EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 516
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 27. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 12. april 2024

Tidspunkt:

kl. 08.45

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Godkendelse af rejserapport fra udvalgsrejse til Washington 28/1-1/2-24

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 452 (udkast til rejserapport)

2. Meddelelser fra formanden

Den 11. april 2024

3. Samråd med udenrigsministeren om Europa-Kommissions arbejdsprogram for den næste

5-årige periode

EUU alm. del (20231)

–

Samrådsspørgsmål E

4. Støtte til Ukraine ved anvendelse af indtægter fra immobiliserede russiske aktiver

Forelæggelse ved udenrigsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

JOIN (2024) 0011

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 432 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 434 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 439 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 362 (udvalgsmødereferat side 8, senest behandlet i

EUU 9/2-24)

5. Rådsmøde 4018 (udenrigsanliggender) den 22. april 2024

Forelæggelse ved udenrigsministeren

Rådsmøde 4018

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 449 (kommenteret dagsorden)

FO/L

Side 1

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

6. Importtold på russisk og belarusisk korn: Forslag til forordning om ændring af bilag 1 i

forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den

Fælles Toldtarif

Forelæggelse ved udenrigsministeren

−

Orientering

KOM (2024) 0148

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 449 (kommenteret dagsorden)

7. Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF

om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet

Forelæggelse ved erhvervsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0033

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0033

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 449 (kommenteret dagsorden)

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om passagerrettigheder i

forbindelse med multimodale rejser

Forelæggelse ved transportministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0752

–

Bilag 3 (samlenotat)

KOM (2023) 0752

–

Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 449 (kommenteret dagsorden)

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af

jernbaneinfrastrukturkapacitet i det fælles europæiske jernbaneområde, om ændring af

direktiv 2012/34/EU og om ophævelse af forordning (EU) nr. 913/2010

Forelæggelse ved transportministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0443

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2023) 0443

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 449 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 161 (udvalgsmødereferat side 46, behandlet under

siden sidst 3/11-23)

10. Eventuelt

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

Der vedlægges en foreløbig oversigt over det under punkt 5 nævnte møde.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

Rådsmøde nr. 4018 (udenrigsanliggender) den 22. april 2024

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 458 (udvalgsmødereferat side 11, senest behandlet

i EUU 15/3-24)

2. Situationen i Mellemøsten

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 458 (udvalgsmødereferat side 15, senest behandlet

i EUU 15/3-24)

3. Sudan

−

Politisk drøftelse

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Side 4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

Europaudvalget

Referat af 27

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 12. april 2024

kl. 08.45

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF) formand, Henrik Møller (S) næstfor-

mand, Tanja Larsson (S), Kim Valentin (V), Erling Bonnesen (V),

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Marianne Bi-

gum (SF), Søren Søndergaard (EL), Christian Friis Bach (RV) og

Theresa Scavenius (UFG).

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, erhvervsminister Morten

Bødskov og transportminister Thomas Danielsen.

Desuden deltog:

Christian Friis Bach fungerede som formand under punkt 6-9.

Punkt 1. Godkendelse af rejserapport fra udvalgsrejse til Washington 28/1-1/2-24

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 452 (udkast til rejserapport)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

Punkt 2. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 6

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

Punkt 3. Samråd med udenrigsministeren om Europa-Kommissions arbejdsprogram for

den næste 5-årige periode

EUU alm. del (20231)

–

Samrådsspørgsmål E

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

FO/L

Punkt 4. Støtte til Ukraine ved anvendelse af indtægter fra immobiliserede russiske

aktiver

−

Nyt forhandlingsoplæg

JOIN (2024) 0011

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 432 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 434 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 439 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 362 (udvalgsmødereferat side 8, senest behandlet i

EUU 9/2-24)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 16

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

Punkt 5. Rådsmøde nr. 4018 (udenrigsanliggender) den 22. april 2024

Rådsmøde 4018

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 449 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 458 (udvalgsmødereferat side 11, senest behandlet

i EUU 15/3-24)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg forventer, at drøftelsen primært vil fokusere

på EU’s militære støtte og sikkerhedstilsagn til Ukraine, men

den kan også forventes at berøre im-

mobiliserede midler

samt EU’s outreach til globale partnere.

På det seneste rådsmøde vedtog vi oprettelsen af den militære bistandsfond til støtte for Ukraine

under den europæiske fredsfacilitet (EPF). Med fonden tilføres yderligere 5 mia. euro til militær

støtte til Ukraine i 2024 med mulighed for lignende årlige forpligtigelser frem mod 2027. Jeg afslø-

rer ikke nogen hemmelighed ved at sige, at vi fra dansk side gerne havde set en flerårig beslutning,

men det er i sig selv godt, at pengene er kommet på plads i indeværende år.

Midlerne vil ligesom tidligere blive brugt på refusioner for medlemslandenes militære donationer og

indkøb samt dertil fællesindkøb til Ukraine og træning af ukrainske soldater. Fremover, og efterhån-

den som lagrene tømmes, vil midlerne i større omfang overgå til at blive brugt på fællesindkøb i

den europæiske forsvarsindustri.

Med den militære bistandsfond på plads som et centralt element i EU’s sikkerhedstilsagn til Ukra-

ine kan de reelle forhandlinger med Ukraine om tilsagnene begynde. Jeg forventer, at vi vil gøre

status og drøfte dette nærmere på rådsmødet.

Fra dansk side bakker vi op om flerårige sikkerhedstilsagn, der skal demonstrere EU’s langsigtede

og bredspektrede støtte til Ukraine. Det er samtidig vigtigt, at EU’s

sikkerhedstilsagn ses i sammen-

hæng med andre landes bilaterale aftaler med Ukraine, herunder Danmarks. Det er glædeligt, at

flere lande nu også har indgået bilaterale sikkerhedstilsagn. Det er forventningen, at andre vil følge

trop i den kommende tid.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg støtter hundrede procent, at den militære bistandsfond ændrer sin

brug af penge fra refusioner

–

som nok var nødvendigt i de første måneder, men som siden har

vist sig ikke at være den mest effektive måde at støtte Ukraine på

–

til fællesindkøb i den europæi-

ske forsvarsindustri. Jeg går dog ud fra, at fællesindkøbene er af godt udstyr til Ukraine og ikke til

at støtte den europæiske forsvarsindustri.

Christian Friis Bach (RV):

Vi bakker op om, at man inddrager de ekstraordinære indtægter fra in-

defrosne russiske midler, men det er afgørende, at det sker inden for folkeretten. Det er folkeretten,

som Rusland i virkeligheden har angrebet, og som vi forsvarer i Ukraine, og den må vi ikke under-

minere.

Side 22

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Til Søren Søndergaard: Det er en dansk posi-

tion, at EU-midler skal anvendes direkte på fællesindkøb og kapacitetsopbygning. De refusioner, vi

har taget hjem, har vi geninvesteret. I virkeligheden har vi brugt dem til at øge vores støtte. Andre

har muligvis haft en anden tilgang til det. Det er ikke desto mindre et vigtigt drej, der er kommet,

med en højere grad af konsensus om, at vi nu ikke kun skal vise, at vi vil, men også gøre det. En

positiv afledt effekt af det er, at der også kan ske en opbygning af europæisk forsvarsindustri, som

er vigtig, den sikkerhedspolitiske situation taget i betragtning. I første fase er det vigtigt at få leveret

ammunition, og derfor må man ikke være bundet af en køb europæisk-klausul. Det har der heldig-

vis været god udvikling i.

Side 23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

2. Situationen i Mellemøsten

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 458 (udvalgsmødereferat side 15, senest behandlet

i EUU 15/3-24)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

I Mellemøsten er den humanitære situation fort-

sat katastrofal. En stor del af Gazas befolkning er i overhængende fare for sult, hvis der ikke inden

for kort tid sikres adgang for mere nødhjælp både til og i Gaza. Fra dansk side har vi bilateralt over

for Israel understreget det presserende behov for flere grænseåbninger, øget effektivitet ved græn-

seovergangene og bedre distribuering af nødhjælpen, hvilket EU også har understreget med DER-

konklusionerne fra marts 2024.

Jeg forventer, at et hovedfokus for vores drøftelser på rådsmødet vil være, hvordan EU kan bi-

drage til at afhjælpe den humanitære katastrofe i Gaza og presse på for beskyttelse af de civile og

af de humanitære nødhjælpsarbejdere.

I tillæg til den humanitære situation forventer jeg også, at drøftelserne vil fokusere på det store be-

hov for en humanitær våbenhvile

–

også i lyset af, at det den 25. marts 2024

lykkedes FN’s Sikker-

hedsråd at nå til enighed om en øjeblikkelig våbenhvile under ramadanen. Nu er ramadanen kom-

met og gået, så det er vi jo ikke i mål med, men det var alligevel vigtigt, at der blev truffet den be-

slutning om øjeblikkelig våbenhvile samt om øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle gids-

ler. Det har som bekendt ikke materialiseret sig, men forhandlingerne om en våbenhvile og gidsel-

aftale pågår fortsat, om end der endnu ikke er noget, der tyder på, at vi skulle stå over for et snarligt

gennembrud i forhandlingerne.

Den alvorlige humanitære situation illustreres også ved, at Den Internationale Domstol (ICJ) den

28. marts 2024 traf beslutning om nye foreløbige foranstaltninger. Domstolen fastslog bl.a., at Is-

rael skal samarbejde med FN om øjeblikkelig at sikre, at tilstrækkelig nødhjælp og madforsyninger

kommer ind i Gaza, herunder ved at åbne flere og mere effektive grænseovergange. USA har som

bekendt også været tydelige i deres forventninger til Israel på dette område.

Det er derfor positivt, at Israel har meldt ud bl.a. at ville åbne den nordlige Erezgrænseovergang

ind i Gaza, og at Ashdodhavnen i Israel vil kunne bruges til at modtage nødhjælp via søvejen. Det

er selvsagt vigtigt, at disse tiltag nu også implementeres

–

hvilket vi også har kommunikeret klart til

israelerne. Fra dansk side støtter vi, at EU fortsat opfordrer Israel til at sikre, at nødhjælpen kan

komme hurtigt, uhindret og sikkert frem. Derudover støtter vi fortsat op om alternative initiativer så-

som levering af nødhjælp via luft- og søvejen.

Regeringen har herudover netop lanceret en ny ekstraordinær humanitær støttepakke på 100 mio.

kr. til Palæstina. Fokus for støtten er livsreddende humanitære indsatser såsom levering af mad,

vand og sundhedsydelser. Samtidig har vi fra dansk side udbetalt den planlagte årlige støtte på

105 mio. kr. til UNRWA

(FN’s hjælpeorganisation

for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten),

som Danmark også bidrog til i 2023 med 280 mio. kr.

Endelig forventer jeg, at vi vil fortsætte vores drøftelser om, hvordan EU kan bidrage aktivt til, at der

på længere sigt genstartes en fredsproces hen imod en tostatsløsning. I sidste ende er og bliver

Side 24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

det den eneste måde at sikre bæredygtig fred og sikkerhed. Det er naturligvis noget, der skal ske i

tæt samarbejde med USA og andre konstruktive kræfter, herunder ikke mindst regionale aktører,

som

vi fra EU’s side skal fortsætte den tætte dialog med.

Søren Søndergaard (EL):

I samlenotatet står der, at der er nuanceforskelle mellem EU’s med-

lemslande. Er det en diplomatisk formulering, eller er det dækkende for ministerens vurdering af

meningsforskellene? Der er enighed om behovet for en humanitær pause, som kan føre til en læn-

gerevarende våbenhvile. Det kan kun læses som en pause, der udstrækkes til at være en våben-

hvile, hvis den ikke bliver afbrudt

–

en permanent våbenhvile. Er det regeringens position? Forle-

den diskuterede Europaudvalget det med statsministeren, og det lod bestemt ikke til at være stats-

ministerens position. Er der også enighed i regeringen om, hvad man er nået til enighed om i EU?

Det er rigtig godt, at vi fastholder vores insisteren på at kræve gidslerne frigivet. For hver dag, der

går, bliver der desværre færre og færre af dem

–

ikke fordi de bliver løsladt, men fordi de på for-

skellig vis bliver dræbt. Det er dybt tragisk. Når man nu stiller krav om løsladelse af gidsler, hvorfor

stiller man så ikke krav om stop for israelske bosættelser? Ingen kan vel være i tvivl om, at de fort-

satte og udvidede israelske bosættelser er med til at forårsage eskaleringen på Vestbredden. Eks-

tremistiske bosættere, som myrder palæstinensere uden grund, vil man forhindre i at komme ind i

EU. Det er fint, men hvad er grunden til, at spørgsmålet om stop for bosættelserne ikke også er en

del af den linje? Vil regeringen føre dette spørgsmål frem?

Christian Friis Bach (RV):

Formuleringen sustainable ceasefire i rådskonklusionerne bliver over-

sat til »holdbar våbenhvile«. Jeg troede, at en holdbar våbenhvile var en varig våbenhvile, og jeg

kunne forstå, at statsministerens holdning var af en lidt anden nuance. Vil Danmark arbejde for, at

vi bevæger os fra en holdbar våbenhvile til en varig våbenhvile? Jeg kan ikke se, hvordan varig

konflikt kan bidrage til nogen form for løsning, og det vil skabe meget store lidelser for civilbefolk-

ningen i Gaza.

Der er indgivet en ny ansøgning om at optage Palæstina som et egentligt medlemsland i FN, og

snart vil behandlingsprocessen gå i gang. Jeg ved ikke, hvor lang tid sådan noget tager. Man

kunne forestille sig, at det ville blive trukket i langdrag. Man kunne endda forestille sig, at det kunne

ende med, at Danmark sad i

FN’s Sikkerhedsråd, når ansøgningen skulle behandles. Hvad ville

regeringen stemme, hvis man sad i Sikkerhedsrådet på det tidspunkt, hvor Palæstinas ansøgning

om at blive egentligt medlemsland skulle behandles?

Theresa Scavenius (UFG):

Hvordan påvirker den interne kritik af Israel diskussionerne, som mini-

steren skal have med kollegaerne i Bruxelles?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

At der er nuanceforskelle blandt medlemslan-

dene, er nok en meget diplomatisk måde at udtrykke tingene på. Der er betydelige forskelle i tilgan-

gen til tingene, f.eks. til spørgsmålet om anerkendelse af Palæstina som egentligt medlemsland i

FN. Her vil der sikkert være grundlæggende afvigende synspunkter, men det handler også om ti-

ming. Jeg kan ikke præjudicere, hvordan Danmark som medlem af Sikkerhedsrådet

–

som vi

endnu ikke sidder i

–

vil stemme i en specifik sag, som ikke bliver behandlet endnu. Det vil bero på,

hvordan situationen ser ud på det tidspunkt. Jeg er ret sikker på, at man ikke vil kunne få sådan

nogle beslutninger

gennem FN’s Sikkerhedsråd. Det kræver både beslutning i generalforsamlingen

Side 25

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

og i Sikkerhedsrådet, hvis Palæstina skal optages som fuldbyrdet medlem. I den nuværende situa-

tion vil det blive mødt med veto.

Danmark støtter et selvstændigt Palæstina, men en anerkendelse af Palæstina må forbeholdes,

at den nødvendige fredsproces får nyt momentum. Når krigen endnu ikke har sat sig i en våben-

hvile, selv om hele det internationale samfund har ytret ønske om den, vil det være præmaturt at

sige, på hvilket tidspunkt man ville kunne begynde at konkludere sådan en proces om anerkendel-

sen af Palæstina. Jeg har gjort vores principielle synspunkter gældende.

Omkring våbenhvile: Man kan godt grave sig ned i betydningen af ordene, men EU’s fælles posi-

tion er en øjeblikkelig pause i kamphandlingerne med henblik på sustainable ceasefire, forstået

som holdbar våbenhvile. Herefter skulle »holdbar« gerne blive til »langtidsholdbar«, som jo ender

med, at krigen ikke kommer igen. Det er det naturlige flow i den naturlige forståelse af ordene.

Det er også regeringens tilgang. Frem for at gå ind i en semantisk diskussion synes jeg, det er

vigtigere at fastholde det synspunkt, at der er brug for en øjeblikkelig våbenhvile

–

som i

øjeblikke-

lig.

Den er der ikke endnu, på trods af at der skete det afgørende gennembrud, at FN’s Sikkerheds-

råd den 25. marts 2024 fik truffet den beslutning. Lad os bruge vores energi på at presse parterne

til, at det kommer til at ske.

Et stop for bosættelserne er en integreret del af vores tilgang til sagen. Derfor har vi både aktivt

støttet og aktivt arbejdet for at fremme, at EU kan gennemføre sanktioner mod ekstremistiske bo-

sættere. Det burde være sket noget før. Politisk er det ved at falde på plads, men det er ikke imple-

menteret. Jeg forudser dog, at det kommer til at ske inden længe. Det er i hvert fald ikke for tidligt

–

måneder efter amerikanerne gjorde noget tilsvarende.

Side 26

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

3. Sudan

−

Politisk drøftelse

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg forventer, at drøftelsen på rådsmødet skal

give en status, et år efter konflikten brød ud den 15. april 2023. Særlig forventer jeg fokus på den

manglende fremgang i det politiske spor og den dybt bekymrende humanitære situation.

EU har sammen med en lang række andre aktører under hele konflikten presset på for ophør af

kamphandlinger, fuld humanitær adgang og genoptagelse af en demokratisk politisk transition i lan-

det. Konfliktens parter har dog indtil videre afvist at stoppe kamphandlingerne. Der forventes under

drøftelsen fokus på, hvordan der kan skabes fremgang i de forskellige internationale mæglingsspor

og sikres sammenhæng imellem disse.

Konflikten i Sudan, der ikke fylder lige så meget i vores kollektive bevidsthed som den i Palæstina,

har medført en af verdens største humanitære kriser. EU, Frankrig og Tyskland er på mandag den

15. april 2024 værter for en international konference i Paris med fokus på den alvorlige humanitære

situation i Sudan. Drøftelsen på rådsmødet vil forventeligt fokusere på opfølgning på konferencen

og overvejelser om, hvordan krisen i Sudan fastholdes på den internationale dagsorden.

Christian Friis Bach (RV):

Det er godt, at der kommer fokus på Sudan. Det er en meget alvorlig

humanitær krise. Jeg vil dog også nævne Den Demokratiske Republik Congo. Der er en stærkt be-

kymrende optrapning i den østlige del af landet omkring Goma, som nu er belejret af M23 (Den

Congolesiske Revolutionshær). Vi nærmer os noget, der kunne blive til en massiv regional konflikt.

Millioner af flygtninge er allerede isolerede og står i en meget alvorlig situation. Jeg vil derfor opfor-

dre udenrigsministeren til at nævne den humanitære krise i drøftelserne.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg er meget enig i bemærkningerne om DR

Congo. Det var derfor jeg betonede situationen i Sudan. Der er desværre en tendens til, at vi ikke

kan magte mere end én konflikt ad gangen. Det går jo ikke. Tallene for fordrevne og folk i decideret

nød er eksorbitante, og selv om det selvfølgelig fylder meget for dem, som er i felten, og for agen-

turerne, der arbejder med det, fylder det intet i den offentlige debat.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

Punkt 6. Importtold på russisk og belarusisk korn: Forslag til forordning om ændring af

bilag 1 i forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen

og Den Fælles Toldtarif

−

Orientering

KOM (2024) 0148

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 449 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Forslaget ventes behandlet i Rådet i de kom-

mende uger. Med forslaget lægges op til kraftige toldforhøjelser på importerede kornprodukter fra

Rusland og Belarus, som i dag har enten ingen told eller meget lav told.

Formålet med forslaget er at begrænse importen fra Rusland og forebygge, at Rusland instrumen-

taliserer sin egen produktion og ulovligt opnåede kornprodukter fra besatte områder i Ukraine til at

forstyrre og underminere markedet i EU. Allerede nu kan det ikke udelukkes, at russisk korn med-

virker til de markedsforstyrrelser i nogle EU-lande, som der har været stor opmærksomhed om-

kring på det seneste

– bl.a. i forbindelse med de aktuelle drøftelser om EU’s midlertidige handelsli-

beralisering for Ukraine. Derfor indgår importtold på russisk korn også som et blandt flere tiltag i

den samlede tilgang til at finde balancerede løsninger til gavn for Ukraine uden at underminere eu-

ropæisk landbrug.

Samtidig vil forslaget bidrage til at begrænse fortsatte indtægter til Ruslands økonomi og krigsind-

sats i Ukraine. Det er i overensstemmelse med EU’s generelle tilgang

til Rusland. Fra dansk side

arbejder vi som bekendt for de hårdest mulige sanktioner, som der kan opnås enighed om. Forsla-

get om importtold på russisk korn følger dette princip og kan dermed også supplere sanktionerne

som et nyt instrument i værktøjskassen. Flere allierede lande som Australien, Canada og USA har

allerede taget tilsvarende skridt til at lægge importtold på russiske varer.

Belarus er inkluderet i forslaget på grund af landets endog meget tætte politiske og økonomiske

bånd med Rusland, som skaber risiko for ulovlig kanalisering af russiske produkter til EU via Bela-

rus.

Det vurderes, at EU’s landbrugs-

og fødevaresektor

–

herunder den danske

–

vil have gode mulig-

heder for at importere de pågældende kornprodukter fra andre lande og ikke vil blive afgørende på-

virket af importtolden.

På den baggrund støtter vi fra dansk side forslaget. Ligesom vi er åbne over for at se på eventuelle

yderligere forslag vedrørende importtold på russiske landbrugsprodukter, hvis de måtte blive frem-

sat på et senere tidspunkt.

Lad mig tilføje, at EU hidtil har været tilbageholdende med tiltag over for russiske fødevarer for ikke

at påvirke den globale fødevareforsyningssikkerhed eller risikere at blive udsat for anklager om

dette. Det er også en vigtig prioritet for regeringen,

at EU’s tiltag mod Rusland ikke utilsigtet ram-

mer udviklingslande, der er nødt til at importere fødevarer for at brødføde deres befolkninger.

I det lys er vi meget tilfredse med, at Kommissionens forslag alene lægger op til at begrænse ad-

gangen til EU-markedet og ikke ventes at have negativ betydning for andre markeder, herunder i

Side 28

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

udviklingslandene. Det er især, fordi det fortsat vil være muligt at foretage transit gennem EU til an-

dre destinationer. Alligevel vil det i dansk optik være vigtigt, at EU kommunikerer strategisk om for-

slaget, for vi kan desværre ikke udelukke misinformationskampagner fra kilder, der ikke vil os det

godt og ønsker at skabe et falsk narrativ om EU’s hensigter.

Christian Friis Bach (RV):

Vi støtter regeringens linje. Er der rejst sager ved WTO (Verdenshan-

delsorganisationen) imod de lande, der allerede har indført importtolden? Umiddelbart ville jeg tro,

at det ligger inden for WTO-regelsættet. Hvis det så endelig er, må man jo tage en retssag.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Vurderingen er, at det er WTO-medholdeligt. Vi

er ikke umiddelbart bekendt med, at der er rejst sager, men jeg er enig i, at hvis der bliver rejst en

sag, må vi jo tage den.

Side 29

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

Punkt 7. Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i

Fællesskabet

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0033

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0033

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 449 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Jeg vil gerne beklage, at jeg ikke tidligere har orienteret

udvalget om forslaget siden lanceringen i januar 2024. Det skyldes, at tempoet i forhandlingerne er

højere, end vi havde forventet. Vi forventer, at Rådet vedtager sit mandat under det nuværende for-

mandskab.

Baggrund

Direktivet handler om informationstjenester, der giver oplysninger om floder og indre vandveje i EU.

Flodinformationstjenester kan f.eks. være trafikinformation og tjenester til ruteplanlægning eller

havne- og terminalledelse i forbindelse med sejlads på indre vandveje.

Med forslaget ønsker Kommissionen at sikre tilgængeligheden af flodinformationsdata og harmoni-

serede standarder. Kommissionen vil også gerne bidrage til at integrere transport ad indre vand-

veje med andre transportformer, bl.a. for at gøre såkaldt multimodal transport lettere. Og så vil

Kommissionen også gerne afhjælpe bekymringer om databeskyttelse.

Direktivets indhold

Direktivet fastsætter

•

de generelle krav til, hvordan flodinformationstjenester bør oprettes i medlemsstaterne.

de områder, hvor det er nødvendigt at udvikle standarder.

de principper, der skal følges.

De egentlige tekniske retningslinjer og specifikationer udarbejdes af Kommissionen gennem dele-

gerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Danmarks vilkår

Danmark har ikke indre vandveje og er ikke omfattet af det nuværende direktiv. Danske farvande

er karakteriseret ved åbent farvand med gennemsejling af international skibstrafik, farvande med

øer og en række fjorde, der også besejles af international skibstrafik. De er derfor ikke sammenlig-

nelige med flodsejlads. I Danmark har man derfor valgt at regulere skibsfarten efter den internatio-

nale regulering fastsat af IMO (Den Internationale Søfartsorganisation)

samt EU’s søsikkerheds-

regler som f.eks. reglerne for passagerskibe.

Forhandlingsoplæg

Regeringen

•

støtter forslagets formål om at harmonisere reglerne for indre vandveje, mindske admini-

strative byrder og øge sikkerheden ved sejlads på indre vandveje.

Side 30

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

•

lægger stor vægt på, at direktivændringen ikke fastsætter ændringer til direktivets anven-

delsesområde, der medfører, at lande, der ikke har indre vandveje, og som på baggrund

deraf har valgt ikke at gennemføre indre vandvejsregler, herunder Danmark, bliver omfat-

tet af direktivets bestemmelser.

Søren Søndergaard (EL):

Det burde være oplagt, at et direktiv, der handler om floder, ikke omfat-

ter lande, som ikke har nogen floder. Hvordan kan det overhovedet komme på tale, at vi skal disku-

tere den risiko? Det er på grund af de delegerede retsakter. Det vil sige, at Kommissionen kan ud-

vide direktivet til også at omfatte Gudenåen. Hvis Kommissionen vil regulere kajakkerne på Guden-

åen, skal den være hjertelig velkommen, men så må de lave et nyt forslag, som skal igennem alle

behandlingerne, og ikke ved at ændre dette forslag.

For at Enhedslisten kan støtte forhandlingsoplægget, skal ministeren lægge afgørende vægt på, at

anvendelsesområdet ikke kan udvides til at omfatte lande, der ikke har nogen floder. Ellers giver

det ingen mening. Skulle det på grund af noget forhandlingsteknisk ikke kunne lade sig gøre,

kunne et alternativ være, at ministeren lover at komme tilbage til udvalget og indhente et nyt man-

dat, hvis regeringens ønsker ikke bliver imødekommet.

Christian Friis Bach (RV):

Den vigtigste indre vandvej, som Danmark kunne få, er Limfjorden. Di-

rektøren for Port of Aalborg, Kristian Thulesen Dahl, har ytret ønske om at få Limfjorden omklassifi-

ceret til en indre vandvej, fordi det

–

som jeg forstår det

–

vil give Port of Aalborg adgang til en

række finansieringsmuligheder. Støtter ministeren, at Limfjorden bliver omklassificeret til en indre

vandvej, og vil man tage det med i betragtning i behandlingen af direktivet?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Christian Friis Bach: Svaret er nej. Vi har diskuteret

det før, og vores argumenter er kendte. Det har heller ikke noget med denne sag at gøre.

Til Søren Søndergaard: Vi lægger stor vægt på, at rækkeviden hverken bliver udvidet i dybden eller

i bredden. Hvis det ikke forløber som skitseret i indledningen, kommer jeg selvfølgelig tilbage med

et fornyet mandat til Folketingets Europaudvalg.

Søren Søndergaard (EL):

Det er ikke nok, at ministeren kommer tilbage til udvalget og orienterer.

Problemet er, at Enhedslisten har et medansvar, hvis vi stemmer ja, og resultatet bliver, at Dan-

mark på trods af ikke at have nogen floder bliver omfattet af direktivet med en masse bøvl, ballade

og latterliggørelse i øvrigt. Derfor bliver vi nødt til at være sikre på, at det med dette mandat ikke er

en mulighed, hvorfor vi foreslår at lægge afgørende vægt. Med kun stor vægt kommer vi til at bruge

mandatet til at acceptere et uacceptabelt forslag.

Alternativet er, at ministeren kan love at komme tilbage og bede om et nyt mandat, hvis ministe-

ren under forhandlingerne oplever, at de andre insisterer på, at sådan bliver det. Ministeren vil i den

situation stadig væk kunne fastholde, at denne latterlige lovgivning skal gælde for Danmark, selv

om vi ikke har nogen floder, hvis ministeren vil det. Så kan vi andre bare sige klart nej.

Christian Friis Bach (RV):

Jeg er ikke enig i, at det er latterligt. Det giver stor mening at regulere

indre vandveje. Jeg har brugt hele mit liv på det.

Theresa Scavenius (UFG):

Det var en god tilføjelse. I Danmark har vi mest vejtransport og ikke så

meget på vandvejene. Derfor er det rigtig vigtigt at regulere det, som Christian Friis Bach nævner.

Side 31

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

Det med klassificeringen af vandveje er vildt spændende, og jeg kan derfor ikke støtte forslaget,

hvis der ligger noget grundlæggende bagved, som vi ikke har lavet nogen relevant politik om.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Vi giver hinanden håndslag på, at jeg kommer tilbage og

beder om et nyt mandat, hvis det ikke forløber, som jeg her har læst op. Det var det, jeg forsøgte at

sige før, men nu er det sagt relativt klart.

Den fungerende formand (Christian Friis Bach):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod

regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 32

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

Punkt 8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om passagerrettigheder

i forbindelse med multimodale rejser

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0752

–

Bilag 3 (samlenotat)

KOM (2023) 0752

–

Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 449 (kommenteret dagsorden)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Kommissionen fremsatte 29. november 2023 et for-

slag til en forordning om passagerrettigheder for multimodale rejser. Multimodale rejser udgør en

meget lille andel af rejser. Vurderingen er, at det i EU drejer sig om 0,7 pct. af rejserne. Man skel-

ner her mellem tre typer rejser:

•

Den individuelle rejse, hvor man køber en busbillet eller en togbillet.

Pakkerejsen, som er en kombinationsrejse med både fly og hotel.

Den multimodale rejse, hvor man kombinerer to transportformer, f.eks. tog og bus.

Som det er i dag, er der ikke egentlige rettigheder for passagerer, der skifter mellem transportfor-

mer. Planen er, at vi skal se på de multimodale rejser, som udgør 0,7 pct. af alle rejser. Der er ikke

en forventning om, at det vil stige nævneværdigt

–

man forventer en rejseandel på 0,8 pct. i 2050.

Der er tale om en model, hvor busruter under 250 km, metro, letbane og S-tog er undtaget.

Formålet med forordningen er, at den rejsende skal have én indgang til kompensation, refusion,

assistance og omlægning af rejsen i tilfælde af forsinkelse og aflysninger.

Regeringen støtter intentionen i forslaget, men er meget opmærksomme på bureaukratiet og om-

kostninger holdt op imod, hvor stor en forskel det reelt kommer til at gøre. Det ligger endnu ikke

fast, hvem der bliver håndhævelsesorgan, men det vil indebære nogle udfordringer at håndtere

samarbejdet med formidlere såsom Travellink eller Momondo, som man køber billetten af. Regerin-

gen ønsker derudover, at undtagelser skal ske ved ekstraordinære hændelser som f.eks. strejker

og ikke kun ved vejrlig.

Formandskabet går efter en generel indstilling den 18. juni 2024, og derfor søger jeg i dag mandat

til, at vi

•

lægger stor vægt på, at transportører og formidlere undtages for krav om kompensa-

tion for alle multimodale billetter ved ekstraordinære omstændigheder herunder ved

interne som eksterne strejker.

lægger stor vægt på, at Kommissionen ikke tildeles bemyndigelse i større omfang end

nødvendigt, herunder i forhold til Kommissionens mulighed for at pålægge medlems-

staterne at undersøge konkrete virksomheder, hvor der er mistanke om, at virksomhe-

derne ikke lever op til de forpligtigelser, der følger af forordningen.

lægger vægt på, at forslagets administrative byrder nedbringes.

•

Side 33

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

Søren Søndergaard (EL):

Vi synes, det er et godt forslag, men det er ikke ambitiøst nok, som det

også fremgår af Forbrugerrådet Tænks høringssvar. Regeringen vil tilmed trække i den modsatte

retning og udvande det mere. Ministeren siger, at man i princippet er enig i intentionerne, men så

kommer der en række forhold, der udvander det. Det mandat kan vi ikke støtte.

Theresa Scavenius (UFG):

Forbrugerrådet Tænk påpeger i deres høringssvar, at formuleringerne

er så upræcise, at selv om der nævnes rettigheder om mad, vand og overnatning, så er det næ-

sten ikke relevant. Hvordan forholder ministeren sig til det? Vil ministeren arbejde for at styrke pas-

sagerrettighederne?

Forhandlingsoplægget lægger vægt på, at man ikke skal undersøge virksomheder, hvor der er

mistanke om, at de ikke lever op til forordningens forpligtelser, men formålet med det ville jo være

at beskytte passagerrettigheder. Er ministeren på passagerernes side eller på virksomhedernes

side, selv om de måske snyder med rettighederne?

Christian Friis Bach (RV):

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at man strammer kravene om pas-

sagerinformation og håndhævelsen og sanktionsmuligheder, hvis ikke det bliver overholdt. Vil mini-

steren knytte nogle ord til det?

Dansk Erhverv er kede af, at man ikke benytter anledningen til en mere gennemgribende revision

af de respektive forordninger for passagerrettigheder, så man får et mere ensartet beskyttelsesni-

veau af passagerer, uagtet hvordan de transporterer sig. Hvad er ministerens holdning til det? Vi

støtter regeringens forhandlingsoplæg, men kunne på linje med de andre ordførere godt tænke os

en mere ambitiøs linje fra regeringen.

Marianne Bigum (SF):

Ifølge forhandlingsoplægget skal transportører og formidlere undtages fra

krav om kompensation ved eksterne rejser. Hvordan stiller det forbrugerne, som har købt en rejse

ned gennem Europa f.eks. med en kombination af tog og bus, hvis der er strejke? Vil de så ikke få

kompensation, eller hvad tænker regeringen?

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Til Marianne Bigum: Jeg forstår udmærket spørgs-

målet, jeg talte dog ikke om eksterne og interne rejser, men om eksterne og interne strejker.

Jeg vil gerne slå fast, at regeringen støtter intentionen i forslaget og ikke kun »i princippet«, som

Søren Søndergaard siger. At Søren Søndergaard måske syntes, jeg burde have sagt »i princip-

pet« kan have at gøre med risikoen for, at vi helt kvæler de multimodale rejser. De er ikke særlig

udbredt eller anvendt.

Jeg har svært ved at finde eksempler på multimodale rejser i Danmark. Et eksempel ville være

en rejse fra Rønne til Ystad med færge og så med tog fra Ystad til København. Bliver færgen for-

sinket, og har man købt rejsen som en samlet pakken, så skal man have kompensation, erstatning

eller hjælp til hele rejsen. Derfor er der jo tale om en supergod intention. Min bekymring går på, at

det kan blive så bureaukratisk tungt, at vi risikerer, at f.eks. Momondo ikke vil tilbyde rejsen, fordi

det bliver for komplekst for rejser af det omfang.

Flere bemærker nogle upræcise formuleringer, og det er helt rigtigt. Meget af det falder nemlig først

på plads efter vedtagelsen af forordningen, som skal forhandles nu.

Side 34

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

Til Theresa Scavenius: Mandatet skal forstås sådan, at vi ikke ønsker, at en EU-instans

–

i dette

tilfælde Kommissionen

–

direkte kan pålægge f.eks. en styrelse i Danmark at undersøge en kon-

kret virksomhed, som man mistænker for ikke at leve op til forpligtelserne i forordningen. Normalt

vil man skulle skrive til mig, hvis man har en bekymring, og så vil jeg bede styrelsen om at under-

søge virksomheden. Det er sådan, det skal forstås.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg kan ikke støtte forhandlingsoplægget på grund af manglende sik-

ring af passagerrettighederne.

Marianne Bigum (SF):

Det var mig, der var uklar før. Det ord, jeg ledte efter, var faktisk strejker.

Hvordan vil en strejke på en rejse påvirke en forbruger i disse tilfælde? Jeg er en af de 0,7 pct., der

rejser ned gennem Europa med forskellige transportmidler. Hvor står passageren, i tilfælde af at

man har købt en pakkerejsen med forskellige transporttyper, og der er en strejke, som medfører, at

rejsen ikke kan gennemføres?

Transportministeren (Thomas Danielsen):

I bund og grund vil det være som i dag. Man skal selv

søge om kompensation hos den operatør, som man har købt sin billet af, og som strejker.

Christian Friis Bach (RV):

Hvad hvis der er strejker på vejen, ikke hos operatøren, men hos et

busselskab nede i Europa, efter man har kørt i tog i 24 timer?

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Det var det, jeg mente. Hvis der er en strejke ved

Deutsche Bahn, er det som i dag: Man skal selv søge kompensation. Forskellen er, at det ikke skal

pålægges én udbyder som Momondo. Det synes vi er en god idé, fordi det ville ændre styrkeforhol-

det mellem arbejdsgiver og arbejdstager på en uhensigtsmæssig måde.

Den fungerende formand (Christian Friis Bach):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod

regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Theresa Sca-

venius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 35

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

Punkt 9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af

jernbaneinfrastrukturkapacitet i det fælles europæiske jernbaneområde, om ændring af

direktiv 2012/34/EU og om ophævelse af forordning (EU) nr. 913/2010

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0443

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2023) 0443

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 449 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 161 (udvalgsmødereferat side 46, behandlet under

siden sidst 3/11-23)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Kommissionen fremsatte forslaget den 11. juli 2023,

og formålet er en bedre udnyttelse af jernbanekapaciteten.

Et hovedelement er måden at tildele jernbanekapaciteten. Jernbanevirksomheder skal kunne an-

søge om kapacitet 5 år ud i fremtiden, ligesom man skal kunne ansøge om kapacitet på kort sigt,

hvilket er et klogt nyt tiltag ved dette forslag. Det er nemlig ikke muligt at ansøge om kapacitet på

kort sigt i dag.

Et andet hovedelement er en kompensationsordning for jernbanevirksomheder, hvis der foretages

ændringer i de tildelte kapaciteter. Vilkårene for kompensationerne fastsættes først efter forordnin-

gens vedtagelse. Vurderingen er dog, at kompensationerne bliver relativt omfattende. Det bliver

potentielt meget dyrt, da man ikke i detaljen kan planlægge jernbaneinfrastruktur med f.eks. reno-

vering af jernbane 5 år ud i fremtiden.

Forslagets intention er god, men vi frygter, at det kan få negative konsekvenser, hvis man reserve-

rer ekstra meget unyttig kapacitet f.eks. i forbindelse med sporarbejde. Vi mener, at det må være

frivilligt for medlemslandene, om man vil gå med på den del af aftalen, som går helt op til 5 år, fordi

det vil få negative konsekvenser ud over de store økonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter intentionen i forslaget, men det er en meget bureaukratisk model. Der er tale

om 77 artikler. Det mener vi man godt kunne gøre mere simpelt. Alene Banedanmark vil ifølge for-

ventningen skulle ansætte 10-50 bureaukrater til at håndtere opgaven.

Forhandlingerne i Rådet er i fuld gang. Formandskabet håber på en generel indstilling til rådsmø-

det den 18. juni 2024. Vi må se, om det kan lade sig gøre.

Det indstilles, at man fra dansk side

•

lægger stor vægt på, at centrale udgiftsdrivende forhold indskrives direkte i forslaget frem

for at blive fastlagt i efterfølgende processer, herunder kompensationsordningen, og at

eventuelle uklarheder reduceres.

lægger stor vægt på at nedbringe de statsfinansielle konsekvenser af forslaget ved at be-

grænse infrastrukturforvalteres kompensationspligt, herunder særlig ved sporspærringer

og ved midlertidige hastighedsreduktioner på infrastrukturen.

•

Side 36

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 516: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/4-24

27. europaudvalgsmøde 12/4 2024

•

lægger stor vægt på at sikre infrastrukturforvalteres fleksibilitet til at foretage fornyelses- og

vedligeholdsprojekter på jernbanen, herunder bl.a. ved at 5-års rammeaftaler gøres frivil-

lige, og at kompensationspligten ved ændringer af kapacitet tildelt efter rammeaftaler først

indtræder tættere på kørselstidspunktet.

arbejder for at forenkle de administrative processer og så vidt muligt forhindre yderligere

bureaukrati i forbindelse med de nye beføjelser til de supranationale organer og eventuelt

tilsynsorganer.

•

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg kan ikke støtte mandatet. Vi har virkelig kapacitetsproblemer, og

man kunne udnytte det her meget bedre. Vi kunne bruge det som en anledning til at udnytte Dan-

marks kapaciteter. Jeg synes, ministeren lægger et meget økonomisk udgiftsperspektiv på sagen i

stedet for at se fordelene for særlig godstransporten.

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Jeg er helt enig i, at vi skal se på potentialerne for

bedre udnyttelse af kapaciteten. Det kunne man gøre ved f.eks. at ændre loven sådan, at man

kunne booke tider. Det vil især være godt for godstransporten på helt kort sigt. Her laver man i ste-

det et meget stift system, som jeg tror kommer til at skade gods- og passagertransporten på jern-

bane. Det er uheldigt.

Den fungerende formand (Christian Friis Bach):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod

regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Theresa

Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 11.24.

Side 37