Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 311
Offentligt
2821669_0001.png
Den 5. februar 2024
FVM 331
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til ændring af Kommissionens forordning (EU) nr.
2023/915 for så vidt angår maksimalgrænseværdier for meldrøjealkaloider i
korn til fødevarer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring til forordning (EU) nr. 2023/915 af 25. april 2023 om
maksimalgrænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 1881/2006 (komitésag). Forslaget vedrører en udskydelse af en reduktion af allerede ved-
tagne grænseværdier for meldrøjealkaloider fra 1. juli 2024 til 1. juli 2027. Reduktionen skulle ske for
at øge forbrugerbeskyttelsen. Forekomsten af meldrøjealkaloider afhænger blandt andet af klimaet
(varme og fugt), men også af kornsorten, hvor rug er mest angrebet. Da danskerne har et højt indtag
af rugbrød, har man i Danmark teoretisk set også en risiko for en høj eksponering. Udskydelsen sker
på grund af data fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), der viser, at reduktionen
af maksimalgrænseværdierne på nuværende tidspunkt vil betyde, at 20 pct. af hvede og rug på euro-
pæisk plan ikke vil kunne overholde de lavere grænseværdier. Der kan være variation fra år til år
samt geografisk variation, så nogle år kan der være mere end 20 pct. der ikke overholder grænsevær-
dierne i nogle områder. Forslaget vurderes ikke at påvirke det nuværende beskyttelsesniveau i Dan-
mark og i EU. Forslaget vil dog udskyde den potentielle styrkelse af beskyttelsesniveauet, der ligger i
den nuværende forordning, idet der gives en længere overgangsperiode til erhvervet. Forslaget for-
ventes sat til skriftlig afstemning i forbindelse med møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-
devarer og Foder (SCoPAFF) den 27. februar 2024. Regeringen agter at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring til forordning (EU) 2023/915 af 25. april 2023 om mak-
simalgrænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 1881/2006. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 2(2) i Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af
8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Føde-
varer og Foder (SCoPAFF). Såfremt der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
med henblik på legalitetskontrol
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med hen-
holdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for tre måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt
Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 311: Notat om komitésag om udskydelse af reduktion af grænseværdier for meldrøjealkaloider i korn til fødevarer
2821669_0002.png
der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler
sig med kvalificeret flertal inden for to måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-Parla-
mentet. Hvis Rådet vedtager forslaget eller ikke udtaler sig inden for fristen, skal forslaget sendes til
Europa-Parlamentet til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-Parlamentet
ikke inden for en frist på fire måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoP-
AFF) den 27. februar 2024.
Formål og indhold
Meldrøjealkaloider er svampegiftstoffer/mykotoksiner, som findes i korn
særligt rug. Meldrøjealkalo-
ider kan forårsage sammentrækning af blodårerne, hvilket reducerer forsyningen af blod til lemmerne.
Indholdet af meldrøjealkaloider kan reduceres i kornet ved rensning/sortering på møllerne på basis af
vægtfylde og/eller farve. Meldrøjer (de kornlignende legemer som indeholder meldrøjealkaloider) går
dog let i stykker, hvorved alkaloiderne spredes ud i kornet, hvilket vanskeliggør en effektiv sortering.
Rug er den kornsort, som oftest angribes af meldrøjer efterfulgt af hvede. Maksimalgrænseværdier for
denne type kemiske forureninger baseres på ALARA-princippet (As Low As Reasonably Achievable),
altså de niveauer, som man med rimelighed kan opnå med god landbrugsmæssig praksis og god frem-
stillingsmæssig praksis. Det vil typisk være ud fra en målsætning om, at 95 pct. af partierne skal kunne
overholde grænseværdierne, mens 5 pct. vil overskride grænseværdierne. Dette er kompromisset mel-
lem det praktisk opnåelige og det sundhedsmæssigt tolerable for at sikre markedsforsyningen.
Grænseværdierne for meldrøjealkaloider forholder sig til askeindholdet i nogle kornsorter. Et højt aske-
indhold er et udtryk for, at produktet er meget groft (fuldkorn). Hjemmelavet grød til spædbørn vil ty-
pisk blive fremstillet af mel med et lavt askeindhold, for at produktet ikke skal være meget groft at spise.
Fødevarekategori
Maksimalgrænseværdi
for
meldrøjealkaloider, jf. forord-
ning 2023/915 (mikrogram/kg)
100 indtil 1. juli 2024
50 fra 1. juli 2024
100 indtil 1. juli 2024
50 fra 1. juli 2024
500 indtil 1. juli 2024
250 fra 1. juli 2024
100 indtil 1. juli 2027
50 fra 1. juli 2027
500 indtil 1. juli 2027
250 fra 1. juli 2027
Forslagets maksimalgræn-
seværdier for meldrøjeal-
kaloider (mikrogram/kg)
50 fra 1. juli 2024
Formalede produkter af
byg, spelt og havre (med et
askeindhold lavere end 900
mikrogram/100 g)
Formalede produkter af
hvede, (med et askeindhold
lavere end 900 mikro-
gram/100 g)
Formalede produkter af rug
samt produkter markeds-
ført direkte til forbrugerne
Der er gældende grænseværdier for meldrøjealkaloider. Disse er for visse produkttyper fastsat som en
to-trins proces. Dette betyder, at grænseværdierne, som er gældende på nuværende tidspunkt vil blive
reduceret fra 1. juli 2024. Dette var for at give de europæiske kornproducenter tid til at reducere indhol-
det af meldrøjealkaloider i kornprodukter i en forventning om, at indholdet ville falde inden høsten
2024. Data på europæisk plan fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) viser nu, at ind-
holdet er faldet i byg, spelt og havre, men at ca. 20 pct. af rug og hvedeprodukter på europæisk plan ikke
vil kunne overholde de kommende grænseværdier. Der kan være variation fra år til år samt geografisk
Side 2 af 5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 311: Notat om komitésag om udskydelse af reduktion af grænseværdier for meldrøjealkaloider i korn til fødevarer
variation, så nogle år kan der være mere end 20 pct. i nogle områder, der ikke overholder grænsevær-
dierne. Da der også er andre kemiske forureninger i korn, som kan være udfordrende, anses en ikke-
overholdelsesrate alene for meldrøjealkaloider på 20 pct. at være meget højt i forhold til at sikre forsy-
ningen af hvede og rug på det europæiske marked. Derfor foreslår Kommissionen, at datoen for ikraft-
trædelse af de lavere grænseværdier udskydes med tre år til 1. juli 2027. Den ekstra tid giver mulighed
for f.eks. at udvikle på mere resistente sorter eller forbedre sortering på møllerne.
Især de nordligste EU-medlemsstater har data, som viser højt indhold af meldrøjealkaloider i rug sam-
tidig med, at de samme medlemsstater har et højt indtag af rug fra bl.a. rugbrød.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har tidligere vurderet, at indtaget af meldrøjeal-
kaloider er højst i lande med et højt indtag af rugbrød og rugprodukter. Det gælder f.eks. Danmark.
EFSA konkluderer, at det gennemsnittelige kroniske indtag af meldrøjealkaloider i EU ikke indikerer en
toksikologisk bekymring (det tolerable daglige indtag (TDI) overskrides ikke). Ligeledes konkluderer
EFSA, at akut indtag af meldrøjealkaloider ikke indikerer en toksikologisk bekymring. Den akutte refe-
rencedosis er en beregning af den mængde af et stof i en fødevare, der kan indtages i en periode på 24
timer eller mindre uden mærkbar sundhedsrisiko for forbrugeren. Den akutte referencedosis overskri-
des kun marginalt blandt børn i alderen 1-3 år, der har det højeste indtag af meldrøjealkaloider beregnet
ud fra de europæiske forbrugere. EFSA udtrykker dog en usikkerhed i forhold til, at vores eksponering
kan være større grundet indtag af meldrøjealkaloider fra fødevaregrupper, hvor der mangler analysere-
sultater. Dette kan altså betyde en underestimering af indtaget.
DTU Fødevareinstituttet har tidligere bemærket til de nuværende grænseværdier, at under forudsæt-
ning af, at grænseværdierne for meldrøjealkaloider overholdes, så vurderes det, at de nuværende græn-
seværdier vil sikre, at danske forbrugeres eksponering holdes under det tolerable daglige indtag (TDI),
og i stort omfang sikre, at forbrugerne ikke udsættes for overskridelser af den akutte referencedosis. Der
er dog enkelte undtagelser, hvor grænseværdierne ikke er helt dækkende. Blandt de yngste spædbørn (5
til 8 måneder) med et stort indtag af hjemmelavet grød lavet på fuldkorn, kan der forekomme mindre
overskridelser af den akutte referencedosis. Det vil kræve en grænseværdi på 125 mikrogram meldrøje-
alkaloider/kg, hvis man skal være sikker på at undgå overskridelser (100 mikrogram/kg hvis 99 pct. af
spædbørnene skal beskyttes). Den nuværende grænseværdi på 500 mikrogram meldrøjealkaloider/kg
vil sikre, at forbrugere af brød ikke overskrider den akutte referencedosis, men ikke hvis brødet anven-
des til hjemmelavet spædbørnsgrød (øllebrød). Den senere ikrafttrædelse af en grænseværdi på 250 mi-
krogram/kg vil give en bedre beskyttelse af spædbørn, der får hjemmelavet øllebrød fremstillet på brød
lavet af rugmel. DTU Fødevareinstituttets vurdering er baseret på, at et barn spiser alle tre hovedmålti-
der på en dag som øllebrød, hvilket må anses som en konservativ tilgang.
Fødevarestyrelsen er enig med DTU Fødevareinstituttet i, at det vil være bedst for forbrugerbeskyttel-
sen, hvis maksimalgrænseværdierne kan reduceres, men bemærker dog, at markedsforsyningen også
skal sikres. Fødevarestyrelsen bemærker i øvrigt, at myndighederne i Danmark anbefaler, at spædbørn
tidligst skal have anden mad end modermælk/modermælkserstatning ved 4 måneder, men det er bedst
at vente, til spædbarnet er 6 måneder. Anden mad kan i begyndelsen være grød af majsmel, hirsemel og
boghvedemel, da det giver en meget findelt, blød og cremet konsistens. Havregrød, øllebrød og fuld-
kornsgrød er eksempler på grød, som kan gives til børn fra 6 måneder, så de kan vænne sig til at bear-
bejde føden i munden, når de går fra modermælk til grød. Produkter med et askeindhold højere end 900
mg/kg er meget fiberholdigt og groft, så det vil typisk ikke være denne type mel, som man vil anvende
til mad til spædbørn.
Side 3 af 5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 311: Notat om komitésag om udskydelse af reduktion af grænseværdier for meldrøjealkaloider i korn til fødevarer
2821669_0004.png
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der er tale om gennemfø-
relsesbestemmelser til en allerede gældende retsakt.
Gældende dansk ret
Grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer reguleres af EU-Kommissionens forordning
(EU) nr. 2023/915 af 25. april 2023 om maksimalgrænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fø-
devarer og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1881/2006. Ændringen vil være direkte gældende i
Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ingen væ-
sentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU’s budget. For-
slaget skønnes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes medfører
forslaget ingen nævneværdige administrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet,
da forslaget indeholder en udsættelse af allerede vedtagne regler. Forslaget vurderes ikke at påvirke det
nuværende beskyttelsesniveau i Danmark og i EU. Forslaget vil dog udskyde den potentielle styrkelse af
beskyttelsesniveauet, der ligger i den nuværende forordning, idet der gives en længere overgangsperiode
til erhvervet.
Høring
Sagen har været i høring på høringsportalen.
DI Fødevarer bakker op om forslaget og finder, at udskydelsen er en fair tidsramme.
DAKOFO bakker op om udskydelsen. Det er afgørende for DAKOFO, at der foreligger en mulighed for
at analysere disse stoffer hurtigt og effektivt, inden grænserne træder i kraft. Disse løsninger er på vej,
men er stadig ikke modne til at kunne understøtte erhvervet. Findes der ikke løsninger på at kunne måle
hurtigt og effektivt, må handel med f.eks. fødevarerug forventes at blive meget forsinket, da partier skal
laboratorieanalyseres, inden de f.eks. hentes ved en landmand og køres til møllen. Ligeledes fordeler
meldrøjere sig ujævnt i en kornstak, og der er derfor behov for at flytte kornet for at få en så korrekt
måling som muligt.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
Regeringens generelle holdning
Forslaget vurderes ikke at påvirke det nuværende beskyttelsesniveau i Danmark og i EU. Forslaget vil
dog udskyde den potentielle styrkelse af beskyttelsesniveauet, der ligger i den nuværende forordning,
idet der gives en længere overgangsperiode til erhvervet. Da de planlagte reduktioner fra 1. juli 2024
ville betyde en kassationsrate på ca. 20 pct. for rug og hvede, og da der også er andre kemiske forure-
ninger i korn, som kan give udfordringer, vil det være problematisk for markedsforsyningen med en så
høj ikke-overholdelses rate. Regeringen finder det væsentligt, at grænseværdier fastsættes på baggrund
Side 4 af 5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 311: Notat om komitésag om udskydelse af reduktion af grænseværdier for meldrøjealkaloider i korn til fødevarer
af videnskabeligt baserede risikovurderinger foretaget af EFSA. Ligeledes finder regeringen det væsent-
ligt, at grænseværdier i EU for forurenende stoffer skal bidrage til at øge forbrugersikkerheden. Rege-
ringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 5 af 5