Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 337
Offentligt
2826235_0001.png
Kemikalier
Ref. doble
Den 15. februar 2024
KOMITÈNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Om forslag til begrænsning af undecafluorohexan syre (PFHxA), dets salte og
PFHxA-relaterede stoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af
samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om begrænsning af undecafluorohexan syre (PFHxA), dets salte
og PFHxA-relaterede stoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier
(REACH) (komitésag). Forslaget forventes sat til afstemning på møde i REACH-komitéen den 28.
februar 2024. Forslaget forventes at have en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet i Danmark.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller
erhvervsadministrative konsekvenser. Regeringen er enig i, at risici ved anvendelse af PFHxA, dets
salte og PFHxA-relaterede stoffer ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, og at der derfor er behov for at
begrænse anvendelsen. Regeringen agter derfor at støtte forslaget, idet der lægges stor vægt på, at
de anvendelser, der ikke er omfattet af forslaget, kan omfattes af det kommende generelle forslag om
at begrænse alle PFAS med mindre, de er omfattet af specifikke undtagelser, og at reglerne for
PFHxA, dets salte og PFHxA-relaterede stoffer udformes, så de vil kunne ophæves, når den generelle
PFAS-begrænsning finder anvendelse. Der lægges desuden stor vægt på, at begrænsningen af
PFHxA, dets salte og PFHxA-relaterede stoffer får så bredt et anvendelsesområde som muligt, om
nødvendigt med tidsbegrænsede undtagelser. Der lægges vægt på, at undtagelsen for
brandslukningsskum til slukning af brande på industriområder af det kommunale
redningsberedskab skal være tidsbegrænset, samt at reglerne for brandslukningsskum skal gælde
for brandslukningsskumkoncentrat.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag om begrænsning af undecafluorohexan syre (PFHxA), dets salte og
PFHxA-relaterede stoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH). Stofferne
anvendes bredt i forbrugerprodukter og til industrielle anvendelser.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 337: Notat om komitésag om begrænsning af undecafluorohexan syre (PFHxA), dets salte og PFHxA-relaterede stoffer
Begrænsningsforslaget er fremsat på baggrund af et forslag udarbejdet af Tyskland i henhold til artikel
69, stk. 4, hvorefter der træffes endelig afgørelse om begrænsning af stoffet i henhold til artikel 133,
stk. 4 i REACH-forordningen og efter forskriftsprocedure med kontrol i artikel 5a i Rådets afgørelse
1999/468/EF, jf. artikel 12 i forordningen nr. 182/2011.
Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-
Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut
flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet
tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i
Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler sig med kvalificeret
flertal inden for 2 måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis Rådet
vedtager forslaget eller ikke udtaler sig indenfor fristen, skal forslaget sendes til Europa-Parlamentet
til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-Parlamentet ikke indenfor en frist
på 4 måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
Forslaget forventes sat til mulig afstemning på møde i REACH-komitéen den 28. februar 2024.
Formål og indhold
PFHxA, dets salte og PFHxA-relaterede stoffer er en del af gruppen af per- og polyfluorerede stoffer
(PFAS).
PFHxA udgør en bekymring, fordi det kun i ringe grad nedbrydes i miljøet. Hertil kommer, at stoffet er
mobilt, hvilket betyder, at det kan komme ind i vandkredsløbet, såsom drikkevand, og spredes over
store afstande. Mennesker vil med tiden kunne udsættes for stoffet gennem fødevarer og drikkevand.
PFHxA har desuden vist effekter på hormonsystemet.
PFHxA’s salte og relaterede stoffer kan
nedbrydes til PFHxA og udgør derfor samme bekymring som PFHxA.
Med forslaget ønsker Kommissionen at begrænse PFHxA, dets salte og PFHxA-relaterede stoffer
(herefter kun PFHxA) i anvendelser, der er vidt udbredte, og hvor der ikke er
risikohåndteringsforanstaltninger, der forhindrer udledning til miljøet. Det drejer sig om
nedenstående anvendelser (med mindre andet er angivet, er overgangsperioden 24 måneder):
- Tekstiler, læder, pels og skind til beklædning og tilhørende tilbehør
- Sko
- Pap og papir til fødevarekontaktmaterialer
- Blandinger til forbrugere såsom imprægneringsmidler, skivoks og rengøringsmidler
- Kosmetik
- Tekstiler, læder, pels og skind til andre anvendelser end beklædning og tilhørende tilbehør til
forbrugere (overgangsperiode på 36 måneder)
- Brandslukningsskum til træning og testning, samt til brug af det kommunale
redningsberedskab (overgangsperiode på 18 måneder). Brandslukningsskum til slukning af
brande på industriområder af det kommunale redningsberedskab undtages helt.
- Brandslukningsskum til fly og lufthavne (overgangsperiode på 5 år).
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. Europa-Parlamentet vil forud for den endelige
vedtagelse få forelagt sagen som et led i forskriftsprocedure med kontrol med henblik på
legalitetskontrol i forhold til, om Kommissionen har overskredet sine beføjelser i forbindelse med
forsalget, om udkastet ikke er foreneligt med basisretsaktens formål eller indhold, eller om det ikke
overholder nærhedsprincippet eller proportionalitetsprincippet.
2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 337: Notat om komitésag om begrænsning af undecafluorohexan syre (PFHxA), dets salte og PFHxA-relaterede stoffer
2826235_0003.png
Nærhedsprincippet
Da der er tale om en gennemførselsforanstaltning til en allerede vedtaget retsakt, hvor formålet
vedrører realiseringen af det indre marked, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
To anvendelsesområder for PFHxA er allerede forbudt i Danmark. I en dansk bekendtgørelse om
fødevarekontaktmaterialer
1
forbydes brugen af PFAS i fødevarekontaktmaterialer af pap og papir, med
mindre der er en funktionel barriere, hvorved migration af stofferne til fødevaren undgås. I en anden
dansk bekendtgørelse
2
forbydes import, salg og anvendelse af PFAS-holdigt
brandslukningsskumkoncentrat på brandøvelsespladser.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. De danske regler kan
opretholdes og vil gælde samtidigt med REACH-reglerne.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes, at forslaget vil medføre
mindre økonomiske eller
administrative omkostninger for det offentlige i form af kontrol og håndhævelse af reglerne i
størrelsesordenen kr. 250.000 pr. år, idet reglerne ikke forventes at blive kontrolleret hvert år. Det
bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Samlet set skønnes det, at forslaget ikke vil medføre væsentlige samfunds- eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Skønnet er behæftet med usikkerhed. Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHAs)
videnskabelige komitéer har gennemgået informationer med betydning for de estimerede
omkostninger. Regeringen har forholdt sig til komitéerne udtalelse i skønnet af de samfunds- eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser, der hvor regeringen ikke er enig i komiteerne.
- For tekstiler har ECHAs videnskabelige komitéer vurderet, at alternativerne koster mellem
50% mindre og 30% mere.
- For pap og papir i fødevarekontaktmaterialer vurderer regeringen, at der ikke vil være
væsentlige omkostninger for danske virksomheder, da der allerede findes nationale regler, der
forbyder brugen af PFAS inkl. PFHxA i pap og papir til fødevarekontaktmaterialer. ECHAs
videnskabelige komitéer har anslået, at omkostningerne i EU ifm. substitution af PFHxA til
andre kemiske stoffer i pap og papir til fødevarekontaktmaterialer vil ligge omkring 1,45 mia.
euro. Dette estimat vurderes af den danske regering til at være overestimeret. I forbindelse
med de danske regler for PFAS i pap og papir til fødevarekontaktmaterialer har der ikke været
rapporteret omkostninger i den størrelsesorden. Desuden estimerede Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, at de danske regler om PFAS i pap og papir
til fødevarekontaktmaterialer ville medføre meromkostninger på 3-4 mio. kr. de første 1-2 år,
faldende til 1-2 mio. kr. herefter.
- Blandinger til forbrugere uden PFHxA er tilgængelige for alle anvendelser.
- Kosmetiske produkter uden PFHxA er tilgængelige for alle anvendelser.
1
Bekendtgørelse
nr. 681 af 25/05/2020 om fødevarekontaktmaterialer og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede
nr. 1360 af 27/11/2023 om forbud mod import, salg og anvendelse af PFAS-holdigt
EU-retsakter
2
Bekendtgørelse
brandslukningsskumkoncentrat på brandøvelsespladser
3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 337: Notat om komitésag om begrænsning af undecafluorohexan syre (PFHxA), dets salte og PFHxA-relaterede stoffer
2826235_0004.png
-
For brandslukningsskumkoncentrat vurderer ECHAs videnskabelige komitéer, at priserne for
koncentratet med PFHxA og alternativt koncentrat uden PFHxA er sammenlignelige. ECHAs
videnskabelige komitéer har pointeret, at brandslukningsskum med PFHxA kan forurene
brandslukningsudstyret, således at brandslukningsskum uden PFHxA bliver forurenet med
PFHxA og dermed ulovligt at anvende. ECHAs videnskabelige komitéer har derfor anbefalet
en overgangsperiode på 18 måneder således, at det vil være muligt for øvelsespladser og for
det offentlige brandvæsen at udvaske evt. forureninger af PFHxA, så omkostninger til vask
eller evt. nyt brandslukningsudstyr undgås. Kommissionen har indarbejdet komitéernes
anbefaling i forslaget.
Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet forbruget
vurderes at blive reduceret med op til 50%.
Høring
Forslaget har været høring i EU-Miljøspecialudvalget, og der er ikke indkommet høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Begrænsningsforslaget har været til diskussion i REACH-komitéen den 22. juni 2023 og den 25. oktober
2023, hvor flere lande udtrykte støtte til Kommissionens begrænsningsforslag. På denne baggrund
forventes det, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemslande, som vil støtte forslaget.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at stoffer, som udgør en risiko for miljøet og menneskers sundhed via miljøet, skal
begrænses, når der kan identificeres en uacceptabel risiko.
Regeringen støtter at få en så bred begrænsning af PFHxA som muligt, om nødvendigt med
tidsbegrænsede undtagelser, fordi det fremmer virksomhedernes arbejde med substitution og øger
beskyttelsesniveauet for mennesker og miljø. Det er regeringens opfattelse, at en bred begrænsning af
PFHxA vil flugte med både eksisterende begrænsninger af andre grupper af PFAS og ambitionerne i
Kommissionens Kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje
3
, hvor Kommission ønsker at begrænse
alle PFAS, med mindre de er essentielle for samfundet.
Fastsættelsen af udgifterne for de anvendelser, som Kommissionen ikke har omfattet af forslaget, har
været meget usikre. Kommissionen har derfor henvist til, at disse anvendelser bliver omfattet af den
kommende generelle PFAS-begrænsning, som Danmark har været med til at udarbejde, og i den
kommende begrænsning for PFAS i brandslukningsskum. Regeringen lægger derfor stor vægt på, at
alle anvendelser af PFHxA kan omfattes af den kommende generelle PFAS-begrænsning med mindre,
de er omfattet af en specifik undtagelse, og at begrænsningen af PFHxA skal udformes således, at den
kan ophæves, når den generelle PFAS-begrænsning (inkl. evt. tidsbegrænsede undtagelser) finder
anvendelse, med mindre forslaget omformuleres til en bred begrænsning af PFHxA.
I forhold til brandslukningsskum mener regeringen, at begrænsningen skal specificeres, så
begrænsningen af markedsføring gælder for brandslukningsskumkoncentrat. Det vil gøre det klart,
hvor der skal føres kontrol. Regeringen mener endvidere, at undtagelsen for brandslukningsskum til
3
Bruxelles, den 14.10.2020, COM(2020) 667 final, MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET,
RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET, En kemikaliestrategi med
bæredygtighed for øje, På vej mod et giftfrit miljø
4
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 337: Notat om komitésag om begrænsning af undecafluorohexan syre (PFHxA), dets salte og PFHxA-relaterede stoffer
slukning af brande på industriområder af det kommunale redningsberedskab skal være tidsbegrænset,
ligesom der er lagt op til i forslaget til den kommende EU PFAS-begrænsning for brandslukningsskum.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5