EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 440
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 23/02607

8. april 2024

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-521/21

Titel og kort sagsresumé

Rzecznik Praw Obywatelskich (RoL)

Emne:

Domstolenes uafhængighed.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 2 og artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Eu-

ropæiske Union(»TEU«) og artikel 6, stk. 1-3, TEU, sam-

menholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at der ikke

er tale om en ret som omhandlet i EU-Domstolens praksis,

såfremt denne ret er sat med bl.a. en person, der er udnævnt

som dommer ved denne ret, efter en procedure, hvor:

a) udnævnelsen af den person, der er udpeget som dommer

af Prezydent Rzeczypospolitej Polskie (Republikken Polens

præsident) blev foretaget af det nuværende Krajowa rada sa-

downictwa (det nationale domstolsråd), som blev udpeget i

strid med den polske forfatning og polsk lovgivning, og som

ikke er et uafhængigt organ og ikke omfatter repræsentanter

for dommerstanden i dets sammensætning, som er udpeget

uafhængigt af den udøvende og lovgivende magt, og indstil-

lingen til embedet som dommer dermed ikke var gyldig i hen-

hold til national ret;

b) deltagerne i udpegningsproceduren ikke havde ret til at på-

klage afgørelsen til en ret som omhandlet i artikel 2 TEU, 19,

stk. 1, TEU, og artikel 6, stk. 1-3, TEU, sammenholdt med

[chartrets] artikel 47 [?]

2. Skal artikel 2 TEU og artikel 19, stk. 1, TEU, sammenholdt

med chartrets artikel 47, fortolkes således, at disse bestem-

melser – i en situation, hvor en ret er sat med en person, der

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Proces-

skridt

An-

mode

mundt-

lig for-

handling

Dato

05.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

T-486/18

RENV

er udpeget på de betingelser, der er beskrevet i det første

spørgsmål–:

a) er til hinder for anvendelse af nationale lovbestemmelser,

der henviser til enekompetencen for en afdeling ved Sad

Najwyzszy (øverste domstol, Polen), til at kontrollere lovlig-

heden af udpegelsen af en sådan person til embedet som

dommer, hvilken afdeling udelukkende er sammensat af per-

soner, der er udpeget til dommerembedet på de betingel-ser,

der er beskrevet i det første spørgsmål, og hvilke nationa-le

lovbestemmelser samtidig kræver, at indsigelser mod udnæv-

nelse til dommerembedet under hensyntagen til den institu-

tionelle og systemiske kontekst ikke skal efterprøves

b) kræver – for at sikre den effektive virkning af EU-retten –

en sådan fortolkning af nationale lovbestemmelser, som vil

gøre det muligt for en ret også ex officio at udelukke en sådan

person fra at behandle sagen på grundlag af – en analog an-

vendelse af – bestemmelser om udelukkelse af en dommer,

der er inhabil (iudex inhabilis);

c) kræver, at den nationale ret, for at anvende EU-retten og

opnå den effektive virkning (effet utile) heraf, skal se bort fra

en dom afsagt af den nationale forfatningsdomstol, for så

vidt som det i dommen fastslås, at det er uforeneligt med

national ret at behandle en anmodning om udelukkelse af en

dommer med den begrundelse, at udnævnelsen, som ikke op-

fyldte de EUretlige krav om en uafhængig og upartisk dom-

stol, der forudgående er blevet oprettet ved lov i den for-

stand, som omhandlet i artikel 19, stk. 1, TEU sammen-holdt

med chartrets artikel 47, var mangelfuld; d) kræver, at den

nationale ret, for at anvende EU-retten og opnå den effektive

virkning (effet utile) heraf, ser bort fra en dom afsagt af den

nationale forfatningsdomstol, hvis den forhin-drer fuldbyr-

delse af en foreløbig forholdsregel, der er fastsat i henhold til

en kendelse afsagt af EUDomstolen, som inde-bærer udsæt-

telse med anvendelsen af nationale bestemmel-ser, der for-

hindrer de nationale domstole i at undersøge overholdelsen

af de EU-retlige krav vedrørende en uafhængig og upartisk

domstol, der forudgående er blevet oprettet ved lov i hen-

hold til artikel 19, stk. 1, TEU sammenholdt med chartrets

artikel 47.

Danske Slagtermestre mod Kommissionen (hjemvist til

realitetsbehandling)

Emne:

Statsstøtte eller ej ved ændring af de danske betalingsregler

for spildevandsforsyningsselskaber.

Påstande:

— Europa-Kommissionens afgørelse af 19. april 2018 i

statsstøttesag SA.37433(2017/FC) notificeret under doku-

ment nr. C(2018) 2259 annulleres,

— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

D. K. m.fl.

Emne:

Domstolenes uafhængighed.

Spørgsmål:

1) Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU sammenholdt

med chartrets artikel 47, fortolkes således, at disse bestem-

melser er til hinder for nationale bestemmelser såsom artikel

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministe-

riet

Miljøministeriet

Energistyrelsen

Dom

10.04.24

C-647/21

og C-

648/21

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

11.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

47b, stk. 5 og 6, sammenholdt med artikel 30, stk. 1, og arti-

kel 24, stk. 1, i ustawa z dnia 27 lipca 2001 r. – Prawo o

ustroju sadów powszechnych (lov om de almindelige dom-

stole af 27.7.2001) hvorefter et national domstolsorgan, så-

som et dommerkollegium, har beføjelse til at fritage en dom-

mer ved denne ret fra forpligtelsen til at undersøge visse af

eller alle de sager, der er tildelt den pågældende, når:

a) der i et dommerkollegium i medfør af lovgivningen indgår

retspræsidenter, der er udnævnt til disse embeder af en udø-

vende myndighed, såsom justitsministeren, der samtidig er

generalstatsadvokat;

b) dommeren fritages fra forpligtelsen til at behandle de sa-

ger, der er tildelt den pågældende, uden dennes samtykke;

c) national ret ikke indeholder kriterier, der skal følges af

dommerkollegiet når det fritager en dommer fra forpligtel-

sen til at behandle de sager, der er tildelt den pågældende,

eller en forpligtelse til at begrunde fritagelsen eller til at fo-

retage domstolsprøvelse af en sådan fritagelse;

d) nogle medlemmer af dommerkollegiet blev udnævnt til

dommerembeder under omstændigheder, der svarer til dem,

der henvises til i Domstolens dom af 15. juli 2021, Kommis-

sionen mod Polen (disciplinærordning, der finder anven-

delse på dommere) (C-791/19, EU:C:2021:596)?

2) Skal de i det første spørgsmål nævnte bestemmelser samt

princippet om forrang fortolkes således, at de giver beføjelse

til (eller forpligter) en national domstol – der behandler en

straffesag inden for anvendelsesområdet af direktiv

2016/343, hvis dommer er blevet fritaget fra forpligtelsen til

at behandle sager som beskrevet i det første spørgsmål – og

eventuelle statslige myndigheder til at se bort fra en handling

foretaget af dommerkollegiet og andre efterfølgende hand-

linger, såsom en afgørelse om fornyet tildeling af sager, her-

under hovedsagen, uden om den fritagne dommer, således

at den pågældende dommer vil kunne fortsætte med at sidde

i dommerpanelet, der behandler denne sag?

3) Skal de bestemmelser, der henvises til i det første spørgs-

mål, såvel som princippet om forrang, fortolkes således, at

der i den nationale retsorden i straffesager omfattet af anven-

delsesområdet for direktiv 2016/34, skal være adgang til rets-

midler, der garanterer procesdeltagere, såsom den tiltalte i

hovedsagen, mulighed for efterprøvelse og adgang til appel

af afgørelser som det i [det første spørgsmål] nævnte, der skal

kunne medføre en ændring af sammensætningen af dommer-

panelet, der behandler sagen, og som følge heraf fritage den

indtil da udpegede dommer, der skal behandle sagen, fra for-

pligtelsen til at behandle sagen på den måde, der er beskrevet

i det første spørgsmål [?]

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-741/21

Titel og kort sagsresumé

Juris

Påstande:

1. Skal begrebet immateriel skade i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 82, stk. 1, samt 85. betragtning og

tredje punktum i 146. betragtning til denne forordning

fortolkes således, at det omfatter ethvert indgreb i den

beskyttede retsstilling, uafhængigt af indgrebets yderli-

gere konsekvenser og disses betyd-ning?

2. Fritages der for erstatningsansvaret i henhold til da-

tabeskyttelsesforordnin-gens artikel 82, stk. 3, når lov-

overtrædelsen i det konkrete tilfælde skyldes en men-

neskelig fejl, der kan tilskrives en person, der udfører

arbejde, som om-handlet i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 29?

3. Er det ved udmåling af erstatningen for den imma-

terielle skade tilladt eller nødvendigt at lægge kriteri-

erne i databeskyttelsesforordningens artikel 83 til

grund, navnlig databeskyttelsesforordningens artikel

83, stk. 2 og 5?

4. Skal erstatningen fastsættes for hver enkelt overtræ-

delse, eller sanktioneres flere overtrædelser – i hvert

fald når de er ensartede – med en samlet erstat-ning,

der ikke fastsættes ved at sammenlægge individuelle

beløb, men beror på en helhedsvurdering?

Land Hessen

Påstande:

Skal artikel 57, stk. 1, litra a) og f), og artikel 58, stk. 2,

litra a)-j), sammen-holdt med artikel 77, stk. 1, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbin-delse med behandling af personop-

lysninger og om fri udveksling af sådan-ne oplysninger

og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel for-

ordning om databeskyttelse, EUT af 4.5.2016, L 119,

s. 1, herefter »databeskyttelses-forordningen«) fortol-

kes således, at tilsynsmyndigheden altid er forpligtet til

at gribe ind i henhold til databeskyttelsesforordningens

artikel 58, stk. 2, hvis den konstaterer en databehand-

ling, hvorved en registreret persons rettigheder er ble-

vet krænket?

Gabel Industria Tessile et Canavesi

Påstande:

1. Er EU-retten generelt, og navnlig artikel 288, stk. 3,

TEUF, til hinder for, at en national domstol i en tvist

mellem private undlader at anvende en national be-

stemmelse, som er i strid med en klar, præcis og ube-

tinget be-stemmelse i et direktiv, der ikke er blevet gen-

nemført eller er blevet ukor-rekt gennemført, med den

konsekvens, at en privat pålægges yderligere forpligtel-

ser, såfremt dette ifølge den nationale ordning (artikel

Interessent

Miljøministeriet

Sags-

type

O-sag

Pro-

ces-

skridt

Dom

Dato

11.04.24

C-768/21

Miljøministeriet

Justitsministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

11.04.24

C-316/22

Skatteministeriet

O-sag

Dom

11.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

C-654/22

C-723/22

14, stk. 4, i lovdekret nr. 504/1995) udgør betingelsen

for, at en privat over for staten kan gøre de rettigheder

gældende, der følger af dette direktiv?

2. Er effektivitetsprincippet til hinder for en national

bestemmelse (artikel 14, stk. 4, i lovdekret nr.

504/1995), hvorefter en endelig forbruger ikke direkte

kan anmode staten om tilbagebetaling af urigtigt erlagt

afgift, men kun har mulighed for at fremsætte et civil-

retligt krav mod en afgiftspligtig om tilbagesøgning af

det i urigtig formening om skyld erlagte beløb, idet den

afgiftspligtige er den eneste, som har ret til at opnå til-

bagebetaling fra skattemyndighederne, når den eneste

grund til, at afgiften er ulovlig – dvs. at den er i strid

med et [EU]-direktiv – udelukkende kan påberåbes i

rets-forholdet mellem den afgiftspligtige og skatte-

myndighederne, og ikke i retsforholdet mellem den af-

giftspligtige og den endelige forbruger, hvilket således

indebærer, at tilbagebetalingsordningen i praksis er

uvirksom, eller skal det med henblik på at sikre over-

holdelsen af det nævnte princip i et sådant tilfælde læg-

ges til grund, at den endelige forbruger har ret til di-

rekte at fremsætte sit krav over for skattemyndighe-

derne, idet der er tale om et tilfælde, hvor det viser sig

at være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at få

den urigtigt erlagte afgift tilbagebetalt af leverandøren?

Triferto Belgium

Påstande:

1. Skal REACH-forordningens artikel 6, stk. 1, artikel

3, stk. 10, og artikel 3, stk. 11, fortolkes således, at der

hviler en registreringspligt på den person, der bestil-

ler/køber stoffet hos en ikke EU-fabrikant, selv om

alle foranstaltninger med henblik på fysisk at indføre

stoffet i EU’s toldområde faktisk foretages af en tred-

jepart, der også udtrykkeligt bekræfter at være ansvarlig

herfor? Har det betydning for besvarelsen af dette

spørgsmål, om den mængde, der er bestilt/købt, kun

vedrører en del (men mere end en ton) af en større

ladning af det samme stof fra den samme ikke EU-fa-

brikant, som af denne tredjepart bringes ind på EU’s

toldområde for der at blive oplagret på et toldlager?

2. Skal REACH-forordningens artikel 2, stk. 1, litra b),

fortolkes således, at også det stof, der er oplagret på et

toldlager (med placering under ordning J –kode 71 00

i fag 37 i enhedsdokumentet), vil falde uden for

REACH-forordningens anvendelsesområde, indtil det

i en senere fase udtages fra lageret og placeres under

en anden toldordning (henholdsvis bringes i fri omsæt-

ning)?

I bekræftende fald, skal REACH-forordningens artikel

6, stk. 1, artikel 3, stk. 10, og artikel 3, stk. 11, forstås

således, at registreringspligten påhviler den person, der

har købt stoffet direkte og aftaget det uden for EU

(uden fysisk at have bragt stoffet inden for EU’s told-

område), også i det tilfælde, at stoffet allerede var regi-

streret af den pågældende tredjepart, som tidligere

havde bragt det inden for EU’s toldområde?

Citadines

Sagen vedrører:

Miljøministeriet

O-sag

Dom

11.04.24

Udenrigsministe-

riet

Justitsministeriet

F-sag

Dom

11.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

C-28/23

Skal artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF fortolkes

således, at denne bestemmelse er til hinder for en nati-

onal bestemmelse eller sædvane, der lægger til grund,

at tilrådighedsstillelse af fysiske faciliteter, der muliggør

eller bevirker overføring, såsom tv-apparater på et ho-

tels værelser eller i hotellets fitnesslokale, udgør over-

føring til almenheden, hvis sendesignalet ganske vist

også videreføres til de fysiske faciliteter via hotellets

eget kabeldistributionsanlæg, men denne kabeltrans-

mission sker lovligt på grund af en licens, som hotellet

har erhvervet?

NFŠ

Sagen vedrører:

1 Udgør en tilskudsaftale og gensidigt bebyrdende til-

sagn om salg, som er indgået mellem ministeriet (sta-

ten) og et privatretligt retssubjekt, der er udvalgt uden

en udbudsprocedure, en »offentlig bygge- og anlægs-

kontrakt« som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), i

direktiv 2004/18/EF eller artikel2, stk. 6, litra c), i di-

rektiv 2014/24/EF, når tilskudsaftalen udgør stats-

støtte, der er godkendt af Europa-Kommissionen som

omhandlet i artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, når de

forpligtelser, der er omfattet af tilskudsaftalen, består i

en forpligtelse for staten til at yde et tilskud og en for-

pligtelse for det privatretlige retssubjekt til at opføre

bygningen på de af ministeriet fastsatte betingelser og

til at lade sportsorganisationen benytte en del af denne

bygning, og når de forpligtelser, der er omfattet af det

gensidigt bebyrden-de tilsagn, består i en ensidig op-

tion, der er indrømmet det privatretlige retssubjekt i

form af en forpligtelse for staten til at tilbagekøbe den

opførte bygning, således at disse kontrakter udgør en

indbyrdes sammenhængende ramme af gensidige for-

pligtelser mellem ministeriet og det privatretlige rets-

subjekt i tidsmæssig og materiel henseende?

2 Er artikel 1, stk. 2, litra b), i direktiv 2004/18 eller

artikel 2, stk. 6, litra c), i direktiv 2014/24 til hinder for

en medlemsstats nationale lovgivning, hvor-efter en

retshandel, som efter sit indhold eller formål er i strid

med loven eller udgør en omgåelse af loven eller er i

strid med anerkendte sædelig-hedsprincipper, er ube-

tinget ugyldig (dvs. fra begyndelsen/ex tunc), når

denne tilsidesættelse af loven består i en væsentlig til-

sidesættelse af de offentlige udbudsprincipper?

3 Er artikel 2d, stk. 1, litra a), og artikel 2d, stk. 2, i

direktiv 89/665/EØF til hinder for en bestemmelse i

en medlemsstats nationale lovgivning, hvoref-ter en

retshandel, der efter sit indhold eller formål er i strid

med loven eller udgør en omgåelse af loven eller strider

mod sædelighedsprincipper, er ubetinget ugyldig (dvs.

fra begyndelsen/ex tunc), når denne tilsidesættelse af

loven består i en væsentlig tilsidesættelse (omgåelse) af

de offentlige udbudsprincipper, som i hovedsagen?

4 Skal artikel 1, stk. 2, litra b) i direktiv 2004/18 eller

artikel 2, stk. 6, litra c) i direktiv 2014/24 fortolkes så-

ledes, at disse bestemmelser er til hinder for, at det kan

antages ex tunc, at gensidigt bebyrdende tilsagn om

salg som den i hovedsagen omhandlede har haft rets-

virkninger?

Kulturministeriet

Energistyrelsen

O-sag

11.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

C-109/23

C-114/23,

C-115/23,

C-132/23 og

C-160/23

C-116/23

Jemerak

Spørgsmål:

1. Overtræder en tysk notar forbuddet mod direkte el-

ler indirekte at yde juridisk rådgivning til en juridisk

person, der er etableret i Rusland, hvis den pågældende

notar bekræfter en købsaftale vedrørende en ejerlejlig-

hed mellem denne person som sælger og en statsbor-

ger i en medlemsstat i Den Europæiske Union?

2. Handler en tolk imod forbuddet mod direkte eller

indirekte at yde juridisk rådgivning, hvis den pågæl-

dende lader sig engagere af notaren i forbindelse med

bekræftelsen af købsaftalen for at oversætte indholdet

af bekræftelsesproceduren for repræsentanten for den

i Rusland etablerede juridiske person, som ikke beher-

sker det tyske sprog i tilstrækkeligt omfang?

3. Overtræder notaren forbuddet mod direkte eller in-

direkte at yde juridisk rådgivning, hvis den pågældende

påtager sig og udfører ved lov fastsatte notarielle op-

gaver til gennemførelse af købsaftalen (f.eks. afvikling

af betalingen af købesummen via notarens klientkonto,

indhentning af dokumenter til sletning af panteret-

tigheder og andre byrder på købsgenstanden, forelæg-

gelse af de nødvendige dokumenter til overdragelse af

ejendomsretten på tinglysningskontoret)?

Sapira m.fl.

Sagerne vedrører:

1. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om

Den Europæiske Union, artikel 47 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder og de

generelle EU-retlige principper: princippet om retssik-

kerhed, princippet om, at endelige retsafgørelser ikke

kan omgøres, proportionalitetsprincippet og princip-

pet om processuel autonomi fortolkes således, at disse

forskrifter er til hinder for enhver national lovgivning,

der forhindrer en domstol i – i en sag om fuldbyrdelse

af en endelig dom i en straffesag – at undersøge, om

dommen, der skal fuldbyrdes, er afsagt af en domstol,

der opfylder kravet om at være en uafhængig og upar-

tisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov, og

hvis det godtgøres, at disse betingelser ikke er blevet

opfyldt i overensstemmelse med Domstolens hidtidige

praksis, skal de nødvendige konsekvenser drages heraf,

dvs. at der skal ses bort fra den dom, der således er

afsagt, og afbryde fuldbyrdelse?

2. I tilfælde af, at det første spørgsmål skal besvares

bekræftende, afhænger gennemførelsen af en sådan

undersøgelse således af et initiativ fra den dømte eller

en anden bemyndiget enheds side, eller er retten, i lyset

af de angivne EU-retlige principper, forpligtet til at ud-

føre en sådan undersøgelse ex officio som led i en sag

om fuldbyrdelse af en endelig dom?

Sozialministeriumservice

Spørgsmål:

1) Udgør plejeorlovsydelse (»Pflegekarenzgeld«) en

ydelse ved sygdom som omhandlet i artikel 3 i forord-

ning (EF) nr. 883/2004 eller eventuelt en anden af de

Udenrigsministe-

riet

Erhvervsministe-

riet

Erhvervsstyrel-

sen

F-sag

11.04.24

Udenrigsministe-

riet

O-sag

Dom

11.04.24

Beskæftigelses-

ministeriet

Skatteministeriet

O-sag

Dom

11.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

ydelser, der er opført i artikel 3 i forordning (EF) nr.

883/2004?

2) Såfremt der er tale om en ydelse ved sygdom, udgør

plejeorlovsydelse da en kontantydelse som omhandlet

i artikel 21 i forordning (EF) nr. 883/2004?

3) Udgør plejeorlovsydelse en ydelse til den person,

som udfører plejen, eller til den plejekrævende person?

4) Er faktiske omstændigheder, hvor en ansøger om

plejeorlovsydelse, som er italiensk statsborger, har haft

fast bopæl i forbundslandet Oberösterreich i Østrig si-

den den 28. juni 2013, har arbejdet fast for den samme

arbejdsgiver i det samme forbundsland i Østrig siden

den 1. juli 2013 – således at der ikke foreligger nogen

tegn på, at ansøgeren har status af grænsearbejder – og

indgår aftale med arbejdsgiveren om plejeorlov med

henblik på at pleje sin far, som er italiensk statsborger

og har fast bopæl i Italien (Sassuolo), i den for sagen

relevante periode fra den 1. maj 2022 til den 13. juni

2022, og ansøger den sagsøgte myndighed om plejeor-

lovsydelse, dermed omfattet af anvendelsesområdet

for forordning (EF) nr. 883/2004?

5) Er artikel 7 i forordning (EF) nr. 883/2004 eller for-

buddet mod forskelsbehandling i forskellige EU-ret-

lige udformninger (f.eks. artikel 18 TEUF, artikel 4 i

forordning (EF) nr. 883/2004 og lignende) til hinder

for en national bestemmelse, som gør betalingen af

plejeorlovsydelsen afhængig af, at den plejekrævende

person modtager østrigsk plejeydelse på niveau 3 eller

højere?

6) Er det EU-retlige effektivitetsprincip eller det EU-

retlige forbud mod forskelsbehandling i forskellige

EU-retlige udformninger (f.eks. artikel 18 TEUF, arti-

kel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004 og lignende) i en

situation som den i hovedsagen omhandlede til hinder

for anvendelsen af en national bestemmelse eller en

fast national retspraksis, som ikke indrømmer en

skønsmargen til at omfortolke en »ansøgning om ple-

jeorlovsydelse« til en »ansøgning om familiehospiceor-

lov«, idet det står fast, at der er blevet anvendt en for-

mular vedrørende »ansøgning om plejeorlovsydelse«

og netop ikke vedrørende »ansøgning om familiehos-

piceorlov«, og også står fast, at der er indgået en aftale

med arbejdsgiveren, som anvender udtrykket »pleje af

nære pårørende« i stedet for »ledsagelse af døende« –

selv om de tilgrundliggende faktiske omstændigheder

som følge af den plejekrævende fars død, som indtraf

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

i mellemtiden, principielt også ville have opfyldt betin-

gelserne for plejeorlovsydelse i henhold til reglerne om

familiehospiceorlov, hvis blot der var indgået en anden

aftale med arbejdsgiveren og indgivet en anden ansøg-

ning til myndigheden?

7) Er artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004 eller en

anden EU-retlig bestemmelse (f.eks. artikel 7 i chartret

om grundlæggende rettigheder) til hinder for en natio-

nal bestemmelse (§ 21c, stk. 1, i BPGG [(Bundes-

gesetz, mit dem ein Pflegegeld eingeführt wird, Bun-

despflegegeldgesetz) (forbundslov om plejeydelser)],

som gør betalingen af plejeorlovsydelse afhængig af, at

den plejekrævende person modtager østrigsk pleje-

ydelse på niveau 3 eller højere, mens en anden national

bestemmelse (BPGG’s § 21c, stk. 3), når den anvendes

på de samme faktiske omstændigheder, netop ikke gør

ydelsen afhængig af en tilsvarende betingelse?

C-173/23

Eventmedia Soluciones

Spørgsmål:

1). Skal artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets

direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at

den nationale ret, som skal træffe afgørelse i et søgsmål

om erstatning for skader, som skyldes forsinket trans-

port af bagage i henhold til Montreal-konventionens

artikel 19, ex officio skal prøve den eventuelt urimelige

karakter af et vilkår i transportkontrakten, som ikke til-

lader passageren at overdrage sine rettigheder, når

søgsmålet anlægges af den erhvervende virksomhed,

som til forskel fra passageren ikke er en forbruger eller

bruger?

2). Såfremt retten ex officio skal foretage denne prø-

velse, kan opfyldelsen af forpligtelsen til at informere

forbrugeren og konstatere, om denne påberåber sig

den urimelige karakter af vilkåret eller accepterer dette,

da udelades henset til forbrugerens endelige overdra-

gelse af sin fordring i strid med det eventuelt urimelige

vilkår, som ikke tillader overdragelse af fordringen?

NLVOW mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens afgørelse om afvisning af sagsøge-

rens anmodning af 10. december 2021 om at foretage

en intern prøvelse, som sagsøgeren blev gjort bekendt

med ved skrivelse af 1. april 2022, annulleres.

—Endvidere, eller subsidiært, fastslås det, at Kommis-

sionen ulovligt har undladt at handle i henhold til arti-

kel 265 TEUF, efter at den ved sagsøgerens skrivelse

af 10. december 2021 blev opfordret hertil, og/eller

har undladt at tage stilling til sagsøgerens klage i skri-

velsen.

—Det fastslås, at i de tilfælde, hvor den nederlandske

nationale energi- og klimaplan ikke opfylder kravene i

Århuskonventionen, har Kommissionen foretaget en

Transportmini-

steriet

O-sag

Dom

11.04.24

T-331/22

Miljøministeriet

O-sag

Dom

17.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

T-344/22

ulovlig vurdering og/eller vedtagelse og/eller offent-

liggørelse heraf, og at planen derfor er i strid med

EU retten og folkeretten og/eller er ulovlig.

—Det fastslås, at Kommissionen ikke har opfyldt sine

positive forpligtelser i medfør af EU-retten og folke-

retten til at træffe de nødvendige og passende foran-

staltninger med henblik på at håndtere og/eller af-

hjælpe den omstændighed, at den nederlandske natio-

nale energi- og klimaplan ikke opfylder kravene i År-

huskonventionen.

—Det fastslås, at forvaltningsforordningen (Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af

11.12.2018 om forvaltning af energiunionen og klima-

indsatsen) (1) ikke gennemfører Århuskonventionens

bestemmelser, herunder dennes artikel 7, og at den

som følge heraf ikke opfylder kravene i EU-miljøretten

og den internationale miljøret og derfor er ulovlig.

—Det fastslås — under hensyntagen til den omstæn-

dighed, at de nationale energi- og klimaplaner, og

navnlig den nederlandske nationale energi- og klima-

plan, ikke opfylder kravene i Århuskonventionen — at

Kommissionens undladelse af at opfylde sine forplig-

telser i henhold til forvaltningsforordningen udgør en

tilsidesættelse af denne forordning, en tilsidesættelse af

konventionen og ligeledes en tilsidesættelse af trakta-

terne.

—Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

Stichting Nationaal Kritisch Platform Windener-

gie mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens afgørelse om afvisning af sagsøge-

rens anmodning om at foretage en intern prøvelse,

som sagsøgeren blev gjort bekendt med ved skrivelse

af 1. april 2022, annulleres med den begrundelse, at

den er i strid med traktaterne.

—Endvidere, eller subsidiært, fastslås det, at Kommis-

sionen ulovligt har undladt at handle i henhold til arti-

kel 265 TEUF.

—Det fastslås, at i de tilfælde, hvor den nederlandske

nationale energi- og klimaplan ikke opfylder kravene i

Århuskonventionen, har Kommissionen foretaget en

ulovlig vurdering og/eller vedtagelse og/eller offent-

liggørelse heraf, og at planen derfor er i strid med

EU retten og folkeretten og/eller er ulovlig.

—Det fastslås, at Kommissionen ikke har opfyldt sine

positive forpligtelser i medfør af EU-retten og folke-

retten til at træffe de nødvendige og passende foran-

staltninger med henblik på at håndtere og/eller af-

hjælpe den omstændighed, at den nederlandske natio-

nale energi- og klimaplan ikke opfylder kravene i År-

huskonventionen.

—Det fastslås, at Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2018/1999 (1) ikke gennemfører Århus-

konventionens bestemmelser, herunder dennes artikel

7, og at den som følge heraf ikke opfylder kravene i

EU-miljøretten og den internationale miljøret og der-

for er ulovlig.

Miljøministeriet

O-sag

Dom

17.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

T-346/22

T-2/23

C-119/23

—Det fastslås –under hensyntagen til den omstændig-

hed, at de nationale energi- og klimaplaner, og navnlig

den nederlandske nationale energi- og klimaplan, ikke

opfylder kravene i Århuskonventionen — at Kommis-

sionens undladelse af at opfylde sine forpligtelser i

henhold til forordning (EU) 2018/1999 udgør en til-

sidesættelse af denne forordning, en tilsidesættelse af

konventionen og ligeledes en tilsidesættelse af trakta-

terne.

— Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

Föreningen Svenskt Landskapsskydd mod Kom-

missionen

Påstande:

—Kommissionens afgørelse om afvisning af sagsøge-

rens anmodning om at foretage en intern prøvelse,

som sagsøgeren blev gjort bekendt med ved skrivelse

af 1. april 2022, annulleres med den begrundelse, at

den er i strid med traktaterne.

—Endvidere, eller subsidiært, fastslås det, at Kommis-

sionen ulovligt har undladt at handle i henhold til arti-

kel 265 TEUF.

—Det fastslås, at i de tilfælde, hvor den svenske nati-

onale energi- og klimaplan ikke opfylder kravene i År-

huskonventionen, har Kommissionen foretaget en

ulovlig vurdering og/eller vedtagelse og/eller offent-

liggørelse heraf, og at planen derfor er i strid med

EU retten og folkeretten og/eller er ulovlig.

—Det fastslås, at Kommissionen ikke har opfyldt sine

positive forpligtelser i medfør af EU-retten og folke-

retten til at træffe de nødvendige og passende foran-

staltninger med henblik på at håndtere og/eller af-

hjælpe den omstændighed, at den svenske nationale

energi og klimaplan ikke opfylder kravene i Århus-

konventionen.

—Det fastslås, at Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2018/1999 (1) ikke gennemfører Århus-

konventionens bestemmelser, herunder dennes artikel

7, og at den som følge heraf ikke opfylder kravene i

EU-miljøretten og den internationale miljøret og der-

for er ulovlig.

—Det fastslås — under hensyntagen til den omstæn-

dighed, at de nationale energi- og klimaplaner, og

navnlig den svenske nationale energi- og klimaplan,

ikke opfylder kravene i Århuskonventionen —at

Kommissionens undladelse af at opfylde sine forplig-

telser i henhold til forordning (EU) 2018/1999 udgør

en tilsidesættelse af denne forordning, en tilsidesæt-

telse af konventionen og ligeledes en tilsidesættelse af

traktaterne.

— Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

Romagnoli Fratelli mod CPVO

Påstande:

—Den anfægtede afgørelse annulleres.

—CPVO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Valančius

Spørgsmål:

Miljøministeriet

O-sag

Dom

17.04.24

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

Udenrigsministe-

riet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

17.04.24

O-sag

18.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

C-157/23

C-195/23

– Kræver artikel 254 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, sammenholdt med artikel 19,

stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, som be-

stemmer, at til medlemmer af Den Europæiske Unions

Ret vælges personer, »hvis uafhængighed er uomtviste-

lig, og som har de nødvendige kvalifikationer til at va-

retage høje retslige funktioner«, at en kandidat til ud-

nævnelse til Den Europæiske Unions Ret skal udvæl-

ges i en EU-medlemsstat udelukkende på grundlag af

faglige kvalifikationer?

– Er en national praksis som den, der er omhandlet i

den foreliggende sag, hvorved en medlemsstats rege-

ring, der er ansvarlig for at foreslå en kandidat til ud-

nævnelse til embedet som dommer ved Den Europæ-

iske Unions Ret, for at sikre gennemsigtigheden ved

udvælgelsen af en bestemt kandidat nedsætter en

gruppe af uafhængige eksperter til at vurdere kandida-

terne, som efter at have afholdt samtaler med alle kan-

didaterne opstiller en rangordnet liste over kandida-

terne på grundlag af klare og objektive udvælgelseskri-

terier, der er fastlagt på forhånd, og i overensstem-

melse med de på forhånd bekendtgjorte betingelser fo-

reslår regeringen den kandidat, der er placeret højest

på grundlag af hans eller hendes faglige formåen og

kompetence, men regeringen foreslår en anden kandi-

dat til udnævnelse til dommer ved Den Europæiske

Union end kandidaten på førstepladsen på den rang-

ordnede liste, forenelig med kravet om, at dommerens

uafhængighed skal være uomtvistelig, og med de andre

krav om varetagelse af retslige funktioner i henhold til

artikel 254 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, sammenholdt med artikel 19, stk. 2, i

traktaten om Den Europæiske Union under hensynta-

gen til den omstændighed, at en dommer, der muligvis

er blevet udnævnt ulovligt, kan påvirke afgørelserne fra

Den Europæiske Unions Ret?

Ford Italia

Sagen vedrører:

Er det foreneligt med artikel 3, [stk. 1], i direktiv

85/374/EØF – og i modsat fald, hvorfor ikke – at an-

lægge en fortolkning, ifølge hvilken producentens an-

svar også omfatter leverandøren, selv hvis den sidst-

nævnte ikke fysisk har anbragt sit navn, mærke eller

andet kendetegn på produktet, alene af den grund, at

leverandørens navn, mærke eller andet kendetegn er

helt eller delvist identisk med producentens?

Partena

Sagen vedrører:

»Er protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Uni-

ons privilegier og immuniteter, navnlig artikel 14 heri,

princippet om, at kun én social sikringsordning finder

anvendelse på arbejdstagere eller selvstændige er-

hvervsdrivende, der er erhvervsaktive eller pensione-

rede, og princippet om loyalt samarbejde som om-

handlet i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæi-

ske Union til hinder for, at en medlemsstat fastsætter

en forpligtelse for en tjenestemand, der ud over tjene-

sten ved en EU-institution med denne institutions til-

ladelse udøver bibeskæftigelse som underviser, til at

Justitsministeriet

Sikkerhedsstyrel-

sen

O-sag

18.04.24

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og

Kompetencesty-

relsen

O-sag

Dom

18.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

C-446/21

C-276/22

være omfattet af en national social sikringsordning og

kræver, at den pågældende betaler socialsikringsbidrag,

når denne tjenestemand allerede i henhold til vedtæg-

ten er omfattet af den fælles sociale sikringsordning for

Den Europæiske Unions institutioner?«

Schrems

Sagen vedrører:

1. Skal bestemmelserne i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra a) og b), fortolkes således, at

lovligheden af kontraktbestemmelser i almindelige tje-

nestevilkår vedrørende platformskontrakter som de i

sagen omhandlede (navnlig kontraktbestemmelser

som: »I stedet for at betale […] ved at bruge de Face-

book-produkter, der er dækket af disse vilkår, accepte-

rer du, at vi kan vise digannoncer […] Vi bruger dine

personoplysninger […] til at vise dig annoncer, der er

mere relevante for dig.«), som omfatter behandling af

personoplysninger til indsamling og analyse af oplys-

ninger med henblik på personaliseret reklame, skal

vurderes på grundlag af kravene i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, litra a), sammenholdt med

samme forordnings artikel 7, som ikke kan erstattes

med henvisning til artikel 6, stk. 1, litra b)?

2. Skal databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,

litra c) (dataminimering), fortolkes således, at alle per-

sonoplysninger, som en platform som den i hovedsa-

gen omhandlede har til rådighed (navnlig gennem den

registrerede eller gennem tredjeparter på eller uden for

platformen), uden begrænsninger med hensyn til tid el-

ler oplysningernes art kan indsamles, analyseres og be-

handles med henblik på målrettet reklame?

3. Skal databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1,

fortolkes således, at bestemmelsen finder anvendelse

på behandlingen af oplysninger, som muliggør en mål-

rettet filtrering af særlige kategorier af personoplysnin-

ger såsom politisk anskuelse eller seksuel orientering

(f.eks. til reklameformål), selv om den dataansvarlige

ikke sondrer mellem disse oplysninger?

4. Skal databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,

litra b), sammenholdt med artikel 9, stk. 2, litra e), for-

tolkes således, at en persons ytring om sin egen seksu-

elle orientering i forbindelse med en paneldiskussion

tillader behandling af andre oplysninger om den seksu-

elle orientering med henblik på indsamling og analyse

af oplysninger med henblik på personaliseret reklame?

Edil Work 2 et S.T.

Spørgsmål:

»Er artikel 49 og 54 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde til hinder for, at en medlems-

stat, hvori et selskab (et selskab med begrænset an-

svar) oprindeligt blev stiftet, anvender de nationale

bestemmelser om selskabets drift og ledelse på dette

selskab, når selskabet efter at have flyttet sit hjemsted

og efter at være blevet stiftet på ny i henhold til lov-

givningen i bestemmelsesmedlemsstaten bevarer sin

hovedvirksomhed i oprindelsesmedlemsstaten, og

den pågældende ledelseshandling har afgørende be-

tydning for selskabets virksomhed?«

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

O-sag

25.04.24

Erhvervsstyrel-

sen

O-sag

Dom

25.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

C-301/22

C-308/22

An Bord Pleanála et Ireland and the Attorney Gen-

eral

Spørgsmål:

Det første spørgsmål

a) Skal medlemsstater karakterisere og efterfølgende

klassificere samtlige vandområder uanset størrelse, og

gælder der nærmere bestemt noget krav om at karakte-

risere og klassificere samtlige søer med et topologisk

overfladeareal på mindre end 0,5 km2?

b) I hvilket omfang ændrer dette forhold sig om over-

hovedet for så vidt angår vandområder i et beskyttet

område?

Det andet spørgsmål

Såfremt spørgsmål 1a besvares bekræftende, kan den

kompetente myndighed da meddele tilladelse til et pro-

jekt, der kan berøre vandområdet forud for, at det ka-

rakteriseres og klassificeres?

Det tredje spørgsmål

Såfremt spørgsmål 1a besvares benægtende, hvad er

den kompetente myndighed da forpligtet til i forbin-

delse med dens behandling af en ansøgning om tilla-

delse, der potentielt berører et vandområde, der ikke

er karakteriseret og/eller klassificeret?

PAN Europe

Spørgsmål:

1. Kan den pågældende medlemsstat, der i henhold til

artikel 36, stk. 2, i forordning nr. 1107/2009 træffer

afgørelse om godkendelse af et plantebeskyttelsesmid-

del, afvige fra vurderingen foretaget af zonens rappor-

terende medlemsstat, der har behandlet ansøgningen i

henhold til artikel 36, stk. 1, i forordning nr.

1107/2009, og hvis ja, i hvilket omfang?

2. Hvis det første spørgsmål skal besvares således, at

det kan den pågældende medlemsstat ikke, i al fald kun

i begrænset omfang, på hvilken måde kan retten til ad-

gang til et effektivt retsmiddel efter chartrets artikel 47

da udformes? Kan rigtigheden af zonens rapporterede

medlemsstats vurdering da fuldt ud efterprøves af de

nationale retter i den pågældende medlemsstat?

3. Såfremt den pågældende medlemsstat eller en ret i

denne medlemsstat kommer til den konklusion, at zo-

nens rapporterende medlemsstats rapport hviler på et

utilstrækkeligt grundlag, i hvilket omfang er den pågæl-

dende medlemsstat da forpligtet til at inddrage zonens

rapporterende medlemsstat ved udfærdigelsen af en til-

strækkeligt begrundet vurdering?

4. Kan zonens rapporterende medlemsstat nøjes med

en vurdering udelukkende på grundlag af de vedtagne

vejledninger, selv om den deri omhandlede tekniske og

videnskabelige viden ikke længere er fuldt ud aktuel?

Miljøministeriet

O-sag

Dom

25.04.24

Miljøministeriet

O-sag

Dom

25.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

5. Såfremt det forrige spørgsmål skal bevares benæg-

tende, er det da tilstrækkeligt, at zonens rapporterende

medlemsstat dernæst støtter sig på videnskabelig og

teknisk viden, der indeholdes i de udarbejdede men

endnu ikke vedtagne vejledninger, eller skal zonens

rapporterende medlemsstat tage hensyn til al tilgænge-

lig teknisk og videnskabelig viden, også uden for vej-

ledningerne?

C-345/22

C-347/22

Maersk m.fl.

Spørgsmål:

1.– Når det i artikel 25 i forordning nr. 1215/2012 be-

stemmes, at spørgsmålet om, hvorvidt en værnetings-

aftale er ugyldig, skal undersøges i henhold til lovgiv-

ningen i den medlemsstat, hvor parterne har indgået

en værnetingsaftale, omfatter det da også – i en situa-

tion som den i hovedsagen omhandlede – spørgsmålet

om gyldigheden af udvidelsen af aftalen til at omfatte

en tredjemand, som ikke er part i den aftale, hvori vær-

netingsklausulen er fastsat?

2.– Er en regel som den, der er indeholdt i artikel 251

i Ley de Navegación Marítima (søfartsloven), og som

kræver, at værnetingsklausulen skal være forhandlet

»individuelt og særskilt« med en tredjemand, for at

klausulen kan håndhæves over for denne, forenelig

med artikel 25 i forordning 1215/2012 og med Dom-

stolens retspraksis, der fortolker denne bestemmelse i

tilfælde, hvor konnossementet omsættes til en tredje-

mand, som er modtager af varerne, men som ikke er

part i kontrakten mellem aflasteren og den kontrahe-

rende fragtfører?

3.– Er det i overensstemmelse med EU-retten, at med-

lemsstaternes lovgivning fastsætter yderligere gyldig-

hedsbetingelser over for tredjemand for så vidt angår

værnetingsklausuler i konnossementer?

4.– Indebærer en regel som den, der er indeholdt i ar-

tikel 251 i den spanske søfartslov – hvorefter tredje-

mands subrogation kun sker delvist, idet værnetings-

klausuler udelukkes – at der indføres et yderligere krav

til gyldigheden af disse klausuler i strid med artikel 25

i forordning nr. 1215/2012?

Spørgsmål:

1) Skal artikel 10, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/109/EF

af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres sta-

tus som fastboende udlænding, sammenholdt med ar-

tikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder (herefter »chartret«) – samt, i det

foreliggende tilfælde, chartrets artikel 7 og 24 – fortol-

kes således, at denne bestemmelse kræver, at en myn-

dighed i en medlemsstat, som af hensyn til den natio-

nale sikkerhed og/eller den offentlige orden eller den

offentlige sikkerhed har truffet afgørelse om inddra-

gelse af en tidligere meddelt opholdstilladelse som fast-

boende udlænding, og den specialiserede myndighed,

som har fastslået den fortrolige karakter af informati-

onerne, skal sikre, at den berørte tredjelandsstatsbor-

ger og dennes retlige repræsentant under alle omstæn-

digheder har ret til adgang til i det mindste essensen af

Søfartsstyrelsen

O-sag

Dom

25.04.24

C-420/22

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

O-sag

Dom

25.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

C-528/22

de fortrolige eller klassificerede informationer, som

den afgørelse, der er truffet af ovennævnte hensyn,

støtter sig på, og til at gøre brug af disse informationer

i proceduren vedrørende afgørelsen, såfremt den an-

svarlige myndighed har anført, at en sådan videregi-

velse ville være i strid med hensynet til den nationale

sikkerhed?

2) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende,

hvad skal der da, i lyset af chartrets artikel 41 og 47,

præcist forstås ved »essensen« af de fortrolige grunde,

som den pågældende afgørelse støtter sig på?

3) Skal artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/109, i lyset af

chartrets artikel 47, fortolkes således, at den ret i en

medlemsstat, der træffer afgørelse om lovligheden af

den specialiserede myndigheds udtalelse, der er baseret

på en begrundelse om fortrolige eller klassificerede in-

formationer, og af den materielle afgørelse på udlæn-

dingeområdet, der er baseret på denne udtalelse, skal

have kompetence til at undersøge, om fortroligheden

er retmæssig (om den er nødvendig og proportional),

og til ved sin egen afgørelse at bestemme, hvis den fin-

der, at fortroligheden er retsstridig, at den berørte og

dennes retlige repræsentant skal have adgang til og mu-

lighed for at anvende alle de informationer, der ligger

til grund for de administrative myndigheders udtalelse

og afgørelse, eller, hvis den finder, at fortroligheden er

retmæssig, at bestemme, at den pågældende kan få ad-

gang til og anvende i det mindste essensen af de for-

trolige informationer i den udlændingesag, der vedrø-

rer den pågældende?

4) Skal artikel 9, stk. 3, og artikel 10, stk. 1, i direktiv

2003/109, sammenholdt med chartrets artikel 7, arti-

kel 24, artikel 51, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, fortolkes

således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgiv-

ning, hvorefter en afgørelse på udlændingeområdet om

inddragelse af en tidligere meddelt opholdstilladelse

som fastboende udlænding består i en ubegrundet af-

gørelse, som

i) udelukkende er baseret på en automatisk henvisning

til en bindende og ufravigelig udtalelse fra den specia-

liserede myndighed, som ligeledes er ubegrundet, og

hvori det fastslås, at der foreligger en fare for eller et

brud på den nationale sikkerhed, den offentlige sikker-

hed eller den offentlige orden, og

ii) er blevet vedtaget uden en grundig undersøgelse af,

om der i den konkrete sag foreligger grunde vedrø-

rende den nationale sikkerhed, den offentlige sikker-

hed eller den offentlige orden, og uden at der er taget

hensyn til de individuelle omstændigheder og kravene

om nødvendighed og proportionalitet?

Spørgsmål:

1) a) Skal artikel 20 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«), sammen-

holdt artikel 7 og 24 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«),

fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder

for en medlemsstats praksis, der består i at træffe en

afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse, der

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

O-sag

Dom

25.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

tidligere er blevet udstedt til en tredjelandsstatsborger

– eller om afslag på vedkommendes ansøgning om for-

længelse af opholdsretten (en ansøgning om national

permanent opholdstilladelse i den foreliggende sag) –

hvis mindreårige barn og samlever er stats borgere i en

EU-medlemsstat og opholder sig i den pågældende

stat, uden at det forudgående undersøges, om det be-

rørte familiemedlem, som er tredjelandsstatsborger,

kan påberåbe sig en afledt opholdsret i henhold til ar-

tikel 20 TEUF?

b) Skal artikel 20 TEUF, sammenholdt med chartrets

artikel 7, artikel 24, artikel 51, stk. 1, og artikel 52, stk.

1, fortolkes således, at for så vidt som en afledt op-

holdsret i henhold til artikel 20 TEUF finder anven-

delse, bevirker EU-retten, at nationale administrative

og retslige myndigheder ligeledes skal anvende EUret-

ten, når de træffer en afgørelse på udlændingeområdet

om en ansøgning om forlængelse af opholdsretten (en

ansøgning om national permanent opholdstilladelse i

den foreliggende sag), og når de anvender undtagel-

serne vedrørende den nationale sikkerhed, den offent-

lige sikkerhed eller den offentlige orden som begrun-

delse for den pågældende afgørelse, samt når de, så-

fremt det godtgøres, at sådanne hensyn foreligger, un-

dersøger nødvendigheden og proportionaliteten, der

begrunder begrænsningen af opholdsretten?

2) Skal artikel 20 TEUF, sammenholdt med chartrets

artikel 47 – samt, i det foreliggende tilfælde, chartrets

artikel 7 og 24 – fortolkes således, at denne bestem-

melse kræver, at en myndighed i en medlemsstat, som

af hensyn til den nationale sikkerhed og/eller den of-

fentlige orden eller den offentlige sikkerhed har truffet

afgørelse om inddragelse af en tidligere meddelt op-

holdstilladelse som fastboende udlænding eller om en

ansøgning om forlængelse af opholdsretten, og den

specialiserede myndighed, som har fastslået den for-

trolige karakter af informationerne, skal sikre, at den

berørte tredjelandsstatsborger og dennes retlige repræ-

sentant under alle omstændigheder har ret til adgang til

i det mindste essensen af de fortrolige eller klassifice-

rede informationer, som den afgørelse, der er truffet af

ovennævnte hensyn, støtter sig på, og til at gøre brug

af disse informationer i proceduren vedrørende afgø-

relsen, såfremt den kompetente myndighed har anført,

at en sådan videregivelse ville være i strid med hensy-

net til den nationale sikkerhed?

3) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende,

hvad skal der da, i lyset af chartrets artikel 41 og 47,

præcist forstås ved »essensen« af de fortrolige grunde,

som den pågældende afgørelse støtter sig på?

4) Skal artikel 20 TEUF, i lyset af chartrets artikel 47,

fortolkes således, at den ret i en medlemsstat, der træf-

fer afgørelse om lovligheden af den specialiserede

myndigheds udtalelse, der er baseret på en begrundelse

om fortrolige eller klassificerede informationer, og af

den materielle afgørelse på udlændingeområdet, der er

baseret på denne udtalelse, skal have kompetence til at

undersøge, om fortroligheden er retmæssig (om den er

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

C-21/23

C-36/23

nødvendig og proportional), og til ved sin egen afgø-

relse at bestemme, hvis den finder, at fortroligheden er

retsstridig, at den berørte og dennes retlige repræsen-

tant skal have adgang til og mulighed for at anvende

alle de informationer, der ligger til grund for de admi-

nistrative myndigheders udtalelse og afgørelse, eller,

hvis den finder, at fortroligheden er retmæssig, at be-

stemme, at den pågældende kan få adgang til og an-

vende i det mindste essensen af de fortrolige informa-

tioner i den udlændingesag, der vedrører den pågæl-

dende? M.fl.

Lindenapotheke

Sagen vedrører:

1. Er bestemmelserne i kapitel VIII i den generelle for-

ordning om databeskyttelse til hinder for national lov-

givning, der – ud over de kompetente tilsynsmyndig-

heders beføjelser til at gribe ind med henblik på at kon-

trollere og håndhæve forordningen og de registreredes

adgang til retsmidler – giver konkurrenter beføjelse til

at anlægge sag mod den krænkende part for overtræ-

delse af den generelle forordning om databeskyttelse

ved de civile domstole henset til forbuddet mod uri-

melig handelspraksis?

2. Udgør de oplysninger, som kunderne hos en apote-

ker, der på en internetsalgsplatform optræder som sæl-

ger, indtaster på salgsplatformen i forbindelse med be-

stillingen af lægemidler, hvis salg ganske vist er forbe-

holdt apoteker, men som ikke er receptpligtige (kun-

dens navn, leveringsadresse og informationer, der er

nødvendige med henblik på individualisering af det be-

stilte lægemiddel, hvis salg er forbeholdt apoteker) hel-

bredsoplysninger som omhandlet i databeskyttelses-

forordningens artikel 9, stk. 1, samt oplysninger

om helbredsforhold som omhandlet i databeskyttel-

sesdirektivets artikel 8, stk. 1?

Familienkasse Sachsen

Sagen vedrører:

1) Tillader artikel 68 i forordning (EF) nr. 883/2004,

at tysk børnetilskud (»Kindergeld«) under påberåbelse

af en prioriteret rettighed i en anden medlemsstat ef-

terfølgende kræves delvist tilbagebetalt, selv om der i

den anden medlemsstat ikke er tildelt og udbetalt en

familieydelse for barnet, med den konsekvens, at det

beløb, der tilkommer den i henhold til tysk lovgivning

berettigede person, er lavere end det tyske børnetil-

skud?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Afhænger besvarelsen af spørgsmålet om, på hvilket

grundlag mere end én medlemsstat skal udbetale ydel-

ser som omhandlet i artikel 68 i forordning (EF) nr.

883/2004, eller hvad der udløser de rettigheder, der

skal koordineres, af betingelserne for tildeling af ydelse

i de nationale bestemmelser eller af, på grundlag af

hvilke omstændigheder de pågældende personer i hen-

hold til artikel 11-16 i forordning (EF) nr. 883/2004 er

undergivet lovgivningen i de pågældende medlemssta-

ter?

Justitsministeriet

Energistyrelsen

Lægemiddelsty-

relsen

Indenrigs- og

Sundhedsmini-

steriet

O-sag

25.04.24

Beskæftigelses-

ministeriet

Skatteministeriet

O-sag

Dom

25.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

C-60/23

C-204/23

3) Såfremt det afgørende er, på grundlag af hvilke om-

stændigheder de pågældende personer i henhold til ar-

tikel 11-16 i forordning (EF) nr. 883/2004 er undergi-

vet lovgivningen i de pågældende medlemsstater:

Skal artikel 68, sammenholdt med artikel 1, litra a) og

b), og artikel 11, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr.

883/2004 fortolkes således, at det skal lægges til grund,

at en person udøver lønnet beskæftigelse eller selv-

stændig virksomhed i en anden medlemsstat, eller at

der foreligger en aktivitet, der i socialforsikringsretlig

henseende er ligestillet hermed, hvis den sociale sik-

ringsinstitution i den anden medlemsstat dokumente-

rer en forsikring »som landbruger«, og institutionen for

familieydelser i denne stat bekræfter, at der foreligger

lønnet beskæftigelse, selv om den pågældende person

gør gældende, at forsikringen alene vedrører ejen-

domsretten til en gård, der er registreret som udnyttet

landbrugsareal, men faktisk ikke opdyrkes?

Digital Charging Solutions

Sagen vedrører:

Spørgsmål 1: Udgør en levering, der består af oplad-

ning af et elkøretøj ved en ladestation til brugeren af

køretøjet, en levering af en vare i den forstand, hvori

udtrykket er anvendt i momsdirektivets artikel 14, stk.

1, og artikel 15, stk. 1?

Spørgsmål 2: Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende, skal en sådan levering da anses at fore-

ligge på alle stadier i en transaktionskæde, der involve-

rer et formidlende selskab, når transaktionskæden er

ledsaget af kontrakter på hvert enkelt stadie, men kun

brugeren af køretøjet har kontrol over omstændighe-

der såsom mængden, tidspunktet og stedet for oplad-

ning og hvordan elektriciteten skal anvendes?

Lufthansa Linee Aeree Germaniche e.a.

Sagen vedrører:

Skal artikel 11, stk. 5, i direktiv 2009/12/EF – som

omfatter lufthavnssektoren – fortolkes således, at til-

synsmyndigheden kun må finansieres ved opkrævning

af lufthavnsafgifter, eller er andre finansieringsformer

også tilladt, såsom opkrævning af et bidrag (dommer-

kollegiet er af den opfattelse, at det er fuldt ud muligt

for medlemsstaten at opkræve lufthavnsafgifter for fi-

nansiering af tilsynsmyndighedens drift)?

Skal de afgifter eller det bidrag, som kan opkræves for

finansiering af tilsynsmyndigheden i henhold til artikel

11, stk. 5, i direktiv 2009/12/EF, alene vedrøre speci-

fikke tjenesteydelser og omkostninger – som imidlertid

ikke er nævnt i direktivet – eller er det tilstrækkeligt, at

afgifterne eller bidraget har sammenhæng med tilsyns-

myndighedens driftsomkostninger, sådan som de

fremgår af de budgetter, som er fremsendt til og kon-

trolleret af regeringsmyndigheder?

Skal artikel 11, stk. 5, i direktiv 2009/12/EF fortolkes

således, at afgifter kun kan opkræves fra personer, der

er hjemmehørende eller stiftet efter retten i den stat,

som har oprettet tilsynsmyndigheden, og kan dette

også gælde med hensyn til bidrag, som opkræves for

finansiering af tilsynsmyndighedens drift?

Transportmini-

steriet

O-sag

25.04.24

Transportmini-

steriet

O-sag

Dom

25.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/4-24

C-228/23

AFAÏA

Spørgsmål:

1°) Skal bilag II til Kommissionens forordning (EU)

2021/1165 af 15. juli 2021 om gennemførelse af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2018/848 af 30. maj 2018 fortolkes således, at det deri

indeholdte begreb »jordløst husdyrbrug« [»élevage in-

dustriel«] svarer til begrebet »jordløst husdyrbrug«

[»élevage hors sol«]?

2°) Hvis begrebet »jordløst husdyrbrug« [»élevage in-

dustriel«] sig fra begrebet »jordløst husdyrbrug« [»éle-

vage hors sol«], hvilke kriterier skal da tages i betragt-

ning for at afgøre, om et husdyrbrug skal klassificeres

som jordløst [»industriel«] i den i bilag II til forordning

(EU) 2021/1165 anførte betydning?

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

25.04.24