EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 40
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

6. oktober 2023

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

19.10.23

C-660/20

Lufthansa CityLine

Spørgsmål:

1) Behandler en national lovgivning deltidsansatte på en min-

dre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte som

omhandlet i § 4, stk. 1, i rammeaftalen om deltidsarbejde, som

er indeholdt i bilaget til direktiv 97/81/EF, når den tillader, at

retten til et supplerende vederlag for deltids- og fuldtidsansatte

på ensartet vis afhænger af, at der sker en overskridelse af det

samme antal arbejdstimer, og dermed giver mulighed for, at

der tages udgangspunkt i det samlede vederlag og ikke i løne-

lementet i det supplerende vederlag?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Er en national lovgivning, som giver mulighed for at lade ret-

ten til et supplerende vederlag være afhængig af, at deltids- og

fuldtidsansatte på ensartet vis har overskredet det samme antal

arbejdstimer, i overensstemmelse med § 4, stk. 1, og med prin-

cippet om pro rata temporis i § 4, stk. 2, i rammeaftalen om

deltidsarbejde, som er indeholdt i bilaget til direktiv 97/81/EF,

når formålet med det supplerende vederlag er at kompensere

for en særlig arbejdsbyrde?

C-591/22

Spørgsmål:

1. Hvornår er der tale om et ekstraordinært tilfælde som om-

handlet i punkt 2.2.2.2., litra c), i bilaget til Kommissionens

forordning (EU) nr. 200/2010 af 10. marts 2010 om gennem-

førelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

2160/2003 for så vidt angår et EU-mål for mindskelse af fore-

komsten af salmonellaserotyper i voksne avlsflokke af Gallus

gallus (forordning nr. 200/2010), hvor den kompetente myn-

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Fødevareministeriet

Fødevarestyrelsen

Dom

19.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

dighed har grund til at betvivle et positivt resultat af en rutine-

prøveudtagning for salmonella på initiativ af fødevarevirksom-

hedslederen, således at den kompetente myndighed kan be-

slutte at gentage testen?

2. Er følgende faktorer relevante ved afgørelsen af, om der er

tale om et ekstraordinært tilfælde som omhandlet i punkt

2.2.2.2., litra c), i bilaget til forordning nr. 200/2010:

i) (flere) negative testresultater for den pågældende Salmonel-

latype ved opfølgende prøveudtagninger på initiativ af fødeva-

revirksomhedslederen;

ii) den omstændighed, at kun en af to udtagninger pr. fjer-

kræhus har givet et positivt resultat for salmonella;

iii) vaccinationstatus for den pågældende salmonellatype i den

(undersøgte) flok i forhold til flokkens alder;

iv) antal fjerkræhuse med et positivt resultat for salmonella i

forhold til hyppigheden af de udtagninger, der gælder for den

pågældende Salmonellatype;

v) bedriftens historie med hensyn til forekomst af den fore-

fundne (zoonotiske) Salmonella-type?

3. Såfremt spørgsmål 2, nr. i), besvares bekræftende: hvor lang

tid kan der indrømmes en fødevarevirksomhedsleder til at

(lade) foretage opfølgende udtagninger og indsende resulta-

terne heraf, før den kompetente myndighed begynder at træffe

irreversible opfølgningsforanstaltninger efter smitteerklærin-

gen?

C-601/22

WWF Österreich e.a

Spørgsmål:

1) Er artikel 12, sammenholdt med bilag IV, i direktiv

92/43/EØF som ændret senest ved direktiv 2013/17/EU,

hvorefter ulven er omfattet af den strenge beskyttelsesordning,

men der er indrømmet fravigelser for bestande i flere med-

lemsstater uden at der er givet nogen tilsvarende dispensation

for Østrigs vedkommende, i strid med »princippet om med-

lemsstaternes lighed« i artikel 4, stk. 2, TEU?

2) Skal artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF som senest æn-

dret ved direktiv 2013/17/EU, hvorefter en fravigelse af den

strenge beskyttelsesordning for ulven kun er tilladt, hvis dette

bl.a. ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands

»[ugunstige] bevaringsstatus« i dens »naturlige udbredelsesom-

råde«, fortolkes således, at nævnte bevaringsstatus ikke blot

skal beskyttes eller genoprettes i en medlemsstats område men

derimod i den pågældende bestands naturlige udbredelsesom-

råde, der kan omfatte en væsentligt større, grænseoverskri-

dende biogeografisk region?

3) Skal artikel 16, stk. 1, litra b), i direktiv 92/43/EØF som

senest ændret ved direktiv 2013/17/EU, fortolkes således, at

begrebet »alvorlig skade« ud over den direkte skade, som en

bestemt ulv forårsager, også omfatter en indirekte (fremtidig)

»samfundsøkonomisk« skade, der ikke kan tilskrives en be-

stemt ulv?

4) Skal artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF som senest æn-

dret ved direktiv 2013/17/EU, fortolkes således, at spørgsmå-

let, om der findes nogen »anden brugbar løsning«, henset til de

topografiske forhold og strukturerne i bjerglandbruget og be-

drifterne i delstaten Tirol, vurderes ud fra hvilke løsninger, der

faktisk kan gennemføres, eller på grundlag af økonomiske kri-

terier?

C-249/22

GIS

Spørgsmål:

1) Under hensyntagen til den primærretlige bestemmelse i arti-

kel 151, stk. 1, sammenholdt med bilag XV, del IX, nr. 2), litra

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

25.10.23

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Dom

26.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

h), første afsnit, andet led, i akten vedrørende vilkårene for til-

trædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag

for Unionen (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 336), skal et vederlag

som den østrigske ORF-programafgift, som det offentlige ra-

dio- og fjernsynsforetagende selv fastsætter til brug for finan-

siering af sin drift, da anses som et vederlag som omhandlet i

artikel 2, sammenholdt med artikel 378, nr. 1), i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdi-

afgiftssystem?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal da

den deri nævnte ORF-programafgift tillige anses som et veder-

lag som omhandlet i direktiv 2006/112/EF, for så vidt som

personer, der ganske vist anvender en radiomodtager i en byg-

ning, som ORF leverer sine programmer til via en jordbaseret

løsning, men som ikke kan modtage disse programmer fra

ORF, da de ikke er i besiddelse af det nødvendige modtage-

modul, er forpligtet til at betale dette vederlag?

C-437/22

Eesti Vabariik (Põllumajanduse Registrite ja Infor-

matsiooni Amet)

Spørgsmål:

1. Følger der under omstændigheder som de i hovedsagen fo-

religgende af artikel 7 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr.

2988/95 af 18. december 1995, sammenholdt med artikel 56,

stk. 1, og artikel 54, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 og med

artikel 35, stk. 6, i Kommissionens delegerede forordning (EU)

nr. 640/2014 af 11. marts 2014, et retsgrundlag med direkte

virkning, der giver mulighed for at kræve tilbagebetaling af

landbrugsstøtte finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som er opnået på

baggrund af svig, fra repræsentanterne for en støttemodtager,

der er en juridisk person, når disse repræsentanter forsætligt

har afgivet urigtige oplysninger for på svigagtig vis at opnå støt-

ten?

2. Kan under omstændigheder som de i hovedsagen forelig-

gende, hvor en støtte, der finansieres af ELFUL, som følge af

svig er blevet fastsat og udbetalt til et anpartsselskab

(Osaühing), også repræsentanterne for det selskab, der er støt-

temodtager, betragtes som støttemodtagere som omhandlet i

artikel 54, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 og i artikel 35, stk.

6, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014

af 11. marts 2014, når de pågældende repræsentanter har udført

svigen og på tidspunktet for den svigagtige opnåelse af støtten

endvidere var det pågældende selskabs reelle ejere?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Fødevareministeriet

26.10.23

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-726/21

Titel og kort sagsresumé

INTER CONSULTING

Spørgsmål:

Er det ved en vurdering af, om der er sket en tilside-

sættelse af princippet ne bis in idem tilladt at sammen-

Interessent

Justitsministeriet

Sags-

type

O-sag

Pro-

ces-

skridt

Dom

Dato

12.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

C-11/22

holde alene de faktiske omstændigheder, som er angi-

vet i konklusionen til anklageskriftet af 28. september

2015 fra �½upanijsko državno odvjetništvo u Puli [(di-

striktsanklagemyndigheden i Pula, Kroatien)] [udela-

des], med de relevante faktiske omstændigheder, som

er angivet i konklusionen til anklageskriftet af 9. januar

2015 fra Staatsanwaltschaft Klagenfurt [(anklagemyn-

digheden i Klagenfurt, Tyskland)] [udelades] og i kon-

klusionen til dom af 3. november 2016, afsagt af Lan-

desgericht Klagenfurt [(den regionale domstol i Kla-

genfurt)] [udelades], som blev stadfæstet ved dom af 4.

marts 2019 afsagt af Oberster Gerichtshof [(øverste

domstol, Østrig)], eller kan de faktiske omstændighe-

der, som er angivet i konklusionen til anklageskriftet

fra �½upanijsko državno odvjetništvo u Puli ([distrikts-

anklagemyndigheden i Pula)] [udelades], sammenhol-

des med de faktiske omstændigheder, som er angivet i

begrundelsen til dommen af 3. november 2016, afsagt

af Landgericht Klagenfurt [(den regionale domstol i

Klagenfurt)], som blev stadfæstet ved dommen afsagt

af Oberster Gerichtshof [(øverste domstol)], og som

var genstand for en gennemført af Staatsanwaltschaft

Klagenfurt [(anklagemyndigheden i Klagenfurt)] [ude-

lades] mod flere personer, herunder især mod GR og

HS, idet disse sidstnævnte faktiske omstændigheder ef-

terfølgende var blevet udeladt i det indgivne anklage-

skrift fra Staatsanwaltschaft Klagenfurt [(anklagemyn-

digheden i Klagenfurt)][udelades] af 9. januar 2015 (og

disse faktiske omstændigheder ikke blev gengivet i

konklusionen til anklageskriftet)?

Est Wind Power

Spørgsmål:

1. Skal Den Europæiske Unions bestemmelser om

statsstøtte, navnlig første alternativ under begrebet

»projektets påbegyndelse« i punkt 19 (44) i meddelelse

fra Kommissionen »Retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, nemlig »påbe-

gyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet«, fortol-

kes således, at dette betegner påbegyndelsen af arbej-

det, uanset hvilket investeringsprojekt det er forbundet

med, eller kun betegner påbegyndelsen af et arbejde,

der har sammenhæng med anlæggelsen af det investe-

ringsprojekt, hvormed der skal produceres energi fra

vedvarende kilder?

2. Skal Den Europæiske Unions bestemmelser om

statsstøtte, navnlig første alternativ under begrebet

»projektets påbegyndelse« i punkt 19 (44) i meddelelse

fra Kommissionen »Retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, nemlig »påbe-

gyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet«, fortol-

kes således, at den kompetente myndighed i medlems-

staten i en situation, hvor den har konstateret, at arbej-

det i forbindelse med en investering er påbegyndt, i

henhold til princippet om beskyttelse af den beretti-

gede forventning desuden skal vurdere investerings-

projektets udviklingstrin og sandsynligheden for, at

dette investeringsprojekt fuldføres?

3. Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende,

kan andre objektive omstændigheder, f.eks. verserende

Erhvervsministeriet

Miljøministeriet

Energistyrelsen

O-sag

Dom

12.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

C-45/22

retssager, som hindrer fortsættelsen af investerings-

projektet, da tages i betragtning ved vurderingen af in-

vesteringsprojektets udviklingstrin?

4. Har det i den foreliggende sag betydning, at Den

Europæiske Unions Domstol i sag C-349/17, Eesti Pa-

gar, i præmis 61 og 68 har fastslået, at den eventuelle

eksistens af en tilskyndelsesvirkning ikke kan anses for

at være et kriterium, der er klart og enkelt at anvende

for de nationale myndigheder, eftersom efterprøvelsen

heraf kræver, at der i hver enkelt sag foretages kom-

plekse økonomiske vurderinger, og at et sådant krite-

rium følgelig ikke er i overensstemmelse med kravet

om, at kriterierne for anvendelsen af en undtagelse er

klare og lette at anvende for de nationale myndighe-

der?

5. Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende,

skal Den Europæiske Unions bestemmelser om stats-

støtte, navnlig fodnote 66 til punkt 126 i meddelelse

fra Kommissionen »Retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, sammenholdt

med punkt 19 (44) i samme meddelelse, da fortolkes

således, at den nationale myndighed ved vurderingen

af kriteriet om arbejdets påbegyndelse ikke skal fore-

tage en økonomisk vurdering af investeringsprojektet i

hver enkelt sag? 6. Såfremt det forrige spørgsmål be-

svares bekræftende, skal Den Europæiske Unions be-

stemmelser om statsstøtte, navnlig sidste alternativ un-

der begrebet »påbegyndelsen af arbejdet« i punkt 19

(44) i meddelelse fra Kommissionen »Retningslinjer

for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-

2020«, nemlig »indgåelse af andre forpligtelser, som

gør investeringen irreversibel«, da fortolkes således, at

enhver anden forpligtelse

–

med undtagelse af køb af

grunde og forberedende arbejde (såsom indhentelse af

en byggetilladelse)

–

gør investeringen irreversibel, uaf-

hængigt af omkostningerne ved den indgåede forplig-

telse?

7. Skal Den Europæiske Unions bestemmelser om

statsstøtte, navnlig begrebet »påbegyndelsen af arbej-

det« i punkt 19 (44) i meddelelse fra Kommissionen

»Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og

energi 2014-2020«, fortolkes således, at de ufravigelige

betingelser for påbegyndelsen af arbejdet er eksisten-

sen af en brugsret for producenten til grunden og en

national tilladelse til at gennemføre investeringsprojek-

tet?

8. Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende,

skal begrebet »national tilladelse til at gennemføre et

investeringsprojekt« da fortolkes i lyset af den natio-

nale lovgivning, og kan der i denne henseende kun

være tale om en tilladelse, på grundlag af hvilken byg-

gearbejdet i forbindelse med investeringsprojektet

gennemføres?

Service fédéral des Pensions

Spørgsmål:

–

Skal reglen i artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning

(EF) nr. 883/2004, hvorefter de kompetente instituti-

oner dividerer ydelsen eller ydelserne eller en anden

indtægt, som er blevet medregnet, med antallet af ydel-

ser, som er omfattet af de nævnte regler, fortolkes så-

Beskæftigelsesmini-

steriet

O-sag

Dom

12.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

C-57/22

C-326/22

C-549/22

ledes, at de indtægter, som er blevet medregnet ved an-

vendelsen af antikumulationsreglen, skal divideres med

antallet af efterladte pensioner, der er omfattet af anti-

kumulationsreglerne?

–

Skal reglen i artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning

(EF) nr. 883/2004, hvorefter de kompetente instituti-

oner dividerer ydelsen eller ydelserne eller en anden

indtægt, som er blevet medregnet, med antallet af ydel-

ser, som er omfattet af de nævnte regler, derimod for-

tolkes således, at den kræver, at det ikke er indtægten

som sådan, der tages i betragtning ved anvendelsen af

antikumulationsreglen, men derimod den del af ind-

tægten, der overstiger et kumulationsloft, således som

det loft, der f.eks. er fastsat i den pågældende nationale

bestemmelse, der skal divideres med antallet af efter-

ladte pensioner, der er omfattet af antikumulationsreg-

lerne?

Reditelství silnic a dálnic

Spørgsmål:

III. Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2003/88/EF af4. november 2003 om

visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af ar-

bejdstiden fortolkes således, at bestemmelsen er til hin-

der for en nationalretspraksis, hvorefter en arbejdsta-

ger, som er blevet ulovligt afskediget og senere, i over-

ensstemmelse med national lovgivning, er blevet gen-

ansat som følge af en dom, hvor arbejdstagerens afske-

digelse er blevet erklæret ugyldig, ikke er berettiget til

årlig betalt ferie for perioden fra afskedigelsesdagen til

den dag hvor arbejdstageren er blevet genansat, efter-

som arbejdstageren i denne periodeikke har udført fak-

tisk arbejde for arbejdsgiveren, herunder i tilfælde,

hvor den i henhold til national lovgivning ulovligt af-

skedigede arbejdstager, som uden unødigt ophold

skriftligt tilbød at stille sin arbejdskraft til rådighed for

arbejdsgiveren, er berettiget til en godtgørelse, hvis

størrelse svarer til en gennemsnitlig løn fra den dag,

hvor arbejdstageren tilbød sin arbejdskraft til arbejds-

giveren, til den dag hvor arbejdsgiveren gjorde det mu-

ligt for arbejdstageren at fortsætte med at udføre arbej-

det, eller til den dag, hvor ansættelsesforholdet gyldigt

ophørte?

Spørgsmål:

Skal artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/48, sammenholdt

med princippet om EU-rettens effektivitet, fortolkes

således, at en forbruger eller en erhvervsdrivende, til

hvem forbrugeren har overdraget de rettigheder,

denne er tillagt i medfør af direktivet, på dette grundlag

kan kræve udlevering af en kopi af aftalen (og de for-

retningsbetingelser, der udgør en del af aftalen) af lån-

giver, og de oplysninger om tilbagebetaling af lånet,

som er nødvendige for at verificere rigtigheden af op-

gørelsen af det beløb, der er udbetalt til forbrugeren

som godtgørelse for en del af de samlede omkostnin-

ger ved lånet i forbindelse med dets førtidige indfrielse,

og som er nødvendige for at anlægge et søgsmål om en

mulig tilbagebetaling af ovennævnte beløb?

Raad van bestuur van de Sociale verzekerings-

bank

Miljøministeriet

Fødevareministeriet

O-sag

Dom

12.10.23

Justitsministeriet

O-sag

Dom

12.10.23

Beskæftigelsesmini-

steriet

O-sag

12.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

C-645/22

C-286/22

Spørgsmål:

1. Skal associeringsaftalens artikel 68, stk. 4, fortolkes

således, at den finder anvendelse på en i Algeriet bosat

person, der er efterladt efter en arbejdstager, og som

ønsker at eksportere sin efterladteydelse til Algeriet?

I bekræftende fald,

2. Skal associeringsaftalens artikel 68, stk. 4, henset til

dens ordlyd, formål og art fortolkes således, at den har

direkte virkning, således at personer, som denne be-

stemmelse finder anvendelse på, direkte kan gøre den

gældende ved medlemsstaternes domstole for at opnå,

at hermed stridende nationalretlige bestemmelser ikke

finder anvendelse?

I bekræftende fald,

3. Skal associeringsaftalens artikel 68, stk. 4, fortolkes

således, at den er til hinder for anvendelse af bopæls-

landsprincippet som omhandlet i artikel 17, stk. 3, i

Anw [Algemene nabestaandenwet (den almindelige lov

om ydelser til efterladte)], som fører til en begrænsning

af eksport til Algeriet af ydelser til efterladte?

Luminor Bank

Spørgsmål:

1. Kan artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv

93/13/EØF fortolkes således, at hvis en forbruger gi-

ver udtryk for et ønske om at opretholde en aftale ved

at erstatte et urimeligt vilkår i aftalen, kan en domstol

efter at have fundet, at aftalen ikke kan forblive gyldig

efter ophævelsen af det urimelige vilkår, træffe afgø-

relse om spørgsmålet om erstatning af det urimelige

vilkår uden først at have vurderet muligheden for at

annullere aftalen i sin helhed?

2. Afhænger besvarelsen af det første spørgsmål af, om

den nationale domstol har den mulighed at erstatte det

urimelige kontraktvilkår med en udfyldende bestem-

melse eller en national bestemmelse, der finder anven-

delse efter fælles overenskomst mellem parterne i den

pågældende aftale?

KBC Verzekeringen

Spørgsmål:

Skal artikel 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/103/EF af 16.september 2009 om an-

svarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med

forsikringspligtens overholdelse, således som bestem-

melsen fandt anvendelse før ændringen ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af

24. november 2021, hvori »køretøj« blev defineret som

»ethvert motordrevet køretøj, der er bestemt til trafik

til lands, og som ikke kører på skinner, såvel som på-

hængskøretøjer, selv om de ikke er tilkoblede«, fortol-

kes således, at en elektrisk cykel (»speed pedelec«), hvis

motor kun yder pedalhjælp, således at cyklen ikke selv-

stændigt og uden brug af muskelkraft kan bevæge sig

fremad, idet dette kræver brug af motor- og muskel-

kraft, og en elektriske cykel, der har en boosterfunk-

tion, hvorved cyklen

–

ved et tryk på boost-knappen

og uden at der trædes i pedalerne

–

kan accelerere til

20 km/t, men hvor muskelkraft dog er nødvendig for

at kunne anvende boosterfunktionen, ikke er køretøjer

i dette direktivs forstand?

Justitsministeriet

O-sag

Dom

12.10.23

Transportministeriet

O-sag

Dom

12.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

T-605/21

T-606/21

C-147/22

TestBioTech mod Kommissionen

Påstande:

—Annullation

af Kommissionens afgørelse af 8. juli

2021 om afslag på at tilbagekalde eller ændre Kommis-

sionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/61 (1),

hvorved Monsanto Europe SA i henhold til forordnin-

gen om genetisk modificerede fødevarer (2) fik tilla-

delse til at markedsføre genetisk modificeret MON

87427 × MON 87460 × MON 89034 × MIR162 ×

NK603-majs og dens underkombinationer i EU.

—Der

træffes sådanne yderligere foranstaltninger,

som findes påkrævede.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsom-

kostningerne.

TestBioTech mod Kommissionen

Påstande:

—Annullation

af Kommissionens afgørelse af 8. juli

2021 om afslag på at tilbagekalde eller ændre Kommis-

sionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/66 (1),

hvorved Monsanto Europe SA i henhold til forordnin-

gen om genetisk modificerede fødevarer (2) fik tilla-

delse til at markedsføre den genetisk modificerede

MON 87751 × MON 87701 × MON 87708 × MON

89788-sojabønne og dens underkombinationer i EU.

—Der

træffes sådanne yderligere foranstaltninger,

som findes påkrævede.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsom-

kostningerne.

Központi Nyomozó Foügyészség

Spørgsmål:

1) Er princippet ne bis in idem, der er fastsat i artikel

50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæg-

gende rettigheder (herefter »chartret«) og artikel 54 i

konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen

(herefter »gennemførelseskonventionen«), til hinder

for, at der i en medlemsstat indledes en straffesag mod

den samme person og for de samme handlinger, for

hvilke der allerede er indledt en straffesag i en anden

medlemsstat, og som er endeligt afsluttet ved en be-

slutning fra den offentlige anklager om, at efterforsk-

ningen skal indstilles?

2) Er det foreneligt med princippet ne bis in idem, der

er fastsat i [chartrets] artikel 50 og [gennemførelses-

konventionens] artikel 54, og er det endeligt til hinder

for, at der i en medlemsstat indledes en ny straffesag

mod den samme person og for de samme handlinger,

at anklagemyndigheden, selv om det er muligt at gen-

optage en straffesag i en medlemsstat, indtil den straf-

bare handling er forældet, ikke har anset det for beret-

tiget at genoptage en sådan sag ex officio som følge af

en beslutning fra anklagemyndigheden om at opgive

straffesagen (efterforskningen) i den pågældende med-

lemsstat?

3) Er en efterforskning, der er indstillet med hensyn til

en sigtet person, som ikke er blevet afhørt som mis-

tænkt i forbindelse med et strafbart forhold, der ved-

rører dennes medsigtede, selv om der blev gennemført

efterforskningsforanstaltninger mod den pågældende

person som sigtet, og efterforskningen blev indstillet

på grundlag af de oplysninger, der blev fremlagt efter

en anmodning om retligt samarbejde, og efter at der

Miljøministeriet

O-sag

Dom

18.10.23

Miljøministeriet

O-sag

Dom

18.10.23

Justitsministeriet

O-sag

Dom

19.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

C-186/22

blev givet oplysninger om bankkonti og afhøring af de

medsigtede som mistænkte, forenelig med princippet

ne bis in idem, der er fastsat i [chartrets] artikel 50 og

[gennemførelseskonventionens] artikel 54, og kan den

anses for tilstrækkelig grundig og udtømmende?

Sad Trasporto Locale

Spørgsmål:

1) Skal artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1370/2007

fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder

for, at denne forordning anvendes på multimodalnati-

onal og international offentlig personbefordring, når

den offentlige personbefordring på den ene side er

genstand for en samlet kontrakt og tilvejebringes med

sporvogn, kabelbane og tovbane, og personbefordrin-

gen med skinnekøretøjer på den anden side udgør over

50% af de tjenesteydelser, som operatøren skal tilveje-

bringe i kraft af den samlede tildelte kontrakt?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

og forordning nr. 1370/2007 således også finder an-

vendelse på multimodal national og international of-

fentlig personbefordring, når den offentlige personbe-

fordring på den ene side er genstand for en samlet kon-

trakt og tilvejebringes med sporvogn, kabelbane og

tovbane, og personbefordringen med skinnekøretøjer

på den anden side udgør over 50% af de tjenesteydel-

ser, som operatøren skal tilvejebringe i kraft af den

samlede tildelte kontrakt, skal artikel 5, stk. 1 og 2, i

forordning nr. 1370/2007 da fortolkes således, at der

også i tilfælde af direkte tildeling til en intern operatør

af en kontrakt om offentlig trafikbetjening, som om-

fatter personbefordring med sporvogn, skal gennem-

føres en vurdering af tildelingsforanstaltningens retlige

form med den konsekvens, at foranstaltninger, der

ikke er udformet som koncessionskontrakter om tje-

nesteydelser, udelukkes fra anvendelsesområdet for

nævnte artikel 5, stk. 2?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,

skal artikel 5, nr. 1), litra

b), og artikel 5, nr. 1), andet afsnit, i direktiv

2014/23/EU da fortolkes således, at den enhed, der

har fået tildelt kontrakten, ikke overtager risikoen for

driften af de pågældende tjenesteydelser, såfremt den

tildelte kontrakt: a) er baseret på bruttoomkostningen,

idet den enhed, der foretager tildelingen, oppebærer

alle indtægter; b) fastsætter, at operatørens driftsind-

tægter alene realiseres ved, at den enhed, der foretager

tildelingen, betaler et vederlag målt efter tjenesteydel-

sens omfang (og derfor uden hensyn til risikoen på ef-

terspørgselssiden); c) bestemmer, at den enhed, der fo-

retager tildelingen, bærer driftsrisikoen på efterspørg-

selssiden (som følge af nedsættelse af vederlag i tilfælde

af nedsættelse aftjenesteydelsernes omfang over for-

håndsbestemte grænser), den lovmæssige risiko (som

følge af ændringer i love og forskrifter samt forsinket

udstedelse af tilladelser og/eller certificeringer fra de

kompetente enheder), den finansielle risiko (som følge

af udeblevet eller forsinket betaling af vederlag samt

manglende tilpasning af vederlag) samt risikoen på

grund af force majeure (som følge af en uforudsigelig

ændring i betingelserne vedrørende levering af tjene-

steydelsen); og

Erhvervsministeriet

Transportministeriet

O-sag

Dom

19.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

C-276/22

C-325/22

d) fastsætter, at den enhed, der har fået tildelt kontrak-

ten, bærer driftsrisikoen på udbudssiden (som følge af

ændringer i omkostningerne vedrørende faktorer uden

for operatørens kontrol

–

energi, råvarer, materialer),

risikoen ved arbejdsmarkedsforholdene (som følge af

ændringer i personaleomkostninger i henhold til over-

enskomster), forretningsrisikoen (som følge af en ne-

gativ udvikling af driftsomkostningerne i tilfælde af

fejlagtige prognoser) samt den socioøkonomiske og

miljømæssige risiko (som følge af uventede begivenhe-

der, som i løbet af kontraktens gennemførelse omfat-

ter goder, der udgør et middel til levering af tjeneste-

ydelsen)?

4) Skal artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 108, stk. 3,

TEUF endelig fortolkes således, at en kompensation

for offentlig tjeneste beregnet på grundlag af driftsom-

kostninger, der ganske vist er relateret til de forudsee-

lige tjenesteydelseskrav, men er opgjort dels under

hensyntagen til de historiske omkostninger af den tje-

nesteydelse, der blev leveret af den tidligere operatør,

som var tildelt en koncessionskontrakt om tjeneste-

ydelser, der blev forlænget i over ti år, dels på grundlag

af omkostninger eller vederlag, som vedrører den tid-

ligere tildeling, eller som under alle omstændigheder

vedrører markedsmæssige standardparametre, som

gælder for hovedparten af operatørerne i sektoren, in-

den for rammerne af en kontrakt om offentlig person-

befordring, som en kompetent lokal myndighed di-

rekte tildeler en intern operatør, udgør statsstøtte, som

er underkastet den forudgående kontrolprocedure ef-

ter artikel 108, stk. 3, TEUF?

Edil Work 2 et S.T.

Spørgsmål:

Er artikel 49 og 54 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde til hinder for, at en medlems-

stat, hvori et selskab (et selskab med begrænset ansvar)

oprindeligt blev stiftet, anvender de nationale bestem-

melser om selskabets drift og ledelse på dette selskab,

når selskabet efter at have flyttet sit hjemsted og efter

at være blevet stiftet på ny i henhold til lovgivningen i

bestemmelsesmedlemsstaten bevarer sin hovedvirk-

somhed i oprindelsesmedlemsstaten, og den pågæl-

dende ledelseshandling har afgørende betydning for

selskabets virksomhed?

Ministar na zemedelieto, hranite i gorite

Spørgsmål:

1. Er en modtager af ulovlig statsstøtte gennem en af-

tale om en byttetransaktion, hvorved han har erhvervet

grunde i et skovområde (privatretlig statsejendom),

udelukket fra definitionen af begrebet »virksomhed«,

såfremt han i henhold til årsregnskaberne udøver en

økonomisk aktivitet ved at udbyde varer og tjeneste-

ydelser på det pågældende marked, men som omhand-

let i 127. betragtning til (Kommissionens afgørelse

[EU] 2015/456 af 5.9.2014 om støtteordningen

SA.26212 [11/C] [ex 11/NN

–

ex CP 176/A/08] og

SA.26217 [11/C] [ex 11/NN

–

ex CP 176/B/08]

iværksat af Republikken Bulgarien i forbindelse med

ombytning af ejerskab af skovarealer) ikke udøver di-

rekte eller indirekte økonomisk aktivitet ved anven-

Erhvervsstyrelsen

O-sag

19.10.23

Miljøministeriet

Fødevareministeriet

Erhvervsministeriet

Energistyrelsen

O-sag

Dom

19.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

C-395/22

C-428/22

delse af det areal, han har erhvervet ved byttetransak-

tionen, eftersom den nationale lovgivning fastsætter et

objektivt forbud, som forhindrer ham i at ændre den

fastlagte anvendelse af grunden og bebygge eller sælge

den grund, der er blevet udskilt af skovfonden?

2. Skal bestemmelsen i artikel 107 TEUF fortolkes og

anvendes således, at det investeringsprojekt, som en

modtager af ulovlig statsstøtte har ansøgt om og fak-

tisk beskrevet, og som skal realiseres på en statslig

grund på et skovareal, som er blevet erhvervet ved om-

bytning og udgør en betingelse for indledningen af en

efterfølgende procedure for udskilning af de grunde,

der er blevet erhvervet ved bebyggelse, skal tages i be-

tragtning som en retligt relevant omstændighed henset

til egenskaben som »virksomhed« og ved anvendelsen

af kriterierne for »virksomheder« og henset til de ind-

hentede oplysninger om den afsluttede første fase af

den administrative procedure for forudgående afstem-

ning, uanset at det som følge af det af parlamentet ind-

førte moratorium og den efterfølgende indførte lovbe-

stemmelse, som indeholder et udtrykkeligt forbud

mod at ændre den fastlagte anvendelse af de grunde,

der er blevet erhvervet fra staten, og mod at bebygge

disse grunde, er blevet objektivt umuligt at realisere in-

vesteringsprojektet?

3. Skal artikel 107 TEUF og artikel 16, stk. 3, i Rådets

forordning (EU) 2015/1589 fortolkes således, at de er

til hinder for, at national lovgivning såsom bestemmel-

serne i § 1a, nr. 2 og 4 (supplerende bestemmelser), i

Zakon za darzjavnata sobstvenost (lov om statsejen-

dom) med henblik på fastsættelsen af omfanget af

statsstøtte gennem arealombytning i et skovområde

(privatretlig statsejendom) forhindrer, at en markeds-

pris for grundene lægges til grund, idet lovgivningen

opstiller markedsfaktorer og vurderingskriterier for

beregningen, som medfører en afvigelse fra grundenes

faktiske værdi, og udgør en sådan national lovgivning i

denne forstand en tilsidesættelse af effektivitetsprin-

cippet?

„Trade Express-L “

m.fl.

Spørgsmål:

1. Skal 33. betragtning til og artikel 1, 3 og 8 samt arti-

kel 2, litra i) og j), i Rådets direktiv 2009/119/EF af

14. september 2009 om forpligtelse for medlemssta-

terne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olie-

produkter under hensyntagen til dette direktivs formål

og artikel 2, litra d), i Europa-Parlamentet og Rådets

forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008

om energistatistik og i lyset af proportionalitetsprincip-

pet som omhandlet i artikel 52, stk. 1, sammenholdt

med artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at disse

bestemmelser er til hinder for nationale bestemmelser

såsom de i hovedsagen omhandlede, hvorefter perso-

ner, som har foretaget indkøb inden for Fællesskabet

af smøremidler som omhandlet i nr. 3.4.20 i bilag A til

forordning (EF) nr. 1099/2008 (eller importører af så-

danne smøremidler), kan forpligtes til at oprette bered-

skabslagre?

2. Skal 33. betragtning til og artikel 1, 3 og 8 samt arti-

kel 2, litra i) og j), i Rådets direktiv 2009/119/EF af

Energistyrelsen

O-sag

19.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

14. september 2009 om forpligtelse for medlemssta-

terne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olie-

produkter under hensyntagen til dette direktivs formål

og i lyset af proportionalitetsprincippet som omhand-

let i artikel 52, stk. 1, sammenholdt med artikel 17 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, fortolkes således, at disse bestemmelser er

til hinder for nationale bestemmelser såsom de i ho-

vedsagen omhandlede, hvorefter typen af de produk-

ter, som der skal oprettes og opretholdes beredskabs-

lagre af, er begrænset til en del af typerne af produkter

i direktivets artikel 2, litra i), sammenholdt med bilag

A, afsnit 3.4, i forordning (EF) nr. 1099/2008?

3. Skal 33. betragtning til og artikel 1, 3 og 8 samt arti-

kel 2, litra i) og j), i Rådets direktiv 2009/119/EF af

14. september 2009 om forpligtelse for medlemssta-

terne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olie-

produkter under hensyntagen til dette direktivs formål

og i lyset af proportionalitetsprincippet som omhand-

let i artikel 52, stk. 1, sammenholdt med artikel 17 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at disse bestemmelser er

til hinder for nationale bestemmelser såsom de i ho-

vedsagen omhandlede, hvorefter en person, der fore-

tager indkøb eller import inden for Fællesskabet af en

type af de produkter, der er nævnt i direktivets artikel

2, litra i), sammenholdt med bilag A, afsnit 3.4, i for-

ordning (EF) nr. 1099/2008, som følge heraf ifalder en

forpligtelse til at oprette og opretholde beredskabs-

lagre af en anden og anderledes type produkt?

4. Skal 33. betragtning til og artikel 1, 3 samt 8 og arti-

kel 2, litra i) og j), i Rådets direktiv 2009/119/EF af

14. september 2009 om forpligtelse for medlemssta-

terne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olie-

produkter under hensyntagen til dette direktivets for-

mål og i lyset af proportionalitetsprincippet som om-

handlet i artikel 52, stk. 1, sammenholdt med artikel 17

i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, fortolkes således, at disse bestemmelser er

til hinder for nationale bestemmelser såsom de i ho-

vedsagen omhandlede, hvorefter en person er forplig-

tet til at oprette og opretholde lagre af et produkt, som

vedkommende ikke anvender i forbindelse med sin

økonomiske aktivitet, og som ikke har nogen sammen-

hæng med denne aktivitet, idet denne forpligtelse des-

uden er forbundet med en betydelig økonomisk byrde

(som i praksis medfører, at det er umuligt at opfylde

den), eftersom personen hverken råder over produktet

eller er importør og/eller indehaver af produktet?

5. Såfremt et af spørgsmålene besvares benægtende,

skal 33. betragtning til og artikel 1, 3 og 8 samt artikel

2, litra i) og j), i Rådets direktiv 2009/119/EF af 14.

september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne

til at holde minimumslagre af råolie og/eller oliepro-

dukter under hensyntagen til dette direktivs formål og

i lyset af proportionalitetsprincippet som omhandlet i

artikel 52, stk. 1, sammenholdt med artikel 17 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-

tigheder, da fortolkes således, at en person, som har

foretaget indkøb eller import inden for Fællesskabet af

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

C-331/21

en bestemt type produkt, kun kan forpligtes til at op-

rette og opretholde beredskabslagre af den samme

type produkt, som var genstanden for indkøbet/im-

porten inden for Fællesskabet?

Autoridade da Concorrência et EDP til oriente-

ring

Spørgsmål:

1. Skal artikel 101 TEUF, som artikel 9 i den nye kon-

kurrencelovgivning (lov nr. 19/2012 af 8.5.2012) er in-

spireret af, fortolkes således, at en konkurrenceklausul

som den, der fremgår af klausul 12.1 og 12.2 (jf. punkt

[8 i den korte fremstilling af de faktiske omstændighe-

der og retsforhandlingerne]) i partnerskabsaftalen, kan

kvalificeres som en aftale med konkurrencebegræn-

sende formål, der er indgået mellem en elleverandør og

en detailhandler i levnedsmiddelbranchen, der driver

varehuse og supermarkeder, med henblik på at yde ra-

batter til kunder, der samtidig tilmelder sig en bestemt

tarifplan for elektricitet hos elleverandøren, der er til-

gængelig på det portugisiske fastland, og som er inde-

havere af et bonuskort fra detailhandleren i levneds-

middelbranchen, hvilke rabatter udelukkende kan be-

nyttes til at købe produkter i sidstnævntes butikker el-

ler hos selskaber, der er knyttet hertil, når denne aftale

omfatter andre klausuler, der fastlægger, at formålet

med aftalen var at fremme udviklingen i de deltagende

selskabers virksomhed (jf. punkt 2-[7 og 16 i den korte

fremstilling af de faktiske omstændigheder og retsfor-

handlingerne]), og fordelene for kunderne er fastslået

(jf. [punkt 16, som nævnt ovenfor]), uden at der er fo-

retaget en analyse af de nærmere skadelige virkninger

for konkurrencen, der følger af ovennævnte klausul

12.1 og 12.2?

2. Kan artikel 101, stk. 1, TEUF fortolkes således, at

en aftale, hvorved bestemte former for økonomisk

virksomhed forbydes, og som omhandler en angivelig

markedsdeling mellem to virksomheder, kan anses for

at have et konkurrencebegrænsende formål, når den

indgås mellem enheder, der ikke konkurrerer indbyr-

des, hverken aktuelt eller potentielt, på nogen af de

markeder, der berøres af den nævnte forpligtelse, selv

når de markeder, der berøres heraf, kan anses for libe-

raliserede markeder eller markeder uden uovervinde-

lige retlige adgangsbarrierer?

3. Kan artikel 101, stk. 1, TEUF fortolkes således, at

en elleverandør og en detailhandler i levnedsmiddel-

branchen, der driver varehuse og supermarkeder, skal

anses for potentielle konkurrenter, når de har indgået

den nævnte aftale med henblik på gensidigt at fremme

virksomhedernes aktiviteter og øge modpartens salg

(og, for så vidt angår detailhandleren i levnedsmiddel-

branchen, at øge salget hos selskaber, som et af ved-

kommendes moderselskaber er majoritetsaktionær i),

når detailhandleren i levnedsmiddelbranchen og sidst-

nævnte selskaber, som er knyttet til førstnævnte, ved

aftalens indgåelse ikke udøvede virksomhed som elle-

verandør hverken på det pågældende geografiske mar-

ked eller på andre markeder, og når det under sagen

ikke er blevet godtgjort, at de nævnte parter havde til

hensigt at udøve denne virksomhed på dette marked,

eller at de havde taget initiativ til udøvelse heraf?

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

26.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

C-182/22

og C-

189/22

4. Er svaret på det foregående præjudicielle spørgsmål

det samme, hvis et andet selskab, som et moderselskab

tilhørende detailhandleren i levnedsmiddelbranchen,

som er part i aftalen, er majoritetsaktionær i (men in-

gen af disse to selskaber er blevet anklaget eller dømt

af den nationale konkurrencemyndighed eller har væ-

ret part i den sag, der er indbragt for nærværende ret),

og som ikke var omfattet af det subjektive anvendel-

sesområde for konkurrenceklausulen, ejede en andel

på 50% i et tredje selskab, som har udøvet virksomhed

i form af salg af elektricitet i Portugal, hvilken virksom-

hed ophørte tre og et halvt år inden aftalens indgåelse

som følge af opløsningen af sidstnævnte selskab?

5. Er svaret på det foregående præjudicielle spørgsmål

det samme, når den detailhandler, der er part i aftalen,

producerer elektricitet via sine mini- og mikroproduk-

tionsanlæg, der befinder sig på tagene af vedkommen-

des butikker, selv om al den producerede elektricitet

leveres til regulerede priser til udbyderen i sidste led?

6. Er svaret på det fjerde præjudicielle spørgsmål det

samme, såfremt den detailhandler, der er part i aftalen,

otte år inden aftalens indgåelse har indgået en anden

aftale om handelsmæssigt samarbejde (som fortsat er

gældende ved aftalens indgåelse) med en tredjepart, der

distribuerer flydende brændstof, med henblik på at yde

gensidige rabatter i forbindelse med købet af disse pro-

dukter og af produkter, der sælges i virksomhedens va-

rehuse og supermarkeder, når modparten ud over at

sælge flydende brændstof også sælger elektricitet på det

portugisiske fastland, og når det ikke er godtgjort, at

parterne på tidspunktet for aftalens indgåelse havde til

hensigt at udvide denne aftale til at omfatte salg af elek-

tricitet eller havde taget initiativ til dette? Mfl.

Scalable Capital m.fl.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 82 i databeskyttelsesforordningen fortol-

kes således, at retten til erstatning ikke i forbindelse

med fastsættelsen af erstatningens størrelse kan tillæg-

ges karakter af sanktion, navnlig ingen generel eller

speciel afskrækkende funktion, men at retten til erstat-

ning kun har funktion af kompensation og evt. godt-

gørelse?

2.a Skal det ved fastsættelsen af retten til erstatning for

immateriel skade lægges til grund, at retten til erstat-

ning også har en individuel godtgørelsesfunktion

–

den foreliggende sag forstået som den krænkedes pri-

vate interesse i at se den forvoldende adfærd retsfor-

fulgt, eller har retten til erstatning kun en kompense-

rende funktion

–

i den foreliggende sag forstået som

den funktion at kompensere for den forvoldte skade?

2.b.1. Såfremt det skal lægges til grund, at retten til er-

statning for immateriel skade har såvel kompensati-

ons- som godtgørelsesfunktion: Skal det ved fastlæg-

gelsen af erstatningens størrelse lægges til grund, at

kompensationsfunktionen har en strukturel forrang

frem for godtgørelsesfunktionen eller i det mindste en

forrang i form af et hovedregelundtagelsesforhold?

Fører dette til, at en godtgørelsesfunktion kun kommer

i betragtning i forbindelse med forsætlige eller groft

uagtsomme krænkelser?

Justitsministeriet

Miljøministeriet

O-sag

26.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

C-238/22

C-307/22

2.b.2. Såfremt retten til erstatning for immateriel skade

ikke kan tillægges godtgørelsesfunktion: Er det ved

fastsættelsen af erstatningens størrelse kun forsætlige

eller groft uagtsomme krænkelser af databeskyttelses-

forordningen, der som bedømmelse af bidrag til den

forvoldte skade tillægges ekstra vægt?

3. Skal der for forståelsen af retten til erstatning for

immateriel skade og udmålingen af denne lægges et

strukturelt rangforhold eller i det mindste et hovedre-

gel-undtagelsesforhold til grund, hvor den oplevelse af

gene, der skyldes en krænkelse af databeskyttelsesreg-

lerne, har mindre vægt end den gene- og smerteople-

velse, der er knyttet til en fysisk skade?

4. Kan en national domstol, såfremt det lægges til

grund, at der foreligger en skade, under hensyn til

manglende grovhed frit tilkende en materielt ubetyde-

lig erstatning for skaden, som dermed evt. af den kræn-

kede eller generelt kun opleves som symbolsk?

5. Skal det lægges til grund for forståelsen af retten til

erstatning for immateriel skade og bedømmelsen af

dens følger, at der først foreligger identitetstyveri som

omhandlet i 75. betragtning til databeskyttelsesforord-

ningen, hvis en kriminel gerningsmand faktisk har på-

taget sig den registreredes identitet, altså i en eller an-

den form har udgivet sig for den registrerede, eller ud-

gør allerede den omstændighed, at kriminelle gernings-

mænd råder over data, som gør det muligt at identifi-

cere den registrerede, et sådant identitetstyveri?

LATAM Airlines Group

Spørgsmål:

1) Skal Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 fortolkes såle-

des, at en passager

–

således som det kræves i henhold

til artikel 3, stk. 2, og artikel 2, litra j)

–

skal være til

stede ved indcheckningen eller være mødt frem til

boarding på det angivne tidspunkt eller senest 45 mi-

nutter før den offentliggjorte afgangstid, for at forord-

ningen finder anvendelse, og for at begrunde, at der

foreligger en boardingafvisning, der udløser ret til

kompensation, som omhandlet i artikel 4, stk. 3, sam-

menholdt med artikel 7 i Europa- Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004,

også selv om det transporterende luftfartsselskab alle-

rede forinden har meddelt, at det vil afvise passageren?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 261/2004 af 11. februar 2004 fortolkes således, at

en ret til kompensation som følge af boardingafvisning

i henhold til artikel 4 og 7 ved tilsvarende anvendelse

af artikel 5, stk. 1, litra c), nr. i), i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar

2004 er udelukket, hvis passageren har fået meddelelse

om boardingafvisningen mindst to uger før det plan-

lagte afgangstidspunkt?

Spørgsmål:

1. Skal artikel 15, stk. 3, første punktum, sammenholdt

med artikel 12, stk. 5, i den generelle forordning om

databeskyttelse fortolkes således, at den dataansvarlige

(her: den behandlende læge) ikke har pligt til gratis at

Transportministeriet

O-sag

Dom

26.10.23

Miljøministeriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

26.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

C-420/22

udlevere en kopi af de personoplysninger om den re-

gistrerede (her: patienten), som den dataansvarlige har

behandlet, såfremt den registrerede ikke anmoder om

udlevering af kopien med henblik på som omhandlet i

63. betragtning til den generelle forordning om data-

beskyttelse at forvisse sig om og kontrollere, at be-

handlingen af hans personoplysninger er lovlig, men

derimod forfølger et andet formål

–

der ikke vedrører

databeskyttelse men ligeledes er legitimt (her: undersø-

gelse af, om der kan gøres et lægeansvar gældende)?

2. Såfremt det første spørgsmål skal besvares benæg-

tende:

a) Kan den ret til gratis udlevering af en kopi af de per-

sonoplysninger, som den dataansvarlige har behandlet,

der følger af artikel 15, stk. 3, første punktum, sam-

menholdt med artikel 12, stk. 5, i den generelle forord-

ning om databeskyttelse, eventuelt begrænses i hen-

hold til artikel 23, stk. 1, litra i), i den generelle forord-

ning om databeskyttelse gennem en national bestem-

melse i en medlemsstat, der blev vedtaget, inden den

generelle forordning om databeskyttelse trådte i kraft?

b) Såfremt det andet spørgsmål, litra a) besvares be-

kræftende: Skal artikel 23, stk. 1, litra i), i den generelle

forordning om databeskyttelse fortolkes således, at de

deri nævnte rettigheder og frihedsrettigheder for andre

også omfatter disses interesse i at fritages fra at afholde

udgifter i forbindelse med udlevering af en kopi af op-

lysningerne i henhold til artikel 15, stk. 3, første punk-

tum, i den generelle forordning om databeskyttelse og

bære andre byrder, der opstår i forbindelse med udle-

vering af kopien?

c) Såfremt det andet spørgsmål, litra b), besvares be-

kræftende: Kan de rettigheder og forpligtelser, der føl-

ger af artikel 15, stk. 3, første punktum, sammenholdt

med artikel 12, stk. 5, i den generelle forordning om

databeskyttelse, eventuelt begrænses i henhold til arti-

kel 23, stk. 1, litra i), i den generelle forordning om da-

tabeskyttelse gennem en national bestemmelse om for-

holdet mellem læge og patient, hvorefter lægen altid

har ret til at få sine udgifter i forbindelse med udleve-

ring af en kopi af personoplysningerne ipatientjourna-

len til patienten godtgjort af denne, uanset de konkrete

omstændigheder?

3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

og det andet spørgsmål, litra a), b) eller c), besvares be-

nægtende: Omfatter den ret, der følger af artikel 15,

stk. 3, første punktum, i den generelle forordning om

databeskyttelse, i forholdet mellem læge og patient et

krav på udlevering af en kopi af alle de dele afpatient-

journalen, der indeholder personoplysninger om pati-

enten, eller kun et krav på udlevering af en kopi af selve

personoplysningerne om patienten, og kan lægen, der

behandler disse oplysninger, i denne forbindelse frit

vælge, hvorledes han sammensætter oplysningerne til

den berørte patient?

Spørgsmål:

1) Skal artikel 10, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/109/EF

af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres sta-

tus som fastboende udlænding, sammenholdt med ar-

Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet

O-sag

26.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

tikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder (herefter »chartret«)

–

samt, i det

foreliggende tilfælde, chartrets artikel 7 og 24

–

fortol-

kes således, at denne bestemmelse kræver, at en myn-

dighed i en medlemsstat, som af hensyn til den natio-

nale sikkerhed og/eller den offentlige orden eller den

offentlige sikkerhed har truffet afgørelse om inddra-

gelse af en tidligere meddelt opholdstilladelse som fast-

boende udlænding, og den specialiserede myndighed,

som har fastslået den fortrolige karakter af informati-

onerne, skal sikre, at den berørte tredjelandsstatsbor-

ger og dennes retlige repræsentant under alle omstæn-

digheder har ret til adgang til i det mindste essensen af

de fortrolige eller klassificerede informationer, som

den afgørelse, der er truffet af ovennævnte hensyn,

støtter sig på, og til at gøre brug af disse informationer

i proceduren vedrørende afgørelsen, såfremt den an-

svarlige myndighed har anført, at en sådan videregi-

velse ville være i strid med hensynet til den nationale

sikkerhed?

2) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende,

hvad skal der da, i lyset af chartrets artikel 41 og 47,

præcist forstås ved »essensen« af de fortrolige grunde,

som den pågældende afgørelse støtter sig på?

3) Skal artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/109, i lyset af

chartrets artikel 47, fortolkes således, at den ret i en

medlemsstat, der træffer afgørelse om lovligheden af

den specialiserede myndigheds udtalelse, der er baseret

på en begrundelse om fortrolige eller klassificerede in-

formationer, og af den materielle afgørelse på udlæn-

dingeområdet, der er baseret på denne udtalelse, skal

have kompetence til at undersøge, om fortroligheden

er retmæssig (om den er nødvendig og proportional),

og til ved sin egen afgørelse at bestemme, hvis den fin-

der, at fortroligheden er retsstridig, at den berørte og

dennes retlige repræsentant skal have adgang til og mu-

lighed for at anvende alle de informationer, der ligger

til grund for de administrative myndigheders udtalelse

og afgørelse, eller, hvis den finder, at fortroligheden er

retmæssig, at bestemme, at den pågældende kan få ad-

gang til og anvende i det mindste essensen af de for-

trolige informationer i den udlændingesag, der vedrø-

rer den pågældende?

4) Skal artikel 9, stk. 3, og artikel 10, stk. 1, i direktiv

2003/109, sammenholdt med chartrets artikel 7, arti-

kel 24, artikel 51, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, fortolkes

således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgiv-

ning, hvorefter en afgørelse på udlændingeområdet om

inddragelse af en tidligere meddelt opholdstilladelse

som fastboende udlænding består i en ubegrundet af-

gørelse, som

i) udelukkende er baseret på en automatisk henvisning

til en bindende og ufravigelig udtalelse fra den specia-

liserede myndighed, som ligeledes er ubegrundet, og

hvori det fastslås, at der foreligger en fare for eller et

brud på den nationale sikkerhed, den offentlige sikker-

hed eller den offentlige orden, og

ii) er blevet vedtaget uden en grundig undersøgelse af,

om der i den konkrete sag foreligger grunde vedrø-

rende den nationale sikkerhed, den offentlige sikker-

hed eller den offentlige orden, og uden at der er taget

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

hensyn til de individuelle omstændigheder og kravene

om nødvendighed og proportionalitet?

C-528/22

Spørgsmål:

1) a) Skal artikel 20 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«), sammen-

holdt artikel 7 og 24 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«),

fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder

for en medlemsstats praksis, der består i at træffe en

afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse, der

tidligere er blevet udstedt til en tredjelandsstatsborger

–

eller om afslag på vedkommendes ansøgning om for-

længelse af opholdsretten (en ansøgning om national

permanent opholdstilladelse i den foreliggende sag)

–

hvis mindreårige barn og samlever er stats borgere i en

EU-medlemsstat og opholder sig i den pågældende

stat, uden at det forudgående undersøges, om det be-

rørte familiemedlem, som er tredjelandsstatsborger,

kan påberåbe sig en afledt opholdsret i henhold til ar-

tikel 20 TEUF?

b) Skal artikel 20 TEUF, sammenholdt med chartrets

artikel 7, artikel 24, artikel 51, stk. 1, og artikel 52, stk.

1, fortolkes således, at for så vidt som en afledt op-

holdsret i henhold til artikel 20 TEUF finder anven-

delse, bevirker EU-retten, at nationale administrative

og retslige myndigheder ligeledes skal anvende EU-ret-

ten, når de træffer en afgørelse på udlændingeområdet

om en ansøgning om forlængelse af opholdsretten (en

ansøgning om national permanent opholdstilladelse i

den foreliggende sag), og når de anvender undtagel-

serne vedrørende den nationale sikkerhed, den offent-

lige sikkerhed eller den offentlige orden som begrun-

delse for den pågældende afgørelse, samt når de, så-

fremt det godtgøres, at sådanne hensyn foreligger, un-

dersøger nødvendigheden og proportionaliteten, der

begrunder begrænsningen af opholdsretten?

2) Skal artikel 20 TEUF, sammenholdt med chartrets

artikel 47

–

samt, i det foreliggende tilfælde, chartrets

artikel 7 og 24

–

fortolkes således, at denne bestem-

melse kræver, at en myndighed i en medlemsstat, som

af hensyn til den nationale sikkerhed og/eller den of-

fentlige orden eller den offentlige sikkerhed har truffet

afgørelse om inddragelse af en tidligere meddelt op-

holdstilladelse som fastboende udlænding eller om en

ansøgning om forlængelse af opholdsretten, og den

specialiserede myndighed, som har fastslået den for-

trolige karakter af informationerne, skal sikre, at den

berørte tredjelandsstatsborger og dennes retlige repræ-

sentant under alle omstændigheder har ret til adgang til

i det mindste essensen af de fortrolige eller klassifice-

rede informationer, som den afgørelse, der er truffet af

ovennævnte hensyn, støtter sig på, og til at gøre brug

af disse informationer i proceduren vedrørende afgø-

relsen, såfremt den kompetente myndighed har anført,

at en sådan videregivelse ville være i strid med hensy-

net til den nationale sikkerhed?

3) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende,

hvad skal der da, i lyset af chartrets artikel 41 og 47,

Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet

O-sag

26.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

C-610/22

C-670/22

præcist forstås ved »essensen« af de fortrolige grunde,

som den pågældende afgørelse støtter sig på?

4) Skal artikel 20 TEUF, i lyset af chartrets artikel 47,

fortolkes således, at den ret i en medlemsstat, der træf-

fer afgørelse om lovligheden af den specialiserede

myndigheds udtalelse, der er baseret på en begrundelse

om fortrolige eller klassificerede informationer, og af

den materielle afgørelse på udlændingeområdet, der er

baseret på denne udtalelse, skal have kompetence til at

undersøge, om fortroligheden er retmæssig (om den er

nødvendig og proportional), og til ved sin egen afgø-

relse at bestemme, hvis den finder, at fortroligheden er

retsstridig, at den berørte og dennes retlige repræsen-

tant skal have adgang til og mulighed for at anvende

alle de informationer, der ligger til grund for de admi-

nistrative myndigheders udtalelse og afgørelse, eller,

hvis den finder, at fortroligheden er retmæssig, at be-

stemme, at den pågældende kan få adgang til og an-

vende i det mindste essensen af de fortrolige informa-

tioner i den udlændingesag, der vedrører den pågæl-

dende? M.fl.

Agos Ducato

Spørgsmål:

Omfatter udtrykket »[Medlemsstaterne sikrer endvi-

dere,] at de bestemmelser, de fastsætter til gennemfø-

relse af dette direktiv ikke omgås ved den måde afta-

lerne udformes«, i artikel 14, stk. 2, i direktiv

87/102/EØF kun manglende angivelse af ÅOP i afta-

len eller også fejlagtig angivelse heraf i aftalen?

Staatsanwaltschaft Berlin

Spørgsmål:

1. Vedrørende fortolkningen af kriteriet »udstedelses-

myndighed« som omhandlet i artikel 6, stk. 1, sammen-

holdt med artikel 2, litra c), i direktiv 2014/41

a) Skal en europæisk efterforskningskendelse med hen-

blik på indsamling af bevismateriale, som allerede be-

finder sig i fuldbyrdelsesstaten (her Frankrig), udstedes

af en ret, hvis den tilgrundliggende bevisindsamling i

henhold til udstedelsesstatens (her Tysklands) lovgiv-

ning skulle være blevet påbudt af retten i en sammen-

lignelig indenlandsk sag?

b) Gælder dette subsidiært i det mindste i tilfælde, hvor

fuldbyrdelsesstaten har gennemført den tilgrundlig-

gende foranstaltning på udstedelsesstatens område

med det formål at stille de indsamlede oplysninger til

rådighed for efterforskningsmyndigheder i udstedel-

sesstaten med interesse for oplysningerne med henblik

på retsforfølgning?

c) Skal en europæisk efterforskningskendelse med hen-

blik på indsamling af bevismateriale altid udstedes af

en ret (eller et uafhængigt organ, som ikke varetager

strafferetlig efterforskning) uanset de nationale kom-

petencebestemelser i udstedelsesstaten, hvis foran-

staltningen vedrører alvorlige indgreb i væsentlige

grundlæggende rettigheder?

2. Vedrørende fortolkningen af artikel 6, stk. 1, litra a),

i direktiv 2014/41

a) Er artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/41 til hin-

der for en europæisk efterforskningskendelse med

henblik på overføring af oplysninger fra en aflytning af

Justitsministeriet

O-sag

Dom

26.10.23

Justitsministeriet

O-sag

26.10.23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/10-23

telekommunikation, som allerede er tilgængelige i fuld-

byrdelsesstaten (Frankrig)

–

navnlig trafik- og lokalise-

ringsdata og optagelser af kommunikationsindhold

–

hvis den af fuldbyrdelsesstaten gennemførte aflytning

har omfattet samtlige slutbrugere af en kommunikati-

onstjeneste, der med den europæiske efterforsknings-

kendelse anmodes om overføring af oplysninger fra

samtlige tilslutninger, som er i brug på udstedelsessta-

tens område, og der hverken ved vedtagelsen og gen-

nemførelsen af aflytningsforanstaltningen eller ved ud-

stedelsen af den europæiske efterforskningskendelse

forelå konkrete holdepunkter for, at disse individuelle

brugere havde begået alvorlige strafbare handlinger?

b) Er artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/41 til hin-

der for en sådan europæisk efterforskningskendelse,

hvis integriteten af de oplysninger, der er indsamlet

ved aflytningsforanstaltningen, ikke kan kontrolleres

som følge af den omfattende hemmeligholdelse, der

udøves af myndighederne i fuldbyrdelsesstaten?

3. Vedrørende fortolkningen af artikel 6, stk. 1, litra b),

i direktiv 2014/41

a) Er artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 2014/41 til hin-

der for en europæisk efterforskningskendelse med

henblik på overføring af telekommunikationsoplysnin-

ger, som allerede er tilgængelige i fuldbyrdelsesstaten

(Frankrig), hvis den aflytningsforanstaltning i fuldbyr-

delsesstaten, der ligger til grund for indsamlingen af

oplysningerne, i henhold til udstedelsesstatens (Tysk-

lands) lovgivning ville have været ulovlig i en sammen-

lignelig indenlandsk sag?

b) Subsidiært: Gælder dette i hvert fald i tilfælde, hvor

fuldbyrdelsesstaten har gennemført aflytningen på ud-

stedelsesstatens område og i dennes interesse?

4. Vedrørende fortolkningen af artikel 31, stk. 1 og 3, i

direktiv 2014/41, som er i strid med EU-retten, følge

umiddelbart af det EU-retlige effektivitetsprincip?

M.fl. spg.