EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 252
Offentligt

Europaudvalget

Offentligt referat af 11. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 8. december 2023

Tidspunkt:

kl. 10.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

UDG

1. Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023

Forelægges skriftligt

Rådsmøde 3996

–

Bilag 1 (samlenotat)

Rådsmøde 3996

–

Bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 169 (kommenteret dagsorden)

2. Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023

Forelægges skriftligt

Rådsmøde 3997

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 169 (kommenteret dagsorden)

Den 8. december 2023

UDG

3. Rådsmøde nr. 3995 (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Dagsordenspunkterne 1-7 forelægges ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Dagsordenspunkt 8 forelægges af miljøministeren

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat vedr. pkt. 1-7)

Rådsmøde 3995

–

Bilag 2 (samlenotat vedr. pkt. 8)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 169 (kommenteret dagsorden)

4. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkter 1-3 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Side 1

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3996

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 171 (udvalgsmødereferat side 15, senest behandlet

i EUU 10/11-23)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1239, forelagt til

forhandlingsoplæg i EUU 22/9-23)

2. Situationen i Israel og den omkringliggende region/Mellemøsten

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3996

–

Bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 171 (udvalgsmødereferat side 17, senest behandlet

i EUU 10/11-23)

3. Sahel

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3996

–

Bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 181 (udvalgsmødereferat side 313, senest

behandlet i EUU 20/1-23)

4. Udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed

−

Politisk drøftelse

JOIN (2023) 0020

Rådsmøde 3996

–

Bilag 1 (samlenotat side 15)

Rådsmøde 3965

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 20/7-23)

5. Undertegnelse af økonomisk partnerskabsaftale med Kenya

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 11. december

2023, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2023) 0562, KOM (2023) 0559

Rådsmøde 3996

–

Bilag 2 (supplerende samlenotat)

6. Eventuelt

7. Siden sidst

a) Orientering om undertegnelse og midlertidig anvendelse af udvidet partnerskabs- og

samarbejdsaftale mellem EU og Kirgisistan

KOM (2022) 0276 og KOM (2022) 0277

Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.

Side 3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023 (udkast til

konklusioner)

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3997

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 14-15/12-23

–

Bilag 3 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 14-15/12-23

–

Bilag 2 (udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Det Europæiske Råd 14-15/12-23

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

2. Det europæiske semester 2024

–

Roadmap

−

Præsentation

KOM (2023) 0900

Rådsmøde 3997

–

Bilag 1 (samlenotat side 5)

3. Forhandlinger om en associeringsaftale med Andorra og San Marino

−

Statusorientering

Rådsmøde 3997

–

Bilag 1 (samlenotat side 8)

4. Etableringen af en EU-atlantisk makroregional strategi

−

Præsentation

Rådsmøde 3997

–

Bilag 1 (samlenotat side 10)

5. Rådskonklusioner om evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet

−

Vedtagelse

KOM (2023) 0800

Rådsmøde 3997

–

Bilag 1 (samlenotat side 12)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 58 (udvalgsmødereferat side 1171, senest

behandlet i EUU 15/9-23)

6. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

−

Vedtagelse af konklusioner

KOM (2023) 0690

Rådsmøde 3997

–

Bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 110 (fortroligt udvalgsmødereferat side 114, forelagt

til forhandlingsoplæg i EUU 2/12-22)

7. Den demografiske værktøjskasse

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3997

–

Bilag 1 (samlenotat side 18)

UDG

Side 4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

8. Ændring af forordning 1/1958 om Rådets sprogregime

−

Drøftelse og vedtagelse

Rådsmøde 3997

–

Bilag 1 (samlenotat side 20)

9. Eventuelt

10. Siden sidst:

a) Forslag fra Europa-Parlamentet i henhold til TEU, artikel 48, stk. 2. om den almindelige

revisionsprocedure

INL (22022) 2051

EU-note (20231)

–

E 9 (EU-note af 24/11-23)

Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.

* Dagsordenspunktet forventes ikke forelagt mundtligt.

Side 5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

Rådsmøde nr. 3995 (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i

visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår

dybhavsbestande

−

Politisk enighed

KOM (2023) 0587

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 183 (udvalgsmødereferat side 5 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 17/11-23)

2. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet for 2024

−

Politisk enighed

KOM (2023) 0578

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 183 (udvalgsmødereferat side 11, senest behandlet

i EUU 17/11-23)

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om planter frembragt

ved hjælp af visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder, der er fremstillet heraf, og

om ændring af forordning (EU) 2017/625

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0411

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat side 22)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 183 (udvalgsmødereferat side 13 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 17/11-23)

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og

markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om ophævelse af Rådets direktiv

1999/105/EF (Forordning om forstligt formeringsmateriale)

−

Status fra formandskabet

KOM (2023) 0415

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat side 37)

Side 6

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og

markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr. 2017/625 og (EU) nr.

2018/848, og om ophævelse af Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF,

2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og

2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale)

−

Status fra formandskabet

KOM (2023) 0414

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat side 42)

6. Status for de strategiske planer under landbrugspolitikken

−

Information fra Kommissionen og formandskabet samt udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat side 49)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 462 (udvalgsmødereferat side 680, senest

behandlet i EUU 21/4-23)

7. Markedssituationen for landbrugsvarer

−

Information fra Kommissionen og formandskabet og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat side 53)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 94, senest behandlet

i EUU 13/10-23)

8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om bæredygtig

anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordning (EU) 2021/2115

(EU) nr. 995/2010

−

Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0305

Rådsmøde 3995

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 74 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 13/10-23)

9. Eventuelt

10. Siden sidst

Dagsordenspunkterne 1-7 hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort.

Dagsordenspunkt 8 hører under Miljøministeriets ressort.

* Dagsordenspunktet forventes ikke forelagt mundtligt.

Side 7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

Europaudvalget

Offentligt referat af 11

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 8. december 2023

kl. 10.30

vær. 2-133

Henrik Møller (S) næstformand, Gunvor Wibroe (S), Erling Bonnesen

(V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ah-

rendtsen (DF), Søren Søndergaard (EL) og Christian Friis Bach (RV).

Miljøminister Magnus Heunicke og minister for landbrug, fødevarer

og fiskeri Jacob Jensen.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

UDG

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 169 (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3996

–

Bilag 1 (samlenotat)

Rådsmøde 3996

–

Bilag 2 (supplerende samlenotat)

Punktet var udgået og blev forelagt skriftligt.

UDG

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023

Rådsmøde 3997

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 169 (kommenteret dagsorden)

Punktet var udgået og blev forelagt skriftligt.

Side 8

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3995 (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat vedr. pkt. 1-7)

Rådsmøde 3995

–

Bilag 2 (samlenotat vedr. pkt. 8)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 169 (kommenteret dagsorden)

Miljøministeren forelagde punkt 8 til orientering. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fore-

lagde de resterende punkter til orientering.

1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026

af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-

fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194 for så

vidt angår dybhavsbestande

−

Politisk enighed

KOM (2023) 0587

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 183 (udvalgsmødereferat side 5 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 17/11-23)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Punktet handler om fiskerimulig-

heder for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i 2024. Jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg i Eu-

ropaudvalget den 17. november 2023, og forhandlingerne skal nu afsluttes i Rådet.

Der var en politisk drøftelse på rådsmødet i november, som bar præg af, at forhandlingerne med

Norge og Storbritannien fortsat var i gang på det tidspunkt. Det er de stadig væk i den forstand, at

der var fokus på de interne bestande, herunder ål, og vigtigheden af at sikre samme tilgang ved

anvendelsen af de flerårige planer.

Der er imidlertid nu opnået enighed om en bilateral aftale mellem EU og UK for 2024. Forhandlin-

gerne mellem EU og Norge for 2024 er også næsten på plads, og der er enighed om kvoteudveks-

lingen.

Der er i disse dage forhandlinger mellem EU, UK og Norge om den trilaterale aftale for 2024, som

bl.a. omfatter torsk og sild i Nordsøen og Skagerrak.

Der er således stor aktivitet helt op til rådsmødet, og vi håber, det også lykkes at blive enige om

denne aftale inden rådsmødet.

Der er sket fremskridt i de tekniske afklaringer. Der er også kommet forslag til kvoter for flere in-

terne bestande, herunder kvote for torsk og rødspætte i Kattegat og tunge i Skagerrak og Kattegat.

Der er desuden drøftelser om fastsættelse af nye kvoter for rødtunge, skærising og slethvar i Ska-

gerrak og Kattegat.

Kommissionen har foreslået en kvote på 55 ton for torsk i Kattegat. Det er en reduktion på 43 pct. i

forhold til i år.

Der har desuden været afholdt møde mellem Østersølandene om ål.

Side 9

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

Det bliver vanskelige forhandlinger på rådsmødet. Vi håber dog på at nå i mål, så der er klarhed

over kvoterne fra nytår, i modsætning til hvad der skete sidste år.

Christian Friis Bach (RV):

Jeg har lige været til middag sammen med alle fiskeriorganisationerne.

Det deklarerer jeg på forhånd. Men jeg har også noteret mig deres høringssvar. Det store samtale-

emne til den middag var spørgsmålet om kameraer. Man kunne måske indgå et historisk kompro-

mis med fiskerne: Hvis de får kameraer, må de også få lidt mere metodefrihed. Så får vi en langt

bedre overvågning af bestandene. Vi kunne bruge datamaterialet langt stærkere, måske også til at

tilpasse kvoter og give indspark til det videnskabelige grundlag, der ligger til grund for kvoterne.

Man mærker selvfølgelig en stor frustration fra fiskerne, som oplever, at bestanden stiger, og så

går kvoten ned. Deres iagttagelser og det, som EU fremlægger, passer ikke sammen. Men hvor-

dan går det egentlig med kameraer og metodefrihed?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Vi har kørt et projekt i Kattegat

med kameraer for at se, hvad det kunne bringe. Projektet er det første af sin art i Europa, og det

har stor bevågenhed fra Kommissionen og mig selv. Vi har fået en evaluering af projektet, og vi vil

se på, hvad det giver af muligheder, selvfølgelig i dialog med erhvervet. For der er også forskellige

opfattelser af, om det er så god en idé. Det er en balance imellem at have et kamera i nakken, som

de siger, hvor andre kigger på, hvad de gør. Men over for det handler det om, at man undgår ud-

smid, som selvfølgelig er en af grundene til, at man vil lave den indsats.

Vi er i fuld sving med at se på evalueringen, og hvad vi kan bruge det til, og det vender jeg selvføl-

gelig tilbage om. Fremadrettet kan det give os nogle fordele, hvis man bruger kameraer. Ikke

mindst hvad angår dataindsamling til at kunne stille den biologiske rådgivning eller i det hele taget

forskningsmæssige indsatser langt stærkere, end vi gør nu, hvor det er mere sporadisk. Jeg tror, at

datasættet i sig selv fremadrettet kan have en god værdi i farvandene, som jo på mange områder

også er pressede af andre grunde. Det ligger i krydsfeltet mellem et politisk ønske om at få sikret,

at vi undgår udsmid og dermed lever op til vores forpligtigelser på en klog og effektiv måde, også

kontrolmæssigt, og hvor meget overvågning man vælger at sætte på et i øvrigt liberalt erhverv. Det

skal vi selvfølgelig have fundet en god og pragmatisk løsning på, inklusive brugen af data.

Side 10

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

2. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og

Sortehavet for 2024

−

Politisk enighed

KOM (2023) 0578

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 183 (udvalgsmødereferat side 11, senest behandlet

i EUU 17/11-23)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om planter

frembragt ved hjælp af visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder, der er

fremstillet heraf, og om ændring af forordning (EU) 2017/625

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0411

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat side 22)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 183 (udvalgsmødereferat side 13 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 17/11-23)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg forelagde sagen til forhand-

lingsoplæg den 17. november 2023. Forslaget er nu på dagsordenen for rådsmødet i december

med henblik på generel indstilling i Rådet, men det er meget usikkert, om det lykkes. Forhandlin-

gerne fokuserer på fem emner.

Økologi

Fra dansk side arbejder vi for, at de såkaldte NGT 1-planter skal tillades i økologien. Det ser der

dog ikke ud til at være flertal for i Rådet. Derfor skal vi have fundet andre løsninger, så økologien

får andel i gevinsterne ved NGT og ikke rammes af unødige byrder.

Mærkning

Nogle medlemslande ønsker mærkning af fødevarer og foder, som indeholder NGT 1-planter. Det

er vigtigt at undgå denne form for mærkning for ikke at sende et misvisende signal til forbrugeren.

Nationale dyrkningsundtagelser

Visse meget skeptiske medlemslande ønsker mulighed for at kunne forbyde dyrkning nationalt, li-

gesom det er tilfældet med GMO.

Vi er ikke helt afvisende over for, at det kan indgå som en del af et endeligt kompromis, hvis der

dog kun er tale om NGT 2-planterne.

Patenter

Patenter er ikke reguleret i NGT-forslaget, men i patentlovgivningen. Fra dansk side mener vi, at vi

skal have undersøgt de potentielle konsekvenser af patenter på NGT-planterne hurtigst muligt.

Herbicidresistente planter

Der er et ønske fra visse medlemslande om, at planter, der er resistente over for herbicider, ikke

skal kunne verificeres som NGT 1. Det forventes at blive en del af kompromiset.

Som sagt er det også her svære forhandlinger, men vi håber at kunne finde et godt kompromis i

Rådet, så forhandlingerne med Europa-Parlamentet kan begynde tids nok inden starten på Eu-

ropa-Parlamentets valgkamp senere på foråret.

Christian Friis Bach (RV):

Hvordan går det med økologiundtagelsen? Kan vi få, hvad de må og

ikke må ud af dette forslag og over i økologiforordningen?

Jeg er virkelig bekymret for patenter på planter. Ministeren siger, at vi skal se på det meget hurtigt,

men hvad mener regeringen egentlig? Jeg mener, det er dybt bekymrende, for vi får en evolutio-

Side 12

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

nær blindgyde, som der stod i en artikel i Ingeniøren for nylig, hvis vi får det plastret til med paten-

ter. Det »forædlers privilege«, man ellers har haft i det traditionelle system, falder væk, og derfor vil

jeg anbefale en meget restriktiv tilgang fra Danmark på patenter. Jeg vil desuden opfordre ministe-

ren til at kontakte Patent- og Varemærkestyrelsen og få en dialog med dem om deres praksis.

Flere eksperter vurderer klart, at de allerede i dag går med til patenter på planter, hvor der ikke

burde være patenter på planter. Patenter på planter kan kun tages, hvis der er en afgørende gene-

tisk modifikation, men eksperterne har noteret, at Patent- og Varemærkestyrelsen har lempet den

praksis så meget, at der faktisk sniger sig patenter ind på planter. Har ministeren været i dialog

med Patent- og Varemærkestyrelsen om det?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Vores position er fortsat, at øko-

logien skal have de muligheder, som NGT kan give. Men det er en udfordring, at økologisektoren

ikke er helt enig med sig selv på europæisk plan. Den danske økologisektor synes, det er en god

idé at få de muligheder, men den europæiske organisation har ikke givet udtryk for helt den samme

position. Det gør det vanskeligt at overbevise resten af de europæiske medlemslande om, at de

skal støtte den danske position. Det ændrer ikke på, at vi selvfølgelig gør, hvad vi kan, og i øvrigt er

ordføreren i Europa-Parlamentet faktisk tæt på den danske linje. Derfor håber vi også af den grund,

at det rykker sig i den retning, vi ønsker, men Rådet er fortsat skeptisk omkring de spørgsmål.

Patenterne er også et svært emne for forhandlingerne. Vi ønsker en tidlig evaluering fra Kommissi-

onen. Vi er også i dialog med Patent- og Varemærkestyrelsen om det.

Side 13

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om

ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF (Forordning om forstligt

formeringsmateriale)

−

Status fra formandskabet

KOM (2023) 0415

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat side 37)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Punkt 4 og 5 handler om forsla-

get om planteformeringsmateriale og forslaget om skovformeringsmateriale. Rådet er ikke nået

langt i sine forhandlinger, så det er alene en status fra formandskabet. Fra dansk side støtter vi ge-

nerelt forslagene, og jeg vil derudover henvise til samlenotatet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr.

2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af Rådets direktiv 66/401/EØF,

66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF,

2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale)

−

Status fra formandskabet

KOM (2023) 0414

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat side 42)

Punkt 4 og 5 blev behandlet samlet under punkt 4.

Side 14

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

6. Status for de strategiske planer under landbrugspolitikken

−

Information fra Kommissionen og formandskabet samt udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat side 49)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 462 (udvalgsmødereferat side 680, senest

behandlet i EUU 21/4-23)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Kommissionen har udarbejdet en

rapport om gennemførelsen af de strategiske planer i 2023, som er det første år under den seneste

landbrugsreform. Det er en omfattende rapport, som ministeriet vil udarbejde en sammenfatning af.

Grundlæggende vil der fra medlemslandenes side være stor fokus på at sikre mere enkle og effek-

tive procedurer, når de strategiske planer skal tilpasses.

Christian Friis Bach (RV):

Vores store hovedpine er selvfølgelig bioordningerne. Jeg vil opfordre

til, at ministeren så hurtigt som muligt følger op på de gode idéer, der kom på det fælles møde, vi

havde med den lange stribe af organisationer, bl.a. biavlere, Landbrug & Fødevarer, økologer,

Landbrugsstyrelsen, Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening. Der bredte sig

en fornemmelse af, at man måske kunne udvikle en bedriftsbaseret bioordning, der baserer sig på

et pointsystem, i stedet for alle de detaljerede bioordninger. Hvis man har noget varieret græs og

nogle småbiotoper, hvor man ikke pløjer, kan man lægge pointene sammen og udmønte det i en

bedriftsbaseret bioordning. Vi har jo en god dialog om det, og vi forstår, der kommer noget i januar

2024, og jeg vil bare igen opfordre ministeren til at arbejde videre med den idé, for vi kan ikke få

afløb for de bioordninger. Det er det, vi spiller ind i de strategiske planer. Kan vi ikke gøre det på en

helt ny måde, som bliver attraktiv?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Vi er i gang med at få fulgt op på

den fine snak, vi havde på mødet tidligere på året, og i begyndelsen af 2024 vender vi tilbage til,

hvordan man kan arbejde videre med det.

Det er ikke for at være polemisk, men det kan lyde godt og forenklingsorienteret at sige, at vi indfø-

rer én ordning med et pointsystem. Jeg kan godt lide tanken, for vi er mange gange løbet ind i en

situation, hvor vi politisk ønsker os forskellige ting. Det skal der være plads til, men det gør bare, at

man skal etablere de forskellige ordninger med dertilhørende kompleksitet. Måske giver det ikke

altid lige stort afløb, men det giver administrative udgifter og it-opsætning osv. Der er selvfølgelig

også en kapacitetsbegrænsning på det. Over for det skal man alligevel definere de enkelte point og

afgøre, hvordan man lever op til at få de point. Det skal der også være en kontrolforanstaltning om-

kring. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det egentlig er det samme bare på to forskellige måder.

Men det prøver vi at finde ud af, selvfølgelig i dialog med dem, som stiller forslaget, herunder også

Økologisk Landsforening.

Christian Friis Bach (RV):

Jeg syntes, det var meget spændende, det ministeren sagde. Det var

jo ikke kun Økologisk Landsforening, men også biavlerne og Landbrug & Fødevarer, antager jeg.

Hvis vi bare kunne have sådan en liste, kan vi justere point, så man ikke hver eneste gang skal de-

finere en ny bioordning, når vi tilfældigvis vil have, der skal være 40 pct. blomster i stedet for 30

pct., plus man ikke må pløje, og så famler vi i blinde over det. Hvis vi havde det andet system,

Side 15

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

kunne vi bare blive enige om den årlige liste og point, og så kunne landmændene få frihed, og mi-

nisteriet kunne få tid til alle mulige andre ting. Jeg synes virkelig, der var noget i det. Men det var

godt at høre, at det er taget godt imod, og vi vil gerne kvittere for, at ministeren var engageret. Det

var det, der gjorde, at vi kunne sidde sammen og diskutere det. Selv Landbrugsstyrelsen sagde ja,

som jeg husker det.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg er fuldstændig på samme

side som Christian Friis Bach i det spørgsmål. Vi skal gøre tingene, så det ikke drukner i komplek-

sitet og administration, men hvor vi får klima- og miljøeffekterne. Derfor har vi de her forskellige mu-

ligheder. Men der står hele tiden det skisma, at der kommer nye idéer og nye forslag til, hvordan

man kan målrette til et bestemt område. Det hele er megarelevant, uanset om det handler om

f.eks. græs eller biavlere. Men nogle gange betyder det også bare, at effekten samlet set bliver

mindre, end den måske ellers ville kunne blive. Jeg er derfor helt med på at analysere og vurdere,

hvordan vi kan få simplificeret det. Men der er krav om, at vi skal kunne dokumentere, når vi bruger

EU-midler. Vi kan ikke bare slå ud med armene og give point, som vi har fundet på i en forligs-

kreds. Der skal være et fagligt belæg for at dokumentere den effekt, det rent faktisk giver. Men

tænkningen er rigtig hvad angår at gøre det mere simpelt og dermed også lettere at administrere,

både for Landbrugsstyrelsen, men ikke mindst for dem, der skal modtage midlerne i den anden

ende.

Side 16

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

7. Markedssituationen for landbrugsvarer

−

Information fra Kommissionen og formandskabet og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3995

–

Bilag 1 (samlenotat side 53)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 94, senest behandlet

i EUU 13/10-23)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Situationen er nu relativt stabil,

efter vi så store prisudsving som følge af den russiske invasion i Ukraine. Samhandelen med Ukra-

ine forløber dog stadig ikke problemfrit. Polske vognmænd har siden starten af november 2023 blo-

keret for flere grænseovergange mellem Polen og Ukraine.

Polen og Ungarn opretholder derudover fortsat nationale importrestriktioner over for landbrugsvarer

fra Ukraine. Fra dansk side støtter vi åben og gnidningsfri adgang for ukrainske landbrugsvarer til

EU.

Christian Friis Bach (RV):

Jeg vil virkelig opfordre ministeren til at tale med store bogstaver. Det

er helt uacceptabelt, at der holder en kø på 80 km og venter på at kunne køre over grænsen. Jeg

sidder i bestyrelsen for en virksomhed, der også har virksomheder i Ukraine, og de fortæller, at det

er et mareridt, at de simpelt hen ikke kan få varerne ud. Det er jo en katastrofe, at vi har et land, der

er så hårdt plaget af krig, og så blokerer polske fagforeninger for, at de kan holde gang i vækst og

velstand og få varer ud og ind.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg talte med meget store bog-

staver, endda voldsomt store bogstaver på vores vegne, og det er jeg ikke den eneste, der gør.

Men der er stadig væk en lokal situation med henholdsvis Polen og Ungarn. Det er ikke en holdbar

situation at indføre nationale lokale importrestriktioner. Det er simpelt hen med til at underminere

det indre marked. Og det er i øvrigt også med til at give sværere muligheder for Ukraine, som i for-

vejen står i en voldsomt vanskelig situation af de grunde, som vi alle sammen kender.

Søren Søndergaard (EL):

Man kan snakke fagforeninger, man kan snakke alt muligt. Men ud-

gangspunktet var, at der var særlige EU-regler om et forbud mod salg af korn fra Ukraine i en

række EU-lande. Ukraine ansås tidligere for at være verdens kornkammer, og langt det meste

–

hvis ikke det hele

–

bliver udskibet via Odessa og Sortehavskysten. Nu kommer der lige pludselig

en masse ind via EU’s grænser.

Polen, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien og Ungarn fik tilladelse til

at indføre særlige forbud mod, at der må sælges ukrainsk korn i de lande for at forsvare deres

landbrug og deres status. Men forbuddet er ophævet, som jeg forstår det, og det giver anledning til

konflikten. Hvorfor blev det ophævet? Er det i det indre markeds hellige navn? For der skal to til en

tango. Så er det ikke bare nogle polakker, der går amok. Så er det også, at de bliver udsat for en

meget vanskelig situation med hundredtusindvis ton korn, der vælter ind.

Jeg synes, det er rigtigt at snakke med store bogstaver. Det er helt urimeligt, at Ukraine lider under

det. Men vil det være muligt, og vil regeringen arbejde for, at man giver Polen og andre lande sær-

lige fordele i denne situation? Det korn har aldrig været beregnet til salg på de markeder. Derfor er

der vel ikke nogen grund til, at det absolut skal være det nu for at forsvare et helligt princip i EU til

skade for både polakkerne og Ukraine.

Side 17

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg hører det sådan, at vi er

enige om udgangspunktet. Vi skal undgå konflikterne i den forstand, at Ukraines korn skal kunne

komme ud af Ukraine, ikke mindst af hensyn til dem, som har brug for kornet

–

f.eks. Mellemøsten

og Nordafrika, der også bliver presset af, at priserne går i vejret, og tilgængeligheden er vanskelig.

Om end vi taler med store bogstaver om, at man ikke skal indføre lokale nationale tiltag, har vi

også bakket op om de to pakker, som Kommissionen foreløbig har besluttet, for at kunne støtte

netop de lokale områder. For det er en ekstraordinær situation. Det korn var ikke bestemt til at

skulle lande i de nærmarkeder. Men når man pludselig transporterer i stor stil via indlandstranspor-

ter og -korridorer, vil der være noget, der så at sige falder af. Det har bl.a. Polen råbt vagt i gevær

omkring. Derfor har Kommissionen, med vores støtte, fået lov til ad to omgange at støtte de lande.

Jeg skal ikke blande mig i en intern lokal fagforeningsstrid. Jeg har bare et politisk ønske om, at

kornet kommer ud fra Ukraine, og at vi selvfølgelig også har respekt for og opmærksomhed om-

kring, at det er en speciel situation, ikke mindst i Polen og til dels også i nogle af de andre lande.

Søren Søndergaard (EL):

Der var forbud mod at sælge kornet i nabolandene, og så blev det op-

hævet den 15. september 2023. Hvorfor kan man ikke genindføre forbuddet?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Håndteringen af det er også han-

delspolitik, som ligger under udenrigsministerens ressort, så for den yderligere udenrigspolitiske

vurdering vil jeg henvise til ham. Men der ligger fra dansk side et ønske om at støtte Ukraine. Det

har ikke været vores kop te, at der var et EU-forbud imod import, og det er rigtigt, at Polen og Un-

garn har fået EU-støtte til de ramte kornproducenter. Senest støttede man med 100 mio. euro i juni

2023. Men det har ikke på noget tidspunkt været vores kop te, og det vil det fortsat ikke være.

Søren Søndergaard (EL):

Blev det polske importforbud ikke indført, efter at de særlige EU-regler

om, at man ikke måtte sælge kornet i bl.a. Polen, blev ophævet? Der var regler om, at man ikke

måtte sælge kornet i Polen, for det var ikke beregnet til Polen. De regler bliver ophævet, og så sva-

rer Polen ved at indføre et importforbud. Hvis det er den rigtige læsning, kunne man overveje at gå

tilbage til regler om, at det korn, som Ukraine selvfølgelig skal have eksporteret ud af hensyn til

Ukraine, ikke nødvendigvis skal sælges i Polen, men skal videre til de markeder, som ministeren

ganske rigtigt siger, at det altid har været beregnet på, og hvor man står og mangler det.

Christian Friis Bach (RV):

Vi kan i fællesskab kloge os på det for at prøve at forstå, hvad der sker

i Polen, men det, der sker lige nu, er ikke et kornproblem, men et fagforeningsproblem. De polske

chauffører vil ikke acceptere, at de ukrainske chauffører kører lastbil ind i Polen på betingelser om

lønforhold og arbejdsforhold, som ikke svarer til deres. Og så fragter de sikkert varer rundt i Polen.

Jeg skal ikke kloge mig på det, men det er det, der er problemet.

Lad os løse det og få dem ind. De skal være med i EU lige om lidt, og så må de køre rundt, lige så

meget de vil. For min skyld er de velkomne lige nu, og så må man gøre noget for at kompensere

de polske chauffører. Men det er det, der er problemet lige nu. Det er nogle bestemte grænseover-

gange, som blokeres. Det gør, at der holder lastbiler i en kø på 80 km i Ukraine og venter. Det skal

simpelt hen løses, og det må den polske regering tage sig af.

Side 18

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

Med hensyn til kornproblemet kan man måske tænke noget af det, som Søren Søndergaard siger,

men kornet skal i hvert fald have mulighed for at komme ud. Det er en afgørende livline for de pol-

ske landmænd og hele det polske samfund, at man kan sælge de landbrugsprodukter.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Søren Søndergaards analyse

af rækkefølgen: Det er helt korrekt, at der var et importforbud, og det, vi ser nu, er Polens svar på,

at det blev ophævet. Vi arbejdede fra dansk side aktivt for, at det blev ophævet og har hele tiden

haft den position, at vi skal undgå nationale restriktioner, men løse det på anden vis. Det er bl.a.

også derfor, vi støtter op om de økonomiske pakker som en del af løsningen for de lokale land-

mænd og andre, der var ramt.

Men det, Christian Friis Bach siger, er også rigtigt. Blokaden ved grænsen handler om alt muligt

andet end nødvendigvis korn. Som jeg forstår det, er det alle mulige andre varer fra Ukraine, der

bliver transporteret ind, som de polske lastbilchauffører modsætter sig. Uanset hvor meget man

kan mene, der skal indføres restriktioner, mener jeg, at vi skal varetage det indre marked, og så

mener jeg også, at vi skal hjælpe Ukraine. Det er derfor, at jeg refererer til den handelspolitiske til-

gang, som udenrigsministeren varetager på vores vegne.

Side 19

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om bæredygtig

anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordning (EU)

2021/2115 (EU) nr. 995/2010

−

Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0305

Rådsmøde 3995

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 74 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 13/10-23)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Forslaget forelægges til orientering da punktet er på råds-

mødedagsordenen som en fremskridtsrapport.

Jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg den 13. oktober 2023. Vi har et spansk formandskab i

dette halvår, som har kørt på med forhandlinger siden da, og ambitionen har været, at man på

landbrugsrådsmødet i december skulle lande en generel indstilling. Men situationen er, at der fort-

sat er meget stor modstand, primært fra en gruppe østeuropæiske lande.

Derfor har formandskabet meddelt, at de har opgivet ambitionen om at lande en generel indstilling.

Derfor har vi nu en fremskridtsrapport, og derefter giver det spanske formandskab sagen videre til

det næste formandskab. Belgien overtager formandskabet ved årsskiftet.

Der er

–

set med danske øjne

–

desværre sket en række udvandinger af forslaget allerede, bl.a.

hvad angår bindende reduktionsmål for brugen af plantebeskyttelsesmidler. Det er en meget stor

gruppe af lande imod, desværre.

Også hvad angår forslaget om sprøjteforbud på følsomme områder er der sket markante ændrin-

ger af forslaget. Det gælder både omfanget af områder, men også hvilke stoffer der forbydes.

Der er også enkelte elementer, hvor det er lykkedes at komme tættere på hinanden. Bl.a. drejer det

sig om de udvidede forpligtelser til myndigheder og brugere af sprøjtemidler og reglerne om regi-

strering og opbevaring af sprøjtemidler. Det går også den rigtige vej med principperne for integreret

plantebeskyttelse.

Men det ser svært ud, og der er også stor modstand i Europa-Parlamentet. I forrige uge var der

ikke flertal for Kommissionens forslag med de foreslåede ændringsforslag ved plenarafstemningen.

Der var heller ikke flertal for at sende forslaget tilbage til en fornyet udvalgsbehandling. Det vil sige,

at Europa-Parlamentet i praksis har afvist forslaget, og det er begge fløje i Europa-Parlamentet,

som stemte imod.

Vi har stadig væk den teoretiske mulighed, at Belgien i starten af 2024 kan nå til enighed i Rådet

om en generel indstilling. Så skal man prøve at få en andenlæsningsløsning med Europa-Parla-

mentet. Men der er europaparlamentsvalg næste år, og det betyder, at det ville skulle presses

igennem og nås inden marts 2024, hvor Europa-Parlamentet lukker ned for lovgivningsarbejdet, og

man begynder at gå i valgkamp. Min vurdering er, at det er kun en teoretisk mulighed, der ikke fo-

rekommer særlig sandsynlig, men vi giver ikke op.

Side 20

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

Hvis forslaget ikke bliver vedtaget inden parlamentsvalget, hvilket desværre ikke er sandsynligt, vil

der først være en videre proces, hvis både det nye Europa-Parlament og den nye Kommission pri-

oriterer forslaget, og det vil være engang i slutningen af 2024. Så vi skal et helt år frem, før der

kunne være mulighed for, at man kan tage det op.

Lige nu ser forslagets skæbne altså meget usikker ud, og jeg vil ikke lægge skjul på, jeg synes det

er ekstremt skuffende. Der er behov for at få reduceret brugen af pesticider i EU, og landene taler

jo også om naturkrisen og biodiversitetskrisen. Det er dybt skuffende, at sådan et forslag har så

svært ved at komme igennem EU-systemet på grund af den store modstand. Det er muligt, at for-

slaget er sat på som en fremskridtsrapport, men det er et tilbageskridt, vi skal drøfte i dag, og der

skal drøftes på mødet i EU.

Fra dansk side kæmper vi ekstra hårdt, og vi er ikke alene. Der er en gruppe af lande, som kæm-

per med os for at opretholde forhandlingerne, men som I kan høre, er det lidt skidt. Det er en van-

skelig situation at nå i mål med.

Vores mål er at kæmpe for løsninger, der kan reducere brugen af pesticider. Vi har et mål om at

reducere brugen af pesticider i EU med 50 pct. inden 2030. Det er ambitiøse mål, men det er det,

der skal til, og det, eksperter peger på. Vi kæmper også for håndtering af følsomme områder og

øget anvendelse af integreret plantebeskyttelse.

Vi kæmper også for, at Rådet ikke skal lade dig diktere af Europa-Parlamentets afvisning af forsla-

get, men kan holde det i gang. Det fortsætter vi med at kæmpe for, men jeg må konstatere, at det

er en meget vanskelig og skuffende situation, vi står i.

Christian Friis Bach (RV):

Det var ikke en opmuntrende orientering.

Det ene er selvfølgelig, at vi kan få halveret mængden af pesticider. Det andet er, at vi kan arbejde

meget hårdere for at erstatte de pesticider, vi har, med nye typer af biologiske bekæmpelsesmidler.

Jeg har noteret mig, at Dansk Erhverv og Novozymes skriver, at det simpelt hen går alt for lang-

somt med godkendelsen af de nye midler. Kan vi gøre noget der? Det hænger vel ikke snævert

sammen med forslaget, og derfor kan man godt sætte meget aktivt ind på at få en meget hurtigere

godkendelsesprocedure for biologiske bekæmpelsesmidler.

Om end EU måske ikke går forrest, hvad har den danske regering så tænkt sig at gøre for at nå de

mål, som regeringen ønsker? Hvor langt videre kan vi gå? Jeg ved ikke, om det er totalharmonise-

ring. Hvad vil regeringen gøre for at nå de mål, som vi jo bakker fuldt op om, om at halvere pesti-

cidforbruget inden 2030? Fremlægger man selvstændige handlingsplaner, hvis ikke EU kan levere

den ramme, vi gerne vil have?

Søren Søndergaard (EL):

Jeg ville have spurgt om det samme. Kunne vi få en oversigt over, hvad

Danmarks handlemuligheder er for at gå foran? Er vi bundet nogen steder? Så skal det måske

over i et andet udvalg, for så bliver det en indenrigspolitisk diskussion. Under alle omstændigheder

er det vigtigt for os at vide, hvad der er af andre handlemuligheder, hvis det ikke kan lade sig gøre.

Noget af vores politik var jo, at der var for mange bindinger, men lad det nu ligge.

Side 21

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

Er det et enkeltstående tilfælde? Så stærk er landbrugslobbyen jo heller ikke. Har kemilobbyen væ-

ret inde over? Hvad er årsagen til, at det i den grad bliver blokeret? Er det et udtryk for en mere ge-

nerel og bredere situation, der i virkeligheden ikke bare omhandler dette forslag, men alt, der har

med den grønne omstilling at gøre? Det er lidt interessant, hvis man interesserer sig for menings-

målinger

–

det gør vi selvfølgelig ikke

–

for så bliver det ikke bedre efter valget. Måske tværtimod.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Christian Friis Bach spørger om biologiske midler. Det er

rigtigt, at alternativet er, at vi gør noget selv. Biologiske midler vil nedbringe belastningerne på både

sundhed og miljø markant. Det er en anden forordning, der stiller krav til godkendelse af stoffer i

plantebeskyttelsesmidlerne, men vi har i forhandlingerne fra dansk side bragt muligheden for netop

at justere forordningerne op, så godkendelserne skal ske hurtigere. Det er også et ønske fra er-

hvervet i Danmark. Det tager simpelt hen voldsomt lang tid.

NOT

Jeg tror, at et af problemerne er, at det er den samme forordning. Det er logisk, og jeg synes det

giver god mening, at kemiske sprøjtemidler og introduktion og tilladelse til dem tager lang tid, og at

det virkelig skal dokumenteres. Men de biologiske sprøjtemidler skal leve op til de samme krav, og

det synes jeg godt, man kunne justere på. I og med at det er en helt anden type, bør det så ikke

være nogle andre datakrav end de vurderingskriterier, som er for de kemiske midler? Danmark står

slet ikke alene her. Både Kommissionen og Europa-Parlamentet har også det ønske, så det ar-

bejde vil fortsætte, uanset hvad der sker. Men det vil være pesticidforordningen, vi ville skulle ju-

stere og ændre i. Vi har fra dansk side et forslag om at fremskynde godkendelsen af de mikrobiolo-

giske midler, som vi kan sende til udvalget.

Både Søren Søndergaard og Christian Friis Bach spørger om Danmarks handlemuligheder. Vi vil

meget gerne sende en oversigt over dem, for der er en lang række handlemuligheder. Men der er

også indskrænkelser af, hvad man kan som medlem.

Hvis man ser den på danske sprøjtemiddelstrategi, som et bredt flertal af partier står bag, kan vi se,

at Danmark går langt foran EU. Vi har ad flere omgange hævet afgiften, hvilket vi kan se direkte på

effekten. Målene i forslaget vil betyde, at nogle af landene kommer nærmere vores niveau i forhold

til at mindske brugen. Men vi vil også kunne justere på sprøjtemiddelstrategien.

Endelig spørger Søren Søndergaard, om blokeringen er udtryk for en generel og bredere udvikling,

der vedrører alt, der har med den grønne omstilling at gøre. Forslagets skæbne er desværre ikke

overraskende, for der er en klar tendens til, at Kommissionens grønne pagt, som virkelig havde luft

under vingerne og har medført markante og meget vigtige initiativer, virkelig mister momentum i

øjeblikket på alle områder. Kommissionen har udsat revisionen af REACH-forordningen (Registra-

tion, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical substances) for nu, selv om vi havde

fået at vide, at den ville komme. Den kommer ikke under denne Kommission. I Rådet kan vi også

tydeligt se, at flere og flere medlemsstater er klare modstandere. Vi må desuden konstatere, at

flere af de nye regeringer i Europa vil stoppe den grønne omstilling. I Europa-Parlamentet kan vi

også se en opbremsning og en modstand. Dette forslag er desværre et meget tydeligt eksempel

på det. Vi så det også for nylig med Euro 7-normerne, som overhovedet ikke var luftkvalitetsforbed-

rende på nogen måde. Det gjaldt også naturgenopretningsforordningen, som kom igennem, og

hvor vi nu forhandler med Parlamentet, men hvor afstemningen i Rådet var nervepirrende tæt, og

forhandlingerne med Europa-Parlamentet ligeledes er det.

Side 22

NOT

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/12-23

11. europaudvalgsmøde 8/12 2023

Alle, der vil et grønt Europa fremover, har derfor en kæmpe opgave frem til valget

–

men også bag-

efter

–

for at sikre, at den nye Kommission genfinder et grønt momentum. Der er også andre vig-

tige områder, men det ville være dybt skuffende

–

og jeg mener, at det ville være helt uforsvarligt

–

hvis den grønne omstilling stopper her.

Hvad gør vi fra dansk side? Vi er med i REACH-UP-initiativet sammen med en række andre lige-

sindede lande, og jeg har inviteret miljøministrene fra de lande til et arrangement, hvor vi forsøger

at samle kræfterne og lægge strategier for, hvordan kan vi presse på for at sikre, at der kommer

mere fart på den grønne dagsorden. Det er nødvendigt, for vi kan helt tydeligt se på debatterne i

rådssalen, at der virkelig bliver oprustet blandt de andre lande også. Derfor er det vigtigt, at dem,

der stadig arbejder for og kan se behovet for den grønne omstilling, samler kræfterne, for at vi kom-

mer i mål med noget, og det ikke bliver udvandet i tusind kompromisser undervejs eller helt stop-

pet, som dette måske ender med. Arbejdet fortsætter, og vi bliver nødt til at intensivere det.

Det gode er, at vi står over for et valg. Det betyder, at befolkningen har en afgørende stemme. Hvis

vi skal have et grønt Europa, kan man støtte partier, som går til valg på en grøn dagsorden.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Kommissionen har netop frem-

lagt sit forslag om transport af dyr samt forslag om hunde og katte. Vi havde fra dansk side gerne

set en bredere dyrevelfærdspakke, hvilket Kommissionen i øvrigt også havde lovet. Det vil vi gen-

tage over for Kommissionen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.27.

Side 23