EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 460: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 460
Offentligt

Europaudvalget

Offentligt referat af 23. europaudvalgsmøde

Mødedato:

tirsdag den 19. marts 2024

Tidspunkt:

5 min. efter UPN, ca. kl. 15.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 18. marts 2024

1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2024

Forelæggelse ved statsministeren

Det Europæiske Råd 21-22/3-24

–

Bilag 4 (revideret udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 21-22/3-24

–

Bilag 2 (udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Det Europæiske Råd 21-22/3-24

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

2. Eventuelt

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 1

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 460: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-24

Europaudvalget

Offentligt referat af 23

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 19. marts 2024

kl. 15.05

vær. 2-133

Henrik Møller (S) næstformand, Tanja Larsson (S), Kim Valentin (V),

Karin Liltorp (M), Marianne Bigum (SF) og Christian Friis Bach (RV).

Statsminister Mette Frederiksen.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2024

Det Europæiske Råd 21-22/3-24

–

Bilag 4 (revideret udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 21-22/3-24

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Det Europæiske Råd 21-22/3-24

–

Bilag 2 (udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Krigen i Ukraine og europæisk sikkerhed

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Mødet handler først og fremmest om Ukraine, og hvordan

vi understøtter mere militær støtte til Ukraine. Der er behov for, at både medlemslandene og EU

opruster på vores leveringer til Ukraine. Det gælder især ammunition, missiler og luftforsvarssyste-

mer, og vi har fra dansk side engageret os meget i nye initiativer, der kan få materiellet frem til

Ukraine. Vi har en tæt dialog med bl.a. Tjekkiet og Nederlandene og med en række allierede om

fælles indkøb af store mængder artilleriammunition fra tredjelande. Det er entydigt det rigtige at

gøre, og derfor forventer jeg, at en del af mødet bliver praktisk orienteret om, hvordan vi sikrer, at

det, ukrainerne har behov for, faktisk når frem.

Vi kommer også til at drøfte sikkerhed og forsvar bredere. Det er positivt, og jeg mener også, det er

nødvendigt, at Kommissionen har fremsat forslag til, hvordan vi styrker den europæiske forsvarsin-

dustri. Vi har behov for markant flere kapaciteter både i vores nationale oprustningsstrategier, som

vi er godt i gang med i Danmark, og samlet i Europa, og det kræver selvfølgelig en udvikling af den

europæiske forsvarsindustri. Det handler både om at udvide eksisterende produktionslinjer og også

at oprette nye. Desuden får vi også en diskussion af, hvordan vi sikrer yderligere investeringer, ikke

kun de offentlige, men også de private, herunder en diskussion om Den Europæiske Investerings-

bank (EIB) og pensionskasser f.eks. i Danmark.

Kim Valentin (V):

Kommer man til at tale om indefrysning af russiske midler? Jeg presser lidt på

for, at man får gang i diskussionen om muligheden for at anvende de ekstraordinære indtægter fra

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 460: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-24

23. europaudvalgsmøde 19/3 2024

investeringen af immobiliserede russiske aktiver og bruge midlerne til genopbygning og humanitær

indsats, men også våben og ammunition.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg er personligt for, at vi forfølger alle spor, hvad angår de

russiske midler. Jeg synes, at det har en skønhed i sig selv, hvis indefrosne russiske aktiver kan

betale for våben til Ukraine, men selvfølgelig også til genopbygningen, for det er så stor en opgave,

der venter. Lad endelig russere selv betale for ødelæggelserne. Der bliver arbejdet med noget nu,

men jeg tror, at potentialet er større, og det vil vi gerne bakke op om.

Kim Valentin (V):

Tidligere i dag havde vi en høring i Landstingssalen, hvor Ukraines ambassadør,

Andriij Yanevskyij, deltog. Han vil i forbindelse med den kommende sanktionspakke 14 fokusere på

at stoppe de leverancer til Rusland, som indeholder små dele, de kan bruge i deres våbenproduk-

tion. De køber f.eks. et køleskab, skiller det ad og bruger to dele fra køleskabet til at producere et

våben, som de ellers ikke kunne producere, fordi de ikke kan få fat i delene fra Vesten.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Meget i sanktionssporet har virket efter hensigten. Men vi

må også have en fælles refleksion over, at Rusland stadig væk kører, både deres økonomi og de-

res produktion. Så det må være muligt at stramme bardunerne i vores sanktionssystem. Det er en

rigtig iagttagelse, at der skal være en særlig opmærksomhed på, om noget kan komme ind ad bag-

veje, fordi man ikke forestiller sig, at det kan være militært. Vi har sagt fra starten, at der skal være

så hårde sanktioner som overhovedet muligt, og det er forsat vores position, så det er i hvert fald

ikke os, der kommer til at spænde ben for det.

Situationen i Mellemøsten

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Situationen i Gaza er katastrofal. Det er en meget hårdt

prøvet civilbefolkning, og især for mange af børnene er situationen helt uholdbar. Det allervigtigste

er at få mere hjælp ind, helt basale livsnødvendigheder som mad, vand, medicinsk udstyr, tæpper,

tøj, bleer og telte. Der mangler nærmest alt, og fra dansk side har vi støttet alle gode idéer både

nedkastning af bistand og korridorer langs havet. Men jeg vil gerne understrege, at ifølge Red Bar-

net skal vi have flere lastbiler ind ad vejen. Vi bliver nødt til at sige meget klart til Israel, at det ikke

går, at de holder de lastbiler tilbage. Vi skal have mere fremdrift i det, og det kræver en humanitær

våbenhvile at kunne få nødhjælpen ind. Det kræver selvfølgelig også, at de arme gidsler bliver frigi-

vet.

EU skal i mine øjne spille en større rolle i den internationale indsats hvad angår bistand, og vi har

behov for at fortsætte diskussionen af, hvordan vi får sikret en tostatsløsning. Der er vi i den ab-

surde situation, at hverken Hamas eller den nuværende israelske regering ønsker en tostatsløs-

ning. Men jeg kan ikke se anden vej frem, så her bliver vi nødt til at lægge yderligere pres på.

Christian Friis Bach (RV):

Der er brug for at indføre sanktioner mod Hamas

–

det er helt uom-

gængeligt, og det kommer indirekte på dagsordenen.

Det har været en svær drøftelse om nogle af de mest aggressive israelske bosættere, og man

kunne også overveje at gribe ind over for de finansielle strømme. Det er ganske få banker, der fi-

nansierer bosættelserne. Vil statsministeren rejse det?

Side 3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 460: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-24

23. europaudvalgsmøde 19/3 2024

Der bliver med sikkerhed også en drøftelse af Den Internationale Domstol (ICJ). Der står også: re-

spektere Den Internationale Domstol og dens proces. Det er nok uomgængeligt, at der kommer en

diskussion om det, især i lyset af Josep Borrells (EU's højtstående repræsentant for udenrigsanlig-

gender og sikkerhedspolitik) udtalelser, hvor han entydigt siger, at Israel bruger sult som våben.

Det er definitorisk en overtrædelse af humanitær folkeret at gøre det, og så kommer man potentielt

til at overtræde bestemmelserne i folkedrabskonventionen. Hvad tænker statsministeren om Bor-

rells udtalelser og den drøftelse, der eventuelt måtte komme om det spørgsmål på mødet?

Vi har et par gange drøftet yderligere initiativer med udenrigsministeren og muligheden for at gå

sammen i den nordiske kreds, som jo har stor legitimitet og er en humanitær supermagt, om at

hjælpe med at sikre adgang for lastbilerne. Man kunne f.eks. stille beredskabsfolk til rådighed. Jeg

ved godt, at det ikke er kapacitet, der er problemet, det er også vilje, men alligevel kunne det godt

være, at man kunne sende et signal.

Marianne Bigum (SF):

I udenrigsudvalget havde vi besøg af en række humanitære organisatio-

ner, som fortalte om den skrækkelige situation, og skalaen i det slog mig. Vi fik f.eks. at vide, at 1,1

million børn er fordrevne fra deres hjem. Det er samme antal børn, vi har i Danmark, der ikke har

noget sted at være. De sover på gaden. 17.000 børn er helt uden voksne og må bare klare sig

selv. Folk ved ikke, hvor deres næste måltid skal komme fra. Det er absolut skrækkeligt, og jeg er

rigtig glad for, at statsministeren anerkender det fuldstændig absurde og absolut skrækkelige i situ-

ationen.

Statsministeren nævner de israelske gidsler, som bliver holdt fanget af Hamas. Hamas er jo en ter-

rororganisation, som holder både befolkningen som gidsler og israelske gidsler. Statsministeren

siger, at vi skal have hjælp ind, og det kræver, at gidslerne bliver frigivet. Hvad er sandsynligheden

for, at Hamas vil gøre det? De er jo lidt ligeglade, de holder begge parter gidsler. Jeg har sgu ikke

den store tiltro til, at Hamas overhovedet kan være fornuftig i den situation. Jeg har større tiltro til

verdenssamfundet og til det pres, vi kan lægge for at få den humanitære hjælp ind. Hvad gør vi i

øvrigt, og hvad kan vi mere gøre herfra?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Til Christian Friis Bach: Der er vedtaget sanktioner både i

forhold til nogle af bosættelserne og i forhold til Hamas. Jeg tror, at det kom på plads på udenrigs-

ministermødet i går. Begge dele er nødvendige. Bosættervolden på f.eks. Vestbredden er forkert.

Så det bevæger sig fremad.

Med hensyn til Borrells udtalelser begiver jeg mig sjældent ud i at vurdere, hvad kolleger siger. Jeg

prøver at blive på egen banehalvdel. Det er helt korrekt, at man selvfølgelig ikke må bruge sult som

våben. Vi har et internationalt system til at afgøre, om lande overholder de spilleregler, der nu en-

gang er, og det har vi en forventning om, at Israel skal.

Kan vi gøre noget specifikt fra nordens side? Vi har meget stolte traditioner, både hvad angår bi-

stand og udvikling, så jeg vil bestemt ikke afvise, at vi kunne gå sammen om noget

–

det skal må-

ske efterprøves.

Til Marianne Bigum: Vi bliver nødt til at arbejde på alle ting parallelt, og den humanitære bistand

skal ind lige meget hvad. Der er tale om rigtig mange børn. Vi har rigtig mange forældreløse børn i

Gaza, og vi har børnefamilier, der ikke har noget sted at bo

–

de har ikke engang et telt at sove i

–

Side 4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 460: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-24

23. europaudvalgsmøde 19/3 2024

så den humanitære bistand skal ind. Den måde, Hamas arbejder på, vanskeliggør det selvfølgelig

fortsat. Som flere beskriver, er de kyniske og bruger civilbefolkningen som skjold. Det er meget

svært at forestille sig, at vi kan få den humanitære hjælp ind uden en humanitær våbenhvile, som

det ligger lige nu. Det bliver vi nødt til at få på plads, for at vi kan få mere bistand ind, og det skal et

samlet EU presse på for. Det forventer jeg også, at der vil være meget bred opbakning til på mø-

det. Jeg har desværre heller ingen forventninger om noget positivt, hvad angår Hamas. Men vi er

mange, der arbejder på at få frigivet gidslerne. De har snart været der et halvt år. Det er også gan-

ske forfærdeligt.

Christian Friis Bach (RV):

Italien har taget initiativ til at modtage børn fra Gaza, som lider af me-

get komplekse sygdomme, f.eks. kræft, og samtidig er blevet såret i konflikten i en situation med et

hospitalsvæsen, som er ekstremt presset. De kan ikke håndtere det i Gaza. Omkring Ukraine har

der, så vidt jeg husker, været et europæisk initiativ om, at man har løftet en række af de sårede ud.

Jeg har besøgt centeret i Polen, hvor de kommer til, og så bliver de sendt videre til de europæiske

lande, der har tilsluttet sig initiativet. Kunne man overveje et dansk eller et europæisk initiativ til at

stille medicinsk lægehjælp til rådighed for flere af de børn fra Gaza?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Vi har ikke fået en forespørgsel om, om vi kan hjælpe

sundhedsvæsenet, men det vil jeg bestemt ikke afvise, at vi kan, hvis det kan lade sig gøre. Det er

både et spørgsmål om at få sendt hjælp derned, f.eks. hospitalsskibe, hvis det overhovedet kan

lade sig gøre. Men der kan også være komplicerede tilfælde, hvor man har behov for at hjælpe folk

ud.

Udvidelse af EU

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Vi skal drøfte udvidelsesprocessen for bl.a. Ukraine, Mol-

dova og Bosnien-Hercegovina. Kommissionen anbefaler, at der indledes optagelsesforhandlinger

med Bosnien-Hercegovina, og det bakker vi op om. Det er selvfølgelig vigtigt at sige, at de reelle

optagelsesforhandlinger først kan påbegyndes, når landet lever op til betingelserne, og det er også

en del af anbefalingerne fra Kommissionen.

Christian Friis Bach (RV):

Europaudvalget har lige været i Georgien og Armenien og havde en

rigtig god tur. Stor ros til ambassaden og ambassadøren, og jeg er glad for, at der står noget om

Georgien. Jeg er glad for, at vi øger vores engagement for at få Georgien med i EU, men jeg vil

også pege på Armenien som en vigtig aktør. De føler sig meget svigtet af russerne omkring Na-

gorno-Karabakh, derefter føler de sig truet af russerne, og derfor vender de sig mod EU. Jeg vil

derfor opfordre statsministeren til at rejse til Armenien, hvis det på nogen måde er muligt. Jeg vil

også opfordre til, at i hvert fald Danmark gør en større indsats, for vi skal bl.a. have en to-tre-dob-

ling af EU-monitorer derud. Den beslutning skal Rådet se på. Det skaber lidt tryghed for en meget

presset befolkning.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg vil ikke afvise, at vi kan gøre mere i forhold til Arme-

nien, men jeg forventer ikke nogen diskussion af det på rådsmødet. Det er nok også mere et anlig-

gende for udenrigsministrene.

Side 5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 460: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-24

23. europaudvalgsmøde 19/3 2024

Migration

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Ligegyldigt, hvor vi kigger hen, er det en urolig verden, og

det skal Europa kunne håndtere, og det kræver meget af os. Mit eget bud er, at det kommer til at

kræve endnu mere af os.

Christian Friis Bach (RV):

Egyptenaftalen er også på dagsordenen, og det ser på mange måder

lovende ud, men jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt den også indebærer bestemmelser om tilbagesen-

delse. Der står: dignified and sustainable return and reintegration. Er der et Tyrkietelement i den,

og hvis der er, hvordan arbejder man så videre med det?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg har ikke haft lejlighed til at læse aftalens detaljer igen-

nem, så det er nok bedre, at der bliver svaret på detaljerede spørgsmål fra udenrigsministeriets

side. Aftalen blev først indgået i søndags. Jeg tror, at vores umiddelbare vurdering er, at den går

mere i retning af aftalen med Tunesien end aftalen med Tyrkiet, men det skal vi selvfølgelig kunne

svare præcist på.

Antisemitisme

Kim Valentin (V):

Der er stigende antisemitisme i Europa, og vi har også problemer i Danmark.

Tallene ser frygtelige ud, værre end meget længe. Det kunne være, at man kunne tage det op på

europæisk plan.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Antisemitismen er på vej op både i Danmark og i rigtig

mange europæiske lande. Jeg har selv rejst det i Rådet. Vi har diskuteret det, og det er vigtigt, at

der er en meget stor opmærksomhed på det. Forventningen er også, at risikoen for terror er sti-

gende på grund af konflikten i Mellemøsten. Så det har fangarme til mange forskellige problemstil-

linger på vores bord, og vi deler bekymringen.

Mødet sluttede kl. 15.25.

Side 6