Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 388
Offentligt
2836307_0001.png
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Dato
11-03-2024
Bilag
Sag/ID Nr.
24/00679
Enhed
EUKOOR
KOMITÉSAG
Fornyet godkendelse af aktivstoffet captan
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat
vedrørende udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om fornyet
godkendelse af aktivstoffet captan, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring
af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr,
fødevarer og foder den 20. og 21. marts 2024.
Forslaget vil umiddelbart påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da
aktivstoffet allerede er godkendt i EU og der er ikke godkendte midler med stoffet i
Danmark. Miljøstyrelsen vurderer, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår
menneskers sundhed, miljøet og grundvand, hvis anvendelsen begrænses til brug i
lukkede væksthuse. Miljøstyrelsen vurderer, at reference værdierne bør opdateres
på baggrund af vurderingen af, at stoffet er mistænkt for at skade
forplantningsevnen.
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget om fornyet godkendelse,
fordi anvendelsen er begrænset til brug i jordbær i lukkede væksthuse. Regeringen
vil arbejde for, at de sundhedsmæssige referenceværdier, som bl.a. anvendes, når
der fastsættes grænser for rester i fødevarer, bliver opdateret på baggrund af
vurderingen af, at stoffet er mistænkt for at skade forplantningsevnen.
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1