Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 495
Offentligt
2857544_0001.png
Europaudvalget
Referat af
38.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 3. juni 2022
kl. 11.00
vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Anne Sophie Callesen
(RV), Søren Søndergaard (EL), Jan E. Jørgensen (V), Kim Valentin
(V), Ulla Tørnæs (V), Alex Ahrendtsen (DF) og Katarina Ammitzbøll
(KF).
Statsminister Mette Frederiksen, justitsminister Mattias Tesfaye, kul-
turminister Ane Halsboe-Jørgensen, erhvervsminister Simon Kollerup
og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek.
Desuden deltog:
Punkt 1. Afrapportering fra ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 30.-31. maj
2022
Ekstraordinær Det Europæiske Råd 30-31/5-22
bilag 5 (konklusioner fra mødet
i Det Europæiske Råd)
Ukraine
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Det vigtigste ved topmødet er, at vi blev enige om at indfø-
re en sjette sanktionspakke mod Rusland. Det var godt at få sanktionspakken på plads, og Rådet
godkendte pakken i dag. Det vigtigste indhold er et forbud mod import af russisk olie. I første om-
gang gælder det olie, der leveres via havne, og beslutningen betyder, at omkring 90 pct. af Euro-
pas import af russisk olie vil være stoppet ved udgangen af året. Det er altså en stor og mærkbar
beslutning. Den danske tilgang til sanktionerne er den samme: så hårde sanktioner som muligt i
enighed.
På topmødet blev vi også enige om, at EU skal yde yderligere finansiel støtte til Ukraine og bidrage
til genopbygningen af landet.
Alex Ahrendtsen (DF):
Jeg er glad for den sjette sanktionspakke, da det sender et vigtigt signal.
Jeg er også glad for, at der er taget hensyn til nogle af de europæiske lande, der er meget af-
hængige af russisk energi
ikke kun i Østeuropa, men også delstater som Bayern i Tyskland, der
heller ikke har adgang til energileverancer via havne. Hvad vil der ske for lande som f.eks. Ungarn,
der har fået en frist? Hvordan vil man sikre deres uafhængighed, når de ikke har adgang til havne?
Hvad angår våbenleverancer, er jeg stadig ked af, at man ikke har sendt offensive våben såsom
jægerfly. Det, der bliver leveret nu, er vigtige våben, men det er for sent. Donbas og Luhansk er
ved at blive erobret af russerne. Har man overvejet at sende jægerfly? Hvis ikke taber Ukraine kri-
gen.
Side 1252
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
Katarina Ammitzbøll (KF):
I dag er det 100-dagen for den russiske invasion af Ukraine. Der pågår
hårde kampe. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har udtalt, at 20 pct. af landet er erobret
af russerne. Hvordan forholder man sig til det i Det Europæiske Råd? Drøftede man f.eks. Emma-
nuel Macrons udmelding om, hvordan vi kan forhandle med Vladimir Putin på en måde, så han
opretholder sin ære? Diktatorer er svære at knække, og vi vil helst have, at han ikke bliver ved.
Et andet emne er den humanitære hjælp til Ukraine
især i den østlige del, hvor befolkningen lider
meget og mangler alt.
Kan statsministeren uddybe, hvordan man fik Ungarn med på aftalen om den sjette sanktionspak-
ke? Der har været meget modstand fra Ungarns premierminister, Viktor Orbán.
Anne Sophie Callesen (RV):
Sammenholdet i EU begynder at slå sprækker. Hvad er statsministe-
rens refleksioner om, hvordan de øvrige EU-lande forholder sig i denne situation, hvor Ungarn be-
gynder at vakle?
Kim Valentin (V):
Hvordan står det til med de pansrede mandskabsvogne, som vi har købt i
Schweiz, men som vi ikke kunne få lov til at overlevere til Ukraine?
Ulla Tørnæs (V):
Jeg har tidligere spurgt statsministeren om de forskellige initiativer vedrørende
krigsforbrydelserne i Ukraine samt om opsamling af data og bevismateriale. Jeg kan læse i konklu-
sionerne fra topmødet, at Eurojust er involveret. Hvilken rolle spiller Danmark her?
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Det afgørende er, at sanktionerne er vedtaget i enighed, og
det er vigtigt at anerkende, at nogle lande og områder er mere sårbare end andre, især når det
kommer til energi. Vi ønsker at indføre hårde sanktioner, samtidig med at vi tager hensyn til de om-
råder, der er mest udsatte. Den sjette sanktionspakke tager hensyn til begge dele. Sanktionspak-
ken omfatter olie, der kommer via havne, som er 90 pct. Det er altså en tung sanktionspakke. Der
er også lagt et tidsperspektiv ind i disse tiltag, og det arbejde går i gang nu. Jeg kan ikke svare på,
hvor det ender, men som Alex Ahrendtsen siger, skal vi have fundet en vej for Ungarn, så man
reelt bliver fri af russisk gas
der kan potentielt etableres en bedre forbindelse via Kroatien.
Jeg mener, der skal være dialog med Rusland, især i forbindelse med en potentiel fødevarekrise.
Det er dog Ukraine, der skal definere, hvad der er muligt, og hvad der ikke er.
Der skal svares om våbenleverancer i andet regi.
Jeg kan ikke svare på Ulla Tørnæs’ spørgsmål om Eurojust.
Alex Ahrendtsen (DF):
Jeg er glad for, at statsministeren ikke vil redde Putins ansigt. Vi ved fra
historien, at jo flere sejre en diktator får, jo stærkere bliver han. Jo flere nederlag han får, jo svagere
bliver han. Putin skal have et kæmpe nederlag, og han skal ud af Ukraine. Det er den eneste må-
de, vi slipper af med den slyngel på. Så det håber jeg regeringen vil fortsætte med at arbejde for.
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Jeg deler analysen af, at Ukraine skal vinde. Jeg mener
ikke, vi har et alternativ. Ukraine kæmper ikke kun Ukraines kamp. Det er slemt nok i sig selv, men
der er noget større på spil, og det er vi mange i verden, der har forstået. Nu skal vi bare holde den
hele vejen.
Side 1253
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
Energi
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Vi står over for to afgørende kriser i vores tid: klimakrisen
og Ruslands krig. Begge kriser kræver, at der bliver sat skub i den grønne omstilling. En central del
af Kommissionens plan for at frigøre os fra russisk gas er at sætte endnu højere mål for vedvaren-
de energi og energieffektivitet.
Der var stor glæde over Nordsøtopmødet i Esbjerg med regionale partnere som Nederlandene,
Belgien og Tyskland.
Vi har også besluttet at bakke op om Kommissionens forslag om at reducere godkendelsesproces-
serne for vedvarende energi, da det ofte tager for lang tid at etablere vedvarende energi.
Anne Sophie Callesen (RV):
Hvad vil man konkret gøre for at forhindre, at europæiske lande
havner i en mangelsituation? Danmark har gjort klogt i at investere i grøn energi for at mindske
vores afhængighed af Rusland. Hvordan kan vi støtte andre lande i at komme på rette vej mod
uafhængighed? Og hvordan kan vi støtte dem på kort sigt, hvis de står over for en mangelsituati-
on?
Kim Valentin (V):
Der går gasrør gennem krigszonen. Hvordan kan vi forhindre, at disse gasrør
bliver saboteret eller ramt af uheld? Bliver gasrørene beskyttet, eller er det bare forventet, at de
ikke bliver ramt?
Hvorfor køber Ørsted ikke bare gas af andre EU-lande? Vi står jo sammen om det her. De vil kun-
ne få mere gas leveret, og så kan Ørsted købe af dem.
Ulla Tørnæs (V):
Danmark har valgt at lukke for køb af gas fra Rusland, fordi vi ikke vil betale i
rubler. Jeg forstår, at andre lande alligevel betaler med rubler. Har det været genstand for drøftelse
på topmødet?
Søren Søndergaard (EL):
Det er godt, at der er blevet vedtaget en olieembargo, og det er positivt,
at den omfatter 90 pct. af olien. Men det store spørgsmål vedrørende olien er, hvordan man und-
går, at olien bare bliver eksporteret til et andet land, som derefter eksporterer den til EU. Hvilke
overvejelser gjorde man sig om sidemandssanktioner på topmødet?
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Sidesanktioner er nævnt i konklusionsteksten, og det er
noget, vi er opmærksomme på.
Ørsted har truffet en beslutning om ikke at betale i rubler, hvilket man mener er et kontraktbrud.
Regeringen og Folketinget bakker op om den beslutning. Selskaber og lande har haft forskellige
tilgange til det, men jeg mener, vi skal fortsætte opbakningen. Hvis der lukkes helt for den russiske
gas til hele Europa, vil vi befinde os i en ekstraordinær situation, som vi arbejder på at håndtere
både nationalt og på europæisk plan. I Danmark har vi arbejdet på nødplaner, så vi er klar her-
hjemme.
Vi er forbundet med andre europæiske lande, og vi er solidariske med hinanden. Når lande som
Bulgarien, Polen og Finland oplever problemer med gasforsyningen, er vi solidariske og hjælper
hinanden. Det er klogt at opretholde den solidaritet.
Side 1254
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
Hvad angår gasledninger, har der været opmærksomhed på det hele vejen igennem, herunder
også atomkraft og andre leverancer. Men lige præcis her har Rusland også en interesse i, at det
ikke går i stykker.
Fødevaresituationen
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Vi står over for en fødevarekrise på grund af Rusland.
Ukraine er storproducent af hvede, og vi har problemer med at få hveden ud. Arbejdet drejer sig nu
primært om at finde alternative ruter uden om blokaden af Sortehavet.
Vi har også bedt Kommissionen om at undersøge, hvordan midler fra Den Europæiske Udviklings-
fond (EUF) kan afbøde virkningerne af fødevarekrisen i de fattigste lande.
Alex Ahrendtsen (DF):
Det er rigtigt, at der ligger en masse hvede og venter i Ukraine. Det er ikke
en løsning at transportere det med tog eller lastbiler. Den eneste måde at få ressourcerne ud i sto-
re mængder er ved hjælp af skibe, og den eneste havn, der stadig er åben, er i Odessa. Vi kan
ikke få ressourcerne ud nu, fordi russerne beskyder havnen. Der er dog en mulighed for at sende
vestlige flådefartøjer for at eskortere skibe lastet med fødevarer. Taler man om det, og er regerin-
gen villig til det? Det er den eneste måde, vi kan få hveden ud og dermed sikre fødevaresikkerhe-
den. Jeg er sikker på, at russerne ikke tør angribe en eskorte af NATO-flådefartøjer.
Ulla Tørnæs (V):
Hvad sker der med det russiske korn? Ender vi med at omgå sanktionerne ved
at importere russisk korn? Jeg har spurgt om det tidligere, og jeg har også spurgt regeringens res-
sortministre, men jeg har endnu ikke fået svar på mit spørgsmål.
Søren Søndergaard (EL):
Vi er allerede sent på den, da kornlagrene i Odessa og omegn har væ-
ret fyldte i et stykke tid. Det er svært at forestille sig, at det kan komme ud uden en stor operation.
Fra EU’s side taler man om
en solidaritetsbane mellem EU og Ukraine. Hvilke konkrete skridt vil
man tage i den forbindelse? Hvis vi ser bort fra den utopiske mulighed med at sende NATO-skibe
ind i mineret farvand, er det nødt til at blive transporteret med tog og lastbiler, på trods af at det kun
kan klare en lille del af det. Det kræver en kæmpe indsats, og det kræver en ændring af grænse-
kontrollen af de tusindvis af lastbiler, der skal ud af Ukraine. Hvad er overvejelserne bag disse
skridt, især med tanke på den tidsmæssige begrænsning?
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Der er ikke sanktioner på russisk korn.
Der er en grund til, at ukrainsk korn fragtes via hav i dag
jeg tror ikke, vi har lastbiler nok i Europa
til alt det korn. I øvrigt passer jernbanenettene ikke nødvendigvis sammen. Det er altså en kæmpe
udfordring. Det er korrekt, at vi skal have kornet ud via Odessa, men havet er mineret. Ukrainerne
er bange for, at hvis man skaber en sikker vej ud, skaber man også en sikker vej ind for russerne.
Jeg vil nødig gå ind i en militær overvejelse her. Vi har andre fora i Folketinget til at drøfte den slags
emner. Vi har et fint samarbejde i Folketinget om våben og våbenleverancer, så jeg vil anbefale, at
de spørgsmål stilles et andet sted.
Vi er i problemer, og jeg oplever ikke en ligegyldighed over for det. Fødevarekrisen er lige så højt
på dagsordenen nu som de andre kriser, som krigen afføder. Fødevarekrisen er i øvrigt ikke kun et
Side 1255
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
anliggende for EU, men også for FN. Jeg talte med FN’s generalsekretær, António
Guterres, om
det så sent som i sidste uge. Alle sejl er sat til, både i EU og i FN, for at få fødevarerne distribueret.
Det er et ganske skrækkeligt spørgsmål. Vi er hele tiden opmærksomme på, at den humanitære
hjælp i Ukraine flytter sig, afhængig af hvor krigen flytter sig hen.
Alex Ahrendtsen (DF):
Det er rigtigt, at Rusland får andre aftagere af deres produkter. Det inte-
ressante er, at tankere skal forsikres, når de sejler med olie. Alle de forsikringsselskaber, der tager
sig af den slags, er europæiske, så de kan boykotte og sanktionere selskaberne. Den eksport vil
sandsynligvis blive nationaliseret i Rusland, fordi de selskaber, der i dag sejler med olien, ikke ville
kunne få forsikret deres tankere, og så er vi jo lige vidt. Hvad gør vi så, når Indien og Kina tager
imod produkterne fra nationaliserede russiske tankere?
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Jeg kan ikke svare på forsikringsspørgsmålet på stående
fod.
Forsvar
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Den aktuelle diskussion i Europa går på, hvordan vi kan
forbedre samarbejdet og koordineringen, så vi bruger pengene bedst muligt. Der er enighed om, at
det også skal koordineres tæt med NATO.
Side 1256
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022
EUU alm. del (21)
bilag 540 (kommenteret dagsorden)
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Punkterne forelægges til orientering.
1. Kampen mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 3)
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Jeg forventer, at der vil være tale om en bredere og over-
ordnet drøftelse, som hovedsagelig vil fokusere på arbejdet med indsamling af beviser for begåede
krigsforbrydelser i Ukraine, og hvordan der i det øjemed kan sikres god koordination, herunder
navnlig mellem medlemsstaterne.
Herudover forventer jeg, at drøftelsen vil komme ind på, hvordan Eurojust kan understøtte med-
lemsstaternes aktiviteter på området, og om der blandt medlemsstaterne ses et behov for at udvide
listen over EU-kriminalitetsområder, så der eventuelt senere kan vedtages et direktiv om mini-
mumsregler for straf for manglende overholdelse af EU-sanktioner.
Endelig forventer jeg, at drøftelsen også vil komme ind på behovet for at koordinere et fælles poli-
tisk svar fra Rådets side på det udkast til memorandum om beskyttelse af fordrevne børn, som
Ukraine har delt med 20 EU-medlemsstater. Ukraine ses ikke at have sendt det pågældende me-
morandum til Danmark.
Fra dansk side hilser vi den politiske drøftelse velkommen, da det selvsagt er uholdbart, hvis per-
soner, som potentielt har begået krigsforbrydelser i Ukraine, ikke holdes ansvarlige for deres ger-
ninger. Regeringen vil generelt gå ind i drøftelsen med et åbent sind, men vil overordnet have fo-
kus på at sikre, at indsatsen for at indsamle beviser bliver så effektiv og velkoordineret som muligt.
Det gælder ikke mindst på EU-plan.
Ulla Tørnæs (V):
Ministeren sagde ikke noget om retsforbeholdet i forbindelse med eventuelle kri-
seforbrydelser i Ukraine. Jeg er personligt meget optaget af den sag, og jeg har interesseret mig en
del for FN-sporet. Her er der et nyt spor, nemlig et europæisk spor, og det er rigtig godt. Men hvor-
dan harmonerer det arbejde, der nu sættes i værk under Eurojust, med det danske retsforbehold?
Søren Søndergaard (EL):
Jeg har haft en diskussion med udenrigsministeren om støtten, vi yder
til ICC (Den Internationale Straffedomstol). ICC har henvendt sig og bedt om hjælp, og de har fået
vist nok 700.000 kr. Hvordan undgår man manglende koordinering? Hvem har hovedansvaret for
arbejdet med at indsamle bevismateriale? I sidste ende skal det indsamlede materiale vel bruges
af ICC.
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Til Ulla Tørnæs: Det konkrete forslag om udvidelse af Euro-
justs mandat til at behandle krigsforbrydelser for Danmark er omfattet af retsforbeholdet og finder
derfor ikke anvendelse i Danmark. Men Danmark samarbejder selvfølgelig med Eurojust om de
emner, som ligger inden for deres kompetence på baggrund af vores samarbejdsaftale med agen-
Side 1257
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
turet. Det vurderes, at Danmark også vil kunne samarbejde med Eurojust om emner, der ligger
inden for det udvidede mandat.
Til Søren Søndergaard: ICC har bedt om penge og mandskab. To polititjenestemænd er sendt
afsted, og man er i gang med at afklare, hvorvidt det er muligt at sende en ekspert afsted.
Generelt er der på internationalt plan iværksat en række forskellige indsatser til indsamling af bevi-
ser for krigsforbrydelser i Ukraine. For det første kan det nævnes, at ICC som chefanklager efter
henvisning fra 43 stater
inklusive Danmark
har besluttet at iværksætte en efterforskning af situ-
ationen i Ukraine. For det andet er de ukrainske myndigheder med støtte fra et antal lande i færd
med at efterforske Ruslands handlinger i Ukraine. For det tredje har Litauen, Polen og Ukraine be-
sluttet at gå sammen om det, de kalder et fælles efterforskningshold, som har til formål at efterfor-
ske begåede krigsforbrydelser i Ukraine. Efterforskningsholdet understøttes af Eurojust, og ICC har
siden den 25. april 2022 besluttet at slutte sig til holdet. For det fjerde findes der EU’s civilrådgiver-
mission i Ukraine, som bl.a. yder støtte til de ukrainske myndigheder for at lette efterforskning og
retsforfølgning i forbindelse med internationale forbrydelser, der begås i Ukraine.
Der findes yderligere tiltag på internationalt plan, som jeg ikke vil gå nærmere ind i her. Fra dansk
side har man i øjeblikket særlig fokus på at yde støtte til bevisindsamlingsarbejdet gennem ICC og
EU’s civilrådgivermission
i Ukraine. Danmark har bidraget med 700.000 kr. til ICC, ligesom der er
afsat 5 mio. kr. til udsendelse af kriminalteknisk og retsmedicinsk ekspertise til EU’s civile rådgi-
vermission.
Anne Sophie Callesen (RV):
Jeg har også spurgt udenrigsministeren om anmodningen fra ICC et
par gange. Det sidste svar, jeg fik, var, at man fortsat ikke havde behandlet anmodningen om se-
kunderede nationale eksperter. Hvis jeg hørte rigtigt, er den behandlet nu.
Søren Søndergaard (EL):
Det er klart, at alle skal bevise deres værd, og alle skal have større be-
villinger. Men jeg synes, at vi har en overordnet interesse i, at ICC
som ikke engang er anerkendt
af USA eller Rusland og tidligere ikke var anerkendt af Ukraine
kommer til at spille den helt afgø-
rende rolle, og vi bør satse vores ressourcer der.
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Jeg vil henvise Søren Søndergaard til Udenrigsministeriet.
Til Anne Sophie Callesen: Chefanklageren for ICC har anmodet om bistand i form af sekunderede
nationale eksperter, og der er nu en proces i gang i forhold til at udsende en dansk ekspert. Der er i
øvrigt for et par uger siden blevet slået en række stillinger op, som man fra dansk side ser nærme-
re på, og man forventer, at der bliver slået endnu flere op. Der er afsat midler til at finansiere ud-
sendelserne, og vi forsøger at fremskynde dem så hurtigt som muligt.
Side 1258
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
UDG
2. Rådskonklusioner om beskyttelse af europæerne mod terrorisme: Resultater og det
videre arbejde
Godkendelse
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 6)
Punktet var udgået.
3. Rådskonklusioner om EU-strategien for barnets rettigheder
Godkendelse
KOM (2021) 0142
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 10)
EU-note (20)
E 31 (EU-nyt af 25/3-21 om ny strategi for børns rettigheder)
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Sagen optrådte også på RIA-rådsmødedagsordenen i okto-
ber 2021. Dengang formåede formandskabet ikke at sikre fornøden opbakning blandt medlemssta-
terne, og rådskonklusionerne blev derfor ikke vedtaget.
I denne omgang er sagen igen på dagsordenen med henblik på godkendelse.
Regeringen bakker generelt op om, at der sættes fokus på beskyttelse og fremme af barnets ret-
tigheder. Det er derfor forhåbningen, at det denne gang bliver muligt at mønstre den fornødne op-
bakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
UDG
4. (Evt.) Rådsafgørelse om optagelse af hadforbrydelser og hadefuld tale på listen over
strafbare handlinger i EU
Generel indstilling
KOM (2021) 0777
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 14)
Punktet var udgået.
Side 1259
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
5. Prüm-II-forordningen
Statusorientering
KOM (2021) 0784
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 18)
Punkt 5, 6 og 7 blev behandlet samlet under dette punkt.
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
De næste sager, jeg vil gennemgå, har baggrund i Kom-
missionens strategi for EU’s sikkerhedsunion fra 2020, som bl.a. bebudede et EU-kodeks
for politi-
samarbejde og koordinering af politiet i krisesituationer.
Som opfølgning på strategien fremsatte Kommissionen tre forslag, der tilsammen udgør et fælles
kodeks for politisamarbejde.
Der er tale om
en forordning om automatiseret dataudveksling med henblik på politisamarbejde (Prüm II).
et direktiv om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende
myndigheder.
en rådshenstilling om operationelt politisamarbejde.
Prüm II
Forordningsforslaget har overordnet til formål at styrke udvekslingen af oplysninger mellem med-
lemsstaternes retshåndhævende myndigheder samt Europol med henblik på bl.a. forebyggelse og
efterforskning af strafbare handlinger og terrorhandlinger.
Med forslaget lægges der konkret op til at etablere en central router til brug for søgning i biometri-
ske data, som skal fungere som forbindelsespunkt. Det vil indebære, at de nationale databaser i
hver medlemsstat forbindes til den centrale router i stedet for til hinanden. Routeren erstatter såle-
des Prümsamarbejdets nuværende it-struktur, der er baseret på bilaterale forbindelser mellem
medlemsstaternes databaser.
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil Danmark
skulle forlade det eksisterende Prümsamarbejde, som hviler på et mellemstatsligt grundlag, og
som Danmark derfor deltager i i dag. Det er en konsekvens af vores retsforbehold.
Det er Rigspolitiets vurdering, at en situation, hvor Danmark må forlade Prümsamarbejdet, vil stille
dansk politi dårligere i forhold til samarbejdet med de øvrige medlemsstater. For regeringen er der
derfor tale om en vigtig sag, og der arbejdes fortsat på at finde en løsning, hvor Danmarks fremtidi-
ge deltagelse i Prümsamarbejdet sikres.
Fra dansk side har man indtil videre bl.a. afsøgt mulighederne for, om forslaget eventuelt helt eller
delvis vil kunne udgøre en videreudvikling af Schengenreglerne, hvorefter Danmark dermed kan
tilslutte sig på mellemstatsligt grundlag. Det ser dog meget vanskeligt ud med en sådan Schengen-
løsning, bl.a. fordi vi ikke har kunnet opnå opbakning fra andre medlemslande.
Side 1260
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
Regeringen afsøger derfor alternative muligheder for tilslutning på mellemstatsligt grundlag, herun-
der eventuelt i form af en parallelaftale. Jeg skal dog her bemærke, at det på ingen måde er givet,
at det vil kunne lade sig gøre at indgå en sådan aftale.
Direktivforslag om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myn-
digheder
Direktivforslaget har grundlæggende til formål at regulere de organisatoriske og proceduremæssi-
ge aspekter af informationsudvekslingen mellem retshåndhævende myndigheder i EU. Med forsla-
get lægges der konkret op til, at medlemsstaterne etablerer centrale kontaktpunkter, som anmod-
ninger om oplysninger fremover skal rettes til.
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, men det udgør en udbygning af Schengenreglerne. I for-
længelse af vedtagelsen af direktivet vil der derfor være mulighed for efterfølgende dansk tilslutning
på mellemstatsligt grundlag. Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.
Rådshenstillingsforslaget om operationelt politisamarbejde
Forslaget
tager sigte på at forbedre det operationelle politisamarbejde for at understøtte EU’s indre
sikkerhed og i sidste ende Schengenområdet.
Forslaget indeholder en række henstillinger, herunder til visse konkrete former for politisamarbejde,
bl.a. i forhold til grænseoverskridende forfølgelse og grænseoverskridende observation.
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, men det udgør en udbygning af Schengenreglerne. I for-
længelse af vedtagelsen af rådshenstillingen vil der derfor være mulighed for efterfølgende dansk
tilslutning på mellemstatsligt grundlag. Det skal dog understreges, at rådshenstillingen ikke er juri-
disk bindende, og det vil den heller ikke blive som følge af Danmarks eventuelle tilslutning til den
på mellemstatsligt grundlag
Regeringen er positivt indstillet over for initiativer, der sigter på at forbedre det europæiske politi-
samarbejde. Som nævnt i samlenotatet rejser rådshenstillingen spørgsmål om det såkaldte
uskrevne grundlovsforbud, og hvis vi fra dansk side vælger at følge op, er det selvfølgelig afgøren-
de, at vi får taget hensyn til det.
Søren Søndergaard (EL):
Hvordan vil problemet med det uskrevne grundlovsforbud optræde
konkret?
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Den uskrevne bestemmelse handler om, hvorvidt andre
landes myndigheder kan agere på vores territorium. Her gælder det navnlig anbefalinger om, at
andre medlemsstaters politi skal have mulighed for på dansk grund af standse, anholde eller mid-
lertidigt tilbageholde mistænkte, herunder ved hjælp af tvang. Det gælder også anbefalingen om, at
andre medlemsstaters politi skal have mulighed for på dansk grund at foretage identitetskontrol og
pågribe enhver person, der forsøger at undgå identitetskontrol i forbindelse med fælles operationer.
Søren Søndergaard (EL):
Sidste gang blev det en meget kompliceret sag, det trak rigtig langt ud,
og den løsning, man fandt, var ikke en løsning. Jeg kunne godt tænke mig et notat om, hvilke løs-
ninger man kan finde på det, at udenlandske politifolk ikke kan stoppe danske statsborgere eller
folk i Danmark. Skal der være en postkasse, de skal skrive det til, og som har et automatisk svar
om, at det er helt i orden, eller hvad?
Side 1261
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Der er ikke tale om en bindende beslutning for Danmark,
men det er alligevel en relevant problemstilling. Hvis det ønskes af udvalget, vil jeg gerne prøve at
folde ud, i hvilket omfang det vil kunne få betydning for det danske uskrevne grundlovsforbud.
Alex Ahrendtsen (DF):
Hvis der ikke var et Schengensamarbejde med fri bevægelighed, var nog-
le af disse ting ikke nødvendige, for så kunne man pågribe personer ved grænsen ved hjælp af
grænsekontrol. Er det ikke på tide, at vi forlader Schengensamarbejdet og får en permanent græn-
sekontrol?
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Nej, jeg tror, vi skal være glade for vores tilslutning til
Schengen. Lige nu er den største hovedpine Prüm II, som er dansk politis og dansk anklagemyn-
digheds adgang til f.eks. fingeraftryk eller dna-registre i andre europæiske lande, og der forsøger vi
faktisk at bruge vores tilslutning til Schengen som en mulig landingsbane for, at dansk politi fortsat
kan have adgang. Det er dog ikke sikkert, at det lykkes.
Jeg mener, at det er i dansk interesse, at vi har Schengen, og at Schengen fungerer
det sidste er
måske i virkeligheden en mere relevant diskussion.
Søren Søndergaard (EL):
Har forhandlingerne om Prüm II noget at gøre med regeringens forslag
i anden sammenhæng om at forlænge den tid, man kan beholde fingeraftryk og dna-spor?
Katarina Ammitzbøll (KF):
Samarbejdet og udveksling af data og biometriske oplysninger er et
rigtig vigtigt samarbejde, der kan hjælpe med at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det
er godt, at regeringen forsøger at finde en løsning, så vi kan deltage i det, f.eks. ved at bruge
Schengensamarbejdet på en udvidet måde. Vil ministeren rapportere tilbage til os, om det lykkes?
Det Konservative Folkeparti bakker i høj grad op om Schengen og ikke en permanent grænsekon-
trol. Jeg tror ikke, vores tyske naboer ville være så glade for det heller.
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Til Søren Søndergård: Der er ikke nogen direkte forbindelse
mellem det lovforslag, som vi behandler i Folketinget, og det, at udveksling af biometriske data bli-
ver løftet fra et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde. Men det handler om nogenlunde det
samme.
Jeg synes, det er vigtigt, at dansk politi har mulighed for at teste f.eks. fingeraftryk i udenlandske
databaser. Kommissionen foreslår en fælles router, så man kan henvende sig ét sted. På den må-
de ville man kunne spare en masse efterforskningsarbejde og måske opklare nogle forbrydelser,
som ellers ville forblive uopklarede. Men på grund af vores retsforbehold har vi ikke på samme må-
de som andre medlemslande adgang til den router. Derfor forsøger vi nu på forskellige måder alli-
gevel at sikre, at dansk politi og danske anklagemyndigheder har adgang til at kunne søge på
samme effektive måde i sådanne fælles registre. Men det er lidt besværligt. Jeg har haft en lille
samtale med den ansvarlige kommissær på området, og der er alle mulige politiske udfordringer i
den forbindelse. Vi håber, at det enten kan blive en del af Schengensamarbejdet, eller at vi kan
indgå en parallelaftale, men intet kan garanteres.
Til Katarina Ammitzbøll: Vi vil gerne holde både Europaudvalget og Retsudvalget orienteret om
sagen, for det er en vigtig sag for dansk politi og anklagemyndigheder.
Side 1262
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
6. Direktiv om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende
myndigheder
Generel indstilling
KOM (2021) 0782
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 26)
EU-note (21)
E 10 (EU-nyt af 14/12-21 om nyt kodeks for politi-samarbejde)
Punkt 5, 6 og 7 blev behandlet samlet under punkt 5.
7. Rådshenstilling om operationelt politisamarbejde
Godkendelse
KOM (2021) 0780
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 32)
EU-note (21)
E 10 (EU-nyt af 14/12-21 om nyt kodeks for politi-samarbejde)
Punkt 5, 6 og 7 blev behandlet samlet under punkt 5.
8. Forordning om oprettelse af en samarbejdsplatform til støtte for fælles
efterforskningshold
Generel indstilling
KOM (2021) 0756
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 39)
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Fælles efterforskningshold er hold oprettet af flere med-
lemsstater med henblik på specifikke strafferetlige efterforskninger for et begrænset tidsrum.
Retsgrundlaget for oprettelse af fælles efterforskningshold findes i Den Europæiske Unions kon-
vention om gensidig retshjælp i straffesager og Rådets rammeafgørelse (2002/465/RIA af 13. juni
2002) om fælles efterforskningshold. Danmark deltager i begge dele.
Med forslaget oprettes en teknisk samarbejdsplatform til brug for deling af informationer i fælles
efterforskningshold. De eksisterende regler om fælles efterforskningshold forbliver uændrede.
Forordningsforslaget er omfattet af det danske retsforbehold, men det vil efter konkret aftale med
de medlemsstater, der deltager i et fælles efterforskningshold, være muligt for Danmark at benytte
samarbejdsplatformen.
Regeringen er generelt positivt indstillet over for oprettelsen af en samarbejdsplatform til at under-
støtte fælles efterforskningshold og bidrage til en sikker og krypteret deling af informationer.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1263
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
9. Forordning om digital udveksling i terrorsager
Generel indstilling
KOM (2021) 0757
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 43)
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Forslaget søger at løfte samarbejdet med Eurojust om in-
formationsudveksling i terrorsager, som i dag er reguleret ved en rådsafgørelse, over i selve Euro-
justforordningen. For Danmark vil det betyde, at det pågældende samarbejde fremover vil være
omfattet af retsforbeholdet
ligesom resten af Eurojustforordningen. Som bekendt har Danmark
dog en aftale om strafferetligt samarbejde med Eurojust.
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for et effektivt europæisk samarbejde om bekæm-
pelse af grænseoverskridende kriminalitet, inklusive på terrorområdet. Regeringen har derfor på
nuværende tidspunkt fokus på at afdække muligheden for, at Danmark fortsat vil kunne samarbej-
de om informationsudveksling i terrorsager i regi af Eurojust. Der vil i den forbindelse blive taget
kontakt til Eurojust for at kortlægge de nærmere rammer og muligheder for Danmarks fortsatte
samarbejde.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
10. Direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet
Delvis generel indstilling
KOM (2021) 0851
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 51)
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Forslaget har bl.a. til formål at sikre effektive sanktionstyper
og -niveauer for miljøkriminalitet samt fremme grænseoverskridende efterforskning og retsforfølg-
ning. Direktivforslaget er retsforbeholdsramt, men ikke desto mindre bakker regeringen op om in-
tentionerne bag forslaget og følger udviklingen på området tæt.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
11. Samarbejde mellem kompetente myndigheder, der håndterer terrorbekæmpelse
Status ved formandskabet for antiterrorgruppen (CTG)
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 63)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 1264
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
12.
EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Statusorientering
SEK (2010) 0305
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 66)
EUU alm. del (19)
bilag 88 (udvalgsmødereferat side 24 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 4/10-19)
EUU alm. del (18)
bilag 320 (udvalgsmødereferat side 450, behandlet i EUU
30/11-18)
EUU alm. del (09)
bilag 447 (udvalgsmødereferat side 1159 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 28/5-10)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Søren Søndergaard (EL):
Det fremgår af samlenotatet, at en delegation fra Europa-Parlamentet
kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Parlamentariske Forsamling. Under hvilke
kriterier bliver sådan en delegation sammensat? Efter hvilke størrelsesordener har de forskellige
delegationer indflydelse? Det har været en gennemgående del af diskussionen, om EU skal have
dobbelt hånd i hanke med, hvad Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol træffer afgørelser
om og EU-Domstolens placering i forhold til det.
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
For få dage siden vidste jeg slet ikke, at EU havde den tan-
ke at tilslutte sig EMRK. Jeg er siden blevet briefet, og jeg kan følge de mange dilemmaer, det in-
debærer.
NOT
Alle EU’s medlemsstater har tilsluttet sig EMRK, så
nu er det et spørgsmål om, hvorvidt EU som
institution tilslutter sig. En af mange diskussioner, der rejser sig, er deltagelsen i Europarådets Par-
lamentariske Forsamling. Jeg ved ikke, hvordan delegationen skal være sammensat og beregnet.
Jeg vil gerne svare skriftligt på, om der er konkrete forslag på bordet, og om vi har en holdning til
dem.
Søren Søndergaard (EL):
EU’s tilslutning til
EMRK var kronjuvelen i Lissabontraktaten, men det
har jo taget sin tid, så jeg kan godt forstå, hvis folk har glemt det. Jeg havde den ære at være med
til at forhandle det fra Parlamentets side i 2013. Vi er hele tiden stødt ind i, at EU-Domstolen har
skullet have alle mulige krav indfriet.
Det særlige ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er, at den parlamentariske forsam-
ling vælger dommerne blandt de dommere, der bliver indstillet. Man kan ovenikøbet afvise alle tre.
Vi afviste f.eks. alle tre dommere, der var indstillet af Rusland, lige inden vi smed Rusland ud, fordi
vi ikke mente, at de var kvalificerede. Der ligger altså en relativt stor magt i Parlamentet, og det
bliver nogle gange vedtaget med relativt lille flertal. Proceduren er dybt politisk, så jeg vil være glad,
hvis ministeren kunne få udarbejdet et notat om det, inden vi står med en aftale.
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Jeg havde ikke hørt om kronjuvelen i Lissabontraktaten ind-
til for ganske nylig. Vi vil gerne, som jeg sagde før, svare skriftligt på, hvordan man regner med at
beregne og indstille delegationen til Europarådets Parlamentariske Forsamling.
Side 1265
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
Det er et af flere relevante spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med dette, og der en årsag til, at
det har taget et par år at få
på plads. Under alle omstændigheder kan man ikke beregne EU’s be-
folkning på baggrund af, hvor mange mennesker der bor i hele EU, fordi de 6 millioner danskere er
jo repræsenterede gennem vores udpegninger.
Alex Ahrendtsen (DF):
Ligesom ministeren var jeg ikke klar over, at EU ville tiltræde EMRK, men
det er altid godt at lære nyt. Kan man tolke det som en statsdannelse? Normalt er det jo stater, der
tiltræder konventionerne. Nu er EU ved at tiltræde. Ergo må man opfatte sig selv som en stat, for
ellers giver det ikke nogen mening.
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Jeg er ikke uenig i, at EU-Domstolens og Menneskeret-
tighedsdomstolens fortolkningsstile kan være mere formålsdrevne end den måde, hvorpå danske
domstole normalt tolker lovgivning. Jeg har deltaget i samråd i Retsudvalget flere gange angående
den dynamiske fortolkning. Men jeg synes ikke, det skal forhindre, at EU tiltræder EMRK, bl.a. fordi
det vil give mulighed for at klage over EU til Menneskerettighedsdomstolen, ligesom man kan klage
over den danske stat.
13. e-Beviser:
a) Forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk
bevismateriale i straffesager
Statusorientering
KOM (2018) 0225
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 76)
b) Direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med
henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager
Statusorientering
KOM (2018) 0226
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 85)
EUU alm. del (18)
bilag 549 (udvalgsmødereferat side 889 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/3-19)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 1266
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
14. Rapport om andre ikke-lovgivningsmæssige aktiviteter
a)
Implementering af EU’s narkotikastrategi og handlingsplan
(2021-2025)
Information fra formandskabet
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 95)
b) Kampen mod radikalisering
Information fra formandskabet
Rådsmøde 3878
bilag 2 (samlenotat side 99)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
20. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
21. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 1267
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
FO
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 9. juni
2022
EUU alm. del (21)
bilag 540 (kommenteret dagsorden)
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Jeg forelægger punktet til forhandlingsoplæg.
FO
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler og
ophævelse af direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008
Generel indstilling
KOM (2021) 0347
Rådsmøde 3877
bilag 4 (samlenotat)
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Erhvervsministeren deltager i forhandlingerne på konkur-
renceevnerådsmødet, men da hovedparten af direktivet hører under Justitsministeriets ressort,
forelægger jeg sagen. Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg.
Forslaget blev fremsat den 30. juni 2021 og er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formålet med for-
slaget er bl.a. at sikre øget harmonisering på det indre marked på området for forbrugerkredit.
Kommissionen offentliggjorde i 2020 en evaluering af direktivet, som viste, at der var forskelle i
medlemsstaternes regulering, hvilket bl.a. skyldes, at nogle bestemmelser var upræcist formulere-
de.
Herudover har forslaget til formål at sikre øget forbrugerbeskyttelse ved bl.a. at regulere nye typer
af kreditter, som kan være risikable for forbrugerne. Den øgede digitalisering har desuden betydet,
at området for forbrugerkredit har ændret sig markant siden 2008, hvor det gældende direktiv er
fra. Mange forbrugere benytter i dag onlineløsninger til optagelse af lån, og digitaliseringen har og-
så medført nye måder at vurdere forbrugernes kreditværdighed på. Forslaget har derfor også til
formål at modernisere og tilpasse reglerne til den digitaliserede verden.
Forhandlingerne om forslaget blev påbegyndt i juli 2021 under slovenernes formandskab. En god
del af efteråret 2021 blev brugt på første gennemlæsning af direktivet. Det slovenske formandskab
overdrog de videre forhandlinger om direktivforslaget til det franske formandskab kort før jul.
Senest har formandskabet den 19. maj 2022 fremlagt et kompromisforslag. Forslaget indeholder
en række ændringer til det nuværende forbrugerkreditdirektiv. Blandt de væsentligste ændringer
kan fremhæves udvidelse af anvendelsesområdet, ændrede informationskrav og ændrede regler
om kreditværdighedsvurdering samt indførelse af krav om tilladelse, registrering og tilsyn med kre-
ditgivere og kreditformidlere, der ikke er kreditinstitutter. For en nærmere gennemgang af forslaget
henvises til samlenotatet. Udvalget blev derudover orienteret om forslaget den 11. maj 2022.
Regeringen finder det vigtigt med tidssvarende regler på området for forbrugerkredit, og forbruger-
ne skal sikres tilstrækkelig beskyttelse, når de optager kredit. Vi er derfor overordnet positive over
for forslaget. På en række punkter imødekommer formandskabets seneste kompromisforslag flere
danske prioriteter, f.eks. har det været vigtigt for regeringen at sikre, at høje omkostninger på for-
Side 1268
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
2857544_0018.png
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
brugerkreditter begrænses, hvilket stadig er en del af kompromisteksten. Derudover har det været
vigtigt for regeringen, at den prækontraktuelle information er let at overskue for forbrugerne. Det
imødekommes i formandskabets forslag, hvor der indsættes en forside til det bilag, hvor de vigtig-
ste informationer fremgår, som forbrugerne skal udlede.
Herudover er der blevet indsat en undtagelse til anvendelsesområdet vedrørende udskudt betaling
af fakturaer. Derudover er det blevet valgfrit for medlemsstaterne, om de vil have bestemmelsen
om tilladelse, registrering og tilsyn til at finde anvendelse på det, der kaldes accessorisk kreditfor-
midling.
På visse områder havde vi gerne set et mere ambitiøst forslag, bl.a. når det drejer sig om reglerne
for markedsføring. Når kreditaftaler markedsføres, er det vigtigt, at forbrugerne modtager overskue-
lige informationer, og at informationerne, de modtager, er de rigtige. Det gør det lettere for forbru-
gerne at overskue og forstå informationerne. Regeringen lægger derfor vægt på, at der ved mar-
kedsføring af kreditaftaler undgås såkaldt informationsoverload. Navnlig i tilfælde, hvor mediet er
flygtigt eller interaktionen med mediet er flygtigt, er det vigtigt, at forbrugeren ikke overdænges med
overflødig og indviklet information. Forbrugerne bør kun blive præsenteret for de få og udvalgte
informationer, der er mest relevante for deres valg.
Regeringen arbejder endvidere for, at det i tråd med de danske regler forbydes på europæisk plan
at markedsføre lån, hvis forbrugerlånsvirksomheden udbyder lån med årlige omkostninger i pro-
cent (ÅOP) på 25 pct. eller mere.
Herudover havde vi gerne set ændringer for så vidt angår bestemmelsen om kreditværdighedsvur-
deringen. Vi finder det vigtigt, at der foretages en grundig kreditværdighedsvurdering af forbrugeren
inden aftaleindgåelse uanset kredittens størrelse. Den vurdering er et vigtigt redskab til at sikre, at
forbrugerne ikke havner i stor gæld, som de ikke kan betale tilbage. Forslaget går ikke helt så langt,
som vi ønsker, men vi kan godt støtte reglerne om kreditværdighedsvurdering, som de foreligger.
Endelig havde vi gerne set ændringer af bestemmelsen vedrørende førtidig indfrielse. Det vil sige i
den situation, hvor forbrugeren tilbagebetaler lånet før tid. Når en forbruger indfrier et lån før tid, er
forbrugeren berettiget til en reduktion af de samlede omkostninger ved kreditten. Det er imidlertid
vigtigt for os, at den reduktion kun angår omkostninger, der vedrører den resterende del af kredit-
ten, og altså ikke de omkostninger, der var ved etableringen af kreditten, fordi kreditgiverne allere-
de har afholdt de omkostninger, og forbrugeren har nydt godt af kreditten.
FO
Derfor indstiller vi, at det franske formandskab gives mandat til at indlede forhandlinger med
Europa-Parlamentet. Vi indstiller også, at man fra dansk side
lægger vægt på, at der ved markedsføring af kreditaftaler undgås informationsoverload.
arbejder for, at det i tråd med de danske regler forbydes på europæisk plan at markedsfø-
re lån, hvis forbrugslånsvirksomheden udbyder lån med årlige omkostninger i procent på
25 pct. eller mere.
lægger stor vægt på, at der skal foretages en grundig kreditværdighedsvurdering forinden
indgåelse af en kreditaftale uanset kredittens størrelse.
Side 1269
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
2857544_0019.png
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
lægger stor vægt på, at de reelle etableringsomkostninger ikke indgår blandt de omkost-
ninger, der skal reduceres i forbindelse med førtidige indfrielser.
Kim Valentin (V):
Venstre støtter forhandlingsoplægget, men vi har to bekymringer. For det første
er det voldsomt besværligt for private borgere at overskue denne informationsmængde. Jeg synes
virkelig, at man skal lægge vægt på det i forhandlingerne.
For det andet er der en del bekymringer fra markedsdeltagere vedrørende disse regler. De siger, at
reglerne allerede findes, og at disse regler beskytter os tilstrækkeligt. Kan ministeren kommentere
det?
Søren Søndergaard (EL):
Vi vil meget gerne støtte forhandlingsoplægget, men vi har behov for en
garanti for, at dette forslag ikke fører til yderligere totalharmonisering. Det oprindelige forslag er
totalharmoniseringer, og derfor er denne revidering en forbedring af det, medmindre der kommer
nye totalharmoniseringer. Kan ministeren give os den garanti? I så fald støtter vi forhandlingsop-
lægget.
Vægtene fremgår ikke af samlenotatet. Er det ny praksis?
Katarina Ammitzbøll (KF):
Med hensyn til forbrugerkreditaftaler er der visse problemstillinger. Der
findes også en kviklånslov, der netop regulerer ÅOP og markedsføring
områder, som er langt
mere restriktive, end hvad der lægges op til i forslaget. Vi er ret skeptiske over for at stramme for-
slaget yderligere.
Der står i samlenotatet, at Danmark løbende har arbejdet for at styrke direktivets regler om mar-
kedsføringen i forhold til begrænsning af informationsoverload samt at få indført forbud mod mar-
kedsføring af dyre kreditter. Hvad er »dyre kreditter«?
Der er mange kritiske høringssvar, bl.a. fra Finans Danmark, som argumenterer for ens regler på
tværs af landene. Ellers skal udlånsvirksomheder orientere sig mod forskellige landes regler med
mange omkostninger til følge.
Vi er ret skeptiske over for dette forslag og mener, at forbrugerbeskyttelse ikke blot bør oversættes
til forbud.
Alex Ahrendtsen (DF):
Dansk Folkeparti er en stærk tilhænger af det indre marked, og forslaget
er indre marked-baseret. Vi kan derfor godt støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Vi har dog noteret os, at der også er en vis bekymring for øgede administrative byrder for virksom-
hederne. Hvad vil regeringen gøre under forhandlingerne for at reducere disse administrative byr-
der? Det er trods alt virksomhederne, der skal drive det.
Anne Sophie Callesen (RV):
Samlenotatet er meget godt, og vi får at vide, hvad regeringens be-
kymringer er, og hvad man støtter osv. På den baggrund kan vi også støtte forhandlingsoplægget,
men en anden gang vil vi gerne vide på forhånd, hvad man vil lægge vægt på, hvad der er afgø-
rende, og hvad der skal nedprioriteres. Det gør det meget nemmere at tage stilling, især i en så
kompleks sag som denne.
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Flere spørger til vægtningen, og jeg har som minister både
prøvet, at vægtningen har været i samlenotaterne, og at de ikke har været beskrevet. Jeg er faktisk
Side 1270
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
lidt i tvivl om, hvorvidt vi har en fast praksis for, om det skal foregå på den ene eller den anden må-
de. Er der truffet en principbeslutning om, at det skal fremgå?
Formanden (Eva Kjer Hansen):
Det bestemmer regeringen.
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Jeg har ikke principielle holdninger til hverken det ene eller
det andet.
Til Kim Valentin: Som bruger på nettet bliver man bedt om at klikke af, at man har læst følgende 28
siders kompliceret jura. Derefter har virksomheden informeret en om noget. I virkeligheden er det
ikke til forbrugerens gavn. Derfor synes jeg, det er vigtigt at lægge vægt på, at man ikke har sin ryg
fri, bare fordi man har overloadet en kunde med informationer. Derfor deler vi ønsket om, at man
skal lægge vægt på, at der ved markedsføring af kreditaftaler undgås informationsoverload, og at
virksomheder har en forpligtelse til at trække essensen ud af en aftale, man er ved at indgå, for
kunderne på en måde, der er forståelig.
Grundlaget for forslaget om at se på de gamle regler fra 2008 er, at en evaluering af det gamle di-
rektiv viste, at der var forskelle i medlemsstaternes regulering. Det skyldes bl.a., at nogle af be-
stemmelserne i det gamle direktiv ikke var formuleret præcist nok.
Det er rigtigt, at vi allerede har regler. Men vores udfordring er, at vi er på det indre marked, og en
evaluering har vist, at de regler måske har været formuleret upræcist, hvilket har ført til forskellige
fortolkninger. Det gavner ikke, og det er hele grundlaget for, at dette forslag er blevet fremlagt.
Til Katarina Ammitzbøll: Hvornår er en kredit dyr? Det kan man selvfølgelig diskutere, men vi siger
25 pct. i det tekniske begreb årlige omkostninger i procent. Jeg kender ikke de præcise beregnin-
ger bagved, men det er en sammenlægning af mange forskellige typer af udgifter, der bliver be-
regnet. Jeg tror, at alle, der har prøvet at optage et lån, godt ved, at 25 pct. er halvpebret.
Alex Ahrendtsen spørger om de øgede administrative byrder. Jeg er helt enig i, at vi politisk skal
finde en balance mellem hensynet til forbrugerne, men også de hensyn, der er til virksomhederne.
Begge balancer er vigtige, og derfor siger vi, at lånets etableringsomkostninger ikke også indgår,
når man beregner, hvilke omkostninger der skal reduceres med, hvis man indfrier et lån før tid,
hvilket man selvfølgelig skal have mulighed for at gøre. Virksomheden har jo haft de omkostninger
ved etableringen. Det er vi ikke i mål med endnu. Det er et sted, hvor vi har erhvervslivets fane
med til bordet, for det er rimeligt nok, at virksomhederne ikke skal betale de omkostninger delvis
tilbage, som de faktisk har haft ved etableringen af lånet, selv om det bliver indfriet før tid.
Til Søren Søndergaard: Måske forstår jeg ikke helt spørgsmålet om nye totalharmoniseringer. Tan-
ken med direktivet er at sikre harmonisering på det indre marked på området for forbrugerkredit.
Totalharmonisering kan være et begreb, som jeg ikke kender, så jeg må tages i skole her.
Katarina Ammitzbøll (KF):
Vil ministeren arbejde for, at der skabes mere ensartede vilkår på
tværs af landene? Det er ikke helt tydeligt, hvad regeringen lægger op til at få mandat til. Hvis man
arbejder for mere ensartede vilkår, hvilket også er en bekymring i mange af høringssvarene, kan vi
støtte det.
Søren Søndergaard (EL):
Ministeren forstår det fuldstændig korrekt. Det er bare en politisk uenig-
hed. Derfor vil jeg sikre mig, at der ikke inddrages nye områder under totalharmonisering. Det er
Side 1271
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
allerede totalharmoniseret. Hvis det er de eksisterende regler, der forbedres, kan vi støtte det. Men
hvis der indføres nye områder i totalharmoniseringen, kan vi ikke støtte det.
Angående vægtningen har jeg fuldstændig respekt for, at regeringen kan gøre, hvad de vil. Det gør
det lidt sværere at forberede sig, når vi ikke ved, om man vil lægge afgørende vægt på noget, eller
man bare synes noget. Det må regeringen selv om, men jeg tror, at det kun er et spørgsmål om tid,
før det vil vise sig, hvilke problemer der vil ligge i det.
Formanden (Eva Kjer Hansen):
Det gør det meget nemmere, og vi har ensrettet vægtene, så vi
alle sammen ved, hvad vi mener med de aftalte udgaver af vægtene. Men i sidste ende beslutter
regeringen, hvordan man vil tilrettelægge det.
Justitsministeren (Mattias Tesfaye):
Jeg synes, det er rigelig kompliceret at sætte sig ind i disse
ting i forvejen, så alt, hvad der fra min side kan gøre diskussionen lettere for os alle sammen, er jeg
kun tilhænger af. Jeg må lige vurdere, hvordan jeg griber det an på den rigtige måde.
Søren Søndergaard spørger også, om nye områder bliver omfattet, og svaret er ja, der er et større
anvendelsesområde. F.eks. er køb med buy now pay later ikke omfattet af det eksisterende direk-
tiv, men vil være omfattet af det nye. Det vil også gælde for kreditter under 200 euro, som skal be-
tales tilbage på anfordring eller inden for 3 måneder.
Til Katarina Ammitzbøll kan jeg godt sige, at regeringen vil arbejde for at sikre mere ensartede vil-
kår. Det er netop formålet med direktivet, da evalueringen viser, at selv om direktivet fra 2008 hav-
de til hensigt at skabe fælles vilkår på det indre marked, bliver det i dag fortolket forskelligt. Konklu-
sionen fra evalueringen er, at det skyldes upræcise bestemmelser, som man forsøger at præcisere
og i øvrigt udvide anvendelsesområdet for, så det gælder nogle af de låntyper, som det ikke gjaldt
for før, f.eks. buy now pay later. Det forholder sig også til, at mere foregår digitalt i dag end tidligere.
Jeg tror, at danske virksomheder har en interesse i en fælles harmonisering på området, da vi
normalt ligger i den pæne ende. Så vi har også en interesse i, at der ikke er nogen, der flyver lavt
på området.
Formanden (Eva Kjer Hansen):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-
handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.
4. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 1272
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
FO
Punkt 4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed og
målretning i forbindelse med politisk reklame KOM (2021) 731 og bestemmelserne
vedrørende politisk reklame i forslag til omarbejdning af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og
finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde
Tidlig forelæggelse
KOM (2021) 0731 og KOM (2021) 0734
KOM (2021) 0731
bilag 4 (samlenotat)
EUU alm. del (21)
bilag 540 (kommenteret dagsorden)
Rådsmøde 22/3-22
bilag 2 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde alm. anl. 22/3-
22)
Kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Begge forslag er en del af en demokratipakke, der
bl.a. skal sikre større gennemsigtighed i betalt politisk reklame og klarere regler for finansiering af
europæiske politiske partier.
Udenrigsministeren har forelagt forhandlingsoplæg til alle andre dele af forordningen om europæi-
ske politiske partier og fonde bortset fra de dele, der vedrører politisk reklame, da de kører i et
særskilt forhandlingsspor.
Da der er en høj grad af indholdsmæssig sammenhæng mellem forordningen om politisk reklame
og elementer om politisk reklame i forordningen vedrørende europæiske poliske partier, vurderer
regeringen, at det er hensigtsmæssigt at drøfte de to forslag samlet i dag. Vi forventer, at det, der
opnås enighed om i forhandlingerne på teknisk niveau om politisk reklame, også vil blive afspejlet i
de relevante bestemmelser i forordningen om europæiske politiske partier og europæiske politiske
fonde.
Jeg orienterede udvalget om forslaget om politisk reklame den 9. februar 2022, mens vi stadig var
meget tidligt i processen, og i starten af maj holdt vi teknisk gennemgang, hvor der var mulighed for
at dykke ned i de tekniske detaljer af forslaget.
Vi har nu også gennemgået forslaget om politisk reklame på teknisk niveau i Bruxelles, og vi er
blevet klogere på det. Rådets formandskab har desuden udsendt et første udkast til kompromis-
tekst til forslaget om politisk reklame, der skal danne grundlag for de videre forhandlinger. For-
mandskabet har oplyst, at de ideelt set ønsker, at der vedtages generel indstilling for forslagets
substantielle kapitler på denne side af sommer. Det er en ambitiøs tidsplan, og selv om vi ikke ved,
om den holder, forelægger jeg i dag forhandlingsoplæg på forslaget om politisk reklame. Derud-
over vil jeg i dag også forelægge forhandlingsoplæg på bestemmelserne om politisk reklame i for-
ordningen vedrørende europæiske politiske partier og fonde.
Forslaget om politisk reklame har snitflader til det forslag omkring digitale tjenester, der for nylig er
opnået enighed om i EU. Digital Services Act (DSA) fastsætter techgiganters og andre digitale tje-
nesters ansvar, bl.a. i forhold til at fjerne ulovligt indhold og skabe mere gennemsigtighed. DSA’en
stiller også krav om tydelig mærkning af onlinereklamer, herunder om hvem der er afsender af re-
klamen, og hvilke parametre der er anvendt til at bestemme modtagerne af reklamen. DSA’en er
Side 1273
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
en historisk vigtig politisk aftale, der vil styrke den demokratiske kontrol med techgiganterne mar-
kant.
De store techvirksomheder har for længe haft for frit spil. Techgiganterne er så store og spiller så
stor en rolle i vores liv og vores demokratiske samtale, at de er blevet demokratisk infrastruktur.
Derfor er vi også nødt til at have demokratisk kontrol med, hvad der foregår på platformene. For-
slaget om politisk reklame handler om politisk reklame på tværs af medier og platforme, både off-
line, men især også online. Det er derfor også et led i en større kontrol med digitale platforme.
Sammenlignet med reglerne i DSA’en vil forslaget her stille særlige krav om gennemsigtighed, når
det kommer til lige præcis politisk reklame. Det synes regeringen er positivt, for der er forskel på
kommerciel reklame og politisk reklame.
Indhold af forslaget
Politiske reklamer er en vigtig del af vores demokratiske samtaler og af vores demokratiske proces.
Når vi går til valg eller til folkeafstemninger, bidrager politiske reklamer til at oplyse borgerne og
vælgerne om, hvor de kan sætte deres kryds, og hvad de stemmer på, når de sætter deres kryds
et bestemt sted. Politiske reklamer er en del af den naturlige konkurrence om stemmerne i en hvil-
ken som helst valgkamp, uanset om det er et folketingsvalg, et kommunalvalg eller et valg til Euro-
pa-Parlamentet.
Det er også vigtigt, at vores demokratiske samtaler, vores valgkampe og vores lovgivningsproces-
ser sker uden desinformation, bevidst indblanding og manipulation. Det er så vigtigt for en åben
debat, at den er netop dét: åben. Og gennemsigtig. Når vi møder et politisk budskab
hvad enten
det er som en busreklame, i avisen, på Facebook eller TikTok
skal vi kunne gennemskue, hvem
der har betalt for at få budskabet placeret netop der.
Den digitale udvikling har på mange måder betydning for vores demokratiske samtale. Det gælder
bl.a. muligheden for at sprede indhold og politiske reklamer vidt og bredt
men også at målrette
dem meget nøjagtigt til nøje udvalgte grupper af mennesker.
Forslaget om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame vil medføre større
gennemsigtighed med politiske reklamer, uanset på hvilken platform eller hvilket medie de ud-
kommer. Men i særlig grad på onlineplatforme, hvor politiske budskaber kan forstærkes og målret-
tes meget præcist. Den slags målretning kan f.eks. potentielt misbruges til at udbrede politiske
budskaber på særlig sårbare tidspunkter i et menneskes liv.
Med forslaget lægger Kommissionen op til, at det skal være muligt for helt almindelige borgere at
gennemskue, hvornår de står over for politiske budskaber, som nogen har betalt for at udbrede. Og
det skal være muligt at gennemskue, hvis politiske budskaber er målrettet dem på baggrund af
indsamlede personoplysninger.
Forslagets regler om gennemsigtighed indebærer, at politiske reklamer skal ledsages af en række
oplysninger om bl.a. afsenderen. Hvis der bruges målretningsteknikker, hvor der behandles per-
sonoplysninger, skal det være muligt at forstå, hvordan målretningen er foregået. Samtidig forby-
des målretning, der indebærer behandling af følsomme personoplysninger som udgangspunkt. Det
omfatter f.eks. etnisk oprindelse, religiøs overbevisning og seksuel orientering.
Side 1274
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
Reglerne vil finde anvendelse på politisk reklame, der udarbejdes, placeres, promoveres, udgives
eller udbredes i EU, eller som er rettet mod enkeltpersoner i en eller flere medlemsstater. Det vil
gælde, uanset hvor udbyderen af reklametjenesterne er etableret, og uanset hvilke midler der an-
vendes.
I forslaget lægges der ikke op til at sætte rammer for, hvilket indhold i politiske reklamer der er til-
ladt i EU. Det afgørende er bare, at når man vil gøre brug af politisk reklame, skal det klart og tyde-
ligt markeres, og en række oplysninger skal videregives og offentliggøres.
Bestemmelserne om politisk reklame i forordningen om europæiske politiske partier og europæiske
politiske fonde pålægger desuden de europæiske partier nogle forpligtelser. De europæiske partier
skal bl.a. sikre, at de udbydere af politiske reklametjenester, som de samarbejder med, overholder
de forpligtelser, der er om gennemsigtighed og brug af målretnings- og forstærkningsteknikker i
forordningen om politisk reklame. Derudover skal der bl.a. offentliggøres informationer om de re-
klamer, som de europæiske partier står bag. De europæiske partier skal desuden have en politik
for deres brug af politisk reklame, som de skal kunne dokumentere, at de rent faktisk implemente-
rer, når de ansøger om midler fra EU-budgettet.
Bestemmelserne om politisk reklame i forslaget vedrørende europæiske politiske partier og fonde
gælder kun for de europæiske partier.
Dvs. partier såsom European People’s Party (EPP), Party of
European Socialists (PES) og Alliance for Liberals and Democrats for Europe (ALDE).
Under den sidste drøftelse i februar blev jeg spurgt om rækkevidden af forslaget om politisk rekla-
me. Hvem vil blive omfattet af forslaget, og hvornår vil noget blive karakterisere som politisk rekla-
me? Vi er blevet klogere på det, men vi har stadig brug for at blive endnu skarpere på det.
Hvornår er der tale om politisk reklame? Overordnet set i to tilfælde: Enten når der er tale om ud-
bredelse af en meddelelse af, for eller på vegne af en politisk aktør. Eller udbredelse af en medde-
lelse, som kan og er designet til at påvirke resultatet af et valg, en folkeafstemning, en lovgivnings-
proces eller stemmeadfærd. Tilføjelsen af kravet om, at meddelelsen også skal være »designet til«
at påvirke, er formandskabets. En politisk aktør er f.eks. et politisk parti eller en kandidat til et folke-
valgt embede på f.eks. europæisk, nationalt og lokalt plan eller til en ledende stilling i et politisk par-
ti.
Hvordan afgør man, om et politisk budskab kan påvirke resultatet af et valg? Ifølge forslaget kan
det handle om afsenderen af budskabet, budskabets indhold, sprog, den sammenhæng, hvori
budskabet formidles, formålet og intentionen med budskabet og den måde, hvorpå budskabet ud-
gives eller udbredes. En kommerciel reklame for økologisk mælk må derfor som udgangspunkt
forventes ikke at være en politisk reklame. Men en reklame fra en aktør, som normalt ikke er poli-
tisk, der anbefaler en bestemt stemme til et folketingsvalg, vil være omfattet.
Er det så alle politiske budskaber, der vil være omfattet? Reglerne om gennemsigtighed gælder
kun, hvis der er betaling involveret, eller hvis der er tale om en tjeneste, der normalt udbydes mod
betaling. Hvis afsenderen betaler f.eks. et konsulenthus for at udarbejde reklamen eller betaler for
at sætte reklamen i avisen eller på et socialt medie, vil reklamen skulle ledsages af en gennemsig-
tighedsmeddelelse. Et almindeligt opslag på Facebook, som ingen er betalt for at udarbejde eller
levere, vil ikke være omfattet af reglerne. Formandskabet har i deres kompromistekst desuden
Side 1275
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
2857544_0025.png
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
fremhævet, at politiske budskaber under redaktionelt ansvar i audiovisuelle og trykte medier er
undtaget fra forslaget.
Reglerne om målretning gælder dog for alle politiske budskaber, hvor der behandles personoplys-
ninger, uanset at der ikke har været betaling involveret.
Regeringens holdning
Regeringen er generelt positiv over for forslaget om politisk reklame og bestemmelserne om poli-
tisk reklame i forslaget vedrørende europæiske politiske partier og fonde. Der er i det hele taget
behov for meget mere gennemsigtighed og ikke mindst demokratisk kontrol med det, der foregår
online. Med fremkomsten af muligheder for at sprede og målrette politiske budskaber online er der
behov for mere gennemsigtighed for at understøtte en åben, demokratisk debat.
Regeringen er positiv over for en definition af politisk reklame, som omfatter reklamer, der ikke
kommer fra politiske aktører, men som alligevel kan forventes at påvirke demokratiske processer.
Sådan en definition vil bidrage til at sikre, at f.eks. statslige aktører ikke kan skjule deres involvering
i demokratiske processer gennem tredjeparter. Men det er også vigtigt, at forslaget indeholder kla-
re afgrænsninger, så vi ikke risikerer, at alle budskaber af mere eller mindre politisk karakter omfat-
tes af forslaget. Det gælder f.eks., at redaktionelt indhold som udgangspunkt bør undtages, med-
mindre der sker betaling.
FO
Forhandlingsoplæg
Regeringen
lægger vægt på at fastholde et højt ambitionsniveau, når det kommer til gennemsigtighed i
forbindelse med politisk reklame.
lægger vægt på, at der ikke indføres unødvendige administrative byrder på nyhedsmedier
og små og mellemstore virksomheder for så vidt angår forslaget om politisk reklame og på
europæiske politiske partier for så vidt angår bestemmelserne om politisk reklame i forsla-
get vedrørende europæiske politiske partier og fonde.
lægger vægt på, at der i relevant omfang sikres et effektivt og hensigtsmæssigt samspil
mellem forslag til forordning om politisk reklame og bestemmelserne om politisk reklame i
forslaget vedrørende forordningen om statut for og finansiering af europæiske politiske
partier og europæiske politiske fonde.
lægger stor vægt på, at forslaget om politisk reklame indeholder klare definitioner af både
politisk reklame og politiske aktører samt klare forpligtelser for de omfattede aktører.
lægger stor vægt på, at hverken forslaget om politisk reklame eller bestemmelserne om
politisk reklame i forslaget vedrørende europæiske politiske partier og fonde forringer legi-
time politiske aktørers mulighed for at benytte politisk reklame som led i en åben og fri
demokratisk debat.
lægger afgørende vægt på, at Danmark ikke med forslaget om politisk reklame forpligtes til
at skulle indføre administrative bøder.
Side 1276
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
Kim Valentin (V):
Venstre støtter forhandlingsoplægget. Vi synes, at regeringen er på vej det rigti-
ge sted hen.
Danske Medier har forskellige bekymringer, som jeg gerne vil have, at regeringen forholder sig til.
Forslagets formål skal tydeliggøres, således at det effektivt bidrager til at kunne undgå fremtidige
skandaler såsom Facebook/Cambridge Analytica, men opretholder muligheder for legitimt at dele
politiske budskaber. Der skal skabes klarhed om definitionen af politisk reklame, så emnebaserede
reklamer som f.eks. Copenhagen Pride ikke falder ind under definitionen. Det er helt uacceptabelt,
hvis redaktionelt indhold, der allerede reguleres af medieansvarsloven, underlægges definitionen af
politisk reklame. Politiske synspunkter, der er kommet til udtryk i såvel trykte som digitale medier,
bør ikke omfattes af forslaget. Hvis dette ikke tydeliggøres, frygter Danske Medier, at en podcast
som f.eks. Borgen Unplugged ville skulle deklarere, at programmet indeholder politisk indhold. En-
delig fremfører Danske Medier, at danske reklameudgivere, der allerede er omfattet af nationale
krav vedrørende politisk reklame, ikke pålægges yderligere krav end de regler, der gælder for mar-
kedsføring af lovlige ydelser, herunder politisk reklame. I forslaget gør disse byrdefulde krav sig
særlig gældende.
Alex Ahrendtsen (DF):
Det er godt med klare regler og gennemsigtighed, men Dansk Folkeparti
kan ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg. Det skyldes flere ting, men især, at det vil gøre det
nemmere at have europæiske politiske partier, hvilket er en trussel mod den nationale politiske
egenart.
Anne Sophie Callesen (RV):
Det er et meget vigtigt forslag, som handler om hele vores demokra-
tiske infrastruktur. Det gælder både retten til at have medier, der frembringer politiske synspunkter,
at vi som politikere kan lave politisk reklame, og samtidig bliver det fuldstændig og tydeligt deklare-
ret, hvad det drejer sig om.
Jeg er på linje med regeringen med hensyn til hele intentionen i forslaget, og jeg synes, at vægtene
i forhandlingsoplægget imødekommer den berettigede kritik og bekymring for, hvad det vil betyde.
Det gælder balancen mellem et højt ambitionsniveau på den ene side og på den anden side, hvilke
byrder det vil medføre, så det ikke risikerer at medføre det modsatte af det, vi ønsker, nemlig at
fremme den demokratiske samtale. Politik er som udgangspunkt ikke farligt og noget, der skal
gemmes væk, men det skal være tydeligt, hvor informationen kommer fra.
Forventer regeringen, at man kan være tvunget til at stemme imod forslaget på grund af den afgø-
rende vægt på, at der ikke skal kunne udskrives administrative bøder? Det ville være ærgerligt, så
jeg håber, at regeringen vil trække det i den rigtige retning. Vi bakker op om forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard (EL):
Vi er rigtig glade for, at man vil lægge afgørende vægt på at overholde
den danske forfatning. Det stemmer os positivt. Men vi har stadig meget store problemer med for-
slaget på en række områder. Hvad vil det indre marked for politiske reklamer, som det skal skabe,
konkret betyde? Synes ministeren, at et indre marked for politiske reklamer er positivt? Umiddel-
bart synes jeg ikke, at det lyder positivt, at vi skal have et indre marked for politiske reklamer. Hvad
forestiller man sig, at man gerne vil understøtte mere konkret med det?
Side 1277
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
Er ministeren ikke bange for de ret upræcise formuleringer, som bruges mange steder? TV 2 og
andre har påpeget, at det giver et meget stort spillerum til EU-Domstolen, som lige pludselig kan
afgøre relativt fundamentale ting.
Katarina Ammitzbøll (KF):
Det Konservative Folkeparti vil være meget kritiske over for forslaget,
fordi politiske reklamer på mange måder er væsentlige for at tjene vores samfunds demokratiske
samtale. Vi synes, at det er en alt for bred definition, der er lagt ned over det. Vi synes også, at det
går alt for vidt i forhold til techgiganterne, og vi lytter bestemt til nogle af de høringssvar, der er
kommet. Vi tænker også, at der allerede er tiltag, man kunne bruge, som f.eks. GDPR, markedsfø-
ring og forordningen om digitale tjenester (DSA), som der har været arbejdet med rigtig længe.
Forordningen træder i kraft næste år. Vi synes faktisk, at det kan have negativ virkning på flere om-
råder, og det kan også komme til at ramme skævt for nogle af dem med politiske budskaber, som
virkelig kan blive begrænset. Vi kan derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.
Kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Helt overordnet er det ingenlunde tanken, at nogen
får begrænset deres muligheder for at bringe politiske budskaber, og det mener jeg egentlig også
står ret centralt. Det er ikke et forsøg på at begrænse politiske budskaber, og det forholder sig hel-
ler ikke på nogen måde til indholdet i politisk reklame. Det er et spørgsmål om, at man som borger
skal kunne se, når man er udsat for politisk reklame, der er betalt for. Jeg mener, at det bidrager
positivt til, at man kan gennemskue, hvad man navigerer i som borger, når man gør sin stilling op,
og hvornår man bliver påvirket af noget, der er målrettet én. Jeg deler derfor ikke den skepsis, men
det er selvfølgelig helt fair at have den.
Anne Sophie Callesen spørger, om vi forventer at skulle stemme imod, og svaret er nej. Der arbej-
des på en løsning, hvor vi kan overholde grundlovens § 3 og samtidig være en del af det. Men der
er selvfølgelig en grund til, at vi lægger afgørende vægt på det, som Enhedslisten også påpeger.
Til Søren Søndergaard: Vi arbejder for, at det bliver så konkret som muligt. Vi er gået fra nogle
overordnede formuleringer til en kompromistekst, men jeg synes stadig, at vi mangler noget, og det
er selvfølgelig noget af det, der udestår. Jeg ønsker ikke, at der skal være så overordnede regler,
at vi ikke ved, hvad det reelt vil betyde, før det kommer for Domstolen, og det er en politisk opgave
at få det derhen.
Jeg læser ikke forslaget som noget, der ønsker at skabe et indre marked for politisk reklame. For
mig handler det om, at det voksende marked for politisk reklame bliver reguleret, også når det fo-
regår online, og at der kommer større gennemsigtighed, når vi bliver udsat for politisk reklame.
Kim Valentin nævner Danske Mediers bekymringer. Vi er fuldstændig enige i, at der ikke skal læg-
ges unødigt tunge byrder på nyhedsmedier, der formidler politisk reklame, og at politisk reklame
fortsat skal være muligt. Men det skal selvfølgelig reguleres, og der er brug for en separat regule-
ring. Politisk reklame er noget andet end kommerciel reklame. Jeg synes dog, at det samtidig har
en demokratisk værdi, at det bliver nemmere for borgerne at gennemskue, hvad de er udsat for.
Når det foregår online på digitale platforme, har det en grænseoverskridende natur, og der er i me-
get højere grad mulighed for internationale elementer. Derfor giver det mening, at det er på EU-
niveau. Der er mulighed for at målrette det på en helt anden måde, når det foregår online, og derfor
mener jeg, at reguleringen er nødvendig og klog at gå ind i. Vi må se, om vi kan påvirke det mest
Side 1278
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
muligt i vores retning. Der er en bred række af lande, som forholder sig positivt til det. Vi ved ikke,
præcis hvordan det ender, men jeg mener, at vi skal være med i diskussionen og ikke afvise det,
som jeg forstår, at Danske Medier måske lagde op til.
Søren Søndergaard (EL):
Ministeren har ret
det er forkert, når jeg påstod, at formålet var at
skabe et indre marked for politiske reklamer. Der står, at det skal: »bidrage til et velfungerende in-
dre marked for politisk reklame«, men det ændrer ikke rigtig ved spørgsmålet. Præcis hvad er det
for et indre marked, man taler om?
Forslaget er alt det, som vi ikke kan lide
masser af magt til EU-Domstolen, delegerede retsakter,
som kan være ret omfattende, og totalharmonisering. Derfor skal vi være meget sikre på, præcis
hvilket problem man vil løse, og jeg ville godt have eksempler på det. Som udgangspunkt er det
ikke vores kop te.
Kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Den formulering kan jeg godt skrive under på. Folk
kan være uenige om, hvorvidt der er et indre marked for politisk reklame, eller om det er i vækst
osv. Men såfremt der er det, skal det reguleres, så vi som borgere ved, hvad vi er udsat for af på-
virkning, når nogen betaler for noget, der f.eks. skal påvirke os politisk eller vores stemmeadfærd.
På mange måder er det en totalharmonisering på noget, som er vokset frem ved, at rigtig meget af
det, der foregår op til et valg, er blevet så digitalt. Derfor mener jeg, at der er brug for den regule-
ring, og jeg synes, at det giver mening, at det er på EU-niveau, så vi ikke har hver vores, for meget
af det er grænseoverskridende. Det kan man være uenig i, og det er helt fair, men det er baggrun-
den for, at regeringen går positivt ind i forhandlingen. Det er et spørgsmål om, at det i stigende
grad er grænseoverskridende, især de eksempler vi ser med påvirkning af valg. Jeg mener, at vi
som demokratier har en interesse i, at vores borgere kan gennemskue, hvornår der er betalt for
politisk reklame, der forsøger at påvirke dem, og hvem der er afsendere af det,
Formanden (Eva Kjer Hansen):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-
handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Bor-
gerlige har ytret sig imod det.
Side 1279
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
Punkt 5. Rådsmøde nr. 3880 (landbrug og fiskeri) den 13. juni 2022
EUU alm. del (21)
bilag 540 (kommenteret dagsorden)
Kulturministeren (Ane Halsboe Jørgensen):
Jeg forelægger alle punkter til orientering på vegne
af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
1. Markedssituationen for landbrugsvarer
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3880
bilag 1 (samlenotat side 2)
Kulturministeren (Ane Halsboe Jørgensen):
Der vil fortsat være særligt fokus på konsekvenser-
ne af den russiske invasion af Ukraine, herunder at sikre muligheder for eksport af korn fra Ukraine.
Den russiske flåde har siden krigens begyndelse blokeret de ukrainske afskibningshavne ved Sor-
tehavet. I EU arbejdes der på at etablere alternative fragtruter for korn ud af Ukraine.
De globale fødevarepriser er fortsat rekordhøje, ligesom høje foderpriser og høje priser på han-
delsgødning allerede påvirker europæisk landbrug.
Vi forventer ikke, at der vil opstå fødevaremangel i Danmark eller i EU, men vi ser stigende forbru-
gerpriser, og mange europæere står i en rigtig svær situation med stigende fødevarepriser. Det er
også vigtigt at understrege, at stigende globale fødevarepriser rammer de fattigste og i forvejen
sårbare lande hårdest. Derfor er det også afgørende, at vi holder fokus på at få Ukraines korn ud
på verdensmarkedet og blive en del af den samlede globale fødevareforsyning.
Spørgsmålet om fødevarekrisens konsekvenser blev også drøftet på Det Europæiske Råd den 30.-
31. maj 2022.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1280
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
2. Kommissionens rapport om anvendelsen af EU's sundheds- og miljøstandarder på
importerede landbrugsprodukter
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3880
bilag 1 (samlenotat side 8)
Kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Rapporten fremhæver, at der er mulighed for at
anvende EU’s standarder relateret til sundhed og miljø på importerede landbrugsprodukter.
Men
Kommissionen fremhæver også, at konkrete forslag i hvert enkelt tilfælde bør undergå en grundig
analyse. Det gælder især i forhold til WTO-medholdelighed for at undgå ulovlige handelsbarrierer.
Fra dansk side bakker vi generelt op om en ambitiøs og fair europæisk handelspolitik
baseret på
respekt for bæredygtig udvikling, miljø og klima, og vi støtter Kommissionen i, at det er afgørende
at sikre, at eventuelle konkrete tiltag er i overensstemmelse med WTO.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den
Europæiske Unions geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter
og kvalitetsordninger for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr.
1308/2013, (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/787 og om ophævelse af forordning (EU) nr.
1151/2012
Statusorientering fra formandskabet
KOM (2022) 0134
Rådsmøde 3880
bilag 1 (samlenotat side 11)
Kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Forslaget indeholder ikke grundlæggende ændrin-
ger. Der foreslås en mere målrettet beskyttelse af geografiske betegnelser og mere effektive regi-
streringsprocesser. Et andet element er, at der kan inddrages bæredygtighedskriterier på frivillig
basis i ordningerne. Det støttes fra dansk side.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1281
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
4. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet
mod et mere
bæredygtigt fiskeri i EU: Status og retning for 2023
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM (2022) 0253
Rådsmøde 3880
bilag 1 (samlenotat side 14)
Kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Der er tale om en tidlig drøftelse forud for fremlæg-
gelsen af konkrete forslag til de årlige forslag om fiskerimuligheder.
Meddelelsen indeholder en status for fiskebestandene og en tidsplan for fremlæggelsen af forsla-
gene om fiskerimuligheder for 2023.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår en specifik foranstaltning til at yde
ekstraordinær midlertidig støtte under Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) som reaktion på virkningerne af den russiske
invasion af Ukraine
Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juni 2022,
men forventes vedtaget ved et kommende rådsmøde.
KOM (2022) 0242
Rådsmøde 3880
bilag 1 (samlenotat side 17)
Kulturministeren (Ane Halsboe Jørgensen):
Forslaget kan give mulighed for at omprioritere eller
anvende uforbrugte midler til krisestøtte i form af engangsbetalinger.
Flere medlemslande har efterspurgt muligheden for at kunne anvende uforbrugte landdistriktsmid-
ler til krisestøtte til landmænd, der er pressede af stigende priser på gødning, foder og energi, som
følge af krisen.
Fra dansk side ser vi gerne, at medlemslandene sikres lige muligheder for at anvende denne støt-
temulighed. Det skal bl.a. afklares, om det er muligt at anvende muligheden på trods af reglerne
om, at den grønne andel af støtteordningerne ikke må reduceres. Derfor arbejdes der på at finde
en teknisk løsning, der kan sikre, at vi også vil kunne bruge muligheden.
Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet, men forslaget ventes vedtaget på et kommende
rådsmøde.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1282
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
6. Eventuelt
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
7. Siden sidst
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1283
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
FO
Punkt 6. Forordning om harmoniserede regler for kunstig intelligens og ændring af
visse af Unionens lovgivningsmæssige retsakter
Vedtagelse
KOM (2021) 0206
KOM (2021) 0206
bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (21)
bilag 540 (kommenteret dagsorden)
Erhvervsministeren (Simon Kollerup):
Vi har løbende orienteret udvalget om forslaget om kun-
stig intelligens, senest den 25. maj 2022 i forbindelse med telerådsmødet den 2. juni, hvor for-
mandskabet fremsatte en fremskridtsrapport.
Kunstig intelligens er ikke længere en teknologi, der hører fremtiden til, eller noget, vi kan se i sci-
ence fiction-film. Det er en teknologi, der allerede har gjort sit indtog i vores hverdag, inden for
sundhedssektoren, undervisning, finansverdenen osv. Vi ser i dag, hvordan kunstig intelligens kan
skrive artikler, der til forveksling ligner artikler skrevet af mennesker, og videoklip af politikere og
filmstjerner, kunstig intelligens har skabt ud af den blå luft. Det bliver kaldt deep fakes. Den slags
kan både bruges til det gode, men bestemt også til det onde, og derfor bliver vi nødt til at sætte
rammer for det. Med EU-forslaget sættes der for første gang regler for kunstig intelligens. En tekno-
logi, der kommer til at påvirke alle dele af vores liv i fremtiden, og med forslaget går EU forrest og
bliver en global standardsætter.
Som samfund skal vi stille store krav om ordentlighed og ansvarlighed, når data skal omsættes til
f.eks. erhvervsmuligheder. Her er det vigtigt, at vi opnår en ansvarlig og etisk anvendelse af kunstig
intelligens-løsninger og de data, der ligger bag dem. Det er bl.a. formålet med forslaget her, men
der er også tale om en vigtig balance. Borgere og forbrugere skal beskyttes grundigt, og samtidig
skal vi evne at skabe rum til, at virksomheder kan være innovative og udvikle nye løsninger til gavn
for de samme borgere og forbrugere og for det samfund, vi alle sammen er en del af.
Overordnet set støtter regeringen forslagets formål om at etablere et indre marked for kunstig intel-
ligens og sikre borgernes tillid til teknologien. Det vil både gavne danske forbrugere og borgere,
som får adgang til sikker og ansvarlig kunstig intelligens, og det vil gavne danske virksomheder,
der får lettere ved at sælge kunstig intelligens-systemer til hele EU.
I forslaget inddeles kunstig intelligens i forskellige risikokategorier. F.eks. vil en kunstig intelligens,
der bruges til at selektere kandidater i en ansættelsesproces eller beslutte, om en person kan mod-
tage offentlige ydelser, blive kategoriseret som højrisiko. Det vil betyde, at den vil skulle leve op til
en række krav om bl.a. datakvalitet, risikostyring, menneskeligt tilsyn og cybersikkerhed. Derimod
vil kunstig intelligens, som f.eks. kunne bruges til at optimere vandforbruget i et gartneri, ikke blive
pålagt nye krav.
Jeg er overbevist om, at det balancerede forslag kan være med til at sikre danske virksomheders
konkurrenceevne. Forbrugere i hele verden vil kunne have tillid til, at de anvender ansvarlig, sikker
og etisk kunstig intelligens, når de anvender europæiske og danske virksomheders løsninger.
Side 1284
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
2857544_0034.png
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
FO
Regeringen støtter ambitionen i oplægget om at skabe et velfungerende indre marked for etisk
ansvarlig og sikker kunstig intelligens. Regeringen
lægger stor vægt på, at der med forslaget opnås en ansvarlig og etisk anvendelse af kun-
stig intelligens-løsninger og dataene bag dem.
lægger stor vægt på, at centrale begreber i forslaget klarlægges og afgrænses, herunder
definitionen for kunstig intelligens og kategorisering af højrisiko-kunstig intelligens.
lægger stor vægt på, at forordningen ligger inden for rammerne af eksisterende kompe-
tencefordeling, herunder for så vidt angår national sikkerhed.
lægger stor vægt på, at den tager højde for eksisterende lovgivning, herunder GDPR (da-
tabeskyttelsesforordningen) og produktlovgivning, hvor administrative og økonomiske om-
kostninger for virksomhederne står mål med gevinsterne ved reguleringen.
lægger vægt på, at den europæiske lovgivning følger en risikobaseret teknologineutral og
proportionel tilgang, hvor graden af forpligtigelser følger graden af mulige skadevirkninger.
lægger vægt på en klar principbaseret og operationel lovgivningsramme, der sikrer bor-
gernes og forbrugernes tillid og øger beskyttelsen i samfundet, uden at dette unødigt
hæmmer innovationsevnen eller forringer konkurrenceevnen.
lægger vægt på, at der findes den rette balance, hvor risici adresseres, samtidig med at
teknologien kan udvikles og anvendes til gavn for vores samfund samt understøtte fremti-
dens arbejdspladser og offentlig forvaltning. Her lægges også vægt på, at der stilles krav til
datakvaliteten i udviklingen af højrisiko-kunstig intelligens-systemer.
lægger vægt på, at kategorien for højrisiko-kunstig intelligens klart afgrænses til anvendel-
ser, der reelt kan medføre betydelig eller svært genoprettelig skade, og at innovationen ik-
ke hæmmes unødigt. I den forbindelse lægges vægt på, at en potentiel fremtidig udbyg-
ning af højrisikokategorien skal ske på grundlag af en konkret risikovurdering samt klare
og forudsigelige kriterier. I denne henseende lægger regeringen ligeledes vægt, at højrisi-
koanvendelserne afgrænses til de anvendelser, der kan være ugunstige for de påvirkede
aktører, herunder borgere eller forbrugere. Regeringen arbejder for, at efterlevelsesom-
kostningerne, herunder de administrative omkostninger, skal stå mål med gevinsterne ved
regulering.
lægger vægt på, at forvaltning og håndhævelse foregår nationalt, hvor der bygges på eksi-
sterende nationale strukturer, der sikrer en effektiv databeskyttelse og forbrugerbeskyttel-
se. I den henseende arbejder regeringen for, at medlemslandene bevarer retten til at fast-
lægge den nationale organisering. Samtidig lægger regeringen vægt på behovet for et eu-
ropæisk tilsyn til at håndtere sager af en vis størrelse og grænseoverskridende karakter.
lægger vægt på, at forslaget ikke pålægger medlemslandene unødige statsfinansielle om-
kostninger, og at gevinsterne ved forslaget står mål med de administrative omkostninger.
lægger vægt på indførelsen af effektive og passende sanktioner, herunder bøder. I samme
ombæring lægger regeringen vægt på, at det nuværende hensyn til medlemsstaternes
Side 1285
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
2857544_0035.png
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
forskellige juridiske systemer bevares, og regeringen lægger vægt på forbud af den speci-
fikke anvendelse af kunstig intelligens, hvor det kan resultere i alvorlig uoprettelig skade for
individer eller samfund eller er uforeneligt med gældende lovgivning eller rettigheder, samt
hvor dette ikke kan adresseres på anden vis. Regeringen mener, at retshåndhævende
myndigheders brug af biometrisk fjernidentificering i realtid på offentlige steder i visse situ-
ationer kan retfærdiggøres.
lægger vægt på udformningen af frivillige adfærdskodeks, der kan blive et konkurrencepa-
rameter for både danske og europæiske virksomheder. Frivillige adfærdskodeks kan være
et indledende skridt mod en europæisk frivillig mærkningsordning for kunstig intelligens,
som regeringen fortsat vil arbejde for.
lægger vægt på etableringen af initiativer, der kan fremme innovationskraften inden for
kunstig intelligens, herunder effektive og fleksible rammer for regulatoriske sandkasser,
som de bliver kaldt.
Afslutningsvis vil jeg fremhæve, at kunstig intelligens forventes at få en transformerende effekt på
hele vores samfund. Reglerne i forordningen vil derfor få vidtrækkende konsekvenser for anven-
delsen og udviklingen af kunstig intelligens i EU. De vil gælde horisontalt for SMV’er,
techgiganter
og den offentlige sektor, og derfor vil det også være vigtigt at få skruet lovgivningen rigtigt sammen,
så den beskytter forbrugere og borgere og samtidig skaber rammebetingelser for innovation, vækst
og udvikling.
Jeg håber, at udvalget kan støtte regeringens tilgang. Forhandlingerne vil fortsætte under det
kommende tjekkiske formandskab, og jeg vil løbende holde udvalget orienteret herom.
Kim Valentin (V):
Det er meget interessant, hvad der sker på området i fremtiden. Vi støtter for-
handlingsoplægget, men vi har en politisk bemærkning.
Venstre støtter reguleringen af kunstig intelligens på EU-niveau. Kunstig intelligens bliver en afgø-
rende teknologi i fremtiden, og en ensartet, ubureaukratisk, smidig og etisk ansvarlig regulering kan
sikre både EU-landenes konkurrenceevne og reducere de risici, som teknologien rummer. For
Venstre er det dog afgørende, at der ikke opbygges et uoverskueligt, unødvendigt og uproportione-
ret bureaukrati, der går ud over udviklingen af europæiske virksomheder og vores konkurrenceev-
ne. Derfor mener vi, at det er under al kritik, at de statsfinansielle konsekvenser samt byrderne ikke
er klarlagt.
For Venstre er det også vigtigt, at de enorme problemer, der har været i forbindelse med indførel-
sen af databeskyttelsesforordningen, undgås. Derfor lægger vi stor vægt på, at der først pålægges
økonomiske sanktioner, når både virksomheder og offentlige institutioner kan få hurtig, konkret og
klar vejledning fra de ansvarlige myndigheder om, hvilken kategori og hvilke dokumentationskrav
der bruges af algoritmer og kunstig intelligens, som de er underlagt. Det er nødvendigt for at undgå
den massive forvirring og overimplementering, som desværre har undermineret opbakningen til
databeskyttelsesforordningen og har givet både vores virksomheder og samfundet generelt enor-
me udgifter.
Alex Ahrendtsen (DF):
Dansk Folkeparti er en stærk tilhænger af det indre marked. Denne for-
ordning handler om et nyt hjørne af det indre marked, der ikke rigtig findes i dag, men som er afgø-
Side 1286
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
rende for, at der kan udvikle sig en europæisk industri, der udvikler produkter inden for kunstig in-
telligens. Det er afgørende for den vestlige verdens overlevelse, at vi er førende på kunstig intelli-
gens, så vi kan stå op imod og besejre de onde socialistiske regimer, der findes i bl.a. Rusland og
Kina. Især Kina er førende på det område og har valgt at satse voldsomt på det, og de kommer til
at udnytte og misbruge det, hvis vi ikke også er med. Derfor støtter vi varmt regeringens forhand-
lingsoplæg og selvfølgelig også en forhåbentlig blomstrende industri inden for kunstig intelligens i
hele Europa. Det ville være helt fantastisk.
Søren Søndergaard (EL):
Vi kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Vi kan sagtens støtte intentio-
nen om regulering, men det handler om at skabe et indre marked som udgangspunkt for det, og
netop fordi det er i så rivende udvikling, er vi uenige i den tilgang med totalharmonisering, der læg-
ges op til.
Katarina Ammitzbøll (KF):
Kunstig intelligens er simpelt hen så vigtig for f.eks. den grønne omstil-
ling, fremtidens velfærd, energibesparelser, fremtidens våbenindustri og for at beskytte os mod
cyberkriminalitet, så vi støtter forhandlingsoplægget. Vi mener dog, at det er vigtigt, at forordningen
får så få administrative byrder som muligt for de virksomheder, der bliver omfattet af forordningen.
Vi så egentlig gerne, at man i første omgang reducerede områderne, der omfattes af regulerin-
gen, så man kunne drage erfaring af reguleringen af højrisiko-kunstig intelligens og have en mere
gradvis tilgang. Man kan altid udvide områder
det er sværere at indskrænke.
Vi så også gerne, at forordningen var lidt mindre detaljefokuseret i reguleringen og havde mere
fokus på effekt. For 2 år siden udgav EU en hvidbog om kunstig intelligens, som lagde meget vægt
på beskyttelse af borgeren og på det etiske, men var ret restriktiv på anvendelse af data. Forord-
ningen, som den ser ud nu, ligger stadig i den side, hvor vi måske skulle have mere balance for at
give virksomheder mere frihed og innovationsmulighed. Man skal gøre en ekstra indsats for det
innovative område på trods af regulering. Men vi bakker op om forhandlingsoplægget.
Erhvervsministeren (Simon Kollerup):
Jeg synes, at alle bemærkninger fra dem, der støtter for-
handlingsoplægget, er på sin plads, for balancerne er svære at finde, og der skal være plads til, at
vi kan innovere. Der er ingen tvivl om, at fremtidens goder og positive udvikling for vores samfund i
høj grad også vil komme fra ting, der er udviklet af denne teknologi, men balancen til det ordentlige,
ansvarlige og det etisk forsvarlige er vigtig, og den prøver vi at ramme.
Jeg er helt enig med hensyn til byrdernes størrelse og det ukendte terræn, vi er i lige nu. Det er
tidligt i processen, og det kommende tjekkiske formandskab skal forhandle videre om det. Vi skal
nok komme tilbage til udvalget undervejs, men jeg er glad for opbakningen.
Jeg er også meget enig med i Alex Ahrendtsen i, at vi med den linje, vi forsøger at forfølge, rent
faktisk kan skabe grundlaget for, at udviklingen af kunstig intelligens-teknologier på europæisk og
dansk jord kan blive med de standarder og balancer, vi forsøger at sætte. Det kan gøre, at vi får en
god markedsposition på verdensplan. Indlægget om bekæmpelse af forskellige styrer rundt om i
verden står for ordførerens egen regning, men potentialet for dansk og europæisk erhvervsliv, også
med den etiske balance, er faktisk rimelig stor efter min mening.
Formanden (Eva Kjer Hansen):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-
handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.
Side 1287
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
Punkt 7. Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne
indre marked og industri) den 9. juni
2022
EUU alm. del (21)
bilag 540 (kommenteret dagsorden)
Erhvervsministeren (Simon Kollerup):
Jeg forelægger alle punkter til orientering.
1. Fremskridtsrapport for Kommissionens forslag til mikrochipforordningen og
fællesforetagendet for mikrochips
Politisk drøftelse
KOM (2022) 0046 og KOM (2022) 0047
Rådsmøde 3877
bilag 3 (samlenotat side 2)
KOM (2022) 0047
bilag 3 (beslutningsreferat fra EUU-mødet 25/5-22 vedr.
fællesforetagendet for mikrochips)
Erhvervsministeren (Simon Kollerup):
I februar 2022 præsenterede Kommissionen en lovgiv-
ningspakke,
som har til formål at styrke EU’s forsyningssikkerhed
og teknologiske lederskab inden
for mikrochips. Fremskridtsrapporten fokuserer dels på status for arbejdet med at skabe et fælles
foretagende for mikrochips under forskningsprogrammet Horisont Europa. Forslaget hører hjemme
under uddannelses- og forskningsministeren, som forelagde forhandlingsoplæg den 25. maj 2022,
da forhandlingerne er fremskredne. Herudover har fremskridtsrapporten fokus på den nye forord-
ning for mikrochips, og grund- og nærhedsnotat er sendt til udvalget tilbage den 24. marts 2022.
På rådsmødet ønsker det franske formandskab en drøftelse af manglen på chips og den langsig-
tede forsyningssikkerhed i Europa. Lovpakken om mikrochips rummer bl.a. forslag om en fælles
overvågnings- og krisemekanisme og en ny ramme for etablering af produktionsanlæg i Europa.
Regeringens holdning er, at det på den ene side er positivt med en fælles overvågningsindsats og
tilhørende kriseværktøjskasse, fordi det betyder, at vi kan være bedre forberedt på fremtidige for-
syningskriser, når det gælder mikrochip. På den anden side skal vi sikre, at overvågningsindsatsen
ikke bliver for byrdefuld, især i tider, hvor der ikke er krise, og at kriseværktøjerne ikke gør mere
skade end gavn, f.eks. ved at forringe adgange til og funktionen af et åbent globalt marked for mik-
rochips.
Når det kommer til etableringen af produktionsanlæg i EU, kan det være med til at øge forsynings-
sikkerheden også for danske virksomheder. Her bliver det springende punkt dog, hvordan man
sikrer anlæggenes globale konkurrencedygtighed, både når det gælder kvalitet og pris. I den for-
bindelse kan statsstøtte være nødvendigt, men det skal have et klart fokus og en bestemt udløbs-
dato. En europæisk chipindustri skal på sigt kunne bære sig selv, og jeg ser frem til en god drøftel-
se af ikke mindst af dilemmaerne på rådsmødet.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1288
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
2. Styrkelse af europæiske strategiske industrielle økosystemers modstandskraft
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3877
bilag 3 (samlenotat side 7)
EUU alm. del (2021-22)
bilag 351 (side 1080, senest behandlet på EUU møde
20/5-21)
Erhvervsministeren (Simon Kollerup):
Danmark og Europa er afhængige af at kunne importere
et stort antal råstoffer og produkter fra tredjelande for at kunne opretholde en velfungerende øko-
nomi og er moderne samfund. Både covid-19-pandemien og den russiske invasion af Ukraine har
tydeliggjort de risici,
som afhængigheder kan skabe for vores samfund. EU’s regeringschefer har i
Versailleserklæringen fra marts 2022 understreget behovet for at gøre europæisk erhvervsliv mere
modstandsdygtige over for forstyrrelser og nedbrud i forsyningskæder. Det er nødvendigt, at vi
sætter ind der, hvor EU har sårbarheder, men vi må samtidig have øje for, at ikke alle afhængighe-
der nødvendigvis er kritiske.
Der er i EU-kredsen forskellige holdninger og tilgange til, hvordan man skal gå til afhængigheder-
ne, herunder bl.a. mere statsstøtte og øget europæisk egenproduktion. På den ene side er det
klogt, og det er også nødvendigt, at vi fra europæisk side er bevidste om de risici, der ligger i im-
portafhængigheder i en stadig mere omskiftelig verden med geopolitiske spændinger. Her er det
vigtigt, at de europæiske lande står sammen om en fælles strategisk tilgang, der kan håndtere mu-
lige forsyningsudfordringer. På den anden side må arbejdet med afhængigheder ikke resultere i, at
vi i Europa lukker os om os selv og skaber øget protektionisme. Det må ikke ende med en jagt på,
at EU skal kunne alting selv. Vi har i EU nydt godt af at specialisere os og trække på hinandens
styrker, både internt i Unionen og ude i verden, og det skal Danmark fortsat værne om. Derfor er
det vigtigt, at den overordnede strategiske kurs sikrer den rigtige balance med udgangspunkt i mål-
rettede indsatser.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
4. Eventuelt
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1289
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
5. Siden sidst
a) Forordningen om digitale markeder (DMA) og forordningen om digitale
tjenester (DSA)
Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.
Erhvervsministeren (Simon Kollerup):
Jeg er glad for at kunne oplyse, at vi har opnået enighed
om EU’s techforslag om henholdsvis
DMA og DSA. Reglerne sætter en stopper for unfair konkur-
renceadfærd fra store techgiganter og gør det mere trygt at færdes online. Jeg er både glad og
stolt over, at vi i EU på historisk kort tid er lykkedes med at få vedtaget EU-lovgivning, der for alvor
styrker de digitale tjenesters ansvarlighed. Reglerne sætter nye globale standarder for, hvordan vi
håndterer skyggesiderne ved store platforme.
Jeg ved, at udvalget har interesseret sig meget for kravet om importøransvar i
DSA’en,
og som jeg
har oplyst ad nogle omgange, har vi som land stået ret alene med det ønske. Desværre er det hel-
ler ikke lykkedes at få det med, selv om vi har kæmpet til det sidste, så nu kigger vi på muligheder-
ne for det i sektorlovgivningerne.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
b) Udenlandske subsidier
Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.
Erhvervsministeren (Simon Kollerup):
Forslaget er den 4. maj 2022 blevet vedtaget til generel
indstilling på Coreper, og der kan nu startes forhandlinger med Europa-Parlamentet. Regeringen er
tilfreds med resultatet, der vil kunne modvirke, at subsidier fra tredjelande skaber unfair konkurren-
ce på det indre marked. Det forventes, at forslaget bliver forhandlet færdigt ved udgangen af 2022.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1290
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
FO
Punkt 8. Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022
EUU alm. del (21)
bilag 540 (kommenteret dagsorden)
Formanden (Eva Kjer Hansen):
Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal skælde ud eller rose.
Fra ministerens side har vi fået det bedste eksempel på, at vi er nødt til at stramme op på vores
regler for, hvornår der bliver forelagt forhandlingsoplæg i udvalget. Forslaget om Schengengræn-
sekodeks blev hasteforelagt til forhandlingsoplæg i begyndelsen af denne uge med 1 dags varsel,
så vi måtte gøre det i en skriftlig procedure. Det var i dagene, hvor alle havde travlt med at fare
land og rige rundt i forbindelse med folkeafstemningen, så udvalget havde ikke en chance for at
sætte sig ind i sagen med så kort varsel. Jeg har fået oplyst, at forslaget blev fremsat den 14. de-
cember 2021, så der havde været rigelig tid til at forelægge sagen.
Man kan blive overrasket over, at man venter til allersidste minut og dermed ender i en situati-
on, som vel i virkeligheden er utilfredsstillende for alle parter, og hvor det faktisk ikke giver nogen
mening, at ordførerne begynder at sætte sig ind i det, for der kan ikke rykkes et komma i regerin-
gens forhandlingslinje, når det er så meget i sidste øjeblik. Jeg vil gerne appellere til ministeren om
at sørge for, at man forelægger forhandlingsoplæggene rettidigt, og klart understrege, at det er for
sent, dagen inden Rådet fastlægger sin holdning. Der er det i virkeligheden spild af alles tid.
Anne Sophie Callesen, som er formand for
UFO’s underudvalg,
der blev nedsat for at se på, hvor-
dan vi i Folketinget kunne gennemføre EU-reformgruppens anbefalinger om tidspunkter for fore-
læggelse af forhandlingsoplæg, har fået et godt eksempel på, at der er behov for at stramme op.
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jeg er da superærgerlig over den
måde, det er på. Vi fik meldingen om, at det ville blive taget op i lørdags den 28. maj 2022. Det
franske formandskab havde genoptaget forhandlingerne den 13. maj, så der har været en proces.
Det er selvfølgelig rigtigt, at det har været diskuteret tidligere, men det har været den melding, vi
har haft. Under det slovenske formandskab har det ikke været diskuteret. Men jeg forstår til fulde
diskussionen, og jeg er sikker på, at der kommer en god proces om det i underudvalget.
Jeg vil indlede forelæggelsen af rådsmødet med lidt bemærkninger om det franske formandskab,
og hvordan arbejdet i Rådet foregår i øjeblikket. Det går stærkt og i forceret tempo, og det betyder,
at vi modtager dokumenterne sent og nogle gange meget sent. Ofte modtager vi information om
formandskabets overvejelser om proces og frister med ultrakort varsel. Nu tog jeg ikke formandens
bemærkninger som en fuldtonet ros, men mere som et retorisk greb. Tak for samarbejdsvilligheden
i forbindelse med punktet om revision af Schengengrænsekodeks, den meget sene fremsendelse
af materiale til screeningsforordningen og anmodning om forhandlingsoplæg.
Side 1291
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
15. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage
(”Schengengrænsekodeks”)
Punktet er blevet forelagt (skriftligt og til forhandlingsoplæg) for Folketingets Europavalg
den 31. maj 2022
KOM (2021) 0891
Rådsmøde 3878
bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2021) 0891
svar på spm. 2, om en ændring af Schengen-reglerne vil
medføre en ændring i Danmarks modtagelse af flygtningen og migranter, fra
udlændinge- og integrationsministeren
KOM (2021) 0891
svar på spm. 1, om regeringens holdning til høringssvaret fra
DI Transport, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Formandskabets har gjort ihær-
dige forsøg på at nå til generel indstilling om Kommissionens forslag til ændring af forordningen.
Vores faste repræsentanter forsøgte at nå til enighed om forslaget i onsdags. Der blev gjort frem-
skridt, men ikke nok til, at formandskabet kunne erklære, at der var opnået generel indstilling. Der
vil blive gjort nye forsøg på at lukke sagen i den kommende uge.
Det særlige punkt, der er vanskeligt at lukke, drejer sig om artikel 27a stk. 5, som handler om, hvor
længe medlemsstaterne i særlige situationer skal kunne forlænge en genindført grænsekontrol på
de indre grænser. Regeringens holdning er klar
der skal være stor fleksibilitet for medlemsstater-
ne til at beslutte, om der af særlige sikkerhedshensyn er behov for grænsekontrol. Den position er
også indeholdt i det forhandlingsoplæg, udvalget gav mig opbakning til i den skriftlige procedure.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt. Se dog de indledende bemærkninger.
Side 1292
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
16. Schengenområdets generelle tilstand: Rapport om tilstanden i Schengen og
Schengenbarometer
Drøftelse
KOM (2021) 0277
Rådsmøde 3878
bilag 1 (samlenotat side 12)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
På fransk initiativ enedes Rådet i
februar 2022 om etablering af Schengenrådet som en del af RIA (retlige og indre anliggender). I
praksis er der tale om, at Schengensager på rådsmødet behandles under et og samme overord-
nede dagsordenspunkt, hvor de fire Schengenassocierede lande, Schweitz, Norge, Island og Lich-
tenstein, også deltager.
På rådsmødet vil Kommissionen fremlægge den første årlige Schengenstatusrapport. Med Schen-
genstatusrapporten ønsker Kommissionen at lancere en ny styringsmodel for Schengen. Sty-
ringsmodellen skal baseres på prioriteter for det kommende år, som Kommissionen vil foreslå i de
årlige Schengenstatusrapporter. Blandt Kommissionens prioriteter for 2022-23 indgår en ophævel-
se af al længerevarende intern grænsekontrol.
Kommissionen har i Schengenstatusrapporten søgt om schengenrådets opbakning til prioriteterne.
Det franske formandskab har dog lagt op til en drøftelse af sin egen liste af prioriteter for de kom-
mende måneder, hvor ophævelsen af den længerevarende interne grænsekontrol ikke indgår, og
det er jeg tilfreds med. Blandt formandskabets prioriteter for de kommende måneder er også at få
fastlagt en vej frem for de Schengenlande, der endnu ikke deltager fuldt ud i Schengensamarbej-
det. Det gælder Rumænien, Bulgarien og Kroatien. Regeringen kan overordnet støtte formandska-
bets forslag til prioriteter for de kommende måneder.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1293
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
17. Ukraine: Opfølgning på ti-punktsplanen om håndteringen af fordrevne fra Ukraine
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3878
bilag 1 (samlenotat side 15)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Vi befinder os i en ekstremt al-
vorlig situation. Millioner er fordrevet, og der er fortsat ukrainere, som fordrives og søger ophold i
EU. Kommissionen har udarbejdet en 10-punktsplan for bedst at kunne håndtere de udfordringer,
der er opstået, når millioner af mennesker søger mod EU. 10-punktsplanen dækker et bredere
aspekt af problemstillinger og ikke alle hører under mit ministeriums ressort.
Af særlig interesse for mit ministerie var punktet om en EU-registreringsplatform. Formålet med
registreringen af personer fordrevet fra Ukraine, der har søgt ophold i EU, er at hjælpe medlems-
staterne med at få et bedre og mere præcist overblik over migrationsstrømme, antal ansøgninger
om opholdstilladelse, antal af registrerede personer, og hvilke medlemsstater der er under pres.
Derudover vil platformen være et meget vigtigt redskab i forebyggelse af svindel med sociale ydel-
ser.
Desværre kan Danmark som udgangspunkt ikke deltage i registreringsplatformen på grund af rets-
forbeholdet. Det skyldes, at registreringsplatformen er hjemlet i EU-direktivet om midlertidig beskyt-
telse. Uden deltagelse af Danmark og de Schengenassocierede lande (Schweitz, Norge, Island og
Lichtenstein) vil der i praksis opstå store datahuller, og det vil gøre de danske myndigheders arbej-
de betydeligt vanskeligere. Problemet består i, at danske myndigheder ikke kan tjekke, om de per-
soner, der søger ophold efter særloven for Ukraine, allerede har fået registreret ophold i andre EU-
lande. Derudover vil de manglende data vanskeliggøre eftersøgning af familiemedlemmer. Det er
især et problem i situationer, hvor uledsagede børn ankommer til Danmark.
Regeringen arbejder sammen med de Schengenassocierede lande på at skabe en ordning, der
muliggør deltagelse i registreringsplatformen og har den 10. maj 2022 sendt brev til Kommissionen
om det. Registreringsplatformen er forbeholdt ukrainere. Der arbejdes for, at man i fremtiden gene-
relt kan registrere personer, der tildeles midlertidig beskyttelse i Eurodac (EU-
fingeraftryksregisteret). En Eurodac-løsning vil ikke blot imødekomme Danmark og de Schen-
genassocierede lande, men også udgøre en langt mere solid løsning. Årsagen er, at data baseret
på biometri, som er den data, der registreres i Eurodac, fører til en langt mere sikker identifikation
end brug af alfanumerisk data, som er den data, der registreres i registreringsplatformen.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1294
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
18. Asyl og migration: Opdatering af de fremskridt, der er gjort inden for rammerne af
migrations og asylpagtens første fase
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0272, KOM (2016) 0467, KOM (2020) 0612, KOM (2020) 0613 og KOM
(2020) 0610
Rådsmøde 3878
bilag 1 (samlenotat side 19)
EUU alm. del (20)
bilag 348 (fortrolig udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste
vedr. retsgrundlag)
EU-note (20)
E 5 (EU-note af 12/11-20 om forslag til asyl- og migrationspagt)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Det franske formandskab lance-
rede tidligt idéen om en trinvis tilgang til forhandling af pagten. Formandskabet fik stor opbakning,
da forhandlingerne var fastlåst. Uenighederne består groft sagt i, hvordan den rette balance mel-
lem ansvar og solidaritet ser ud. Formandskabet vil gøre status på den trinvise tilgang og vil for-
mentlig fremlægge en statusrapport inden rådsmødet.
Det er formandskabets og Rådets ambition at nå til enighed om de første trin inden udgangen af
juni 2022, så tiden er knap, og det afspejles også i det pres, formandskabet lægger på medlems-
staterne. Man foreslår vedtagelse af en politisk erklæring snarest muligt
måske allerede på
rådsmødet. Af det første udkast til erklæringen fremgår det, at formandskabet ser tre centrale ele-
menter, som er nødvendige for at kunne nå til enighed om første trin.
Det gælder for det første, at Rådet når til generel indstilling om forslaget til omarbejdning af Euro-
dac-forordningen. Der blev forelagt forhandlingsoplæg om sagen den 24. februar 2022 i forbindelse
med sidste rådsmøde. Formandskabet har for nylig præsenteret et nyt kompromisforslag til Euro-
dac, hvor der lægges op til, at personer med midlertidig beskyttelse og lignende national beskyttel-
se fremadrettet kan registreres i Eurodac. Der lægges endvidere op til, at der oprettes en særskilt
kategori i Eurodac for personer reddet efter en eftersøgnings- og redningsaktion.
For det andet skal Rådet nå til generel indstilling om screeningsforordningen. Det forslag skal bi-
drage til at sikre, at alle tredjelandsborgere, der indrejser irregulært i EU, hurtigt bliver henvist til den
rette procedure, dvs. asylprocedure eller udsendelsesprocedure. Screeningen består desuden af
sundheds- og sårbarhedstjek, et identitetstjek og et sikkerhedstjek.
For det tredje er man nået til enighed om en solidaritetsmekanisme. Forslaget til en midlertidig soli-
daritetsmekanisme er beskrevet i udkastet til politisk erklæring. Det er forventningen, at formand-
skabet ønsker en politisk tilkendegivelse på rådsmødet om, hvorvidt medlemsstaterne kan støtte
erklæringen, så man dermed kan etablere en ikke-juridisk bindende, men politisk forpligtende soli-
daritetsmekanisme.
Hovedkomponenten i solidaritetsmekanismen er en omfordelingsordning. I erklæringen fremgår, at
lande, der ikke kan eller ikke ønsker at deltage i omfordelingen, kan bidrage ved finansiel støtte
eller andre materielle eller personelle former for solidaritet inden for alle områder af migrations-
dagsordenen. Det kunne f.eks. være modtageforhold, grænseovervågning, grænsekontrol, tilbage-
holdelse af irregulære migranter eller tilbagesendelse. Alternativerne til at deltage i omfordelingen
Side 1295
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
skal ifølge udkastet til erklæring finansielt svare til de omkostninger, der er forbundet med at delta-
ge i omfordelingen.
Vi ved ikke, hvordan den endelige erklæring kommer til at se ud, men det er vores aktuelle vurde-
ring, at solidaritetsmekanismen i sin substans kan være omfattet af det danske retsforbehold. Bag-
grunden for den vurdering er, at Kommissionen i sit forslag til asyl- og migrationsforvaltningsord-
ningen, hvori der indgår en solidaritetsmekanisme, har gjort det klart, at Danmark ikke er omfattet
på grund af forbeholdet. Det er formandskabets ambition, at solidaritetsmekanismen skal træde i
kraft, når Rådet samtidig når til generel indstilling om forslagene om Eurodac-forordningen og
screeningsforordningen.
Jeg vil naturligvis ikke stille mig i vejen for formandskabets planer om erklæringen. Jeg vil til råds-
mødet gøre opmærksom på det danske retsforbehold, men også orientere om de mange former
for solidaritet,
som Danmark allerede yder både til frontlinjestaterne gennem bl.a. EU’s agenturer,
men også i forbindelse med migrationspartnerskaberne med tredjelande, der har til formål at fore-
bygge og reducere den irregulære
migration til EU’s ydre grænser.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1296
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
FO
19. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af screening af
tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr.
767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817
Forventet generel indstilling
KOM (2020) 0612
Rådsmøde 3878
bilag 5 (supplerende samlenotat)
EUU alm. del (20)
bilag 348 (fortrolig udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste
vedr. retsgrundlag)
EU-note (20)
E 5 (EU-note af 12/11-20 om forslag til asyl- og migrationspagt)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Forslaget indgår i første trin af
formandskabets trinvise tilgang til at gøre fremskridt i forhandlingerne om asyl- og migrationspag-
ten.
Jeg skal beklage, at jeg forelægger forhandlingsoplægget med meget kort varsel, men vi har at
gøre med et meget dynamisk formandskab.
Kommissionen fremsatte i september 2020 et forslag til en ny screeningsforordning. Forslaget
lægger bl.a. op til at indføre en screeningsprocedure, som skal gælde for alle tredjelandsstatsbor-
gere, der pågribes ved de ydre grænser i forbindelse med ulovlig indrejse på medlemsstaternes
område, eller som pågribes inde i deres område efter at være indrejst på medlemsstaternes områ-
de uden tilladelse.
Formålet med screeningen er at sikre, at personers identitet, men også eventuelle sundheds- og
sikkerhedsrisici, hurtigt fastslås, og at alle omfattede personer hurtigst
som udgangspunkt inden
for 5 dage
anvises den relevante asyl- eller udsendelsesprocedure. Derudover skal screeningen
sikre, at sårbarheder og helbredsproblemer opdages hurtigt efter pågribelse på den ydre grænse.
Regeringen er positivt indstillet over for forslaget, i særdeleshed for initiativer, som øger sikkerhe-
den i Schengenområdet, understøtter og effektiviserer asylproceduren og udsendelsesarbejdet og
øger begrænsningen af sekundære bevægelser inden for EU. Vi skal have styr på, hvem der an-
kommer til Europa, især ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, men også for at signalere, at man
ikke bare kan indrejse ulovligt i EU. Det er afgørende for at sikre en effektiv kontrol af vores egne
ydre grænser. Regeringen er også positivt indstillet over for forslaget om at vedtage det hurtigst
muligt.
Danmark deltager i forhandlingerne om det nye forslag om en screeningsprocedure, men på grund
af det danske retsforbehold vil Danmark ikke deltage i vedtagelsen, og vi vil som udgangspunkt
heller ikke være bundet af ændringerne. Men da forslaget udgør en udbygning af Schengenregler-
ne, kan vi som sædvanlig inden for 6 måneder efter den endelige vedtagelse af forslaget give
meddelelse om, at vi vil gennemføre forordningen i dansk ret. Det er baggrunden for, at jeg i dag
søger udvalgets opbakning til, at jeg kan tilkendegive, at Danmark støtter kompromisforslaget om
en ny screeningsforordning, og at man efter den endelige vedtagelse vil meddele Kommissionen,
at Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret. En manglende tilslutning til screeningsprocedure-
forslaget betyder, at Danmark i yderste konsekvens må træde ud af Schengensamarbejdet og
Side 1297
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
2857544_0047.png
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
dermed ikke længere kan være omfattet af de fælles regler for passage af Schengenområdets in-
dre og ydre grænser.
FO
På den baggrund lyder forhandlingsoplægget
at man fra dansk side lægger stor vægt på at sikre en mere effektiv identifikation af perso-
ner, der kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko, og personer, som har behov for interna-
tional beskyttelse, samt en mere effektiv tilbagesendelse af personer, der ikke har behov
for beskyttelse.
at man fra dansk side ligeledes lægger stor vægt på, at forslaget bidrager til at sikre en
begrænsning af sekundære bevægelser inden for EU, dels ved at forpligte medlemssta-
terne til at sikre, at personer står til myndighedernes rådighed under screeningen, og dels
ved hurtigt at henvise personer til den relevante procedure.
at man fra dansk side lægger vægt på, at sundhedstjekket ikke unødigt formaliseres ved et
krav om, at alle sager skal vurderes af kvalificeret sundhedspersonale, da et tilbud om hel-
bredstjek vurderes i tilstrækkelig grad at sikre tredjelandsborgeres helbred.
at Danmark efter en vedtagelse af forslaget giver meddelelse til Kommissionen om, at
Danmark på mellemstatsligt niveau vil gennemføre screeningsforordningen i dansk ret.
Det vil blive anført i meddelelsen, at en gennemførelse kræver Folketingets godkendelse,
og regeringen har til hensigt at fremsætte lovforslag om gennemførelse af screeningspro-
ceduren.
Jeg kan desuden oplyse, at formandskabet har inviteret til frokostdrøftelse med Frontex i fokus i
lyset af Frontexdirektørens beslutning om at trække sig fra sin post efter massiv kritik fra OLAF
(Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig). Jeg synes, at det er fornuftigt, at man drøfter
agenturets fremtid. Lige nu er det vigtigste at sikre en smidig overgang til en kompetent og an-
svarsfuld ledelse af agenturet. Det har en vigtig rolle i forhold til kontrollen med og overvågningen
af vores fælles ydre grænser og på området for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der
ikke har lovligt ophold i medlemsstaterne.
Formanden (Eva Kjer Hansen):
Venstres ordfører har bedt mig give udtryk for, at det er særdeles
utilfredsstillende at få samlenotatet om en sag i går, hvor der forelægges forhandlingsoplæg i dag.
Men Venstre bakker op om forhandlingsoplægget.
Vi har behandlet denne sag i december 2020 som led i den samlede migrations- og asylpagt. Der
synes altså at have været god tid til at følge op på, hvordan forslaget har udviklet sig og få en drøf-
telse i udvalget. Vi synes, at det er lidt underligt, at vi får det dagen før.
Anne Sophie Callesen (RV):
Jeg synes desværre, at opsangen er på sin plads. Retfærdighedsvis
skal det siges, at ministeren er ny på området, men så kan man tage det videre til den foregående
minister eller ministeriet. Det er uholdbart, for det er ikke nogen overraskelse, at det er på og heller
ikke under det franske formandskab
det ved selv jeg, og jeg følger nok ikke lige så tæt med, som
den pågældende minister måtte gøre. Det synes jeg desværre ikke er godt nok.
Radikale Venstre støtter overordnet formålet om, at vi har kontrol med de ydre grænser. Samtidig
ligger det netop i det franske formandskabs intention at komme videre med omfordeling, for de to
Side 1298
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
ting hænger sammen. På den ene side sørger man for, at man kan søge asyl, at man hjælper
dem, der har ret til asyl, og fordeler dem mellem landene, og på den anden side, at man selvfølge-
lig har en kontrol ved de ydre grænser.
Det, som regeringen lægger vægt på, er ikke det, som jeg anser for det mest væsentlige i denne
sammenhæng. Det er selvfølgelig vigtigt, at Danmark kan forblive i Schengen, og at vi kommer til
at implementere det. Retsforbeholdet forhindrer os i for alvor at øve indflydelse på det, men jeg har
stadig en række spørgsmål, som jeg synes er afgørende for, hvordan regeringen forholder sig.
Er der foretaget en grundig analyse af forslagets indvirkning på asylansøgernes grundlæggende
rettigheder, bl.a. retten til at søge asyl?
Hvordan vil man forhindre, at det fører til flere pushbacks, når man vil sørge for færre grænseover-
gange og begrænsede åbningstider? Der er allerede dokumenteret knap 2.000 tilfælde af push-
back i en periode på bare 3 måneder i år. Det er bl.a. Dansk Flygtningehjælp, der har lavet en rap-
port om det.
Intentionen om, at man behandler sagerne inden for 5 dage, er god, men hvordan vil man sikre, at
landene er rustede til at leve op til det? Selv for Danmark vil det være vanskeligt at leve op til.
Man kan i forslaget få indtryk af, at landene skal sikre, at personerne er til stede. Ligger der deri, at
man reelt også vil have mulighed for at frihedsberøve de personer, hvor man skal afgøre, om de
enten er migranter eller asylansøgere?
Hvordan vil man i praksis foretage en screening og en vurdering af personerne?
Jeg vil også gerne forstå omfordelingsmekanismen. Det ligger ikke i screeningsforordningen, men
er det forventningen, at det også kan lande inden for det franske formandskabs periode? Eller hør-
te jeg ministeren sige, at det ikke vil blive behandlet samtidigt, og at der formentlig ikke vil ske mere
på det? Jeg synes, at det er ret afgørende, at tingene hænger sammen. Det er vigtigt, at der er en
kontrol, og at man samtidig også tager et ansvar for dem, der har krav på asyl. Hvis man bare sør-
ger for det ene, så har vi ikke påtaget os et reelt ansvar. Så har vi sørget for, at der er kontrol med
de ydre grænser, og det er rigtig godt, men jeg synes også, at Danmark og Europa skulle sørge for
at få skred i det, der handler om omfordeling.
Der står i samlenotatet, at regeringen ikke har kendskab til andre landes positioner. Noget må man
vel have kendskab til, f.eks. om der er andre lande, der også har sat spørgsmålstegn ved, hvordan
det skal foregå i praksis. Er det forventningen, at alle andre lande bare tilslutter sig forordningen,
hvor jeg synes, at der er en række spørgsmål til, hvordan det skal foregå?
Alex Ahrendtsen (DF):
Jeg vil gerne bakke op om formandens irettesættelse. Det går lidt ud over
den nye minister, men sådan må det være. Jeg ved, at ministeren kan bære det. Det har været
stærkt utilfredsstillende og især for lidt mindre partier som mit, hvor vi ikke har noget apparat til at
håndtere den slags.
Jeg synes ikke, at det, regeringen disker op med, er meget bedre. Er det ikke er på tide, at Dan-
mark træder ud af Schengenaftalen? Der er ikke andet end bøvl med den aftale, og den bevirker,
at der kommer mennesker til Danmark, som ikke skal være her, og man har ikke mulighed for rigtig
at håndtere det. Det forsøger man så igen og igen at lappe på ved forskellige ting i den aftale, men
Side 1299
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
det bliver ikke bedre af det
tværtimod bliver Danmark mere og mere begrænset
nu også på
grænsekontrollen. Det er stærkt utilfredsstillende.
Frontex har ikke lov til at skubbe flygtninge og migranter tilbage, såkaldt pushback, som er det
eneste, der virker, og det skal Frontex have lov til. Når de endelig gør det, kommer der en menne-
skeretsfanatiker og slår dem oven i hovedet med en humanisthammer, og det kan vi ikke leve med.
Vi bliver nødt til at give Frontex det redskab, de skal have for at være en ordentlig grænsekontrol.
Det vil sige, at man skubber dem tilbage over grænsen
punktum. Er det ikke på tide, at regerin-
gen arbejder for, at Frontex får pushbackrettigheder? Ellers er jeg bare bange for, at Europa og
Vesten går under. Det her er Helm’s Deep.
Søren Søndergaard (EL):
I sagens natur har jeg ikke haft mulighed for at undersøge det lidt grun-
digere, og alene det fører mig til en konklusion. Kan ministeren helt enkelt beskrive, hvad der ville
ske i den følgende situation: Hvis der f.eks. lige nord for Esbjerg svømmer en forkommen mand i
land, så er der en procedure i dag. Jeg går ud fra, at man starter med at spørge, hvordan det går,
og om han har det godt, eventuelt på flere sprog. Så giver man ham måske lægehjælp og lidt kaffe,
og så begynder man at undersøge, hvem han er, og hvis han har papirer, tjekker man, om de er
ægte i f.eks. Schengeninformationssystemet (SIS)
.
Derefter tager man stilling til, hvad der skal ske
med ham, alt efter om han f.eks. søger asyl, og hvad hans asylforklaring er osv. Hvad sker der i
den situation, hvis forslaget bliver vedtaget? Hvad er forskellen?
Jeg er rigtig glad for, at man åbenbart skal have en generel drøftelse af Frontex på mødet. Hvad
tænker ministeren generelt om situationen i Frontex? Hvorfor blev den tidligere chef nødt til at gå
af? Det virker lidt underligt, at det henstår i uvished. Har vedkommende forgrebet sig på personalet
eller stjålet af kassen, eller har der været systematiske brud på de retningslinjer, som er opstillet for
Frontex? Har Frontex fungeret som en ulovlig organisation? Hvad er grunden, og hvad vil ministe-
ren sige? Ministeren løftede selv sløret for, at det skulle føre til en diskussion om Frontex’
fremtid,
men det må bygge på en diskussion om, hvad der er gået galt. I den forbindelse var det måske
meget hensigtsmæssigt, at Folketinget også blev inddraget, ligesom Europa-Parlamentet, budget-
kontrolmyndighederne osv. er inddraget.
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Tak for ærligheden i forhold til
procedurerne i udvalget.
Til Søren Søndergaard: Der er en fortrolig rapport fra OLAF om Frontex, som meget få personer
har adgang til. Men vi har fået gengivet, at det er alvorlige sager. Frontex har en vigtig opgave, og-
så for at vores eget asylsystem kan fungere, men det skal selvfølgelig varetages på en måde, som
er inden for reglerne. Jeg kan desværre ikke komme længere ned i det.
Screeningsforordningen handler om at opgradere samarbejdet og sørge for, at vi har fælles data-
baser, også på tværs af landene. Siden 2015 har der været en lang diskussion om procedurerne
mellem lande i forhold til den tilstrømning, der var af migranter og flygtninge på det tidspunkt. Der
har siden da været arbejdet på at gøre det mere robust og sørge for, at der er en større gennem-
sigtighed i systemerne. Det er forslaget også en forlængelse af. Man vil selvfølgelig stadig skulle
tage folk ind og give dem en kop kaffe i den situation, Søren Søndergaard beskriver, men det er
Side 1300
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
klart, at afklaringen af, hvor folk kommer fra, og hvilken baggrund de har, tit bliver beskrevet som
besværlig. Det prøver vi at gøre mere effektivt, også gennem de registre, der er.
Til Alex Ahrendtsen: Nej, vi er ikke interesserede i at træde ud af Schengen. Det er ikke, fordi jeg
ikke godt kan se, hvilken kritik man kan have af det, men jeg tror, at det for os ville være en meget
prekær situation at stå uden for.
Til Anne Sophie Callesen: Pushback er ikke tilladt hverken i denne del af det eller i øvrigt.
Udgangspunktet for EU’s arbejde i forhold til migranter har selvfølgelig været,
at vi overholder de
grundlæggende rettigheder. Jeg ved ikke, om der ligger en decideret analyse på det.
Man må godt frihedsberøve, og det er nogle gange også nødvendigt at gøre det over for migranter,
som ankommer både i Danmark og andre lande.
Med hensyn til hvordan vi vil sikre behandling inden for 5 dage, er det rigtigt, at det også i Danmark
er en udfordring at nå det. Ukrainesituationen har været en del af det. Det er i udgangspunktet de
enkelte lande, der skal stå for, at den del bliver overholdt.
Jeg har ikke fået notater om andre landes positioner, men jeg får at vide, at de andre lande har
sagt o.k. til forslaget, som det foreligger i dag.
Anne Sophie Callesen (RV):
Jeg fik vel et par svar
man har ikke kendskab til en analyse, og
pushback er ulovligt nu. Jeg synes, at det er bekymrende, at man ikke har lavet den analyse.
Jeg synes ikke, at jeg fik noget svar på, hvordan man sikrer, at landene er rustede til det, og svaret
om frihedsberøvelsen var ikke så beroligende.
Jeg gentager lige de spørgsmål, jeg ikke fik svar på: Hvordan skal screening og vurdering foregå?
Det synes jeg stadig er uklart. Skal det foregå som i dag bare med en kortere frist?
Hvad er tidsperspektivet for, at omfordelingsmekanismen også bliver vedtaget? Bliver det parallelt
med dette?
Alex Ahrendtsen rejser ønsket om at træde ud af Schengen, og ministeren siger, at man ikke øn-
sker det, men at han godt forstår kritikken. Skal det forstås sådan, at ministeren mener, at push-
back bør være lovligt? Eller at hvis vi ikke får pushback, så fører det til Europas undergang? 10 pct.
af de pushback, der er foregået, har været mod børn. Er det Europas undergang? Så tror jeg, at
jeg har det præcis modsatte synspunkt om, hvad der vil være Europas undergang. Det er da, hvis
vi lovliggør, at man skubber børn væk fra Europas grænser, hvor man ikke ved, om de har krav på
asyl.
Søren Søndergaard (EL):
Når man ikke har haft så meget tid til det, er det selvfølgelig klart, at der
rejser sig nogle spørgsmål. Jeg synes ikke, at ministerens svar er særlig klart. Personen nord for
Esbjerg fortæller f.eks., at han er russisk sømand, og at han er hoppet af et skib, fordi han har sagt
noget ondt om Vladimir Putin og risikerer at komme i fængsel. Han har måske ovenikøbet en rus-
sisk søfartsbog. Skal man så inden for 5 dage konstatere, om den søfartsbog er ægte, om han har
bopæl i Sankt Petersborg og afklare hans politiske aktiviteter? Hvad skal afklares i løbet af de 5
dage? Og hvem skal afgøre, at vi ikke tror på det, og sende ham til udsendelse? Hvis han beder
om asyl, skal han vel bare indgå i asylsystemet? Jeg synes simpelt hen, at det er uklart, hvad mini-
Side 1301
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
steren siger. Jeg har fuld forståelse for, at ministeren ikke kan redegøre for et konkret eksempel,
men så må ministeren også have forståelse for, at jeg i hvert fald ikke kan støtte forhandlingsop-
lægget. Jeg vil godt bede om, at vi får nogle cases om, hvor forskellen er, og tag gerne udgangs-
punkt i den russiske sømand, som er hoppet af et skib på vej forbi Fanø.
Alex Ahrendtsen (DF):
Diskussionen vidner meget godt om, hvorfor vi skal ud af Schengen, og
hvorfor det vil være godt, at Frontex får lov til at skubbe folk tilbage. Det er vigtigt, at Frontex får de
redskaber, så de kan skubbe folk tilbage, for den nuværende politik er menneskefjendsk. Jeg vil
gerne sige til Anne Sophie Callesen, at den nuværende politik skaber alle disse ulykkelige skæbner
på Middelhavet. Folk dør, børn dør, kvinder dør. Kvinder bliver voldtaget. Hvorfor? Fordi de er lok-
ket til Europa bl.a. af menneskesmuglere, der tjener rigtig mange penge på det. Så kommer de til
f.eks. Libyen, hvor de bliver voldtaget og holdt i lejre. De kommer, fordi de ved, at de ikke bliver
afvist ved den europæiske grænse, fordi de ved, at de ikke bliver skubbet tilbage, og fordi de ved,
at de har mulighed for at få asyl. Det eneste menneskevenlige at gøre er at skabe mulighed for
venligt at sejle dem tilbage. Hvis man ikke har mulighed for at komme ind, sætter man heller ikke
liv, lemmer og al sin økonomi på spil for at betale nogle menneskesmuglere for at komme over. Det
er vigtigt for os, og det er derfor, jeg opfordrer regeringen til at ændre sin politik. Det er vigtigt, at
Frontex fremover bliver en grænsevagt, der har mulighed for at skubbe folk tilbage af hensyn til de
mennesker, der kommer.
EU’s
nuværende politik er menneskefjendsk, og den skaber død og øde-
læggelse på Middelhavet.
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Til Anne Sophie Callesen og
Alex Ahrendtsen: Generelt set er det rigtigt, at den måde, asylsystemet i Europa har fungeret på i
de sidste ca. 10 år, er menneskefjendsk. Tusindvis af mennesker dør, menneskesmuglere får milli-
arder for det, og det destabiliserer lande i Nordafrika. Det er jeg fuldstændig enig i. Jeg mener bare
ikke, at løsningen på det er at afskaffe Frontex, som man gør, hvis man melder sig ud af Schen-
gen. Det er er jo en del af Schengen, af hele systemet. Vi tror på, at Frontex har en vigtig rolle at
spille, og det kan fungere også uden pushback. Vi mener ikke, at vi skal bruge pushback, men når
jeg siger, at der kan have været kritik af den måde, vi håndterer de ydre grænser på, er det selvføl-
gelig også, i lyset af hvordan situationen så ud for 6-7 år siden. Det har været en relevant kritik, og
derfor er dette arbejde relevant.
Det er det enkelte medlemsland, der har ansvaret for at overholde basale rettigheder. Danmark har
ansvaret, hvis det er en sømand i Esbjerg, og Italien har ansvar, hvis det f.eks. er en gummibåd,
der kommer til Sicilien. Det er også hvert land, der bestemmer, hvordan de vil screene, og hvordan
de vil tilrettelægge det på en måde, så man kan nå det inden for de 5 dage. Når jeg ser på sagsbe-
handlingen i mit eget ministerie, kan der være en periode nu, hvor det måske kan være svært, men
omvendt bliver man nødt til at have en målsætning. I den generelle situation skal man selvfølgelig
overholde det, og det tror jeg godt, vi kan i Danmark. Jeg tror også godt, at andre lande kan.
Hvad angår solidaritetsmekanismen i det, skal den samlede pakke med Eurodac, screeningen, og
solidaritetsmekanismen vedtages samlet, så på den måde er det en del af det samme kompleks.
NOT
Til Søren Søndergaard: Jeg tror, at sømanden har ret til at være i havn i Esbjerg, hvis han har en
søfartsbog, for så er der særlige regler. Men hvis den er forsvundet på havet, er det nye, at der er
en koordinering på tværs af EU-landene omkring det, og der skal være et fælles system ovenpå,
Side 1302
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
så vi ved det, hvis sømanden kommer til Danmark, og han måske allerede har været i en række
andre lande som tredjelandsstatsborger uden at blive registreret. Det håber vi på at kunne undgå
og sørge for, at det er bedre koordineret end i dag. Jeg vil meget gerne sende noget om, hvilke
forskellige procedurer der er, alt efter hvilken situation man kommer til Danmark i, så udvalget i
hvert fald kan få et overblik over det.
Anne Sophie Callesen (RV):
For Radikale Venstre er det vigtigt, at man har styr på de ydre græn-
ser, og det er samtidig vigtigt, at man overholder asylretlige regler. Det hører jeg egentlig, at vi er
enige med regeringen om. Men jeg er jeg uenig med Alex Ahrendtsen i, at pushback er vores red-
ning, altså hvor man ikke behandler sagerne, men bare på forhånd skubber væk.
Jeg tror, at vi på lange stræk deler regeringens intentioner, men jeg synes ikke, at svarene har væ-
ret beroligende, og jeg har en række bekymringer. Derfor kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget.
Det peger også meget hen på processen, så jeg håber, at vi en anden gang kan blive ordentligt
involveret tidligere, så vi kan få svar på vores bekymringer. Vi må se, hvor det lander, og selvfølge-
lig skal Danmark fortsat være en del af Schengen. Men vi må bagefter tage en dialog om, hvordan
vi får indarbejdet det, så vi fortsat kan være med.
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jeg forstår godt kritikken af pro-
ceduren. Vi skal selvfølgelig nok svare også efterfølgende, hvis der er nogen spørgsmål både i
forhold til det konkrete forslag og det generelle billede omkring migration og asyl.
Formanden (Eva Kjer Hansen):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-
handlingsoplæg, idet kun Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har
ytret sig imod det.
20. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 1303
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
21. Siden sidst
a) Orientering forud for dom i EU-Domstolens sager C-624/20, E.K. mod
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid og C-22/21, SRS, AA mod Minister for
Justice and Equality
EUU alm. del (20)
bilag 417 (notat om afgivelse af indlæg i sag C-624/20 vedr.
unionsborgerskab)
EUU alm. del (20)
bilag 626 (notat om afgivelse af indlæg i sag C-22/21 om
unionsborgers husstand)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Sagerne nærmer sig en afslut-
ning. Den danske regering har afgivet skriftligt indlæg i sagerne i henholdsvis marts og juni 2021.
Udvalget blev orienteret om den hollandske sag ved et notat 24. marts 2021 og om den irske sag
ved notat den 14. juni 2021. Den 10. marts 2022 har en generaladvokat ved EU-Domstolen frem-
sat forslag til afgørelse i den irske sag, og i den hollandske sag blev der fremsat forslag til afgørelse
den 17. marts 2022. Der forventes dom i sagerne i løbet af de kommende måneder.
Den irske sag vedrører fortolkning af opholdsdirektivets artikel 3 stk. 2 litra a, der fastslår, at også
andre kernefamiliemedlemmer, altså ægtefæller, samlevere, børn og forældre under visse om-
stændigheder bør have adgang til ophold sammen med en unionsborger, der udøver retten til fri
bevægelighed i en anden medlemsstat. Den konkrete sag omhandler gruppen af andre familie-
medlemmer, der hører til unionsborgerens husstand i det land, hvorfra de kommer.
EU-Domstolen skal i sagen tage stilling til, om kriteriet »hører til en unionsborgers husstand« skal
fastlægges efter EU-retten eller efter national ret, og hvilke kriterier de nationale myndigheder skal
anvende ved vurderingen af, om et familiemedlem kan siges at høre til en unionsborgers husstand.
Regeringen har i sagen argumenteret for, at begrebet »hører til en unionsborgers husstand« skal
fastsættes efter nationale regler, og at medlemsstaterne har et vidt skøn ved anvendelse af be-
stemmelsen. Angående de kriterier som nationale myndigheder skal lægge til grund ved vurderin-
gen af, om en person hører til en unionsborgers husstand, har regeringen bl.a. argumenteret for, at
der mellem unionsborger og familiemedlemmet skal være en tæt, varig og stabil tilknytning, og at
det pågældende familiemedlems tilstedeværelse skal have afgørende betydning for unionsborge-
rens udøvelse af rettigheder efter EU-retten.
I generaladvokatens forslag til afgørelse lægges også vægt på det tætte og stabile familiebånd og
et stærkt følelsesmæssigt bånd, der viser, at forholdet har karakter af et familieliv. Generaladvoka-
ten lægger også vægt på, om den fælles husstand bygger på et reelt ønske om at bo sammen,
hvorfor mere praktisk funderede bofællesskaber ikke falder ind under begrebet husstand i henhold
til opholdsdirektivet. Generaladvokaten finder endvidere ikke, at begrebet »hører til en unionsbor-
gers husstand« kan gives en fast EU-retlig definition, men bemærker, at dette spørgsmål ikke er
afgørende for, om Domstolen kan bidrage til kriterier til fortolkning af bestemmelsen.
Den hollandske sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en opholdsret i visse tilfælde skal medde-
les permanent eller tidsbegrænset. Det drejer sig om de særlige situationer, hvor en tredjelands-
Side 1304
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
statsborger kan aflede en opholdsret af en unionsborger, heraf en hollandsk statsborger, der befin-
der sig i Holland og aldrig har udøvet retten til fri bevægelighed. Efter dansk ret meddeles en sådan
opholdsret for en tidsbegrænset periode. Regeringen har derfor i sagen argumenteret for, at en
afledt opholdsret for et familiemedlem på baggrund af EU-Domstolens retspraksis er midlertidig i
sin natur. Det skyldes, at opholdsretten i denne situation forudsætter et kvalificeret afhængigheds-
forhold mellem Unionsborgeren og tredjelandsborgeren og derfor ophører, når afhængighedsfor-
holdet ikke længere er til stede. Regeringen har endvidere argumenteret for, at det er op til de en-
kelte medlemsstater at fastsætte de nærmere betingelser for en opholdstilladelse, herunder varig-
heden af opholdstilladelsen.
Generaladvokaten anfører i forslag til afgørelse, at spørgsmålet om opholdsrettens varighed skal
afgøres efter EU-retten, men deler regeringens opfattelse af, at opholdsretten er af midlertidig ka-
rakter. Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at generaladvokaternes forslag ikke er bindende
for Domstolen, og det er derfor først, når Domstolen har afsagt en dom, at sagernes eventuelle
betydning for dansk ret endeligt kan vurderes.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1305
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
Punkt 9. Rådsmøde nr. 3881+3882 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse - sundhed) den 14. juni 2022
EUU alm. del (21)
bilag 540 (kommenteret dagsorden)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jeg forelægger alle sager til ori-
entering på vegne af sundhedsministeren, som er i salen.
Formanden (Eva Kjer Hansen):
Det er regeringen, der beslutter forelæggelse, og typisk kan man
bede en anden minister om det, når en minister er i udlandet. Men hørte jeg ministeren sige, at
sundhedsministeren var i salen?
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Sådan har jeg forstået det.
Formanden (Eva Kjer Hansen):
Så skal vi lige finde ud af, hvordan vi håndterer det med ministe-
ren, for det er ret lang tid siden, der blev ringet af nede fra salen. Det er i hvert fald også en ny situ-
ation for mig, at man sender en vikarierende minister, fordi man er i salen. Embedsværket må ven-
de tilbage med en forklaring på det. Jeg vil bare over for udvalgets medlemmer annoncere, at det
efter min mening er helt uacceptabelt. Det er første gang, jeg har oplevet, at en minister på grund
af arbejde i salen mener sig forhindret. Vi er fleksible i udvalget
vi har været her siden kl. 9, så vi
kunne have taget en forelæggelse kl. 8. Det er simpelt hen ikke okay.
1. Forslag til Rådets forordning om det europæiske sundhedsdataområde
Udveksling af synspunkter
KOM (2022) 0197
Rådsmøde 3881+3882
bilag 2 (samlenotat side 2)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Kommissionen har for nylig
fremsat et forordningsforslag om et europæisk sundhedsdataområde, der bl.a. har til formål at styr-
ke borgeres adgang til og kontrol over egne sundhedsdata samt fremme anvendelsen af sund-
hedsdata i EU til brug for bl.a. forskning.
Forslaget om et European Health Data Space er det første af flere data spaces, som Kommissio-
nen har fremlagt i sin europæiske datastrategi.
Forordningsforslaget omfatter regler til anvendelse af sundhedsdata i patientbehandlingen, også
kaldet primær anvendelse, samt anvendelse af data til andre formål, såsom forskning og innovati-
on, også kaldet sekundær anvendelse.
Primær anvendelse af data
Hvad angår brugen af data i patientbehandling, lægger Kommissionen op til en øget anvendelse af
sundhedsdata. Det betyder bl.a., at borgere og sundhedspersonale skal have adgang til en række
sundhedsoplysninger i et digitalt format. Tilsvarende skal disse data kunne udveksles og tilgås af
sundhedsprofessionelle i andre EU-lande, hvis den enkelte borger giver tilladelse hertil. Dermed
skal EU-borgere fra andre lande således også kunne tage deres sundhedsoplysninger med sig til
sundhedspersonale i Danmark.
Side 1306
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
Sekundær anvendelse
Hvad angår brugen af data til forskning og innovation, lægger Kommissionen op til, at der skal op-
rettes en ny EU-infrastruktur for anvendelse af sundhedsdata til forskning og kvalitetsudvikling. På
baggrund af Kommissionens præsentation, forstår vi, at der er tale om en såkaldt fødereret model,
hvor bl.a. forskere kan ansøge om at tilgå anonymiserede data via sikre nationale analysemiljøer i
infrastrukturen. Som led heri skal hvert medlemsland etablere et nationalt organ med ansvar for
adgang til sundhedsdata i det enkelte land.
Regeringens initiale vurdering
Regeringen er ved at analysere forslaget og afventer høringssvar fra relevante parter på sund-
hedsdataområdet, som vil indgå i regeringens nærmere stillingtagen til forslaget. Mere uddybende
forventninger til lovgivningsmæssige samt økonomiske konsekvenser vil blive præsenteret i et
grund- og nærhedsnotat.
Derfor har regeringen ikke fastlagt en holdning til forslaget endnu. Inden der stemmes om forslaget
i Rådet, vil sundhedsministeren naturligvis forelægge forslaget til forhandlingsoplæg for udvalget
helt i tråd med den gængse beslutningsprocedure.
Umiddelbart står det dog klart, at det er et ambitiøst forslag, der indeholdeholder flere elementer,
som forudsætter væsentlige tekniske tilpasninger i danske sundhedsdatainfrastrukturer. Derfor er
regeringen også positivt stemt for, at man allerede nu begynder indledende drøftelser af forslaget
på et højt niveau, så medlemslandene allerede nu kan pege på, hvor de ser overordnede udfor-
dringer og potentialer i forslaget.
Indledende vurderer vi, at det overordnet er positivt med tiltag, der styrker borgeres kontrol over
egne elektroniske sundhedsdata. Det er dog vigtigt for regeringen, at forordningens regler kan
forenes med nationale regler og danske politiske principper om borgerens mulighed for indsigt og
medbestemmelse over data i patientbehandlingen.
Regeringen forventer, at der vil være væsentlige omkostninger ved forslaget, som det foreligger i
øjeblikket. Danmark er dog langt fremme, når det kommer til udviklingen af relevant digital sund-
hedsinfrastruktur i forhold til mange andre europæiske lande. Den store forskel mellem landenes
parathed må derfor forventes at føre til, at forslagets indhold vil blive justeret i forbindelse med de
kommende forhandlinger i Rådet.
Det samme gælder etableringen af en effektiv struktur for anvendelse af sundhedsdata til forsk-
ning, innovation og kvalitetsudvikling på sundhedsområdet, som potentielt kan understøtte udvik-
lingen af nye, innovative behandlingsformer til f.eks. patienter med sjældne sygdomme, hvor der
findes en begrænset mængde af data.
På rådsmødet vil sundhedsministeren bemærke, at det er afgørende for den danske regering, at
datasikkerhed er i højsædet, og at data ikke bevæger sig frit på tværs af grænser, men i stedet kan
anvendes i sikre nationale analysemiljøer.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1307
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
2. Revision af Den Europæiske Unions globale sundhedsstrategi
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3881+3882
bilag 2 (samlenotat side 7)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Den gældende strategi for EU’s
rolle i global sundhed stammer fra 2010 og har form af en meddelelse fra Kommissionen og tilhø-
rende rådskonklusioner. Strategien er altså ikke retligt bindende for medlemslandene.
Strategien må siges at være blevet overhalet af flere fundamentale forandringer, herunder covid-
19-pandemien, krig på det europæiske kontinent og fremkomsten af nye sygdomme, der kan over-
føres fra dyr til mennesker. Kommissionen har derfor netop annonceret, at man nu vil begynde et
arbejde med at revidere strategien, hvorfor der på rådsmødet vil være en udveksling af synspunk-
ter om revisionen.
Regeringen mener, at det er vigtigt, at EU bidrager aktivt til udviklingen af folkesundheden globalt.
På rådsmødet vil sundhedsministeren derfor støtte op om en opdatering af strategien, som allere-
de er 12 år gammel. Den skal bidrage til at sikre en stærk og koordineret tilgang til global sundhed i
EU.
Det er samtidig vigtigt, at strategien forankres i de relevante EU-institutioner, så strategien får en
samlet og konkret effekt. Det er også værd at overveje, om revideringer af strategien generelt skal
ske med kortere interval end sidst, så det sikres, at strategien løbende tilpasses den udvikling, der
ses på sundhedsområdet i et globalt perspektiv.
Derfor er det også positivt, at medlemslandene inddrages tidligt i processen og dermed får mulig-
hed for at drøfte de overordnede prioriteter for de kommende år. For Danmarks vedkommende vil
vi bl.a. fremhæve, at EU skal gå forrest og deltage aktivt i WHO, der skal have en ledende rolle i
den globale sundhedsarkitektur.
Sundhedsministeren vil i den sammenhæng bl.a. fremhæve, at der er behov for en styrket indsats
over for antibiotikaresistens. Den næste pandemi kan meget vel ske på grund af antibiotikaresi-
stens, og alene i 2019 døde 1,2 millioner mennesker af bakterier, som er resistente over for antibio-
tika. Dette er et globalt problem, og derfor er der brug for globale løsninger, som EU med en samlet
strategi kan spille en aktiv rolle i at håndtere.
For at bekæmpe antibiotikaresistens er der samtidig behov for at tænke samspillet mellem menne-
sker, dyr og miljøet sammen. Det er nemlig ofte i dette samspil, at der opstår sundhedstrusler, som
går på tværs af grænser. I disse indledende drøftelser vil sundhedsministeren derfor lægge vægt
på, at one health- og health in all policies-tilgangen prioriteres i strategien.
Herudover mener Danmark, at der skal fokus på den merværdi, som transparente og ligeværdige
offentlige-private partnerskaber spiller, når der opstår nye sundhedstrusler, herunder også de
grænseoverskridende af slagsen. Under covid-19 har vi netop i Danmark set den positive effekt af
sådanne samarbejder, og derfor bør dette være en del af en ny EU-strategi på området, f.eks. med
konkret fokus på udvikling af nye antibiotika.
Side 1308
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 495: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-22
38. europaudvalgsmøde 3/6 2022
Pandemiaftale
I forbindelse med drøftelsen af en ny global strategi forventes det, at Kommissionen vil give en sta-
tus i forhold til forhandlingerne om en fremtidig pandemiaftale. Som sundhedsministeren gjorde
opmærksom på i udvalget den 11. februar 2022, er der nedsat et mellemstatsligt forhandlingsorgan
i WHO-regi. Her skal man arbejde sammen om en fremtidig, global pandemiaftale.
Overordnet støtter vi fra dansk side, at der etableres en sådan aftale, der skal bidrage til at styrke
det globale beredskab over for fremtidige pandemier. Vi forventer dog også, at det kan blive en
langvarig forhandlingsproces, og vi afventer fortsat et første udkast til det mulige indhold fra for-
handlingsorganets bureau. Også her er der lagt op til, at EU indtager en aktiv rolle, og det bakker vi
op om fra dansk side.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
3. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 14.26.
Side 1309