Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 403
Offentligt
2840172_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. marts 2024
EU-retskontoret
Phung Zhi Lilly Ngo
2024-02739
3174805
Besvarelse af spørgsmål nr. 698 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 698 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske af ikke medlem af udvalget (MFU)
Christian Friis Bach (RV).
Peter Hummelgaard
/
Maria Aviaja Hesby Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 403: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 698 om oversendelse af flere oversigter vedrørende EU-lovgivning
Spørgsmål nr. 698 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren sende følgende til udvalget:
–
En oversigt over al vedtaget EU-lovgivning samt forslag fra
Kommissionen, som ikke er endeligt vedtaget i Europa-
Parlamentet og Rådet, der er omfattet af retsforbeholdet, og
hertil en beskrivelse af de samfundsmæssige konsekvenser,
der er forbundet med Danmarks manglende deltagelse
grundet retsforbeholdet?
En oversigt over al vedtaget EU-lovgivning samt forslag fra
Kommissionen, som ikke er endeligt vedtaget i Europa-
Parlamentet og Rådet, der er omfattet af retsforbeholdet, og
hvor Danmark har indgået, eller arbejder på at indgå,
samarbejds- eller parallelaftaler?
En oversigt over al vedtaget EU-lovgivning samt forslag fra
Kommissionen, som ikke er endeligt vedtaget i Europa-
Parlamentet og Rådet, der er omfattet af retsforbeholdet,
hvor Danmarks nationale lovgivning ikke er blevet
harmoniseret med EU-lovgivningen, og dermed ikke opnår
samme effekt som EU-lovgivningen?
En oversigt over al vedtaget EU-lovgivning samt forslag fra
Kommissionen, som ikke er endeligt vedtaget i Europa-
Parlamentet og Rådet, der er omfattet af retsforbeholdet,
hvor der ikke eksisterer muligheder for at harmonisere vores
nationale lovgivning i overensstemmelse med EU-
lovgivningen og dermed opnå samme effekt som EU-
lovgivningen?”
–
–
–
Svar:
1.
Det danske retsforbehold indebærer, at Danmark ikke deltager i retsakter,
der er vedtaget med hjemmel i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde, jf. protokol nr. 22 om Danmarks
stilling (forbeholdsprotokollen), der er knyttet til Lissabontraktaten. Hvis en
retsakt således er vedtaget med hjemmel i en af bestemmelserne om
grænsekontrol, asyl og indvandring, samarbejde om civilretlige spørgsmål,
retligt samarbejde i straffesager eller politisamarbejde, gælder retsakten
ikke i Danmark.
Konsekvenserne af, at Danmark som følge af retsforbeholdet ikke kan
deltage i en given retsakt, afhænger af den enkelte retsakts indhold. Hvis en
retsakt på et retsforbeholdt område etablerer et gensidigt bebyrdende
Side 2/4
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 403: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 698 om oversendelse af flere oversigter vedrørende EU-lovgivning
samarbejde mellem medlemsstaterne i EU eller mellem EU og andre stater
eller institutioner, vil Danmark stå udenfor dette samarbejde, medmindre det
er muligt for Danmark at indgå en parallelaftale eller samarbejdsaftale med
EU. Hvis en retsakt derimod indebærer konkret regulering af et
forbeholdsramt område, eksempelvis fastsættelse af strafferammer for
overtrædelser på visse områder, vil Danmark have mulighed for på nationalt
plan at indføre lignende regler.
2.
Der findes ikke en tilgængelig oversigt over samtlige EU-retsakter og
forslag til retsakter fra Kommissionen, som er omfattet af retsforbeholdet.
Justitsministeriet har på den baggrund udarbejdet en oversigt over vedtagne
retsakter, der er omfattet af det danske retsforbehold. Oversigten er en
opdatering af Justitsministeriets oversigt fra 2014 og dækker nu perioden
frem til 27. februar 2024 (bilag 1). Det bemærkes, at der er anført
henholdsvis ”(parallelaftale)” eller ”(schengen)” ved de retsakter, som
Danmark deltager i via en parallelaftale eller qua den såkaldte ”Schengen-
teknikalitet”.
Vedlagt er endvidere en oversigt over verserende forslag til retsakter fremsat
af Kommissionen på Justitsministeriets område, der er omfattet af det
danske retsforbehold, pr. 27. februar 2024 (bilag 2). Oversigten er afgrænset
til forordninger og direktiver.
3.
Danmark har – som det fremgår af bilag 1 – indgået fire parallelaftaler
med EU om følgende retsforbeholdsramte forordninger:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26.
juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en
ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne
(”Dublinforordningen”).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26.
juni 2013 om oprettelse af ”Eurodac” til sammenligning af
fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning
(EU) nr. 604/2013.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13.
november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og
udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager
Side 3/4
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 403: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 698 om oversendelse af flere oversigter vedrørende EU-lovgivning
(forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning
(EF) nr. 1348/2000. Forordningen er omarbejdet ved forordning nr.
2020/1784.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af
12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
(omarbejdning).
Det bemærkes, at der af bilag 1 fremgår flere retsakter med markeringen
”(parallelaftale)”, da eventuelle vedtagelsesforanstaltninger og ændringer til
de fire ovennævnte forordninger også er tiltrådt via parallelaftale.
Danmark har endvidere indgået tre samarbejdsaftaler med EU på
retsforbeholdsramte områder. Det drejer sig om følgende:
Aftale med Europol om operativt og strategisk samarbejde af 29.
april 2017.
Aftale om strafferetligt samarbejde mellem Eurojust og Danmark af
7. oktober 2019.
Samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Anklagemyndighed
(EPPO) og Danmark af 31. august 2023.
Aktuelt pågår der dialog mellem regeringen og Kommissionen og Rådet om
håndteringen – herunder muligheden for at deltage via et alternativt
aftalegrundlag – i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
elektronisk udveksling af data med henblik på politisamarbejde (Prüm II),
hvor Danmark grundet retsforbeholdet står til at skulle forlade den del af
Prümsamarbejdet, som Prüm II vedrører.
Side 4/4