Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 254
Offentligt
2812390_0001.png
Europaudvalget
Offentligt referat af 12. europaudvalgsmøde
Mødedato:
tirsdag den 12. december 2023
Tidspunkt:
5 min. efter mødet i UPN, ca. kl. 16.15
Sted:
vær. 2-133
Dagsorden
Den 11. december 2023
1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023
Forelæggelse ved statsministeren
Det Europæiske Råd 14-15/12-23
–
Bilag 4 (fortroligt revideret udkast til
konklusioner)
Det Europæiske Råd 14-15/12-23
–
Bilag 1 (fortroligt udkast til kommenteret
dagsorden)
Det Europæiske Råd 14-15/12-23
–
Bilag 2 (fortroligt udkast til retningslinjer for
konklusioner)
L
2. Eventuelt
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske
senest kl. 12.00 dagen inden mødet
ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).
Der vil være pladsbegrænsning.
Anvendte forkortelser:
FF =Forventet forhandlingsoplæg
FO =Forhandlingsoplæg
FL =Forventet lukket behandling
L
=Lukket behandling
Side 1
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-23
2812390_0002.png
Europaudvalget
Offentligt referat af 12
.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
tirsdag den 12. december 2023
kl. 16.05
vær. 2-133
Gunvor Wibroe (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle
(LA), Carl Andersen (LA), Alex Ahrendtsen (DF) og Søren Sønder-
gaard (EL).
Statsminister Mette Frederiksen.
Desuden deltog:
Jens Henrik Thulesen Dahl fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023
Det Europæiske Råd 14-15/12-23
–
Bilag 4 (fortroligt revideret udkast til
konklusioner)
Det Europæiske Råd 14-15/12-23
–
Bilag 1 (fortroligt udkast til kommenteret
dagsorden)
Det Europæiske Råd 14-15/12-23
–
Bilag 2 (fortroligt udkast til retningslinjer for
konklusioner)
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Det er nok et af de sværeste topmøder i lang tid, vi går ind
til.
EU-Vestbalkan-topmøde
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Inden topmødet torsdag og fredag vil der være et EU-Vest-
balkan-topmøde onsdag aften,
som jeg også deltager i. Der vil vi genbekræfte EU’s engagement i
den region og drøfte, hvordan vi kan knytte landene på Vestbalkan endnu tættere til os. Det er vig-
tigt af mange årsager, ikke mindst det sikkerhedspolitiske og geopolitiske.
Situationen i Mellemøsten
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Den ulykkelige situation i Mellemøsten kommer til at være
et af temaerne. Israel har ret til at forsvare sig selv. Det skal selvfølgelig ske inden for international
lov og folkeretten. Vi kommer til at drøfte de næste skridt på den korte bane: Hvordan vi fra euro-
pæisk side kan understøtte, at alle gidsler løslades. Hvordan vi kan være med til at understøtte, at
der kommer mere nødhjælp ind til civilbefolkningen. Vi skal også drøfte muligheden for flere pauser
Side 2
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-23
12. europaudvalgsmøde 12/12 2023
for netop at sikre det. Endelig skal vi drøfte Israels sikkerhed på længere sigt, herunder hvordan
EU kan bidrage til at få genoptaget fredsprocessen frem mod en tostatsløsning.
Revisionen af EU’s flerårige budget (MFF’en)
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Det er en svær diskussion. Landene er altid uenige, når det
kommer til EU’s budget, og der er et ret stort stykke vej imellem os. De fleste bakker op om støtten
til Ukraine. Det er også den del af revisionen, som vi fra dansk side mener, er det vigtigste. Vi er
klar til at finde nye midler. Når det kommer til prioriteter derudover, er det ikke mindst på migrati-
onsområdet. Det er vigtigt, der bliver fundet flere penge, men vi mener godt, det kan lade sig gøre
inden for det eksisterende budget.
Det kommer til at være svære forhandlinger. Jeg tør endnu ikke spå om, hvor det lander, andet end
at jeg ikke er sikker på, at et par dage er nok. Det kan derfor blive et topmøde, der kommer til at
trække ud.
Alexander Ryle (LA):
I LA har vi været meget tilfredse med regeringens holdning til, at vi gerne vil
støtte Ukraine med flere penge, mens andre udgifter, f.eks. til mere EU-administration, grænsekon-
trol og ekstra omkostninger til renteudgifter på covid-19-lån,
skal findes inden for EU’s eksisterende
rammer.
Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt de samme principper gælder hvad angår Vestbalkanfaciliteten. Øko-
nomiministeren har tidligere oplyst, at pengene som udgangspunkt skal findes inden for de eksiste-
rende budgetrammer. Men jeg synes ikke, det har været helt klart, hvor meget vægt man lægger
på det, eller om man fra dansk side vil være åben for at give flere penge til Vestbalkanfaciliteten,
ligesom vi giver flere penge til Ukraine.
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Vores udgangspunkt er, at vi i revisionen af budgettet er
villige til at afsætte flere penge i EU til Ukraine, ikke alene nu, men også i et flerårigt perspektiv.
Derfor har Danmark en Ukrainefond, og som en del af 2030-planen foreslog vi en større Ukraine-
fond for at sende det meget klare signal, at vi ikke stopper vores støtte, og at vi godt ved, at det
både militært og økonomisk desværre trækker ud. Derfor vil det i vores øjne være det rigtige også
at gøre på europæisk plan, og vi bakker op om den ret store Ukrainefacilitet, som Kommissionen
har lagt op til.
Men vi mener, at der inden for det eksisterende relativt store budget er råd til omprioriteringer. Og
det er ligegyldigt, om vi taler indsatser i forhold til andre vigtige partnerlande eller i forhold til migra-
tion, hvad vi mener er rigtigt at bruge flere penge på. Ydre grænser skal beskyttes og passes på.
Det kræver flere ressourcer. Men der er uforbrugte midler i det eksisterende budget, og ligesom vi
gør i vores eget budget, er der mulighed for at omprioritere. Vores udgangspunkt det samme.
Krigen i Ukraine og udvidelsen af EU
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Det er i den danske regerings øjne fuldstændig og aldeles
afgørende, at EU står fast og bliver ved med at bakke Ukraine op mod den meget aggressive part i
Side 3
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-23
12. europaudvalgsmøde 12/12 2023
Rusland. Derfor bliver vi nødt til at holde fast, både i vores kort- og langsigtede støtte militært, civilt
og med hensyn til genopbygning. Vi skal fortsætte sanktionspresset på Rusland. Derfor bakker vi
også op om vedtagelsen af den 12. sanktionspakke.
Når vi taler om Ukraine, taler vi også om EU-udvidelse. Kommissionens rapporter viser reelle og
flotte fremskridt i Moldova og i Ukraine. Derfor støtter vi fra dansk side, at der indledes optagelses-
forhandlinger med de lande. Det betyder ikke, at landene er klar til at blive optaget, hverken i dag
eller i morgen. Der er lang vej endnu. Men det er vigtigt, at det europæiske perspektiv står klart.
Kommissionen anbefaler derudover, at Georgien får tildelt kandidatstatus. Det kan vi også bakke
op om. Spørgsmålet om Bosnien-Hercegovina er lidt mere åbent, og de er længere væk. Der
mangler at blive opfyldt en række kriterier.
Vi står foran store beslutninger både i Europa og hvad angår de enkelte lande. Fra dansk side bak-
ker vi ikke alene op om, vi insisterer også på, at der skal være tale om en meritbaseret udvidelses-
proces, hvilket vil sige, at landene skal leve op til rigtig mange ting, før de kan blive medlemmer.
Alex Ahrendtsen (DF):
Det er godt, det ikke er mig, der skal ned til det topmøde
–
det bliver ikke
let. Hvis Ukraine taber den krig, og Rusland vinder, kan både Ukraine, Moldova og Georgien vinke
farvel til deres drømme om at blive en del af EU. Det siger næsten sig selv. Man kan kun gisne om,
hvem der kunne have interesse i, at det sker, men jeg ved i hvert fald, at der er lande, som stiller
sig på bagbenene. Det går mig simpelt hen på nerverne, at Ungarn gør det, for jeg har altid på
mange måder været meget positiv over for Ungarn, fordi de reddede os i 2015 ved at lukke af for
indvandringen og dermed gik forrest. Kan statsministeren sige noget om Ungarns ageren i hele det
spil?
Jeg har svært ved at håndtere alt det, der sker, den sjakren, den tæppehandlermentalitet.
Samtidig ved vi, at Ungarn også er dybt afhængige af leverancen fra Rusland. Hvordan vurderer
Statsministeren muligheden for, at Ungarn bakker op om de kommende beslutninger om at tildele
Ukraine både finansiel og militær støtte? Jeg er fuldstændig på linje med statsministeren. Det er et
svært spørgsmål. Men jeg synes, det er nødvendigt, at statsministeren så vidt muligt inddrager os i
det, for det, der foregår lige for øjeblikket, er uholdbart.
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Helt grundlæggende deler jeg bekymringen ud fra premier-
minister Viktor Órbans udtalelser. Alle de kræfter, vi bruger i disse dage og timer op til mødet,
handler om at få fundet en vej frem, så vi ikke slækker på vores opbakning til Ukraine. Jeg deler
også den første del af analysen. Det er fuldstændig afgørende, at Europa bliver ved med at stå lige
bag ved Ukraine. Derfor fortsætter Danmark vores meget store støtte. Vi ryster ikke på hånden, og
vi vakler ikke. Der er ikke nogen krigstræthed i vores land, og vi er ikke med i, hvad der end måtte
være af den type overvejelser, hverken europæisk eller globalt. Vi har kæmpet, men man kan sim-
pelt hen ikke påstå, at det har været side om side med ukrainerne, for de betaler prisen på slag-
marken. Vi andre har understøttet, at de kan forsvare sig selv og kæmpe imod, og det skal vi blive
ved med at gøre.
Jeg er meget taknemlig over, at støtten i Danmark er så massiv. Jeg har ikke på noget tidspunkt i
de år, der efterhånden er gået, været i tvivl om, at den danske befolkning og det danske Folketing
bakker op om, at vi har så klar en profil, som vi har. Det bliver vi bare ved med.
Side 4
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-23
12. europaudvalgsmøde 12/12 2023
Jeg kommer nok ikke til at gå meget mere i detaljer, men alle gode kræfter er i gang for at få fundet
en løsning i løbet af de næste par dage. Jeg glæder mig til topmødet, og jeg glæder mig også til at
bruge alle de timer, der skal til, for at der kommer en god løsning, især for Ukraine, når vi kommer
over på den anden side.
Alexander Ryle (LA):
Kommissionen forventes at bevillige 10 mia. euro til Ungarn, fordi de har
gennemført de nødvendige reformer og nu respekterer retsstatsprincippet. Skal man lægge noget
i, at pengene kommer netop
nu, hvor Ungarn samtidig truer med at blokere for EU’s planer om at
give 50 mia. euro i økonomisk støtte til Ukraine og yderligere 20 mia. via fredsfaciliteten, eller er ti-
mingen helt tilfældig?
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Jeg har godt hørt det, men jeg har ikke set noget konkret
på det. Jeg lægger selvfølgelig til grund, at hvis Kommissionen er klar til at udbetale penge til Un-
garn, så skyldes det, at Kommissionen er af den overbevisning, at de lever op til det, de skal.
Migration
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Det er nok ikke nødvendigt at gentage, hvad jeg har sagt
mange andre gange. Presset på Europa er uholdbart. De nuværende asyl- og migrationsregler er
ikke tidssvarende, og derfor arbejder Danmark fortsat for mere langsigtede løsninger. Jeg oplever,
at der er mere og mere opbakning til det i EU.
Alex Ahrendtsen (DF):
Der sker voldsomme ting i Tyskland rent politisk. Den socialdemokratiske
kansler, Olaf Scholz, har sagt, at man skal til at massehjemsende. Indenrigsminister Nancy Faeser
indfører grænsekontrol ved grænsen til Schweiz, Tjekkiet og Østrig. Begge dele har den socialde-
mokratiske regering og tyskerne i mange år kritiseret os for at gøre. Jeg spekulerer på, om Dan-
mark nu har en allieret i migrationsdiskussionen, så der for alvor bliver sat en prop i, udført hjem-
sendelser, eventuelt også pushback og grænsekontrol ved de ydre grænser. Alt det, som vi har talt
om i årevis, men som har været så svært, fordi de store lande, bl.a. Tyskland, ikke har forstået,
hvad det handler om. Vurderer statsministeren, at vi kan se dagens lys for enden af tunnelen?
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Jeg kan bekræfte, at Danmark, Socialdemokratiet og jeg
personligt har fået meget kritik igennem årene, når det kommer til udlændingepolitikken. Jeg ople-
ver ikke samme tilgang fra mange europæiske lande nu, hverken til dansk lovgivning eller de dan-
ske positioner, som jeg har gjort tidligere. Det er ikke så lang tid siden, jeg havde besøg af den
svenske statsminister, Ulf Kristersson, der kom for at kigge på dansk lovgivning. Det har vi mig be-
kendt ikke haft tidligere
–
måske næsten tværtimod.
Det er også rigtigt, at den tyske diskussion flytter sig ganske meget nu, både på asylområdet og
hvad angår hjemsendelse af afviste asylansøgere, som ikke skal blive i Tyskland, men også på kri-
minalitet og andre forhold. Fra et europæisk perspektiv synes jeg, at det er rigtig positivt og nød-
vendigt med det vedvarende høje migrationspres, som er for højt til, at Europa kan klare opgaven.
Der er i det hele taget ret stærke bevægelser på europæisk plan på migrationsspørgsmålet og en
større og større anerkendelse af, at man bliver nødt til at arbejde sammen med tredjelande. Kom-
missionen har bl.a. indgået en aftale med Tunesien, og der er indgået en aftale mellem Italien og
Side 5
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-23
12. europaudvalgsmøde 12/12 2023
Albanien. Albanien er tæt på EU, men det er en anden type aftale, end man havde set før. Så der
sker ganske meget.
Jeg deler desuden analyse med flere og flere kolleger, og flere og flere kolleger deler analyse med
mig. Jeg vil ikke tage alle danskere til indtægt for den udlændingepolitik, som regeringen og Dansk
Folkeparti synes er den rigtige, men der er nu alligevel mange danskere, der er enige med os. Set
fra et dansk perspektiv flytter tingene sig hurtigt lige nu, fordi det er så tydeligt, at det ikke kan fort-
sætte, som det gør.
Der er ved at være meget bred enighed om, at vi har rigtig mange afviste asylansøgere i Europa.
Det går ret godt med hjemsendelse fra Danmark, også bedre end det har gjort tidligere. Men hvis
man ser, hvor mennesker som er kommet til Europa, men som ikke har ret til at blive her, og læg-
ger tallene sammen, så har det både det problem, at det koster utroligt mange penge. Men det gør
i virkeligheden også, at vi kan hjælpe færre af dem, som faktisk har et rigtigt beskyttelsesbehov.
Der er bred enighed om, at vi bliver nødt til at gøre mere hvad angår hjemsendelse, men der er
også stadigt større interesse for aftaler af ny karakter, og det arbejder vi meget med.
Mødet sluttede kl. 16.23.
Side 6