Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 386
Offentligt
2835808_0001.png
Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 213
Offentligt
5. februar 2024
J.nr. 2024 - 633
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 9. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Kopi af SAU alm. del – svar på spm. 213 og 214 om momsreglerne på ejerboliger og udlejningsejendomme
2835808_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for forskellene i reglerne for momsfritagelse for salg og opførelse
af henholdsvis 1) nye ejerboliger og 2) nye udlejningsejendomme? Herunder vurdere,
hvorvidt nye udlejningsejendomme har en skattemæssig fordel i forhold til nye ejerboli-
ger?
Svar
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Skattestyrelsen, som jeg kan hen-
holde mig til:
”Salg
af byggegrunde og nye bygninger er momspligtigt, mens andre former for levering
af fast ejendom, herunder udlejning til boligformål, er momsfritaget. Momsreglerne om-
fatter kun økonomisk virksomhed og derfor ikke privatpersoners salg af deres ejendom.
De danske momsregler for salg af fast ejendom er i fastsat i overensstemmelse
med EU’s
momsregler.
En bygning anses som ny inden første indflytning, men den anses også som ny ved første
levering efter indflytning, hvis leveringen sker mindre end 5 år efter bygningens færdiggø-
relse. Endvidere anses en bygning, hvor der i væsentligt omfang er udført til- og/eller
ombygningsarbejde også som ny. Byggegrunde er defineret som ubebyggede arealer, som
efter planloven er udlagt til formål, som muliggør opførelsen af bygninger.
Det betyder, at sælgere af byggegrunde og nye bygninger skal opkræve moms af køberen
og derefter angive og indbetale momsen til skatteforvaltningen. Sælgerne vil til gengæld
have fradragsret for købsmoms på fx indkøb af byggematerialer i byggefasen.
Omvendt er køb og salg af gamle bygninger og boligudlejning momsfritaget. Desuden
kan salg af nye bygninger være momsfritaget, hvis bygningen af sælger er opført til og
udelukkende anvendt som led i momsfritaget udlejningsaktivitet. Det vil sige, at ejeren
ikke skal opkræve moms af køberen eller lejeren, men ejeren har til gengæld heller ikke
fradrag for købsmoms.
Generelt antages det, at momsfritagelser er begunstigende set i forhold til en situation
med momspligt, men det afhænger af momsforholdene i den konkrete situation. Hvis
virksomheden fx har store indkøb og derfor meget købsmoms, der kan fradrages, eller
har momspligtige virksomheder som kunder, der kan fratrække momsen, kan det være en
fordel at være momspligtig.
Hvorvidt nye udlejningsejendomme på grund af momsfritagelsen har en skattemæssig
fordel ift. momspligten for nye ejerboliger, afhænger både af omfanget af momspålagte
omkostninger og forskellene på de to forretningsformer. Det vurderes dog, at der kan
være en økonomisk fordel ved at udleje en nyopført ejendom, da ejendommen herefter
vil kunne sælges momsfrit.”
Side 2 af 2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Kopi af SAU alm. del – svar på spm. 213 og 214 om momsreglerne på ejerboliger og udlejningsejendomme
2835808_0003.png
Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 214
Offentligt
5. februar 2024
J.nr. 2024 - 633
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 214 af 9. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Kopi af SAU alm. del – svar på spm. 213 og 214 om momsreglerne på ejerboliger og udlejningsejendomme
2835808_0004.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt en eventuel sidestilling af momsreglerne mellem
ejerboliger og udlejningsejendomme er i overensstemmelse med EU’s momsdirektiv?
Svar
Jeg skal indledningsvis henvise til min besvarelse af SAU alm. del - spørgsmål 213, som
indeholder en beskrivelse af momsreglerne for henholdsvis salg af ejerboliger og udlej-
ningsejendomme.
De danske momsregler implementerer fælles EU-momsregler og følger derfor de gene-
relle principper for moms. Det vil sige, at hvis man har momspligtige aktiviteter, skal man
betale moms af sit salg og har fradragsret for moms på sine indkøb. Hvis man omvendt
har momsfri aktiviteter, skal man ikke betale moms af sit salg og har ikke fradragsret for
moms på sine indkøb.
Momspligten for salg af nye bygninger og byggegrunde følger
EU’s momsregler.
Det er
ikke muligt nationalt at momsfritage salg af byggegrunde eller nye bygninger grundet de
EU-retlige bindinger.
For så vidt angår udlejning af fast ejendom er hovedreglen i EU´s momssystemdirektiv, at
udlejningen er momsfritaget. Der er dog i direktivet anført visse specifikke undtagelser fra
denne momsfrihed, herunder udlejning inden for hotelsektoren eller sektorer med tilsva-
rende opgaver, således som dette er defineret i medlemsstaternes lovgivning. Desuden er
det anført i direktivet, at medlemsstaterne kan fastsætte yderligere undtagelser i relation til
udlejning af fast ejendom. Hvorvidt denne mulighed for at fastsætte yderligere undtagel-
ser fra momsfritagelsen kan fortolkes således, at udlejning til boligformål gøres moms-
pligtigt, er ikke undersøgt.
Side 2 af 2