EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 484: Notat om komitésag om undtagelse fra tolerancemargin ved skøn over fangster i usorterede landinger og omladninger fra små pelagiske, industrielle fiskerier og fiskeri efter tropisk tun med snurpenot

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 484
Offentligt

Den 22. april 2024

FVM 352

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om

fastsættelse af regler for anvendelsen af artikel 14, stk. 4, i Rådets forordning (EF)

nr. 1224/2009, for så vidt angår undtagelse fra tolerancemargin ved skøn over

fangster i usorterede landinger og omladninger fra små pelagiske, industrielle

fiskerier og fiskeri efter tropisk tun med snurpenot (Komitésag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om fastsættelse af

regler for anvendelsen af artikel 14, stk. 4, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, for så vidt

angår undtagelse fra tolerancemargin ved skøn over fangster i usorterede landinger og omladninger

fra små pelagiske, industrielle fiskerier og fiskeri efter tropisk tun med snurpenot (komitesag). I fiske-

rikontrolforordningen 1224/2009 er der fastsat regler om, inden for hvilke skøn fiskeren skal angive

sin fangst af de enkelte arter i logbogen (tolerancemargin). Ved fangster fra fiskeri efter små pelagiske

arter og industrifiskeri, som landes usorteret, samt fangster fra snurpenotfiskeri efter tropisk tun, som

landes usorteret, gives der i forordningen mulighed for at anvendelse af en undtagelse fra hovedreglen

om, med hvilken præcision fiskeren skal skønne over fangsten, idet det i disse typer fiskeri er vanskeligt

at skønne så nøjagtigt om de enkelte arter. Formålet med forslaget er at fastsætte regler vedrørende

navnlig landing og vejning af fangster fra fiskeri efter små pelagiske arter og industrifiskeri, som

landes usorteret, samt fangster fra snurpenotfiskeri efter tropisk tun, som landes usorteret, og den

nødvendige kontrol samt sikkerhedsforanstaltninger, hvor den ovennævnte undtagelse anvendes.

Hensigten er at sikre nøjagtighed i indberetningen af fangster. Der er allerede forudset statsfinansielle

og erhvervsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med implementeringen af revisionen af EU’s fiske-

rikontrolsystem. Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i EU generelt.

Forslaget forventes sat til afstemning i Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, den 30. april 2024. Rege-

ringen agter på den baggrund at støtte forslaget.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om fastsættelse af reg-

ler for anvendelsen af artikel 14, stk. 4, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, for så vidt angår

undtagelse fra tolerancemargin ved skøn over fangster i usorterede landinger og omladninger fra små

pelagiske, industrielle fiskerier og fiskeri efter tropisk tun med snurpenot.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 484: Notat om komitésag om undtagelse fra tolerancemargin ved skøn over fangster i usorterede landinger og omladninger fra små pelagiske, industrielle fiskerier og fiskeri efter tropisk tun med snurpenot

Forslaget er fremsat med hjemmel særligt i artikel 14, stk. 6, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009,

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2023/2842 om fiskerikontrol.

Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komiteen for Fiskeri og Akvakultur. Afgiver Komi-

téen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen en

negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen in-

den for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan forelægge

forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen

vedtage forslaget/inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned

forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse

om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal

en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med

kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget.

Sagen forventes sat til afstemning på mødet i Komiteen for Fiskeri og Akvakultur den 30. april 2024.

Formål og indhold

I fiskerikontrolforordningen 1224/2009, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 2023/2842, er der fastsat regler om, inden for hvilke skøn fiskeren skal angive sin fangst af de

enkelte arter i logbogen (tolerancemargin). Ved fangster fra fiskeri efter små pelagiske arter og industri-

fiskeri, som landes usorteret, samt fangster fra snurpenotfiskeri efter tropisk tun, som landes usorteret

gives der i forordningen mulighed for at anvende af en undtagelse fra hovedreglen om, med hvilken

præcision fiskeren skal skønne over fangsten, idet det i disse typer fiskeri er vanskeligt at skønne så

nøjagtigt over de enkelte arter.

Formålet med forslaget er at fastsætte regler vedrørende navnlig landing og vejning af fangster fra fiskeri

efter små pelagiske arter og industrifiskeri, som landes usorteret, samt fangster fra snurpenotfiskeri ef-

ter tropisk tun, som landes usorteret, og den nødvendige kontrol samt sikkerhedsforanstaltninger, hvor

den ovennævnte undtagelse anvendes. Hensigten er at sikre nøjagtighed i indberetningen af fangster.

Bestemmelserne fastsætter bl.a. følgende:

•

Betingelser for godkendelse og listning af havne, i hvilke undtagelsen kan anvendes. Reglerne er

opdelt på EU-havne og tredjelandshavne.

•

Procedurer for listning og aflistning af havne.

•

Supplerende betingelser for kontrol og sikkerhed i forhold til landing, vejning og omladning i form

af:

Betingelser for fartøjsførere af EU-fiskerfartøjer

Identifikation af EU-fiskerfartøjer, som kan anvende undtagelsen.

Rapporteringsbetingelser.

Betingelser for kontrol og inspektion i EU-havne.

Betingelser for kontrol og inspektion i tredjelandshavne.

Betingelser mv. for listning af havne

EU-havne

For at en EU-havn kan benyttes til landing og omladning ved brug af undtagelsesbestemmelsen om to-

lerancemargin i logbogen, skal havnen være udstyret med særlige vejesystemer, udstyr og kontrolred-

skaber for at sikre korrekt fangstrapportering og den nødvendige kontrol, herunder:

•

Et elektronisk overvågningssystem, inkl. ”closed-circuit television” (”lukkede tv-overvågningskreds-

løb”) med (CCTV) kameraer, som kan overvåge landing, omladning og vejningen

af alle fangster fra

fiskeriet.

•

En vejebro til anvendelse af vejning af alle fangster fra fiskeriet.

En eller flere vandseparatorer til at adskille vandet fra fangster ved landing forud for vejning.

En automatisk eller halvautomatisk stikprøveudtag.

Hvis karakteren af fangsterne ikke er kompatibel med anvendelsen af de pågældende vejesystemer, ud-

styr og kontrolredskaber, kan der som en undtagelse anvendes alternativ teknologi, som er mindst til-

svarende ovennævnte vejesystemer mv.

For at sikre akkurat vejning af de omfattede fangster skal vejningen i EU-havne gennemføres enten ved,

•

kontrol af de kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten, som skal overvåge alle vejeoperatio-

nerne, eller

•

under ansvar af uafhængige tredjepartsvejere eller

•

under ansvar af andre fysiske eller juridiske personer, forudsat de er ansvarlige for akkurat vejning

af hver landing eller omladning med et elektronisk system og giver kompetente myndigheder i kyst-

staten adgang til monitorering af data.

I forslaget fastsættes der krav til uafhængige tredjepartsvejere med henvisning til den internationale

standard ISO 17020, type A, eller mere restriktive standarder, som bekræfter tredjepartsvejernes uaf-

hængighed. De uafhængige vejere skal udarbejde et vejningsregister for hver landing og omladning af

fangsterne fra de pågældende fiskerier og sende det til operatøren og de kompetente myndigheder i

kyststaten.

Andre fysiske eller juridiske personer, som skal sikre korrekt vejning, skal have en tilladelse fra de kom-

petente myndigheder i kystmedlemsstaten og fuldt ud overvåge nøjagtigheden af vejningen af hver lan-

ding og omladning af omfattede fiskerier gennem brug af et elektronisk overvågningssystem som oven-

for anført eller under anvendelse af den nævnte alternative teknologi. Videre skal de give de kompetente

myndigheder i kystmedlemsstaten adgang til overvågningsdata.

Tredjelandshavne

For at tredjelandshavne kan udpeges til brug for den anførte undtagelse, skal de være:

•

beliggende på territoriet i en kontraherende part under Aftalen om havnestatsforanstaltninger, der

skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri,

•

de må ikke være beliggende i et land, som er identificeret eller notificeret med mulighed for at blive

identificeret som et ikke-samarbejdende tredjeland i henhold til Rådets forordning (EF) nr.

1005/2008 om en

EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ure-

guleret fiskeri,

•

de må ikke være beliggende på territoriet i et land, som er identificeret som tilladende ikke-bære-

dygtigt fiskeri i henhold til artikel 4, stk. 1, punkt a, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU)

nr. 1026/2012, og

•

de skal være udpegede havne til landingsaktiviteter under eksisterende bæredygtige fiskeripartner-

skabsaftaler eller andre fiskeriaftaler, som er indgået mellem EU og tredjelande eller inden for ram-

merne af regionale fiskeforvaltningsorganisationer (RFMO’er), hvor det er relevant.

Derudover stilles der betingelser om, at der i udpegede tredjelandshavne skal være procedurer på plads

for at sikre akkurat vejning af alle fangster, når de landes og omlades i havnen, og vejningen skal gen-

nemføres under ansvar af uafhængige tredjepartsvejere med henvisning til den internationale standard

ISO 17020, type A, eller mere restriktive standarder, som bekræfter tredjepartsvejernes uafhængighed.

Dokumenter, data og indsamlet information skal gøres elektronisk tilgængeligt for operatøren og de

kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten.

Procedure for listning/aflistning af havne

En medlemsstat kan fremsende ansøgning til Kommissionen om at inkludere en havn på dens territo-

rium eller et tredjelands territorium på listen over havne. Ansøgningen skal indeholde en række oplys-

ninger, herunder dokumentation for, at betingelser for at liste en havn er opfyldt. Havne kan fjernes fra

listen, hvis en listet havn ikke længere opfylder betingelserne for at være på listen eller på anmodning

fra en kystmedlemsstat. Der fastsættes procedureregler for behandlingen af ansøgning om listning/af-

listning af havne. Havnelisten fastsættes i en gennemførelsesforordning.

Betingelser for fartøjsførere af EU-fiskerfartøjer

Forslaget fastsætter generelle betingelser for førere af EU-fartøjer, som anvender undtagelsen, herunder

at disse skal:

•

Sikre, at de pågældende fangster vejes på certificerede vejesystemer, som tillader digital registrering

af vægten og elektronisk fremsendelse til de kompetente myndigheder i flagstaten efter hver veje-

operation.

•

Kun lande eller omlade alle fangster fra fiskerier fra den samme fangstrejse i listede havne.

Betingelser for medlemsstater

Medlemsstater skal sikre, at bestemmelsen af fangstsammensætningen i de omfattede fiskerier er base-

ret på stikprøveplaner, som er vedtaget eller godkendt af Kommissionen, eller på en stikprøvemetode,

som anvendes af fartøjsfører eller operatører.

Medlemsstater skal årligt give Kommissionen en liste med EU-fiskerfartøjer, som kan anvende undta-

gelsen fra den generelle tolerancemargin i en listet havn. Medlemsstaterne skal udføre det nødvendige

kontrolniveau over disse fartøjer for at sikre, at betingelserne overholdes. Herunder skal medlemssta-

terne sikre, at fysiske eller juridiske personer, gøres ansvarlige for eventuelle overtrædelser af betingel-

serne, inklusiv midlertidig eller permanent fjernelse af fiskerfartøjer, som ikke overholder betingelserne

fra listen. Medlemsstater skal sikre, at listen er opdateret.

En kystmedlemsstat med en oplistet havn på sit territorium skal sikre, at der er foranstaltninger på

plads, som sikrer effektiv kontrol af nøjagtigheden af fangst, som rapporteres af EU-fiskerfartøjers lan-

ding, vejning og omladning, og at sikre overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat for EU-

fartøjer. Foranstaltningerne skal ved landing i EU-havne inkludere benchmarks for inspektioner baseret

på risikovurdering og skal revideres periodisk. Benchmarks skal mindst være på 5 pct. af de samlede

landinger og omladninger og 7,5 pct. af de landede og omladede mængder fra listede EU-fartøjer, som

anvender undtagelsen, på årsbasis.

Ved vejningen af fangster af et EU-fiskerfartøj fra fiskerier, som landes eller omlades i en oplistet havn

i et tredjeland, skal dets flagmedlemsstat sikre, at der er foranstaltninger på plads for effektivt at kunne

kontrollere nøjagtigheden af vejningen og at tjekke overholdelsen af betingelserne fastsat for EU-fartø-

jer. Disse betingelser skal omfatte minimumsbenchmarks for inspektioner baseret på risikoforvaltning

og revideres periodisk. De førnævnte benchmarks skal ikke være lavere end 5 pct. af de samlede landin-

ger og omladninger og 7,5 pct. af de landede og omladede mængder fra listede EU-fartøjer, som anven-

der undtagelsen, på årsbasis. Bestemmelsen skal kun finde anvendelse, når adgangen til den oplistede

havn og dens faciliteter i det berørte tredjeland til kontrol og inspektionsformål er tilladt inden for ram-

merne af aftaler mellem EU og tredjelandene.

Medlemsstaterne skal årligt efterprøve om oplysningerne om de listede havne og underrette Kommissi-

onen om eventuelle ændringer. Videre skal medlemsstaterne årligt rapportere til Kommissionen om

manglende overholdelse af betingelserne i forordningen, herunder resultaterne af udførte inspektioner

og af analyse og krydstjek af data indsamlet ved brug elektronisk fjernovervågning med CCTV kameraer

eller tilsvarende teknologi. Rapporter skal også indeholde oplysninger om opfølgning på manglende

overholdelse.

Medlemsstaterne skal sikre, at elektroniske fjernovervågningssystemer med CCTV kameraer eller til-

svarende teknologi, som anvendes til forordningens formål opererer på en måde som udelukker billeder

og identifikation af fysiske personer i optaget videomateriale. I tilfælde, hvor der ikke desto mindre er

optaget billeder af fysiske personer på en måde, så disse personer direkte eller indirekte kan identifice-

res, skal de anonymiseres uden ugrundet ophold.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens

vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 1. marts 2023, som ændret ved Lov nr. 333 af 9. april 2024.

Bekendtgørelse nr. 793 af 2. juni 2022 om føring af logbog mv. og bekendtgørelse nr. 1765 af 3. septem-

ber 2021 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der vil formentlig

skulle ske tilpasninger af bekendtgørelser.

Statsfinansielle konsekvenser

Der er allerede forudset statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med implementeringen af revisionen

af EU’s fiskerikontrolsystem. Det foreliggende forslag skønnes at have statsfinansielle konsekvenser

blandt andet i forhold til tilretning af it-understøttelse af kontrolsystemer, administration af betingel-

serne for undtagelsen, gennemførelse af kontrol ved eventuel listning af tredjelandshavne mm.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte mi-

nisteriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der er allerede forudset erhvervsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med implementeringen af re-

visionen af EU’s fiskerikontrolsystem.

Forslaget vil, for så vidt angår udrustning i havnene af landings-

og omladningsfaciliteter, herunder elektroniske overvågningssystemer, og brug af vejeoperatører, have

visse erhvervsøkonomiske konsekvenser for de landings- og forarbejdningssteder, hvor disse ikke alle-

rede er opfyldt.

Beskyttelsesniveau

Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i EU generelt, idet forslaget generelt

indebærer en styrket kontrol og bedre effekt på beskyttelsen af naturressourcerne.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §5-udvalget (fiskeri).

Marine Ingredients Denmark (MID) vurderer, at forslaget vil bidrage til mere korrekte og transparente

vejeprocesser. Det foreslås, at vejningsprocessen ikke overvåges af en enkeltperson, f.eks. en operatør,

der potentielt kan have en interessekonflikt som køber. I stedet anbefales det, at den fuldstændige regi-

strering af alle små pelagiske bulk-landinger overvåges enten af de nationale fiskerikontrolmyndigheder

eller af en udpeget vejeoperatør (f.eks. en person eller virksomhed), der er godkendt af de nationale

fiskerikontrolmyndigheder, eller af en uafhængig og akkrediteret kommerciel tredjepart. Hvis vejningen

imidlertid ikke udføres af de nationale fiskerikontrolmyndigheder eller af en udpeget vejeoperatør, som

de har godkendt, eller af en uafhængig og akkrediteret kommerciel tredjepart, er der risiko for, at den

person, der fører tilsyn med processen, f.eks. en operatør, kan have en interessekonflikt som køber. Det

er derfor afgørende, at vejningen udføres af en operatør, der enten er akkrediteret og uafhængig eller

autoriseret af de nationale fiskerikontrolmyndigheder.

Marine Ingredients Denmark er enige i, at en uafhængig tredjepartsvejer bør efterleve den internatio-

nale standard, ISO 17020, type A. Type A er karakteriseret ved en uvildig inspektionsenhed, der kun

udfører inspektioner (uden indflydelse fra de involverede parter) og derfor bedst egnet til at sikre vej-

ningens upartiskhed og mindske eventuelle interessekonflikter. Dette vil også bidrage til mere fair kon-

kurrencevilkår.

Marine Ingredients Denmark bemærker desuden, at hvis fartøjer fra tredjelande lander i EU, er det af-

gørende, at de underlægges de samme regler som EU-fartøjer. Ellers kan der opstå risiko for, at fartøjer

fra tredjelande undgår at lande i EU.

Danish Seafood Association (DSA) hilser forslaget velkomment. Undervejs i processen frem mod vedta-

gelse af den nye fiskerikontrolforordning har DSA vedholdende argumenteret for behovet for, at landin-

ger af små pelagiske arter i bulk blev overvåget og registreret af uafhængig, certificeret tredjepart, eller

via de kompetente nationale myndigheder. DSA noterer sig med tilfredshed, at det nu fremlagte forslag

væsentligt trækker i en sådan retning mod målet om at sikre korrekte og transparente vejeprocedurer.

Målet med uafhængig kontrol og registrering er at opnå et fælles, ensartet registreringssystem i EU, der

kan sikre en pålidelig vejning og identifikation af bifangster, så man kan øge mulighederne for en bedre

bestandsstyring af arterne og dermed deres bæredygtighed. Det altafgørende er vejers uafhængighed og

kontrollens gennemsigtighed. Danish Seafood Association bakker derfor op om, at tredjepartsvejers uaf-

hængighed og kravefterlevelse skal knyttes til den internationale standard ISO 17020 type A, når det

gælder modellen for uafhængige tredjepartsvejere. Målet skal - helt uanset valg af model - være at sikre

fælles, grundlæggende, regulerende standarder for vejning og registrering i dette led i den pelagiske

forsyningskæde og dermed sikre mod forskellige og uens fremgangsmåder i EU.

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemær-

ker indledningsvist, at Kommissionens proces har været forceret og uhensigtsmæssigt. DFPO og DPPO

finder ikke, at Kommissionens forslag vil have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU generelt. Dels fordi man med dette udsagn forudsætter eksistensen af et uspecificeret beskyttel-

sesniveau, og dels fordi det ligger underforstået i udsagnet, at alle arter har behov for øget beskyttelse,

hvilket langt fra er i overensstemmelse med de biologiske forhold. Dertil kommer, at Kommissionens

forslag i sig selv ikke handler om øget beskyttelse af naturressourcer, men om, at man ved bestemte

typer af landinger, kan anvende en anden type logbogstolerance end den, der er fastsat i de generelle

regler. Der er dermed ikke tale om egentlige bevaringsforanstaltninger.

Kommissionens forslag stiller unødige store krav ved brug af undtagelsen, da det havde været tilstræk-

keligt at kræve involvering af en uvildig tredjepart ved kontrolvejning. Det system er allerede implemen-

teret i Danmark og ville ikke have medført nævneværdige yderligere omkostninger. Med Kommissio-

nens forslag vil man kunne risikere, at havne og landingssteder, som i dag modtager usorterede fangster

ikke længere vil kunne modtage og håndtere disse. Det kan have store økonomiske konsekvenser i form

af tabt omsætning og tab af arbejdspladser. Dertil kommer, at forslaget kommer til at betyder øget bu-

reaukrati i form af udarbejdelse og løbende revision af fartøjslister for de fartøjer, der godkendes til at

gøre brug af undtagelsen, mere afrapportering til Kommissionen, ansøgning om godkendelse af de

havne, der må modtage landingerne og gøre brug af undtagelsen m.fl. Alle samme foranstaltninger og

bestemmelser, som er med til at stille hindringer i vejen for en smidig og hensigtsmæssig implemente-

ring af bestemmelserne i kontrolforordningen.

DFPO og DPPO understreger, at det er vigtigt, at betingelserne for at gøre brug af undtagelsen i praksis

er nogle, som kan håndteres af alle involverede operatører - fiskere, havne, uvildige vejere og målere,

opkøbere, virksomheder og myndigheder.

DFPO og DPPO skønner, at langt de fleste foranstaltninger allerede er på plads i de fleste af de danske

havne som håndterer usorterede landinger, men der vil formentligt også skulle ske justeringer af eksi-

sterende anlæg og arbejdsrutiner som følge af de nye bestemmelser. DFPO og DPPO understreger dog,

at Kommissionen forud for fremsættelse af sit forslag burde havde været i dialog med både nationale

myndigheder og fiskerierhvervet i EU om de økonomiske omkostninger, der er forbundet med forslaget.

En egentlig økonomisk konsekvensanalyse havde været både nyttig og nødvendig for en samlet vurde-

ring om Kommissionens forslag lever op til proportionalitetsprincippet.

DFPO og DPPO anbefaler, at man fra dansk side bør stemme imod forslaget, da det vil sende et klart

signal til Kommissionen om at tage medlemsstaternes bemærkninger alvorligt fremadrettet. Afslut-

ningsvis er det dog vigtigt at påpege, at både DFPO og DPPO som udgangspunkt vælger at se positivt på

mulighederne for at gøre brug af undtagelsen for den generelle logbogstolerance, ikke mindst i lyset af

den model for vejning og kontrol- og prøvetagning, som man har brugt i Danmark i mange år, og som

trods alt, læner sig op ad de bestemmelser, der indgår i Kommissionens forslag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU’s regler om kontrol bidrager til at sikre, at målene

i den fælles fiskeri-

politik opnås, og der skabes ensartede vilkår for erhvervsudøvelsen, som sikrer lige konkurrencevilkår,

uden at medlemsstaterne fratages mulighederne for at tilpasse kontrollen til de udfordringer, som eksi-

sterer lokalt i kraft af flådestruktur og forvaltningsmodeller. I den sammenhæng finder regeringen, at

betingelserne for anvendelsen af undtagelse fra tolerancemargin ved skøn over fangsterne for usorterede

landinger og omladninger fra fiskerier efter små pelagiske arter og industriarter samt tropiske tun taget

med snurpenot bør gennemføres ensartet af medlemsstaterne. Anvendelse af uafhængige tredjepartsve-

jere til sortering og vejning af fangsterne samt elektroniske overvågningssystemer, inkl. (CCTV) kame-

raer, som kan overvåge landing, omladning og vejningen af alle fangster fra fiskeriet i de listede havne

ses generelt som gode instrumenter hertil i forbindelse med anvendelse af undtagelsen om tolerance-

margin for de berørte fiskerier.

Regeringen lægger stor vægt på, at reglerne udformes med udgangspunkt i principper om enkle kontrol-

lerbare og omkostningseffektive regler både for erhvervet, borgerne og administrationen. Regeringen

har således stor fokus på, at gennemførelsesbestemmelserne vedrørende tolerancemargin skal være

håndtérbare. I den sammenhæng anses regler om konkrete minimums-benchmarks for meget uhen-

sigtsmæssige, selv om de skal anvendes risikobaseret. Derfor bør der være mulighed for at anvende al-

ternative benchmarks, hvor benchmarks fastsættes som mål for forbedring af overholdelsen for de en-

kelte trusler/overtrædelsestyper.

Regeringen lægger vægt på, at betingelserne for EU-fartøjers landinger i EU-havne og tredjelandshavne

bør være så ensartede som muligt, og at det bør være muligt for tredjelandsfartøjer at anvende listede

havne i EU under samme vilkår som EU-fartøjer.

Regeringen finder, at gennemførelse af kontrol i tredjelandshavne bør baseres på samarbejdsaftaler med

de relevante tredjelande, som giver mulighed for at anmode tredjelandenes relevante myndigheder om

assistance til at gennemføre den forudsatte kontrol.

Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.