Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 321
Offentligt
2822509_0001.png
NOTAT
8. februar 2024
2023 - 14253
MarRay
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg og Erhvervsudvalg
om dansk høringssvar vedrørende Kommissionens ambition om en
reduktion af rapporteringsbyrder på 25 pct.
Europa-Kommissionen har igangsat en offentlig høring om tiltag, der kan
bidrage til at reducere rapporteringsforpligtelser for europæiske virksom-
heder med 25 pct.
Kommissionen fremfører, at det særligt siden covid-19-pandemien, krigen
i Ukraine og energikrisen er blevet tydeligt, at der må gøres mere for at
forbedre europæiske virksomheders konkurrenceevne. Det vil man bl.a.
forbedre ved en række regulatoriske tiltag, herunder at reducere rapporte-
ringsbyrderne for europæiske virksomheder med 25 pct., med særlig fokus
på små og mellemstore virksomheder. Denne reduktion skal ske på en
måde, der ikke forhindre opfyldelse af reglernes formål, fx fremme af den
grønne omstilling. Kommissionen efterspørger i sin høring eksempler på
rapporteringsbyrder og forslag til, hvordan disse imødegås.
I høringssvaret påpeger regeringen, at man hilser Kommissionens intention
om at reducere rapporteringsbyrderne med 25 pct. velkomment, herunder
Kommissionens forslag til ændring af regnskabsdirektivet og udsættelse af
vedtagelsen af rapporteringsstandarder for visse sektorer og dattervirksom-
heder for tredjelandsvirksomheder.
Det bemærkes ligeledes, at Kommissionen bør gøre mere for at nedbringe
de administrative byrder i forbindelse med CSRD.
Dertil fremføres det, at der bør arbejdes for yderligere standardisering og
digitalisering af data i forbindelse med erhvervsrapportering, ligesom rap-
porteringen af bæredygtighedsdata skal ske så effektivt og skånsomt for
virksomheder som muligt.
Regeringens høringssvar vedlægges.