EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 458
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 22. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 15. marts 2024

Tidspunkt:

kl. 08.45

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 14. marts 2024

1. Politisk drøftelse og afgivelse af betænkning over B 62 (om lange dyretransporter)

B 62

–

Bilag 3 (udkast til betænkning)

KOM (2023) 0770

–

Bilag 2 (opsummering af møde i MOF vedr. forslag om

beskyttelse af dyr under transporter)

2. Meddelelser fra formanden

3. Rådsmøde nr. 4013 (udenrigsanliggender) den 18. marts 2024

Forelæggelse ved udenrigsministeren

Rådsmøde 4013

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

4. Rådsmøde nr. 4014 (almindelige anliggender) den 19. marts 2024

Forelæggelse ved udenrigsministeren

Rådsmøde 4014

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

5. Forelæggelse af den årlige handelspolitiske redegørelse

Forelæggelse ved udenrigsministeren

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 408 (udvalgsmødereferat side 529, årlig

handelspolitisk redegørelse 2023 forelagt 17/3-23)

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

FORTROLIGT

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om

jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

Forelæggelse ved miljøministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0416

–

Bilag 3 (samlenotat)

KOM (2023) 0416

–

Bilag 4 (internt notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

EU-note (20231)

–

E 4 (EU-note af 5/10-23)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 268 (udvalgsmødereferat side 15, senest behandlet

i EUU 15/12-23)

7. Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024

Forelæggelse ved miljøministeren

Rådsmøde 4015

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

Kommissionens forslag til ændringsbudget 1 til EU’s 2024-budget

Forelæggelse ved miljøministeren

−

Orientering

KOM (2024) 0080

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 71 (udvalgsmødereferat side 1279 FO,

forhandlingsoplæg vedr. MFF forelagt EUU 29/9-23)

9. Kommissionens omnibusforslag, der regulerer bevillingerne for en række EU-programmer

Forelæggelse ved miljøministeren

−

Orientering

KOM (2024) 0100 og KOM (2024) 0301

KOM (2024) 0100

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 71 (udvalgsmødereferat side 1279 FO,

forhandlingsoplæg vedr. MFF forelagt EUU 29/9-23)

10. Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024

Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren

Rådsmøde 4015

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

11. Eventuelt

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

FORTROLIGT

Der vedlægges foreløbig oversigt over de under punkter 3, 4, 7 og 10 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

FORTROLIGT

Rådsmøde nr. 4013 (udenrigsanliggender) den 18. marts 2024

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 363 (udvalgsmødereferat side 16, senest behandlet

i EUU 9/2-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1239 FO,

forhandlingsoplæg vedr. bistandsfond forelagt 22/9-23)

2. Belarus

−

Politisk drøftelse

3. Situationen i Mellemøsten

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 363 (udvalgsmødereferat side 17, senest behandlet

i EUU 9/2-24)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

FORTROLIGT

Rådsmøde nr. 4014 (almindelige anliggender) den 19. marts 2024

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2024 (udkast til

konklusioner)

−

Politisk drøftelse

Det Europæiske Råd 21-22/3-24

–

Bilag 3 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 21-22/3-24

–

Bilag 2 (udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Det Europæiske Råd 21-22/3-24

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

2. Europas fremtid

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 171 (udvalgsmødereferat side 25, senest behandlet

i EUU 10/11-23)

3. Det europæiske semester 2024

−

Udveksling af synspunkter/Præsentation ved formandskabet

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 303 (udvalgsmødereferat side 21, senest behandlet

på økofin 12/1-24)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.

* Dagsordenspunktet forventes ikke forelagt mundtligt.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

FORTROLIGT

Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om revision af

affaldsrammedirektivet

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0420

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 82, senest behandlet

i EUU 13/10-23)

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om forebyggelse af

tab af plastgranulat for at reducere mikroplastforurening

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0645

3. Meddelelse om Europas klimamål i 2040 og vej til klimaneutralitet i senest 2050 med

henblik på at opbygge et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund

−

Politisk drøftelse

KOM (2024) 0063

EU-note (20231)

–

E 17 (EU-nyt af 7/2-24)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Dagsordenspunkt 1-2 hører under Miljøministeriets ressort. Dagsordenspunkt 3 hører under

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

Europaudvalget

Referat af 22

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 15. marts 2024

kl. 08.45

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF) formand, Henrik Møller (S) næstfor-

mand, Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander

Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Søren Søn-

dergaard (EL), Christian Friis Bach (RV) og Theresa Scavenius

(UFG).

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, miljøminister Magnus Heu-

nicke og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Desuden deltog:

Punkt 1. Politisk drøftelse og afgivelse af betænkning over B 62 (om lange

dyretransporter)

B 62

–

Bilag 3 (udkast til betænkning)

KOM (2023) 0770

–

Bilag 2 (opsummering af møde i MOF vedr. forslag om

beskyttelse af dyr under transporter)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Punkt 2. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 8

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Punkt 3. Rådsmøde nr. 4013 (udenrigsanliggender) den 18. marts 2024

Rådsmøde 4013

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 363 (udvalgsmødereferat side 16, senest behandlet

i EUU 9/2-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1239 FO,

forhandlingsoplæg vedr. bistandsfond forelagt 22/9-23)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Denne gang ventes især fokus på EU’s militære

støtte.

Vi vil først og fremmest kunne glæde os over, at der nu er enighed om en ny militær bistandsfond

til Ukraine. Den forventes formelt vedtaget på rådsmødet. Den militære bistandsfond er helt central

i EU’s samlede sikkerhedstilsagn. Derfor har vi en forventning og et ønske om, at sikkerhedstilsag-

nene snart kan komme på plads. EU’s sikkerhedstilsagn skal sammen med bilaterale sikkerhedstil-

sagn, herunder Danmarks, levere langsigtet og rettidig støtte til Ukraine.

På den korte bane er det helt afgørende, at vi ser på alle muligheder for at få mere ammunition til

Ukraine. Vi har fra dansk side gjort vores for at donere og indkøbe artilleriammunition, og vi presser

på for, at der gøres mere. Samtidig haster det med at få opbygget den europæiske forsvarsindustri,

så vi ikke igen står i samme situation.

Det er også muligt, at drøftelsen vil berøre sanktioner. Der arbejdes dels på sanktioner som reak-

tion på Aleksej Navalnyjs død. Vi ser hele tiden på, hvordan sanktionerne mod Rusland kan styr-

kes. Her har vi fra dansk side sammen med flere lande opfordret til yderligere tiltag, som forhåbent-

lig kan blive til en kommende 14. sanktionspakke.

Karin Liltorp (M):

Vi har heldigvis allerede masser af sanktioner mod Rusland. Hvilke yderligere

sanktioner overvejer man at indføre?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Sanktionsarbejdet er som en vandslange, der er

gået hul på, og som man må prøve at lappe. Det handler i høj grad om at se på omgåelsesspørgs-

målet. Vand finder sin vej, og det gør varer fra Rusland også. EU’s sanktionsudsending, David

O’Sullivan, gør et stort stykke arbejde.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg håber, at Vladimir Putin og Donald Trumps agent i EU Viktor

Orbáns melding om, hvad Donald Trump vil gøre, hvis han bliver valgt til præsident, fører til en dis-

kussion af, hvad man bliver nødt til at forberede sig på.

Side 11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Jeg forstår ikke terminologien omkring sanktionerne. Der står i samlenotatet: »Ydermere støtter re-

geringen op om de hårdest mulige sanktioner, der kan opnås enighed om i EU«. Det lyder fornuf-

tigt, og jeg forstår udenrigsministerens billede med hullet i slangen

–

problemet flytter sig hele tiden.

Men der står derudover: »Regeringen støtter dertil nye sanktioner relateret til demokrati- og men-

neskerettighedssituationen i Rusland«. Det forvirrer mig. Hvis man går ind for hårdest mulige sank-

tioner, hvad skal man så med nye sanktioner? De nye hører vel ind under de hårdest mulige? Eller

er der nogle sanktioner, der er hårdere end de hårdest mulige? Der er opstået forvirring om det, at

man hele tiden indfører nye sanktioner. For nogle kan de virke som lapning af hullerne i slangen,

mens de for andre kan det virke som optrapning. Kan udenrigsministeren gøre os klogere på det?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Vi har forskellige sanktionsregimer, og det er et

politisk-diplomatisk våben, om man vil. Der kører bl.a. diskussioner om, at menneskerettigheds-

sanktionsregimet mod Rusland i lyset af Aleksej Navalnyjs død skulle skifte navn. Det gør ikke

hverken sanktionerne hårdere eller mindre hårde, men det sender et signal. Derfor er der forskel-

lige spor, hvor det ene handler meget om Ukraine, og det andet handler om menneskerettigheder.

Sporene har forskellige sigter, og det kan i princippet føre til, at visse personer eller entiteter kan

være på flere forskellige lister og blive sanktioneret af flere forskellige grunde.

Niels Flemming Hansen (KF):

Udvalget har været på rejse til Ukraine, og en af udfordringerne,

der blev drøftet

–

og som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har italesat

–

er behovet for

mandskab og personel. Der kan vi selvfølgelig ikke bidrage, for så ville det være en NATO-mission,

men hvad gør man sig af tanker i EU på rådsmøderne? Kan vi gøre andet? Kan vi f.eks. hjælpe

med at få arbejdskraft ind i landet, så de kan få flere soldater ud? Det er en relativt svær situation,

de står i.

Theresa Scavenius (UFG):

Der sker ret store udviklinger, som hele tiden giver fornyede og rele-

vante diskussioner. Grundlæggende mener jeg, at vi har en for ensidig tilgang fra dansk side.

Jeg deltog for nylig i et interparlamentarisk møde om EU’s udenrigs-

og sikkerhedspolitik. Det var

et virkelig spændende, men også skræmmende møde. Min fornemmelse var, at den herskende

politiske konsensus i øjeblikket er den totale krig mod Rusland. Den nuværende oprustning sker i

en meget stærk konfrontation med Rusland, hvor det handler om, at Rusland skal udslettes fuld-

stændigt både økonomisk og militært, men man har ikke nogen realistisk forståelse af, hvad Napo-

leon og Hitler har forsøgt tidligere. Det er altså ikke realistisk. Rusland er vores nabo, og vi skal

finde et leje, hvor vi kan sameksistere. Jeg synes, at oprustningen og snakken om permanent total

krig er ekstremt farlig. Deler regeringen det ensidige fokus på den militære løsning på krigen frem

for i højere grad at tale om de politiske løsninger?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Vores tilgang til Rusland med motiv om at ud-

slette Rusland er ikke et billede, jeg kan genkende overhovedet. Vores tilgang til Rusland er, at vi

responderer på Rusland, som i strid med folkeretten invaderer Ukraine, og som i øvrigt på forskel-

lige vis sender skræmmende signaler

–

og endda udfører skræmmende handlinger

–

i relation til

andre frontlinjestater. Man har brugt migration som en slags våben over for Finland, og de har en

leder, som skal til valg i de kommende dage. Det bliver interessant at se, om han bliver genvalgt,

men det gør han jo nok. Det er i det lys, vi fra dansk side er kommet med udmeldinger om at øge

Side 12

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

vores forsvarsbudget osv. Det er ikke en aggression, det er forsvar af vores egne territorier og vær-

dier. Så jeg ved ikke, hvem der har det ensidige billede, Theresa Scavenius manede frem.

Til Niels Flemming Hansen: Det bedste, vi kan gøre, er at respondere på Ukraines ønsker til os, og

det handler entydigt om ammunition. Der er overvejelser i Ukraine om rekruttering til deres eget for-

svar og spørgsmålet om den ukrainske diaspora, men det er Ukraines overvejelser. Det kan vi ikke

handle på.

Niels Flemming Hansen har ret i, at en anden dimension er selve samfundets sammenhængskraft

og økonomiske formåen, og derfor har den danske tilgang fra starten været de tre spor i Ukrainear-

bejdet. Jeg synes, vi skal være stolte af alle tre spor, især af genoprettelsesaspektet og understøt-

telsen af virksomhedssamarbejde, som er relativt unikt, fordi det er en horisontal tilgang. De fleste

andre lande, der har engageret sig, har gjort det mere sektorspecifikt. Den danske tilgang er ved at

danne skole. Senest har en af de fremtrædende ukrainske ministre for nylig annonceret, at andre

lande er på vej til at lave den type lande-region-samarbejde, som vi har med Mykolajiv.

Formanden (Niels Flemming Hansen):

Udvalget har været på rejse til Ukraine og set, hvor hur-

tige de er til at genopbygge efter bombninger. Det er en stor del af den selvopholdelsesdrift, som

ukrainerne besidder. Det er ret unikt.

Theresa Scavenius (UFG):

Danmark har haft en ledende position både inden for det militære spor

og virksomhedssamarbejde, og derfor kunne vi også have det inden for det tredje spor, for det er

der brug for. Det er en opfordring.

Stemningen blandt parlamentarikerne på det interparlamentariske møde var, at oprustningen er

okay, selv hvis det fører til en permanent krig.

Side 13

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

2. Belarus

−

Politisk drøftelse

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg forventer især fokus på menneskeret-

tighedssituationen i landet og regimets involvering i Ruslands krig mod Ukraine. Det vil også være

en anledning til at drøfte det nylig overståede parlaments- og lokalvalg i Belarus den 25. februar

2024. Valgene blev afholdt under massiv kontrol fra belarusiske myndigheder, og flere oppositions-

partier blev nægtet tilladelse til at stille op. Samtidig benyttede Aleksandr Lukasjenko anledningen

til at erklære, at han vil genopstille til endnu en 5-årig periode ved præsidentvalget i 2025.

Der er med andre ord ingen udsigt til et kursskifte fra regimet. Tværtimod. Jeg håber derfor på en

grundig drøftelse af, hvilke midler vi kan tage i brug. Her forventer jeg, at yderligere sanktioner vil

stå centralt

–

det bakker regeringen op om.

Et andet vigtigt element vil være, hvordan vi fortsat kan støtte den belarusiske opposition. Både

dem, der er i eksil, men også de prodemokratiske kræfter, som fortsat er i Belarus. Vi skal gøre,

hvad vi kan, for at give de modige demokratiforkæmpere i Belarus et håb og for at fastholde mulig-

heden for et frit og demokratisk Belarus. Det handler også om at sikre accountability, altså at Luka-

sjenko og hans regime stilles til ansvar for deres menneskerettighedskrænkelser og internationale

forbrydelser, hvilket har været en dansk prioritet de seneste år.

Christian Friis Bach (RV):

Det er en meget vanskelig balancegang. Der er ikke meget positivt at

sige om Belarus andet end den helt fundamentale kendsgerning, at de ikke har blandet sig direkte i

krigen i Ukraine.

Der er en kæmpe bevægelse i Belarus, der gerne vil noget andet. Jeg håber ikke, at man kommer

til at indføre så hårde tiltag og sanktioner, at man skubber dem fra sig. Jeg tror, at der på sigt er en

mulighed for at række ud til Belarus og få dem til at positionere sig anderledes. En alt for hård linje

lige nu er en farlig strategi.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Der kan være mange grunde til at sanktionere

Belarus. Vi har indtil nu lavet syv sanktionspakker siden 2004. Det bærende element i den danske

deltagelse i sanktionsarbejdet er i høj grad Belarus’ medvirken i

situationen i Ukraine. Det er for at

undgå, at der kommer smuthuller.

Side 14

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

3. Situationen i Mellemøsten

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 363 (udvalgsmødereferat side 17, senest behandlet

i EUU 9/2-24)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Situationen i Mellemøsten er desværre også et

fast tilbagevendende punkt. Det skyldes selvsagt, at udviklingen stadig går den forkerte vej. Kam-

pene i Gaza fortsætter. En stor del af befolkningen er internt fordrevet og lever i akut fødevareusik-

kerhed. Den bebudede israelske offensiv mod Rafah vil kun forværre den katastrofale humanitære

situation.

På rådsmødet forventer jeg derfor stort fokus på, hvad vi fra EU’s side kan gøre for at afhjælpe den

humanitære katastrofe. Vi skal fortsat presse på for en humanitær våbenhvile og beskyttelse af de

civile og af de humanitære nødhjælpsarbejdere. Og så skal vi især sikre, at mere nødhjælp når

frem til civilbefolkningen.

Det er positivt, at der sker fremskridt i arbejdet med en maritim humanitær korridor fra Cypern

–

se-

nest med USA’s initiativ til at etablere en mole i Gaza, hvor nødhjælpen kan ankomme. Samtidig

har EU for alvor engageret sig i det cypriotiske initiativ. Vi ser fra dansk side på, hvordan vi kan

støtte op om arbejdet via bl.a. EU og FN. Det er dog fortsat adgang over land og gennem flere

grænseåbninger, som er den mest effektive måde at få nødhjælpen frem på.

Drøftelsen forventes også at komme omkring andre aspekter af situationen i Mellemøsten. Jeg vil

her fremhæve, at Danmark og en række andre medlemslande

samt EU’s højtstående repræsen-

tant, Josep Borrell, har fordømt, at Israel tidligere på måneden igen vedtog en yderligere udvidelse

af bosættelserne på Vestbredden. Bosættelserne er ulovlige i henhold til folkeretten, og nye udvi-

delser udgør en barriere for en tostatsløsning. Derfor har der været drøftelser om mulige sanktioner

mod ekstremistiske bosættere. Det støtter vi

–

i tillæg til de sanktioner, EU har indført mod bl.a. Ha-

mas.

Endelig vil jeg fremhæve arbejdet med EU’s sømilitære operation i området

(ASPIDES), som har til

formål at beskytte den civile skibstrafik i Det Røde Hav. Operationen er nu igangsat, og fra dansk

side har vi besluttet at bidrage med en officer til operationens hovedkvarter. Herudover vil vores

fregat

–

mens den sejler i Det Røde Hav

–

bidrage med indirekte støtte.

Christian Friis Bach (RV):

Regeringen skriver i samlenotatet, at der er divergerende holdninger i

Rådet. Kan ministeren uddybe Danmarks præcise position? Josep Borrell har for nylig sagt, at Is-

rael bruger sult som våben. Er udenrigsministeren enig i det? Og vil udenrigsministeren tage det op

i forbindelse med drøftelserne?

Der er ved at blive gjort status på hvordan sagen ved Den Internationale Domstol (ICJ) vil spille ind

i drøftelserne i Rådet.

Der er nu en retssag anlagt i Danmark for at se på våbeneksporten til Israel. Har udenrigsministe-

ren kommentarer til det? Vil man i EU i lyset af Borrells udtalelser drøfte våbeneksport til Israel?

Borrells udtalelser burde automatisk give anledning til en drøftelse om, hvorvidt man kan tillade sig

at give tilladelser til våbeneksport til Israel i EU.

Side 15

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Er det planen

–

som der blev åbnet op for i det beslutningsforslag, som vi tilsluttede os

–

at over-

føre fregatten til EU-missionen, hvor den kan spille sammen med officeren?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Der er ikke en retssag i Danmark. Jeg er be-

kendt med, at en række organisationer har meddelt, at de vil udtage en stævning. Stævningen er

ikke modtaget endnu.

Der kan være nogle, der bringer våbenspørgsmålet op, men jeg tror det ikke. Danmarks position er

ret skarp. Vi har efter bedste evne forsøgt at bidrage til at fremme en skarp EU-position. Det lykke-

des ikke sidst. Der fik vi en EU-26-erklæring, som dækker over, at der ikke er en fuldstændig uni-

form holdning til spørgsmålet om våbenhvile, sanktioner og bosættere. Vores spor er, at EU for ba-

lancens skyld burde følge det amerikanske eksempel med sanktioner mod ekstremistiske bosæt-

tere, ligesom vi har indført sanktioner imod Hamas. Men det kræver enighed at indføre sanktioner,

og om vi kommer igennem med vores holdning, er uklart.

Vores vurdering er, at fregatten bliver i militæroperationen Operation Prosperity Guardian (OPG),

som den er udsendt på. Det hænger sammen med, at mandatet og operationen medfører, at fre-

gatten allerede skal sejle mod Danmark igen

–

så vidt jeg husker

–

den 22. marts 2024. Det er

snart, så der er mest effekt i at lade den være, hvor den er. Jeg har i øvrigt i Nævnet redegjort for,

hvordan der kan være en samarbejdskonstruktion, som gør, at den indirekte også kan bidrage til

den anden mission, og derudover bidrager vi med en stabsofficer. Vi er altså med alle steder og er

et af de få lande, der bidrager i alle tre operationer, der finder sted i Det Røde Hav. Vi deltager i

den internationale koalition OPG, som har et defensivt mandat, i EU-missionen og i den ameri-

kanskledede mere offensive operation.

Marianne Bigum (SF):

I Udenrigsudvalget (URU) blev vi for nylig briefet om den humanitære situ-

ation i Gaza ved hjælpeorganisationerne, herunder Røde Kors. Det er jo frygteligt. De har aldrig

oplevet noget lignende. 1,1 million børn

–

hvilket svarer til alle børn i Danmark

–

bor ikke hjemme.

De er på flugt. Allerede nu dør børn på grund af hungersnød. Deres klare opfordring til os er, at vi

ikke kan vente på, at havnen kommer. Der skal lukkes op for at få den humanitære hjælp ind. De

fortalte også, at der er eksempler på, at der er brug for noget så simpelt som telte, fordi børn, kvin-

der og familier bor på gaden. Men når nødhjælpsorganisationerne skal over grænsen, kan de godt

få teltdugene ind, men ikke teltpælene, fordi de kategoriseres som et produkt med dobbelt anven-

delse

–

altså at det kan bruges som våben. Det nytter ikke noget. De børn har ikke 2 måneder til at

vente på, at vi får bygget en havn. Selv når den er bygget, vil man kun kunne komme ind drypvis.

Hvis vi skal gøre noget, skal hjælpen og mennesker ind over grænsen, så hjælpen kan blive uddelt

og nå frem til de rigtige. Hvad tænker udenrigsministeren om det, og hvad kan vi gøre i EU?

Søren Søndergaard (EL):

Jeg går ud fra, at Borrell deltager i rådsmødet. Hans meget klare

–

objektivt korrekte

–

konstatering af, at Israel bruger sult som våben mod en befolkning, der kæmper

for deres liv, kan give anledning til kritik på mødet fra f.eks. Ungarns premierminister, Viktor Orbán.

Det kunne være interessant for udvalget at vide, hvordan udenrigsministeren vil gå ind i den dis-

kussion. Vil udenrigsministeren deltage i kritikken af Borrell, eller vil udenrigsministeren give udtryk

for, at det er en alvorlig situation, og at det desværre er korrekt?

Side 16

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Udenrigsministeren nævner bosættere og siger, at det vil komme op på mødet. Men med hvilket

resultat? Hvor er den klare danske intervention? Selv amerikanerne

–

som jo ikke kan beskyldes

for ikke at støtte Israel

–

har indført en restriktion for bosætterne. Hvordan vil det blive behandlet,

herunder landenes muligheder for at indføre restriktioner? Som jeg husker Schengenreglerne, har

man i landene ret til at indføre regler selv, hvis man opfatter det som helt afgørende. Det kunne

være en mulighed, at en kreds af ligesindede lande oprettede en koalition af villige, der kan gå

foran, hvis et enkelt eller få lande blokerer.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg er meget enig i Marianne Bigums beskri-

velse, herunder at det kunne gøre en mærkbar forskel med flere grænseåbninger og ikke mindst

en anden administration af de åbninger, der er. Det tager vi ret alvorligt, og vi har en tæt dialog

med de danske nødhjælpsorganisationer for at identificere barriererne. Nogle af barriererne er

dem, Marianne Bigum beskriver: Der er uklarhed omkring produkter med dobbelt anvendelse, der

gør, at lastbiler kan opleve, at de bliver sendt tilbage. Det havde været bedre at vide på forhånd,

hvad man må tage med over grænsen. Der er også en alt for lav barriere i forhold til definitionen af

produkter med dobbelt anvendelse situationens alvor taget i betragtning. Det har vi søgt at kort-

lægge, og det er i høj grad Nævnet, jeg orienterer om den slags sager. Vi har både kortlagt og

præcist italesat det over for Israel. Vi har deltaget i to demarcher over for Israel inden for kort tid. En

med kraftigt fokus på spørgsmålet om våbenhvile og en advarsel mod en landoperation i Rafah. En

anden med fokus på nødhjælp, hvor vi har formidlet vores egen kortlægning af, hvilke barrierer der

skal fjernes. Det presser vi hårdt på for. Det er alligevel positivt, at der ved siden af det er det ame-

rikanske initiativ og det cypriotiske initiativ, som ikke står og falder med molen, men som klart har

en større kapacitet, hvis den kommer.

Vi presser også hårdt på for sanktioner af de ekstremistiske bosættere. Vi sidder ikke og venter på,

at andre taler om det. Det gjorde vi heller ikke på sidste møde, hvor det desværre ikke lykkedes at

opnå en tilstrækkelig grad af enighed. Det skal vi give et nyt skud på mandag, og vi kommer til at

arbejde aktivt for det, men jeg kan ikke love, at det vil lykkes, for der er forskellige positioner. Der er

dog ikke så mange, der skal overbevises. Jeg betragter det ikke som en umulighed, at det lykkes.

Søren Søndergaard lægger til grund, at vi tager en bordrunde, hvor vi forholder os til Borrells be-

stemte formuleringer. Det tror jeg ikke vi skal have. Hvis vi gjorde det til en fast tradition at evaluere

Borrells udtalelser, ville det blive nogle lange møder. Jeg er heller ikke sikker på, at det ville være

frugtbart. Det afgørende er, at der er en fuldstændig uholdbar situation i Gaza med alt for høje

drabstal og en forfærdelig fødevaresituation. Israel har et ansvar

–

det skal italesættes, og der skal

lægges pres på Israel. Sandsynligheden for, at der bliver lyttet, er større, hvis vi gør det med en

fælles europæisk stemme. Det er det, vi bruger vores energi på.

Niels Flemming Hansen (KF):

Jeg læste for nylig, at 70 pct. at den nødhjælp, der kommer ind i

Gaza, bliver angrebet og taget i besiddelse af Hamas. Det er selvsagt et problem. Hvad har man

tænkt sig at gøre for at beskytte nødhjælpen undervejs?

Theresa Scavenius (UFG):

Grundlæggende mener jeg, at vi har en for ensidig tilgang fra dansk

side. Udenrigsministeren siger, at der skal lægges pres på Israel, men hvordan skal det gøres kon-

kret igennem EU? Hvilke instrumenter vil Danmark foreslå, at EU skal bruge? Det, at bosætterne

skal sanktioneres, er kun et meget lille hjørne. Der er brug for en samlet politisk linje, og der er

Side 17

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

masser af muligheder, såsom sanktioner i forhold til våben eller en generel pause af forskellige

samarbejder. Det har vi gjort i forhold til Rusland i Arktisk Råd osv., hvor vi har pauseret deres del-

tagelse. Man kunne også lægge pres via den økonomiske politik. Hvis udenrigsministeren mener,

at der skal lægges et pres på Israel, så må udenrigsministeren også forklare, hvad det pres præcis

går ud på.

Christian Friis Bach (RV):

Tak til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde og

global klimapolitik for udbetaling til UNRWA (FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygt-

ninge i Mellemøsten) og for en helt igennem ordentlig og redelig proces. Hvem skal dele nødhjæl-

pen ud? UNRWA er vores allerbedste bud. De kan netop sørge for, at nødhjælpen ikke falder i de

forkerte hænder.

Jeg er glad for, at udenrigsministeren ser en fuldstændig uholdbar situation i Gaza. Og vi forstår

godt, at Rådet ikke kan forholde sig til alle Borrells udtalelser. Men det er ikke hver dag, han kom-

mer med udtalelser om, at et land, som vi betragter som en nær allieret, og som vi i øvrigt bakker

op om, bryder folkeretten. Det er jo entydigt det, han siger

–

at bruge sult som våben er definitorisk

et brud på den humanitære folkeret. Derfor vil vi gerne vide, om regeringen deler det synspunkt, at

der sker et entydigt brud på folkeretten. Hvis det er tilfældet, har det en række implikationer for

Danmarks deltagelse i de retssager, der ligger. Vi kunne godt have ønsket os, at Danmark interve-

nerede i det forløb, der ligger hos ICJ

–

der mangler vi Danmarks stemme.

Tak for det skriftlige svar på den opfordring, vi fik fra generalsekretæren for den norske flygtninge-

hjælpsorganisation Flyktninghjelpen, Jan Egeland, om at samle de nordiske lande. De nordiske

lande er jo en humanitær supermagt. I denne specifikke situation er vi en meget markant humani-

tær supermagt. Skibene tager for lang tid, det er vejen, der er afgørende. Jeg vil derfor igen

spørge, om udenrigsministeren vil overveje at række ud til sine nordiske kollegaer og tage et fælles

initiativ med henblik på at fremskynde og bistå Israel i at få lastbilerne ind i Gaza?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det, Christian Friis Bach siger om formidling og

fordeling af nødhjælp i Gaza, er fuldstændig rigtigt. Der er kun én arkitektur, der kan bruges, hvis

det skal ske nogenlunde ordentligt, og det UNRWA. Det er i det lys, vi ikke har suspenderet vores

betalinger. Vi iagttager med tilfredshed, at det er mønsteret rundt omkring. Svenskerne har også

udbetalt deres bidrag for nylig, bl.a. fordi det er den struktur, man vil bruge. Jeg kan ikke bekræfte

tallene om, hvor meget nødhjælp der går skævt. Men i en desperat situation

–

hvilket det er

–

øger

det presset på nødhjælpen, og derfor skal vi fastholde denne grundlæggende arkitektur.

Jeg takker for inspirationen om at etablere et fælles nordisk initiativ. Man skal altid overveje, hvilke

instrumenter man tager i brug. Det vil være et politisk instrument, for der er jo ikke et kapacitetspro-

blem i Israel. Forslaget går på, at vi skulle stille kapacitet til rådighed for at bistå Israelerne med at

udføre grænsekontrol, men min klare læsning er, at det er vilje og ikke kapacitet, der er udfordrin-

gen. Man kunne gøre sig den overvejelse, om man kunne få pointen tydeligere frem ved at sige, at

hvis det er kapacitet, man mangler, så tilbyder vi den. Men det er ikke problemet, problemet er vil-

jen, og det er den, vi skal presse på for at fremme.

For mig er det fortsat vigtigt at finde en så entydig fælleseuropæisk position som overhovedet mu-

ligt. Jeg har iagttaget, at synspunkter begynder at konvergere. I begyndelsen var der en betydelig

Side 18

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

spændvidde, hvilket også kunne ses ved afstemningerne i FN. Nu begynder der i højere grad at

være en fælles position. Mange omkring dette bord

–

inklusive mig selv

–

synes, at positionen

skulle være etableret noget før og noget skarpere, bl.a. på sanktionsspørgsmålet, men det kan jeg

ikke diktere. Det er et spørgsmål om, hvordan man bedst fremmer sin politik. Jeg forsøger at lægge

min stemme der, hvor det bliver tydeligere, at Europa

–

som er en ven af Israel, bl.a. af historiske

grunde

–

er entydigt utilfreds med den måde, man håndterer den humanitære situation på.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er rigtigt, at vi selvfølgelig skal have en fælleseuropæisk linje, men

det, vi er interesserede i

–

som Søren Søndergaard også har nævnt tidligere

–

er, hvad Danmark

arbejder for skal være den europæiske position. I hvilken retning trækker vi? Jeg kan se, at util-

fredsheden ikke rækker længere, end at man taler om det, men at man ikke rigtig vil tage nogen af

de vigtige instrumenter i brug. Jeg vil opfordre til, at man i højere grad gør brug af økonomiske

sanktioner og samarbejdsrelationer som instrumenter til at presse Israel.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 19

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Punkt 4. Rådsmøde nr. 4014 (almindelige anliggender) den 19. marts 2024

Rådsmøde 4014

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2024 (udkast til

konklusioner)

−

Politisk drøftelse

Det Europæiske Råd 21-22/3-24

–

Bilag 3 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 21-22/3-24

–

Bilag 2 (udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Det Europæiske Råd 21-22/3-24

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det bliver et topmøde med fokus på udenrigspo-

litiske emner. Først og fremmest skal der være en drøftelse af Ruslands krig i Ukraine og den mili-

tære bistandsfond, der nu er faldet på plads med 5 mia. euro til den europæiske fredsfacilitet i

2024. Vi havde ønsket en flerårig bevilling, men nu bliver det noget, der skal træffes beslutning om

fra år til år. Det er dog godt, at det kommer på plads som forudsætning for sikkerhedstilsagn og

hele ammunitionsspørgsmålet.

Der vil også være fokus på en ny forsvarsindustriel strategi og industriprogram. Det er også kendt

stof, for alle ved, at vi har løfter at holde om artillerigranater, millionen, der ikke blev leveret, og der

er brug for at opbygge kapacitet. Det er på vej, men mere kan gøres.

Det Europæiske Råd vil også drøfte situationen i Mellemøsten. Det er vigtigt, at EU taler med én

stemme, også på niveauet af stats- og regeringsledere, om behovet for at løsne op på den humani-

tære situation, våbenhvile og frigivelse af gidslerne.

Under punktet om øvrige anliggender forventes drøftelser om migration og landbrug, og Kommissi-

onen vil præsentere en status for udvidelsesprocessen med Ukraine, Moldova og Bosnien.

Der vil også være en frokost med FN’s generalsekretær. Desuden vil stats-

og regeringscheferne

gøre status på arbejdet med Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2024-2029.

Endelig vil der være et eurozonetopmøde i inklusivt format.

Kommissionen har i denne uge afrapporteret om Ukraines, Moldovas og Bosnien-Hercegovinas

fremskridt i udvidelsesprocessen. Ukraine og Moldova er på rette spor, og jeg håber, at vi snart kan

starte forhandlingerne med de to.

Om Bosnien-Hercegovina udtaler Kommissionen, at landet har gjort flere reformfremskridt det se-

neste år end de forudgående 10 år tilsammen. På den baggrund anbefaler Kommissionen, at vi

træffer beslutning om at indlede optagelsesforhandlinger.

Stats- og regeringscheferne besluttede i december 2021 at indlede optagelsesforhandlinger med

Bosnien-Hercegovina, når den nødvendige grad af opfyldelse af medlemskriterierne er opnået. Der

Side 20

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

er en gruppe medlemslande, der ønsker at træffe en beslutning om forhandlinger nu. Det er derfor

muligt, at man på mødet i Det Europæiske Råd vil forsøge at nå til enighed om de videre skridt.

Regeringen forelagde forhandlingsoplæg om Bosnien den 2. december 2022, som støtter optagel-

sesforhandlinger, når de nødvendige kriterier er opfyldt. Det vil være en samlet politisk vurdering og

afvejning.

Der er bestemt sket fremskridt, men Bosnien-Hercegovina befinder sig stadig i en vanskelig situa-

tion. Regeringen lytter til Kommissionens og andres anbefalinger og vil i den videre proces fortsat

arbejde for, at der stilles klare krav til reformprocessen i Bosnien-Hercegovina. Det er vigtigt at op-

retholde den meritbaserede tilgang, ikke mindst når det kommer til de faktiske forhandlinger, der

ligger foran os.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 21

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

2. Europas fremtid

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 171 (udvalgsmødereferat side 25, senest behandlet

i EUU 10/11-23)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg forventer en drøftelse af, hvordan EU forbe-

reder sig på udvidelse. Den nye geopolitiske virkelighed og krigen i Ukraine har givet nyt momen-

tum til en udvidelsesdiskussion, som har været på pause i en lang årrække. Det betyder, at både

kandidatlandene og EU skal gøre sig klar, og det blev i december 2023 aftalt, at vi til juni 2024 skal

blive enige om en køreplan for EU’s eget reformarbejde. Det er svært stof –

det er nemt at se pro-

blemet og sværere at finde løsningerne. Vi står potentielt med et EU med over 30 medlemmer, og

det må sætte sig i en række overvejelser, der relaterer sig til EU’s budget, sektorpolitikker, såsom

landbrug og samhørighed, EU’s beslutningsprocesser, og hvordan vi sikrer respekten for EU’s

værdier

–

ikke kun op til, men også efter tiltrædelse.

Det er alt sammen vanskelige spørgsmål, og i nogle medlemslande er det sensitive spørgsmål. Vi

finder ikke svarene på dette rådsmøde og nok heller ikke på topmødet den 22.-23. marts 2024,

men vi skal i gang med diskussionen.

Det danske udgangspunkt baserer sig i høj grad på den brede europapolitiske aftale, vi har ind-

gået, hvor vi støtter en proces med parallelle spor. Det vil sige udvidelsesforhandlinger, herunder

støtte til kandidatlandenes egne forberedelser og reformer, side om side med reformarbejde internt

i EU. Vi ser ikke noget behov for traktatændringer. Det har vi også afklaret i aftalen, men vi er åbne

over for at udnytte de muligheder, som traktaterne allerede giver. Det gælder bl.a. muligheden for

at bruge kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed inden for afgrænsede dele af den fælles uden-

rigs- og sikkerhedspolitik.

Forudsætningen for en vellykket udvidelse ligger i, at EU står sammen om og leverer på en ambi-

tiøs strategisk dagsorden for de kommende 5 år under den næste Kommission. Det handler bl.a.

om sikkerhed og konkurrenceevne, geopolitisk indflydelse og om grøn og digital omstilling. Det er

overskrifter, som bør præge de næste flerårige budgetforhandlinger og reformer af EU's politikker.

Hvis det lykkes at fremtidssikre vores politikker og finansieringsgrundlag, vil EU kunne gøre sig klar

til at optage et stort og presset land som Ukraine og de andre mindre, men også komplekse ansø-

gerlande. Det bliver næppe i et big bang, som vi oplevede i 2004, men mere successivt efterhån-

den som landene hver især bliver klar og opfylder betingelserne. Målet for EU’s hjemmearbejde må

være at sikre, at udvidelsen rent faktisk vil gøre EU stærkere og styrke europæisk frihed, sikkerhed

og velstand i årene frem.

Processen vil ubetinget tage tid, og som vi ser verden, skal den være drevet af substans og merit-

ter, ikke af en kunstig kalender eller institutionelle diskussioner. Jeg tror heller ikke, man skal under-

vurdere de europæiske befolkninger og behovet for at få dem med ombord i processen. Vi skal få

alle til at forstå både nødvendigheden af udvidelsen, men også kompleksiteten i den. Intuitivt og

emotionelt tænker man, at Ukraine er angrebet, det er vores naboer og vores venner, og de skal

være med. Det mener vi også, at de skal, men det er 41 millioner mennesker og ubetinget Europas

største landbrugsland osv., så det kommer med nogle udfordringer. Derfor er det vigtigt at få både

Side 22

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

viden og analyse på bordet, og vi ser vi frem til, at Kommissionen leverer på det i første omgang

med de første analyser senere i marts.

Theresa Scavenius (UFG):

Den bæredygtige vækst fremadrettet er også en del af mødet, og det

handler om vores ressourceforbrug, i forhold til hvor konkurrencedygtige vi er i Europa. Vi diskute-

rede det med økonomiministeren for nylig, hvor ministeren havde meget fokus på at lempe byrder

for erhvervslivet, men ikke rigtig forholdt sig til rapporten, som netop handler om at konkurrence-

evne også handler om f.eks. energipolitik og bæredygtigt ressourceforbrug. Hvad er udenrigsmini-

sterens holdning til det, og hvordan bidrager han til diskussionerne, når de kommer op? Det er

også relateret til reformarbejdet af landbrugspolitikken, og hvis man ikke ser nogen udfordring med

ressourceforbrug, bæredygtighed, energipolitik og klimapolitik, vil man heller ikke presse på for en

reform af landbrugspolitikken i en bæredygtig retning. Forhandlingerne er selvfølgelig på et tidligt

stadie, men det er netop et vigtigt tidspunkt at sætte ind og præge, hvilken retning udviklingen skal

gå.

Christian Friis Bach (Radikale Venstre):

Det er en rimelig afgørende diskussion. Måske handler

det i virkeligheden om EU

–

Europa skal nok blive liggende. Det er meget vigtigt, at man kommer

godt fra start i den drøftelse, og vi har taget hul på det i den europapolitiske aftale. Jeg var glad for

ministerens redegørelse, for holdningen i samlenotatet er ret kort, så jeg vil gerne have bekræftet,

at ministeren vil tale for brug af fleksibilitetsmekanismerne, som vi har sagt i den europapolitiske

aftale.

Vi har haft lange drøftelser om traktatændringer, og nogle af mine kollegaer ser lidt trætte ud, når

man begynder at tale om det igen, men jeg synes, at forslaget fra Europa-Parlamentet om rets-

statsmekanismen var interessant. Det er ret uheldigt, at vi har en retsstatsmekanisme, som bliver

politisk bestemt

–

det dur ikke. Politikere behøver ikke at kloge sig på retsstatsmekanismen. Det

kan man bede Domstolen om at kloge sig på. Det vil give en langt stærkere og mere robust rets-

statsmekanisme, hvis vi flyttede det fokus. Som jeg forstår det, kræver det en traktatændring. Det

vil i den grad være i Danmarks interesse at se på det, da vi altid står vagt om de internationale og

europæiske retsstatsprincipper. Det vil jeg opfordre til, at man overvejer.

På udvidelsesområdet er vi blevet enige om, at landene skal hurtigere over barren. Jeg håber, at

udenrigsministeren vil huske »hurtigere« i sit indlæg.

Nogle af os har lige været i Georgien og Armenien, og jeg vil sige stor tak til ambassadøren og til

ambassaden, som planlagde en fantastisk tur for os. Det var en meget rigtig beslutning at åbne

ambassaden, og vi står virkelig godt derude. Ambassadøren har fået gennemslagskraft, og det var

vi meget glade for at opleve. Vi fik foretræde på allerhøjeste niveau. Både præsident Vahagn Kha-

chaturyan og premierminister Nikol Pashinyan i Armenien og premierminister Irakli Kobakhidze

samt præsident Salomé Zourabichvili i Georgien stod klar til at møde den lille forkølede delegation

fra det danske Folketing.

Man oplever lande, som er under ekstremt pres og nu i den grad vender sig mod Europa.

Det gælder også Armenien og Georgien, og derfor vil jeg opfordre til, at udenrigsministeren tager

det med i sine samtaler og sit indlæg. Georgien og især Armenien vender sig meget markant nu,

fordi de føler, at Rusland entydigt har svigtet dem. Det vil jeg gerne høre lidt om, og jeg vil gerne

Side 23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

opfordre udenrigsministeren til meget aktivt at gå ind for, at der kommer flere EU-monitorer til Ar-

menien. Det skaber et lille håb om tryghed i Armenien. Der skal flere derned, og vi skal styrke vo-

res samarbejde med især Armenien.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Til Christian Friis Bach: Rigtig mange tak for ro-

sen til vores ambassadør til Georgien. Det vil vi være rigtig glade for at formidle. Jeg har fulgt med i

rejsen og er også blevet bibragt det indtryk, at det var et vellykket besøg, og at dem, I besøgte, i

den grad engagerede sig på højt niveau. Det understreger det billede, der tegner sig, som vi skal

og allerede læner os ind i. Det er også i det lys, man skal se vores ambassadeåbning, og EU har

brug for at tage effekten af situationen omkring Armenien og Aserbajdsjan på sig og række ud efter

Armenien.

Vi ser gerne en forstærket retsstatsmekanisme inden for rammerne af den traktat, vi har. Det skyl-

des også, at der ikke rigtig er den frie leg. Det minder lidt om de tilbagevendende grundlovsdiskus-

sioner i Danmark, hvor man gerne vil ændre et punkt, for så ville vi have en bedre grundlov. Men vi

ved alle sammen, at man ikke kan lave nålestiksoperationer, for enten åbner man, eller også åbner

man ikke. Og hvis man åbner, så åbner man det hele. Vores samlede vurdering er, at traktaten er

robust nok til at kunne håndtere udvidelsesprocessen, hvis traktaten bruges rigtigt. Den vurdering

deler vi heldigvis med rigtig mange. Der vil være utrolig stor risiko for tabt politisk energi, hvis man

starter et nyt traktatarbejde. Derfor synes vi, at det skal være med den selvpålagte begrænsning, at

vi skal kunne håndtere udvidelse inden for den eksisterende traktat.

Til Theresa Scavenius: Der kommer ingen substantiel diskussion om de temaer på rådsmødet. Re-

geringen er et kollektiv, så hvad økonomiministeren har måttet have sagt om det substantielle, står

jeg selvfølgelig helt bag.

3. Det europæiske semester 2024

−

Udveksling af synspunkter/Præsentation ved formandskabet

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 303 (udvalgsmødereferat side 21, senest behandlet

på økofin 12/1-24)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Side 24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 25

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Punkt 5. Forelæggelse af den årlige handelspolitiske redegørelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 408 (udvalgsmødereferat side 529, årlig

handelspolitisk redegørelse 2023 forelagt 17/3-23)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det er en vigtig drøftelse med udvalget på et

tidspunkt, hvor EU’s handelspolitik –

ligesom mange andre områder

–

påvirkes betydeligt af den

nye geopolitiske virkelighed, samtidig med at der er et stigende pres udefra på den europæiske

konkurrenceevne.

Det understreger behovet for en mere robust og strategisk handelspolitik, der i højere grad er orien-

teret mod at imødegå geopolitiske udfordringer. Idet vi dog

–

og det er vigtigt at understrege

–

skal

forblive forankrede i en grundlæggende åbenhed og regelbaseret orden. Men handelspolitikken

skal samtidig bidrage til at styrke vores økonomiske sikkerhed. Mantraet er »de-risk

–

not de-cou-

ple«.

Jeg vil i det følgende komme ind på en række handelspolitiske spor, der alle er præget af denne

geopolitiske situation.

Ukraine

De midlertidige handelsliberaliseringer har givet et markant bidrag til at understøtte den ukrainske

økonomi. Det er vigtigt, at de nu står til at blive forlænget. Det har vi arbejdet for fra dansk side, og

vi har støttet, at der samtidig tages hånd om landbrugssektorens bekymringer for mulige markeds-

forstyrrelser ved at acceptere flere beskyttelsesforanstaltninger.

Handelsaftaler og økonomiske samarbejder

Det er vigtigt, at vi i EU fortsat arbejder for at fremme handelsaftaler og økonomiske samarbejder.

De udgør en væsentlig brik i at sikre vores kollektive modstandskraft og forsyningslinjer og styrke

vores globale indflydelse og partnerskaber.

I 2023 fik vi afsluttet og undertegnet handelsaftaler med Kenya og Chile. Chileaftalen er netop et

eksempel på, hvordan vi gennem handelspolitikken kan få adgang til vigtige råstoffer som f.eks.

kobber og litium, der er centrale for den grønne omstilling og de grønne industrier i Europa

–

som dermed bidrager til at nedbringe vores kritiske afhængigheder af visse andre lande. Kenyaaf-

talen er et eksempel på, hvordan handelspolitikken understøtter vores strategiske partnerskaber i

det globale syd.

Det skal vi bruge som afsæt til i den kommende tid at have mere fokus på Afrika, også i handelspo-

litikken, og det er et element, som vi aktivt søger at tænke ind i det arbejde, vi skød i gang i man-

dags med en ny plan for dansk engagement i Afrika. Den skulle meget gerne lande i august 2024,

og jeg håber og tror, at den kan blive et godt fundament for vores engagement i andet halvår af

2025, hvor vi har formandskabet i EU. Det er en dagsorden, der er kommet for at blive, hvis man

tager de lange briller på og ser på den demografiske udvikling i det kontinent kun 14 km fra Eu-

ropa.

Derudover fik vi i 2023 ratificeret aftalen med New Zealand, så den kan træde i kraft til sommer. Til

gengæld nåede vi ikke i mål med forhandlingerne med Australien, men

fra EU’s side er der vilje til

Side 26

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

at genoptage forhandlingerne, og også fra australsk side signaleres der på det seneste åbenhed

over for dette.

Jeg tror, at Mercosur har stået i mine talepapirer, lige så længe jeg har haft et ministeransvar, der

bare har haft en flig med det at gøre. Aftalen befinder sig i en afgørende fase, og fra dansk side

presser vi på for en aftale i 2024, der vil være af stor økonomisk og ikke mindst geopolitisk betyd-

ning. Det er håbet, at vi også kan få afsluttet forhandlingerne om en moderniseret aftale med Me-

xico i nærmere fremtid.

I Asien og den vigtige Indo-Stillehavs-region har vi arbejdet for at intensivere forhandlingerne med

Indien, Indonesien og Thailand, ligesom det er positivt, at Kommissionen for nylig har annonceret,

at man vil genoptage forhandlingerne med Malaysia og Phillippinerne.

I Mellemøsten arbejder vi for at afsøge mulighederne for enten at genoptage forhandlingerne om

en regional handelsaftale med Gulf Cooperation Council (GCC), hvilket også er et mangeårigt pro-

jekt, eller igangsætte forhandlinger med individuelle lande. Det kunne f.eks. være de Forenede

Arabiske Emirater, hvor man forventeligt

–

hvis man ville

–

måske hurtigt kunne komme i mål.

Ud over egentlige handelsaftaler har Kommissionen også på vegne af medlemslandene indgået

råstofpartnerskaber med en række lande, og der er flere på vej. Fra dansk side ser vi positivt på

etableringen af disse partnerskaber, der udbygger og diversificerer vores forsyningssikkerhed.

Derudover er der de bredere handelsmæssige, teknologiske og forsyningssikkerhedsmæssige

samarbejder i form af handels- og teknologiråd (TTC) med Indien og USA.

USA og det transatlantiske forhold

USA og det transatlantiske forhold er centralt også på det handelspolitiske område og i forhold til

vores økonomiske sikkerhed. Samarbejdet er grundlæggende godt. Det gælder navnlig inden for

rammerne af TTC, der bl.a. har vist sin værdi i forbindelse med håndteringen af Rusland gennem

tæt koordineret eksportkontrol, og i det hele taget som et vigtigt partnerskabsforum til koordination

og styrket dialog om politisk-strategiske aspekter af global handel, økonomi og teknologi.

TTC har også betydeligt potentiale til at fremme samhandlen og reducere barrierer og styrke sam-

arbejdet om forsyningssikkerhed til den grønne omstilling. Derfor vil det være vigtigt at fastholde

TTC-samarbejdet

–

uanset den næste administrations partifarve efter præsidentvalget i USA i no-

vember 2024. Det næste politiske møde i TTC afholdes i Belgien i begyndelsen af april 2024.

Det handelspolitiske forhold til USA er dog ikke helt uden udfordringer. F.eks. er det endnu ikke lyk-

kedes at nå til enighed om en permanent fjernelse af USA's told på europæisk stål og aluminium

og EU’s toldmodsvar, som har været midlertidigt suspenderet siden oktober 2021. Men vi er blevet

enige om at forlænge suspensionsperioden frem til den anden side af det amerikanske præsident-

valg.

Der arbejdes også fortsat på at indgå en kritisk mineral-aftale i løbet af foråret. Den vil styrke sam-

arbejdet om forsyningssikkerhed på området og samtidig sikre EU’s ligebehandling ved produktion

af elbiler og batterier og dermed imødegå nogle af udfordringerne fra den amerikanske Inflation

Reduction Act (US IRA).

Side 27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

WTO og det multilaterale handelssystem

Uanset geopolitikkens genkomst og strategisk handelspolitik er det vigtigt at værne om WTO (Ver-

denshandelsorganisationen), der er en central ramme for globale partnerskaber, og som er vigtig

for Danmark og dansk erhvervsliv, fordi organisationen er med til at sikre forudsigelige rammer for

dansk eksport.

Den 13. ministerkonference har lige været afholdt i Abu Dhabi (MC13), hvor jeg selv deltog delvis.

Den bragte desværre ikke så mange resultater, som vi kunne have ønsket. Men på flere af de om-

råder, hvor der ikke kom resultater, var parterne ikke langt fra enighed. Jeg ser derfor MC13 som

trædesten til den 14. ministerkonference (MC14) i Cameroun sidst i 2025 eller i starten af 2026. Vi

kender endnu ikke den præcise timing, men det kan risikere at blive mens vi har formandskabet for

EU. I den her sammenhæng vil jeg i øvrigt henvise til den orientering, som jeg tidligere denne uge

har sendt til udvalget om MC13.

Defensiv handelspolitik

Jeg vil fremhæve, at ud over den mere offensive strategiske handelspolitik, som jeg har talt om ind-

til nu, er det, man kan kalde defensiv handelspolitik, også en del af vores robuste tilgang. Den går

ud på, at vi skal være klar til

–

når det er nødvendigt

– mere aktivt at beskytte EU’s indre marked

og konkurrenceevne over for ulige konkurrencevilkår, unfair handelspraksis og økonomisk tvang

fra visse tredjelande. Derfor har EU over de seneste år vedtaget en række handelspolitiske instru-

menter, der styrker vores reaktionsevne i relation til udbudsvilkår og imødegåelse af udenlandske

subsidier på det indre marked.

Fremtiden for EU’s handelspolitik

Der er så småt taget hul på en central diskussion om

fremtiden for EU’s handelspolitik,

der vil fort-

sætte frem mod etableringen af den nye Kommission i den næste institutionelle cyklus. Den dis-

kussion deltager vi aktivt i fra dansk side. Det drejer sig om udmøntningen af den mere robuste og

strategiske handelspolitik. En vigtig del af det er også at gøre handelspolitikken mere effektiv. EU

bør bl.a. se sine egne processer efter i sømmene, når det gælder forhandlingstempo og ikke

mindst ratifikation af handelsaftaler.

Fra dansk side forholder vi os pragmatisk til procedurerne i overensstemmelse med kompetence-

fordelingen mellem EU og medlemslandene. En mere effektiv handelspolitik betyder også, at vi

ikke i overdreven grad vil koble til andre politikområder, hvis det komplicerer og forsinker aftalerne.

I forhandlingerne skal vi stille ambitiøse, men samtidig også realistiske krav til bæredygtighed. Og

vi skal tilpasse aftalerne fra land til land. Det er nemmere sagt end gjort, fordi det rummer vanske-

lige balancer, men signalet er, at vi skal undgå at sætte barren så højt, at vi underminerer mulighe-

den for handelsaftaler

–

og dermed sætter os uden for indflydelse, mister vigtige samarbejdspart-

nere og overlader spillepladen til andre aktører, der ikke deler vores interesser.

Theresa Scavenius (UFG):

Mødet illustrerer meget godt, at ministeren har tre job: udenrigspolitik,

handelspolitik og EU-politik, og det er meget. Forelæggelsen relaterer sig lidt til det, jeg spurgte om

under punkt 4, i forhold til hvordan vi definerer konkurrenceevne. Hvorfor taber EU og USA terræn

til Kina? Hvad er der galt med vores erhvervspolitik og vores konkurrenceevne, siden vi ikke kan

holde dampen oppe? Den europæiske redegørelse siger netop, at vi skal have et bredere perspek-

Side 28

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

tiv på, hvad der gør os konkurrencedygtige. Det gælder bl.a. vores ressourceforbrug og vores ener-

gipolitik, og derfor mister vi terræn på solceller, vindmøller og elbiler til bl.a. Kina. Derfor synes jeg,

at er meget vigtigt, at vi drøfter, hvordan vi definerer og forstår konkurrenceevne.

Det, som økonomiministeren redegjorde for, og som jeg under punkt 4 kunne forstå, at udenrigsmi-

nisteren også støtter, er en meget snæver forståelse af konkurrenceevnen her og nu. Det handler

om, hvor mange udgifter en enkelt virksomhed har, frem for at have en bedre strategisk og langsig-

tet forståelse af, hvad der faktisk underbygger fremtidens arbejdsmarked, og hvor vi skal have kon-

kurrencepositioner fremadrettet.

Under punkt 6 skal vi snakke om jordbundskvalitet i Europa, som er ekstremt dårlig, og det

er et eksempel på, hvordan vores produktivitet i landbruget falder, på grund af at vores ressource-

forbrug ikke er bæredygtigt. Tingene hænger sammen. Ministeren må gerne have en bredere for-

ståelse af konkurrenceevnebegrebet i sine tanker og sit arbejde både på dansk og europæisk ni-

veau.

Søren Søndergaard (EL):

De sidste sætninger om, hvilke principper der ligger til grund for de han-

delspolitiske aftaler, man indgår, var det allermest interessante. Det er klart, at der er politiske hold-

ningsforskelle. Jeg synes, at det er helt absurd at indgå handelspolitiske aftaler, der skader klimaet

og modvirker det, man gør på andre områder for at bekæmpe klimakrisen. Men sandheden er altid

konkret, og man kunne f.eks. have indgået EU-Mercosur-aftalen under Brasiliens tidligere præsi-

dent Jair Bolsonaro og fået fældet hele regnskoven i Brasilien. Det havde nok ikke været klogt. Det

er blevet lidt bedre med den nye regering. Hvordan forholder det sig så med Argentina?

Det, ministeren sagde om Ukraine, var lidt uklart. Ministeren sagde, at der var lavet nogle beskyttel-

sesforanstaltninger osv. Handler det om kornet og lastbilerne? Som jeg forstår det, skulle Ukraine

have mulighed for at eksportere deres korn ud gennem bl.a. Polen, men det var aldrig meningen,

at kornet skulle lande i Polen. At det endte der, skyldes måske dels Ukraine, men så vidt jeg har

forstået, skyldes det også nogle polske kornbaroner, som syntes, at det var praktisk at blande lidt

billigt ukrainsk korn i. Det har skabt alle de demonstrationer og blokering af lastbilerne osv. Hvilken

aftale er man nået frem til der? Kører lastbilerne tomme tilbage? Det er den klassiske cabotage-

diskussion. Er det også omfattet? Fra dansk side må udgangspunktet være hundrede procent be-

tingelsesløs opbakning til, at ukrainsk korn kan komme ud

–

ikke til Polen, men til de eksportmarke-

der, det var beregnet til.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Til Theresa Scavenius: Det er lidt svært for mig

at have en diskussion om nuancer i økonomiministerens udtalelser, når jeg ikke har hørt dem. Det

er baggrunden for, at jeg spillede det sikre kort og sagde, at vi er i samme regering, så vi deler

samme synspunkter. Det tror jeg også, at vi kan, selv om vi breder det lidt ud.

Jeg er sådan set enig i, at konkurrencekraft er en række ting, der skal ses i sammenhæng. Men

man kan ikke definere sig til en god konkurrenceevne. Konkurrenceevne er i konkurrence med an-

dre, og der findes ikke den luksus, at man bare med sig selv kan beslutte en definition, der gør, at

vi er ekstremt konkurrencedygtige, hvis ingen så f.eks. vil samhandle med os. Det er nødt til at

være en interaktion med resten af den virkelige verden. Derfor kommer vi ind i alle balancespørgs-

målene. Omvendt er f.eks. hele bæredygtighedsspørgsmålet eller social bæredygtighed selvfølge-

lig meget stærke instrumenter til at fremme vores egne værdier

–

hvis vi er attraktive nok, kan vi

Side 29

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

stille krav om, at samhandel skal være på den fælles platform. Det skal vi selvfølgelig søge at gøre.

Vi skal bare vide, at vi er i en verden, hvor andre også byder sig til. Man skal finde en balance, og

det indebærer politiske prioriteringer.

Må det gode blive det bedstes fjende? Skal man gå efter ultimative substantielle kriterier,

der måske gør, at man ikke får lukket partnerskaber, og at handlen og investeringer flyder andre

veje? Jeg tror, at vi er nødt til at indse, at Europa får mindre og mindre økonomisk kraft, og andre

centre skyder op og bliver stærkere og stærkere bl.a. på grund af demografi. Der kan vi ikke bare

ensidigt diktere, men vi må tage fat i den gensidige vilje og tro på, at den er med til at løfte det hele.

Det er min tilgang, og det tror jeg også bør være en lille åben økonomis tilgang til de spørgsmål.

Søren Søndergaard har fuldstændig ret i, at sandheden altid er konkret, og derfor kommer man til

at stå med nogle dilemmaer. Jeg er ikke opdateret i detaljen på den nye argentinske regerings po-

sition, men jeg har et meget klart billede af, at de har en interesse i EU-Mercosur-aftalen, så jeg for-

udser ikke nogen videre barrierer der.

Med hensyn til Ukraine og Polen er det rigtigt, at det har skabt forstyrrelser

–

også politisk

–

og det

understreger vel, at man nok er nødt til at rumme den kompleksitet, at man på den ene side kan

synes, at det er fint med udvidelsen og alle de frihedsgrader, der knytter sig til det, og på den an-

den side kan man godt konkret slå sig på det, hvis man f.eks. er polsk landmand. Derfor har han-

delsliberaliseringerne fundet sted i korte stød. De har været forlænget ad et par omgange, og nu

forventes de at blive forlænget for tredje gang. Grundlæggende er hensigten at understøtte ukra-

insk økonomi og sikre solidaritetsbaner, så ukrainsk eksport fortsat kan finde sted. Det er primært

landbrugsprodukter som korn, fjerkræ og æg, men det har skabt udfordringer for lokalproduktionen

i enkelte lande, især de nabolande, som for fleres vedkommende har reageret med nationale tiltag

og importforbud. Det er ret beset uhensigtsmæssigt både for opbakningen til Ukraine, men også for

funktionen af det indre marked.

Det er baggrunden for, at Kommissionen med det nye forslag har udvidet beskyttelsesfor-

anstaltningerne for at imødekomme de særlige udfordringer i Ukraines nabolande. Handelsliberali-

seringerne har ikke alene fokus på transit. Der har ikke været en regel om, at de kun måtte komme

ind i Europa med henblik på transit. Det er en adgang til det indre marked og dermed også det

nære indre marked. Derfor har man set de situationer, som nabolandene til Ukraine har håndteret

med nogen forskellighed. Det har set mest voldsomt ud i Polen, hvor det også fandt sted i en sensi-

bel periode op til det polske parlamentsvalg. Men der skal findes en balance, hvor vi både oprethol-

der Ukraines mulighed for at eksportere og samtidig har fokus på, at det ikke er markedsforstyr-

rende i de nære områder.

Christian Friis Bach (Radikale Venstre):

Jeg støtter regeringens linje, og selv om vi altid skal

stille ambitiøse bærdygtighedskrav, deler jeg udenrigsministerens opfattelse af, at det ikke må blo-

kere for at få en aftale, al den stund at jeg tror på den politiske effekt af frihandel. Når først man får

aftalen, er det i virkeligheden den bedste løftestang for at rejse en bæredygtighedsdagsorden. Det

kommer ofte i den rækkefølge, som det også gjorde med det indre marked.

Jeg bekymrer mig meget om WTO og det lidt skravlede resultat, der kom ud af MC13. Kunne

udenrigsministeren eventuelt rejse behovet for, at EU sender et meget klart signal? Jeg ved godt,

at EU gør det i forhandlingerne, men kunne man gøre noget finansielt, altså give et ekstra bidrag til

Side 30

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

WTO’s

sekretariat? Kunne man gøre noget, så EU i drøftelserne her og efter den sidste minister-

konference løfter sig op og enten med økonomiske, politiske eller diplomatiske muskler sender et

signal om, at man står bag WTO?

Marianne Bigum (SF):

Europa og i særlig grad Danmark har et enormt ressourceforbrug langt ud

over, hvad vi burde. Det er også en konkurrenceparameter, at vi selvfølgelig bruger vores ressour-

cer mest effektivt. Vi havde gode drøftelser om det i forbindelse med »Europapolitisk aftale 15. de-

cember 2023«:

»Vi vil arbejde for en mere robust handels- og industripolitik, der skaber vækst og velstand, men

samtidig understøtter europæisk forsyningssikkerhed og sikrer EU’s rolle i morgendagens tek-

nologier

–

uden at EU lukker sig om sig selv. Den grønne omstilling, herunder cirkulær øko-

nomi, er også et vigtigt bidrag til mindre afhængighed.«

Jeg forstår derfor egentlig, at de ting går hånd i hånd. Det er den cirkulære økonomi, som i den

grad både skal bringe klimaforureningen ned og give os et ressourceeffektivt system

–

hvis vi lyk-

kes med den cirkulære økonomi, og det skal vi. Men selv med det kommer vi til at skulle handle og

have ressourcer ind udefra. Vi skriver det fuldstændig klart i aftalen: »Grøn omstilling og cirkulær

økonomi er afgørende for, at vi håndterer klima- og naturkrisen og for at sikre et robust Europa.«

Kan ministeren bekræfte, at et ressourceperspektiv om at få nedbragt den mængde ressourcer, vi

bruger, også er en vigtig del af det? I øvrigt er det Danmarks overshoot day i morgen, hvor vi har

brugt vores fair andel af ressourcer. Det er vist nok 12 dage før sidste år, så det er godt, at ministe-

ren er på sagen.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg ved ikke, om vi taler om forskellige ting. I april 2023 indgik EU en

aftale, som betød, at Ukraine kunne eksportere korn ud gennem fem lande i lukkede togvogne. De

var overvågede af gps osv. for, at det ikke skulle ramme deres hjemmemarkeder. Den aftale udløb

i efteråret 2023, hvorefter nogle af de fem lande, bl.a. Polen, indførte ensidigt forbud mod ukrainsk

korn, og så kom der landevejsblokader. Men det kan godt være, at ministeren taler om en helt an-

den aftale. Det gør i hvert fald mig lidt forvirret. Hvad er der sket med aftalen, der blev indgået om

transport af korn ud igennem Ukraine?

NOT

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Til Søren Søndergaard: Det er to forskellige ting.

Der er solidaritetsbaner, som er transit, og så er der handelsliberaliseringer, som er Ukraines ad-

gang til det europæiske marked. Politik er jo politik, så man kan godt føle sig stødt af liberalisering,

der påvirker ens eget marked, og bruge det til at have synspunkter om noget, der egentlig ikke har

noget med det at gøre, f.eks. solidaritetsbaner. Vi kan godt prøve at udbygge det skriftligt, hvis der

er interesse for det. Men det, jeg taler om her, er Ukraines adgang til det europæiske marked, hvor

man har åbnet op for en friere adgang i lyset af krigen for at understøtte ukrainsk økonomi. Det vi-

ser i en nøddeskal de langsigtede udfordringer med udvidelsen, for det har en implikation. Og når

man slår sig en lille smule politisk på midlertidige handelsliberaliseringer på afgrænsede områder,

viser det storheden i hele projektet med en fuld integration af den ukrainske økonomi i Europa.

Marianne Bigums indlæg er glimrende, og det er det, vi har aftalt i den europapolitiske aftale. Vi er

nødt til at have et holistisk syn på det, og som Søren Søndergaard sagde, er sandheden altid kon-

kret. I konkrete situationer

–

f.eks. i en konkret handelsaftale

–

må man veje alle aspekterne op

Side 31

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

mod hinanden og tage stilling til, om det er en god eller en dårlig deal. Der bliver det altid svært, for

forskellige lande vil have forskellige perspektiver på det. Men den grundlæggende danske tilgang

–

som jeg også er glad for, at Christian Friis Bach bakker op om

–

er, at som en lille åben økonomi er

mere frihandel entydigt i vores interesse.

Christian Friis Bach nævner også WTO. Der er ret stor respekt om WTO’s generalsekretær Ngozi

Okonjo-Iweala og selve organisationen. I en verden, hvor meget multilateralt arbejde er lidt presset,

er det lykkedes at tilvejebringe større budgetter og dermed større robusthed. Efter hvad jeg selv

oplevede på MC13 og har fået refereret, er det mit bestemte indtryk, at EU spillede en ret konstruk-

tiv rolle på MC13. Jeg skal ikke kunne udelukke, at man kan gøre mere, men der er i hvert fald et

stort konstruktivt EU-engagement, og det er også lykkedes at gøre organisationen lidt mere robust

via de nationale bidrag til WTO.

Side 32

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Punkt 6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om

jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0416

–

Bilag 3 (samlenotat)

KOM (2023) 0416

–

Bilag 4 (internt notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

EU-note (20231)

–

E 4 (EU-note af 5/10-23)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 268 (udvalgsmødereferat side 15, senest behandlet

i EUU 15/12-23)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Sagen forelægges til tidligt forhandlingsoplæg. Det forven-

tes, at punktet er på miljørådsmødet den 17. juni 2024 til generel indstilling. Vi talte sidst om sagen

i udvalget den 15. december 2023, hvor den var på miljørådsmødet til en politisk drøftelse.

Kommissionens forslag indebærer, at der etableres et overvågningssystem, som skal indsamle

data og give overblik over jordbundens tilstand i EU. Sunde jordøkosystemer er en væsentlig faktor

for bl.a. biodiversiteten, klimaet og fødevareproduktion. Kommissionen vurderer, at ca. 60-70 pct.

af jordbunden i EU er i dårlig tilstand. Ved at lave et overvågningssystem for jordbunden kan man

bedre identificere årsagerne til, at jordbunden forringes og dermed få det fornødne grundlag for at

rette op på jordens sundhedstilstand.

Kommissionen har således

–

meget fornuftigt

–

valgt en trinvis tilgang. Først sørger man for at ind-

hente den fornødne viden. Det sker med dette forslag. Senere kan man på det grundlag vurdere,

om der er behov for yderligere regulering med konkrete mål og krav. Kommissionen foreslår selv,

at man evaluerer området efter 6 år. Forslaget indeholder således ingen bindende delmål eller gen-

opretningskrav, men alene en overordnet målsætning om at sikre en sund jordtilstand i EU i 2050.

Ud over overvågning, vurdering og rapportering af jordbundens tilstand indeholder forslaget prin-

cipper for bæredygtig jordforvaltning og krav om kortlægning og risikobaseret vurdering af jordforu-

rening.

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen og bakker op om, at man styrker jordbun-

dens sundhedstilstand i EU. Det er vigtigt, at vi styrker den fælles tilgang til overvågningen af jord-

bunden i EU. Det er desuden vigtigt, at der tages hensyn til de forskellige fysiske og naturgivne for-

hold i EU-landene. En sund jord i Spanien er ikke nødvendigvis det samme som en sund jord i

Danmark

–

det er helt andre geologiske og klimatiske forhold. Det er også væsentligt, at vi får mu-

lighed for at bygge videre på de veludviklede systemer, vi allerede har herhjemme: kortlægning,

registrering og risikovurdering af forurenede arealer. Fra dansk side har vi en række elementer,

som vi vil arbejde for at få reflekteret og indarbejdet i teksten. Oplægget til den danske linje i det vi-

dere arbejde er indeholdt i regeringens indstilling til forhandlingsoplæg.

Det indstilles, at man fra dansk side støtter forslaget og dets formål om at styrke jordbundens sund-

hedstilstand i EU, idet der

•

lægges stor vægt på at sikre et forbedret datagrundlag om jordbundens tilstand som en

forudsætning for at sikre effektiv regulering i fremtiden.

Side 33

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

•

lægges stor vægt på, at der etableres en ensartet tilgang til indsamling af data.

lægges stor vægt på, at grænseværdier for vurdering af jordbundssundhed kun fastlæg-

ges på nationalt niveau for de indikatorer, hvor der er tilstrækkelig viden hertil.

lægges stor vægt på, at byrder for erhvervslivet og det offentlige holdes på et minimum

ved bl.a. at gøre forslagets principper for bæredygtig jordforvaltning til vejledende princip-

per, at certificeringsordning for jordbundssundhed gøres frivillig for medlemsstaterne, samt

at myndigheder under Forsvarsministeriet ikke forpligtes til at udlevere eller offentliggøre

oplysninger, der kan kompromittere militær sikkerhed.

lægges stor vægt på, at omkostningerne til overvågningsindsatsen reduceres gennem for-

øget fleksibilitet til at anvende eksisterende data, øget brug af modellering og forlængelse

af deadlines for overvågning.

lægges vægt på, at forslagets elementer om overvågningsindsatser så vidt muligt harmo-

niseres med overvågningsindsatser i andre direktiver og forordninger.

lægges vægt på, at mål og krav til forurenede og potentielt forurenede grunde kun dækker

forurening fra punktkilder og ikke fra diffuse forureningskilder.

lægges vægt på, at principper for arealinddragelse ikke stiller yderligere forpligtelser til VE-

anlægsprojekter (vedvarende energi).

•

Marianne Bigum (SF):

Det er et supervigtigt forslag. Der er ikke tvivl om, at SF mener, at det er

oplagt at regulere det på EU-niveau. Det koster medlemslande 370 mia. kr. årligt, at 60-70 pct. af

jordbunden i EU er i dårlig stand og under kontinuerlig forværring, og

–

vigtigst af alt

–

det udgør en

destabiliserende faktor for fødevareforsyningssikkerheden og biodiversiteten og mindsker sundhe-

den i EU. Det er om noget en brændende platform, så vi er meget positive over for forslaget og

dets intentioner.

Regeringen mener, at de administrative og erhvervsmæssige byrder skal holdes på et minimum,

og at det kan gøres ved at arbejde for, at deadlines for overvågning forlænges, og at de oplistede

principper for bæredygtig jordforvaltning gøres vejledende. Det forstår jeg simpelt hen ikke, den

brændende platform taget i betragtning. Landbruget har også gavn af sunde jordbunde, som kan

bruges til fødevareproduktion. Hvordan nåede regeringen frem til den position?

Regeringen vil arbejde for, at etableringen af en mekanisme for certificering af jordbundssundhed

bliver frivillig for medlemslandene, idet det vurderes, at efterspørgslen efter en sådan ordning i

Danmark ikke vil afveje de potentielle omkostninger hertil. Det forstår jeg heller ikke. 60 pct. af Dan-

marks areal bruges til landbrug. Hvordan kan regeringen og ministeren mene, at der ikke vil være

efterspørgsel efter en certificering, som sikrer sunde jorde og fødevareforsyning? Hvordan vil en

frivillig certificeringsordning fungere i praksis?

Karin Liltorp (M):

Vi støtter naturligvis fuldt op om regeringens position. Det lyder, som om nogle

af dem, der har sendt høringssvar, har misforstået, hvad det drejer sig om. Moderaterne går også

meget op i nærhedsprincippet, og hvornår EU skal blande sig, men synspunktet om, at det her ikke

er et grænseoverskridende problem, er nok bare forfejlet. Biodiversitetskrisen er faktisk global.

Side 34

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Niels Flemming Hansen (KF):

Konservative Folkeparti støtter også forslaget. Vi synes bestemt, at

det er noget, EU skal løse, for det er i stor skala.

Alex Ahrendtsen (DF):

Vi kommer ikke til at støtte forslaget. Dansk Folkeparti mener, at vi i Dan-

mark sagtens kan håndtere den slags selv. Der er ingen grund til, at man ordner det på EU-niveau,

i og med der ikke er noget grænseoverskridende i forbindelse med jordbunde. Vores vurdering er,

at nærhedsprincippet er overtrådt. Hvad er ministerens vurdering?

Christian Friis Bach (RV):

Under den første behandling af sagen anmodede vi om, at Danmark

skulle arbejde for mere konkrete mål og krav. Man kan se i materialet, der i den grad er brug for

det. Det er imidlertid ikke rigtig lykkedes, og det står heller ikke i regeringens forhandlingsoplæg.

Jeg har ingen forventning om afgørende vægt, men kunne man lægge stor vægt på, at forslaget vil

føre til meget konkrete mål såsom grænseværdier for ophobning af stoffer i jorden og krav om prin-

cipper for bæredygtig jordforvaltning? Desuden er 6 år lang tid. Kunne man i stedet evaluere om 3

år?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Jeg er enig med Marianne Bigum i, at det er en brændende

platform. Den opfattelse mener jeg også ligger til grund for dette forslag.

Kommissionen foreslår at indføre en frivillig certificeringsordning. Vi er endnu tidligt i forhandlin-

gerne, men jeg forventer, at næsten alle lande er enige med os i, at det ville være voldsomt bu-

reaukratisk, og der er formentlig ingen efterspørgsel efter frivillig certificering. Derfor foreslår vi, at

det skal være frivilligt for medlemslandene at tilbyde den frivillige certificeringsordning. Både på fø-

devareområder og skovområdet findes der certificeringer, som giver god mening for forbrugerne,

og det er gode penge, vi bruger på at drive de certificeringsmærker. De ordninger er en succes,

ikke kun for forbrugerne, men også i den forstand, at det driver brancherne i gode retninger. Det er

imidlertid vores vurdering, at der ikke vil være stor efterspørgsel efter en certificeringsordning på

dette område.

Angående de vejledende principper: Formålet er først og fremmest overvågning. På sigt vil man så

kunne indføre krav om bæredygtig jordforvaltning, som understøttes af den viden, man får fra over-

vågningen. Det er formålet med den trinvise tilgang. Derfor mener vi, at det er for tidligt et stadie til

at gøre principperne obligatoriske for medlemsstaterne og dermed lave om i de enkelte landes re-

gulering. I næste skridt kan man så inddrage viden fra overvågning og fra den forskning i bæredyg-

tig jordforvaltning, som der bruges enorme summer på.

Til Karin Liltorp og Alex Ahrendtsen om, hvorvidt problemet er grænseoverskridende: Bør vi blande

os i hinandens jordbundsforhold? Havstrømme og vind og vejr er jo helt åbenlyst grænseoverskri-

dende, men vi er dybt afhængige af hinandens biodiversitet, og at der er god natur andre steder.

Danmark har et lille areal, og vores planter og dyr er afhængige af de store populationer i resten af

Europa og Nordafrika, som bruger landet som rasteplads. Derfor er det ikke kun op til os. Både

Danmark og andre lande skal arbejde sammen om at forbedre ikke kun jordbunden, men be-

kæmpe forurening i det hele taget. Det er et vilkår for biodiversiteten. Så det er korrekt, at jorden

ikke direkte flyder over den danske grænse, men overordnet set er vi biologisk dybt afhængige af

det kontinent, vi hænger fast på og er en del af.

Side 35

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Alex Ahrendtsen spørger til nærhedsprincippet, og her er regeringen enig med Kommissionen i, at

lovgivning på EU-plan er berettiget. Derfor vurderer vi, at nærhedsprincippet er overholdt. Formålet

er at sikre opfyldelse af både EU’s og de internationale forpligtelser

om klima, biodiversitet, målet

om nulforurening og at skabe lige konkurrencevilkår for medlemsstaterne. Det giver ikke mening, at

Europa forhandler med én stemme til store FN-biodiversitetskonferencer, og at vi har vores egne

naturgenopretningsforordninger, hvis vi ikke arbejder for at sikre, at vi er på nogenlunde samme

spilleplade, når det handler om at følge op på vores aftaler.

Ud over naturens tilstand er fødevaresikkerheden i Europa desværre blevet meget mere aktuel i de

senere år på grund af ufred og krig. Kombineret med effekterne af klimaforandringerne

–

over-

svømmelser, tørke og skovbrande

–

er fødevaresikkerheden presset. Derfor er det fornuftigt, at vi

arbejder sammen om de elementer.

Til Christian Friis Bach: Min egen vurdering er, at det også ville være det naturlige næste skridt. In-

tet tyder på, at Kommissionen ikke har ret i, at 60-70 pct. er i dårlig tilstand. I forslagets præambel

23 bliver beskrevet, at det netop indebærer en trinvis tilgang, og at et langsigtet mål er, at man har

sund jordbund i senest 2050. Samtidig erkender man, at man har begrænset viden om jordbun-

dens tilstand og effekten af de foranstaltninger, der vil skulle laves for at genoprette jordens sund-

hed. Derfor den trinvise tilgang. Derfor dette fokus på at få tilstrækkelig viden. Når vi har den viden,

vil vi inden for 6-årsperioden kunne vurdere, hvad næste skridt skal være. Det er, hvad debatten vil

handle om.

Marianne Bigum spørger, om man skulle udsætte deadlines. Det handler ikke om at svække målet.

Det er ren og skær for at være sikker på, at vi kan nå at levere på kravene. Det handler ikke om at

udsætte 6-årsperioden, men hvis kravet skal være 3 år, kunne man måske i stedet arbejde for 4 år.

I forhold til at mindske erhvervsøkonomiske og administrative byrder vil man i næsten alle europæi-

ske sager kunne finde et dansk standpunkt om at gøre brug af de systemer og den administration,

vi allerede har, når vi skal harmonisere med andre lande. Danmark har som et grundlæggende

princip i arbejdet i Europa, at vi skal have mest muligt ud af allerede eksisterende indsatser. Det

handler ikke om at svække målet.

Søren Søndergaard (EL):

Enhedslisten er naturligvis enig i, at problemerne med biodiversiteten,

kulstofbinding osv. er grænseoverskridende. Derfor giver det god mening med regler på EU-ni-

veau. Det er tankevækkende, at nogle af dem, som mener, at vi sagtens kan klare det hele i Dan-

mark, vil være de første til at jamre, hvis man indfører noget, som har omkostninger, og forklare,

hvordan det ikke kan lade sig gøre på grund af konkurrencen med udlandet

–

at vi ikke kan gøre

noget som helst i Danmark, før det er indført i alle andre. Det er tankevækkende. Næsten uanset

hvordan man vender det, det være sig politisk eller videnskabeligt, er der god mening i at indføre

den lovgivning.

Jeg synes dog ikke, at Kommissionens forslag er særlig stærkt, og jeg synes, regeringen

forsøger at udvande det yderligere. Det er ikke nødvendigvis et argument mod at gøre det, men

bare for at lægge op til spørgsmålet om hvorfor. F.eks. lægger regeringen utrolig meget vægt på, at

principperne skal være vejledende. Hvilke af direktivets tiltag vil regeringen overhovedet gennem-

føre andet end den obligatoriske overvågning, hvis principperne bliver vejledende?

Side 36

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Alexander Ryle (LA):

Det her er et vigtigt område, og jeg vil som både EU-ordfører og miljøordfø-

rer rigtig gerne være med til at se på, hvordan vi nationalt kan forbedre jordsundheden. Ligesom

Alex Ahrendtsen og nogle af dem, der har afgivet høringssvar, mener jeg imidlertid ikke, at det er et

grænseoverskridende problem. Under afsnittet om nærhedsprincippet står der, at der

–

fordi jord-

bundens sundhedstilstand er så forskellig på nationalt niveau

–

bliver skabt ulige konkurrence på

det indre marked, men at landene har forskellige forudsætninger, kan man jo sige om mange ting.

Ifølge materialet skulle det være til skade for det indre marked. Jeg synes, argumentationen i af-

snittet er alt for bred, den bliver nærmest ligegyldig. I øvrigt gør forslaget ikke noget for at forbedre

jordsundheden. Det drejer sig om overvågning og monitorering, og måske kan man så bruge det

data på sigt.

Kommissionen vurderer, at 60-70

pct. af EU’s jordbunde ikke er i sund tilstand, hvilket man må ba-

sere på noget data. Har miljøministeren også data om jordbundens tilstand? Hvilke tiltag har rege-

ringen tænkt sig at indføre for at forbedre jordsundheden i Danmark? Man kan vel godt foretage sig

noget nationalt, altså hvor det ikke nødvendigvis bliver en EU-opgave? Vi kommer ikke til at støtte

forhandlingsoplægget.

Theresa Scavenius (UFG):

Vi er i en klassisk situation: Forslaget oplister en lang række proble-

mer og advarer om risici i fremtiden, som er meget dyster, hvad angår den økonomiske situation,

fødevaresikkerheden osv. osv. Aktuelt er der en masse forureningsskandaler i Danmark, såsom

Nordic Waste, Egholmmotorvejen, landbruget osv. Vi er ude i noget politisk meget vigtigt, og hvad

skal der gøres ved det? Mere data, mere overvågning, flere certificeringer og flere frivillige ordnin-

ger. Det var den samme problematik, da vi diskuterede skovforordningen. Vi fortsætter bare, busi-

ness as usual. Tilmed arbejder Danmark gudhjælpemig for at udvande forslaget yderligere, mini-

mumsimplementere det, så det her lille forslag skal gøre mindst muligt senest muligt. Så jeg kan

selvfølgelig på ingen måde støtte det her forhandlingsoplæg.

Hvor meget data har vi selv om vores egen jord? Har vi behov for mere viden? Hvorfor skal vi ind-

samle mere viden de næste 6 år? Jeg tror, vi har tilstrækkelig viden til at handle allerede i dag, hvis

vi ville.

Hvordan definerer vi risikobaseret tilgang? EU definerer det som en systematisk overvågning, men

jeg ved, at regeringen nogle gange definerer det sådan, at man kun fører tilsyn med de steder,

hvor man ved, der er en risiko. Der er derfor risiko for en stor udvanding her.

Det er interessant, at en stor del af forslaget handler om, at man ønsker offentlighedens opmærk-

somhed omkring og adgang til sagerne. Det er en meget anderledes politisk tilgang end regerin-

gens, hvor man i dansk lovgivning begrænser ytringsfrihed, aktindsigt, klageadgang osv. i forhold til

en lang række sager. Der er en interessant forskel, og jeg støtter i langt højere grad den europæi-

ske tilgang om offentlighedens adgang til viden om den offentlige forvaltning.

Side 37

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Theresa Scavenius og Søren Søndergaard: Der er ikke

tale om, at Danmark prøver at udvande forslaget. Selvfølgelig skal vi nå de deadlines, der er, men

vi forsøger at introducere lidt fleksibilitet. Mig bekendt synes ingen medlemslande, at den frivillige

certificeringsordning er en god idé

–

heller ikke Danmark. Derfor foreslår vi, at det også må være

frivilligt at indføre den. Så man kan ikke sige, at regeringen prøver at udvande forslaget. Det er en

meget grov fejlfortolkning. Regeringen bakker forslaget op.

Hvad kan Danmark gøre? Forslaget er et monitoreringsforslag om at få indsamlet viden

om vores jordbunds sundhed og lavet ensartede præmisser. Indsatsen i Danmark skal speedes

op. Vi har mangfoldige problemer med vores jord i Danmark, ikke kun punktkildeforurening, men

generelt. Det kan ses i farvandene, hvor der er iltsvind, som stammer fra udvaskning af jorden. Ar-

bejdet med de udfordringer er fastlagt i andre direktiver og skal selvfølgelig fortsætte, uanset at

man nu afleverer den data til Kommissionen.

Alexander Ryle og Theresa Scavenius spørger til den danske jordbundssituation. Kommissionen

vurderer, at 60-70 pct. af europæisk jordbund er i dårlig tilstand. I Danmark får vi vores data fra for-

skere fra Aarhus Universitet, og de siger, at omkring 60 pct. af den danske jordbund er usund på

grund af i hvert fald kvælstof og fosfor

–

det er det, som bliver udvasket i vores søer og indre far-

vande.

Alexander Ryle mener, at problemerne bør håndteres nationalt. Det er jeg simpelt hen uenig i. Der

er ingen tvivl om, at både årsagerne til og effekterne af jordforurening er grænseoverskridende,

selv om den forurenede jord findes lokalt. Kvælstoffet i de danske farvande kommer næsten alt

sammen fra danske marker, men nogle steder kommer det fra udlandet. Det kan være en trussel

mod fødevaresikkerheden. Hvis man arbejder for bedre natur, bedre jordbundskvalitet, bedre for-

hold for en meget presset biodiversitet i Danmark, er det jo åbenlyst, at det ikke er ligegyldigt, hvad

der sker på den anden side af grænserne. Det er der ingen biologisk opbakning til. På alle niveauer

er der en meget stor sammenhæng. Vi kan ikke og skal ikke være ligeglade.

I øvrigt er jeg enig i Søren Søndergaard pointe om, at vi ofte

–

når vi indfører noget med

omkostninger i Danmark

–

hører et modsvar om, at det ikke kan lade sig gøre, fordi vi i så fald mi-

ster konkurrenceevne, og at vi alle sammen må være med til at løfte det.

Til Alexander Ryle: Det er korrekt, at dette er et dataindsamlingsforslag. Handlingen kommer så

derefter.

Til Theresa Scavenius: Som beskrevet i forslaget kobler den risikobaserede tilgang sig kun til over-

vågningen af jordbundssundheden, så det er en systematisk overvågningsramme. Der er altså ikke

noget clash der.

Århuskonventionen definerer, hvordan vi på hele miljøområdet arbejder med en udstrakt grad af

åbenhed og aktindsigt. Det vil man kunne se i medierne hver eneste dag. Den åbenhed skal der

også være, for det er meget vigtige beslutninger, der træffes. Der er derfor ingen modsætning mel-

lem, at EU synes, det er en god idé med åbenhed, og at befolkningen skal inddrages. Det er et ud-

tryk for, at naturen tilhører os alle sammen. Derfor har vi alle sammen aktier i og ejerskab med na-

turen. Vi bør alle kunne få indsigt i og påvirke den slags beslutninger.

Side 38

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Søren Søndergaard (EL):

Topkarakter for den mundtlige præstation

–

men det står værre til med

den skriftlige. På side 5 i regeringens samlenotatet står der under punktet »Principper for bæredyg-

tig jordforvaltning«, at medlemslandene forpligtiges til at fastlægge bæredygtig forvaltningspraksis,

og: »Forslaget forpligter endvidere medlemsstaterne til at sikre nem adgang til upartisk og uaf-

hængig rådgivning«, samt at medlemsstaterne skal følge en række principper i tilfælde af arealind-

dragelse. Det er det, der står, vi skal. Her kan man som regering gøre to ting: Man kan skrive i sit

forhandlingsoplæg, at det dog var en god idé, og at man støtter det hundrede procent

–

jo før, jo

bedre. Eller man kan skrive: Lægger stor vægt på, at byrder for erhvervslivet og det offentlige hol-

des på et minimum bl.a. ved at gøre forslagets principper for bæredygtig jordforvaltning til vejle-

dende principper. Hvorfor vælger regeringen den sidste indfaldsvinkel? Hvorfor insisterer man på,

at det skal være vejledende og ikke forpligtigelser? Her mener jeg, regeringen udvander forslagets

intention. Det er sådan set ligegyldigt, om det sker om 4 år eller på et andet tidspunkt. Regeringen

kommer med et forhandlingsoplæg, som kommer til at vare i 20 år, og kræver ret til at insistere på,

at det hele skal være vejledende. Det har jeg svært ved.

Helt konkret: Hvis regeringen får opbakning til forhandlingsoplægget, vil den så gennem-

føre principperne om bæredygtig jordforvaltning og arealinddragelse i dansk lovgivning så hurtigt

som muligt? Hvis ikke man vil indføre dem alle, er det jo bare en måde at få viklet os ud af nogle

forpligtigelser, som ministeren siger vi burde påtage os.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg vil bare minde ministeren om, at EU gentagne gange kritiserer os

for vores lukkethed i forhold til aktindsigt, og i næste uge skal vi behandle et lovforslag, som yderli-

gere begrænser muligheden for aktindsigt. Det er altså ikke korrekt, hvad ministeren siger om akt-

indsigt.

Alexander Ryle (LA):

Det lød på ministeren, som om andre landes udvaskning af pesticider i ha-

vet kommer til Danmark og forurener vores jordbund. Jeg forstår godt, at det kan være med til at

forurene dansk havmiljø, men skal det forstås sådan, at jordbunden bliver forurenet, når den suger

vand op fra havmiljøet? Kan ministeren uddybe det forhold?

Christian Friis Bach (RV):

Professor Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet mener, at Dan-

mark kan gøre endnu mere for implementeringen af Århuskonventionens principper i dansk lovgiv-

ning. Jeg vil gerne opfordre ministeren til at se på det. Desuden vil jeg bakke op om Søren Sønder-

gaards bemærkninger. Kan man i forhandlingsoplægget ikke lægge mere vægt på, at dette skal

forpligte og føre til krav og mål?

Marianne Bigum (SF):

Jeg blev en smule forvirret over Søren Søndergaards indlæg. I oktober

2023 fik vi et notat om forslaget, hvor der stod, at det skulle være op til medlemsstaterne selv at

fastlægge lokale nationale praksisser for bæredygtig jordbundsforvaltning inden for deres territo-

rium. Skal man forstå det sådan, at Kommissionen lægger op til noget andet, end at det skal være

vejledende? Jeg synes, Kommissionen fremhæver nogle fantastiske eksempler: efterafgrøder, in-

gen eller minimal jordbearbejdning, afgrødediversificering. Det kan være, at der er sket noget si-

den, men jeg deltog trods alt i Kommissionens tekniske gennemgang af forslaget. Jeg troede, jeg

havde forstået det, altså at de ikke siger andet, end at principperne skal være vejledende, men at

forslaget forpligter miljøministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at sikre en

sund jordbund. Er der sket noget nyt i den forbindelse?

Side 39

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Søren Søndergaard: Der var nogle skarpe pointer, men

det er ikke korrekt, at dette har et 20-30-års sigte. Der er et 6-års sigte, som man vil bruge på at få

den nødvendige viden. Om 6 år vil man evaluere med det formål at finde ud af, hvor vi når målet

om gode jordbundsforhold inden for den beskrevne årrække.

Det lød lidt, som om Danmark arbejdede for ikke at have nogen principper, men det gør vi,

og vi har allerede tilsvarende principper i Danmark i dag. Hvis der er et ønske om et skriftligt svar,

må vi prøve at sende over, men min vurdering er, at det på det niveau, der er beskrevet, ikke vil

være dette, der redder den danske jordbund. Derfor synes vi, at det er fint med vejledende princip-

per, indtil vi sammen med Kommissionen og de andre lande har fundet ud af, hvordan vi kan lave

obligatoriske principper og dermed lave om på reguleringen. Det skal bare spille sammen med de

andre direktiver på området.

Man kan selvfølgelig have den holdning, at forslaget ikke kun skal være dataopsamlende,

men at det skal starte med hård regulering og obligatoriske indsatser fra medlemslandene. Det er

en anden tilgang end Kommissionens trinvise, som regeringen støtter. Så får vi data først.

Til Theresa Scavenius om aktindsigt: Man kan helt sikkert altid gøre det bedre. Jeg vil bare sige, at

man i Miljøministeriet arbejder med en meget udvidet aktindsigtspolitik, som er defineret af de før-

omtalte konventioner.

Til Alexander Ryle: Når Danmark jordbund er usund på grund af kulstof, kvælstof og fosfor går det

ud over biodiversiteten på land og til vands, hvor der opstår iltsvind. Det kan f.eks. ses på de store

problemer i vores søer. De indre danske farvande påvirkes klart mest af udvaskning fra dansk jord,

men i den seneste ekspertvurdering er man nået frem til, at der er vandområder i Danmark, hvor

iltsvindet

–

at der er for mange alger og for få fisk

–

også skyldes udvaskning fra jord i vores nabo-

lande. Se bare Østersøen, Europas mest forurenede hav. Det skyldes ikke kun udvaskning fra

danske kyster, men fra alle de lande, der ligger omkring Østersøen

–

ikke alle sammen EU-lande,

men langt de fleste er. Det har en direkte påvirkning på det danske havmiljø og en mere indirekte

påvirkning på vores natur og biodiversitet

–

selvfølgelig mere, jo tættere man er på Danmark.

Søren Søndergaard (EL):

Når der i forhandlingsoplægget står, at principperne skal være vejle-

dende, begrundes det hverken med, at man ønsker flere principper, eller med, at man ønsker dem

bindende på et senere tidspunkt. Begrundelsen er, »at byrder for erhvervslivet og det offentlige hol-

des på et minimum«. Her er der et forslag, som ikke er særlig stærkt, men som trods alt fører i en

vis retning. Det støtter vi. Regeringen forsøger at udvande det, og derfor kan vi ikke støtte regerin-

gens forhandlingsoplæg.

Alexander Ryle (LA):

Jeg forstår ikke, hvorfor vi snakker havmiljø. Jeg troede, forslaget handlede

om jordbundssundhed. Ministeren bliver ved med at snakke om, at udlandets udledninger af f.eks.

pesticider påvirker havmiljøet

–

det giver god mening, det forstår jeg godt

–

men hvordan påvirker

det jordbundens sundhed? Har jeg overset en definition, der siger, at havbunden hører under jord-

bunden? Vi snakker jordbund og ikke om havmiljøet. Derfor forstår jeg ikke ministerens svar.

Ministeren nævner Aarhus Universitets resultater, der siger, at 60 pct. af dansk jordbund er usund.

Er det ministerens indtryk, at vi har et dårligt datagrundlag i Danmark? Har Aarhus Universitet brug

for mere data for at kunne foretage mere præcise vurderinger af dansk jordbundssundhed?

Side 40

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Marianne Bigum (SF):

Jeg kan ikke se, hvordan forslaget bliver udvandet af de vejledende prin-

cipper. Vil ministeren sige, hvem der har den rigtige opfattelse? Som jeg har forstået det, foreslår

Kommissionen selv, at det skal være vejledende, altså at det skal være op til medlemsstaterne at

fastlægge lokale og nationale praksisser for bæredygtig jordbundsforvaltning inden for eget territo-

rium. Dette kan så tage udgangspunkt i en række rådgivende standarder, som præsenteres i for-

slaget. Er det korrekt forstået, at forslaget på nuværende tidspunkt handler om at igangsætte et

overvågningsprogram for at finde ud af, hvilken tilstand vores jordbund er i? Jeg forstår forhand-

lingsoplægget sådan, at regeringen lægger stor vægt på, at det bliver, som Kommissionen har fo-

reslået helt fra start. Det eneste sted, hvor man trækker den anden vej, er vedrørende den frivillige

certificeringsordning.

Der står, at medlemsstaterne forpligtes til at sikre adgang til upartisk og uafhængig rådgivning om

bæredygtig jordforvaltning. Hvad er regeringens holdning til det?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Af de to forskellige tolkninger er Søren Søndergaards den

korrekte. Når regeringen sammen med Frankrig, Nederlandene, Finland, Malta, Letland, Sverige,

Østrig, Tjekkiet og formentlig flere

–

vi er stadig tidligt i forhandlingerne

–

mener, at principperne

skal være vejledende

–

en enkelt ønsker, at de bliver mere fleksible

–

skyldes det bl.a. en vurdering

af, at principperne ikke vil være egnet til skovjorde, men kun til landbrugsjorde. Desuden er der

spørgsmålet om de allerede eksisterende regler og principper i landene.

Om rådgivning om bæredygtig jordforvaltning vurderer embedsværket, at det er mere voldsomt at

gå ind i det uden at have overblik over dets reelle nytte i forhold til det bureaukrati, som følger med.

Derfor mener regeringen og mange andre lande, at det er for tidligt at gøre principperne obligatori-

ske.

Til Alexander Ryle: Min pointe er, at både årsagerne og effekterne af jordforringelser er grænse-

overskridende. Mange arter holder vinter ét sted og sommer i Danmark eller omvendt, og de skal

have gode leveforhold alle steder. Et andet eksempel er vores vand. I de her år kæmper vi enormt

meget med at leve op til EU’s vandrammedirektiv –

et arbejde, vi er kommer alt for sent i gang med

–

men hvis vi var det eneste land, som levede op til vandrammedirektivet, ville det være en håbløs

kamp, for så ville der blive udvasket enorme mængder kvælstof og fosfor fra de andre lande. Jeg

siger ikke, at det ryger ind på dansk jord, men effekterne af jordforurening i andre lande påvirker os

alligevel. Min pointe er, at det ikke bare kan være op til hvert enkelt land. Hvis vores hav skal i

bedre stand, skal nabolandene også i gang. Vi skal sikre, at de også lever op til kravene.

Marianne Bigum (SF):

Ministerens svar ærgrer mig. Vi startede med at italesætte den brændende

platform, men hvis principperne skal være vejledende, fordi man skal indsamle mere viden, må det

også være ministerens ansvar relativt hurtigt at få lavet principper for bæredygtig jordbundsforvalt-

ning i en dansk kontekst.

Alexander Ryle (LA):

Det giver lidt mere mening nu. Jeg synes dog ikke, jeg fik svar på spørgs-

målet om datagrundlaget i Danmark? Er det ministerens indtryk, at vi har behov for bedre data?

Theresa Scavenius (UFG):

Når vi taler om grænseoverskridende problemer i EU-politik, har vi ty-

pisk ikke fokus på konsekvenserne. Det er derfor, der ofte er kritik af europæisk mediepolitik, ar-

bejdsmarkedspolitik, socialpolitik osv., og derfor, der kører sager om, at vi ikke ønsker, at EU skal

Side 41

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

tage sig af problemerne, selv om man sagtens kan argumentere for, at alle områder har grænse-

overskridende konsekvenser. Personligt støtter jeg det synspunkt, men jeg forstår godt, at Alexan-

der Ryle er forvirret, for det er ikke den måde, man normalt arbejder med EU-politik på, altså kigger

på konsekvenserne. I så fald skulle vi acceptere, at langt flere sager blev et europæisk anliggende.

Det er en interessant politisk diskussion: Hvor vil vi sætte ind?

Christian Friis Bach (RV):

Jeg giver Søren Søndergaard ret i, at det ser ud, som om regeringens

forhandlingsoplæg taler ind i at svække forslaget. Vi kan derfor komme i den højst besynderlige si-

tuation, at vi faktisk i den grad støtter forslaget, men ikke finder, at regeringen forhandlingsoplæg er

godt nok. Kunne man nuancere forhandlingsoplæg sådan, at man støtter de forpligtigelser, som

forslaget pålægger medlemslandene, og dermed også agter at indføre dem selv?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Christian Friis Bach og Marianne Bigum: Det kan vi des-

værre ikke. Vi vurderer, at det er for tidligt at gøre principperne obligatoriske, og at vi ikke kan lave

om på den danske regulering, som er meget kompleks. Der er ingen tvivl om, at vi på sigt vil kunne

indføre krav om bæredygtig jordforvaltning, men de krav vil skulle understøttes af netop den viden,

som dette forslag er sat i verden for at indsamle.

Til Alexander Ryle om datagrundlaget: Det mest præcise, vi har, er vores NOVANA-program, som

har med vand og jord at gøre. Det er et stærkt program, men det overvåger slet ikke alle de 11 indi-

katorer, som direktivet lægger op til at skulle overvåge. Vi vil derfor kunne gøre brug af noget af

den overvågning, vi har i dag, men der vil skulle mere til. Så det vil være godt at få sat den over-

vågning i værk på tværs af EU med henblik på at kunne nå målet om en sund jordbund i hele Eu-

ropa. Vores politik er, at vi må gå i den retning, vi kan.

Formanden (Niels Flemming Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk

Folkeparti, Alternativet og Theresa Scavenius har ytret sig imod det.

Side 42

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Punkt 7. Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024

Rådsmøde 4015

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Jeg forelægger alle punkter til orientering.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om revision af

affaldsrammedirektivet

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0420

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 82, senest behandlet

i EUU 13/10-23)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Jeg orienterede udvalget om forslaget den 13. oktober

2023.

Formålet med forslaget er at mindske miljø- og klimaaftrykket fra tekstil- og fødevareproduktionen.

Fødevaresektoren har det største miljøaftryk i EU, mens tekstilsektoren har det fjerdestørste.

Der er to hovedelementer i forslaget:

•

Der skal indføres nationale reduktionsmål for madaffald

–

herunder madspild. Kommissio-

nen foreslår, at fødevareindustrien skal reducere sit madaffald med 10 pct. i 2030, i forhold

til 2020-niveau. Husholdningslignende madaffald skal reduceres med 30 pct.

Kommissionen foreslår, at der indføres et udvidet producentansvar for tekstiler. Det vil i

praksis betyde, at tekstilproducenterne skal finansiere og organisere indsamling, sortering

og håndtering af tekstilaffald.

•

Regeringen byder foreløbigt forslaget velkommen. Vi bakker op om omstillingen til cirkulær øko-

nomi i fødevare- og tekstilsektoren. Regeringen vil arbejde for Kommissionens forslag til redukti-

onsmål for madaffald, og vi er også positive over for harmoniserede EU-regler om et udvidet produ-

centansvar for tekstiler.

Jeg regner med at komme tilbage til udvalget i løbet af foråret for at forelægge forhandlingsoplæg

på sagen.

Christian Friis Bach (RV):

Vi så gerne, at regeringen lagde vægt på mere ambitiøse mål for re-

duktion af madaffald. Man kunne f.eks. skele til

FN’s

verdensmål, som Danmark var med til at ud-

arbejde og godkende under ledelse af Lars Løkke Rasmussen. Vi kunne også godt tænke os det

udvidede producentansvar, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) gav udtryk for, og at man

skeler til Norge og de metoder, der er udviklet der. Desuden ønsker vi mere separate og stærkere

mål for forebyggelse af tekstilaffald som f.eks. indsamling, genbrug og genanvendelse. Det håber

vi, regeringen vil lægge vægt på.

Karin Liltorp (M):

Vi ved alle sammen, at tekstilaffald er et kæmpestort problem. Min store frygt er,

at forslaget ikke i høj nok grad kommer til at ramme de kæder, der har tøj, som i virkeligheden er

Side 43

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

engangstøj. Kunne man stille krav om f.eks., hvor mange gange tekstiler skal kunne genbruges,

ligesom til engangsemballage? Ligger det allerede i diskussionen i dag, at tøjet simpelt hen skal

kunne holde længere? En anden ting er selvfølgelig forbrugeradfærd, men vi skal ikke risikere, at

engangstøjet kommer for meget i omløb.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Christian Friis Bach fremhæver

FN’s

Verdensmål 12, som

netop har at gøre med madaffald. Målet er at reducere det husholdningslignende madaffald med

50 pct. pr. borger fra basisåret 2015 til 2030. EU’s mål er fra basisåret 2020 til 2030, og jeg kan

ikke på stående fod sige, præcis hvilken forskel det gør. Men det går den helt forkerte vej, og af-

faldsmængderne stiger

–

desværre også i Danmark, og også hvad angår madaffald.

I Kommissionens forslag er der tale om konkrete, juridisk bindende krav, mens FN’s verdensmål er

målsætninger. De konkrete, juridisk bindende krav bidrager til efterlevelsen, men formentlig når

man ikke helt i mål. I forslaget ligger der en mulighed for at stramme yderligere op i reduktionsmå-

lene i 2027. Vurderingen fra dansk side er, at det vil betyde markante omstillinger og en reel reduk-

tion i den virkelige verden, men at det stadig væk er realistisk at nå. Regeringen arbejder netop for

bindende europæiske reduktionsmål. De skal selvfølgelig være realistiske, men det er meget posi-

tivt, at man nu kommer i gang med det, selv om det også kunne have været fint at komme i gang

tidligere.

Til Karin Liltorp: Kommissionen siger, at de ikke har haft et tilstrækkeligt datagrundlag til at fast-

sætte specifikke genbrugs- og genanvendelsesmål for tekstiler, men de arbejder på det. Kommissi-

onen har i tekstilstrategien fra 2022 igangsat arbejdet med henblik på netop at foreslå genanven-

delsesmål. I år kommer der en ny revision af affaldsrammedirektivet, og i den forbindelse det skal

studiet fra Kommissionen drøftes med henblik på at foreslå genanvendelsesmål.

Problemet er vores fuldstændig enorme tekstilforbrug i Danmark og i Europa. Indsamling af tekstil-

affald er et skridt på vejen, men der er slet ikke tilstrækkelig indsats for at finde ud af, hvad skal vi

gøre af det indsamlede tekstilaffald. Vi genbruger en brøkdel, og det betyder, at der er en kæmpe

eksport af tekstilaffald til udviklingslandene, hvilket fører til frygtelige miljøkatastrofer. Jeg har for

nylig været til miljøministermøde i Kenya. På et tekstilmarked så jeg floder af europæiske tekstiler.

Det er fint, at man putter tøj i genbrugscontainere, men forbruget af nyt tøj skal minimeres, for vi

forbruger alt for voldsomt. Desuden er de ressourcer, der bruges til at producere nyt tøj plus effek-

ten af den voldsomme eksport helt ødelæggende for store dele af det afrikanske kontinent. Derfor

skal der udvikles nye og bedre løsninger, og vi skal hjælpe genanvendelsesindustrien på en helt

anden måde. Men vi skal også have holdningsændringer i gang, og vi skal have den del af bran-

chen, som i øjeblikket producerer alt for meget, til at tage noget mere ansvar.

Marianne Bigum (SF):

Det er rigtig godt, at ministeren vil presse på for højere ambitioner på teks-

tilgenbrug og -genanvendelse. Vil ministeren også presse på for et iblandingskrav? Vi har kæmpe

problemer med tekstilmarkedet. Én ting er genbrug, men genanvendelsesmarkedet fungerer ikke.

For at løse det skal man bl.a. skabe en efterspørgsel. I Danmark er der en virksomhed, som kan

genanvende tekstilaffald og lave nye tråde af det. Hvis vi fik virksomheder til at bruge 1, 2 eller 3

pct. genanvendt tekstil i nye tråde i deres produkter, ville det altså skabe en ret stor efterspørgsel

og betyde, at vi kan skalere op.

Side 44

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Det er pengene, der for alvor får brancher til at ændre deres

strategi. Konkret foreslår Kommissionen, at tekstilproducenterne skal dække omkostninger både til

sorterings- og genanvendelsesteknologier i EU. Jeg har mødtes med nogle af virksomhederne og

set deres produkter. De tænker nyt og kan udvikle genanvendelsesteknologien. Men det er en for-

svindende lille del af det tekstil, som bliver langet over disken og sendt hjem til folk hver dag i Dan-

mark og Europa, der bliver genanvendt. Derfor er det fornuftigt, at man giver industrien det ansvar,

og at de skal bruge midler på at hjælpe med at få udviklet både sorterings- og genanvendelsestek-

nologier.

Marianne Bigum (SF):

Det er rigtig fint, at producenterne selv får ansvaret for at betale for indsam-

ling og genanvendelsesteknologier, men jeg efterspørger, at der skal være et marked for at bruge

det, efter tingene er blevet genanvendt. Der opstår tit et kæmpe problem, hvis man ikke samtidig

pålægger producenter at bruge de genanvendte materialer. Vi har f.eks. haft producentansvar på

elektronikområdet siden 2005, som skulle gøre det samme

–

producenterne fik selv ansvar for ind-

samling og genanvendelse, men på trods af det er vi ikke lykkedes med den miljøudfordring, for

der skal mere til. Det er bl.a., at man forpligter producenterne til at bruge de materialer, de har ind-

samlet og genanvendt, for ellers er vi lige vidt. Og gerne i høj kvalitet.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Det er besluttet, men ikke udmøntet, at tekstiler skal ind un-

der ecodesignforordningen, som skal stille krav til forskellige brancher om, hvilke krav man kan

stille til designet af forskellige produkter. Det kan eksempelvis være et iblandingskrav til nye teksti-

ler om, hvor meget der skal komme fra genanvendelse. Kommissionen er i gang med at under-

søge, hvordan man kan stille konkrete krav om procenttal og implementering af det i tekstilindu-

strien.

Side 45

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om

forebyggelse af tab af plastgranulat for at reducere mikroplastforurening

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0645

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Plastgranulat er det råmateriale, der bruges i plastikproduk-

tionen, f.eks. til at producere drikkeflasker, legoklodser og andre plastikprodukter. Formålet med

forslaget er at reducere tabet af plastgranulat i miljøet og dermed reducere forureningen med

mikroplast.

Der tabes hvert år, hvad der svarer til 7.200 lastvogne med plastgranulat i naturen i EU. Tab af

plastgranulat er dermed den tredje største kilde til forurening med mikroplast.

Forslaget retter sig mod producenter, lageroperatører og transportører af plastikgranulat. Der fore-

slås forskellige tiltag, der skal sikre forebyggelse af spild og oprydning efter spild af plastgranulat.

Bl.a. skal producenterne lave en risikovurderingsplan, og der stilles krav til udstyr og procedurer,

som skal modvirke spild under opbevaring.

De mellemstore og store virksomheder skal desuden certificeres, så det sikres, at de lever op til

forordningens krav. For transportørerne er der ligeledes en række foranstaltninger, der skal fore-

bygge og håndtere tab under transporten.

Regeringen hilser forslaget velkommen. Det er vigtigt, at forureningen med mikroplast reduceres,

og vi bakker derfor op om formålet med forslaget. Vi støtter således, at der sættes ind over for

både producenter, lageroperatører og transportører.

Forhandlingerne om forslaget er først lige startet. Jeg ser frem til at drøfte forslaget nærmere med

udvalget, når vi er nået længere i behandlingen.

Christian Friis Bach (RV):

Der sker rigtig meget omkring genanvendelse. Men Plastic Change

skriver i deres høringssvar, at definitionen af plastgranulat bør omfatte pulver og flager. Desuden

skriver de, at formuleringen om, at virksomheder »shall consider«, er for vag, og de mener, at den

skal være »shall include«, så der bliver minimumskrav. Endelig mener de, at implementeringen er

lidt lang. Hvad er ministerens kommentar til det?

Niels Flemming Hansen (KF):

Jeg kan forstå, at man skal håndtere mere end 5 ton om året, før

man bliver underlagt krav om, hvordan man skal håndtere det. Der står desuden, at større virksom-

heder og transportører også pålægges en række tiltag. Betyder det, at de mindre virksomheder

ikke kan pålægges tiltag, og betyder det så, at de mindre virksomheder set udefra i et konkurrence-

perspektiv vil stå ringere end de store virksomheder?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Virksomheder under 5 ton vil ikke være omfattet af de krav.

Over 5 ton er der krav, og over 1.000 ton pr. år er der flere krav om certificering. Det betyder, at

man som lille virksomhed vil kunne fortsætte arbejdet, men jo større volumen man har, jo mere ef-

fekt skal det have, hvis man ikke har styr på sine ting, og jo større krav vil der også være til certifi-

cering. Det er rimelig kendt fra andre brancher, at der er minimumskrav, men det bliver ikke umuligt

at arbejde som mindre virksomhed. Det vil man fortsat kunne gøre, men jo mere, man vokser som

Side 46

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

virksomhed, jo flere krav skal man leve op til, fordi man behandler ting, som vi ikke vil have. Det er

en ny måde at tænke problemstillingen på. Man har åbenbart ikke syntes, at det har været vigtigt at

beskytte naturen imod det, for så stor en værdi har det ikke haft, i forhold til hvor meget man skulle

investere for at sikre, at alle led i kæden var beskyttet. Al den mikroplast derude påvirker vores

miljø meget voldsomt, og en meget stor del af det kommer fra plastgranulat.

Marianne Bigum (SF):

Det er rigtig fint, at vi kommer til at kigge på plastgranulat. Jeg havde for-

stået det sådan, at vi i forvejen har et frivilligt industriløfte, hvor industrien selv er gået forrest med

at sikre opsamling af granulater. Det er super, hvis det nu bliver bindende. Jeg undrer mig dog en

lille smule, for jeg havde egentlig indtrykket af, at plastindustrien allerede var meget opmærksom

på den dagsorden.

Det er korrekt, at granulater udgør en ret stor del af mikroplast i havene, men djævelen ligger i de-

taljen. Den helt store kilde til mikroplast i havet er stadig væk de store plastprodukter fra al vores

emballage og produkter. Har vi i øvrigt fundet Mærskcontainerne, der røg i stormen før jul? Der er

store produkter, som ligger derude og bliver granuleret ned til plast. Det kommer ikke til at løse i sig

selv

–

der skal mere til.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Det er korrekt, at der er en frivillig ordning i plastbranchen,

som hedder Operation Clean Sweep. 80 pct. af plastindustriens medlemmer har tilsluttet sig målet

om at undgå tab af plastgranulat. Kommissionen vurderer dog, at der stadig sker et stort tab af

plastgranulat. Man vurderer, at frivillighed ikke er nok, og at der skal obligatoriske krav på bordet.

Det er langt fra det eneste, der skal ske for at bekæmpe mikroplast i vores natur, men det er stadig

væk en stor reduktion.

4. Eventuelt

Tekstilaffald til udviklingslande

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Danmark har på rådsmødet taget initiativ til en drøftelse

–

et eventueltpunkt

–

om eksport af tekstilaffald til udviklingslande. Vi ønsker, at der strammes op på

kontrollen med eksport af tekstilaffald til udviklingslandene. Derfor foreslår vi, at Kommissionen

fremsætter et konkret forslag til Baselkonventionen

–

så vi sammen i EU kan løfte denne vigtige

problemstilling.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 47

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Punkt 8. Kommissionens forslag til ændringsbudget 1 til EU’s 2024-budget

−

Orientering

KOM (2024) 0080

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 71 (udvalgsmødereferat side 1279 FO,

forhandlingsoplæg vedr. MFF forelagt EUU 29/9-23)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Jeg orienterer om sagen på vegne af finansministeren.

Forslaget er fremsat som led i implementeringen af aftalen om revision af EU’s flerårige finansielle

ramme (MFF), som stats- og regeringscheferne nåede til enighed om den 1. februar 2024.

Ændringsbudget 1 hæver forpligtelsesbevillingerne i EU’s 2024-budget

med ca. 5,8 mia. euro og

betalingsbevillingerne med ca. 4,1 mia. euro. Størstedelen af forhøjelsen skyldes, at der tilføres

nye midler til finansiel støtte til Ukraine gennem Ukrainefaciliteten. Jeg henviser generelt til samle-

notatet for en uddybning af de øvrige ændringer.

Forøgelsen af betalingsniveauet skønnes at medføre en stigning i det danske EU-bidrag på ca.

672 mio. kr. i 2024.

Foruden implementeringen af MFF-revisionen foreslår Kommissionen, at bevillinger under pro-

grammet Digitalt Europa kan anvendes på lønomkostninger i administrationen. Den politiske aftale

om forordningen om kunstig intelligens medfører, at flere opgaver placeres hos Kommissionen,

som Kommissionen altså foreslår at finansiere under programmet Digitalt Europa.

Regeringens holdning til ændringsbudget 1

Regeringen kan støtte forslaget. Det er vigtigt, at aftalen om MFF-revisionen implementeres loyalt

og hurtigt, så der kan udbetales støtte til Ukraine. Regeringen finder det dog også vigtigt, at antallet

af ansatte i EU’s institutioner holdes på et stabilt niveau, og at merudgifter til administration finan-

sieres ved reel omprioritering af administrative ressourcer.

Alexander Ryle (LA):

I efteråret 2023, da vi drøftede revisionen af EU’s budget, var det regerin-

gens holdning, at man kunne gøre en masse inden for de eksisterende budgetrammer. Der var

f.eks. omkring 18 mia. euro i uforbrugte midler, og derudover kunne man omprioritere op til 15 pct.

mellem EU-programmer. Det var regeringens holdning, at man skulle kigge på det, så der ikke var

behov for at øge prisen for EU-medlemskabet. Hvad har ændret sig, siden regeringen nu støtter

forslaget? Er det ikke stadig regeringens holdning, at der er mange penge i EU, og at man kan

rykke rundt på midler inden for de eksisterende budgetrammer?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Man rykker rundt på nogle poster i forbindelse med omni-

busforslaget. Finansministeren har fået mandat af udvalget til at støtte dette resultat. Det er afgø-

rende vigtigt, at vi får støttet Ukraineindsatsen, og at EU’s forpligtelse bliver fulgt op med konkret

handling. Det er det, der sker her.

Side 48

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Alexander Ryle (LA):

Der står i materialet, at forslaget ikke er forelagt til forhandlingsoplæg. Derfor

forstår jeg ikke ministerens kommentar om, at der er givet mandat. Kan vi blive klogere på, hvad vi

har givet mandat til?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Der er forelagt forhandlingsoplæg for selve MFF-revisionen.

Vi har vurderet, at denne sag forelægges til orientering grundet sagens tekniske karakter. Den god-

kendes formelt på rådsmødet for almindelige anliggender den 19. marts 2024.

Side 49

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Punkt 9. Kommissionens omnibusforslag, der regulerer bevillingerne for en række EU-

programmer

−

Orientering

KOM (2024) 0100 og KOM (2024) 0301

KOM (2024) 0100

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 71 (udvalgsmødereferat side 1279 FO,

forhandlingsoplæg vedr. MFF forelagt EUU 29/9-23)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Jeg orienterer om sagen på vegne af finansministeren.

Forslaget er fremsat som led i implementeringen af aftalen om revision af EU’s flerårige finansielle

ramme (MFF), som stats- og regeringscheferne nåede til enighed om den 1. februar 2024.

Forslaget justerer de såkaldte referencebeløb for en række EU-programmer i perioden 2025-2027

–

altså de beløb, som der i udgangspunktet planlægges med forud for de årlige budgetforslag. Da

forslaget er af teknisk karakter, forelægger jeg det til orientering.

Baggrunden for reduktionerne er, at aftalen om MFF-revisionen indebar omprioriteringer inden for

EU-budgettet, som skulle reducere udgiftspresset på EU-landenes nationale budgetter.

Konkret er der tale om reduktioner for 2,2 mia. euro for en række EU-programmer på samhørig-

heds-

og landbrugsområdet i perioden. Ligeledes tilføres 1 mia. euro til EU’s instrument for græn-

seforvaltning og visumpolitik (BMVI). Resterende omprioriteringer under MFF-revisionen håndteres

i regi af de årlige budgetforhandlinger.

Ændringerne har statsfinansielle konsekvenser. Isoleret set medfører justeringerne en reduktion i

det danske EU-bidrag. Den generelle MFF-revision indebærer dog en samlet stigning i det danske

EU-bidrag, som udmøntes konkret i regi af de årlige budgetforhandlinger. Dertil kommer, at Dan-

mark med MFF-revisionen

mister den resterende landekonvolut for EU’s brexitreserve i 2025 på i

størrelsesordenen 300 mio. kr.

Regeringens holdning til omnibusforslaget

Regeringen støtter Kommissionens omnibusforslag, fordi der er tale om tekniske justeringer, der

implementerer den aftalte MFF-revision.

Med MFF-revisionen var det centralt at sikre støtten til Ukraine. Det indebærer selvsagt øgede ud-

gifter. Derfor finder regeringen det positivt, at aftalen om MFF-revisionen også indebærer ompriori-

teringer inden for EU-budgettet. Nu skal fokus rettes mod implementering, og især at støtten til

Ukraine kommer i omdrejninger.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 50

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

Punkt 10. Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024

Rådsmøde 4015

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 392 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Sagen forelægges til orientering.

3. Meddelelse om Europas klimamål i 2040 og vej til klimaneutralitet i senest 2050 med

henblik på at opbygge et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund

−

Politisk drøftelse

KOM (2024) 0063

EU-note (20231)

–

E 17 (EU-nyt af 7/2-24)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Det belgiske formandskab har sat

meddelelsen på rådsmødet til politisk drøftelse. Det er den første drøftelse, der skal være blandt

EU’s klimaministre, siden forslaget til et klimamål for 2040 blev fremsat.

Kommissionen offentliggjorde meddelelsen den 6. februar 2024. I meddelelsen anbefaler Kommis-

sionen at fastsætte et mål for EU i 2040 på 90 pct. i forhold til 1990-niveauet. Målet dækker både

udledninger og optag. Kommissionen anfører, at målet om 90 pct. er i overensstemmelse med Pa-

risaftalens 1,5-gradsmålsætning, den europæiske klimalov samt de anbefalinger, som det europæi-

ske klimaråd kom med i juni 2023. Det fremgår ligeledes af meddelelsen, at alle sektorer skal le-

vere.

Regeringen støtter Kommissionens meddelelse. For regeringen er det vigtigt, at vi sikrer en ambi-

tiøs omstilling i EU. Det skal vi for klimaet, for at sikre EU's forsyningssikkerhed og energiuaf-

hængighed og for at sikre Europas evne til stadig at være i front i udviklingen af ny og innovativ

grøn teknologi.

Hvis vi ikke fastholder momentum, risikerer Europa at sakke bagud og få svært ved at nå i mål

med klimaneutralitet i senest 2050. 2040-målet underbygger desuden troværdigheden omkring

2030-målet, så også i det perspektiv er det vigtigt.

Der vil skulle foretages store investeringer uanset hvad. Det gælder for eksempel i den europæiske

energiinfrastruktur. Det er derfor vigtigt, at vi får truffet de rigtige beslutninger nu, som også kan

sende de nødvendige, langsigtede signaler til investorer og virksomheder.

Regeringen er derfor gået forrest med ønsket om et ambitiøst 2040-mål. Danmark er således det

første EU-land, der har meldt ud med et konkret måltal på mindst 90 pct. Danmark har desuden

sikret opbakning fra 11 andre EU-lande til et fælles brev, hvori der opfordres til et ambitiøst kli-

mamål for 2040. Landene tæller bl.a. Tyskland, Frankrig og Bulgarien. Brevet blev fremsendt, før

Kommissionen fastlagde sin position.

Udmøntningen af et 2040-mål på 90 pct. bliver en meget omfattende opgave på tværs af Europa.

For regeringen er det derfor vigtigt, at målet efterfølgende implementeres på en omkostningseffek-

tiv måde. For at kunne gå foran skal vi fortsat kunne vise, at omstillingen kan lade sig gøre. Derfor

Side 51

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

arbejder regeringen for en ambitiøs og omkostningseffektiv fælleseuropæisk klimaregulering, hvor

alle sektorer skal levere. Det bør så vidt muligt ske gennem kvotehandel, som så samtidig under-

støttes af ambitiøs sektorregulering. Det gælder også for landbruget, hvor udledningerne desværre

ikke er reduceret nævneværdigt.

Regeringen ønsker også at se på, om den eksisterende energiregulering i EU er indrettet på den

rette måde. Det er vigtigt, at vi fremadrettet har en regulering, der kan understøtte et fleksibelt og

integreret energisystem med en høj andel af vedvarende energi.

Det er energisektoren, der skal levere det største bidrag. Derfor er det centralt, at vi har optimale

rammer på plads. Her presser regeringen særlig på for, at det skal blive nemmere og mere renta-

belt at opstille og afsætte energi fra havvind til resten af Europa.

Med offentliggørelsen af meddelelsen er drøftelserne om målet nu begyndt. Det er endnu uklart,

hvornår der vil blive truffet en beslutning. EU's klimamål er hidtil blevet besluttet af EU's stats- og

regeringschefer ved enstemmighed. Målet vil også skulle indarbejdes i en revision af den europæi-

ske klimalov, som forventes fremsat af den nye Kommission i første kvartal 2025.

Regeringen presser sammen med ligesindede på for, at der træffes beslutning om målet i god tid

før COP30, så EU kan gå foran og få andre med.

Marianne Bigum (SF):

Ministeren siger, at regeringen er gået forrest i forbindelse med at foreslå

målet på 90 pct. Det bliver kaldt ambitiøst, og det lyder da også højt, men det europæiske klimaråd

anbefaler 90-95 pct. Den ambitiøse målsætning ville derfor være 95 pct. De Grønne (Greens/EFA),

som SF er en del af, mener, at vi skal op på 100 pct., hvis vi skal være i overensstemmelse med

1,5-gradsmålet. Hvorfor kæmper regeringen ikke som minimum for 95 pct.?

På COP28 snakkede vi meget om nødvendigheden af udfasning af brug af fossile brændsler.

Hvad tager regeringen med for at sikre den dagsorden?

Det danske klimaråd har sagt, at det ser ud til, at vi ikke når vores nuværende EU-mål på området.

Jeg bakker fuldt op om nye ambitiøse mål, men hvordan sikrer vi os, at vi når dem?

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Det er ikke en mulighed ikke at nå det

EU-fastsatte mål for byrdefordelingen og LULUCF-sektoren (arealanvendelse, ændringer i arealan-

vendelse og skovbrug). Det er et direktiv, og vi lever i et retssamfund. Vi lever op til vores forpligti-

gelser. Klimarådets måde at udtrykke det på er lidt uheldig, for den antyder, at Danmark vil lade

være med at leve op til sine forpligtigelser. Det kommer vi til at gøre. Vi ved alle sammen, at den

store klump inde i maven i den diskussion er landbrugets emissioner, og vi er midt i processen med

at få reguleringen af det på plads. Jeg anser det ikke som en option at lade være med at leve op til

målet. Man kan diskutere, med hvilke virkemidler man opnår det, men det er en anden diskussion.

Danmark er mig bekendt det eneste land, der har meldt et måltal ud. Vi har sagt mindst 90 pct.

Hvis andre lande melder højere tal, og der kan danne sig en alliance, der kan have indflydelse på

resultatet, så er der fleksibilitet i den danske udmelding til at følge med. Vi er her ikke for at føre

symbolpolitik, så det handler om at lægge sig et sted, som er ambitiøst, men hvor man samtidig

kan danne alliancer med andre lande. Det har vi bestræbt os på, og det lykkedes at få 11 andre

Side 52

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

lande med som medunderskrivere, før Kommissionen fastlagde sin position. Man kan have så ide-

elt et synspunkt, at man sætter sig selv uden for en kreds af lande, der kan være med til at danne

en alliance. Jeg er mere til resultater, og det er regeringen også, og derfor positionerer vi os p.t.

som det mest ambitiøse land i EU. Jeg glæder mig til at se de andre landes meldinger. Hvis der er

et balancepunkt i EU over 90 pct., kommer Danmark entydigt til at støtte det.

I forhold til udfasning af fossile brændsler: Det går okay for energisektoren med at sænke sine

emissioner både i Danmark og i EU i kraft af gode teknologispor, der udvikler sig fornuftigt. Sol og

vind vokser frem. Nogle lande vælger a-kraft. Transport og landbrug er de to store udfordringer.

Det vil være svært at forestille sig, at de kan fungere uden udledninger. Derfor indgår der et langt

kapitel i de bagvedliggende rapporter, der handler om, at vi skal have udviklet CO

-fangst og -lag-

ring og andre veje til at få negative emissioner. Det kan f.eks. være optag i skov.

Marianne Bigum (SF):

Jeg har ikke hørt Klimarådet sige, at regeringen har tænkt sig at bryde lov-

givningen. Jeg forstår deres udmelding sådan, at det ikke er godtgjort, at man kan nå målet med de

tiltag, der er lagt frem. Derfor efterspørger de yderligere tiltag

–

det er ikke en ringeagtelse af rege-

ringen.

Jeg anerkender fuldt ud det kæmpe arbejde med at skabe alliancer omkring høje målsætninger.

Men det er ikke min opfattelse, at 90 pct. er nok til at nå 1,5-gradsmålsætningen, som er en rimelig

afgørende og bunden opgave. Derfor burde man satse højere på at skabe alliancer omkring et hø-

jere mål.

Jeg er enig med det, ministeren siger om landbrug og transportsektoren. Jeg har tidligere rejst den

cirkulære økonomis rolle over for ministeren. Sidste år blev der udarbejdet en Circularity Gap Re-

port, hvor man kan læse, at vi i Danmark er ca. 4 pct. cirkulære., og at hvis man bare hævede det

til 11 pct., kunne man reducere CO

-udledningerne med 40 pct., så vidt jeg husker. For nylig har vi

fået en rapport fra vist nok Det Europæiske Miljøagentur (EEA), som viser, at vi ikke er i nærheden

af den målsætning i EU, og vi er det heller ikke i Danmark. I hvilken grad har ministeren mulighed

for at tage hurtig omstilling til cirkulær økonomi med som en af de vigtige parametre?

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Jeg opfattede det, der blev sagt om

1,5-gradsmålet, som en holdning. Jeg har fået oplyst, at det europæiske klimaråd siger, at reduk-

tion på 90 pct. er i tråd med 1,5-gradsmålet. Både den nedre og den øvre del af spændet er i tråd

med 1,5-gradsmålet. Jeg har respekt for, at man kan have sine egne politiske og faglige vurderin-

ger af de risici, der ligger bagved disse vurderinger.

Jeg lagrer det, du siger om cirkulær økonomi, i baghovedet. EU-processen fungerer sådan, at

Kommissionen starter med at melde et mål ud. Så forpligter man sig til et mål, og derefter kommer

implementeringspakken. Hvis der er omkostningseffektive CO

-reduktioner at hente ved cirkulær

økonomi, skal det selvfølgelig også være en del af værktøjskassen til at opnå vores klimamål.

Side 53

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-24

22. europaudvalgsmøde 15/3 2024

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 12.27.

Side 54