Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 34
Offentligt
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
STATSMINISTERIET
Dato:
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
5. oktober 2023
2023 - 4025
Cecilie Thornvig Andersen
Orientering om afholdelse af Europa-Parlamentsvalg i Danmark 2024
Jeg vil hermed orientere Folketingets Udvalg for Forretningsordenen om, at regeringen
har til hensigt at afholde valg til Europa-Parlamentet i Danmark søndag den 9. juni 2024.
Om baggrunden herfor kan det – på baggrund af oplysninger fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet – oplyses, at i medfør af artikel 5, stk. 1, i 1976-akten om almindeli-
ge direkte valg til Europa-Parlamentet, som ændret ved ændringsakt af 2002, vælges
medlemmerne af Europa-Parlamentet for en femårig periode. Valget afholdes på en dato,
der fastsættes af hver enkelt medlemsstat, men som for alle medlemsstaterne skal ligge
inden for en fælles periode, der begynder torsdag morgen og slutter den umiddelbart føl-
gende søndag, jf. aktens artikel 10, stk. 1.
Rådet har den 22. maj 2023 besluttet, at valg til Europa-Parlamentet skal afholdes i peri-
oden fra torsdag den 6. juni til og med søndag den 9. juni 2024. Det bemærkes, at resulta-
tet af stemmeafgivningen under alle omstændigheder først officielt må offentliggøres
søndag aften.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden oplyst, at det seneste valg af danske med-
lemmer til Europa-Parlamentet blev afholdt søndag den 26. maj 2019, og at det da var
fjerde gang i træk, man holdt valget om søndagen inden for den fælles periode.
Disse forhold taler for at fastholde den praksis, der har været ved de fire seneste Europa-
Parlamentsvalg i Danmark, med at afholde valget om søndagen.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Orientering om afholdelse af Europa-Parlamentsvalg i Danmark 2024
-2-
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen