Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. januar 2024
Endelig besvarelse af spørgsmål 82 alm. del stillet af udvalget den 18. de-
cember 2023 efter ønske fra Nick Zimmermann (DF)
Spørgsmål:
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de SMV-standarder, der forven-
tes vedtaget i 2024, ikke får samme voldsomme konsekvenser for de
danske SMV’ere, der i forvejen presses af effekterne af implemente-
ringsomkostninger og løbende omkostninger til bæredygtighedsdirekti-
vet og taksonomiforordningen for aftagervirksomhederne?
Svar:
De nye regler om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering (CSRD
- Corporate Sustainability Reporting Directive) er helt essentielle for
den bæredygtige omstilling og for at nå klimamålene. De nye krav om
bæredygtighedsrapportering kræver dog en omfattende omstilling for
mange virksomheder, både store og små.
Formålet er gennemsigtighed og sammenlignelighed af virksomheder-
nes bæredygtighed. Virksomheder, der kan dokumentere deres positive
bæredygtighed, vil fremadrettet få en konkurrencefordel, idet deres kun-
der og samarbejdspartnere i stigende grad vil efterspørge disse oplys-
ninger.
Målingen af de forventede erhvervsøkonomiske konsekvenser viser me-
get tydeligt, at reglerne samtidig medfører en stor og kompleks omstil-
ling for virksomhederne, og at de også fremadrettet kommer til at bruge
mange kræfter på at løfte opgaven med at rapportere efter CSRD. En-
delig vil rigtig mange små og mellemstore virksomheder forventes at
skulle levere data til deres kunder og samarbejdspartnere. De kommer
til at opleve nye omkostninger, men de kan også få en konkurrencefor-
del, hvis de dokumenterer deres bæredygtighed.
Fra dansk side arbejder vi fortsat i EU for at reducere byrderne fra de
bæredygtighedsstandarder, der skal gælde under CSRD. Det fremgik al-
lerede af regeringens mandat i Folketingets Europaudvalg fra maj 2023,
at regeringen ifm. rådsforhandlingerne blandt andet ville ”lægge
stor
vægt på, at rapporteringskravene er proportionelle, således at virksom-
hederne ikke pålægges unødigt store byrder”.
Der har været afholdt en
række møder med Kommissionen med en opfordring om at reducere
byrder, samt ved Konkurrenceevnerådsmødet i juni 2023, hvor der på
dansk initiativ blev sendt et klart politisk signal om, at udarbejdelsen af
standarderne bør ske med færrest mulige byrder for virksomhederne.
Det vurderes, at denne indsats har været med til at gøre byrderne mindre
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk