EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 330: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-22

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 330
Offentligt

Europaudvalget

Teferat af

31.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 5. maj 2022

kl. 12.30

vær. S-092

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Anne Sophie Callesen

(RV), Henning Hyllested (EL), Christoffer Aagaard Melson (V), Kim

Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Alex Ahrendtsen (DF) og Katarina

Ammitzbøll (KF).

Transportminister Trine Bramsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Politisk drøftelse og afgivelse af betænkning over følgende lovforslag (af

udenrigsministeren). 1. udkast til betænkning omdelt på L 193/L 194 - bilag 4.

a) L 193 (Om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og

forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet)

L 193 (21)

–

bilag 4 (1. udkast til betænkning)

b) L 194 (Om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks deltagelse i

det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forbeholdet)

L 193 (21)

–

bilag 4 (1. udkast til betænkning)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1028

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 330: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 5/5 2022

Punkt 2. Politisk drøftelse og afgivelse af betænkning over B 51 (om et årligt kvoteloft

på 0-20 dispensationer for køb af sommerhuse i Danmark, når bopælspligten ikke er

opfyldt) (DF)

B 51 (21)

–

bilag 3 (udkast til betænkning)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1031

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 330: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 5/5 2022

Punkt 3. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1032

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 330: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 5/5 2022

Punkt 4. Sager til forelæggelse ved transportministeren

EUU alm. del (21)

–

bilag 486 (kommenteret dagsorden)

Transportministeren (Trine Bramsen):

Jeg forelægger alle sager til forhandlingsoplæg.

De sidste to forslag om indgåelse af forhandlinger med henholdsvis Ukraine og Moldova er blevet

fremsat af Kommissionen med meget kort varsel, og det forventes, at man vil indlede forhandlin-

gerne allerede i maj 2022. På grund af den alvorlige situation med Ruslands invasion af Ukraine og

deres uprovokerede militære aktiviteter ønsker Kommissionen at afslutte sagen meget hurtigt,

hvorfor jeg også forelægger sagerne til forhandlingsoplæg i dag uden om den normale forudgåen-

de orientering. Jeg håber, at der er forståelse for det.

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet

(revision af TEN-T forordning)

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0812

EUU alm. del (2021-22)

–

bilag 477 (samlenotat side 2)

KOM (2021) 0812

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af 11/4-22)

Transportministeren (Trine Bramsen):

TEN-T-forordningens formål er at understøtte etablerin-

gen af et fælleseuropæisk transportsystem ved at fastlægge et geografisk TEN-T-net, hvor der stil-

les krav til de enkelte transportformer på TEN-T-nettet.

Kommissionen har fire overordnede målsætninger med revisionen:

•

Forslaget skal bidrage til at understøtte den grønne omstilling af transportsektoren.

Forslaget skal gøre den europæiske transport mere effektiv og gnidningsløs.

Forslaget skal øge TEN-T-nettets modstandsdygtighed over for klimaforandringer.

Rapporterings- og overvågningsinstrumenter skal forbedres med henblik på at sikre bedre

implementering.

Regeringen estimerer foreløbig, at det vil koste omkring 4 mia. kr. at implementere kravene. Esti-

matet er dog behæftet med stor usikkerhed på grund af den lange implementeringsfrist, ligesom de

endelige krav endnu ikke er fastlagt. Samtidig er det vigtigt at skelne mellem statsfinansielle om-

kostninger til krav, der ikke kan undtages, og statsfinansielle omkostninger til krav, der kan undta-

ges ud fra samfundsøkonomiske hensyn. Omkostningerne til de krav, der ikke kan undtages, er

opgjort til omkring 0,4 mia. kr. frem mod 2050.

De øvrige medlemsstater har generelt taget positivt imod forslaget og udtrykt opbakning til formålet

med revisionen. En stor del af medlemsstaterne har dog samtidig udtrykt en vis bekymring og

skepsis over for de øgede krav til de enkelte transportformer.

Side 1034

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 330: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 5/5 2022

Regeringen støtter forslagets overordnede målsætning, idet regeringen finder det vigtigt, at man i

EU har et effektivt transportsystem, der understøtter mobiliteten af passagerer og varer. Regerin-

gen er positiv over for, at der med revisionen af TEN-T-forordningen er et større fokus på, hvordan

TEN-T-nettet kan bidrage til at sikre den grønne omstilling af transportsektoren. Det kan f.eks. ske

ved at skabe synergier til andre EU-retsakter, såsom Kommissionens forslag til etablering af en

infrastruktur for alternative drivmidler.

Regeringen er herudover positiv over for, at der i forslaget indgår en fleksibilitet i form af undtagel-

sesbestemmelser. Der er en række krav i forordningen, hvor det i en dansk kontekst ikke giver

mening at foretage investeringer i infrastrukturen. Regeringen finder det derfor vigtigt, at undtagel-

sesbestemmelserne fastholdes med henblik på at sikre, at der ikke foretages investeringer af infra-

struktur, som ikke kan berettiges ud fra politiske målsætninger eller samfundsøkonomiske hensyn.

I fastlæggelsen af krav er regeringen ligeledes optaget af, at der tages højde for proportionalitets-

princippet, hvor kravenes økonomiske omkostninger skal vejes op imod den grænseoverskridende

EU-merværdi, som kravene medfører. Lokale udfordringer, der kun i lav eller ingen grad bidrager til

at understøtte den interregionale eller internationale transport, bør derimod håndteres på lokalt,

regionalt eller nationalt niveau. Det gælder især for kravene til byknudepunkterne.

Regeringen er kritisk over for, at der med forordningsforslaget stilles krav om, at medlemsstaterne

skal sikre etablering af sikre parkeringsområder. Regeringen finder, at tilvejebringelsen af øget ka-

pacitet, som sikrer, at lastbilchauffører kan afholde deres lange hvil, er en opgave, der tilfalder er-

hvervet og ikke medlemsstaterne.

Endelig finder regeringen, at det er vigtigt, at forslagets administrative omkostninger reduceres

mest muligt for medlemsstaterne for at undgå unødige administrative byrder. Ligeledes er det vig-

tigt, at Kommissionen ikke tildeles for vidtrækkende beføjelser i implementeringen af TEN-T-nettet.

Det indstilles således, at Danmark lægger stor vægt på, at

•

undtagelsesbestemmelserne i forordningsforslaget fastholdes, og at der er en vis fleksibili-

tet i processen for ansøgninger om undtagelserne.

kravene i TEN-T-forordningen herunder især kravene til byknudepunkter tilføres en græn-

seoverskridende EU-merværdi.

kravet om, at medlemsstaterne skal sikre etableringen af sikre parkeringsområder med en

maksimal distance på 100 kilometer, udgår af forslaget, idet der lægges vægt på, at de

administrative omkostninger for medlemsstaterne reduceres mest muligt med henblik på

at undgå unødig omkostningsfuld rapportering.

Kommissionens beføjelser med forordningen ikke bliver for vidtrækkende gennem brugen

af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, idet prioriteringen af implementerin-

gen af nationale infrastrukturprojekter først og fremmest bør være en opgave, der tilfalder

medlemsstaterne.

•

Kim Valentin (V):

Venstre støtter forhandlingsoplægget.

Side 1035

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 330: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 5/5 2022

Sagen bør køres i en meget tæt dialog med transportordførerne, når forhandlingsoplægget udvikler

sig. Da det er en meget tidlig fremlæggelse, kunne der derfor godt være en idé i, at man endnu en

gang inddrager eventuelt Europaudvalget, men i hvert fald transportordførerne i det.

Vi vil gerne have, at det tilsikres, at den kommende opgradering af den jyske transportkorridor mel-

lem Tyskland og Norge indgår i TEN-T. Konkret med projekterne menes for det første anlæggelse

af den jyske parallelmotorvej og for det andet den tredje Limfjordsforbindelse. Det sidste har vi lige

sat et spørgsmålstegn ved, for det kan være, at det kan afklares. Begge projekter bør kunne opnå

EU-tilskud for TEN-T som kraftig forbedring af den overordnede EU-infrastruktur. Det samme bør

gælde jernbanen med hensyn til projekt om anlæggelse af dobbeltspor mellem Tinglev og Pad-

borg.

Der kommer givetvis nye oplysninger, når man kommer længere ind i forhandlingerne, og der

mangler også en masse tal. Det kunne være rart at få dem ind i sagen på et senere tidspunkt, og

derfor vil jeg lægge op, at ministeren kommer tilbage i udvalget, så vi bliver oplyst på et højere ni-

veau, og eventuelt også, hvis ministeren har brug for det, udvider forhandlingsoplægget til det, som

vi lægger i vores politiske bemærkning. Det er vores hovedbekymring.

Hvor er vi i forhandlingerne? Hvad regner ministeren med, at man kan nå inden for en tidshorisont?

Forventer man bred enighed om det, der lægges stor vægt på?

Jeg er nysgerrig på, at man vil have sikre parkeringsområder også i Danmark. Vi lider ikke under

usikre parkeringsområder, men der er andre steder i Europa, hvor man sandsynligvis har brug for

det. Kan man ikke lægge op til, at de enkelte lande selv kan finde ud af, om det skal være det ene

eller det andet? Jeg spørger til det, fordi vi nogle gange ikke udfordrer nærhedsprincippet nok.

Henning Hyllested (EL):

Jeg synes generelt, det er ganske vanskeligt at tage stilling, for det er

nogle meget fluffy formuleringer i regeringens generelle holdning. Jeg fangede ikke alle vægtene,

så det vil jeg selvfølgelig også spørge til.

Der er mange gode formuleringer i regeringens generelle holdning om, at man hilser det velkom-

men, og man støtter Kommissionens overordnede målsætning om grøn omstilling. Lige pludselig

bliver man så konkret og finder det vigtigt, at man f.eks. tager modulvogntog i brug. Det bryder En-

hedslisten sig ikke om. Vognmændene kunne lige så godt udnytte kapaciteten i de lastbiler, de

allerede har kørende. EU har faktisk hen ad vejen beregnet, at der er rigtig meget tomkørsel eller

delvis tomkørsel.

Man er også meget positiv over for Kommissionens forslag om, at man fastholder det eksisterende

geografiske TEN-T. I forlængelse af Kim Valentins bemærkning er der måske behov for at udvide

det. Man kan altid diskutere om den midtjyske motorvej

–

hvis den bliver til noget

–

er en ny trans-

portkorridor, men det kan godt være, at det skulle præciseres. Og hvad med jernbanestrækningen

fra Lunderskov til Esbjerg? Den tilhører ikke det såkaldte hovednetværk i dag, den tilhører bare

TEN-T-netværket i al almindelighed. Man kan altså sige, at det er en underordnet strækning. Jeg

synes, at man skulle opgradere den. Det er ikke bare, fordi jeg selv bor der, men der ligger en stor

havn for enden, som der foregår en voldsom samhandel ud af, og i sin tid var det i øvrigt med Stor-

britannien som EU-land.

Side 1036

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 330: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 5/5 2022

Jeg bemærker desuden, at man bare noterer sig at øge ambitionsniveauet for den europæiske

jernbaneinfrastruktur. Jeg er ked af, at man lægger afstand på den måde. Man er selvfølgelig posi-

tiv over for elektrificering, og at det nye signalsystem implementeres

–

det kan jeg godt forstå, for

det er vi jo i gang med, så det er nemt nok at tilslutte sig. Men hvad med elektrificeringen fra Aal-

borg til Frederikshavn? Den har været diskuteret løbende, og vi har spurgt den tidligere regerings

transportminister, om ikke der skulle elektrificeres, når det nu var en del af TEN-T-netværket. Det

var en del af togfonden i sin tid, men den tidligere regering afskaffede elektrificeringen fra Aalborg

til Frederikshavn, og vi fik svar om, at det behøvede man ikke. Jeg husker ikke svaret i detaljer,

men jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var lige godt pokkers. Var det ikke en idé at få det på

dagsordenen igen?

Jeg tror, at en af grundene til, at man bare noterer sig de ting på jernbaneområdet, er, at der er

muligheder for undtagelser. F.eks. kan man blive undtaget fra at etablere jernbarneforbindelser til

TEN-T-lufthavne, så heldigvis for regeringen behøver man ikke etablere en jernbane fra Vejle til

Billund Lufthavn

–

den såkaldte Tullebane. Den var en del af togfonden i sin tid, men den røg i

svinget i infrastrukturforhandlingerne til min og Dansk Folkepartis store utilfredshed. Jeg synes, at

man skal etablere en jernbane, og det kunne man benytte denne lejlighed til.

Der er også et krav om, at hastigheden for passagertransport skal være 160 km/t. Gælder det også

for regionalbanerne? Det var da interessant. Det har vi faktisk også stillet forslag om som led i tog-

fonden

–

ikke alle steder, men der kunne opnås betydelige rejsetidsbesparelser på den baggrund.

Det synes jeg at regeringen skulle se på. Jeg opfatter det, som om man tager en lille smule afstand

fra det.

Der er kommet fire byer til som byknudepunkter, Esbjerg, Odense, Vejle og Aalborg. Hvorfor er

Fredericia ikke med? Der er en kæmpe havn og store visioner for at udvikle multimodal transport

omkring Fredericia havn. Det er den eneste havn i Danmark med en såkaldt indlandshavn, som

ligger inde ved Taulov. Og sådan kunne jeg blive ved.

Regeringen er meget kritisk over for at etablere sikre parkeringsområder med 100 kilometers mel-

lemrum

–

jeg er helt enig. Det synes jeg er vildt overflødigt, og det hører ikke med til undtagelsen,

så det er man tvunget til at gennemføre, hvis forslaget bliver vedtaget, og det gør det nok i et eller

andet omfang. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor regeringen ikke lægger afgørende vægt på, at man

ikke vil være med til det.

Jeg er enig i, at det er vigtigt, at Kommissionen i implementeringen af TEN-T-nettet ikke får vidt-

rækkende beføjelser, som der egentlig er lagt op til. Derfor forstår jeg heller ikke, at regeringen ikke

lægger afgørende vægt på det. Der er mange ting, jeg synes, der skal træffes beslutning om natio-

nalt, selv om det indgår i et transeuropæisk net.

Vi er meget kritiske over for forslaget.

Alex Ahrendtsen (DF):

En tak til Venstre

–

det er ganske godt set at spille de nationale ting ind i

det transeuropæiske netværk. Det er fornuftigt, og det kan vi godt støtte. Jeg ærgrer mig over, at

jeg ikke selv havde set det.

Dansk Folkeparti har siden partiets start været en stærk tilhænger af det indre marked, og det er vi

stadig væk. Derfor kan vi godt bakke op om regeringens forhandlingsoplæg. Vi synes faktisk, at det

Side 1037

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 330: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 5/5 2022

er meget fornuftigt. Hvad vil man gøre med henblik på de forskellige undtagelseskrav? Nogle af

dem kan jo blive til krav, sådan som det er formuleret.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Forslaget er virkelig omfangsrigt, og der er mange elementer, der gør,

at det er vanskeligt at forstå vægtningen, og hvad fokus er.

Hvor meget fylder det grønne? Der står, at det skal være bæredygtigt, men der står også nogle

ting, hvor det slet ikke kommer frem

–

skal der være grøn energi, elbiler og ladere? Har man taget

højde for, hvor dyrt det er at elektrificere med de nuværende energipriser? Hvad ser vi ind i, hvor

skal det komme fra, og hvilken tidsperiode ser vi ind i?

Delen om parkeringsområder er meget konkret, og det er måske et meget rigidt krav, som ikke

rigtig giver mening her. Jeg synes i hvert fald, at det vil være i overensstemmelse med nærheds-

princippet, at vi selv afgør, hvor vi lægger vores egne parkeringsområder.

Forslaget springer meget i niveau, så vi vil gerne bede om en uddybning af, hvad vægtningen er,

og hvad regeringen præcis mener.

Hvornår skal forslaget i Rådet, hvornår forventer man, at der skal være enighed, og hvor meget tid

har vi? Som Venstre nævnte, vil vi også gerne have en bredere drøftelse, også med vores trans-

portordførere. Forslaget er meget stort, og vi har forsøgt at sætte os ind i det i den korte tid, vi har

haft til det, men vi vil gerne have mulighed for at få en teknisk gennemgang, hvor transportordføre-

re også kan deltage.

Christoffer Aagaard Melson (V):

Vi får fire nye byknudepunkter med Vejle, Esbjerg, Odense og

Aalborg. Hvad tænker ministeren om

–

som bl.a. Dansk Industri påpeger

–

at det vil være fornuftigt,

at vi fik flere med, også på baggrund af hvilke muligheder og ulemper det giver i de byer, der ikke

kommer med? F.eks. kunne Fredericia og Kolding være muligheder. Vi har også andre byer, hvor

vi har forskellige muligheder for at skifte mellem alle forskellige transportformer.

Danske Havne spørger, hvorfor Aabenraa Havn ikke er en del af det. Hvad tænker ministeren om

det, og kan og vil man eventuelt arbejde for det? Eftersom der ikke er banebetjening, går jeg ud fra,

at det er et af problemerne. Der mangler indskibning i Sønderjylland, som det er lagt op nu.

Transportministeren (Trine Bramsen):

Både Henning Hyllested og Christoffer Aagaard Melson

spørger til byknudepunkter. Som jeg har forstået det, er det objektive kriterier, der ligger til grund

for, hvornår noget kan være et byknudepunkt. Derfor kan vi ikke bare selv vælge, hvilke byer der

skal være på listen

–

det kunne ellers være dejligt, og så tror jeg også, at vi havde mange gode

byknudepunkter. Hvis man skal sørge for, at en by kan blive et byknudepunkt, er det bedste derfor

nok, at man kigger på kriterierne. Et af kriterierne er en grænse på 100.000 indbyggere

–

så der

skal arbejdes lidt stærkt i Aabenraa.

Jeg har selv været ganske optaget af parkeringsområderne, som Kim Valentin, Henning Hyllested

og Katarina Ammitzbøll spørger til. Vi har en sag kørende med Kommissionen om, at vi ikke øn-

sker en timegrænse for, hvor lang tid man skal kunne have ophold på en rasteplads, netop fordi vi

ikke vil have, at udenlandske chauffører skal bo på danske rastepladser. Vi deler derfor bekymrin-

gen, og jeg tror ikke, at Kommissionen er i tvivl om, hvad vores holdning er til det. Der er en risiko

for, at vi taber sagen, men hensigten har været meget klart at markere, at vi har store bekymringer

Side 1038

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 330: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 5/5 2022

hvad angår rastepladser, som skal bruges til ophold igennem længere tid. Jeg ser det faktisk som

afgørende for at kunne komme cabotagekørsel og social dumping til livs, at vi ikke stiller offentlige

rastepladser til rådighed for, at man kan blive beordret ind på danske rastepladser.

Kim Valentin og Katarina Ammitzbøll efterlyser yderligere inddragelse, og det synes jeg er helt re-

levant. Som jeg har forstået det, skulle beslutningen have været på mødet i juni 2022. Men vi har

allerede nu fået at vide, at det ikke kommer til at ske, fordi det ikke når at være klar til det tidspunkt,

og det åbner op for en yderligere inddragelse. Jeg er faktisk helt enig i, at det vil være ganske for-

nuftigt med en teknisk gennemgang for EU-ordførere og transportordførere.

Kim Valentins og Henning Hyllesteds spørgsmål om togstrækninger rammer igen ind i de objektive

kriterier for, hvornår noget kan regnes med ligesom for byknudepunkterne. Togfonden ligger må-

ske i et lidt andet forum, men jeg er helt enig i, at vi skal have drøftelser om udbyggelsen af dansk

infrastruktur på det område. Men vi kan ikke spille ind med, hvad vi har besluttet, der udestår af

interessante drøftelser.

Modulvogntog, som Henning Hyllested nævner, er et ønske, og der er politisk opbakning til, at vi

giver mulighed for længere lastbiler på vejene. Uagtet at der er en interessant diskussion om jern-

bane og godstransport, ønsker et flertal i Folketinget, at vi skal have modulvogntog implementeret.

Vi sender om kort tid en ansøgning til Kommissionen om, at vi skal være teststed for de meget lan-

ge lastbiler. Derfor synes jeg, at det er naturligt, at det afspejles, når der er politisk opbakning til det.

Henning Hyllested ønsker også afgørende vægt på at undgå social dumping. Vi vil gerne se på,

om vi kan gøre det til en afgørende vægt i stedet for at lægge vægt på det.

Henning Hyllested (EL):

Strækningen fra Aalborg til Frederikshavn er en del af TEN-T-netværket,

og sådan som Enhedslisten opfattede det i sin tid, skulle der også være elektrificeret. Men vi fik

svar tilbage fra den tidligere regering om, at det faktisk ikke var nødvendigt at elektrificere fra Aal-

borg til Frederikshavn. Vil ministeren undersøge, om det virkelig er rigtigt? Vi kom ikke længere

med det dengang, men vi satte store spørgsmålstegn ved, om det virkelig var rigtigt, at man kunne

sige, at det ikke var nødvendigt at elektrificere en strækning midt i TEN-T-netværket.

NOT

Transportministeren (trine Bramsen):

Det er et godt spørgsmål, så det går jeg tilbage og finder

ud af.

Jeg vil også se på spørgsmålet om yderligere vejstrækninger, som Henning Hyllested spurgte til

tidligere. Umiddelbart synes jeg, at det lyder interessant. Der er garanteret alle mulige forbehold, så

jeg vender tilbage på, om det kan lade sig gøre at få dem med ind.

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten har ytret sig imod det.

Side 1039

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 330: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 5/5 2022

b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

af direktiv 2010/40/EU om rammerne for indførelse af intelligente

transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre

transportformer

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0813

EUU alm. del (2021-22)

–

bilag 477 (samlenotat side 35)

KOM (2021) 0813

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 11/4-22)

Transportministeren (Trine Bramsen):

Direktivet kaldes også ITS-direktivet (Intelligent Transport

System). Kommissionen foreslår en opdatering af ITS-direktivet, fordi der er behov for at tage hen-

syn til nye ITS-relaterede teknologier og udfordringer samt forbedre koordineringen af datatilgæn-

geligheden. Man ønsker desuden at forbedre tilgængeligheden af transportdata, og det opnås bl.a.

ved at gøre data tilgængelig i et digitalt maskinlæsbart format.

Forslaget vurderes ud over kravet om tilvejebringelse af dynamisk data på sikrede parkeringsplad-

ser ikke at have store konsekvenser for statsvejnettet. Det vurderes dog, at opfyldelsen af forsla-

gets krav om tilvejebringelse af data på kommunalt niveau kan medføre betydelige omkostninger.

Kommunernes Landsforening (KL) har foreløbig angivet, at kravene vil medføre merudgifter på

300-500 mio. kr. til opstart og efterfølgende driftsudgifter. Såfremt forslaget vedtages, må det for-

ventes at udløse et tilsvarende dut-krav (det udvidede totalbalanceprincip).

Forslaget er generelt blevet positivt modtaget af de øvrige medlemslande, om end der blandt nogle

har været rejst kritik af, at myndighederne i fremtiden skal tilvejebringe data, der på nuværende

tidspunkt ikke er tilgængelige, samt at Kommissionen gennem de delegerede retsakter får et for

omfattende mandat. Formandskabet har fremsat et kompromisforslag, der betyder, at beslutningen

om, hvilke data der skal deles på hvilket vejnet og fra hvornår, udskydes til senere og vedtages i

forbindelse med en selvstændig gennemførelsesretsakt.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for udbredelsen af ITS, der kan være med til at un-

derstøtte udviklingen mod digitaliseringen af transportsektoren i Danmark og på tværs af EU. Det

anses som en forudsætning for fremtidens forbundne og selvkørende mobilitet. Samtidig noterer

regeringen sig, at der med initiativet vil blive stillet øgede krav til indhentningen af data, som ikke

understøttes i dag.

Derfor indstiller regeringen, at Danmark lægger stor vægt på, at

•

der sikres fleksibilitet for fristerne for tilvejebringelse af ny data.

kravet til omfanget af vejnettet begrænses til det statslige vejnet.

offentlige myndigheder ikke pålægges at tilvejebringe dataforsikrede rastepladser, idet der

lægges vægt på, at kravene til nye datatyper begrænses til de mest væsentlige.

Kim Valentin (V):

Venstre støtter forhandlingsoplægget.

Side 1040

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 330: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 5/5 2022

Det forventes, at der kommer et dut-krav. Har vi nogen forventninger om, hvor store beløb vi snak-

ker vi om? Når vi bevæger en lillefinger her, taler vi jo om milliarder.

Henning Hyllested (EL):

Jeg synes simpelt hen ikke, at jeg kan læse ud af regeringens holdning,

hvad man vil. Man skriver, at det vurderes generelt hensigtsmæssigt, at man understøtter udviklin-

gen mod digitaliseringen af transportsektoren. Det gør Enhedslisten også, men det er simpelt hen

for løst til, at vi kan støtte forhandlingsoplægget, for vi aner ikke, hvad vi egentlig støtter, og hvor

det havner.

Alex Ahrendtsen (DF):

Det vedrører det indre marked, og derfor kan vi støtte forhandlingsoplæg-

get. Vi er også for, fordi det ville hjælpe chaufførerne, og det er altid godt.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Det Konservative Folkeparti kan også støtte forhandlingsoplægget.

Hvad er regeringens holdning til betydningen i Danmark? Er den digitaliseringsstrategi, man netop

har lanceret, tænkt med ind på transportsiden, og hvordan Smart City kunne udbygges her? Hvad

skal det løfte i Danmark, og hvor står vi selv henne?

Transportministeren (Trine Bramsen):

Hvad angår dut og kommunale veje kæmper vi imod, at

de kommunale veje skal indgå, og dermed efterkommer vi ønsket fra KL og kommer deres bekym-

ring i møde. De har selv angivet, at det handler om 300-500 mio. kr., men fra dansk side skubber vi

på for, at det helt skal udgå af forslaget. Derfor er det også et af ønskerne i forhandlingsoplægget,

at vi kan bede om, at det ikke skal indgå.

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten har ytret sig imod det.

c) Europa-Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om

indledning af forhandlinger om en aftale om vejgodstransport mellem Den

Europæiske Union og Ukraine

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0167

EUU alm. del (2021-22)

–

bilag 477 (samlenotat side 48)

Punkt 3c og 3d blev forelagt sammen.

d) Europa-Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om

indledning af forhandlinger om en aftale om vejgodstransport mellem Den

Europæiske Union og Republikken Moldova

Forelæggelse ved transportministeren

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0168

EUU alm. del (2021-22)

–

bilag 477 (samlenotat side 58)

Transportministeren (Trine Bramsen):

Forslagene om forhandlinger om en aftale om vejgods-

Side 1041

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 330: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 5/5 2022

transport mellem Den Europæiske Union og henholdsvis Ukraine og Moldova er næsten ens, hvor-

for jeg forelægger de to forslag samlet.

Begge henstillinger har til formål at afbøde virkningerne af Ruslands uprovokerede og uberettigede

militære aggression mod Ukraine, som har forårsaget store ødelæggelser i den lokale infrastruktur

og begrænser muligheden for at udføre international transport. For at kunne opretholde godstrans-

porten og forsyningssikkerheden ønsker Kommissionen at indlede forhandlinger med henholdsvis

Ukraine og Moldova om aftale om vejgodstransport. Kommissionen foreslår, at aftalerne skal gæl-

de, så længe den russiske invasions konsekvenser for infrastruktur og transportaktiviteter vurderes

alvorlig.

Forslagene er generelt blevet positivt modtaget af de øvrige medlemsstater, og der hersker bred

enighed om at udvise solidaritet med både Ukraine og Moldova i lyset af den russiske invasion.

Samtidig har flere medlemsstater udtrykt bekymring for de øgede kompetencer, som Kommissio-

nen vil få med aftalerne.

Regeringen forholder sig helt generelt tilbageholdende over for yderligere liberalisering af vejtrans-

porten mellem EU og tredjelande ud fra et hensyn til europæiske chaufførers sociale vilkår og et

ønske om at sikre retfærdige konkurrenceforhold. Samtidig står det klart, at der med den russiske

invasion af Ukraine er opstået en helt ekstraordinær situation, der gør, at regeringen i dette tilfælde

kan støtte Kommissionens forslag. Regeringen mener dog, at den nuværende formulering vedrø-

rende aftalernes udløb er for vag, og at det bør vedtages med en klart defineret og passende tids-

mæssig gyldighedsbegrænsning. Dertil bør en eventuel forlængelse skulle godkendes af medlems-

landene.

Det indstilles således for Kommissionens forslag om at indlede forhandlinger om en aftale om

vejgodstransport mellem EU og Ukraine, at

•

Danmark lægger stor vægt på, at forslagene vedtages med en klart defineret, passende

tidsmæssig begrænsning, og at en forlængelse af aftalerne skal være klart tidsmæssigt

begrænset og godkendt af medlemsstaterne.

der lægges vægt på, at forslagets vedtagelse ikke skaber præcedens for overførsel af

kompetencer fra medlemsstaterne til Kommissionen på vejtransportområdet.

•

Det indstilles således for Kommissionens forslag om at indlede forhandlinger om en aftale om

vejgodstransport mellem EU og republikken Moldova, at

•

Danmark lægger stor vægt på, at forslaget vedtages med en klart defineret, passende

tidsmæssig begrænsning, og at en forlængelse af aftalen skal være klart tidsmæssigt be-

grænset og godkendt af medlemsstaterne.

der lægges vægt på, at forslagets vedtagelse ikke skaber præcedens for overførsel af

kompetencer fra medlemsstaterne til Kommissionen på vejtransportområdet.

•

Kim Valentin (V):

Venstre støtter forhandlingsoplægget.

Henning Hyllested (EL):

Enhedslisten støtter mange ting i regeringens holdning. Men vi er godt

nok nervøse for, at man ikke bruger de rigtige vægte i forhandlingsoplægget. Det er fint, at regerin-

Side 1042

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 330: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 5/5 2022

gen er tilbageholdende over for yderligere liberalisering. Det har vi godt nok kæmpet meget med,

og det er glædeligt, at regeringen gentager det. Vi er også enige i, at den nuværende formulering

vedrørende aftalernes udløb simpelt hen er for vag og tillægger Kommissionen for vidtgående

kompetencer i fastlæggelsen af aftalens gyldighedsperiode. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor regerin-

gen ikke sætter foden ned og lægger afgørende vægt på det, hvilket Enhedslisten meget gerne vil

have. Det er en midlertidig aftale, og der skal være klare bestemmelser for, hvornår det slutter. Re-

geringen lægger vægt på, at det skal være med udløb af 2022. Det støtter vi, men hvis man ikke

lægger afgørende vægt på det, vil det fortsætte, og det vil efter vores mening være en ren katastro-

fe, hvis Kommissionen pludselig har beføjelser til at lade det køre.

Det skal selvfølgelig ses i lyset af den sociale dumping, der finder sted på landevejen, ikke

mindst med ukrainske chauffører

–

ganske vist på polske tilladelser. Jeg har noteret mig, at cabo-

tagekørsel ikke er omfattet af den midlertidige tilladelse. Det er kun bilateral transport og transit-

transport, for man skal kunne køre igennem et land for f.eks. at kunne komme til Danmark fra Un-

garn. Men betyder det, at ungarske chauffører kan udstationeres i Danmark og køre bilateral trans-

port mellem Danmark og Sverige, altså såkaldt tredjelandskørsel, uden problemer? Det ville efter

min mening være en ren katastrofe.

Gyldighedsperioden er enormt vigtig, for hvor længe trækker krigen i Ukraine ud? Den kan vare 5

eller 10 år. Det vil være en ren katastrofe, hvis der skal køre ungarske vognmænd og chauffører

rundt på lempeligere vilkår end danske vognmænd og chauffører i mange år. Derfor synes jeg, at

man skal lægge afgørende vægt på, at der er en klar gyldighedsperiode, f.eks. med udgangen af

2022. Hvis man lægger op til at forlænge aftalen, skal der også slås fast, at så er der en ny gyldig-

hedsperiode med en dato for udløb.

På baggrund af vægtningen i forhandlingsoplægget kan Enhedslisten ikke støtte det på trods af de

positive ting, som regeringen lægger op til. Vi synes simpelt hen, at det giver for store muligheder

for ulige konkurrence for danske vognmænd og danske chauffører.

De samme bemærkninger gælder for forslaget om Moldova.

Alex Ahrendtsen (Dansk Folkeparti):

Vi er ikke så glade for hverken aftalerne eller regeringens

forhandlingsoplæg. Det er ikke kritisk nok. Der er virkelig en risiko for, at det går ud over danske

virksomheder og deres konkurrencekraft, og at det går ud over danske chauffører. Jeg vil gerne

understrege, at vi har forståelse for Ukraines og Moldovas ulykkelige situation, og vi er solidariske

med de to lande. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at støtte og hjælpe, så vi kan få banket de russi-

ske slyngler på plads og helst banke dem ud af landene. Men vi vil være kede af at sige ja til rege-

ringens forhandlingsoplæg, for det er elastik i metermål, og vi er bange for, at det vil blive udnyttet

til at underminere danske transportvirksomheder, der i forvejen har det svært.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Vi har også forståelse for udfordringen, men vi mener heller ikke, at

det må være uden tidsfrist. Vi må se tiden an, for vi ved ikke, hvad der sker, og det kan desværre

godt være, at vi bare får en lang frossen konflikt med Rusland og Ukraine. Der er også hensyn til

vores egen transportbranche.

Side 1043

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 330: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 5/5 2022

Transportministeren (Trine Bramsen):

Det franske formandskab har kun mandat til at fremsætte

forslag, der løber indtil 31. marts 2023. Fra dansk side siger vi, at udløbsdatoen skal indskrænkes

endnu mere, så der er ventiler inden. Det skal ikke forstås sådan, at det kan løbe i det uendelige.

Henning Hyllested (EL):

Det er en lidt underlig situation, for det er helt afgørende for os, at der

bliver lagt afgørende vægt på en tidsbegrænsning. Gerne som ministeren har skitseret det med

udgangen af 2022 og også tidsbegrænsning på en eventuel forlængelse. Jeg ved ikke, hvordan

man rent processuelt gør det, men hvis det ender med, at man lægger afgørende vægt på det, vil

jeg gerne være med til at ændre vores negative indstilling til forhandlingsoplæggene til en positiv.

Anne Sophie Callesen (RV):

Vi bakker op om forhandlingsoplæggene, som de står nu. Vi mener

ikke, at der skal være afgørende vægt på en bestemt dato, så vi risikerer at tvinge regeringen til at

stemme imod som det eneste land, hvis man ikke får det med.

Transportministeren (Trine Bramsen):

Hvis vi ændrer indstillingen til afgørende vægt, og vi ikke

får det igennem, vil vi være det eneste land, der stemmer imod. Det vil være rigtig svært for rege-

ringen at stå alene i EU-kredsen og skulle stemme imod at hjælpe Ukraine på dette område.

Kim Valentin (V):

Vi er heller ikke interesserede i afgørende vægt.

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

e) Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.47.

Side 1044