin Liltorp (M), Jens
Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen
(DF), Marianne Bigum (SF), Søren Søndergaard (EL), Christian Friis
Bach (RV) og Theresa Scavenius (UFG).
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, justitsminister Peter Hummel-
gaard, erhvervsminister Morten Bødskov, udlændinge- og integrati-
onsminister Kaare Dybvad Bek, økonomiminister Stephanie Lose,
transportminister Thomas Danielsen og klima-, energi- og forsynings-
minister Lars Aagaard
Desuden deltog:
Henrik Møller fungerede som formand under punkt 9-16.
L
Punkt 1. Valg af næstformand
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 19
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
L
Punkt 2. Godkendelse af rejseplan
EUU alm. del (20231)
Bilag 162 (udkast til rejseplan)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 20
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
L
Punkt 3. Drøftelse af analyse vedr. overimplementering af EU-lovgivning
EUU alm. del (20231)
Bilag 155 (rapport fra CEPOS)
Punkter blev behandlet for lukkede døre.
Side 24
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
L
Punkt 4. Meddelelser ved formanden
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 27
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Punkt 5. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi
telekommunikation) den
4.-5. december 2023
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):
Punktet forelægges til orientering.
3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
foranstaltninger til styrkelse af solidariteten og kapaciteten i Unionen til at opdage,
forberede sig og reagere på cybersikkerhedstrusler og -hændelser
Fremskridtsrapport
KOM (2023) 0209
Rådsmøde 3991
Bilag 5 (samlenotat)
EUU alm. del (20231)
Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 43 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 13/10-23)
Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):
Jeg forelagde regeringens forhandlingsoplæg den
13. oktober 2023. Formandskabet vil på rådsmødet gøre status på forhandlingerne om forslaget,
der følger af det relativt ambitiøse forslag til tidsplan, som det spanske formandskab har lagt.
Formålet med forordningen er at styrke solidariteten på tværs af EU for bedre at kunne opdage og
reagere på cybersikkerhedstrusler og -hændelser. Forordningen lægger op til at styrke det fælles
situationsbillede og kapaciteten til at opdage cybertrusler og cyberhændelser, at styrke beredska-
bet og at styrke modstandsdygtigheden over for cyberangreb i EU.
Vi forventer, at formandskabets statusorientering vil fokusere på at få beskrevet de centrale ele-
menter af forhandlingerne af forordningsudkastet i Rådet.
Formandskabet vil forventeligt orientere om, at en række medlemsstater i forhandlingerne har ud-
vist skepsis over for Europa-Kommissionens lovgivningsmuligheder, når det kommer til informati-
onsdeling mellem de grænseoverskridende sikkerhedsoperationscentre. Flere medlemsstater har i
forhandlingerne også fremført, at medlemsstaternes nationale kompetence inden for national sik-
kerhed og forsvar skal respekteres, samt at det tydeligt skal fremgå af forordningsudkastet, at del-
tagelse i foranstaltningerne er frivillig for medlemsstaterne.
Endelig forventer vi, at formandskabet vil orientere om, at det i forhandlingerne har været vigtigt for
medlemsstaterne at få håndteret uklare definitioner og terminologier samt at få tydeliggjort behovet
for samarbejde mellem de enheder, der indgår i forordningen.
Regeringen har i forhandlingerne i Rådet fulgt forhandlingsoplægget. Det har i forhandlingerne
også været vigtigt for Danmark, at medlemsstaternes nationale kompetence inden for national sik-
kerhed og forsvar respekteres, samt at det tydeligt skal fremgå af forordningsudkastet, at delta-
gelse i foranstaltningerne er frivillig for medlemsstaterne.
Det har også været vigtigt for regeringen, at betingelserne for interoperabilitet og informationsdeling
mellem de grænseoverskridende sikkerhedsoperationscentre fastlægges gennem samarbejdsafta-
ler mellem de medlemsstater, der vælger at indgå i et samarbejde.
Side 28
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Regeringen kan overordnet bakke op om fremskridtsrapporten på baggrund af udviklingen i de fo-
reløbige forhandlinger af forordningsudkastet. Det er forventningen, at der vil ske yderligere juste-
ringer af forordningsudkastet, forud for at der hentes mandat på sagen i Rådet.
Det spanske EU-formandskab arbejder på at hente mandat på sagen på Coreper hurtigst muligt,
med henblik på at det kommende belgiske formandskab kan indlede trilogforhandlinger med Eu-
ropa-Parlamentet.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
5. Siden sidst
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 29
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Punkt 6. Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Det er Spaniens sidste rådsmøde, inden formandska-
bet overdrages til Belgien den 1. januar 2024. Udvalget har forud for mødet fået tilsendt et samle-
notat samt et supplerende samlenotat om sagerne på dagsordenen.
Alle punkter forelægges til orientering.
1. Forordning om overførsel af retsforfølgning i straffesager
Generel indstilling
KOM (2023) 0185
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 3)
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Forslaget til forordning har til formål at skabe fælles
regler for overførsel af retsforfølgning i straffesager fra én medlemsstat til en anden for effektivt at
begrænse organiseret kriminalitet.
Forordningen er forbeholdsramt, og Danmark deltager altså ikke i vedtagelsen. Ikke desto mindre
er regeringen positivt indstillet over for forslaget.
Christian Friis Bach (RV):
Helt generelt er der er en række sager, hvor vi ryger direkte ind i rets-
forbeholdet. Kan ministeren sige lidt mere om forordningen og negative konsekvenser af, at vi ikke
kan være fuldt og helt med på grund af retsforbeholdet?
Ministeren sagde, at internationalt samarbejde er helt afgørende for at bekæmpe kriminalitet. Men
her har vi et område, hvor regeringen antyder, at det kan have negativ betydning for Danmarks
samarbejde, fordi vi simpelt hen kan regne med at retsforfølge langsommere, hvorimod de andre
medlemsstater kan gøre det grundigere og mere effektivt.
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Forordningsforslaget fastsætter fælles regler om over-
førsel af retsforfølgning i straffesager fra én medlemsstat til en anden for effektivt at kunne be-
kæmpe grænseoverskridende kriminalitet og for at sikre, at den bedst egnede medlemsstat efter-
forsker eller retsforfølger en strafbar handling. Det indebærer også at undgå overlappende straffe-
sager i flere medlemsstater samt at undgå straffrihed i tilfælde, hvor der ikke kan ske udlevering af
gerningspersonen til retsforfølgning.
Forslaget indeholder bl.a. kriterier og procedurer for anmodning om overførsel af retsforfølgning i
straffesager fra én medlemsstat til en anden og kriterier for proceduren for at træffe afgørelse om
overførsel af retsforfølgning i straffesager.
Danmark står på grund af retsforbeholdet ikke til at kunne få gavn af reglerne i forordningen. De
øvrige medlemsstater vil derimod kunne samarbejde hurtigere og mere effektivt i kraft af reglerne i
forordningsforslaget.
Danmark vil dog fortsat være bundet af de gældende internationale regler på området,
Side 30
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
herunder den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager og den europæiske kon-
vention om overførsel af retsforfølgning i straffesager. Anmodninger fra og til en anden medlems-
stat om overførsel af retsforfølgning i straffesager skal dermed også fortsat behandles efter reg-
lerne i de konventioner. Det vil betyde, at Danmark ikke kan behandle anmodninger om overførsel
af retsforfølgning i straffesager fra andre medlemslande, der fremsættes på baggrund af forordnin-
gen. Ligeledes kan Danmark ikke fremsætte anmodninger om overførsel af retsforfølgning i straffe-
sager på baggrund af forordningen.
Når samarbejdet de andre medlemsstater imellem bliver mere effektivt, og Danmark ikke tager del i
det samarbejde, men fortsat opererer efter det gamle regelsæt, vil konsekvensen alt andet lige
være, at samarbejdet mellem Danmark og de andre EU-lande bliver mindre effektivt end de andre
lande imellem. Det er både til ulempe for de andre lande, men sådan set også for Danmark.
Det er én blandt efterhånden flere tankevækkende ting, man må tage med sig i de videre overvejel-
ser om Danmarks retsforbehold.
Christian Friis Bach (RV):
Vi har også fokus på overvejelserne om retsforbeholdet, og hvordan
det nu virkelig viser sig at stå i vejen for Danmarks muligheder for at strafforfølge, i diskussionen
om en europapolitisk aftale. Er der behov for at holde mere øje med det og tage bestik af de barrie-
rer, der kommer til at være?
Det kan betyde, at kriminelle undslipper og ikke bliver retsforfulgt, fordi procedurerne er langsom-
melige, og vi ikke er en del af de nye procedurer, der skal sikre, at man mere effektivt kunne tage
sig af den grænseoverskridende kriminalitet. Er det den rigtige måde at sige det på?
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Vi har allerede i dag inden for de gældende rammer og
regler et meget godt og effektivt samarbejde. Det er ikke ensbetydende med, at det ikke kan blive
mere effektivt, og det er det, der er lagt op til med forordningen. Men i stedet for at sige, at det vil
betyde, at kriminelle slipper væk, vil jeg sige, at det ikke kan udelukkes, at det kan have den konse-
kvens.
Side 31
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
2. Direktiv om beskyttelse af ofres rettigheder
Politisk drøftelse
KOM (2023) 0424
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 12)
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Direktivforslaget er omfattet af retsforbeholdet.
Regeringen deler ønsket om gode vilkår for ofre for kriminalitet. Derfor er vi også positivt indstillede
over for forslaget og vil følge forhandlingerne tæt for at se, om der er elementer, som kan være re-
levante at implementere i dansk ret.
Christian Friis Bach (RV):
Det er et godt direktiv, som virkelig indebærer en betydelig forbedring
af ofres retstilstand. Danmark kan ikke være med i direktivet på grund af retsforbeholdet. Ministe-
ren siger, at man alligevel vil implementere en del af bestemmelserne. Hvilke bestemmelser skal
ikke gælde i Danmark og dermed ikke forbedre ofres retstilstand i Danmark?
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Danmark har i vidt omfang allerede regler svarende til
forslaget, og generelt set er vi faktisk langt fremme på offerområdet. F.eks. kan man fremhæve, at
vi allerede har regler om bl.a. videoafhøring af børn og voldtægtsofre.
Danmark har dog ikke tilsvarende regler om f.eks. obligatorisk udbetaling af erstatning til ofre umid-
delbart efter dom eller forbud mod videregivelse af ofres personoplysninger til gerningspersonen.
De danske regler tager heller ikke udgangspunkt i en individuel vurdering med henblik på at fast-
lægge ofrets beskyttelsesbehov. Hvis man fra dansk side frivilligt indvilliger i at indføre regler sva-
rende til forslaget, vil det altså medføre et behov for tilpasning af dansk lovgivning.
3. Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen mod straffrihed
Statusdrøftelse
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 16)
EUU alm. del (20222)
Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 480, senest
behandlet i EUU 3/3-23)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Christian Friis Bach (RV):
Det er rigtig godt, at man vil indføre selvstændige strafbestemmelser.
Kan ministeren sige noget om status for, om særdomstolen bliver internationalt eller ukrainsk foran-
kret? Da jeg var i Ukraine, var der et meget stærkt ønske fra regeringen i Ukraine om, at domstolen
bliver så international som overhovedet muligt, fordi det kan tilsige, at man kan retsforfølge langt
højere oppe i det russiske magthierarki.
Side 32
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
4. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)
Rådsmøde 3992
Bilag 4 (revideret samlenotat)
Rådsmøde 3899
Bilag 3 (skriftlig forelæggelse af 7/10-22)
a)
Undersøgelse af EPPO’s funktion
Meningsudveksling
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
EPPO er forbeholdsramt, men Danmark indgik en sam-
arbejdsaftale med EPPO i august 2023. Aftalen har til formål at lette og smidiggøre det praktiske
samarbejde mellem den danske anklagemyndighed og EPPO ved at sikre en klar og operationel
ramme for samarbejdet.
Jeg forventer, at Kommissionen på rådsmødet
fremlægger sin undersøgelse af EPPO’s funktion.
Vi ser fra dansk side frem til en drøftelse af dens resultater.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
b) Forholdet til nationale myndigheder
Meningsudveksling
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Rådets holdning og resultater vedrørende anvendelse af den generelle forordning
om databeskyttelse (GDPR)
Godkendelse
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 24)
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Databeskyttelsesforordningen trådte i kraft i 2018. I
2024 vil det være første gang, at Kommissionen laver en større evaluering af databeskyttelsesfor-
ordningen.
Rådets holdning vil efter godkendelse blive et indspil til Kommissionens kommende evaluering. I
Rådets holdning fremhæves, at databeskyttelsesforordningen overordnet udgør en passende retlig
ramme for beskyttelse af personoplysninger. Rådets holdning indeholder herudover en række fo-
kusområder, som Rådet opfordrer Kommissionen til at se nærmere på i forbindelse med den kom-
mende evaluering.
Regeringen hilser Kommissionens evaluering af databeskyttelsesforordningen velkommen, og det
er min forventning, at Rådets holdning vil blive godkendt på rådsmødet.
Christian Friis Bach (RV):
Dataetisk Råd er bekymret for, om nogle af bestemmelserne er for
uklare, hvilket kan give forskellige fortolkninger. Vil regeringen vil tage det med ind i evalueringen af
GDPR?
Side 33
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
6.
EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Statusdrøftelse
SEK (2010) 0305
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 30)
EUU alm. del (20222)
Bilag 597 (udvalgsmødereferat side 961, senest
behandlet i EUU 2/6-23)
EUU alm. del (20191)
Bilag 88 (udvalgsmødereferat side 24 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/10-19)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Søren Søndergaard (EL):
Der er diskussion om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
kompetence inden for FUSP-området (den fælles sikkerheds- og udenrigspolitik), og der lægges
op til en mellemstatslig deklaration, der skal afklare det. Der står i samlenotatet: »Formålet med de-
klarationen er at sikre EU-Domstolens jurisdiktion ift. klager over krænkelser af EMRK på FUSP-
området, hvor EU-Domstolen ikke har jurisdiktion.« Kan ministeren i klartekst sige, hvad det bety-
der? Hvad er den danske regerings holdning til det spørgsmål?
Der står også i samlenotatet, at den generelle forventning er, at EU-medlemsstaterne vil være posi-
tivt indstillede over for ratifikation af traktaten. Mener ministeren virkelig det? Når jeg ser på, hvor-
dan Ungarn generelt optræder og Ungarns placering i Europarådet, hvor de nu blokerer i minister-
komiteen for svar på spørgsmål om forhold i Ungarn osv., er det så ikke meget sandsynligt, at Un-
garn vil tage det spørgsmål som gidsel? Og at Tyrkiet vil tage det som gidsel, når vi snakker ratifi-
kation blandt medlemsstater i Europarådet som helhed? Er vi ikke nødt til at forberede os på en
meget mere kompliceret situation, end der lægges op til her?
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Der udestår en håndtering af forhandlingernes del fire,
der vedrører EU’s handlinger på området for fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik. Det skal i første
omgang løses internt i EU. Når EU har fundet en løsning, skal forhandlingsgruppen i Europaråds-
regi orienteres om det, og først derefter kan der opnås en endelig aftale om revideret udkast til til-
trædelsesinstrumenter.
Udkastet vil herefter skulle godkendes med enstemmighed af først Styringskomiteen for
Menneskerettigheder og derefter Ministerkomitéen, og det forventes herefter, at både EU-Domsto-
len og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil skulle give udtalelser til det reviderede ud-
kast til tiltrædelsesinstrumenter. Herudover udestår der er en senere vedtagelse
med enstem-
mighed
af de interne EU-regler til gennemførelse af tiltrædelsestraktaten og vedtagelse
igen
med enstemmighed
af den rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde traktaten, samt
efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige af Europarådets medlemsstater.
Der er således en række skridt, der skal tages, før EU endeligt kan tiltræde Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention, og vi må nok også være ærlige at sige, at selv med velvillighed hele
vejen rundt vil det tage en årrække. Søren Søndergaard har derfor en pointe i, at der kan være
dels nuværende dels eventuelle kommende regeringer, som ser med mindre milde øjne på den
proces, og som politisk kan have interesse i at forhale det. Omvendt kan der også være regeringer,
der falder. Vi har jo set et potentielt stort skifte i Polen.
Side 34
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
7. E-Justice strategi og handlingsplan
Godkendelse
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 35)
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Strategien fastsætter overordnede rammer og mål for
det fremtidige arbejde med e-Justice. Strategiens primære fokus er forbedring af adgangen til rets-
systemet for borgere og professionelle aktører i EU. Den målsætning bakker regeringen op om.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
8. Konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukraine
indre sikkerhed
Meningsudveksling
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 40)
EUU alm. del (20231)
Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1256, senest
behandlet i EUU 22/9-23)
Punkt 8 og 9 blev behandlet samlet under punkt 9.
9. Konsekvenserne af
situationen i Mellemøsten for EU’s indre sikkerhed
Meningsudveksling
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 43)
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Drøftelserne bærer i denne omgang præg af de vold-
somme begivenheder, der aktuelt udspiller sig i EU’s
nærområder. Der er således lagt op til to me-
ningsudvekslinger om konsekvenserne for EU’s indre sikkerhed af henholdsvis sikkerheden i Ukra-
ine og konflikten i Mellemøsten. Regeringen hilser begge drøftelser velkommen.
Det fremgår af EU’s seneste trusselvurdering
for første halvår af 2023 på terrorbekæmpelsesområ-
det, at trusselsniveauet fortsat er højt, og det skyldes især krigen i Ukraine og konflikten i Mellem-
østen. Det fremgår endvidere, at trusselsniveauet bl.a. kan blive påvirket af destabiliserende eks-
terne hændelser, som f.eks. den potentielle spillovereffekt af konflikten i Mellemøsten.
Jeg forventer især fokus på Mellemøstdrøftelsen, og der vil være en anledning for landene til at
give en vurdering af situationen og til at udveksle erfaringer om, hvordan de nationalt har håndteret
dets forskellige interne og eksterne konsekvenser.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 35
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
10. Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer: Vurdering fra Intelligence Advisory Board
Statusdrøftelse
Rådsmøde 3992
Bilag 1 (samlenotat side 46)
EUU alm. del (20222)
Bilag 597 (udvalgsmødereferat side 955, senest
behandlet i EUU 2/6-23)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
17. Bekæmpelse af narkotikasmugling og organiseret kriminalitet: retligt samarbejde
Meningsudveksling
KOM (2023) 0641
Rådsmøde 3992
Bilag 5 (supplerende samlenotat)
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Jeg forventer at Kommissionen på Rådsmødet vil frem-
lægge sin nye EU-køreplan for bekæmpelse af narkotikasmugling og organiseret kriminalitet. Køre-
planen indeholder 17 initiativer fordelt på 4 prioriterede områder: Logistiske knudepunkter, optræv-
ling af kriminelle netværk, forebyggelse og internationalt samarbejde.
En af prioriteterne i køreplanen er indsmugling af narkotika gennem havne. Det har vi også fokus
på på nationalt plan. Derudover er bekæmpelse af organiseret kriminalitet en vigtig prioritet for re-
geringen. I den forbindelse er internationalt samarbejde helt afgørende, fordi organiserede krimi-
nelle grupperinger og netværk ikke ser landegrænser som en hindring. Derfor ser vi fra dansk side
frem til en drøftelse af køreplanen og muligheden for at styrke bekæmpelsen af den organiserede
kriminalitet.
Søren Søndergaard (EL):
På baggrund af at Nationalbanken i fælles forståelse med erhvervsmini-
steren har besluttet at udfase 1000-kronesedlen, synes jeg, at man skal overveje at rejse spørgs-
målet om 500-eurosedlen og for den sags skyld også 200-eurosedlen. Der er ikke andre sammen-
lignelige lande, der har noget svarende til en 500-eurosedel. Den højeste seddel i USA er 100 dol-
lar, og det er der en grund til, da det er ret effektivt i forhold til organiseret kriminalitet.
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Helt generelt er der gode meningsudvekslinger og ko-
ordination i Rådet om organiseret kriminalitet. Jeg hilser som justitsminister meget velkommen, at
Nationalbanken nu har besluttet at udfase 1000-kronesedlen. Jeg tror, at det vil være et væsentligt
bidrag til at begrænse både hvidvask og andre former for organiseret kriminalitet, uanset hvordan
man vender og drejer sagen, også med de hensyn, der er at tage til vores ældre medborgere. Der-
for synes jeg heller ikke, det er en tosset idé, Søren Søndergaard kommer med. Man kan altid dis-
kutere, hvad Danmarks adkomst er til at bede om, at man udfaser nogle af de store sedler i eu-
roen, når vi ikke selv er en del af det. Men ikke desto mindre er vi også påvirket af de muligheder,
så det vil jeg bestemt overveje at tage med videre som et godt forslag.
Side 36
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
18. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
19. Siden sidst
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af
forsinket betaling i handelstransaktioner
KOM (2023) 0533
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Kommissionen fremsatte forslaget i september 2023.
Formålet med forslaget er at sikre rettidig betaling i handelsforhold og dermed understøtte et vel-
fungerende indre marked ved at fremme virksomhedernes
herunder navnlig de små og mellem-
store virksomheders
konkurrenceevne.
Forslaget er på en række punkter en videreførelse af det gældende direktiv om forsinket betaling
fra 2011. Forslaget indeholder samtidig en række væsentlige ændringer. Der lægges bl.a. op til at
indføre en maksimal betalingsfrist på 30 kalenderdage i handelstransaktioner mellem virksomhe-
der.
Der blev oversendt et grund- og nærhedsnotat til udvalget den 25. oktober 2023. Forhandlingerne
er endnu i den helt spæde opstart, så vi kender ikke på nuværende tidspunkt det forventede tids-
punkt for vedtagelse af en generel indstilling i Rådet.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved
fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF
KOM (2022) 0204
KOM (2022) 0204
Bilag 4 (beslutningsreferat vedr. skr. forelæggelse)
KOM (2022) 0204
Bilag 5 (opfølgning på skr. forelæggelse)
KOM (2022) 0204
Bilag 3 (skriftlig forelæggelse af 15/12-22)
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Forslaget blev fremsat af Kommissionen den 11. maj
2022. Rådet har indgået en politisk aftale med Europa-Parlamentet, og direktivet blev vedtaget den
23. oktober 2023.
Direktivet har generelt til formål at forenkle og modernisere reglerne om fjernsalg af finansielle tje-
nesteydelser. Konkret indeholder direktivet bl.a. bestemmelser, som skal lette forbrugernes adgang
til at fortryde aftaler, der er indgået på onlineplatforme, ligesom det har betydning for nogle af de
oplysningsforpligtelser, som gælder i forbindelse med denne type aftaler. Regeringen vil derfor på-
begynde arbejdet med at gennemføre de nødvendige ændringer af dansk ret.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 37
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Punkt 7. Samråd med justitsministeren om rapport om retsstatssituationen 2023
KOM (2023) 0800
KOM (2023) 0800
Samrådsspørgsmål A
Samrådsspørgsmål A
Stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG)
»Kommissionen kommer med en række henstillinger til Danmark i deres Rapport om retsstatssitu-
ationen 2023. Vil ministeren redegøre for regeringens arbejde for at imødekomme henstillingerne til
Danmark om at sikre tilstrækkelige ressourcer i retssystemet, indføre regler for lobbyvirksomhed og
”svingdørssituationer” for ministre, indsamling af data vedrørende korruption
samt reform af offent-
lighedsloven?«
Theresa Scavenius (UFG):
Det er meget vigtigt at have et samråd om spørgsmålet, fordi vi er
inde i kernen af vores retsstat og vores demokrati. EU arbejder løbende på at motivere landene til
at opretholde alle retsstatsprincipper igennem retssager og anbefalinger og nu også igennem tilba-
geholdelse af penge.
Retsstatsrapporten er et instrument, hvor man venligt appellerer til landene om at lytte til kritikken.
Det interessante er, at der er væsentlige kritikpunkter, som er kommet igennem flere år. Der bliver
også refereret til, at henstillingerne fra Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco), som
Danmark er medlem af, fortsat ikke er efterkommet, og vi har i mange år ikke lyttet til dem. Det
handler om de antikorruptionsinstrumenter, som det er vigtigt, at vi får på plads.
Hvorfor er retsstatsprincipperne så vigtige? Det handler om, at vi i en moderne retsstat har brug for
at have viden om og transparens omkring, hvordan politiske beslutningsprocesser foregår som en
beskyttelse mod spredning af autoritære regimer. Vi skal derfor have uafhængige retssystemer af
en ordentlig kvalitet, der har tilstrækkelige ressourcer, og vi skal bekæmpe korruption med gen-
nemsigtighed og integritet både på institutionelt og politisk niveau.
Det handler også om mediernes uafhængighed og demokratisk kontrol. Mange i Danmark synes
sikkert, at vi er rigtig godt med der, og det er vi også på mange punkter. Men på nogle punkter,
som vi skal snakke om i dag, ligger vi under OECD-gennemsnittet hvad angår beskyttelse imod in-
teressekonflikter i praksis og lobbyvirksomhed, som der står i rapporten.
Vi skal desuden være særligt opmærksomme på, at vi ikke har lovgivning mod svingdørslobby-
isme, hvilket betyder, at man kan gå fra en lobbyvirksomhed til at være minister eller topembeds-
mand. Det har man i stort set alle andre lande. Det er meget nemt at indføre karensperioder, men
der har vi et ikkereguleret område, hvor Kommissionen opfordrer os til at indføre regler.
Også hvad angår partistøtteregler og transparens i politik halter vi gevaldigt efter mange andre
lande, for vi ved simpelt hen ikke, hvordan politiske partier bliver finansieret. Det er en korruptions-
relateret problematik, fordi det skaber manglende transparens og manglende integritet i vores sy-
stem, som vi skal værne om.
Side 38
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Kommissionen kritiserer også mørklægningsloven
altså offentlighedsloven
for, at offentligheden
ikke har adgang til den administration, der foregår i ministerierne og har ikke nok data på det.
Når det handler om kritik af lande som Ungarn og Polen, er vi meget opmærksomme på, at de skal
lytte til, hvad EU siger. Hvornår begynder Danmark at lytte til det? Jeg er meget nysgerrig på at
høre, om ministeren har tænkt sig, at vi nu, efter at være blevet kritiseret i mange år, måske vil lytte
til kritikken og indføre de regler, som er meget nemme, meget billige, og hvor vi kan hente masser
af inspiration fra udlandet.
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Retsstatsprincippet er en af grundpillerne i EU’s demo-
krati. Derfor er det vigtigt, at vi løbende har fokus på, at princippet overholdes. Det gælder i alle
EU’s medlemsstater, og dermed selvfølgelig også i Danmark.
Generelt om retsstatsrapporten og kapitlet om Danmark
Kommissionen offentliggjorde i sommer retsstatsrapporten for 2023. Rapporten indeholder et kapi-
tel om hver medlemsstat. Rapportens kapitel om Danmark er overordnet meget positivt. Det frem-
går bl.a., at vi opfattes som et af de mindst korrupte lande i EU
og i verden
og at domstolene
nyder en høj grad af uafhængighed. Samtidig mener jeg, at det vigtigt, at vi løbende drøfter, hvor-
dan vi bedst værner om retsstaten. Derfor er regeringen opmærksom på rapportens fire overord-
nede anbefalinger til Danmark.
Kommissionens første anbefaling
For det første anbefales det, at Danmark sikrer tilstrækkelige menneskelige og økonomiske res-
sourcer til retssystemet.
Jeg er enig med Kommissionen i, at der er behov for, at retssystemet tilføres yderligere ressourcer,
hvis vi skal have nedbragt de lange sagsbehandlingstider, som på nuværende tidspunkt desværre
er virkeligheden ved domstolene.
Derfor er jeg utrolig glad for, at alle Folketingets partier den 22. november 2023 blev enige om en
ny flerårsaftale for domstolenes økonomi. Med aftalen prioriterer vi i perioden 2024-2027 samlet
set ca. 2,3 mia. kr., som skal rette op på situationen ved domstolene. Midlerne skal først og frem-
mest gå til at ansætte flere dommere, flere domstolsjurister og flere kontorfunktionærer, så vi kan få
gjort indhug i sagsbunkerne.
Kommissionens anden anbefaling
For det andet anbefaler Kommission, at der indføres regler om såkaldte svingdørssituationer for
ministre samt regler om lobbyvirksomhed.
I Danmark har vi ikke en specifik lov om hverken svingdøre eller lobbyvirksomhed. Men vi har en
række regler og retningslinjer, der har til formål at varetage hensynet til åbenhed om ministres ar-
bejde, og som skal imødegå korruption og inhabilitet i den offentlige forvaltning. Det drejer sig bl.a.
om regler om bestikkelse, modtagelse af gaver, interessekonflikter og tavshedspligt.
Det er regeringens vurdering, at reglerne er tilstrækkelige, og regeringen har derfor ikke planer om
at foreslå nye regler på området.
Side 39
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Kommissionens tredje anbefaling
Kommissionens tredje anbefaling går på, at Danmark skal sikre indsamling af data om efterforsk-
ning og retsforfølgning af korruptionsrelaterede lovovertrædelser. Dette skal ske på både nationalt
og lokalt plan.
Med den seneste flerårsaftale har vi styrket vores indsats mod korruption, bl.a. ved etableringen af
en ny national efterforskningsenhed, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). NSK samler de
mest specialiserede politi- og anklagerfaglige kompetencer i én enhed, som efterforsker og retsfor-
følger bl.a. korruptionsrelaterede sager.
Danmark har også modtaget lignende anbefalinger fra OECD’s arbejdsgruppe om bestikkelse
(Working Group on Bribery), som løbende evaluerer Danmarks indsats på området. Justitsministe-
riet kigger aktuelt på disse anbefalinger i samarbejde med relevante myndigheder.
Kommissionens fjerde anbefaling
Som den fjerde og sidste anbefaling anføres det i rapporten, at Danmark bør videreføre processen
med at reformere offentlighedsloven. Dette bør ske med henblik på at styrke retten til aktindsigt,
navnlig ved at begrænse begrundelserne for afslag på anmodninger om aktindsigt.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen nedsætte et sagkyndigt udvalg vedrørende
offentlighedsloven, og jeg har haft drøftelser med Folketingets partier om dette.
Afrunding
Lad mig til sidst gentage, at regeringen ser Kommissionens anbefalinger som et vigtigt bidrag til de-
batten om retsstatsprincippet. Derfor indgår anbefalingerne i regeringens løbende overvejelser om,
hvordan vi bedst muligt værner om retsstaten i Danmark.
Theresa Scavenius (UFG):
Jeg synes, at jeg får et meget klart svar hvad angår domstolsressour-
cer. Man har lyttet til kritikken og tilført dem, men man vil ikke lytte til de andre kritikpunkter. Vurde-
rer ministeren ikke, at det er meget alvorlige kritikpunkter? At vi har andre regler, og at man tænker
over det, er jo ikke tilstrækkeligt til at komme ind til kernen af det. Hvis vi ikke har et system, bor-
gerne kan have tillid til, hvis vi ikke sørger for at sikre, at borgernes penge bliver brugt på en ordent-
lig måde, og at alle beslutninger er transparente, har vi et kæmpestort problem, og det bliver et
skred i vores retsstat. Det bekymrer både de internationale organisationer og EU. Bliver ministeren
ikke bekymret af den samme årsag, som ligger til grund for rapporten? Internationalt har vi set,
hvordan andre lande skrider, så det er meget vigtigt, at vi også i Danmark værner om principperne.
Hvordan kan vi hævde, at andre lande skal opretholde nogle principper, hvis vi ikke engang selv
kan finde ud af det på andre områder?
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Grundlæggende er landekapitlerne om Danmark me-
get positive. Kommissionen konkluderer bl.a., at domstolene nyder en høj grad af uafhængighed,
og at Danmark anses som et af de mindst korrupte lande i EU og for den sags skyld også i verden.
Derfor er jeg overordnet som justitsminister tilfreds med rapportens konklusioner. Samtidig er jeg
bevidst om, at vi aldrig nogen sinde må tage den stærke retsstatskultur i Danmark for givet, og at
der altid vil være plads til forbedringer. Derfor vil jeg gentage, at der faktisk er tre af anbefalingerne,
som vi har igangsat arbejde omkring, og så er der en anbefaling, hvor vi ikke vurderer, at der er be-
hov for yderligere regler.
Side 40
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Nu tilfører vi en masse flere ressourcer med henblik på at ansætte flere dommere, for sagsbehand-
lingstiderne ved domstolene er et problem for retssikkerheden og for retsstaten. Jeg har flere
gange under forhandlingerne
og også da vi præsenterede aftalen
brugt det udtryk, at forsinket
retfærdighed også er nægtet retfærdighed, og derfor er det en stor prioritet for regeringen. Men det
kommer desværre til at tage tid, for domstolene har været pressede igennem en længere årrække.
For så vidt angår anbefalingen om, at der sikres indsamling af data om efterforskning og retsfor-
følgning, er vi i gang med at kigge på anbefalingerne og sammen med relevante myndigheder
herunder vores helt nye nationale enhed for særlig kriminalitet
vurdere, om der er behov for yder-
ligere. Desuden har vi allerede igangsat en proces vedrørende revision af offentlighedsloven ud fra
den målsætning, at vi gerne vil give yderligere adgang til indsigt i den offentlige forvaltning.
Theresa Scavenius (UFG):
Grunden til, at vi i Danmark opfatter os selv som uden korruption og
problemer, er, at vi ikke har viden om det. Rapporterne siger, at vi bliver nødt til at skaffe den viden,
så vi ikke bare har en opfattelse
Transparency Internationals korruptionsindeks handler jo om op-
fattelsen.
Mange eksperter siger, at det, regeringen har arbejdet for, er en yderligere lukning af offentligheds-
loven, så det bliver endnu sværere at få aktindsigt. Derfor er jeg meget bekymret for, at de tiltag,
som ministeren fortolker som værende i den rigtige retning, i virkeligheden går i den modsatte ret-
ning. Vi har brug for transparens og mere viden og data om de udfordringer, vores retsstat har her-
hjemme, på trods af at vi selvfølgelig er bedre stillede end mange autoritære regimer osv. At vi er
gode, betyder ikke, at vi ikke skal hæve bundniveauet på de punkter.
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Det er jeg enig i
fordi vi er gode, skal man aldrig no-
gen sinde hvile på laurbærrene. Hele meningen med det er jo at kunne give en større indsigt i den
offentlige forvaltning. Det er nedfældet i regeringsgrundlaget og med i den i øvrigt brede aftale, der
er indgået mellem Folketingets partier, om nedsættelse af et sagkyndigt udvalg, der skal komme
med anbefalinger til revision af offentlighedsloven. Parallelt med det har de fleste af Folketingets
partier tilkendegivet, at man er enig i regeringens ønske om at se på muligheden for at få indsigt i
offentligt ansattes personaleoplysninger. Vi kan se, at der foregår en meget voldsom chikane af
bl.a. politibetjente, fængselsbetjente, medarbejdere på bosteder og offentligt ansatte generelt, der
arbejder i konfliktprægede situationer med borgere. Derfor har det igennem lang tid været et stort
ønske for mange af de medarbejdergrupper, at man gør mere for at beskytte dem.
Christian Friis Bach (RV):
Sagen har været drøftet i Europaudvalget den 15. september og den
13. oktober 2023, og begge gange har vi meget klart ytret, at det er godt, hvis regeringen imple-
menterer rapportens anbefalinger for også at sende et klart signal til andre lande i Europa. Det vil vi
gerne gentage.
Søren Søndergaard (EL):
Åbenhed om partistøtte blev både behandlet i 2022-rapporten og i
2023-rapporten, hvor man skriver, at forberedelse af ny lovgivning om privat partistøtte er påbe-
gyndt. Er der gjort fremskridt med hensyn til gennemførelsen af henstillinger på det område? I rap-
porten henviser man bl.a. til, at: »der blev i begyndelsen af juni afholdt et indledende forhandlings-
møde mellem de politiske partier.« Hvad er der sket siden da, og hvad er regeringens planer for at
komme videre? Ét er at arbejdet er påbegyndt, men det skal jo fuldføres.
Side 41
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Spørgsmålet om partistøtte henhører under Indenrigs-
og Sundhedsministeriet, og derfor har vi ikke detaljeret indsigt i, hvordan man præcis følger op på
det.
Theresa Scavenius (UFG):
Jeg vil appellere til, at alle tager problemet meget alvorligt. Det er me-
get klare anbefalinger både fra EU og en række internationale organisationer, som vi skal følge. Vi
har meget dokumentation for, at vi har problemer med f.eks. partistøtteregler og offentlighedsloven
osv., og kritikken er blevet rejst mange gange. Normalt betragter vi os i Danmark som lidt af en EU-
duks også hvad angår retsstatsprincipper, og derfor er det meget mystisk, at vi skal have de huller i
vores retsstat i stedet for at lukke dem. Derfor er jeg meget ærgerlig over, at ministeren ikke i hø-
jere grad vil lytte til kritikken og implementere anbefalingerne direkte. Vi folketingsmedlemmer i op-
positionen må så arbejde videre for at presse regeringen de steder, hvor det er muligt.
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Jeg forsøgte at besvare spørgsmålet på en sådan
måde, at vi tilkendegav, at vi arbejdede videre med anbefalingerne. Det er kun på et punkt, vi sy-
nes, at vi i forvejen har tilstrækkeligt med regler. Det kan man sagtens være uenig i, men for så vidt
angår de tre andre punkter er der aktuelt sat arbejde i gang, som langt hen ad vejen har til formål at
imødekomme den rejste kritik.
Side 42
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
FO
Punkt 8. Rådsmøde (konkurrenceevne
indre marked og industri) den 7.-8. december
2023
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Jeg forelægger punkt 1 til orientering og punkt 2 til for-
handlingsoplæg.
Rammerne for min deltagelse i rådsmødet er påvirket af, at Folketinget har besluttet at ophæve
clearingaftalerne. Det har den konsekvens, at jeg ikke kan være til stede til rådsmødet, som er det
vigtigste rådsmøde endnu på dette område. Vi må se, hvad vi kan gøre for at være stærkt nok re-
præsenteret.
Marianne Bigum (SF):
Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at ministeren går glip af det måske vigtig-
ste rådsmøde efter ministerens egen vurdering. Har ministeren undersøgt muligheden for at få ryk-
ket afstemningen i salen i næste uge til et mere belejligt tidspunkt?
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Det er bl.a. SF, der har besluttet, at der skal være en af-
stemning, så den kan jeg ikke flytte.
NZIA (Net-Zero Industry Act) er krumtappen i europæisk industripolitik, og der er stadig hårde for-
handlinger. Vi er lykkedes med at få biosolutions, som er en dansk styrkeposition, ind som en del
af aftalen. Det er slet ikke sikkert, at det stadig er en del af forslaget, når det er forhandlet færdigt.
Det er konsekvenserne, nu hvor den danske minister ikke kan være til stede, da man har ophævet
clearingaftalerne. Det skal siges, så I ved, hvilke forhandlingsmuligheder vi har.
Hvis Marianne Bigum flytter afstemningen, vil der være stor glæde i Erhvervsministeriet, for så kan
vi kæmpe for danske interesser, når det handler om den grønne omstilling, biosolutions og alt det,
Marianne Bigum ellers synes er vigtigt
og som jeg er meget enig i. Det kan bare ikke lade sig
gøre, fordi vi er blokeret af ophævelsen af clearingreglerne.
Søren Søndergaard (EL):
Man kunne cleare ministeren.
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Det plejer I også at være imod. Så det kommer tilbage til
det samme: Det er jer, der har besluttet, at vi skal have den afstemning. Så det må I tage med.
Det er ikke småting. NZIA er det suverænt vigtigste forslag endnu, og der bliver temmelig sikkert
direkte ministerforhandlinger, hvor Danmark ikke kan være til stede på ministerniveau. Det er livet,
men nu ved I, hvad baggrunden er for det.
Kim Valentin (V):
Jeg er mindst lige så irriteret over, at ministeren ikke kan deltage på mødet, som
ministeren er
det er dårlig stil, at man bruger clearinger på den måde.
Marianne Bigum (SF):
Jeg deler også ærgrelsen over, at Danmark ikke kan være repræsenteret
ved denne vigtige forhandling. Det er alene regeringen, der har fremsat lovforslaget, og det er også
alene regeringen, der har besluttet, at det skal behandles lige præcis den dag, så man kunne jo
rykke afstemningen til en dag, som passede bedre, så vi kunne begge dele.
Side 43
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Det er rigtigt, at de to forslag er fastsat til behandling af
andre, men så længe man holder fast i at blokere clearingen, vil andre nok komme i problemer,
selv hvis man rykker behandlingen,
Det er det suverænt vigtigste rådsmøde, hvor tingene ikke er endeligt besluttet. Ophævelsen af
clearingaftalen betyder for mit vedkommende, at en dansk minister ikke kan være til stede.
1. Kommissionens forslag til en forordning om nettonul-industri (NZIA)
Generel Indstilling
KOM (2023) 0161
Rådsmøde 3993
Bilag 2 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20231)
Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1231 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 22/9-23)
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
NZIA er et forslag med mange elementer. Det viser, at
industripolitik er meget mere end statsstøtte. Forslaget skal gøre det mere attraktivt for virksomhe-
der at producere og udvikle kritisk teknologi på vores kontinent. Med NZIA kommer der nye ud-
budsregler, verdens første mål for CO
2
-lagring, mere attraktive rammevilkår og hurtigere tilladelser
til virksomheder, der vil producere grønne teknologier i Europa.
Forhandlingerne
Regeringen støtter den generelle indstilling. Vi er gået aktivt ind i forhandlingerne og har fået sat
klare danske aftryk.
Fra dansk side har vi fået skærpet forslagets fokus, ambitioner og anvendelse. Jeg vil gerne frem-
hæve tre centrale ting:
For det første indgår biotek nu som en nettonulteknologi. Det lå ikke i Kommissionens ud-
spil. Denne danske styrkeposition får dermed gavn af forslagets muligheder, f.eks. hurti-
gere godkendelse.
Det er vigtigt at understrege, at biotek er en styrkeposition for Danmark og dansk
industri. Der er utrolig mange arbejdspladser tilknyttet biotek i Danmark, og der er enormt
mange udviklingsmuligheder for Danmark. Derfor er det et meget vigtigt element, som det
er lykkedes at få ind i forslaget, i hvert fald på det nuværende stadie.
For det andet har vi været aktive i forhandlingerne om nye udbudsregler. Hvis vi skal pro-
ducere mere grøn teknologi i EU, skal vi også sikre, at efterspørgslen er der. Derfor indfø-
rer NZIA krav om bæredygtighed og modstandsdygtighed i offentlige udbud og auktioner.
Danmark har
med succes
presset på for at få indført en udbudsmodel med udgangs-
punkt i minimumskrav. Det er en model med inspiration fra Danmark. Så er vi sikre på, at
bestemmelser får effekt i praksis og kommer til at blive brugt ensartet i hele EU. Det gav-
ner danske og europæiske virksomheder i den unfair konkurrence med virksomheder fra
tredjelande.
For det tredje sætter forslaget et mål om, at EU skal kunne lagre 50 mio. ton CO
2
i 2030.
Målet har vi støttet, men ikke midlet. Forslaget ville forpligte olie- og gasvirksomheder til at
Side 44
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
indfri målet. Det har vi været uenige i, for Danmark er firstmover. Vi har allerede virksom-
heder, som leverer på at fremme CO
2
-lagring. Derfor var det vigtigt for os, at kravet om
olie- og gasvirksomheder ikke gælder i Danmark. Det er vi lykkedes med.
Alt i alt er Rådets forslag nu landet et rigtig fornuftigt sted set med danske øjne. Derfor agter vi at
støtte den generelle indstilling.
Marianne Bigum (SF):
Ministeren nævner, at biotek nu indgår som en nettonulindustri. Kan mini-
steren uddybe, hvad det vil sige? Hvilke kriterier er der for det? Biotek er rigtig mange ting. Det er
også øl- og vinproduktion. Jeg kan godt lide en god øl, men hvis det handler om at kunne bygge
bryggerier hurtigere, så ville det være fint at være klar over det.
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Det er rigtigt, at biotek spænder bredt, men her handler
det om klima- og energiløsninger og ikke mikrobryggerier. Derfor har det været ufattelig vigtigt for
Danmark at kæmpe biosolutions ind i forslaget. Det var ikke en del af forslaget oprindeligt. Biotek
var ikke underlagt de samme hensigter om at få kortere sagsbehandlingstider via en one stop
shop-ordning. Vi har tidligere talt om, at sagsbehandlingstiden skal ned i forbindelse med industri-
delen af den grønne omstilling, hvilket er en del af dette forslag. Der kommer med forslaget også
krav til, hvad vi skal gøre i Danmark. Danmark har kæmpet det ind, så det er en del af forslaget på
nuværende tidspunkt. Andre lande kan have andre synspunkter, og vi aner ikke, om det er en del
af forslaget, når det er forhandlet færdigt. Det er et rigtig godt stykke arbejde, vi har lavet, og vi har
brugt ufattelig meget tid på det, fordi det er vigtigt for den danske styrkeposition, at vi står konkur-
rencemæssigt rigtigt. Det er et eksempel på, hvad der er kæmpet ind.
Christian Friis Bach (RV):
Radikale Venstre vil gerne kvittere for det arbejde, regeringen har gjort.
Vi ærgrer os over, at ministeren ikke kan være til stede og kæmpe det hele i hus. Der er brug for
hurtigere procedurer og mere effektiv forskning osv., for at vi kan komme i mål med den grønne
omstilling.
Marianne Bigum (SF):
Tak til ministeren for at specificere, at biotekløsningerne, som nu kommer
med under NZIA, er klima- og energiløsninger. Jeg kan forstå på ministeren, at Danmark og mini-
steren selv har lagt vægt på at bringe det ind i forslaget. Hvad åbner det mere specifikt op for?
Hvilke klima- og energiløsninger findes der inden for biotek? Kan det være teknologiske løsninger
for de enzymer, man kommer i køers mad, så de udleder mindre metan? Kan det være biogasan-
læg eller forbrændingsanlæg til biomasse?
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Grundlæggende er biosolutions en dansk styrkeposition,
som omsætter for milliarder og er til stor gavn for Danmark, og derfor har vi kæmpet for, at bran-
chen kan få gavn af fordelene ved NZIA. Det handler grundlæggende om, at vi skal sikre, at vores
styrkepositioner står så stærkt som muligt i konkurrencen om grønne industrier. Det er en benhård
konkurrence. Verden er forandret med US IRA (Inflation Reduction Act) og med statsstøtte i Kina.
Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, fra dette lille lands side for at bringe vores styrkepositioner i den
bedst mulige konkurrencesituation. Det har vi forhandlet ind. Jeg håber, det stadig er en del af afta-
len, når vi er færdige.
Biosolutions kan f.eks. være enzymer, som bruges til at nedsætte CO
2
-udledningen i industrien.
Det dækker også over forskellige former for anlæg, som kan være med til at fremme den grønne
Side 45
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
omstilling. Derfor hænger de to ting, som vi kæmper for her, rigtig smukt sammen
vi skal have
nedbragt CO
2
-udledningerne, og vi skal sørge for, at dansk industri står stærkest muligt i det ar-
bejde. Derfor er det vigtigt, at biosolutions er inkluderet i NZIA, og derfor er det godt, at Danmark
har kæmpet det ind i forslaget. Nu håber vi, at det stadig er en del af forslaget efter rådsmødet.
Side 46
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
FO
2. Kommissionens forslag til en forordning om forbud mod produkter fremstillet ved
tvangsarbejde
Politisk drøftelse
KOM (2022) 0453
Rådsmøde 3993
Bilag 2 (samlenotat side 17)
KOM (2022) 0453
Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Jeg forelægger denne sag til forhandlingsoplæg.
Forslaget blev fremsat den 14. september 2022. Med forslaget vil man indføre et EU-forbud mod at
sælge og eksportere produkter, der er fremstillet ved tvangsarbejde.
På rådsmødet vil der være en politisk drøftelse af forslaget. Der vil jeg bl.a. sige, at vi fra dansk side
mener, at der stadig er for mange uklarheder forbundet med at håndhæve reglerne.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslagets ambition om at forebygge og bekæmpe tvangsarbejde, som des-
værre er et udbredt fænomen. Faktisk anslås det, at knap 28 millioner mennesker globalt arbejder
under tvang.
Men vi skal ikke indføre regler bare for at indføre regler. De skal gøre en forskel i den virkelige ver-
den, og det mener vi ikke Kommissionens forslag gør. Først og fremmest har Kommissionen ikke
udarbejdet en konsekvensanalyse af forslaget. Det er derfor ikke tydeligt, om et forbud reelt vil gøre
en forskel for de mennesker, der arbejder under tvang. For på trods af et forbud fra EU's side kan
tvangsarbejde fortsat ske, og vi vil have meget svært ved at kontrollere, hvad der sker i det skjulte i
et land langt væk. Vores myndigheder vil derfor have svært ved at bevise, at et produkt er fremstil-
let ved tvangsarbejde. Derfor bør Kommissionen varetage en større rolle i håndhævelsen af reg-
lerne, især når det kommer til inspektioner i lande uden for EU.
Det er også vigtigt, at gevinsterne ved forslaget står mål med de administrative konsekvenser. Det
kan vi godt være i tvivl om. Vi forventer, at danske myndigheder vil skulle håndtere få sager årligt,
men det vil kræve et stort nationalt setup.
Regeringen ønsker at understøtte danske virksomheder i at bidrage til en bæredygtig udvikling i
hele verden. Det gælder også de lande, hvor der er risiko for tvangsarbejde. Reglerne må ikke
medføre, at virksomheder uden videre trækker sig fra områder med risiko for tvangsarbejde. Det vil
have den modsatte effekt af forslagets ambition.
Alt i alt vil der være behov for markante justeringer af forslaget, hvis det skal gøre en forskel. Vi er i
stedet lige nu ved at forhandle et andet EU-forslag om virksomheders due diligence-forpligtelser.
Det ser vi umiddelbart som et bedre værktøj til at bekæmpe tvangsarbejde.
Regeringens indstilling
FO
Regeringen
støtter forslagets ambition om, at der ikke skal være anvendt tvangsarbejde i produkter på
det indre marked, herunder at der udarbejdes klare fælleseuropæiske regler på området.
Side 47
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
2810342_0043.png
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
lægger stor vægt på, at reglerne reelt bidrager til at forebygge og bekæmpe tvangsar-
bejde, og at det skal være ud fra et princip om evidensbaseret lovgivning.
lægger stor vægt på, at reglerne er mulige at håndhæve i praksis
både for virksomheder
og myndigheder
og at håndhævelsen sker ud fra en risikobaseret tilgang.
lægger stor vægt på, at byrder for myndigheder eller virksomheder
– herunder SMV’er –
reduceres mest muligt, så gevinsterne ved forslaget står mål med de administrative konse-
kvenser.
lægger stor vægt på, at et forbud mod produkter produceret ved tvangsarbejde understøt-
ter allerede igangværende arbejde mod tvangsarbejde, herunder at forslaget er i overens-
stemmelse med eksisterende og planlagt lovgivning på området.
lægger stor vægt på, at forslaget er WTO-medholdeligt (Verdenshandelsorganisationen),
herunder at forslaget ikke må være diskriminerende mod tredjepart eller på anden måde
bryde med WTO-reglerne.
lægger stor vægt på, at forslaget ikke påfører staten urimeligt store byrder eller udgifter.
lægger vægt på, at Kommissionen spiller en større rolle i håndhævelsen, især når det
kommer til at foretage inspektioner i tredjelande.
lægger vægt på, at forslaget ikke skaber incitament for virksomhederne til uden videre at
trække sig fra risikofyldte lande og regioner.
lægger vægt på at bevare et åbent indre marked og undgå unødvendige handelshindrin-
ger på det indre marked.
lægger vægt på, at forslaget sikrer koordinering mellem medlemsstaternes kompetente
myndigheder samt Kommissionen.
lægger vægt på, at Kommissionen hurtigst muligt udarbejder en konsekvensanalyse for
forslaget, som de fortsatte forhandlinger kan basere sig på.
Marianne Bigum (SF):
Vi synes i SF, at det er et enormt vigtigt forslag, og det hører jeg også mini-
steren sige. Men jeg bliver lidt i tvivl, for jeg hører også ministeren sige, at det kan være vanskeligt.
Jeg vil gerne opfordre til, at man alligevel gør alt, hvad man kan, for at nå en aftale. Vi har en inter-
national forpligtelse til at udrydde tvangsarbejde inden 2030. Det er et af FN’s verdensmål, men vi
er langt fra målet, og jeg mener, at en effektiv lovgivning på området kan være enormt vigtig og kan
være med til at rykke noget.
Regeringen har en række vigtige markeringer i forhandlingsoplægget. Vi kan også få øje på nogle
mangler. Af høringssvarene fremgår det, at forordningen ikke indeholder et ansvar for onlinemar-
kedspladser, hvilket kan skabe en risiko for, at europæiske importører kan spekulere i at omstille
deres forretningsmodel til at være en onlinemarkedsplads og på den måde undgå denne forord-
ning. Deler ministeren den bekymring? Og er det i bekræftende fald noget, regeringen vil forfølge?
Side 48
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at forslaget ikke rummer en tilstrækkelig tilskyndelse til,
at virksomheder går i dialog med leverandører om at undgå utilsigtet at forårsage eller forværre ne-
gative indvirkninger på menneskerettighederne. Er regeringen opmærksom på den kritik, og vil re-
geringen adressere det i forhandlingerne?
Regeringen understreger, at Kommissionen skal varetage en større rolle i håndhævelsen af forsla-
get, især i forhold til inspektioner i tredjelande. Det synes vi giver rigtig god mening. Det er vigtigt at
undgå fragmenterede nationale regler og indsatser og i stedet sikre klare fælles regler.
Vi mener, at de vigtige ILO-bestemmelser (Den Internationale Arbejdsorganisation) skal tilføjes
sætningen om, at regeringen finder det vigtigt, at EU overholder sine internationale forpligtelser,
herunder WTO-forpligtelserne.
Ifølge forhandlingsoplægget skal forordningen ikke være uhensigtsmæssigt byrdefuld for virksom-
heder, herunder SMV’er.
Men hvis vi skal bekæmpe tvangsarbejde, skal det vel også omfatte
SMV’er. Meget få virksomheder vil være omfattet, hvis man undtager SMV’erne. Hvad er ministe-
rens bemærkninger til det?
Søren Søndergaard (EL):
Jeg har noteret de samme bekymringer som SF.
Kommissionens forslag er ikke perfekt, men det går klart i den rigtige retning. Vi oplever, at regerin-
gen med sit forhandlingsoplæg svækker forslaget, og det er regeringens forhandlingsoplæg, vi skal
tage stilling til her. Så hvis vi ikke mener, at forslaget skal svækkes, så skal vi stemme imod for-
handlingsoplægget. Men ministeren forvirrer mig lidt ved at sige, at svaghederne ved Kommissio-
nens forslag løses et andet sted, hvor det er mere effektivt. Hvis regeringen kan komme med no-
get, der er mere effektivt end dette forslag, så ville det da være klogt. Det kan vi kun støtte. Vil mini-
steren sætte flere ord på det? Indeholder den løsning f.eks. forslaget fra Institut for Menneskeret-
tigheder om omvendt bevisbyrde? Ministeren brugte formuleringen, at det er enormt svært at kon-
trollere, og det er rigtigt, at det er svært at kontrollere for stater, der ligger langt væk, men det er
ikke svært at kontrollere for de virksomheder, der er der. De har jo meget lettere ved at kontrollere
det, og derfor er det rimeligt nok, at en virksomhed, som arbejder i et land, hvor der er risiko for sla-
vearbejde, sikrer sig, at de ikke tjener deres penge ved slavearbejde. Ligger det i due dilligence-
forpligtelserne? For så kan vi bedre leve med forhandlingsoplægget, end hvis det andet ikke er
mere konkret end som så.
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Udgangspunktet for regeringen er selvfølgelig, at det er
vigtigt, at vi bekæmper tvangsarbejde. Det er en vigtig del af den generelle bæredygtige omstilling,
ikke mindst i et globalt perspektiv. Det må aldrig nogen sinde kunne svare sig at bruge tvangsar-
bejde. Den melding tror jeg vi kan være enige om. Men reglerne skal også virke i praksis, og det er
det, der er vores bekymring. Det er ikke med henblik på at svække indsatsen mod tvangsarbejde
overordnet set
det er for at få værktøjer, der kan understøtte det sigte, at tvangsarbejde på ingen
måde kan accepteres. Det er svært at håndhæve indsatsen, når værktøjerne ikke er tilstrækkelige.
Uden en konsekvensanalyse er det svært at vide, med hvilke afsæt man kan gøre en forskel for de
mennesker, som på forfærdelig vis er underlagt tvangsarbejde. Vi skal ikke have regler for regler-
nes skyld. Vi skal have regler, som rent faktisk virker, og som hjælper de folk, som er underlagt
Side 49
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
tvangsarbejde. Det handler om fundamentale arbejdstagerrettigheder. Derfor mener vi, at vi i ste-
det bør se på due dilligence-forpligtelserne, hvor virksomhederne vil kunne stille krav til deres leve-
randører om rettigheder for arbejderne.
SF spørger til onlinemarkedspladser. Det er et relevant spørgsmål, for vi lever i en digital verden,
hvor platformene er en integreret del af vores hverdag. Derfor mener regeringen, at der skal være
et større ansvar for onlineplatformene i denne sammenhæng, og det gælder selvfølgelig også reg-
lerne om tvangsarbejde. Det har vi selvfølgelig fokus på i forhandlingerne.
Hvad angår menneskerettighederne er der ingen tvivl om, at genopretning er en del af de kom-
mende EU-regler om due dilligence, og det er rigtig godt, for det hjælper de mennesker, der arbej-
der under tvang og jo dermed har fået krænket deres menneskerettigheder. Due dilligence handler
om den proces og de krav, som virksomhederne skal stille i og til deres værdikæde. I forslaget om
tvangsarbejde tager man udgangspunkt i slutproduktet, og det er forskellen på de to forslag. Jeg
mener, at det giver bedst mening at stille krav til virksomhederne om at bekæmpe tvangsarbejde i
deres værdikæde. Derfor lægger vi vægt på det. Det er vigtigt, at vi sikrer, at vi ikke regulerer dob-
belt, men at vi gør det klogt og effektivt. Så der er ingen uenighed i udgangspunktet
det er alvor-
ligt, det vi står over for.
SMV’erne er omfattet, og dermed omfatter forslaget alle varer, uanset virksomhedens størrelse.
Søren Søndergaard spørger til den omvendte bevisbyrde. Det er svært for myndighederne konkret
at bevise brug af tvangsarbejde, og så er det jo også svært for virksomhederne at bevise fraværet
af tvangsarbejde
måske i særlig grad for mindre virksomheder. Derfor mener vi ikke, at virksom-
hedernes ressourcer er brugt bedst på den måde. Ressourcerne er brugt bedre i EU-reglerne om
virksomhedernes due dilligence
det vil være et bedre værktøj.
Alex Ahrendtsen (DF):
I Dansk Folkeparti er vi enige med regeringen i, at det er vigtigt at be-
kæmpe tvangsarbejde. Tvangsarbejde er konkurrencevridende og menneskefornedrende, så vi
skal gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe det.
Det er saliggørende at høre, at regeringen er forholdsvis kritisk over for EU, og det var interessant
at høre Enhedslistens gode repræsentant Søren Søndergaard være mindre kritisk end regeringen
på det område. Men selve forhandlingsoplægget går ikke langt nok. Man behøver bare at læse
Dansk Erhvervs høringssvar for at forstå, hvorfor det ikke er en god idé at støtte regeringens for-
handlingsoplæg, selv om der er blevet leveret et godt stykke arbejde, som jeg gerne vil kvittere for.
Vi havde gerne set afgørende vægt. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte forhandlingsoplægget
på trods af det gode arbejde.
Christian Friis Bach (RV):
Radikale Venstre støtter regeringens forhandlingsoplæg, for der kan
hurtigt ske det
især på grund af omvendt bevisbyrde
at virksomhederne trækker sig fra lande,
hvor der er risiko for tvangsarbejde. Det vil straffe befolkningen i de lande, som i forvejen typisk er
hårdt ramt af konflikter eller manglende statslige myndigheder og folkelige organisationer, som kan
overvåge det.
Jeg kunne godt tænke mig, at regeringen havde endnu større fokus på due dilligence-processerne.
Vi har i første omgang sat penge af i finansloven til en del af det, men det er meget vigtigt, at vi
bakker op om, at virksomheder kan gennemføre due dilligence-forpligtelserne. Det er et kæmpe
Side 50
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
arbejde, og for SMV’er er det virkelig besværligt og dyrt at gøre det. Derfor er det godt, at regerin-
gen engagerer sig i at bakke op om det. Jeg har tidligere fremhævet muligheden for en bonusord-
ning til virksomheder, så man kan få certificeringer, der dokumenterer, at de kan udføre due dilli-
gence på en tilstrækkelig god måde. Den slags certificeringer findes, så i stedet for bøvlede konsu-
lentordninger kunne man indføre en bonusordning til virksomheder, der viser, at de kan gennem-
føre det.
Hvis statslige myndigheder har ansvar for, at tvangsarbejde finder sted, er det en god idé at sende
Kommissionen eller andre eksterne afsted for at kontrollere og dokumentere det, men typisk er de
bedste mekanismer til at bekæmpe slavearbejde at støtte op om de statslige myndigheder i landet,
som ofte har et ønske om at bekæmpe tvangsarbejde. Man kunne støtte op om menneskeret-
tighedsinstitutter, fagforeninger og folkelige foreninger i landene
det burde man sætte meget
mere fokus på, også i forslaget. Regeringen burde også gøre mere ud af at bakke op om de lokale
mekanismer, som kan bekæmpe slavearbejde. Det håber jeg man vil inddrage i debatten, hvis mi-
nisteren skulle få lov til at komme til Bruxelles.
Jeg har også noteret mig høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder, hvor de pointerer, at
der er forskel på due dilligence og dette forslag, og at denne forskel kan skabe forvirring.
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Dansk Folkepartis synspunkt er noteret.
Jeg er langt hen ad vejen enig med Christian Friis Bach i tilgangen til udvikling i udviklingslande.
Grundlæggende er det koncentreret omkring en aktiv udviklingsbistand fra de enkelte landes side
fokuseret på de værdier, som Christian Friis Bach nævner. De er langt hen ad vejen alle sammen
afbilledet i den strategi for dansk udviklingsbistand, som der er bred opbakning til i Folketinget. Der
er en snæver sammenhæng mellem brug af tvangsarbejde og det udviklingsniveau, de pågæl-
dende lande er på, og derfor giver det god mening at have det langsigtede perspektiv for indsatsen
og løftet af udviklingslandene.
Vi er selvfølgelig meget opmærksomme på at hjælpe virksomhederne, især med den grønne lov-
givning. Vi skal generelt have fokus på, at det er muligt at implementere lovgivningen. Vi har som
sagt en fælles enighed om værdien og vigtigheden af at bekæmpe tvangsarbejde. Det kan man
gøre med en bred palet. Den langsigtede indsats er vigtig, og det er ikke bare EU og Kommissio-
nen, der skal løfte opgaven
medlemslandene skal også via deres udviklingsbistand styrke indsat-
sen for at løfte udviklingslandene og dermed forhåbentlig få flere af de mange millioner, som er fan-
get i tvangsarbejde, ud af tvangsarbejde. Desuden handler det på nuværende tidspunkt om at få
fat på de værktøjer
eller manglen på samme
i Kommissionens forslag og få det til at give me-
ning. Det er baggrunden for regeringens forhandlingsoplæg.
Kim Valentin (V):
Forhandlingsoplægget er et vigtigt og også et meget besværligt forhandlingsop-
læg. Jeg synes, man har fundet en god balance. Der er en risiko for, at man som et rigt land, der
prøver at lægge regler ned over nogle fattige lande, opfører sig som Marie Antoinette. Har folk ikke
noget brød, så giv dem dog kage. Det er den samme ignorance, vi kan risikere at demonstrere,
hvis ikke vi afbalancerer indsatsen. Vi risikerer at gøre det endnu værre, hvis alle vores europæiske
virksomheder er nødt til at trække sig ud af lande, hvor tvangsarbejde finder sted, for landene vil
ende uden produktion. Derfor skal det gøres med en følsom hånd, og på en måde, hvor man går i
Side 51
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
dialog om arbejdstagerrettigheder. Det gjorde vi i Danmark for 125 år siden med septemberforliget.
Der er mange steder i verden, hvor man godt kunne bruge flere arbejdstagerrettigheder, så det
kunne man godt arbejde for ved siden af. Vi kan ikke kun køre med denne dagsorden, man er
også nødt til at tage andre elementer med.
Flere organisationer påpeger i høringssvarene, at »værdikæde« er ret upræcist. Jeg vil gerne bede
ministeren have det in mente og måske få klargjort, hvad vi mener med »værdikæde«, så vi kan gå
ud fra en præcis definition.
Søren Søndergaard (EL):
Nu handler det jo ikke om arbejdstagerrettigheder, det handler om
tvangsarbejde. Der er trods alt en gradsforskel, og jeg synes, at værdikæden er meget præcist de-
fineret i forslaget.
Kommissionens forslag er ikke perfekt, men det går i den rigtige retning. Nogle ønsker at gøre det
endnu bedre, og andre ønsker at svække det, fordi det i virkeligheden hører til et andet sted. Vi hø-
rer til dem, der mener, at man skal forsøge at gøre det bedre. Det, der inspirerer os, er ministerens
eget samlenotat, for ministeren har gjort sig den anstrengelse
hvilket er prisværdigt
at referere,
hvad Europa-Parlamentet har vedtaget i sagen. Europa-Parlamentet er jo medlovgiver. I samleno-
tatet står der:
»Af Europa-Parlamentets reviderede forslag fremgår bl.a. ønske om, at forslaget skal baseres
på såkaldt omvendt bevisbyrde, så det skal være op til virksomhederne at demonstrere, at der
ikke er anvendt tvangsarbejde i produkter fra bestemte geografiske områder økonomiske zoner.
Parlamentet lægger derudover op til, at Kommissionen skal have en større rolle i håndhævel-
sen af forslaget og kan foretage egne undersøgelser. Der lægges desuden op til at udvide defi-
nitionen af tvangsarbejde. Endelig lægger Parlamentet vægt på, at genopretning skal være en
forudsætning for, at produkter kan genindføres på det indre marked. Positionen blev vedtaget
på plenarmøde i Parlamentet d. 8. og 9. november 2023.«
Enhedslisten stemte for i Europa-Parlamentet. Vi har den holdning, at vi forsøger at have den
samme holdning i Danmark, som vi har i Europa-Parlamentet. Jeg ved godt, det ikke er helt almin-
deligt, men det kan vi diskutere i forbindelse med europaparlamentsvalget. Nogle stemmer noget i
Europa-Parlamentet, og så stemmer man noget andet her, men vi forsøger at stemme det samme.
Jeg forstår på ministeren, at man ikke vil efterleve opfordringerne fra Europa-Parlamentet
som i
øvrigt blev vedtaget med et bredt flertal
og derfor kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget. Det er
logikken i vores position. Men vi er bestemt klar til at diskutere videre, når vi kommer tilbage til due
dilligence.
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Kim Valentins pointe er, at man skal arbejde for at få en
præcis definition af værdikæder. Det gør regeringen også, for ellers havner vi det samme sted,
som vi kritiserer dette forslag for, nemlig at man mangler de rigtige værktøjer til at sikre en forskel.
Definitionen skal altså være præcis, og det har vi selvfølgelig fokus på.
Kim Valentin har ret i, at det handler om en bredere indsats
det handler om handelspolitikken, bi-
standspolitikken, de konkrete værktøjer og betydningen af den enkelte virksomheds ageren, også
når det kommer til tvangsarbejde. Det ligger fint i forlængelse af regeringens holdning.
Side 52
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Til Søren Søndergaard: Det er rigtigt, at Europa-Parlamentet har nogle synspunkter på forslaget.
Det indgår i drøftelserne i forhandlingerne. Noget synes vi er fint, andet synes vi ikke er så godt, og
noget er vi ikke enige i. Sådan er det
det er en forhandling.
Formanden (Niels Flemming Hansen):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.
Side 53
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
3. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 54
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
FO
Punkt 9. Kommissionens forslag til direktiv om aktieklasser i aktieselskaber, der
anmoder om, at deres aktier optages til handel på et SMV-vækstmarked
(Stemmerettigheder)
Revideret forhandlingsoplæg
KOM (2022) 0761
KOM (2022) 0761
Bilag 6 (samlenotat)
KOM (2022) 0761
Bilag 7 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
EU-note (20222)
E 16 (EU-note af 15/3-23)
EUU alm. del (20222)
Bilag 431 (udvalgsmødereferat side 641 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 14/4-23)
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Direktivet skal gøre det muligt at have forskellige aktie-
klasser på dette afgrænsede område. Det betyder, at det skal være muligt at have en aktieklasse
med flere stemmer end de øvrige klasser.
Aktieklasser er ikke noget fremmed i Danmark. Vi har i dag et velfungerende system, hvor selska-
ber kan have aktieklasser, som har forskellige stemmerettigheder tilknyttet. I Danmark anvendes
stemmetunge aktier i mange tilfælde i selskaber, hvor hovedaktionæren er en erhvervsdrivende
fond. Her kan nævnes Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk og Lundbeck. Denne struktur er udviklet
over mange år og er godt forankret i det danske samfund, hvor den har understøttet udviklingen af
en sund og konkurrencedygtig industri i Danmark. Derfor er det helt centralt, at direktivet ikke med-
fører negative konsekvenser for vores eksisterende system.
Jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg den 14. april 2023. Herefter blev Rådets generelle ind-
stilling færdigforhandlet. I Rådet blev der vedtaget en tekst, der i høj grad afspejler danske priorite-
ter.
Efterfølgende har Europa-Parlamentet vedtaget sin position. Det er årsagen til, at jeg kommer til-
bage med et revideret forhandlingsoplæg i dag. Parlamentets position indeholder elementer, der
kan få store konsekvenser for Danmarks system for aktieklasser. Det kan vi ikke acceptere bliver
en del af den endelige tekst. Derfor er der behov for en afgørende vægt i forhandlingsoplægget, så
vi kan stemme imod forslaget, hvis ikke det lykkes at få forhandlet de problematiske elementer ud.
Europa-Parlamentets position
Parlamentet ønsker at indføre en række beskyttelsesforanstaltninger. Det vil gøre det langt mindre
attraktivt for virksomheder at notere sig med A- og B-aktier, fordi fordelene udvandes.
En særlig bekymring er Parlamentets forslag om, at aktier med en højere stemmevægt ikke må an-
vendes i afstemninger på en generalforsamling, hvor forslaget er stillet af en aktionær
dvs. ikke
foreslået af bestyrelsen. Det vil betyde, at de stemmetunge aktier ikke kan tælle mere end de stem-
mesvage ved afstemningerne.
Parlamentet foreslår samtidig at udvide anvendelsesområdet til regulerede markeder. Det vil sige,
at forslaget også vil ramme selskaber, der i fremtiden vil børsnoteres med A- og B-aktier på
Nasdaq Copenhagen.
Side 55
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
2810342_0051.png
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Parlamentets tilgang ville betyde, at formålet med Kommissionens oprindelige forslag bliver vendt
fuldstændig på hovedet.
Hvor forslaget tidligere ville gøre det mere attraktivt for SMV’er at børsno-
tere sig, bliver det nu mindre attraktivt, og
det vil derfor hæmme muligheden for, at SMV’erne kan
skaffe kapital via en børsnotering.
Forhandlingssituationen
Forhandlingerne er i deres afgørende fase. Den første trilogforhandling er afholdt den 23. novem-
ber 2023, og der er mulighed for, at forhandlingerne afsluttes meget hurtigt.
Vi har fra regeringens side sat alle sejl ind for at få den endelige aftale til at ligge så tæt på Rådets
tekst som muligt. Jeg har bl.a. vendt sagen med kommissær Mairead McGuinness og den ansvar-
lige rapporteur i Parlamentet, Alfred Sant. Jeg har forklaret dem, hvorfor Europa-Parlamentets po-
sition er uacceptabel for Danmark.
Der kan stadig nå at ske meget, men foreløbig ser det ud til at gå den rigtige vej. Det er derfor min
forventning, at vi formår at rydde de værste problemer af vejen i det endelige kompromis.
Revideret forhandlingsoplæg
Intet er sikkert endnu. Derfor er der behov for et revideret forhandlingsoplæg, så vi har mulighed for
at stemme nej til den endelige kompromistekst, hvis den undergraver vores system i Danmark.
FO
Regeringen
støtter formålet om at tiltrække kapital fra investorer, samtidig med at nogle aktionærer
f.eks. stifteren af et aktieselskab
bevarer en bestemmende indflydelse, herunder ved at
selskaber har ret til at indføre aktieklasser.
lægger afgørende vægt på, at forslaget ikke medfører obligatoriske beskyttelsesforanstalt-
ninger, der undergraver den danske model, eller ikke fastsætter et loft over andelen af ak-
tiekapitalen, som aktier med flere stemmer kan repræsentere.
lægger stor vægt på, at forslagets oprindelige anvendelsesområde bevares.
lægger stor vægt på, at forslaget ikke medfører negative konsekvenser for eksisterende
nationale systemer, da Danmark allerede har et velfungerende nationalt system med ak-
tieklasser.
lægger stor vægt på, at forslaget ikke indeholder en regulering af selskabets interesse.
Kim Valentin (V):
Jeg er tilfreds med regeringens position. Jeg vil opfordre til at bruge det skrappe
forhandlingsoplæg til det yderste
det hører jeg også interesseorganisationerne i Danmark sige.
De skal vide, at det bare ikke er godt nok. Jeg oplever, at Europa-Parlamentet har brugt forslaget til
at indføre nogle elementer, der slet ikke hører hjemme her. Det er et fuldstændig latterligt forslag til
mindretalsbeskyttelse, som går i den helt forkerte retning. Hvis man ønsker lettere kapitaladgang
for vores SMV’er, og man gerne vil have flere børsnoteringer, er det i hvert fald ikke den vej, man
skal gå. Derfor er jeg helt enig i det, ministeren siger.
Side 56
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Jeg synes, at nogle elementer bryder med nærhedsprincippet. I virkeligheden går Kommissionen
for langt fra starten af. Jeg forstår godt, at nogle lande ikke har de muligheder, som vi har i Dan-
mark, og derfor prøver man at indføre noget, der gælder for alle. Men det er ikke godt nok, at man
får ødelagt noget godt i Danmark i den proces. Det må vi kunne gøre bedre.
Søren Søndergaard (EL):
Tak for at komme tilbage med et revideret forhandlingsoplæg, efter for-
handlingerne har udviklet sig. Det har vi efterlyst før, så det skal ministeren have ros for.
Vi diskuterede det den 14. april 2023, hvor SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Danmarksdemokraterne stemte imod forhandlingsoplægget. Det var der sikkert forskellige grunde
til, men for vores vedkommende handlede det om nærhedsprincippet. Den afgørende vægt i det
reviderede forhandlingsoplæg går på, at man ikke skal gå yderligere i en forkert retning, men at
man sådan set bevarer det, regeringen fik mandat til den 14. april, som vi stemte imod. Derfor må
vi logisk set opretholde vores modstand, for det oprindelige forhandlingsoplæg vil stå tilbage, selv
hvis den afgørende vægt viser sig at hjælpe.
Alex Ahrendtsen (DF):
Det er godt, at regeringen har skærpet sit oprindelige forhandlingsoplæg.
Man kunne have ønsket sig, at regeringen havde lyttet mere til Dansk Folkeparti og de øvrige par-
tier, som anbefalede at skærpe forhandlingsoplægget, dengang vi diskuterede det første gang. Nu
har vi så miseren. Man har skærpet forhandlingsoplægget, så der er en afgørende vægt og tre
store vægte. Dvs. nej, måske, måske, måske. Hvis vi skal sige ja, skal der være afgørende vægt
hele vejen igennem
det er simpelt hen mindstemålet. Derved vil man klart kunne give udtryk for i
EU, at forslaget er en underminering af gode danske forhold. Det er jo ikke første gang, EU øde-
lægger noget, der fungerer godt i Danmark.
Christian Friis Bach (RV):
Radikale Venstre er glade for regeringens skærpede forhandlingsop-
læg. Vi har også læst den stærke kritik fra en række erhvervsorganisationer, og derfor bakker vi op
om forhandlingsoplægget.
Alexander Ryle (LA):
Jeg vil tilslutte mig Alex Ahrendtsens kommentarer, som jeg er helt på linje
med. Jeg er glad for, at regeringen har rykket sig og skærpet forhandlingsoplægget, men det er
stadig ikke skarpt nok, og derfor kan Liberal Alliance stadig ikke støtte forhandlingsoplægget, lige-
som vi ikke støttede det i foråret.
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Vi skærper forhandlingsoplægget, fordi vi vil bruge det
fuldt ud, for forslaget er vendt totalt på hovedet i forhold til det, jeg fremlagde sidst, så det vil få
endnu mere alvorlige konsekvenser for modellen i Danmark.
Vi mener, at nærhedsprincippet er overholdt, men Europa-Parlamentets holdning påvirker selvføl-
gelig den vurdering. Man skal se det skærpede forhandlingsoplæg i det lys.
Dansk Folkeparti ønsker, at vi havde lyttet mere, da vi diskuterede forhandlingsoplægget den 14.
april 2023. Vi kendte ikke Europa-Parlamentets position på det tidspunkt, og derfor kommer vi nu
tilbage med et skærpet forhandlingsoplæg.
Side 57
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker flere afgørende vægte. Det er ikke, fordi Kommissio-
nens oprindelige forslag ikke indeholdt elementer, som vi decideret frygtede ville underminere vo-
res eget A- og B-klassesystem for aktier. Europa-Parlamentets forslag trækker i en retning, som
gør, at vi nu beder om muligheden for at sige nej til forslaget.
Vi er i dialog med de relevante. Jeg har talt med kommissæren og rapporteuren for nylig, og vores
forhåbning er, at det stadig kan flytte sig, men fordi det har så stor betydning for Danmark, er det
godt at skærpe tonen, så signalet også er sendt til de videre drøftelser.
Den fungerende formand (Henrik Møller):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten og
Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.
Side 58
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Punkt 10. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi
transport) den 4.
december 2023
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Jeg forelægger alle sager til orientering.
UDG
1. Kommissionens forslag til ændring af forordning om oprettelse af Det Europæiske
Agentur for søfartssikkerhed (EMSA)
Fremdriftsrapport
KOM (2023) 0269
Punktet var udgået.
2. Kommissionens forslag til ændring af direktiv om de grundlæggende principper for
undersøgelse af ulykker i søfartstransport
Generel Indstilling
KOM (2023) 0270
Rådsmøde 3991
Bilag 2 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20231)
Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1223 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 22/9-23)
Rådsmødepunkt 2, 3 og 4 blev behandlet samlet under dette punkt.
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Ulykkesopklaringsdirektivet, flagstatsdirektivet og havne-
statskontroldirektivet er tre forslag, som udgør en del af den såkaldte søfartssikkerhedspakke. På
rådsmødet forventes Rådet at vedtage en generel indstilling for hver af de tre forslag.
Regeringen støtter overordnet set formålet med søfartssikkerhedspakken. Vi har arbejdet for at
sikre et højt niveau af maritim sikkerhed, bekæmpelse af forurening, øget digitalisering og beskyt-
telse af de søfarende.
Det er vigtigt for regeringen at bevare fleksibilitet og mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet med
maritim sikkerhed og at sørge for, at forslagene ikke påfører staten eller virksomhederne urimelig
store økonomiske eller administrative byrder. Desuden skal reglerne naturligvis følge internationale
forpligtelser.
Regeringen finder, at oplæggene til generel indstilling ligger fornuftigt og inden for det afgivne for-
handlingsoplæg. Derfor agter regeringen at stemme for.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
3. Kommissionens forslag til ændring af direktiv om opfyldelse af kravene til flagstater
Side 59
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Generel Indstilling
KOM (2023) 0272
Rådsmøde 3991
Bilag 2 (samlenotat side 9)
EUU alm. del (20231)
Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1223 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 22/9-23)
Rådsmødepunkt 2, 3 og 4 blev behandlet samlet under rådsmødepunkt 2.
4. Kommissionens forslag til havnestatskontroldirektivet
Generel Indstilling
KOM (2023) 0271
Rådsmøde 3991
Bilag 2 (samlenotat side 16)
EUU alm. del (20231)
Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1223 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 22/9-23)
Rådsmødepunkt 2, 3 og 4 blev behandlet samlet under rådsmødepunkt 2.
11. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
12. Siden sidst
a) Kommissionens direktiv om bæredygtighedsrapportering
KOM (2021) 0189
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Kommissionen har fremsat forslag om at udskyde nogle
af de standarder, der skal gælde for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering (CSRD). Stan-
darderne fastsætter de krav, som virksomhederne skal rapportere efter.
Kommissionen skal vedtage fire sæt standarder i alt. Den første standard gælder for alle de virk-
somheder, der er omfattet CSRD. Den er allerede vedtaget af Kommissionen. Inden den 30. juni
2024 skal Kommissionen vedtage yderligere tre sæt standarder for henholdsvis visse sektorer, for
tredjelandsvirksomheder i EU og for børsnoterede SMV’er.
Kommissionen har nu fremsat et forslag, der udskyder vedtagelsen af sektorstandarderne og stan-
darderne for tredjelandsvirksomheder med 2 år. Det betyder, at de senest skal være vedtaget den
30. juni 2026.
Side 60
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag og kan støtte en udskydelse. Vi er dog meget
opmærksomme på, at virksomhedernes implementeringsfrist også udskydes, så de får tid til at om-
stille sig.
b) Kommissionens forslag om alternativ tvistbilæggelse og ophævelse af den
online platform (ATB/ODR)
KOM (2023) 0647 og KOM (2023) 0649
Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Forslagene blev fremsat den 17. oktober 2023.
Med de nye regler lægges der op til at tilpasse de nuværende regler til de digitale markeder. Man
vil også gøre reglerne bedre egnede i situationer, hvor tvister går på tværs af grænser. Man ønsker
desuden at forenkle reglerne på området.
Udvalget har modtaget grund- og nærhedsnotat om sagerne.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 61
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Punkt 11. Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
I forbindelse med rådsmødet for
retlige og indre anliggender i Bruxelles i næste uge er der fire punkter på min del af dagsordenen.
Alle sager forelægges til orientering.
Jeg skal oplyse, at jeg ikke deltager i rådsmødet denne gang.
11. Schengenområdets generelle tilstand ("Schengen-Rådet")
Schengen Barometer
Udveksling af synspunkter
KOM (2023) 0274
Rådsmøde 3992
Bilag 2 (samlenotat side 3)
EUU alm. del (20231)
Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 85, senest behandlet
i EUU 13/10-23)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Drøftelserne om Schengens ge-
nerelle tilstand ventes at tage udgangspunkt i seneste udgave af Kommissionens såkaldte Schen-
genbarometer med data på centrale områder.
Christian Friis Bach (RV):
Hvad er der kommet ud af Kommissionens formelle høring af Danmark
om udfasningen af grænsekontrollen ved de indre grænser? Hvordan går det med udarbejdelsen
af en handlingsplan for, hvordan Danmark agter at rette op på manglerne i vores forvaltning af kon-
trollen med de ydre grænser, der blev konstateret ved Schengenevalueringen i september 2022?
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Det er gået den forkerte vej, hvis
ambitionen er at ophæve de indre grænser. Regeringen har valgt at forlænge grænsekontrollen
med udgangspunkt i diskussioner om bl.a. sikkerhedsspørgsmålet i Europa. Det tager vi stilling til
hvert halve år, da det er en midlertidig grænsekontrol. Nu har vi kontrol på grænsen til Tyskland,
men ikke til Sverige. Tyskland, der tidligere har været meget kritisk, har nu selv udvidet deres
grænsekontrol, som før kun var mod Østrig, men nu er den også mod Tjekkiet og Polen. Siden
man indførte grænsekontrollen mod Tjekkiet og Polen, er antallet af migranter, der ankommer til
Tyskland, falder markant.
Den overordnede politik er stadig, at der ikke skal være permanent grænsekontrol. Så vidt jeg hu-
sker, har seks lande i Schengenområdet grænsekontrol, hvoraf Sverige og Frankrig har hele vejen
rundt. Vi ved godt, at Kommissionen ikke er tilfreds med det, og at de gerne vil have os til at ændre
det, men vi mener, der er sikkerhedsargumenter, der gør, at det giver mening at opretholde græn-
sekontrollen.
Christian Friis Bach (RV):
Jeg fik ikke et præcist svar på mit spørgsmål. Kommissionen har været
kritisk, og det kan regeringen forholde sig afslappet til, men Rådet har bedt Danmark om at udar-
bejde en handlingsplan for, hvordan vi agter at gennemføre anbefalingerne om at rette op på
manglerne, der blev konstateret ved Schengenevalueringen. Det skulle være leveret for en uges tid
siden. Har regeringen lavet den handlingsplan, og hvad agter regeringen at gøre?
Side 62
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Det er rigtigt, at Rådet har opfor-
dret til at udarbejde en handlingsplan for grænsekontrol, og det er vi i gang med, for vi skal selvføl-
gelig overholde de regler, der nu engang gælder. Det er vigtigt at sige, at de fejl, der er tale om,
ikke bliver betragtet som væsentlige eller akutte.
Vi tog senest stilling til grænsekontrol for ca. 1 måned siden, så vi tager stilling til det igen om ca. 5
måneder. Det gør vi på baggrund af en konkret vurdering baseret på nye forhold. Vi har ikke per-
manent grænsekontrol i Danmark, men en midlertidig grænsekontrol, som er blevet forlænget
mange gange, fordi sikkerhedsmæssige forhold har gjort sig gældende. Andre lande har også udvi-
det mængden af grænsekontrol.
Side 63
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
12. Schengenområdets generelle tilstand ("Schengen-Rådet")
mere effektive systemer
for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3992
Bilag 2 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (20182)
Bilag 9 (udvalgsmødereferat side 1148 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 29/5-19)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Drøftelsen skal bl.a. ses på bag-
grund af terrorangrebet i Bruxelles i oktober 2023, som blev gennemført af en afvist asylansøger.
Kommissionen har i forlængelse heraf lanceret drøftelser om mere effektiv tilbagesendelse. Fokus
er bl.a. på harmonisering af praksis for tilbagesendelse, herunder af udlændinge, der udgør sikker-
hedsrisici. Det kunne f.eks. være at sikre, at alle lande træffer afgørelser om tilbagesendelse i for-
bindelse med afvisning af asylansøgninger, sådan som vi allerede gør i Danmark.
Fra dansk side støtter vi ambitionen om mere harmonisering, så vi får mere effektiv tilbagesen-
delse på EU-niveau. Det er dog samtidig vigtigt, at de enkelte lande gives fleksibilitet til at tage
højde for nationale forhold.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 64
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
13. Fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien
Vedtagelse
Rådsmøde 3992
Bilag 2 (samlenotat side 10)
EUU alm. del (20222)
Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 194, senest
behandlet i EUU 2/12-22)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Fuld anvendelse af Schengen-
reglerne i Bulgarien og Rumænien vil især medføre ophævelse af den grænsekontrol, der i dag er
mellem de to lande og de øvrige EU-medlemsstater. Det kræver selvfølgelig, at vi har vished for, at
Bulgarien og Rumænien lever op til Schengenreglerne.
Der har flere gange været gennemført evalueringer, der har vurderet dette spørgsmål. Senest har
Kommissionen i november 2023 gennemført besøg i Bulgarien, og konklusionen er ifølge Kommis-
sionen klar: Landene opfylder til fulde Schengenreglerne.
Det er vigtigt at understrege, at spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bul-
garien og Rumænien grundlæggende er et teknisk anliggende, og på baggrund af de fastsatte kri-
terier lever de to lande op til alle krav.
Rådets beslutning skal træffes ved enstemmighed blandt de medlemsstater, der har ophævet kon-
trollen ved de indre grænser. Det vil sige, at Danmark fuldt ud deltager i sådanne beslutninger.
Samlet vurderer jeg, at der er grundlag for
på baggrund af forhandlingsoplægget fra juni 2022 og
løbende evalueringer
at støtte op om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og
Rumænien.
Enkelte lande har sat spørgsmålstegn ved relation til andre emner. Det skete senest ved rådsmø-
det i december 2022. Jeg har ikke oplysninger om, hvorvidt der på nuværende tidspunkt er opnået
enighed i Rådet. Det kan ikke udelukkes, at punktet tages af dagsordenen eller ændres til status-
orientering.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 65
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
14. Migrations- og asylpagten
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0272, KOM (2016) 0467, KOM (2020) 0612, KOM (2020) 0613, KOM (2020)
0610
Rådsmøde 3992
Bilag 2 (samlenotat side 15)
EUU alm. del (20231)
Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 87, senest behandlet
i EUU 13/10-23)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Det forventes, at det spanske for-
mandskab på rådsmødet den 5. december 2023 vil give en status på forhandlingerne om pagten,
herunder en status på trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet.
Regeringen bakker det spanske formandskab op i at sikre fremdrift i trilogforhandlinger med Eu-
ropa-Parlamentet med henblik på vedtagelse af retsakterne under migrations- og asylpagten inden
udløbet af den nuværende lovgivningsperiode. Men det er også vigtigt, at den lovgivning, der ved-
tages, bidrager til at reducere irregulær migration mod EU, reducerer sekundære bevægelser og
giver bedre statistik og data om migration inden for Unionens område. Derfor arbejder regeringen
for, at der på den ene side opnås et hurtigt kompromis, men på den anden side skal kompromiset
sikre et bedre asylsystem i EU.
Alex Ahrendtsen (DF):
Jeg har fulgt ministeren i pressen, hvor der er blevet bragt nogle meget
spændende interviews og artikler fra ministerens rejse i Tyrkiet og Tunesien. Der fremgår det bl.a.,
at man bygger mure og hegn, og man sørger for, at dem, der forsøger at komme over de mure og
hegn, bliver sendt væk. Det er det, vi kalder pusback. Og det virker. Det kunne man i hvert fald for-
stå ud fra artiklerne.
På grænsen mellem Finland og Rusland kommer der også mennesker, som er inviteret af Rus-
lands præsident, Vladimir Putin. Det er hans gæster. Han synes, de skal på en turistrejse til Eu-
ropa, og det skal de nu over den finske grænse. Finnerne har også bygget et hegn, og når gæ-
sterne kommer, siger finnerne: Det går ikke. Det er også pushback. Jeg vil anbefale, at EU begyn-
der at benytte sig af pushback. Jeg har ved forskellige lejligheder været i Bruxelles og talt med bu-
reaukrater, som bliver blege i ansigtet, når man nævner pushback, men jeg tror, at tiden er kommet
til, at EU forpligter sig til pushback.
Ministeren er kendt for at være foregangsminister sammen med sin østrigske kollega på udlæn-
dinge- og migrationsområdet. Danmark har en særlig stilling, fordi den socialdemokratisk ledede
regering går for at være en strammere regering i sammenligning med andre socialdemokrater i EU.
Er det ikke på tide, at ministeren én gang for alle overbeviser sine kolleger om, at pushback er det
eneste, der virker? Især efter han har været på de rejser, hvor han med egne øjne har kunnet se,
at det virker. Det betyder et opgør med konventioner og forestillingen om, at vi kan løse proble-
merne med åben indvandring, ligesom Grüne Jugend i Tyskland stadig går og håber på.
Christian Friis Bach (RV):
Foranlediget af Alex Ahrendtsens spørgsmål vil jeg spørge, om mini-
steren kan bekræfte, at Danmark fuldt og helt står ved flygtningekonventionens bestemmelser om
individuel beskyttelse, adgang til asyl, og at man ikke kan tilbagesende til lande, hvor der ikke er
sikre forhold, asylprocedurer, bæredygtige flygtningeløsninger og tilstrækkelig beskyttelse? Og at
Side 66
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Danmark i enhver tredjelandsaftale selvfølgelig vil stå ved de internationale og europæiske forplig-
telser, vi har påtaget os?
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Vi går ikke ind for pushback. Vi
står på Genèvekonventionen og andre konventioner, som vi har tilsluttet os. Folk med asylkrav skal
have behandlet deres sag og skal have beskyttelse. Det skal ikke nødvendigvis være konkret i
Danmark eller i andre EU-medlemsstater
den beskyttelse kan man også få andre steder, f.eks.
som det er tilfældet med den italienske regerings aftale med Albanien, hvor man får sin sag be-
handlet, mens man er i Albanien. Sådan kan det fungere, og det kan også fungere på andre må-
der, som er endnu mere effektive.
Hvad angår den russisk-finske grænse har man lavet en barriere, og der kan man ikke komme ind.
Man kan kun søge om asyl, hvis man er på en nationalstats jord, og det kan man ikke være, når et
hegn forhindrer én i at gå ind. Det kan man have mange holdninger til. Jeg synes, at det er dobbelt-
moralsk, når vi i Danmark mener, at det er skidt, at man putter NATO-pigtråd på et hegn, for så kan
folk komme til skade. Men grænserne i Finland er jo vores grænser. Det er det, hele idéen med
Schengen og ydre grænser er. Når Danmark ikke har et decideret hegn mod Tyskland og Sverige,
skyldes det, at andre har det, og vi bliver nødt til at stå ved og anerkende, når f.eks. Finland, Li-
tauen, Polen er effektive i deres måde at håndtere deres grænser på. Det er selvfølgelig deres ret
som nationalstater, men det er også en opgave, de løfter på vegne af os alle sammen i EU.
Instrumentalisering af migranter har været i spil i visse situationer. Det så vi med Belarus, hvor man
fløj migranter fra Baghdad til Minsk, hvorefter de travede hundredvis af kilometer ud til grænsen til
Polen. Det skete selvfølgelig, fordi der er en politisk motor nedenunder, som ved, at for mange
flygtninge i EU vil destabilisere de politiske systemer
og vi kan se, at det sker, hvis man mister
kontrollen over, hvor mange der kommer til de enkelte lande. Det er en del af diskussionen, og vo-
res klare synspunkt er, at der bliver nødt til at være et værn imod det.
Tyrkiet har underskrevet konventionerne på en anden måde, end vi har i Danmark. Der er store
forskelle. Men Tyrkiet er en partner i forhold til at få styr på migrationen til Europa, og det får de et
meget stort beløb for
så vidt jeg husker, er det 2-3 mia. euro hvert år. Sådan må det være. Vi er
nødt til at samarbejde med lande rundt om os for at sikre, at der er styr på, hvor mange der kom-
mer til Europa, ellers mener jeg ikke, at det kan fungere, som det skal
altså at dem, der får asyl,
er dem, der reelt har behov for asyl. Vi skal huske på, at Østrig fik 109.000 spontane asylansøgere
i 2022, hvor langt størstedelen af dem ikke havde asylkrav overhovedet. Det var folk fra fattige
lande, som er komplet fredelige, f.eks. Bangladesh. Men nu er de i Østrig, nogle kommer videre til
Tyskland. I Tyskland kan man blive i landet, hvis man bliver afvist som asylansøger
der er ingen
håndfast hjemsendelsespolitik som f.eks. i Danmark. Derfor lever der en masse mennesker i den
sorte økonomi, som eksisterer forskellige steder i Tyskland. Det er jo migranter og ikke flygtninge,
og det er centralt at skelne mellem de to grupper i den diskussion.
Søren Søndergaard (EL):
Ministeren har fuldstændig ret i, at vi har udliciteret vores grænsekon-
trol, ikke bare til de ydre grænser i EU, men også til f.eks. Tyrkiet, som har en undtagelse fra flygt-
ningekonventionen, som betyder, at de kun behøver at behandle asylansøgninger fra Europa.
Side 67
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Ministeren har været i Tyrkiet og observeret, hvor effektiv grænsekontrollen er på grænsen til f.eks.
Iran. Der kommer ingen flygtninge ind, og dem, der kommer i nærheden af grænsen, bliver skubbet
væk. Det kan man kalde pushback. Når man ikke sætter foden på EU-jord
eller andre lande, der
anerkender flygtningekonventionen
kan man i sagens natur ikke søge asyl.
Iran er et land, hvor utrolig mange kæmper med livet som indsats mod regimet, og straffen er f.eks.
dødsstraf. Vi har set videnskabsfolk fra Iran, der er flygtet ud med stor viden om Irans omgåelse af
sanktionerne på atomvåbenprogrammet, hvilket vi har en kæmpemæssig interesse i. Derfor har vi
ikke interesse i, at de standser foran en mur og ikke kan komme videre, men at de kommer ud.
Medmindre det hele skal være grænseløst hykleri, skal der være en anden måde, de mennesker
kan søge asyl på. Hvad vil regeringen fremføre? De kan ikke tage til Albanien, og de kommer heller
aldrig til Afrika. Hvilke muligheder har de mennesker for at søge asyl? Det er altså folk, der har et
begrundet asylbehov i henhold til konventionen. Når ministeren nu er så glad for det, man har gjort
i bl.a. Tyrkiet, hvad er så ministerens forslag på rådsmødet til at sikre muligheden for at søge asyl?
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Den bedst tænkelige model er, at
man tager folk gennem FN’s kvotesystem. Det er dem, som har størst behov for at få asyl. Der er
flygtningelejre med befolkninger på størrelse med hele europæiske lande i det centrale Afrika, i In-
dokina og andre steder i verden, som vi aldrig hører om, som ikke har en chance for at komme til
Europa. Det kunne fungere sådan, at vi i Folketinget hvert år sætter en kvote for, hvor mange kvo-
teflygtninge vi ønsker, der skal komme til landet
velvidende, at vi ikke vil have spontanasylansø-
gere, for så vil vi have mulighed for at tage flere kvoteflygtninge, end hvad der er tilfældet i dag.
På den tyrkiske grænse er 80 pct. af dem, der kommer, afghanere. Spørgsmålet er, om man be-
tragter de lande, man rejser igennem, som sikre. Er man sikker, hvis man er i Iran, når man er af-
ghaner? Vil man kunne leve et liv, hvor man ikke bliver udsat for nedværdigende behandling eller
tortur osv.? Det er jeg ikke i stand til at vurdere i sin helhed, men dem, der kommer til Europa, har
jo rejst igennem mange lande, før de er i Europa. Jeg har svært ved at se, at det er flygtningekon-
ventionens egentlige essens, at folk skal rejse igennem ti sikre lande, før man kommer til Tyskland,
som er det land, de fleste mennesker vil til. Det er det, jeg opponerer imod.
Flygtningekonventionen er lavet efter anden verdenskrig, hvor jøderne, der gerne ville ud af Tysk-
land, ikke kunne finde noget sted at være. Bl.a. sagde Belgien og Danmark nej. Derfor blev flygt-
ningekonventionen til, så det blev muligt at komme til sit naboland, men det var aldrig med tanke
på, at jøderne fra Tyskland skulle rejse igennem ti lande, før de endelig fandt det land, de helst ville
til. Det er vilkåret for rigtig mange af dem, der kommer i disse strømme. De vil ikke til Polen eller
Italien, de vil til Tyskland, for der ved man, at man kan få relativt høj understøttelse og et statsbor-
gerskab efter 5 år. Men selvfølgelig går vi ind for, at der skal være mulighed for at søge asyl, og at
dem, der reelt har behov for asyl, skal have mulighed for at få det. Vi går ikke ind for pushback.
Jeg skal ikke være Tyrkiets forsvarsadvokat, men der bor 4 millioner flygtninge fra Syrien og Afgha-
nistan i Tyrkiet, så man kan ikke sige, at de ikke tager et ansvar for flygtninge. I Istanbul bor der
næsten en halv million flygtninge. Det er også at tage et ansvar, uanset om man holder af landet
eller ej.
Alex Ahrendtsen (DF):
Tak for ærlige og nuancerede svar.
Side 68
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Jeg har beskæftiget mig med området i mange år, og konventioner, migration og politik vedrørende
asyl er lidt som at træde ind i en jungle. I den jungle er der en masse konventionsrovdyr, og oppe i
træerne sidder mange af menneskerettighedsaberne og skriger, hver gang man bevæger sig bare
en lille smule. Jo længere man bevæger sig ind i den jungle, jo tættere og mørkere bliver det. Tryk-
ket er voldsomt, og det er fugtigt. Man kan ikke se noget lys nogen steder. Og så pludselig som en
lille Mowgli ser man en blomst foran sig, og man stopper op: Wow! Og så glemmer man alt andet.
Sådan en blomst mødte jeg for nogle uger siden, da vi havde en Tyrkietekspert i udvalget, som for-
talte os, at Tyrkiet har en undtagelse i Genèvekonventionen. De har kun forpligtet sig til at tage
flygtninge fra Europa
Europa forstået som medlemmer af Europarådet. At de så siden hen har
lavet en aftale med EU i 2006, hvor de midlertidigt giver ophold til flygtninge uden for Europa, er en
anden sag. Så de 4 millioner arabiske flygtninge fra hovedsageligt Syrien er der kun midlertidigt, og
de kan til hver en tid blive sendt ud igen. Jeg tænker på denne smukke blomst, som jeg bare ikke
kan få ud af hovedet. Vil det ikke være en god idé at tage den blomst
måske som buket
med
ned til EU og spørge, om det ikke er på tide, at vi samlet set i EU laver denne undtagelse i Genève-
konventionen, så vi kan begynde at få styr på migration?
Christian Friis Bach (RV):
Jeg vil sige til hr. Alex Ahrendtsen, at det ikke er hverken respektfuldt
eller værdigt for vores folkestyre at kalde mig for en abe.
Jeg er glad for ministerens påpegning af, at kvoteflygtninge er en vigtig del af en løsning, og jeg vil
benytte enhver anledning til at opfordre ministeren til at tage flere kvoteflygtninge og sørge for, at vi
ikke har så stramme kriterier for udvælgelsen, så vi ikke engang kan opfylde vores kvote.
Ministeren kan ikke vurdere, hvorvidt afghanske flygtninge kan blive sikkert i Iran. Det kan ministe-
ren jo godt, for kriteriet er helt simpelt: Det skal af UNHCR (FN's Flygtningehøjkommissariat) blive
vurderet til at være et sikkert tredjeland, og det er Iran ikke. Derfor kan de ikke blive der. Flygtninge,
der har et legitimt og alvorligt beskyttelsesbehov og heraf følgende asylkrav, kan ikke efter interna-
tionale konventioner blive i Iran og vide sig sikre. De kan faktisk heller ikke blive i Tyrkiet, for det er
kun for nogle grupper af de syriske flygtninge, vi har vurderet Tyrkiet som et sikkert tredjeland. Det
var sådan set også det, der var hr. Søren Søndergaards spørgsmål: Hvis flygtningene udeluk-
kende passerer gennem lande, der ikke er anerkendt som sikre tredjelande for dem, hvordan kan
de så få beskyttelse og rejse deres asylkrav i et sikkert land? Nogle gange er det første sikre land,
de støder ind i, et land i EU. Det er et vigtigt spørgsmål og en vigtig debat. Det vil vi gerne frem-
hæve. Jeg håber, at ministeren er enig i, at det er det, vi skal sikre, så vi ikke går tilbage til anden
verdenskrig, hvor vi holdt jødiske flygtninge indespærret i Tyskland med uhyggelige konsekvenser
til følge.
Søren Søndergaard (EL):
Ministeren siger mange rigtige ting, men han svarer ikke på det egent-
lige spørgsmål. Alt, hvad ministeren siger, leder frem til, at vi opgiver flygtningekonventionen. Mini-
steren har ret i, at man selvfølgelig ikke har lov til at flytte til et andet land, bare fordi man har lyst til
at bo i et andet land, eller fordi man ikke føler, man har et godt nok job, eller hvad ved jeg. Men hvis
man bygger mure og hegn og holder folk ude, betyder det, at man ikke har mulighed for at søge
asyl. Enten vælger man at trække på skuldrene, eller også vælger man at udtænke en måde,
hvorpå folk kan søge asyl. Det er det, jeg prøver at få ministeren til at forholde sig til. Jeg forstår, at
Side 69
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
der er ikke noget let svar, og det er fair nok, men det gør jo bare, at hegnene bliver større og større
og undermineringen af muligheden for at søge asyl bliver mindre og mindre.
Alex Ahrendtsen (DF):
Normalt har vi ikke tradition for at kommentere hinandens spørgsmål og
kommentarer, men det bliver jeg nødt til. Jeg har jo ikke kaldt hr. Christian Friis Bach for en abe.
Jeg brugte et billede
man kalder det en metafor. Det er absurd at forestille os, at vi er i en jungle,
men jeg havde det, som om jeg var i en jungle. Jeg synes, at Christian Friis Bach gør sig mindre
begavet, end han er. Han har ved flere lejligheder sagt, at han har skrevet en ph.d., og så må man
formodes at have et vist niveau. Men jeg vil opfordre min gode kollega til at læse lidt mere skønlit-
teratur, for det vil udvide horisonten, i stedet for at man holder sig til det strengt bureaukratiske poli-
tikersprog. Jeg synes, der skal være plads til, at man kan tale metaforisk, for det løfter diskussio-
nen. Christian Friis Bach ryster på hovedet, men det vil jeg fastholde. Hver fugl synger med sit
næb. Det er endnu et billede
jeg er ikke nogen fugl, og jeg har ikke noget næb, men jeg synger
nu med mit næb, og jeg vil ikke korrekses af mine kollegaer, fordi jeg bruger et billede på, hvordan
jeg har det i denne diskussion. Det er ret vigtigt for mig at kunne tale frit, også i Folketinget.
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Søren Søndergaard peger på, at
folk mister retten til at søge asyl, men det er ikke tilfældet. Vi har et rekordhøjt antal asylansøgere i
Europa i øjeblikket. Det var f.eks. for Tysklands vedkommende markant højere i år end i 2015. Det
kan godt være, at man principielt har muligheden for at søge asyl i Europa, hvis man sidder i en
flygtningelejr i Rwanda eller Congo i dag, men i den virkelige verden har man ikke muligheden,
fordi det simpelt hen er for dyrt. Så vi er tilbage til Anatole France, der siger, at det er forbudt for
både de rige og de fattige at sove under Seinens broer. Alle flygtninge har ikke mulighed for at
søge asyl i Europa, simpelt hen fordi de ikke har råd til det, så inden for flygtningegruppen er det en
relativt stærk gruppe, der kan komme til Europa. Selvfølgelig står vi ved, at man kan søge asyl, og
det bliver der i vid udstrækning.
Hvad angår Christian Friis Bach kommentar om sikre tredjelande og hvorvidt Iran er et sikkert tred-
jeland for afghanere: Hvorfor skal man altid flygte mod Europa? Man kunne også flygte den anden
vej. Hvis man søger sikkerhed, hvorfor tager man så ikke til Pakistan eller Indien? Det handler
både om, hvad man flygter fra
hvis man f.eks. ikke holder af den måde, Afghanistan bliver styret
på, og man måske endda er kommet i konflikt med de mennesker, der styrer landet. Men det hand-
ler også om, hvad man flygter til
altså at man synes, det er mere interessant at tage til Tyskland
end f.eks. Litauen, Polen eller Grækenland. Det er også en vigtig del af den diskussion.
Til Alex Ahrendtsen: Jeg kom til at tænke på Hans Scherfigs billede fra folkeafstemningen om Dan-
marks optagelse i EF i 1972. Det er billedet af kaninen, der sidder imellem de fem rovdyr inde i
junglen.
Hvad angår den tyrkiske model tror jeg ikke, at man kan skrive elementer ud af konventionen. Jeg
er heller ikke sikker på, jeg har lyst til at gøre det på den måde, Alex Ahrendtsen foreslår. Hvis man
forestiller sig en borgerkrig i Marokko, som jo ikke er Europa, så ville jeg mene, at Spanien var
nærområde, og at de derfor var forpligtet til at modtage flygtninge. Hvis en masse israelere flyg-
tede, ville jeg også mene, at Europa var nærområde for dem og havde pligt til at sikre, at de havde
Side 70
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
et fredeligt sted at være. Derfor mener jeg ikke, at grænserne nødvendigvis går ved kontinentgræn-
sen. Men udfordringen er, at folk rejser gennem mange lande for at komme til det land, de helst vil
være i.
Side 71
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
15. Asyl og migration: ekstern dimension
Fremskridtsrapport
Rådsmøde 3992
Bilag 2 (samlenotat side 18)
EUU alm. del (20231)
Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 88, senest behandlet
i EUU 13/10-23)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Det forventes, at Kommissionen
vil give en status på arbejdet
med den eksterne dimension af EU’s migrationspolitik, og der er såle-
des ikke lagt op til en egentlig meningsudveksling blandt medlemsstaterne.
Regeringen støtter den styrkede indsats på den eksterne dimension med det overordnede formål
at forebygge den irregulære migration mod Europa. Derudover mener regeringen som bekendt, at
der som supplement til migrations-
og asylpagten er behov for en reform af EU’s asylsystem, der
for alvor bryder med den nuværende incitamentsstruktur, som virker til fordel for griske menneske-
smuglere og får mennesker til at tage på livsfarlige rejser over Middelhavet.
Marianne Bigum (SF):
I ministerens fortælling ligger der utrolig mange menneskeskæbner, som
nok hellere ville være blevet med deres familier og have haft et bedre liv. Det er derfor, de flygter
og migrerer. Hvad tænker ministeren om vigtigheden af en ambitiøs klimaindsats, så klimaforure-
ningen kan blive nedbragt, så folk ikke er nødsaget til at flygte, fordi det ikke er muligt at brødføde
sig selv og sine børn? Hvad tænker ministeren om vigtigheden af udviklingsarbejdet, som vi har
tradition for at engagere os meget i? Og hvad tænker ministeren om mulighederne for et øget EU-
engagement i at etablere ligeværdige og respektfulde partnerskaber med lande uden for Vesten,
hvor vi også investerer i samfundsopbygning og udvikling? Jeg ved, det er en del af regeringens
udenrigspolitiske strategi, og jeg ser meget frem til at drøfte det i forbindelse med strategien for Af-
rika. I hvor høj grad indgår disse drøftelser om at løse problemerne, så folk ikke har behov for at
flygte og migrere, når ministeren snakker om disse spørgsmål i EU?
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jeg er ikke sikker på, at folk ge-
nerelt set får det bedre, hvis vi stopper med at begrænse migration. En masse mennesker lever
under horrible forhold i Tunesien i øjeblikket. Hvis de kom til Europa, ville der bare komme en
endnu større bevægelse f.eks. hen over Sahara fra Sahel. Derfor skal man arbejde på den måde,
som Marianne Bigum foreslår.
Det er også en del af EU’s aftale med Tunesien, som indebærer, at
man arbejder på fem forskellige søjler. En af dem er migration, men vi arbejder også med grøn om-
stilling, bæredygtige jobs for deres egen befolkning i deres eget land og makroøkonomisk stabilitet,
så det er mere attraktivt som ung tuneser at blive og udleve sine drømme i det land, hvor man er
vokset op. Jeg er derfor helt enig i, at vi ikke kan se bort fra de elementer. Det er afgørende for,
hvordan migrationsstrømmene kommer til at være.
Men jeg har også den oplevelse, at uanset hvor man er henne i verden, så bryder folk sig ikke om
at få en stor mængde migranter fra andre lande. Det er tilfældet i Danmark, i Italien, i Tunesien osv.
Den tunesiske befolkning ønsker ikke, at der pludselig kommer en million migranter sydfra, som
skal bo i deres land. 95 pct. af den tyrkiske befolkning vil ikke have, at de 4 millioner flygtninge i lan-
det bor der. Sådan er det alle steder i verden. Når der kommer en stor gruppe med en anden kultur
end den kultur, der er i landet, er der ikke opbakning til det. Det er en vigtig del af det. Nogle siger,
Side 72
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
at migration er en naturlig ting, som man aldrig kan modvirke. Det kan godt være, det er tilfældet,
men der er modvilje i næsten alle lande, når det sker i den skala, som det gør i øjeblikket.
Side 73
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
16. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning
(EU) 2018/1806 for så vidt angår revision af suspensionsmekanismen
Sagen er ikke på rådsmødet, men forventes vedtaget i Rådet snarligt
KOM (2023) 0642
Rådsmøde 3992
Bilag 2 (samlenotat side 22)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Visumsuspensionsmekanismen
er en mekanisme til suspension af visumfritagelsen for statsborgere fra et visumfrit tredjeland.
En række begivenheder
de seneste år har givet anledning til at overveje EU’s visumpolitik. Her
tænker jeg bl.a. på instrumentalisering af migranter ved den polsk-belarusiske grænse, stigningen i
den irregulære migration til EU via visumfrie lande på Vestbalkan samt sidste års suspension af vi-
sumfritagelsen for østaten Vanuatu, hvor tredjelandsstatsborgere kunne købe sig til statsborger-
skab til gengæld for investeringer i landet
den såkaldte gyldent pas-ordning.
Kort fortalt består forslaget overordnet af tre elementer:
For det første udvides de grunde, der skal foreligge, for at suspensionsmekanismen kan
aktiveres. Der indføres navnlig tre nye grunde:
o
o
o
En overhængende trussel mod en medlemsstats interne sikkerhed som følge af
hybride trusler, herunder instrumentalisering af migranter.
En risiko for irregulær migration som følge af et visumfrit tredjelands manglende
tilpasning til EU’s visumregler.
Et tredjelands brug af gyldent pas-ordninger
det, man på engelsk kalder investor
citizenship.
For det andet indfører forslaget en større fleksibilitet i vurderingen af, hvornår mekanismen
kan aktiveres. Forslaget lægger bl.a. op til, at Kommissionen i højere grad kan anvende
andre tærskler end dem, der er angivet i forordningen. I dag kan suspensionsmekanismen
således aktiveres i tilfælde af en stigning på over 50 pct. i irregulær migration, alvorlige
strafbare handlinger eller i antallet af asylansøgninger fra tredjelandsstatsborgere med en
lav anerkendelsesprocent på omkring 3 eller 4 pct. Forslaget lægger op til, at Kommissio-
nen kan beslutte, at der i konkrete sager skal anvendes lavere eller højere tærskler end de
50 pct. og 4 pct., hvis særlige forhold berettiger det.
Endelig foretages der enkelte andre justeringer til den nuværende suspensionsmeka-
nisme, såsom at Kommissionen pålægges at overvåge visumfrie lande mere regelmæs-
sigt, og at suspensionsproceduren bliver forlænget fra 27 til 36 måneder.
Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark vil således deltage fuldt ud i vedtagelsen
af forslaget.
Et velfungerende visumsystem i EU er en forudsætning for et velfungerende Schengenområde, der
kan dæmme op for illegal migration og de sekundære bevægelser inden for EU. En styrkelse af
Side 74
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
mekanismen kan derfor bidrage til at styrke sikkerheden i Schengenområdet, idet den vil give med-
lemsstaterne bedre mulighed for hurtigere og mere effektivt at kunne gribe ind, når den visumfrie
adgang til EU har negative konsekvenser.
Regeringen er derfor overordnet set positivt indstillet over for forslaget om at revidere suspensions-
mekanismen.
Det er endnu uklart, hvornår der kan forventes enighed i Rådet om forslaget, men Kommission har
oplyst, at dens mål er at få forslaget vedtaget før valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.
Kim Valentin (V):
Schengen er en rigtig vigtig del af EU-samarbejdet, og derfor er det selvfølgelig
vigtigt, at vi har nogle stærke ydre grænser, for ellers fungerer Schengen ikke. Men der er nogle
smuthuller i Schengen, som jeg vil bede ministeren om at undersøge. Visse lande indfører gyldne
visa og gyldne pas, hvis man f.eks. investerer en vis sum penge i landet. Det generer mig, at man
som russer kan investere i Portugal
f.eks. købe en flot villa
og så få et gyldent visum. Det er
ubehageligt, hvis vi får en klub af lande i Schengen, hvor man kan komme ind på sådanne betin-
gelser. Hvad er ministerens holdning til det?
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jeg er enig i, at der nogle steder
er for nem adgang. Vi er bundet til hinanden
når først man har opholdstilladelse kan man jo rejse
til Danmark, eller hvor man vil. Nogle af problemerne handler om det, Kim Valentin beskriver. Jeg
mener også, at der er mange lande
især i Sydeuropa
som har en meget åben politik for, hvem
der kan få opholdstilladelse, eksempelvis fra deres gamle kolonier. Italien har en meget åben politik
for argentinere, hvad man jo kan se, hvis man går ud og bestiller en øl i København i disse dage.
Man kan bestille på engelsk eller spansk, men det er sjældent, at man kan bestille på dansk. Og
det er godt for barernes ejere, for de får en omsætning, men det udfordrer modellen, hvis der er en
direkte vej fra Argentina til en opholdstilladelse i Italien til at komme og arbejde i Danmark. Ud-
gangspunktet er, at europæiske statsborgere skal kunne rejse på tværs af grænserne
ikke at
man i hvert enkelt land kan åbne op for en masse, som så kan rejse på kryds og tværs af landene.
Hvad angår visumreglerne var det jo det, der var problemet for Østrig sidste år. Der rejste en
masse mennesker til Serbien, som bevægede sig op igennem Ungarn og ind i Østrig og søgte
asyl. Det skyldtes, at der var for nem visumadgang. Det har man heldigvis fået lukket ned fra Kom-
missionens side siden da. Det er regeringens holdning, at vi skal arbejde for en relativt restriktiv
praksis på begge områder.
18. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 75
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
19. Siden sidst
c) Orientering om EU-Domstolens dom C-663/21, A.A. mod Østrig
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Sagen er en dom fra EU-Dom-
stolen af 6. juli 2023 mod Østrig (C-663/21, AA), hvori Domstolen har foretaget en fortolkning af ud-
sendelsesdirektivet.
Jeg skal indledningsvis oplyse, Udlændinge- og Integrationsministeriet beklager, at udvalget ikke er
blevet orienteret om sagen tidligere. Den sene orientering beror på, at orienteringen har afventet et
teknisk møde i EU med de andre medlemsstater og Kommissionen i slutningen af oktober, hvor
bl.a. fortolkning af denne dom var på dagsordenen. Der blev på mødet bredt set givet udtryk for en
usikkerhed om dommens rækkevidde. Jeg vil i den forbindelse gerne sige, at mit ministerium fort-
sat arbejder på at afdække konsekvenserne af dommen, så jeg har ikke på nuværende tidspunkt
mulighed for at redegøre for alle detaljer af, hvad dommen kan medføre.
EU-Domstolen har fortolket udsendelsesdirektivet sådan, at direktivet er til hinder for udstedelse af
en tilbagesendelsesafgørelse over for en tredjelandsstatsborger, når udsendelsen til det påtænkte
tredjeland på ubestemt tid vil være i strid med princippet om nonrefoulement. Det er det, vi normalt
kalder tålt ophold
altså at man er blevet udsendt, men at man ikke kan eksekvere udsendelsen,
fordi folk vil blive sendt tilbage til tortur, dødsstraf og umenneskelig og nedværdigende behandling.
Dommen omfatter udlændinge, som er udelukket fra opholdstilladelse for bl.a. strafbare handlinger
begået i udlandet, eller som er udelukket efter flygtningekonventionen, men som ikke er dømt her-
for i Danmark. Dommen omfatter således en delmængde af den gruppe af udlændinge, som kom-
mer på tålt ophold i Danmark.
Dommen har for Danmark ingen konsekvens for de udlændinge, som er dømt for strafbare hand-
linger begået her i landet. Jeg vil understrege, at størstedelen af dem på tålt ophold er dømt i Dan-
mark, og dem har dommen ingen konsekvens for. Årsagen hertil skal findes i den danske beslut-
ning om, at udsendelsesdirektivet ikke skal finde anvendelse for tredjelandsstatsborgere, som er
udvist ved dom på grund af strafbare handlinger.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er ved at undersøge dommens præmisser og de nærmere
konsekvenser for Danmark, herunder hvordan de i givet fald skal håndteres.
Alex Ahrendtsen (DF):
Det er altid en fornøjelse at møde ministeren i Europaudvalget. Indtil han
orienterer om alle disse forfærdelige sager på sit område. Så bliver man bare mere og mere depri-
meret, og til allersidst kommer der en svada af bureaukratiske vendinger, der i bund og grund bare
betyder, at vi får mindre og mindre at skulle have sagt, og at EU og konventioner styrer.
Side 76
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Punkt 12. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi
transport) den 4.
december 2023
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Alle sager forelægges til orientering.
*
5. Kommissionens forslag om ændring af direktiv om forurening fra skibe og
indførelse af sanktioner for overtrædelser
Generel indstilling
KOM (2023) 0273
Rådsmøde 3991
Bilag 4 (samlenotat)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Christian Friis Bach (RV):
Forslaget er, som jeg forstår det, også i overensstemmelse med de in-
ternationale konventioner, der er tiltrådt, og det er rigtig godt.
Det handler bl.a. om ballastvand, og rigtig gode danske virksomheder har udviklet virkelig stærke
og innovative løsninger til rensning af ballastvand. De rapporterer samstemmende, at problemet
hverken er regler eller konventioner, for de er ved at være på plads, og nu bliver det måske styrket i
EU. Problemet er håndhævelsen af reglerne, også i danske farvande. Der er alt for dårlig håndhæ-
velse af reglerne for skibes forurening, alt for lemfældig kontrol og for lidt af den. Vil ministeren i ly-
set af forslaget gøre noget ved det?
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Håndhævelse af reglerne for ballastvand osv. henhø-
rer under miljøministeren. Men det ændrer ikke på, at jeg er både glad og stolt over, at vi har virk-
somheder, som er langt fremme i skoene på det område, og at vi selvfølgelig har stor opmærksom-
hed på det, for det er et problem.
Side 77
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
6. Kommissionens forslag til ændring af direktiv om kørekort
Generel indstilling
KOM (2023) 0127
Rådsmøde 3991
Bilag 3 (samlenotat side 2)
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 8 om, hvorvidt man fra
dansk side kan stemme ja til et forslag, såfremt der ifølge regeringen selv er
”begrundet tvivl” om, hvorvidt dele af forslaget overholder nærhedsprincippet
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 7 om de klimamæssige
effekter af Kommissionens forslag, fra transportministeren
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 6 om data om, hvorvidt der
blandt nyerhververe er grundlag for at konkludere, at en promille under 0,5 er
skyld i ulykker, fra transportministeren
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 5 om data om ældre udgør
en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter, fra transportministeren
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 4 om data om diabetikere
udgør en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter, fra
transportministeren
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 3 om særlige
gyldighedskrav for diabetikere, fra transportministeren
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 2 om fastsættelse af
promillegrænser, fra transportministeren
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
svar på spm. 1 om hvorvidt Rådet for
Sikker Trafik aktivt er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af regeringens
holdning til kørekortdirektivet, fra transportministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 161 (udvalgsmødereferat side 28 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 3/11-23)
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg den 3. no-
vember 2023, og jeg har svaret skriftligt på udvalgets spørgsmål.
Det grundlæggende formål med direktivforslaget er at
opdatere regelgrundlaget for kørekort.
bringe det i trit med den teknologiske udvikling.
fjerne unødigt bebyrdende regler og krav.
Der er tale om en tiltrængt modernisering af kørekortreglerne, og forslaget indeholder flere gode
nye initiativer, som f.eks. et fælleseuropæisk digitalt kørekort.
Der er de seneste år sket meget i forhold til den teknologiske og medicinske udvikling, og det kræ-
ver selvfølgelig, at reglerne følger med. Regeringen støtter derfor eksempelvis indførelsen af det
digitale kørekort og lempelsen af nogle af kravene for diabetikere. De ændringer vil blive til gavn for
en masse borgere.
Side 78
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Omvendt har det også været vigtigt for regeringen at være med til at justere de dele af forslaget,
som ellers ville føre til en forværring af borgernes mulighed for mobilitet og til unødvendige byrder.
Det gælder bl.a. ældre borgeres mobilitet, bureaukratiske byrder for myndigheder og adfærdsregu-
lering. Uden at jeg kan løfte sløret for det endelige kompromisforslag, kan jeg sige, at forslaget på
flere vigtige punkter har bevæget sig i en ønskelig retning i forhold til Danmarks interesser.
Som forhandlingerne i Rådet ser ud nu, er der f.eks. lagt op til fleksibilitet for medlemslandene til
fastsættelse af adfærdsregler. Vi ser også en opblødning af flere af de foreslåede skærpelser af
kontrollen med helbredskrav.
Regeringen er derfor positivt indstillet over for forslaget, der vil sikre, at kørekortreglerne bliver op-
dateret, hvilket de i høj grad trænger til.
Christian Friis Bach (RV):
Jeg har noteret svaret, også skriftligt, og den dialog, vi havde sidst, om
diabetikere og mulighed for at bruge censorbaserede metoder til at sikre en kørekortforlængelse.
Det ser ud til, at ministeren fortsat arbejder for det, så det er vi glade for.
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Jeg har også kun oplevet et sammenhold i Euro-
paudvalget om en fælles dagsorden, som skal sikre, at vi trækker det så meget i den rigtige retning
som overhovedet muligt. Det ser det heldigvis ud til, at vi til dels vil opnå
dog nok ikke så langt,
som vi fra dansk side havde ønsket.
Side 79
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
7. Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fastsættelse af de største tilladte
dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægte i international
trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet
Generel indstilling
KOM (2023) 0445
Rådsmøde 3991
Bilag 3 (samlenotat side 19)
KOM (2023) 0445
KOM (2023) 0445
svar på spm. 3 om forslagets
klimaeffekter, fra transportministeren
KOM (2023) 0445
KOM (2023) 0445
svar på spm. 2 om fremskrivninger
vedrørende mængden af transport med lastbiler over de kommende år, fra
transportministeren
KOM (2023) 0445
KOM (2023) 0445
svar på spm. 1 om hvilke metoder og
beregninger ligger bag Kommissionens estimerede besparelser, fra
transportministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 161 (udvalgsmødereferat side 34 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 3/11-23)
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg den 3. no-
vember 2023, fordi det spanske formandskab havde varslet, at forslaget skulle til afstemning den 4.
december på rådsmødet. Formandskabet har dog siden hen måttet konstatere, at der ikke er flertal
i Rådet til at nå til generel indstilling. Sagen er derfor kun på rådsmødedagsordenen som en frem-
skridtrapport.
Forslaget er fra juli 2023 og har til formål at fremme udbredelsen af tunge grønne køretøjer, højne
effektiviteten af den internationale godstransport via vej og at sikre effektiv og konsekvent håndhæ-
velse af reglerne. Det spiller ind i ønsket om at støtte vognmandsbranchen i at foretage en grøn
omstilling af deres lastbiler ved ganske enkelt at tillade længere og tungere nulemissionslastbiler
på vejene. Der skal jo bl.a. være plads til batterierne i ellastbilerne.
Med forslaget vil virksomheder, der kører i nulemissionskøretøjer, kunne fragte mere gods pr. last-
bil, end de ellers ville kunne. Det vil også kunne hjælpe på en anden vigtig dagsorden, nemlig
chaufførmanglen i branchen og konkurrencepresset fra udlandet. Forslaget vil sikre, at færre chauf-
fører i færre lastbiler kan fragte den samme mængde gods
og med en højere energieffektivitet.
Alle medlemsstater er positivt indstillede, men flere medlemsstater synes, at det går lige lovlig
stærkt med forhandlingerne. Nogle lande vurderer også, at nye vægt- og dimensionsgrænser ska-
ber udfordringer i deres infrastruktur.
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget, som kan medvirke til
at fremme anvendelsen af tungere nulemissionskøretøjer.
at optimere godstransporten på det indre marked.
at understøtte intermodale transporter.
at gøre det nemmere at anvende modulvogntog i grænseoverskridende trafik.
Side 80
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Forhandlingerne vil nu fortsætte, og regeringen håber, at der snart kan opnås enighed blandt med-
lemslandene, og at der kan skrues op for ambitionsniveauet, især på det grønne område.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 81
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
8. Kommissionens forslag til ændring af forordning for så vidt angår
minimumskravene for minimumspauser og daglig og ugentlig hviletid i sektoren for
lejlighedsvis kørsel med personer
Generel indstilling
KOM (2023) 0256
Rådsmøde 3991
Bilag 3 (samlenotat side 34)
KOM (2023) 0256
KOM (2023) 0256
svar på spm. 1 om hvorvidt Rådet for
Sikker Trafik og Trafikstyrelsen aktivt er blevet hørt i forbindelse med
udarbejdelsen af regeringens holdning til forslaget om minimumskravene for
minimumspauser mv., fra transportministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 161 (udvalgsmødereferat side 40 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 3/11-23)
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Den 3. november 2023 forelagde jeg forhandlingsop-
læg på forslaget om turistbuskørsel, som skal sikre større fleksibilitet for turistbuschauffører i afhol-
delser af pauser og hvil.
I dag skal pauser og hvil stort set afholdes ens, uanset om man kører med passagerer eller gods.
Det er ikke hensigtsmæssigt ude i virkeligheden, hvor det kræver en anden fleksibilitet at køre
rundt med turister, end hvis man f.eks. kører rundt med tomater. Kørsel med turistbusser adskiller
sig bl.a. ved, at turistkørsel er mere sæsonbetonet, fordi førerne ofte sover på hoteller, og fordi
kørslen ofte er tilpasset et turistprogram.
Forslagets tre ændringer medfører for det første, at der indføres en større fleksibilitet for afholdelse
af pauser. For det andet bliver det muligt at udskyde det daglige hvil, hvis man ikke har kørt så me-
get den pågældende dag. For det tredje udvides muligheden for at udskyde det ugentlige hvil, som
i dag allerede gælder for international turistbuskørsel til også at gælde for national turistbuskørsel.
Det væsentlige for regeringen er, at forslaget ikke ændrer på kravene til den samlede varighed af
chaufførens pauser og hvil. Derfor vurderes forslaget ikke at få en negativ påvirkning på færdsels-
sikkerheden eller chaufførernes arbejdsvilkår.
Ved at udvide fleksibiliteten uden at ændre på de overordnede rammer er det regeringens vurde-
ring, at forslaget meget fint balancerer ønsket om at bibeholde sunde arbejdsvilkår for chaufføren
på den ene side og turistbussektorens særlige behov på den anden side
og på en måde, så
færdselssikkerheden ikke forringes.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 82
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
9. Kommissionens forslag til forordning om opgørelse af drivhusgasemissioner fra
transporttjenester
Generel indstilling
KOM (2023) 0441
Rådsmøde 3991
Bilag 3 (samlenotat side 41)
KOM (2023) 0441
KOM (2023) 0441
svar på spm. 1 om opgørelsesmetoder,
fra transportministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 161 (udvalgsmødereferat side 43 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 3/11-23)
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg den 3. no-
vember 2023.
Forslaget fastlægger en fælles metode til at opgøre CO
2
-udledning fra transport. Forslaget pålæg-
ger ikke transportvirksomhederne at opgøre deres CO
2
-udledning. Men hvis en transportvirksom-
hed vælger at lægge sin CO
2
-udledning frem, skal virksomheden følge metoden i forslaget. Det vil
gøre det muligt reelt at sammenligne transportvirksomheders CO
2
-udledning
til gavn for både os
som forbrugere og for professionelle transportkøbere.
En fælles opgørelsesmetode vil efter regeringens vurdering være værdifuld i forhold til at stoppe
useriøse virksomheders greenwashing. Det understøtter samtidig seriøse virksomheder, som reelt
arbejder på at reducere deres klimaaftryk, og som gerne vil fremhæve det over for deres kunder.
Regeringen er af den holdning, at forslaget kan blive et væsentligt skridt i retning af en troværdig
og gennemsigtig formidling af drivhusgasemissioner.
Med det seneste kompromisforslag er det fortsat frivilligt for virksomhederne, om de vil formidle in-
formation om deres CO
2
-udledning. Samtidig har ambitiøse lande fortsat gode muligheder for at gå
videre med krav til nationale transporter. Regeringen er på den baggrund positiv over for forslaget.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 83
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
10. Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fremme af grænseoverskridende
udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser
(CBE-direktivet)
Generel indstilling
KOM (2023) 0126
Rådsmøde 3991
Bilag 3 (samlenotat side 54)
EUU alm. del (20231)
Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 52 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 13/10-23)
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Forslaget hører under Justitsministeriets ressort, og
justitsministeren forelagde derfor sagen til forhandlingsoplæg den 13. oktober 2023 til brug for
rådsmødet den 4. december. Som en del af rådsmødedagsordenen orienterer jeg i dag om sagen,
da det vil være mig, der deltager i rådsmødet på Danmarks vegne.
Forslaget skal være med til at øge overholdelsen af færdselsreglerne, styrke samarbejdet mellem
medlemsstaterne og give myndighederne bedre kort på hånden, når loven skal håndhæves.
Forslaget tilføjer en række yderligere færdselslovsovertrædelser til direktivets anvendelsesområde,
herunder bl.a. farlig overhaling, farlig parkering, kørsel i miljøzoner og flugt fra et færdselsuheld.
Derudover forpligtes medlemsstaterne til at yde hinanden bistand til at identificere lovovertrædere i
nogle henseender.
Det er væsentligt for regeringen at forbedre trafiksikkerheden i EU, og at det bliver nemmere for
myndighederne at håndhæve reglerne over for såkaldte ikkehjemmehørende lovovertrædere.
Jeg forsøger gerne at svare på overordnede spørgsmål til forslaget, men beder udvalget om at
rette spørgsmål af teknisk karakter direkte til justitsministeren.
Alex Ahrendtsen (DF):
Jeg morer mig over en lille ting, som også på mange måder er meget
smukt. EU-systemet skaber nogle ord, som vi aldrig ville have haft, hvis der ikke havde været et
EU-bureaukrati. »Trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser«
51 bogstaver. Kan man
ikke gøre det anderledes på dansk? Jeg synes, at det er helt vildt. Det siger noget om det bureau-
krati og det sprog, som spyr ud fra EU, og som fremmedgør ikke bare borgerne, men også politi-
kere som mig. Jeg får ikke mere lyst til at involvere mig i bureaukratiet dernede.
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Det er ikke mig, der har opfundet de lange ord, men
de beskriver dog, hvad det handler om.
Jeg er meget optaget af udveksling af oplysninger i EU. Vi har f.eks. også udfordringer med østeu-
ropæiske lastbiler, som langtidsparkerer på rastepladser, hvor vi har meget svært ved at få hånd-
hævet, hvordan de skal betale bøden. Derfor er et af mine fokuspunkter i europæisk politik, at vi får
stærke samarbejder om udveksling af oplysninger. I dette tilfælde er det færdselsforseelser. Hvis
udlændinge f.eks. overhaler farligt eller parkerer farligt i kanten af motorvejen, synes jeg, at det er
uendeligt trist, hvis man bare kan blæse på de sanktioner, vi sender efter dem. Det er et vigtigt om-
råde for mig, for både danske og udenlandske vognmænd skal betale de samme bøder. Det er un-
fair konkurrence, hvis man kan slippe for at betale dem, fordi man kommer fra et andet land, og det
ønsker vi at gøre noget ved.
Side 84
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
11. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
12. Siden sidst
c) Kommissionens forslag til direktiv om kombineret transport
KOM (2023) 0702
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Jeg vender tilbage til udvalget vedrørende dette for-
slag, da vi fortsat afventer den danske sprogversion. Forslaget er udvalgt af Folketinget til et så-
kaldt udvidet nærhedstjek.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 85
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
2810342_0081.png
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
FO
Punkt 13. Moms i den digitale tidsalder (ViDA)
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2022) 0704, KOM (2022) 0703 og KOM 2023) 0701
KOM (2022) 0701
Bilag 3 (samlenotat)
KOM (2022) 0701
Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (20222)
Bilag 628 (udvalgsmødereferat side 1079, senest
behandlet i EUU 14/6-23)
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Formålet med forslaget er at modernisere og digitalisere
momssystemet samt håndtere momsudfordringer i platformsøkonomien. Forslaget skal reducere
administrative byrder og omkostninger for virksomhederne samt bekæmpe momssvig.
Lovpakken er opdelt i tre dele:
Digitale rapporteringskrav ved brug af såkaldt e-fakturering.
Ændrede momsregler for platformsøkonomien, herunder momspligt for korttidsudlejning af
ferieboliger gennem platforme som f.eks. Airbnb.
Én momsregistrering for virksomheder i EU.
Det seneste kompromis giver EU-landene fuld fleksibilitet til at vurdere, hvilke typer af korttidsudlej-
ning der gøres momspligtig. Det betyder, at udlejning af f.eks. danske sommerhuse fortsat kan
momsfritages. Reglen om at gøre platforme momsansvarlige får dermed ikke praktisk betydning,
så længe personbefordring og korttidsudlejning er momsfritaget. Det er positivt. Regeringen har ar-
bejdet for denne løsning og vil selvfølgelig fastholde den i forhandlingerne.
Digitale rapporteringskrav vurderes at have en positiv effekt på momsprovenuet på grund af større
regelefterlevelse og en markant forbedring af Skatteforvaltningens muligheder for effektivt at kon-
trollere den grænseoverskridende EU-handel.
Forslaget vil medføre betydelige administrative omkostninger for Skatteforvaltningen til bl.a. ny it
samt implementeringsomkostninger for erhvervslivet. Samtidig vil forslaget om én momsregistre-
ring medføre erhvervsøkonomiske lettelser, da virksomhederne kun skal være momsregistreret i
hjemlandet frem for i hvert EU-land, hvor de har salg.
FO
Jeg beder om et mandat fra udvalget, hvor vi fra dansk side støtter
formålet med forslaget om digitale rapporteringskrav baseret på e-fakturering, og at der
lægges stor vægt på effektive løsninger, hvor de erhvervsøkonomiske og statsfinansielle
konsekvenser reduceres mest muligt. Og vi lægger stor vægt på, at der afsættes nødven-
dig tid til implementering.
kompromiset om platformsøkonomien, idet vi lægger stor vægt på national kompetence til
at fastsætte kriterier for, hvornår korttidsudlejning af indkvartering kan momsfritages. Dertil
lægges der vægt på, at forslaget om, at platforme bliver ansvarlige for momsbetalingen,
gøres frivillig.
Side 86
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
2810342_0082.png
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
kompromiset om én momsregistrering, hvor vi lægger vægt på, at flere virksomheder end i
dag kun skal momsregistreres i ét EU-land.
Alex Ahrendtsen (DF):
De små aktørers mulighed for at agere i dette bekymrer os en hel del og
derfor kommer vi til at stemme nej til regeringens forhandlingsoplæg. Hvor stor en skade vil det
egentlig gøre for mindre erhvervsdrivende?
Søren Søndergaard (EL):
Vi synes, at forslaget og forhandlingsoplægget er godt. Men vi har et
problem, hvis det kommer til at påvirke den danske sommerhusregel. Derfor har vi behov for en
garanti fra ministeren om, at det ikke gør. Selv om Kommissionen har sagt det, er det før sket, at
Kommissionen er blevet underkendt af Domstolen. Hvis ministeren kan lægge hovedet på blokken
på, at det ikke kommer til at påvirke den danske sommerhusregel, kan Enhedslisten støtte forhand-
lingsoplægget.
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
For så vidt angår sommerhusreglen ligger det i det nuvæ-
rende kompromis. Landene har fuld fleksibilitet til selv at vurdere, hvad der skal være omfattet, og
det vil for Danmarks vedkommende betyde, at man kan undtage sommerhusudlejning. Derudover
lægger vi i forhandlingsoplægget stor vægt på, at det fortsat vil være sådan også i det videre for-
handlingsforløb.
For så vidt angår spørgsmålet om de små erhvervsdrivende ved jeg ikke, om spørgeren tænker på
noget specifikt. Men tanken med det er, at det også skal være en erhvervsøkonomisk lettelse, hvor
man kan nøjes med én momsregistrering, hvis man har salg i flere lande, og digitalisering hvad an-
går e-fakturering osv. skal være en hjælp. Det er ikke tanken, at det skal være til skade.
Christian Friis Bach (RV):
Danske Advokater skriver i deres høringssvar, at: »det ikke bør være
de enkelte medlemslande, der udvikler nye it-systemer, men at der i stedet bør udvikles et fælles
EU-system, hvilket vil gøre det lettere at udveksle oplysninger mv. medlemslandene imellem.« Jeg
har tidligere fremhævet, at man på en række områder, bl.a. på økologicertifikater, faktisk har set
mere effektive og tidssvarende it-systemer
fra EU’s side end nogle
af dem, vi har haft fra dansk
side. Hvad er regeringens holdning til det?
Alexander Ryle (LA):
Liberal Alliance støtter forhandlingsoplægget, og vi synes, at det er godt, at
de enkelte medlemslande kan beslutte, hvilke udbydere på markedet der skal være fritaget fra
moms. Men jeg forstår ikke helt, hvorfor man gerne vil fritage sommerhusene for moms og ikke
f.eks. Airbnb? Mener ministeren, at der er en konkurrencelighed mellem forskellige udbydere af
overnatningsmuligheder, når man vælger at fritage nogle og ikke andre?
Søren Søndergaard (EL):
Er det lige så afgørende for ministeren som for Enhedslisten, at den
danske sommerhusregel bevares? Jeg forstår ikke, at man ikke lægger afgørende vægt på det,
men hvis der kommer en udvikling i forhandlingerne, der går i en anden retning end nu, vil ministe-
ren så love at komme tilbage?
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Det, jeg svarede på før om sommerhusene, var momsfri-
tagelsen. Hvis der i stedet bliver spurgt til sommerhusreglen om udlændinges mulighed for at købe
sommerhuse, er svaret, at vi også står vagt om den, og den er også beskrevet i traktaten. Hvis
spørgsmålet går på momsfritagelsen for sommerhuse, så ligger det i kompromiset, og det er vigtigt
for regeringen, og derfor lægger vi stor vægt på det. Skulle der ske noget i forhandlingerne, som
Side 87
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
gør, at noget kommer til at se helt anderledes ud end det, der tegner sig nu
også i forhold til for-
handlingsoplægget
kommer vi selvfølgelig tilbage.
NOT
For så vidt angår Christian Friis Bachs spørgsmål om it-systemer er det afgørende, at man skal
have løsninger for e-fakturering, som gør, at man får nødvendig tid til implementering, og at man
får reduceret de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er også derfor, der i mandatet er lagt
vægt på det. Deri ligger ikke nogen specifik stillingtagen til it-systemer, men det ville vi skulle
spørge om i Skatteministeriet for at kunne svare mere uddybende på.
Alexander Ryle spørger, hvorfor der er lagt op til at undtage sommerhusene. Det skyldes, at det
typisk er enkeltpersoner, der ejer huse og ønsker at leje dem ud. Sådan fungerer det danske som-
merhusmarked. Der vil også være en skævhed i, at man skulle afregne moms for udlejningen, men
ikke for de ting, man ellers indkøber for at kunne udleje sit sommerhus. Henset til sommerhusmar-
kedets særlige karakteristika, og at det er helt almindelige familier, der udlejer deres sommerhuse,
har det været en prioritering at finde en løsning for sommerhusudlejningen.
Alexander Ryle (LA):
Men det er også ofte helt almindelige familier, der udlejer deres boliger gen-
nem Airbnb. Man kan garanteret også godt udleje sit sommerhus gennem Airbnb, så jeg forstår
ikke rigtig den forskel, ministeren kommer ind på. Det er ikke, fordi jeg nødvendigvis er uenig i sub-
stansen, men hvorfor differentierer man mellem de to? Hvis man skal udleje sin lejlighed på Airbnb,
skal man sikkert også købe nogle ting, hvilket jeg forstod som ministerens argument for at momsfri-
tage sommerhusene. Jeg synes ikke, at der er konkurrencelighed, når man vælger at fritage nogle,
men pålægger moms på andre. Kan ministeren uddybe?
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Der ligger i kompromiset fuld fleksibilitet til at vurdere,
hvilke typer korttidsudlejning der skal pålægges moms, og det går vi efter med forhandlingsoplæg-
get. Der vil under alle omstændigheder komme en konkret udmøntning bagefter. Vurderingen hvad
angår sommerhusene handler også om, hvordan konkurrencesituationen er i forhold til andre typer
af udlejning. Typisk vil udlejning af lejligheder i en storby f.eks. via Airbnb være en meget direkte
konkurrent til f.eks. hoteller, der er momspålagte, hvorimod rigtig mange af de danske sommerhus-
områder ligger i områder, hvor konkurrencesituationen er en anden.
Søren Søndergaard (EL):
Jeg rejste sommerhusreglen, fordi regeringen skriver om det i samleno-
tatet på side 12: »Regeringen finder det imidlertid væsentligt at få sikret, at ændrede momsregler
ikke får konsekvenser for de særlige danske regler for sommerhuse, som Danmark fik specifik tilla-
delse til at bibeholde ved Danmarks indtræden i EF.« Jeg forstår det sådan, at ministeren kommer
tilbage, hvis noget bare kommer i nærheden af, at det kan trues. Hvis det er rigtigt forstået, støtter
vi forhandlingsoplægget.
Alexander Ryle (LA):
Skal jeg forstå ministerens svar på den måde, at et sommerhus ikke skal
fritages, hvis det ligger i et område, hvor der f.eks. også ligger et bed and breakfast eller et strand-
hotel så det er i konkurrence med hotellignende udbydere? Skal sommerhuse derfor kun fritages,
hvis de ligger i en vis distance fra f.eks. et hotel? Ellers synes jeg ikke, at argumentet holder helt.
Jeg vil mene, at sommerhuse på en række punkter er sammenlignelige med andre overnatnings-
steder, især hvis man sammenligner med strandhoteller, som ofte ligger i sommerhusområder.
Side 88
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Jeg kan bekræfte til Søren Søndergaard, at vi vender til-
bage, hvis noget skulle falde anderledes ud, både hvad angår momsfritagelsen for sommerhusene
og sommerhusreglen.
Til Alexander Ryle: Det er selvfølgelig en samlet vurdering af, hvordan tingene konkret skal udmøn-
tes efterfølgende, men udgangspunktet for regeringen er, at det er vigtigt at få fuld fleksibilitet, så
man kan friholde sommerhusene.
Den fungerende formand (Henrik Møller):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.
Side 89
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
2810342_0085.png
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
FO
Punkt 14. Direktiv om hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat
(FASTER)
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0324
KOM (2023) 0324
Bilag 2 (samlenotat)
KOM (2023) 0324
Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Procedurer for lempelse af udbytteskat for udenlandske
investorer er ofte lange og omkostningsfulde. Procedurerne er også forskellige i EU-landene og
kan være sårbare over for misbrug og svig.
Formålet med forslaget er at give udenlandske investorer nemmere og hurtigere adgang til lem-
pelse af udbytteskat og samtidig sikre transparens og kontrolmuligheder. Det skal bl.a. sikres ved
et nyt system for hurtig refusion og/eller nettoindeholdelse af kildeskat samt ved nye digitale hjem-
stederklæringer og nye indberetningskrav om udbytter for store finansielle formidlere, herunder
banker.
Det nye system betyder kort sagt, at hvis Danmark opkræver kildeskat af udbytter på 27 pct., og
den udenlandske investor er berettiget til en skat på kun 15 pct., så skal Danmark enten sikre hur-
tig refusion af forskellen eller nøjes med at opkræve en skat på 15 pct. allerede i første omgang.
Regeringen vurderer, at forslaget kan bidrage positivt til en velfungerende kapitalmarkedsunion ved
at skabe bedre vilkår for investorer og fremme investeringer i EU.
Det er dog også vurderingen, at forslaget kan gøre det vanskeligt at opretholde en kontrol, der er
lige så robust som i dag. Dvs. kontrol af, at en given aktionær er retmæssig ejer af udbyttet, og at
aktionæren er berettiget til beskatning med en lavere sats end kildeskattesatsen. Det skyldes den
foreslåede hastighed i processen for lempelse af kildeskat. Derfor har vi arbejdet for ændringer, der
kan reducere risikoen for fejl og svig. Det nuværende kompromis vurderes at imødekomme væ-
sentlige danske prioriteter.
FO
Jeg beder om et mandat fra udvalget, hvor vi fra dansk side
lægger stor vægt på, at forslaget sikrer fair beskatning og forebygger skattesvig og -mis-
brug samt understøtter lettere grænseoverskridende investeringer i EU. Investorer skal
hurtigt og nemt kunne få lempet overskydende udbytteskat, samtidig med at antimisbrugs-
reglerne strammes op og relevante oplysninger indberettes.
lægger stor vægt på at sikre mulighed for at undtage sager, hvor skattesatsen er under 15
pct. fra det nye system med hurtig refusion eller nettoindeholdelse af kildeskat.
lægger vægt på en længere udbetalingsfrist end de foreslåede 25 dage og eventuelt mu-
lighed for at fastsætte beløbsgrænser for hurtig refusion, så de større sager håndteres i
det almindelige refusionssystem.
lægger stor vægt på en effektiv og mindst mulig omkostningstung it-implementering, og at
der afsættes rimelig tid til implementering.
Side 90
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Regeringen går på dette grundlag aktivt ind i de videre forhandlinger og forventer at acceptere et
kommende kompromis, som der kan opnås generel tilslutning til.
Søren Søndergaard (EL):
Jeg synes, at det er et rigtig dårligt forslag. Det kan medføre væsentlige
statsfinansielle konsekvenser og øge risikoen for fejl og svig. Var det 12 milliarder, udbytteskanda-
len kostede, som vi stadig væk forsøger at få tilbage? Det er helt uforståeligt, at regeringen er så
positiv over for det.
Det fremgår, at Kommissionen selv forventer, at der kan være en øget risiko for misbrug og svig i
forbindelse med refusion. Det gælder, uanset om det implementeres på den ene eller den anden
måde. Hvad er grunden til, at man kun lægger stor vægt på, at forslaget sikrer en fair beskatning
og forebygger skattesvig og misbrug? Hvorfor lægger man ikke afgørende vægt på det?
Det får væsentlige administrative konsekvenser og store finansielle omkostninger for Skatteforvalt-
ningen. Med de usikkerheder, der generelt er for omkostningsniveauet for den type af projekter,
vurderer regeringen så, at det lige er tidspunktet til at opnormere det danske skattesystem? Hvis vi
sammenligner det skitserede beløb med andre beløb, og hvor meget de er overskredet, er der tale
om meget store milliardbeløb.
Kan ministeren bekræfte, at forslaget skal vedtages med enstemmighed? Det vil sige, at der ikke er
nogen grund til at sætte Danmark og skattevæsenet i denne situation. Vi kunne blokere for det, ind-
til der kom et forslag, som helt anderledes sikrede os mod skattesvig og fejludbetalinger, der jo
kommer til at ske. Det erkender regeringen selv i samlenotatet. Medmindre ministeren er indstillet
på at stramme voldsomt op på forhandlingsoplægget, kan Enhedslisten ikke støtte det.
Marianne Bigum (SF):
Udbytteskandalen kostede Danmark 12,7 mia. kr. Det er et vildt forslag fra
Kommissionen med 25 dages frist til at anmode, og vi ser ret store potentielle problemer, hvis det
bliver gennemført uden tilstrækkelig kontrol med refusionerne. Derfor er vi rigtig glade for regerin-
gens forhandlingsoplæg, for vi læser det sådan, at man netop vil styrke kontrollen og have sikre
antimisbrugsregler, så refusionsskandalerne ikke kan gentage sig hverken herhjemme eller i et an-
det land.
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Det er regeringens vurdering, at der i forhandlingsoplæg-
get netop ligger en ambition om at arbejde for et forslag, der finder en balance. På den ene side er
der den udfordring, at investering på tværs af grænser er en af årsagerne til det ikke særligt velfun-
gerende kapitalmarked på tværs af de europæiske lande sammenlignet med f.eks. kapitalmarkedet
i USA. Det er et væsentligt bidrag til et stærkere og mere sammenhængende kapitalmarked. På
den anden side er der ikke nogen tvivl om, at der er behov for at arbejde med både implementerin-
gen
både hvad angår tidsrammen og omkostninger
men selvfølgelig også hele kontroldelen og
antimisbrugsdelen. Derfor er forhandlingsoplægget, som det er, og derfor er det som udgangs-
punkt en god idé at være med i arbejdet.
Hvad angår misbrug og svig vil bankerne skulle indberette en række oplysninger til skattemyndig-
hederne om udbyttet, hvem de modtager det fra, hvem de udbetaler det til og oplysninger om akti-
viteter, som kan indikere misbrug f.eks. aktielån. Der er også en række due diligence-krav
ban-
kerne skal have en erklæring fra den registrerede ejer om, at man er den retmæssige ejer af udbyt-
tet. De skal også kontrollere, hvor ejeren af udbyttet er skattemæssigt hjemmehørende, og hvilken
Side 91
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
skattesats ejeren af udbyttet har ret til. EU-landene skal desuden sikre, at bankerne har passende
procedurer til at udføre kontrol. Regeringen arbejder for at reducere risikoen for misbrug og svig,
bl.a. ved at arbejde for, at flere sager kan undtages fra de nye ordninger, så de skal behandles i det
eksisterende danske refusionssystem. Det kan både handle om sager, hvor der kan være skatte-
satser mellem 0 og 15 pct., men det kan også være for større beløb.
Søren Søndergaard spørger til sidst til afgørende vægt. Det ville betyde, at vi i givet fald skal
stemme nej, hvis vægten ikke bliver opfyldt. Da forslaget skal vedtages med enstemmighed, vil det
blokere for de øvrige elementer af forslaget, og vurderingen er, at der kan arbejdes med at sikre et
kompromis, der bliver godt nok til, at vi ikke ønsker at blokere for en samlet løsning.
Kim Valentin (V):
Jeg har en anden vinkel på forslaget. Jeg synes, det er positivt, at forslaget
skubber på, at myndigheder i EU ikke beholder de penge, som borgerne har ret til, længere end
nødvendigt. Med forslaget prøver man at hjælpe dem, der har ret til penge i et system.
Danmark har et super kompliceret skattesystem, og vi ligger højest af alle med vores udbytteskat.
Det gør, at vi får rigtig svært ved at implementere det. Danmark har i virkeligheden et problem, fordi
vi har indrettet os, som vi har, og derfor er der selvfølgelig også en masse mennesker, der prøver
at snyde Danmark. Det skal vi arbejde hundrede procent imod, og forslaget skal være så godt, at
man ikke kan snyde. Jeg synes, at forhandlingsoplægget lægger op til, at det er det, vi forsøger.
Derfor er det det bedste, vi kan gøre, og så kan vi ved siden af prøve at gøre vores skattesystem
mindre kompliceret og for den sags skyld også få en lavere udbytteskat
det ville ikke gøre noget.
Alex Ahrendtsen (DF):
Vi er alle sammen enige om, at svindel skal bekæmpes, og Enhedslisten
og SF har egentlig sagt det meget godt. Det er væsentlige kritikpunkter. Dansk Folkeparti kommer
heller ikke til at støtte forhandlingsoplægget, selv om vi er enige i hensigten. Vi frygter, at det egent-
lig ikke kommer til at forbedre systemet i Danmark. Jeg har simpelt hen svært ved at gennemskue,
om det f.eks. ville have forhindret udbytteskandalen. Kan ministeren svare på det?
Søren Søndergaard (EL):
Problemet er, at der ikke lægges afgørende vægt på noget som helst. I
det øjeblik vi har bakket op om forhandlingsoplægget, er der afgivet mandat til at slutte sig til på det
foreliggende grundlag. Regeringen skal arbejde for det ene og det andet, men grundlæggende set
er vi med. Regeringen vil ganske vist forsøge at gøre det bedre, men det synes jeg stadig væk er
meget uklart.
Finans Danmark: »tvivler på, om skattemyndighederne på basis af de indberettede oplysninger vil
kunne fastlægge, hvem der er retmæssig ejer af udbyttet inden for fristen.« Så kan man forlænge
tidsfristen lidt. Men så skriver de videre: »at det er en helt afgørende forudsætning, at der rettidigt
fastlægges en elektronisk velfungerende og ensartet definition af Beneficial owner i EU-medlems-
landene til brug for håndteringen af de foreslåede regler.« Hvordan går det med det? Kommer det
til at træde i kraft inden forslaget gennemføres?
Hvor lang tid bruger skattevæsenet i gennemsnit i dag på at kontrollere refusionsanmodninger?
Fremover skal det ske inden for 25 dage
bare for, at realismen i forhandlingsoplægget bliver klar.
Hvis ikke det bliver skærpet, kommer det til at åbne en ladeport uanset hvad.
Side 92
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Det er regeringens vurdering, at det, der bliver arbejdet
med i det foreliggende kompromis, imødekommer en række væsentlige hensyn, og derfor ser for-
handlingsoplægget ser ud, som det gør.
NOT
NOT
Vi bliver nødt til at vende tilbage skriftligt hvad angår definitionen af beneficial owner, og hvornår
det træder i kraft.
I det nuværende kompromisforslag er de 25 dage forlænget til 60 dage. Vi kan ikke svare på, hvad
sagsbehandlingstiderne er nu. Det må vi også vende tilbage på.
Den fungerende formand (Henrik Møller):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet har ytret sig imod
det.
Side 93
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
FO
Punkt 15. Forordning om et
finansielt rammeværk for datadeling (”Open finance”)
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0360
KOM (2023) 0360
Bilag 3 (samlenotat)
KOM (2023) 0360
Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
EU-note (20231)
E 5 (EU-note af 11/10-23)
KOM (2023) 0360
KOM (2023) 0360
svar på spm. 5 om de
samfundsøkonomiske gevinster ved direktiv om betalingstjenester i det indre
marked (2015/2366) af 25. november 2015, fra erhvervsministeren
KOM (2023) 0360
KOM (2023) 0360
svar på spm. 4 om, hvorvidt regeringen
er enig i den del af forslaget om åben finans, der betyder, at databrugere (FISP’s)
må hente data, men behøver ikke at dele egne data i økosystemet, fra
erhvervsministeren
KOM (2023) 0360
KOM (2023) 0360
svar på spm. 3 om, hvorvidt regeringen
er bekymret for udviklingen med meget omfattende EU-regulering, der i dag tæller
mere end 3500 sider og ventes at komme op på 6000 sider med de fremsatte
forslag, fra erhvervsministeren
KOM (2023) 0360
KOM (2023) 0360
svar på spm. 2 om, hvordan regeringen
forholder sig til forslag fra Forsikring & Pension til præcisering af regeringens
mandat, fra erhvervsministeren
KOM (2023) 0360
KOM (2023) 0360
svar på spm. 1 om, hvorvidt Forsikring &
Pension har fået udleveret ordlyden i forhandlingsoplægget vedr. forordnings-
forslaget, før teksten blev oversendt til Europaudvalget, fra erhvervsministeren
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Formålet med forslaget er at skabe en mere åben og
gennemsigtig finansiel sektor og derved styrke innovation og konkurrence til gavn for forbrugerne.
Forslaget gør det obligatorisk for finansielle virksomheder
f.eks. pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter og forsikringsselskaber
at give adgang til, at kunderne kan dele deres data med finansielle op-
lysningstjenester. Kunden skal have et værktøj til at få overblik over og kontrol med datadelingen.
Oplysningstjenesterne vil kunne anvende data til at tilbyde kunderne en række tjenester. En oplys-
ningstjeneste vil f.eks. kunne give kunderne et overblik over deres formue, lån, forsikringer og pen-
sioner i forskellige finansielle virksomheder. Man vil også kunne udvikle et produkt, der kan give
kunderne rådgivning om, hvordan lån bedst kan tilbagebetales, eller midler bedst kan investeres.
Forslaget vil have meget væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, især for finansielle virk-
somheder, der har deres kunders data, og som skal udvikle tekniske løsninger.
Regeringen støtter formålet med forslaget, der kan bidrage til øget innovation og konkurrence og
give fordele til forbrugerne, dvs. borgere og virksomheder, der kan bruge disse tjenester. Regerin-
gen finder det vigtigt, at forslaget ikke medfører unødige byrder for virksomheder og myndigheder.
Samtidig støtter regeringen, at vi med dette forslag bygger videre på erfaringerne med åbne bank-
Side 94
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
2810342_0090.png
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
tjenester fra EU's betalingstjenestedirektiv (PSD2), som gjorde det muligt at give tredjeparter ad-
gang til data fra betalingskonti, mens dette forslag omfatter det meste data på det finansielle om-
råde.
Erhvervsministeren har i går besvaret de spørgsmål, som udvalget har stillet erhvervsministeren i
sidste uge.
FO
Jeg beder om et mandat fra udvalget, hvor vi fra dansk side
lægger stor vægt på, at der etableres en ramme for datadeling, som skaber konkurrence
og styrker udbuddet af nye produkter til gavn for borgere og virksomheder.
lægger stor vægt på, at der opnås en stærk forbrugerbeskyttelse med tilpas høje sikker-
hedskrav for håndtering af kundedata. Bl.a. ved at danske principper for beskyttelse af be-
talingsdata indarbejdes i forslaget.
lægger stor vægt på, at virksomheder, som henter og anvender disse data, skal have tilla-
delse og være under tilsyn. Oplysningstjenester fra tredjelande skal kun få adgang til data
om europæiske borgere og virksomheder, hvis det sker under betryggende vilkår.
lægger stor vægt på at reducere de erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekven-
ser, herunder ved mindre omfangsrig og obligatorisk datadeling og en reduktion af omfat-
tede virksomheder. Byrder skal generelt være proportionale med forslagets formål.
lægger vægt på, at der udvikles fælles standarder for datadeling.
Christian Friis Bach (RV):
Vi har noteret os de kritiske røster, men vi støtter forhandlingsoplægget
og mener, at det kan give fordele for forbrugerne. Hvilke typer data og virksomheder er med?
Søren Søndergaard (EL):
Forslaget har hjemmel i artikel 114, og derfor skal jeg høre, om det er
totalharmonisering? Hvis der er tale om totalharmonisering, på hvilke områder vil Danmark så ikke
fremover kunne vedtage strammere regler nationalt?
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Christian Friis Bachs spørger, hvilke virksomheder der
skal omfattes. Forhandlingsoplægget går bl.a. på, at regeringen har et ønske om, at færre virksom-
heder skal være omfattet. F.eks. vil det for forsikringer være virksomheden, der udsteder forsikrin-
gen, og ikke formidleren, der bliver omfattet og skal dele data. Det er ikke nødvendigt at begge er
forpligtet til at indberette data til det. Hvis man f.eks. tager mæglere ud, vil en mindre omfangsrig
mængde af virksomheder være omfattet.
Hvad angår data er det regeringens opfattelse, at man bør undtage data, der er konkurrenceføl-
somme, og data, der er meget besværlige at dele. Man bør også sondre mellem forskellige typer af
data. Noget finansiel data er allerede struktureret og standardiseret og derfor nemt at dele. Eksem-
pelvis fulgte betalingsdata allerede internationale standarder, inden man skulle det som følge af be-
talingstjenestedirektivet i 2018. Men der er også ustrukturerede data, fysiske og indscannede doku-
menter og optagelser af telefonsamtaler, som typisk opbevares ustruktureret på forskellig vis, og
det er betydelig mere omkostningstungt at udvikle datadelingsløsninger, der kan dele ustrukture-
rede data. Derudover er det sværere for modtageren at gøre brug af ustrukturerede data sammen-
lignet med strukturererede data.
Side 95
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Konkurrencefølsomme data er oplysninger om en virksomhed eller dens praksis, der under nor-
male omstændigheder bevares fortroligt og internt. Som udgangspunkt anses data for at være kon-
kurrencefølsomme, hvis de har betydning for konkurrenceparametrene i en virksomhed. Det kan i
finansielle virksomheder f.eks. være oplysninger om deres risikotolerance eller oplysninger om,
hvordan de foretager kreditvurderinger eller hensigtsmæssigheds- eller egnethedsvurderinger.
For så vidt angår spørgsmålet fra Søren Søndergaard om totalharmonisering er det en forordning,
så reglerne er direkte bindende.
Søren Søndergaard (EL):
Har ministeren eksempler på, hvor Danmark ikke kan gå videre med
strammere regler?
NOT
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Nej, men vi vender tilbage skriftligt.
Alexander Ryle (LA):
Liberal Alliance kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Det skyldes bl.a., at
man i svaret fra erhvervsministeren ikke rigtig forholder sig til problematikken hvad angår den me-
get brede definition af kundedata. Jeg synes stadig, der mangler svar på det.
Den fungerende formand (Henrik Møller):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Liberal Alliance har ytret sig imod det.
Side 96
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
2810342_0092.png
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
FO
Punkt 16. Revision af forordning om finansielle benchmarks
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0660
KOM (2023) 0660
Bilag 2 (samlenotat)
KOM (2023) 0660
Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Der findes mange typer af finansielle benchmarks. Nogle
af de mest udbredte er rentebenchmarks. I Danmark har vi f.eks. referencerenten CIBOR (Copen-
hagen Interbank Offered Rate). Den benyttes til at bestemme renten på mange boliglån, der f.eks.
kan være en CIBOR-rente plus 0,5 procentpoint. Den danske virksomhed DFBF (Danish Financial
Benchmark Facility) er autoriseret som administrator af bl.a. CIBOR-renterne og indsamler derfor
data fra banker for at fastsætte disse renter.
Det aktuelle forslag justerer den forordning, der fastsætter regler for benchmarks og deres admini-
stratorer. Forslaget sigter efter at lette byrder for virksomheder, som administrerer mindre ikkevæ-
sentlige benchmarks. Benchmarks, der bruges i finansielle instrumenter med en samlet værdi un-
der 50 mia. euro, skal således ikke længere være omfattet af EU-reglerne. CIBOR vurderes at
overstige tærsklen og dermed fortsat at være omfattet af EU-reglerne.
De nationale tilsynsmyndigheder har dog mulighed for at udpege nationalt vigtige benchmarks til at
blive omfattet EU-reglerne, selvom det ikke overstiger tærsklen på 50 mia. euro.
Klimabenchmarks bruges i investeringsøjemed, hvor aktier og andre aktiver skal opfylde specifikke
mål relateret til udledninger. Klimabenchmarks vil være underlagt EU-reglerne uanset størrelse.
Forslaget indebærer også, at benchmarks fra administratorer i tredjelande omfattes af EU-reglerne
på lige fod med administratorer fra EU-lande.
Regeringen støtter generelt forslaget og dets reduktion af byrderne, samtidig med at de største og
de nationalt vigtigste benchmarks fortsat er omfattet af EU-reglerne.
FO
Jeg beder om et mandat fra udvalget, hvor vi fra dansk side
lægger stor vægt på en balance, så der opnås betydelige byrdereduktioner for administra-
torer af mindre benchmarks, mens store benchmarks og deres administratorer fortsat er
genstand for tilsyn og regulering.
lægger stor vægt på, at EU-landenes myndigheder fortsat kan udpege benchmarks som
væsentlige for deres respektive nationale markeder, selv om disse benchmarks ligger un-
der EU-tærsklen, og at disse benchmarks dermed stadig er omfattet af EU-reglerne.
lægger vægt på, at forslaget sikrer, at administratorer af benchmarks fra tredjelande bliver
omfattet af tilsyn og regulering på linje med administratorer i EU.
lægger vægt på, at alle klimabenchmarks fortsat vil være omfattet af EU-reglerne og af til-
syn.
Side 97
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Søren Søndergaard (EL):
Skal forslaget forstås på den måde, at der ikke længere skal føres tilsyn
f.eks. fra Finanstilsynet med CIBOR-benchmarks? Vil regeringen lægge afgørende vægt på, at vi
fortsat kan gøre det?
Hjemmelen er artikel 114, hvilket betyder totalharmonisering, ikke sandt? Hvis der er tale om total-
harmonisering, er der så yderligere ting, som falder under totalharmoniseringen, som vi ikke selv
kan træffe beslutning om? For Enhedslisten er det lidt vigtigt, om vi har et handlerum, og at det er
en bund, der bliver fastlagt.
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Det er vurderingen, at rentebenchmarken CIBOR, som
stadig er det mest anvendte i Danmark, stadig væk vil være omfattet af EU-reglerne, fordi værdien
skønnes at være over tærsklen på en samlet værdi af 50 mia. euro. Brugen af CIBOR i alle rele-
vante instrumenter, kontrakter og fonde osv. blev i 2021 skønnet til at have en værdi på ca. 200
mia. euro, og så er der ikke valgmulighed.
De øvrige danske benchmarks forventes at være under den tærskel. Men de kan stadig godt blive
underlagt EU-reglerne, hvis de danske myndigheder vurderer, at de opfylder kvalitative kriterier for
væsentlighed. Især CITA-renten (Copenhagen Interbank Tomorrow/Next) er vigtig i forbrugerkredit
og vil potentielt kunne opfylde de kriterier. Derfor er det vigtigt, at forslaget giver mulighed for, at
man også kan udpege centrale benchmarks, der ikke nødvendigvis lever op til tærsklen, så de
også fortsat vil være under regulering og tilsyn. Men formålet med forslaget er også, at nogle falder
under tærsklen, og de vil blive lettet for administrative byrder.
For så vidt angår spørgsmålet om totalharmonisering er der lagt op til fleksibilitet for de nationale
myndigheder, så de kan omfatte det, der er væsentligt. Men det, vi vælger at omfatte, vil i givet fald
være omfattet af EU-reglerne, selv om det ikke rammer tærsklen på de 50 mia., og ikke særskilte
danske regler.
Søren Søndergaard (EL):
Hvis det er korrekt forstået, at vi kan få omfattet benchmarks under 50
mia. euro, hvis vi mener, at det er væsentligt, kan vi godt støtte forhandlingsoplægget.
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Det er korrekt. Hvis de danske myndigheder vurderer, at
givne benchmarks i Danmark opfylder kvalitative kriterier for væsentlighed, kan de omfattes.
Den fungerende formand (Henrik Møller):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet ingen har ytret sig imod det.
Side 98
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
2810342_0094.png
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
FO
Punkt 17. Vestbalkanfacilitet
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0692
KOM (2023) 0692
Bilag 1 (samlenotat)
KOM (2023) 0692
Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Forslaget om Vestbalkanfaciliteten omfatter EU-kandidat-
landene Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien samt Kosovo,
der har et europæisk perspektiv.
Faciliteten skal fremme både landenes integration med EU’s indre marked og den økonomiske in-
tegration mellem landene. Den skal bidrage til at øge den økonomiske velstand på Vestbalkan og
tilskynde til reformer, som kan understøtte landenes vej til et fremtidigt medlemskab af EU.
Forslaget indebærer finansiel støtte på 6 mia. euro i perioden 2024 til 2027. 4 mia. euro er lån på
lempelige vilkår, og 2 mia. euro er tilskud. Kommissionen foreslår, at finansieringen af faciliteten
sker gennem en forøgelse af udgiftslofterne som led i revisionen af EU’s flerårige finansielle ramme
(MFF).
Landene skal udarbejde planer med reformer og investeringer, som Kommissionen skal vurdere og
godkende. Det er en betingelse for udbetaling af den finansielle støtte, at landene gør fremskridt
med reformer og overholder EU’s grundlæggende værdier, herunder
retsstatsprincippet.
Regeringen støtter tiltag, der kan styrke EU’s engagement på Vestbalkan og knytte landene tæt-
tere til EU. Vi støtter derfor et instrument, der kan skabe fremdrift med reformer og bidrage til den
økonomiske udvikling i regionen og ruste landene til fremtidigt medlemskab af EU. Det er positivt,
at støtten er betinget af landenes efterlevelse af EU’s regler, standarder og grundlæggende vær-
dier.
Der eksisterer allerede i dag EU-instrumenter, der yder støtte til Vestbalkan. Vi skal være opmærk-
somme på, at den samlede støtte ydes på en måde, der giver mest mulig merværdi.
FO
Regeringen
lægger stor vægt på, at forhandlingerne om forslaget ikke foregriber forhandlingerne om
revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF).
lægger stor vægt på, at der sikres støtte til Vestbalkanlandene i perioden 2024-2027, som
giver mest mulig merværdi i forhold til eksisterende EU-instrumenter.
lægger stor vægt på, at støtten betinges af fremskridt med reformer og fremmer investerin-
ger, økonomisk konvergens med EU samt landenes vej til EU-medlemskab.
lægger stor vægt på, at støtte i meget vid udstrækning er lånebaseret.
lægger stor vægt på, at landene efterlever betingelser for støtten, især
EU’s grundlæg-
gende værdier, herunder retsstatsprincippet.
Side 99
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Alex Ahrendtsen (DF):
Vi betaler allerede rigeligt i Danmark, og nu skal vi til at betale endnu
mere. Dansk Folkeparti støtter ikke forhandlingsoplægget.
Hvad blev der af den bebudede kamp for rabatter på vores EU-kontingent? Det har vi talt om i
mange år, men gang på gang skal vi hoste op og betale endnu mere
ud over de 24 mia. kr., som
vi allerede skyder ned i dette foretagende.
Alexander Ryle (LA):
I Liberal Alliance vil vi gerne hjælpe vores venner i Vestbalkan på vej mod
en tættere tilknytning til EU, men
for os er det også meget vigtigt, at EU’s budget ikke bliver ved
med at vokse. Finansministeren har tidligere sagt her i udvalget, at man gerne vil give yderligere
midler til Ukrainefaciliteten, men alle andre udgifter
f.eks. til migration, administration og renteud-
gifter
skal findes inden for EU-budgettets eksisterende rammer.
Der står i forhandlingsoplægget, at man ikke vil foregribe forhandlingerne om MMF’en,
men kan ministeren garantere, at dette forslag ikke kommer til at betyde, at EU-budgettet vokser,
og at Danmark dermed skal have flere penge op af lommen, fordi nogle lande mener, at vi skal
finde på nye politiske prioriteringer, der skal sættes penge af til? Hvis det ikke er tilfældet, og man
gerne vil finde pengene inden for de eksisterende rammer, hvor foreslår regeringen så at finde de
penge? Vi har tidligere fået at vide, at man kan omfordele vist nok op til 15 pct. fra andre puljer. Det
kunne være fra landbrugsstøtten, Creative Europe-fonden eller Den Europæiske Socialfond (ESF),
men hvor mener regeringen, at man skal finde pengene til økonomisk støtte til Vestbalkan?
Søren Søndergaard (EL):
Vi synes, at det er positivt, at forslaget baserer sig på konditionalitet, og
vi går ud fra, at der er tale om løbende konditionalitet
altså at det løbende vurderes. Vi konstate-
rer også, at størstedelen er lån og derefter er der en tilskudsdel. Vi tror, at investering i udvikling i
Balkan er en rigtig god forretning, uagtet EU-medlemskab. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad den se-
neste krig kostede, og hvad en eventuel ny krig vil koste.
Men jeg kan ikke lade være med at spørge ind til Serbien. Indgår Serbien kun, fordi man ikke har
taget individuelt stilling til landene? Eller forventer man, at Serbien skal have penge eller lån fra
denne pulje inden for en kortere tidshorisont? Det har vi svært ved at se for os, hvis man mener
konditionalitet alvorligt. For os er det afgørende, at konditionaliteten opretholdes.
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Det er korrekt forstået, at det er løbende konditionalitet,
og at størstedelen er lån, da 4 mia. euro er lån, og 2 mia. euro er tilskud.
Serbien indgår, fordi det er kandidatland. Hvorvidt Serbien kan modtage penge fra faciliteten, af-
hænger af, om man efterlever betingelserne, jævnfør spørgsmålet om konditionalitet.
Til Alex Ahrendtsen og Alexander Ryle angående EU-budgettet: Det er fortsat regeringen position,
at disse forhandlinger ikke skal foregribe forhandlingerne om MFF’en, og at midler til nye ønsker –
ud over Ukrainefaciliteten
skal omprioriteres inden for det gældende budgets rammer. Men vi kan
ikke konkludere noget endnu.
Hvad angår
holdninger til omprioritering inden for EU’s budget vil jeg henvise til finansministe-
ren.
Side 100
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Til Alex Ahrendtsen angående rabat: Danmark har en rabat i forvejen, men hvad Danmark skal
betale, afhænger af forhandlingen om EU’s
årlige budgetter.
Henrik Møller (S):
Socialdemokratiet bakker varmt op om Vestbalkanfaciliteten. Det skal være rea-
listisk for Vestbalkanlandene at se målstregen, som er optagelse i EU. Vi er også enige med mini-
steren i, at det ikke rykker ved den gældende tilgang til budgettet.
Alexander Ryle (LA):
Hvorfor lægger man ikke afgørende vægt på, at dette ikke må føre til et
større EU-budget, hvis det er så vigtigt for regeringen, at pengene enten skal findes inden for de
eksisterende rammer eller skal gives som lån? Både økonomiministeren og finansministeren giver
udtryk for, at det er meget vigtigt, men jeg synes ikke, det er tydeligt, at man står fast på det princip
i forhandlingerne.
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Dette forhandlingsoplæg ligger i forlængelse af finansmi-
nisterens forhandlingsoplæg
om den generelle danske tilgang til EU’s budget, og det danske ud-
gangspunkt er, at der kan ske omprioritering til at finansiere en række ting. Og så er det et spørgs-
mål om, hvad der sker i forhandlingerne.
Formanden (Niels Flemming Hansen):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har ytret sig imod
det.
Side 101
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Punkt 18. Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Alle sager forelægges til orientering. Jeg nævner her sa-
gerne om finanspolitiske regler og genopretningsplaner og henviser ellers til samlenotatet.
*
1. Justeret pakke for næste generation af egne indtægter
Orientering
KOM (2021) 0570
Rådsmøde 3994
Bilag 1 (samlenotat side 2)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
*
2. Digital euro
fremskridtrapport
Orientering
KOM (2023) 0369, KOM (2023) 0368
Rådsmøde 3994
Bilag 1 (samlenotat side 9)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 102
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
3.
Reform af EU’s finanspolitiske regler (EGR)
Orientering
KOM (2023) 0241, KOM (2023) 0240, KOM (2023) 0242
Rådsmøde 3994
Bilag 1 (samlenotat side 15)
EU-note (20222)
E 21 (EU-Nyt om reform af EU's finanspolitiske regler)
EUU alm. del (20222)
Bilag 627 (udvalgsmødereferat side 1071 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 14/6-23)
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Formandskabet ventes at lægge op til, at der skal blive
enighed om reformen af de finanspolitiske regler
dvs. de største politiske spørgsmål og muligvis
også kompromisforslag til de egentlige lovforslag.
Formandskabets kompromisforslag ventes generelt at fastholde centrale elementer i Kommissio-
nens forslag. Landene skal fremlægge mellemfristede nationale planer med en sti for de offentlige
nettoudgifter. Planerne skal indeholde en tilpasningsperiode for udgiftsstien, hvorefter høj gæld
skal begynde at falde. Tilpasningsperioden er 4 år, men kan forlænges til 7 år, hvis landet forpligter
sig til reformer og investeringer, der bl.a. styrker vækstpotentialet og den finanspolitiske holdbar-
hed.
Der lægges også op til en procedure for store underskud på linje med de gældende regler, hvor
lande med underskud over 3 pct. af bnp får en henstilling om at rette op på finanspolitikken.
Kompromisforslaget vil samtidig lægge op til justeringer af Kommissionens forslag på centrale om-
råder.
Hvad angår gældsreduktion lægges der op til et krav om, at gælden skal falde med en vis andel af
bnp årligt i gennemsnit. Kravet vil generelt gælde fra første år af planerne, men for lande med store
underskud vil kravet først gælde, når underskuddene er bragt under 3 pct. af bnp. Danmark har ar-
bejdet aktivt for et minimumskrav om, hvor meget og hvor hurtigt høj gæld skal nedbringes. Vi har
stillet konkrete forslag, hvis principper ser ud til at blive afspejlet i et kompromis.
Kompromisforslaget indeholder også et underskudskrav, så landenes underskud skal have en
margin til grænsen på 3 pct. af bnp. Det skal sikre, at man ikke kan køre med underskud lige under
3 pct. hvert år, men at man derimod sikrer en vis buffer til brug for lavkonjunktur og kriser.
Kompromisforslaget ventes også at præcisere kriterierne for reformer og investeringer, som kan
give adgang til en forlænget tilpasningsperiode, inden gælden skal falde. Det er bl.a. et kriterium, at
tiltagene skal styrke den finanspolitiske holdbarhed. Der ventes at blive taget højde for reformer og
investeringer, der indgår i landets genopretningsplaner, som i praksis vil kunne være tilstrækkelig til
at få en længere tilpasningsperiode i forbindelse med første runde af planerne.
Kompromisforslagene ventes også at handle om de såkaldte relevante faktorer, som indgår i vur-
deringen af, om underskud, der kortvarigt ligger over 3 pct. af bnp, skal føre til en henstilling. Det
foreslås, at forøgelser af forsvarsudgifter kan udgøre en formildende omstændighed i vurderin-
gerne vedrørende behovet for henstillinger, mens gældsudfordringer vil være en særligt skær-
pende omstændighed.
Side 103
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Der ventes lagt op til, at der generelt ikke ændres ved rollen for de uafhængige finanspolitiske insti-
tutioner i gennemførelsen af reglerne sammenlignet med i dag.
Hvad angår håndhævelsen af reglerne ventes en præcisering af bestemmelserne for den kontrol-
konto, der skal registrere afvigelser fra udgiftsstierne
f.eks. ved at en vis sum af små årlige over-
skridelser af udgiftslofterne automatisk skal udløse en vurdering af, om der skal tildeles en henstil-
ling.
På ecofinrådsmødet skal vi forsøge at blive enige om en balanceret løsning på de spørgsmål. Fra
dansk side har vi spillet en konstruktiv rolle i forhandlingerne og er villige til at indgå et kompromis,
hvis det afspejler de centrale danske prioriteter i forhandlingsoplægget, som jeg forelagde den 14.
juni 2023.
Det mulige kompromis tegner positivt, når det gælder krav til gæld og underskud. Vi vil samtidig
gerne sikre visse krav til lande, der ønsker en længere tilpasningsperiode, inden de skal nedbringe
deres gæld. En lidt lempeligere finanspolitik på kort sigt bør således modsvares af reformer, der
styrker de offentlige finanser på længere sigt. Hovedformålet er, at vi skal have en reform, der sik-
rer lavere gæld og sunde offentlige finanser i EU.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
*
4. De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine
Orientering
Rådsmøde 3994
Bilag 1 (samlenotat side 44)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 104
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
5. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)
Orientering
KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2023) 0545, KOM (2023) 0726, KOM (2023)
0731, KOM (2023) 0729, KOM (2023) 0735, KOM (2023) 0749, KOM (2023) 0747, KOM
(2023) 0744, KOM (2023) 0745, KOM (2023) 0742, KOM (2023) 0746, KOM (2023) 0743,
KOM (2023) 0748
Rådsmøde 3994
Bilag 1 (samlenotat side 49)
EUU alm. del (20222)
Bilag 544 (udvalgsmødereferat side 778 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 12/5-23)
EUU alm. del (20222)
Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 14 FO,
forhandlingsoplæg vedr. REPowerEU forelagt 22/11-22)
EUU alm. del (20211)
Bilag 718 (udvalgsmødereferat side 1272, samråd 16/6-
21 om Danmarks konvergensprogram)
EUU alm. del (20201)
Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098 FO,
forhandlingsoplæg vedr. genopretningsfaciliteten forelagt 16/6-20)
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Ecofin-rådet skal også godkende beslutninger om opda-
terede genopretningsplaner for 13 EU-lande. De fleste planer inkluderer REPowerEU-tiltag, der
skal styrke landenes uafhængighed af russiske fossile brændsler.
Kommissionen har fremlagt en samlet positiv vurdering af alle planer ud fra kriterierne om klimatil-
tag, »do no significant harm«-princippet samt opfølgning på anbefalinger til landene under det eu-
ropæiske semester. Landenes REPowerEU-tiltag vurderes generelt at bidrage effektivt til energisik-
kerhed og diversificering af EU’s energiforsyning.
Lande med et REPowerEU-kapitel kan anmode om såkaldt præfinansiering, dvs. tidlig udbetaling
af en begrænset del af de lån og tilskud, som de får til finansiering målrettet REPowerEU-tiltag. Det
skal bidrage til at sikre EU’s hurtige omstilling væk fra russisk fossil energi.
Det gælder også Polen og Ungarn. Det ændrer naturligvis ikke på, at alle de generelle midler til fi-
nansiering af tiltag i de opdaterede genopretningsplaner ikke udbetales, før landene har afleveret
en betalingsanmodning, og Kommissionen efterfølgende er kommet med en positiv vurdering af, at
landene lever op til aftalte mål og milepæle, inklusive på retsstatsområdet.
Regeringen kan på basis af det generelle forhandlingsoplæg fra Europaudvalget af 12. maj 2023
tilslutte sig rådsbeslutningerne, som der ventes bred støtte til i Ecofin-rådet.
Søren Søndergaard (EL):
Udvalget gav opbakning til et revideret forhandlingsoplæg den 12. maj
2023. Jeg vil gerne læse op, hvordan det blev sammenfattet:
»Det reviderede mandat kan sammenfattes sådan, at hvis Kommissionen vurderer et lands plan
efterlever forordningens krav, og dermed anbefaler godkendelse, vil vi fra dansk side tilslutte Rå-
dets beslutning om landets genopretningsplan med en REPowerEU-tiltag.
Jeg vil endelig gøre det klart, at vi fortsat finder det vigtigt, at alle lande efterlever EU’s fundamen-
tale rettigheder og retsprincipper, og vi lægger fortsat stor vægt på, at Kommissionen anvender alle
instrumenter til at sikre det.«
Side 105
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Mener regeringen, at Ungarn lever op til EU’s retsstatsprincipper? Ellers kan vi vel ikke under no-
gen omstændigheder stemme for en udbetaling af penge til Ungarn?
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Polen og Ungarn har i forbindelse med aflevering af RE-
PowerEU-kapitlet anmodet om præfinansiering, som giver mulighed for at få udbetalt op til 20 pct.
af de midler, som skal gå til REPowerEU-relaterede tiltag. Ifølge den reviderede genopretningsfor-
ordning er udbetaling af præfinansiering til REPowerEU-tiltag ikke afhængig af, om man efterlever
de mål og milepæle, som er fastlagt i de oprindelige genopretningsplaner. Det skal bl.a. ses i lyset
af ønsket om at gøre EU’s energiforsyning uafhængig
af russiske fossile brændstoffer, og det kan
udbetaling af præfinansiering bidrage til. Derfor indstiller Kommissionen til Rådet, at Polens og Un-
garns præfinansiering relateret til REPowerEU-delen udbetales. Vi forventer, at de fleste lande kan
tilslutte sig Kommissionens anbefaling om det.
Præfinansiering er en begrænset del af den samlede finansielle assistance. Samtidig vedrører stør-
stedelen lån, som Polen og Ungarn er forpligtet til at tilbagebetale.
Vi kan som de fleste andre lande tilslutte os, at de kan få en begrænset præfinansiering, som er
målrettet tiltag i REPowerEU-kapitlet. Det ændrer ikke på, at de resterende midler til finansiering af
tiltag i de opdaterede, samlede genopretningsplaner ikke udbetales, før landene har afleveret en
betalingsanmodning, og Kommissionen efterfølgende er kommet med en positiv vurdering af, at
landene lever op til mål og milepæle, inklusive på retsstatsområdet.
Vi afventer fortsat Polen og Ungarns første betalingsanmodning og Kommissionens officielle vur-
dering heraf, og vi vil selvfølgelig følge det tæt.
Søren Søndergaard (EL):
Mener regeringen, at Ungarn lever op til EU’s retsstatsprincipper?
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
De skal leve op til de principper for at kunne få udbetalt
finansieringen af den samlede plan, og det har de jo ikke fået, fordi de ikke lever op til det. Så nej,
det gør de ikke.
*
6. Det europæiske semester 2024
Orientering
KOM (2023) 0900, KOM (2023) 0901, KOM (2023) 0902, KOM (2023) 0903
Rådsmøde 3994
Bilag 1 (samlenotat side 68)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
7. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 106
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
8. Siden sidst
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Under siden sidst vil jeg orientere om finansielle sager,
som vil blive forelagt udvalget med henblik på forhandlingsoplæg i 2024:
Et forslag om en styrket ramme for detailinvestorer. Detailinvestorer skal i højere grad
deltage på de finansielle markeder, modtage bedre rådgivning og være bedre beskyttet.
Et forslag, som fastlægger rammerne for en digital euro og giver Den Europæiske Cen-
tralbank (ECB) mulighed for at udstede en digital euro.
Et forslag om betalingstjenester, som skal modernisere og harmonisere reglerne på be-
talingsområdet gennem et nyt betalingstjenestedirektiv og en ny forordning om beta-
lingstjenester, som erstatter det hidtidige direktiv.
Side 107
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
2810342_0103.png
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
FO
Punkt 19. Forordningen om europæiske befolknings- og boligstatistikker (ESOP-
forslaget)
Revideret forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0031
KOM (2023) 0031
Bilag 5 (samlenotat side 8)
KOM (2023) 0031
Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (20222)
Bilag 462 (udvalgsmødereferat side 930 FO,
forhandlingsoplæg forslag forelagt EUU 26/5-23)
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Jeg forelægger det reviderede forhandlingsoplæg på
vegne af digitaliserings- og ligestillingsministeren, som er forhindret. Forslaget kan på grund af situ-
ationen i trilogforhandlingerne ikke vente med at blive forelagt.
Udvalget blev først orienteret om sagen den 26. maj 2023, og regeringen forelagde forhandlingsop-
læg den 9. juni.
Forslagets indhold
Forslaget vedrører udarbejdelsen af europæisk befolkningsstatistik. Forslaget samordner tre eksi-
sterende retsakter for udarbejdelsen af befolkningsstatistik. Det er med henblik på at integrere og
harmonisere udarbejdelsen af statistikken.
Derudover lægger forslaget op til at udbygge statistikken både i forhold til omfang, detaljeringsgrad
og hyppighed.
Forhandlingssituationen
Der pågår nu trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet, og det er muligt, at der indgås en ende-
lig aftale inden årets udgang.
Under trilogforhandlingerne er der opstået risiko for, at forhandlingerne kan ende med et kompro-
mis, som indebærer, at vi i Danmark ikke længere kan benytte vores registre til udarbejdelse af be-
folkningsstatistikken. Det skyldes, at Europa-Parlamentet ønsker en befolkningsdefinition, der ikke
muliggør dataindsamling gennem registre. Dette vil kunne påføre Danmark væsentlige statsfinan-
sielle omkostninger og skabe uhensigtsmæssig præcedens på statistikområdet.
FO
Forhandlingsoplæg
På grund af den ændrede forhandlingssituation vil jeg i dag forelægge et revideret forhandlingsop-
læg. Da der er tale om en ændring, som fundamentalt kan ændre den danske tilgang til udarbej-
delse af befolkningsstatistikker, er vi fra regeringens side klar til at stemme imod forslaget.
Derfor ønsker jeg, at der bliver tilføjet en afgørende vægt i det første indstillingspunkt i det revide-
rede forhandlingsoplæg. De øvrige vægte er uændrede.
Det indstilles, at regeringen generelt støtter forslagets formål, og at regeringen i forhandlingerne
lægger afgørende vægt på, at forordningen kan implementeres ved brug af admini-
strative datakilder såsom registre og uden supplerende brug af interviewbaserede
undersøgelser.
Side 108
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
2810342_0104.png
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
lægger stor vægt på, at indsamling af sensitive variable såsom etnicitet, religiøs
overbevisning, seksuel og politisk orientering ikke bliver en del af forordningen.
lægger vægt på, at forslaget generelt ikke pålægger medlemslandene statsfinan-
sielle omkostninger eller administrative byrder, der ikke står mål med gevinsterne.
lægger vægt på at reducere muligheden for inputharmonisering af metoder og data-
kilder i forslaget.
lægger vægt på at undgå tvungen deling af mikrodata mellem Kommissionen og
medlemslandene.
lægger vægt på, at elementer, som vurderes at være essentielle (befolkningsdefiniti-
onen, referenceperioder m.v.), defineres i selve forordningsteksten, samt at omfan-
get af detaljerede emner, som Kommissionen kan ændre ved brug af delegerede
retsakter, præciseres.
lægger vægt på at præcisere og afgrænse temaer samt at indføje et maksimum for,
hvor mange variable der kan ændres, tilføjes eller udskiftes via gennemførselsrets-
akter.
Alex Ahrendtsen (DF):
Det er godt, at regeringen har skærpet sit oplæg, men det er ikke skarpt
nok for Dansk Folkeparti, så vi kan ikke støtte forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard (EL):
Man kan altid diskutere, hvor meget vægtene betyder, og hvad forskel-
len f.eks. er mellem vægt og stor vægt. Vi synes, at det er problematisk, at man ikke gør mere
hvad angår gennemførelsesretsakterne. Der ligger reelt et hul, hvor en lang række ting kan komme
ind. Derfor synes vi, at det er bekymrende, at man bare lægger vægt på det.
Enhedslisten støtter forhandlingsoplægget, men vi synes, at man burde lægge sig mere i selen for,
at gennemførelsesretsakterne ikke åbner det hul, de gør.
Økonomiministeren (Stephanie Lose):
Vi vurderer, at forslaget for så vidt angår gennemførel-
sesretsakterne er tilfredsstillende, så derfor ser det fornuftigt ud. Det er spørgsmålet om administra-
tive datakilder, der er problemet, og derfor bliver vægten ændret til afgørende vægt.
Søren Søndergaard (EL):
Jeg har ikke læst det grundigt nok, hvis man er tilfreds med det.
Formanden (Niels Flemming Hansen):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.
Side 109
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
Punkt 20. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi
telekommunikation) den
5. december 2023
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):
Forsvarsministeren har forelagt forord-
ningen om cybersolidaritet. Jeg forelægger gigabitforordningen og en politisk drøftelse om fremti-
dens investeringer i telesektoren til orientering.
Jeg vil desuden under punktet »Siden sidst« orientere jer om tre hasteforslag, som Kommissionen
fremsatte den 28. november 2023. Sagerne omhandler forlængelser af tre nødforordninger fra
2022.
1. Forordning om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af
gigabitnet
Generel indstilling
KOM (2023) 0094
Rådsmøde 3991
Bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20231)
Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 97 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 13/10-23)
Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):
Jeg forelagde forslaget om gigabitfor-
ordningen til forhandlingsoplæg den 13. oktober 2023. Sagen er på dagsordenen for telerådsmø-
det med henblik på at opnå en politisk aftale i Rådet.
Forslaget har til formål at gøre det lettere og billigere at udrulle net med meget høj kapacitet. Det
gælder især fiber og 5G. Der tegner sig nu en bred enighed om sagen. Forventningen er derfor, at
der kan indgås en aftale på rådsmødet.
Regeringen har i forhandlingerne lagt vægt på, at medlemsstaterne får den nødvendige fleksibilitet
til at kunne tilpasse reglerne til nationale forhold. I teksten er det blevet præciseret, at der er tale om
minimumsharmonisering
og dermed får vi fleksibilitet. Fra dansk side kan vi være tilfredse med
det kompromis, der tegner sig, og vi vil være i stand til at støtte det på rådsmødet.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 110
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
2. Teknologisk lederskab og konkurrenceevne med fokus på investeringer i digitale
netværk og infrastrukturer
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3991
Bilag 1 (samlenotat side 22)
Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):
Drøftelsen ligger i forlængelse af den
offentlige høring om telesektoren, som Kommissionen gennemførte i foråret.
Formandskabet har i deres oplæg til rådsmødet fremhævet, at vi skal have innovative og konkur-
rencedygtige telemarkeder for at styrke Europas digitale suverænitet.
Regeringen finder overordnet, at reguleringen af telesektoren bør sikre en fortsat markedsbaseret
udrulning af infrastruktur og bør hvile på et princip om teknologineutralitet. Fremtidige initiativer må
ikke gribe forstyrrende ind i markedet på en måde, som kan få negativ indflydelse på teleudbyder-
nes investering i infrastruktur. På mødet vil vi fra dansk side fremhæve, at Kommissionen bør gen-
nemføre en grundig analyse, inden den kommer med nye forslag.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
4. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 111
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
5. Siden sidst
a) Forslag til forlængelse af rådsforordning (EU) 2022/2577 om fastlæggelse af en
ramme for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi
KOM (2023) 0763
Punkt 5a, 5b og 5c blev behandlet samlet under dette punkt.
Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):
Der er tale om en forlængelse af tre
nødforordninger, som blev vedtaget i 2022. Den første står til at udløbe i december 2023, den an-
den udløber i januar 2024, og den tredje udløber i juni 2024.
De tre nødforordninger er:
Forordning om accelerering af udbygning af vedvarende energi.
Forordning om fælles gasindkøb på tværs af grænser og pålidelige prisbenchmarks.
Forordning om indførelse af en markedskorrektionsmekanisme i gasmarkedet.
Der blev forelagt forhandlingsoplæg på de to første sager den 22. november 2023 og på den tredje
sag den 9. december 2022.
For forordningen om markedskorrektionsmekanismen og forordningen om fælles gasindkøb læg-
ges blot op til at videreføre forordningerne i uændret form i endnu et år.
I forordningen om accelerering af udbygning af vedvarende energi lægges der op til at videreføre
og udbygge de bestemmelser, der er relevante for at fremskynde tilladelsesprocesserne for VE-
projekter.
Regeringen ser generelt positivt på forslagene. Regeringen er især positiv over for at få forlænget
nødforordningen om vedvarende energi, da den rummer gode muligheder for at få fremmet udrul-
ningen af vedvarende energi i Europa.
Formandskabet påregner, at alle tre forslag skal vedtages på energirådsmødet den 19. december
2023. Det giver en meget kort proces til at behandle forslagene i. Vi er i gang med at analysere
dem, og jeg bestræber mig på at vende tilbage til udvalget, så hurtigt som det er muligt.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
b) Forslag til forlængelse om rådsforordning (EU) 2022/2576 om styrkelse af
solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas på
tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks
KOM (2023) 0762
Punkt 5a, 5b og 5c blev behandlet samlet under punkt 5a.
Side 112
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
c) Forslag til forlængelse af rådsforordning (EU) 2022/2578 om indførslen af en
markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgere og økonomien mod
uforholdsmæssigt høje priser
KOM (2023) 0761
Punkt 5a, 5b og 5c blev behandlet samlet under punkt 5a.
Side 113
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
UDG
Punkt 21. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske
Unions arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder og om ophævelse af Rådets
forordning EF nr. 530/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning EF nr.
450/2003 og EF nr. 453/2008. Også kaldet ”Forslag til forordning om
arbejdsmarkedsstatistikker”
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0459
KOM (2023) 0459
Bilag 3 (samlenotat side 2)
KOM (2023) 0459
Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 156 (kommenteret dagsorden)
Punktet var udgået.
Side 114
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-23
10. europaudvalgsmøde 1/12 2023
UDG
Punkt 22. Siden sidst
Punktet var udgået.
UDG
a) Forordningen om et interoperabelt Europa
KOM (2022) 0720
b) Forordningen om kunstig intelligens
KOM (2021) 0206
c) Forordning om en sikker digital identitet
KOM (2021) 0281
d) Forordningen om horisontale cybersikkerhedskrav til produkter med digitale
elementer
KOM (2022) 0454
Mødet sluttede kl. 13.54.
UDG
UDG
UDG
Side 115