EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 491: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 491
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

EUJUR nr. 23/02607

26. april 2024

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-470/21

Titel og kort sagsresumé

La Quadrature du Net e.a.

Spørgsmål:

1. Er civilstandsoplysninger i form af oplysninger om en IP-

adresse blandt de trafik- eller lokaliseringsdata, der princi-

pielt skal gøres til genstand for en forudgående kontrol ved

en domstol eller en uafhængig administrativ enhed, der træf-

fer bindende afgørelser?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende øn-

skes det oplyst, om direktiv [2002/58] af 12. juli 2002 om

behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatli-

vets fred i den elektroniske kommunikationssektor, sam-

menholdt med Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder, i betragtning af den lave følsomhed af

data, der vedrører den civile identitet på brugerne, herunder

deres kontaktoplysninger, skal fortolkes således, at det er til

hinder for en national lovgivning, hvorefter en administrativ

myndighed skal indsamle disse data om de pågældende bru-

geres IP-adresse uden en forudgående kontrol foretaget af

en domstol eller en uafhængig administrativ enhed, der træf-

fer bindende afgørelser?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende ønskes

det oplyst, om direktiv [2002/58] – i betragtning af den lave

følsomhed af data, der vedrører den civile identitet [på bru-

gerne], af den omstændighed, at disse data alene kan indsam-

les med henblik på at forhindre tilsidesættelser af forpligtel-

ser, der i national ret er præcist, indskrænkende og udtøm-

mende defineret, og af den omstændighed, at en systematisk

kontrol af adgangen til data om hver enkelt bruger foretaget

af en domstol eller en uafhængig administrativ enhed, der

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

30.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 491: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-24

træffer bindende afgørelser, vil skade opfyldelsen af den sam-

fundsopgave, der er overdraget den uafhængige administra-

tive myndighed, der er beføjet til at foretage denne indsam-

ling – er til hinder for, at denne kontrol foretages i overens-

stemmelse med hensigtsmæssige retningslinjer, såsom en au-

tomatisk kontrol, i givet fald under tilsyn af en intern enhed

i det pågældende organ, hvis embedsmænd, der foretager

indsamlingen,

uafhængige

upartiske?

C-156/23

Ararat

Spørgsmål:

I Skal artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, sammenholdt med chartrets ar-

tikel 4 og artikel 19, stk. 2, og tilbagesendelsesdirektivets ar-

tikel 5, fortolkes således, at en ret ex officio på grundlag af

oplysninger i sagens akter, som er bragt til dens kendskab,

og som er blevet suppleret eller præciseret i den ved denne

ret verserende kontradiktoriske procedure, skal prøve, om

non-refoulement-princippet er blevet overholdt? Afhænger

omfanget af denne forpligtelse af, om den kontradiktoriske

procedure er indledt ved en ansøgning om international be-

skyttelse, og er omfanget af denne forpligtelse dermed an-

derledes ved en vurdering af risikoen for refoulement i for-

bindelse med en modtagelse end ved vurderingen af denne

risiko i forbindelse med en tilbagesendelse?

II Skal tilbagesendelsesdirektivets artikel 5, sammenholdt

med artikel 19, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at såfremt en

afgørelse om tilbagesendelse træffes i en sag, der ikke er ind-

ledt ved en ansøgning om international beskyttelse, skal vur-

deringen af, om forbuddet mod refoulement er til hinder for

en tilbagesendelse, foretages inden vedtagelsen af afgørelsen

om tilbagesendelse, og er det forhold, at der er konstateret

en risiko for refoulement, da til hinder for vedtagelsen af en

afgørelse om tilbagesendelse, eller udgør denne risiko i en

sådan situation en hindring for udsendelse?

III Bliver en afgørelse om tilbagesendelse reaktiveret, hvis

den er blevet udsat som følge af en ny sag, der ikke er ind-

ledt ved en ansøgning om international beskyttelse, eller

skal tilbagesendelsesdirektivets artikel 5, sammenholdt med

artikel 19, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at såfremt der

ikke er foretaget en vurdering af risikoen for refoulement i

den sag, der fører til en ny fastslåelse af ulovligt ophold,

skal der foretages en aktuel vurdering af denne risiko, og

skal der i så fald træffes en ny afgørelse om tilbagesendelse?

Skal dette spørgsmål besvares anderledes, hvis der ikke fo-

religger en udsat afgørelse om tilbagesendelse, men der-

imod en afgørelse om tilbagesendelse, som gennem læn-

gere tid hverken er blevet gennemført af tredjelandsstats-

borgeren eller af myndighederne?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet

16.05.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 491: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-24

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-822/21

Titel og kort sagsresumé

Republikken Letland mod Kongeriget Sverige

Påstande:

Republikken Letland har nedlagt følgende påstande:

—Det fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til

—artikel 14, stk. 3, i direktiv (1), for så vidt som Kon-

geriget Sverige, ved at afvise at overføre bidrag indbe-

talt af den lettiske filial af Nordea Bank AB, beregnet

for bidragsperioden i henhold til artikel 14, stk. 3, i di-

rektiv 2014/49/EU, til den lettiske indskudsgaranti-

fond, har handlet i strid med formålet med direktiv

2014/49/EU og ikke har sikret den effektive virkning

af bestemmelserne i direktiv 2014/49/EU

—artikel 4, stk. 3, TEU, for så vidt som Kongeriget

Sverige, ved at afvise at overføre bidrag indbetalt af

den lettiske filial af Nordea Bank AB, beregnet for bi-

dragsperioden i henhold til artikel 14, stk. 3, i direktiv

2014/49/EU, til den lettiske indskudsgarantifond,

udøver en negativ indflydelse på integrationen af det

indre marked og således skader den gensidige tillid

mellem Den Europæiske Unionsmedlemsstater, som

er en forudsætning for den grænseoverskridende inte-

gration

Såfremt Domstolen fastslår, at Kongeriget Sverige har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14, stk.

3, i direktiv 2014/49/EU og artikel 4, stk. 3, TEU:

—Kongeriget Sverige tilpligtes at bringe den konstate-

rede tilsidesættelse til ophør, ved fra den svenske ind-

skudsgarantifond til den lettiske indskudsgarantifond

at overføre det samlede beløb af bidrag indbetalt af den

lettiske filial af Nordea Bank AB, beregnet for bidrags-

perioden i henhold til artikel 14, stk. 3, i direktiv

2014/49/EU

—Såfremt artikel 14, stk. 3, i direktiv 2014/49/EU

skal fortolkes strengt, angive bestemmelsens forenelig-

hed med formålet med direktiv 2014/49/EU og den

svenske indskudsgarantifonds forpligtelse til at over-

føre bidrag indbetalt af den lettiske filial af Nordea

Bank AB til den lettiske indskudsgarantifond

—Kongeriget Sverige tilpligtes at betale sagsomkost-

ningerne.

Procura della Repubblica presso il Tribunale di

Bolzano

Spørgsmål:

»Er artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 til hinder for en

national bestemmelse såsom artikel 132 i lovdekret nr.

196 af 30. juni 2003 (databeskyttelsesloven), hvis stk. 3

er blevet ændret ved lovdekret nr. 132 af 30. september

2021, som ændret og ophøjet til lov nr. 178 af 23. no-

Interessent

Finanstilsynet

Sags-

type

O-sag

Pro-

ces-

skridt

Dom

Dato

30.04.24

C-178/22

Justitsministeriet

O-sag

Dom

30.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 491: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-24

C-395/22 og

C-428/22

vember 2021, og som i sin nuværende affattelse fast-

sætter: 3. Inden for den lovbestemte lagringsperiode

(dvs. 24 måneder fra kommunikationens dato) kan ret-

ten – hvis der foreligger tilstrækkelige indicier for dels

lovovertrædelser, der i henhold til loven medfører livs-

varig fængselsstraf eller fængselsstraf af en varighed,

som ved maksimal strafudmåling svarer til mindst tre

år, og som fastsættes i medfør af strafferetsplejelovens

artikel 4, dels trussel og chikane eller gener for perso-

ner via telefon, når truslen og generne er alvorlige –

ved begrundet dekret, på anmodning fra anklagemyn-

digheden eller forsvareren af den tiltalte, den efterfor-

skede, den skadelidte og de andre private parter, give

tilladelse til adgang til trafikdata, hvis disse er relevante

for at fastlægge de faktiske omstændigheder?«

„Trade Express-L“ m.fl.

Spørgsmål:

1. Skal 33. betragtning til og artikel 1, 3 og 8 samt arti-

kel 2, litra i) og j), i Rådets direktiv 2009/119/EF af

14. september 2009 om forpligtelse for medlemssta-

terne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olie-

produkter under hensyntagen til dette direktivs formål

og artikel 2, litra d), i Europa-Parlamentet og Rådets

forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008

om energistatistik og i lyset af proportionalitetsprincip-

pet som omhandlet i artikel 52, stk. 1, sammenholdt

med artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at disse

bestemmelser er til hinder for nationale bestemmelser

såsom de i hovedsagen omhandlede, hvorefter perso-

ner, som har foretaget indkøb inden for Fællesskabet

af smøremidler som omhandlet i nr. 3.4.20 i bilag A til

forordning (EF) nr. 1099/2008 (eller importører af så-

danne smøremidler), kan forpligtes til at oprette bered-

skabslagre?

2. Skal 33. betragtning til og artikel 1, 3 og 8 samt arti-

kel 2, litra i) og j), i Rådets direktiv 2009/119/EF af

14. september 2009 om forpligtelse for medlemssta-

terne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olie-

produkter under hensyntagen til dette direktivs formål

og i lyset af proportionalitetsprincippet som omhand-

let i artikel 52, stk. 1, sammenholdt med artikel 17 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, fortolkes således, at disse bestemmelser er

til hinder for nationale bestemmelser såsom de i ho-

vedsagen omhandlede, hvorefter typen af de produk-

ter, som der skal oprettes og opretholdes beredskabs-

lagre af, er begrænset til en del af typerne af produkter

i direktivets artikel 2, litra i), sammenholdt med bilag

A, afsnit 3.4, i forordning (EF) nr. 1099/2008?

3. Skal 33. betragtning til og artikel 1, 3 og 8 samt arti-

kel 2, litra i) og j), i Rådets direktiv 2009/119/EF af

14. september 2009 om forpligtelse for medlemssta-

terne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olie-

produkter under hensyntagen til dette direktivs formål

og i lyset af proportionalitetsprincippet som omhand-

let i artikel 52, stk. 1, sammenholdt med artikel 17 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at disse bestemmelser er

Energistyrelsen

O-sag

Dom

30.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 491: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-24

C-650/22

til hinder for nationale bestemmelser såsom de i ho-

vedsagen omhandlede, hvorefter en person, der fore-

tager indkøb eller import inden for Fællesskabet af en

type af de produkter, der er nævnt i direktivets artikel

2, litra i), sammenholdt med bilag A, afsnit 3.4, i for-

ordning (EF) nr. 1099/2008, som følge heraf ifalder en

forpligtelse til at oprette og opretholde beredskabs-

lagre af en anden og anderledes type produkt?

4. Skal 33. betragtning til og artikel 1, 3 samt 8 og arti-

kel 2, litra i) og j), i Rådets direktiv 2009/119/EF af

14. september 2009 om forpligtelse for medlemssta-

terne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olie-

produkter under hensyntagen til dette direktivts formål

og i lyset af proportionalitetsprincippet som omhand-

let i artikel 52, stk. 1, sammenholdt med artikel 17 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, fortolkes således, at disse bestemmelser er

til hinder for nationale bestemmelser såsom de i ho-

vedsagen omhandlede, hvorefter en person er forplig-

tet til at oprette og opretholde lagre af et produkt, som

vedkommende ikke anvender i forbindelse med sin

økonomiske aktivitet, og som ikke har nogen sammen-

hæng med denne aktivitet, idet denne forpligtelse des-

uden er forbundet med en betydelig økonomisk byrde

(som i praksis medfører, at det er umuligt at opfylde

den), eftersom personen hverken råder over produktet

eller er importør og/eller indehaver af produktet?

5. Såfremt et af spørgsmålene besvares benægtende,

skal 33. betragtning til og artikel 1, 3 og 8 samt artikel

2, litra i) og j), i Rådets direktiv 2009/119/EF af 14.

september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne

til at holde minimumslagre af råolie og/eller oliepro-

dukter under hensyntagen til dette direktivs formål og

i lyset af proportionalitetsprincippet som omhandlet i

artikel 52, stk. 1, sammenholdt med artikel 17 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-

tigheder, da fortolkes således, at en person, som har

foretaget indkøb eller import inden for Fællesskabet af

en bestemt type produkt, kun kan forpligtes til at op-

rette og opretholde beredskabslagre af den samme

type produkt, som var genstanden for indkøbet/im-

porten inden for Fællesskabet?

FIFA

Spørgsmål:

Skal artikel 45 og 101 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde fortolkes således, at disse be-

stemmelser er til hinder for:

– princippet om, at spilleren og den klub, der ønsker

at ansætte denne, hæfter solidarisk for betalingen af

den erstatning, som den klub, med hvilken kontrakten

er blevet brudt uden gyldig grund, har krav på, således

som dette princip er fastsat i artikel 17.2 i FIFA’s reg-

lement, RSTP, sammenholdt med de sportslige sankti-

oner, der fremgår af samme reglements artikel 17.4, og

de finansielle sanktioner, der fremgår af artikel 17.1

heri

– muligheden for, at det forbund, som spillerens tidli-

gere klub henhører under, såfremt der foreligger en

Kulturministeriet

O-sag

30.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 491: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-24

C-670/22

tvist mellem den tidligere klub og spilleren, kan und-

lade at udstede det internationale transfercertifikat,

som er nødvendigt for, at en ny klub kan ansætte den

pågældende spiller (artikel 9.1 i FIFA’s reglement,

RSTP, og artikel 8.2.7 i bilag 3 til nævnte reglement)?

Staatsanwaltschaft Berlin

Spørgsmål:

1. Vedrørende fortolkningen af kriteriet »udstedelses-

myndighed« som omhandlet i artikel 6, stk. 1, sammen-

holdt med artikel 2, litra c), i direktiv 2014/41

a) Skal en europæisk efterforskningskendelse med hen-

blik på indsamling af bevismateriale, som allerede be-

finder sig i fuldbyrdelsesstaten (her Frankrig), udstedes

af en ret, hvis den tilgrundliggende bevisindsamling i

henhold til udstedelsesstatens (her Tysklands) lovgiv-

ning skulle være blevet påbudt af retten i en sammen-

lignelig indenlandsk sag?

b) Gælder dette subsidiært i det mindste i tilfælde, hvor

fuldbyrdelsesstaten har gennemført den tilgrundlig-

gende foranstaltning på udstedelsesstatens område

med det formål at stille de indsamlede oplysninger til

rådighed for efterforskningsmyndigheder i udstedel-

sesstaten med interesse for oplysningerne med henblik

på retsforfølgning?

c) Skal en europæisk efterforskningskendelse med hen-

blik på indsamling af bevismateriale altid udstedes af

en ret (eller et uafhængigt organ, som ikke varetager

strafferetlig efterforskning) uanset de nationale kom-

petencebestemelser i udstedelsesstaten, hvis foran-

staltningen vedrører alvorlige indgreb i væsentlige

grundlæggende rettigheder?

2. Vedrørende fortolkningen af artikel 6, stk. 1, litra a),

i direktiv 2014/41

a) Er artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/41 til hin-

der for en europæisk efterforskningskendelse med

henblik på overføring af oplysninger fra en aflytning af

telekommunikation, som allerede er tilgængelige i fuld-

byrdelsesstaten (Frankrig) – navnlig trafik- og lokalise-

ringsdata og optagelser af kommunikationsindhold –

hvis den af fuldbyrdelsesstaten gennemførte aflytning

har omfattet samtlige slutbrugere af en kommunikati-

onstjeneste, der med den europæiske efterforsknings-

kendelse anmodes om overføring af oplysninger fra

samtlige tilslutninger, som er i brug på udstedelsessta-

tens område, og der hverken ved vedtagelsen og gen-

nemførelsen af aflytningsforanstaltningen eller ved ud-

stedelsen af den europæiske efterforskningskendelse

forelå konkrete holdepunkter for, at disse individuelle

brugere havde begået alvorlige strafbare handlinger?

b) Er artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/41 til hin-

der for en sådan europæisk efterforskningskendelse,

hvis integriteten af de oplysninger, der er indsamlet

ved aflytningsforanstaltningen, ikke kan kontrolleres

som følge af den omfattende hemmeligholdelse, der

udøves af myndighederne i fuldbyrdelsesstaten?

3. Vedrørende fortolkningen af artikel 6, stk. 1, litra b),

i direktiv 2014/41

a) Er artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 2014/41 til hin-

der for en europæisk efterforskningskendelse med

Justitsministeriet

O-sag

Dom

30.04.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 491: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-24

C-683/22

C-115/22

henblik på overføring af telekommunikationsoplysnin-

ger, som allerede er tilgængelige i fuldbyrdelsesstaten

(Frankrig), hvis den aflytningsforanstaltning i fuldbyr-

delsesstaten, der ligger til grund for indsamlingen af

oplysningerne, i henhold til udstedelsesstatens (Tysk-

lands) lovgivning ville have været ulovlig i en sammen-

lignelig indenlandsk sag?

b) Subsidiært: Gælder dette i hvert fald i tilfælde, hvor

fuldbyrdelsesstaten har gennemført aflytningen på ud-

stedelsesstatens område og i dennes interesse?

4. Vedrørende fortolkningen af artikel 31, stk. 1 og 3, i

direktiv 2014/41

, som er i strid med EU-retten, følge umiddelbart af

det EU-retlige effektivitetsprincip?

M.fl. spg.

Adusbef e.a.

Spørgsmål:

1) Er det i strid med [EU]-retten at fortolke den natio-

nale lovgivning således, at den koncessionsgivende

myndighed kan gennemføre en procedure vedrørende

ændring af koncessionshaveren i og genstanden for en

eksisterende motorvejskoncession eller vedrørende

genforhandling heraf uden at vurdere og udtale sig om

pligten til at afholde en offentlig udbudsprocedure?

2) Er det i strid med [EU]-retten at fortolke den natio-

nale lovgivning således, at den koncessionsgivende

myndighed kan gennemføre en procedure vedrørende

ændring af koncessionshaveren i og genstanden for en

eksisterende motorvejskoncession eller vedrørende

genforhandling heraf uden at vurdere pålideligheden af

en koncessionshaver, som har gjort sig skyldig i en al-

vorlig misligholdelse?

3) Foreskriver [EU]-retten, at kontraktforholdet skal

opsiges i tilfælde af konstateret tilsidesættelse af pligten

til at afholde en offentlig udbudsprocedure, og/eller

såfremt indehaveren af en motorvejskoncession viser

sig at være upålidelig?

NADA e.a.

Spørgsmål:

I. Er oplysningen om, at en bestemt person har over-

trådt visse antidopingregler og som følge af denne

overtrædelse er udelukket fra at deltage i (nationale og

internationale) konkurrencer, en »helbredsoplysning«

som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om

beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med be-

handling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (herefter »den generelle forordning om da-

tabeskyttelse«)?

II. Er den generelle forordning om databeskyttelse –

navnlig henset til artikel 6, stk. 3, andet afsnit, heri– til

hinder for en national lovgivning, ifølge hvilken nav-

nene på de personer, der er berørt af USK’s afgørelse,

varigheden af udelukkelsen og grundene hertil offent-

liggøres, uden at det er muligt at udlede helbredsoplys-

ninger om den registrerede? Spiller det i den forbin-

delse en rolle, at der i henhold til den nationale ordning

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

O-sag

30.04.24

Justitsministeriet

Miljøministeriet

O-sag

Dom

07.05.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 491: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-24

C-4/23

kun kan ses bort fra offentliggørelse af disse oplysnin-

ger over for offentligheden, såfremt den registrerede

er en motionsidrætsudøver, en mindreårig person eller

en person, der ved meddelelse af oplysninger eller an-

dre informationer i væsentligt omfang har bidraget til

at afsløre potentielle overtrædelser af antidopingregler?

III. Kræver den generelle forordning om databeskyt-

telse – navnlig henset til principperne i artikel 5, stk. 1,

litra a) og litra c), heri – før offentliggørelsen under alle

omstændigheder, at der foretages en interesseafvejning

for så vidt angår på den ene side den registreredes per-

sonlige interesser, der berøres af en offentliggørelse, og

på den anden side offentlighedens interesse i at få op-

lysninger om en idrætsudøvers overtrædelse af antido-

pingregler?

IV. Er oplysningen om, at en bestemt person har over-

trådt visse antidopingregler og som følge af denne

overtrædelse er udelukket fra at deltage i (nationale og

internationale) konkurrencer, en behandling af person-

oplysninger vedrørende straffedomme og lovovertræ-

delser som omhandlet i artikel 10 i den generelle for-

ordning om databeskyttelse?

V. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende:

Er USK, der er oprettet i henhold til § 8 i ADBG 2021,

en offentlig myndighed som omhandlet i artikel 10 i

den generelle forordning om databeskyttelse?

Asociaţia Accept

Spørgsmål:

1) Er den omstændighed, at artikel 43, litra i), og artikel

57 i Legea nr. 119/1996 privind actele de stare civilă

(lov nr. 119/1996 om civilregistrets dokumenter) dels

ikke anerkender ændring af oplysninger om køn og

fornavn i folkeregisteret, som en transmand med stats-

borgerskab i to medlemsstater (Rumænien og en anden

medlemsstat) har fået foretaget i en anden medlemsstat

efter proceduren vedrørende retlig anerkendelse af

køn, dels kræver, at denne rumænske statsborger ind-

leder en ny særskilt retlig procedure i Rumænien, mod

det lokale folkeregisterdirektorat, som ifølge Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol er uklar og ufor-

udsigelig (dom af 19.1.2021, X og Y mod Rumænien,

sag nr. 2145/16 og nr. 20607/16), og som kan føre til

en modsatrettet afgørelse i forhold til den, som er ble-

vet truffet i den anden medlemsstat, til hinder for udø-

velse af retten til unionsborgerskab (artikel 20 i trakta-

ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde)

og/eller unionsborgerens ret til at færdes og opholde

sig frit på medlemsstaternes område (artikel 21 i trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og

artikel 45 i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder) under overholdelse af vilkårene

for værdighed, lighed for loven og ikke-forskelsbe-

handling (artikel 2 i traktaten om Den Europæiske

Union, artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Uni-

ons funktionsmåde samt artikel 1, 20 og 21 i Den Eu-

ropæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-

der) og med respekt for privatliv og familieliv (artikel

7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæg-

gende rettigheder)?

Udenrigsministe-

riet

O-sag

07.05.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 491: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-24

C-734/22

2) Påvirker Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union be-

svarelsen af det ovenstående spørgsmål, navnlig så-

fremt

(i) proceduren vedrørende ændring af civilregistrets

oplysninger blev indledt inden Brexit og afsluttet i

overgangsperioden, og (ii) Brexits virkning indebærer,

at den pågældende kun kan udøve de rettigheder, der

er forbundet med unionsborgerskab, herunder retten

til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes

område, på grundlag af rumænske identitetsdokumen-

ter eller rumænsk rejselegitimation, hvor den pågæl-

dende er identificeret med kvindeligt køn og fornavn,

i modsætning til den allerede retligt anerkendte køns-

identitet?

Finanzprokuratur

Spørgsmål:

1. Finder artikel 3 i Rådets forordning (EF, Euratom)

nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af

De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser,

EFT L 312/1 af 23. december 1995, umiddelbar an-

vendelse på krav, hvorved Republikken Østrig med

privatretlige midler har tilbagesøgt støtte, som den i

henhold til en kontrakt ydede til ansøgerne om støtte

inden for rammerne af et program, der udgør en for-

anstaltning til miljøvenligt landbrug som omhandlet i

Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. septem-

ber 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), EUT L 277/1 af 21. okto-

ber 2005, fordi støttemodtageren har tilsidesat kon-

traktlige forpligtelser?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,

skal den i det første spørgsmål nævnte forordnings ar-

tikel 3, stk. 1, tredje afsnit, da fortolkes således, at der

også foreligger en handling, som vedrører undersø-

gelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden og af-

bryder forældelsesfristen, hvis støtteyderen efter den

første udenretlige fremsættelse af et tilbagebetalings-

krav på ny, eventuelt flere gange, opfordrer støttemod-

tageren til betaling og fremsætter udenretlige påkrav i

stedet for at gøre sit tilbagebetalingskrav gældende ved

domstolene?

3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

er anvendelsen af en forældelsesfrist på 30 år i den na-

tionale civilret på de i spørgsmål 1 omhandlede tilba-

gebetalingskrav da forenelig med EU-retten, navnlig

med proportionalitetsprincippet?

Asociatia “Forumul Judecatorilor din România”

Spørgsmål:

1. Er artikel 2 TEU og artikel 19, stk. 1, andet afsnit,

TEU, sammenholdt med [chartrets] artikel 12 og 47, til

hinder for, at der opstilles grænser for, hvornår faglige

dommersammenslutninger kan anlægge visse typer af

sager – med henblik på at fremme og beskytte dom-

mernes uafhængighed og retsstaten samt beskytte de-

res erhvervsmæssige status – ved at indføre betingelsen

om, at der skal være tale om en for kraftigt indskrænket

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

Dom

08.05.24

C-53/23

Udenrigsministe-

riet

O-sag

Dom

08.05.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 491: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-24

C-216/23

T-235/22

legitim privat interesse, i kraft af en bindende afgørelse

fra Înalta Curte de Casa.ie .i Justi.ie (kassationsdom-

stol) efterfulgt af en national retspraksis i sager, som

ligner den foreliggende, og at der skal findes en direkte

forbindelse mellem på den ene side den forvaltnings-

akt, som er genstand for retsinstansernes legalitetskon-

trol, og på den anden side de faglige dommersammen-

slutningers vedtægtsmæssige direkte formål og målsæt-

ninger, såfremt sammenslutningerne i overensstem-

melse med deres vedtægtsmæssige formål og alminde-

lige målsætninger arbejder for at opnå en effektiv dom-

stolsbeskyttelse på områder, som er omfattet af EU-

retten?

2. Afhængigt af besvarelsen af det første spørgsmål, er

artikel 2 TEU, artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 19, stk.

1, andet afsnit, TEU, bilag IX til [tiltrædelsesakten] og

[MSK]-beslutningen da til hinder for en national lov-

givning, som begrænser kompetencen hos det natio-

nale direktorat for korruptionsbekæmpelse på den

måde, at enekompetencen til at foretage strafforfølg-

ning vedrørende overtrædelser i form af korruption (i

bred forstand) begået af dommere og anklagere er til-

delt visse anklagere, som er udpeget specifikt hertil (af

lederen af Rumæniens anklagemyndighed, på forslag af

det øverste retsråds plenum) inden for henholdsvis an-

klagemyndigheden ved Înalta Curte de Casa.ie .i Justi.ie

(kassationsdomstol) og anklagemyndighederne ved ap-

peldomstolene, idet de sidstnævnte også har kompe-

tence med hensyn til de øvrige kategorier af overtræ-

delser begået af dommere og anklagere?

Hauser Weinimport

Spørgsmål:

a) Skal artikel 3, stk. 4, litra c), i forordning (EU) nr.

251/2014 fortolkes således, at en drikkevare, der inde-

holder alkohol og ikke er et vinavlsprodukt som om-

handlet i artikel 3, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr.

251/2014 også er omfattet af udtrykket »alkohol«?

b) Betyder »tilsætte« som omhandlet i artikel 3, stk. 4,

litra c), i forordning (EU) nr. 251/2014, at slutproduk-

tets alkoholindhold skal være højere end alkoholind-

holdet i det vinavlsprodukt, der anvendes i henhold til

artikel 3, stk. 4, litra a), i forordning EU nr. 251/2014?

c) Såfremt spørgsmål a) besvares bekræftende, skal ar-

tikel 3, stk. 1, første punktum, sammenholdt med

punkt 1, litra b), nr. ii), i bilag I til forordning (EU) nr.

251/2014 da fortolkes således, at en alkoholholdig

drikkevare som omhandlet i spørgsmål a) er omfattet

af udtrykket »smagsgivende levnedsmiddel«?

Russian Direct Investment Fund mod Rådet

Påstande:

—I henhold til artikel 263 TEUF annulleres Rådets af-

gørelse (FUSP) 2022/346 af 1. marts 2022 om ændring

af [Rådets] afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive

foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger,

der destabiliserer situationen i Ukraine (1) (herefter

»den anfægtede afgørelse«), og Rådets forordning (EU)

2022/345 af 1. marts 2022 om ændring af forordning

(EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

Sundhedsmini-

steriet

O-sag

Dom

08.05.24

Finanstilsynet

O-sag

Dom

15.05.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 491: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-24

T-416/22

baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer si-

tuationen i Ukraine (2) (herefter »den anfægtede for-

ordning«; herefter samlet »de anfægtede retsakter«),

for så vidt som disse retsakter nævner sagsøgeren eller

vedrører eller finder anvendelse på denne.

—Subsidiært fastslås det i henhold til artikel 277

TEUF, at stk. 3 og 4 i artikel 4b i Rådets afgørelse

2014/512/FUSP (som ændret) samt stk. 3 og 4 i arti-

kel 2e i forordning (EU) nr. 833/2014 (som ændret) er

uanvendelige og/eller er ugyldige på grund af ulovlig-

hed, for så vidt som de nævner sagsøgeren eller ved-

rører eller finder anvendelse på denne, og den anfæg-

tede afgørelse og den anfægtede forordning annulle-

res, for så vidt som de nævner sagsøgeren eller vedrø-

rer eller finder anvendelse på denne

Fresenius Kabi Austria m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2022)

3591 af 24. maj 2022 annulleres, for så vidt som den

pålægger EU medlemsstaterne at suspendere de nati-

onale markedsføringstilladelser for de i bilag I hertil

omhandlede lægemidler.

—Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsom-

kostningerne.

—Subsidiært og som en retsbevarende foranstaltning,

annulleres Kommissionens gennemførelsesafgørelse

C(2022) 3591 af 24. maj 2022, for så vidt som den på-

lægger EU-medlemsstaterne at suspendere de natio-

nale markedsføringstilladelser for de i bilag I hertil

omhandlede lægemidler for sagsøgernes lægemidler

Konzernbetriebsrat

Spørgsmål:

1. Skal artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr.

2157/2001, sammenholdt med artikel 3-7 i direktiv

2001/86/EF, fortolkes således, at i tilfælde af, at et

holding-SE-selskab stiftes af deltagende selskaber,

som ikke beskæftiger medarbejdere og ikke har datter-

selskaber, som beskæftiger medarbejdere, og selskabet

optages i en medlemsstats register (såkaldt »medarbej-

derløst SEselskab «) uden forudgående gennemførelse

af en forhandlingsprocedure om medarbejderindfly-

delse i SE-selskabet, skal denne forhandlingsprocedure

i henhold til dette direktiv gennemføres efterfølgende,

hvis SE-selskabet bliver virksomhed med bestem-

mende indflydelse på datterselskaber, der beskæftiger

medarbejdere, i flere EU-medlemsstater?

2. Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål

bekræftende:

Er den efterfølgende gennemførelse af forhandlings-

proceduren i et sådant tilfælde mulig og påbudt uden

tidsmæssig begrænsning?

3. Såfremt Domstolen besvarer det andet spørgsmål

bekræftende:

Er artikel 6 i direktiv 2001/86/EF til hinder for en an-

vendelse aflovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-

selskabet nu har sit vedtægtsmæssige hjemsted, på en

efterfølgende gennemførelse af forhandlingsprocedu-

Lægemiddelsty-

relsen

O-sag

Dom

15.05.24

C-706/22

Beskæftigelses-

ministeriet

O-sag

Dom

16.05.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 491: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-24

C-27/23

C-184/23

C-185/23

ren, hvis det »medarbejderløse SE-selskab« blev opta-

get i registret i en anden medlemsstat uden forudgå-

ende gennemførelse af en sådan procedure og før flyt-

ningen af selskabets vedtægtsmæssige hjemsted blev

virksomhed med bestemmende indflydelse på datter-

selskaber, der beskæftiger medarbejdere, i flere EU-

medlemsstater?

4. Såfremt Domstolen besvarer det tredje spørgsmål

bekræftende:

Gælder dette også, hvis den stat, hvor dette »medarbej-

derløse SE-selskab« første gang blev optaget i registret,

efter flytningen af selskabets vedtægtsmæssige hjem-

sted er udtrådt af Den Europæiske Union, og dets lov-

givning ikke længere indeholder bestemmelser om

gennemførelse af en forhandlingsprocedure om med-

arbejderindflydelse i SE-selskabet?

Hocinx

Spørgsmål:

»Er princippet om ligebehandling, der er sikret ved ar-

tikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april

2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for

Unionen, samt artikel 67 i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel

60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere

regler til gennemførelse af forordning (EF) nr.

883/2004 om koordinering af de sociale sikringsord-

ninger, til hinder for bestemmelser i en medlemsstat,

hvorefter grænsearbejdere ikke kan modtage familie-

ydelser, der er forbundet med udøvelse af lønnet be-

skæftigelse i denne medlemsstat, for børn, der er an-

bragt hos dem ved en retsafgørelse, mens alle børn, der

er anbragt ved en retsafgørelse, og som har bopæl i

denne medlemsstat, har ret til at modtage disse ydelser,

som udbetales til den fysiske eller juridiske person, der

har forældremyndigheden over barnet, og hos hvem

barnet har lovlig bopæl og faktisk og vedvarende op-

hold? Har det forhold, at grænsearbejderen sørger for

underholdet af dette barn, betydning for besvarelsen af

det forelagte spørgsmål?«

Finanzamt T II

Spørgsmål:

1) Medfører sammenfatningen af flere personer til én

enkelt afgiftspligtig person som omhandlet i artikel 4,

stk. 4, andet afsnit, i direktiv 77/388/EØF, at ydelser

mod vederlag mellem disse personer ikke er omfattet

af momsens anvendelsesområde som omhandlet i

dette direktivs artikel 2, nr. 1)?

2) Er ydelser mod vederlag mellem disse personer i

hvert fald omfattet af momsens anvendelsesområde,

hvis ydelsesmodtageren ikke (eller kun delvist) har ret

til fradrag, idet der i modsat fald er risiko for tab af

afgiftsindtægter?

BONUL

Spørgsmål:

Beskæftigelses-

ministeriet

Sundhedsmini-

steriet

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

O-sag

Dom

16.05.24

Skattestyrelsen

O-sag

16.05.24

Udenrigsministe-

riet

Justitsministeriet

O-sag

16.05.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 491: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-24

1. Skal artikel 51, stk. 1, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder fortolkes såle-

des, at en medlemsstat anvender EU-retten i en situa-

tion, hvor en ret i den pågældende medlemsstat vurde-

rer lovligheden af en beslutning truffet i anden instans

af et særligt udvalg i den pågældende medlemsstats par-

lament, som stadfæstede den nationale sikkerheds-

myndigheds administrative afgørelse om inddragelse

(tilbagekaldelse) af en juridisk persons

– industrisikkerhedsgodkendelse, der i henhold til na-

tional ret giver adgang til klassificerede informationer,

og samtidig, og kun på grund af inddragelsen af denne

godkendelse, også

– industrisikkerhedscertifikatet, der blev udstedt til

denne juridiske person med henblik på, at denne kan

få adgang til klassificerede informationer »SECRET

UE/EU SECRET« som omhandlet i artikel 11 og bilag

V til Rådets afgørelse af 23. september 2013 om reg-

lerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU’s klassificerede

informationer (2013/488/EU) i dens nuværende ud-

gave?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende

–Skal chartrets artikel 47, stk. 1 og 2, således fortolkes

således, at denne bestemmelse er til hinder for en nati-

onal regulering og praksis, hvorefter

a) en afgørelse fra en nationale sikkerhedsmyndighed

om inddragelse (tilbagekaldelse) af den nævnte god-

kendelse og certifikat, ikke angiver hvilke klassificerede

informationer, der fik denne myndighed til at accep-

tere, at der skulle ske en inddragelse (tilbagekaldelse),

men kun henviser til det relevante dokument i denne

myndigheds sagsakter, som indeholder denne klassifi-

cerede information,

b) den berørte juridiske person ikke har adgang til den

nationale sikkerhedsmyndigheds sagsakter og til de

konkrete dokumenter, der indeholder de klassificerede

informationer, der gav myndigheden anledning til at

konkludere, at der var grundlag for at inddrage (tilba-

gekalde) godkendelsen og certifikatet,

c) advokaten for den pågældende juridiske person kan

få adgang til disse sagsakter og sådanne dokumenter,

men kun efter samtykke fra direktøren for den natio-

nale sikkerhedsmyndighed eller efter tilladelse fra en

anden myndighed, der har forelagt disse dokumenter

for den nationale sikkerhedsmyndighed, og selv efter

at have fået en sådan adgang, er advokaten forpligtet

til at være fortrolig om indholdet af disse sagsakter og

sådanne dokumenter,

d) den ret, der vurderer, om den afgørelse, der er be-

skrevet i det første spørgsmål, er lovlig, har fuld adgang

til disse sagsakter og dokumenter?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende:

Skal chartrets artikel 47, stk. 1 og 2, fortolkes således,

at bestemmelsen direkte tillader (eller alternativt for-

pligter) den domstol, som vurderer lovligheden af af-

gørelsen, som er beskrevet i det første spørgsmål, til

ikke at anvende den i det andet spørgsmål nævnte lov-

givning og praksis og tillade den berørte juridiske per-

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 491: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-24

C-188/23

C-405/23

son eller dennes advokat adgang til den nationale sik-

kerhedsmyndigheds sagsakter eller til dokumenter, der

indeholder klassificerede informationer, hvis denne

domstol finder det nødvendigt for at sikre adgangen til

effektive retsmidler og kontradiktionsprincippet?

4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende:

Skal chartrets artikel 51 stk. 1 og 2, fortolkes således,

at rettens beføjelse til at give aktindsigt i sagsakterne

eller dokumenterne som omhandlet i det tredje spørgs-

mål omfatter

– alene de dele af sagsakterne eller dokumenterne, der

indeholder oplysninger, der er relevante for vurderin-

gen af industrisikkerheden i henhold til artikel 11 og

bilag V til Rådets afgørelse nr. 2013/488/EU, eller

– også de dele af sagsakterne og dokumenterne, der

indeholder oplysninger, der kun er relevante for vur-

deringen om industrisikkerheden i overensstemmelse

med national ret, dvs. i et omfang, der er mere vidtgå-

ende end betingelserne, som er angivet i Rådets afgø-

relse nr. 2013/488/EU?

Conti 11. Container Schiffahr

Spørgsmål:

a) Er den undtagelse fra anmeldelsespligten, som an-

ordnes i artikel 1, stk. 3, litra b), i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning nr. 1013/2006 af 14. juni 2006

om overførsel af affald, ugyldig på grund af tilsidesæt-

telse af bestemmelserne i Baselkonventionen om kon-

trol med grænseoverskridende transport af farligt af-

fald og bortskaffelse heraf af 22. marts 1989, hvis und-

tagelsen også undtager farligt affald fra anmeldelses-

pligten, som hidrører fra et havari om bord på et skib,

og som i henhold til Den Europæiske Unions Dom-

stols dom af 16. maj 2019 i sag C-689/17 skal anses

for affald som omhandlet i denne undtagelsesbestem-

melse?

b) Såfremt spørgsmål a) besvares benægtende: Skal den

i artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr.

1013/2006 anordnede undtagelse i betragtning af Ba-

selkonventionen om kontrol med grænseoverskri-

dende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf

af 22. marts 1989 fortolkes restriktivt således, at rester

i form af metalskrot og slukningsvand opblandet med

slam og lastrester som de i hovedsagen omhandlede,

som hidrører fra et havari om bord på skibe, ikke skal

anses for affald, der opstår om bord på skibe, i denne

bestemmelses forstand?

Touristic Aviation Services

Spørgsmål:

Skal artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004

fortolkes således, at der i tilfælde af, at en lufthavns-

operatør eller en virksomhed, som lufthavnsoperatø-

ren har engageret til at forestå bagagehåndtering,

mangler personale, er tale om en usædvanlig omstæn-

dighed som omhandlet i denne bestemmelse, der ligger

uden for den faktiske kontrol for og påvirker den sæd-

vanlige aktivitetsudøvelse i det luftfartsselskab, der be-

nytter sig af denne tjeneste fra lufthavnsoperatø-

ren/den virksomhed, som denne har engageret, eller

Søfartsstyrelsen

Miljøministeriet

Erhvervsministe-

riet

O-sag

16.05.24

Transportmini-

steriet

O-sag

Dom

16.05.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 491: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-24

skal den bagagehåndtering, som lufthavnsoperatø-

ren/en af denne engageret virksomhed har ansvaret

for, og manglen på personale til bagagehåndtering hos

en af disse anses for et led i det pågældende luftfarts-

selskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, således at en

fritagelse fra pligten til at betale kompensation i hen-

hold til artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004

kun er mulig, hvis manglen på personale skyldes en

usædvanlig omstændighed som omhandlet i denne be-

stemmelse?